h øjestere ts d om

h øjestere ts d om afsagt fredag den

1. januar 2019 sag bs-13444/2018-hjr (
2. afdeling) strandhuset aps (advokat søren lehmann nielsen) mod skatteministeriet (advokat per lunde nielsen) i tidligere instanser er afsagt dom af retten på frederiksberg den
3. august 2016 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. oktober
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul dahl jensen, henrik waaben, michael rekling, jens kruse mikkelsen og anne louise bormann. påstande appellanten, strandhuset aps, har nedlagt følgende påstande:
7. indstævnte, skatteministeriet, skal anerkende, at ejendommen hyllinge- bjergvej 70, 3360 liseleje, indtil den
8. juli 2015 kunne overdrages til svend petersen for 5 mio. kr., subsidiært at ejendommen indtil den
9. juli 2015 kunne overdrages til svend petersen for en af højesteret nærmere fastsat pris, der er lavere end 10 mio. kr., og mere subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattestyrelsen.
10. skatteministeriet skal betale 269.543,92 kr. med procesrente fra den
11. ok- tober 2017, subsidiært fra den
12. april 2018, til strandhuset. 2 påstand 2 angår tilbagebetaling af de sagsomkostninger, som strandhuset har betalt for byret og landsret. strandhuset har for højesteret frafaldet påstanden om, at der ved opgørelsen af ejendommens handelsværdi skal tages højde for den tinglyste deklaration om brugsret for svend petersen. skatteministeriet har over for påstand 1 påstået stadfæstelse, subsidiært frifin- delse og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling hos skattestyrel- sen. over for påstand 2 har skatteministeriet påstået frifindelse. højesterets begrundelse og resultat denne sag angår, om strandhuset aps i skattemæssig henseende var berettiget til at sælge ejendommen hyllingebjergvej 70 til svend petersen for 5 mio. kr. svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering. efter ligningslovens § 2 skal der ved transaktioner mellem interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). der er enighed om, at svend petersen og strandhuset er interesseforbundne parter omfattet af ligningslovens §
13. efter administrativ praksis, jf. skats dagældende juridiske vejledning 2014-1, afsnit c.b.3.5.4.3, anvendes ved bedømmelsen af, om et salg er sket i overens- stemmelse med armslængdeprincippet, som udgangspunkt den seneste offent- lige ejendomsvurdering som udtryk for handelsværdien, men hverken skatte- myndighederne eller parterne er bundet af denne vurdering, hvis den ikke gi- ver et retvisende udtryk for handelsværdien ved aftalens indgåelse. højesteret finder, at den part, der gør gældende, at den offentlige ejendomsvur- dering ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien, har bevisbyrden for dette. landsskatteretten har i sin afgørelse vurderet, at skat ikke havde løftet denne bevisbyrde. som anført af landsretten indebærer dette ikke, at lands- skatteretten har foretaget en skønsmæssig ansættelse af ejendommens værdi. sagen angår således også for højesteret i første række, om skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at den offentlige ejendomsvurdering ikke var retvisende for handelsværdien. højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at skatteministe- riet har godtgjort, at den seneste offentlige ejendomsvurdering for ejendommen hyllingebjergvej 70 ikke var et retvisende udtryk for ejendommens handels- værdi. overdragelse af ejendommen til svend petersen for 5 mio. kr. var derfor ikke i overensstemmelse med armslængdeprincippet. 3 da den offentlige ejendomsvurdering ikke var retvisende, har skat været be- rettiget til skønsmæssigt at ansætte ejendommens handelsværdi. af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skats skøn, hvorefter handelsværdien af ejendommen i 2014 var 10 mio. kr. overdragelse til svend petersen til en pris, der er mindre end 10 mio. kr., er således heller ikke i overensstemmelse med armslængdeprincippet. højesteret stadfæster herefter dommen, således at skatteministeriet frifindes for strandhusets påstand 1, herunder den subsidiære og den mere subsidiære på- stand. efter sagens udfald, og da højesteret ikke finder grundlag for at fravige ud- gangspunktet om, at den tabende part skal betale sagsomkostninger, frifindes skatteministeriet endvidere for strandhusets påstand 2 om tilbagebetaling af sagsomkostninger. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. skatteministeriet frifindes for strandhuset aps’ påstand
14. i sagsomkostninger for højesteret skal strandhuset aps betale 125.000 kr. til skatteministeriet. beløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesterets- doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.