← Danmark

- husk der er grafik

- husk der er grafik udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

  1. august 2002 blev af retten i sagen v-0067-00 sagsøger v/ bb (advokat ole theut) mod sagsøgte v/ dd og gg (advokat peter christensen) afsagt sålydende d o m: sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgte har misrekommanderet sagsøgers produkt eller handlet i strid med god markedsføringsskik ved til en fælles kunde at have fremsendt et sikkerhedsdatablad for sagsøgers produkt, og i givet fald om sagsøgte skal betale erstatning. - 2 - påstande sagsøger v/bb, har nedlagt påstand om, at sagsøgte v/dd og gg, tilpligtes at betale kr. 100.000 med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den
  2. juni 2000, subsidiært et af sø- og handelsretten fastsat beløb. sagsøgte v/dd og gg, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. sagsfremstilling parterne og sagsøgers produkt sagsøgte og sagsøger er begge firmaer, der handler med plejemidler til møbler, og de konkurrerer bl.a. om at levere imprægneringsmidler til møbelvarebranchens detailled. sagsøgte har de sidste 12 år markedsført det amerikanske firma sagsøgtes produkter i danmark, herunder stofbeskyttelsesproduktet g
  3. indtil årsskiftet 1999/2000 markedsførte sagsøger sig primært øst for lillebælt. efter årsskiftet forsøgte sagsøger i højere grad at markedsføre sig vest for lillebælt. markedsføringen skete bl.a. med et imprægneringsmiddel, som sagsøger har oplyst at have modtaget fra to leverandører. leverandørerne var henholdsvis 3m, som forhandlede "fiber protection", også kaldet "scotchgard", og elf, som forhandlede "textil master protection". elf blev valgt som leverandør efter kortere tid. 3m meddelte i øvrigt den
  4. maj 2000, at fremstillingen af bl.a. scotchgard ophørte på grund af indholdet af et kemikalie benævnt pfos. sagsøger fik den
  5. marts 2000 udarbejdet et sikkerhedsdatablad for produktet textil master protection - det af elf leverede produkt - af - 3 - chemtox a/s, kolding. det fremgår bl.a.: "...
  6. sammensætning/oplysning om indholdsstoffer ... n-butylacetat... 2-propanol... ...
  7. fareidentifikation meget brandfarlig. langvarig eller gentagen påvirkning ved hudkontakt eller indånding af dampe kan give skader på centralnervesystemet. ...
  8. eksponeringskontrol/- personlige værnemidler forholdsregler ved brug arbejdet skal foregå under effektiv mekanisk ventilation (f.eks. punktudsugning eller lokaludsugning). der skal være adgang til rindende vand og øjenskyller. rygning og brug af åben ild forbudt. vask hænder før pauser, toiletbesøg og efter endt arbejde. åndedrætsværn anvend åndedrætsværn med filter a
  9. handsker og beskyttelsestøj handsker af typen 4h anbefales. øjenværn brug beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene. ...
  10. fysisk/kemisk egenskaber ... flammepunkt: 12’ ...
  11. toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber) akut indånding produktet afgiver dampe fra organiske opløsningsmidler. i høje koncentrationer kan dampene give hovedpine, svimmelhed, beruselse og evt. bevidstløshed. ... langtidsvirkninger ... langvarig eller gentagen påvirkning ved hudkontakt eller indånding af dampe kan give skader på centralnervesystemet. ...
  12. oplysninger om regulering - 4 - farebetegnelse meget brandfarlig ...
  13. andre oplysninger ... øvrige oplysninger dette sikkerhedsdatablad er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, leverandøren har kunnet levere om produktet ved udarbejdelsen (f.eks. datablade og lignende)." i sin markedsføring rettede sagsøger henvendelse til sagsøgtes kunder for at afsætte sagsøgers stofbeskyttelsesprodukt, der var ca. 25% billigere end sagsøgtes produkt. sagsøger rettede bl.a. henvendelse til inbodan a/s, som er en fælles indkøbsafdeling for idé møbel- varehusene. inbodan afholdt senere et møde med dd fra sagsøgte, hvor bl.a. sagsøgers produkt og prisforskellen på produkterne blev drøftet. sagsøgte sendte den
  14. januar 2000 en vareprøve, som var mærket "l.m. textile protector no. 1 26/1-2000", til miljø-kemi, dansk miljø center a/s, galten. vareprøven havde sagsøgte ifølge egne oplysninger modtaget fra idé møbler, grindsted, som havde fået prøven fra sagsøger. miljø-kemi udarbejdede herefter på sagsøgtes begæring en analyserapport af
  15. februar 2000, hvoraf det fremgår, at produktet indeholder stoffet toluen-2,4-diisocyanat. der blev ikke foretaget en koncentrationsbestemmelse af toluen-2,4-diisocyanat, hvilket ellers blev foretaget på 4 andre stoffer. analysen tilføjes: "kommentarer ud fra de identificerede indholdsstoffer, bør produktet ikke anvendes førend der er foretaget en arbejdsmiljømæssig vurdering, samt udarbejdet sikkerhedsdatablad for anvendelse af produktet." miljø-kemi udarbejdede herefter den
  16. marts 2000 et sikkerhedsdatablad for produktet. i databladet angives indholdet af toluen-2,4-diisocyanat til en vægtprocent på 0,5 til
  17. det fremgår videre af sikkerhedsdatabladet: - 5 - "...
  18. fareidentifikation produktet indeholder opløsningsmidler, som kan optages gennem huden, og som ved indånding i større mængder over længere tid kan give skader på centralnervesystemet. produktet kan medføre allergisk eksem ved indånding og hudkontakt og indeholder et stof, der udgør en kræftrisiko. meget brandfarligt. .....
  19. håndtering og opbevaring: man skal sikre sig, at der god ventilation ved arbejde med produktet. hvis det ikke er muligt, skal der anvendes godkendt åndedrætsværn. se pkt.
  20. undgå hud- og øjenkontakt. brug beskyttelseshandsker. se pkt.
  21. må ikke anvendes i nærheden af antændelseskilder - rygning forbudt. arbejdstilsynets regler for arbejde med isocyanater og kræftfremkaldende stoffer skal følges. se f.eks. at- meddelelserne nr. 3.02.6 og 3.01.
  22. produktet opbevares i tæt lukket originalemballage på et køligt og velventileret sted. brandfareklasse: i-1
  23. eksponeringskontrol/personlige værnemidler: følgende oplysningspligtige indholdsstoffer har en grænseværdi

(1996): ... ... toluen-2,4-diisocyanat 0,035 mg/m3 ...
  1. toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber): indånding: dampe fra produktet kan virke irriterende på åndedrætsorganerne og kan medføre svimmelhed, hovedpine og almen utilpashed. gentagen eller vedvarende udsættelse for produktet i større mængde kan give skader på centralnervesystemet. produktet indeholder et stof, som kan medføre allergi ved indånding og som udgør en kræftrisiko. hudkontakt: produktet kan virke irriterende ved kontakt med huden. produktet - 6 - kan medføre allergisk eksem. indeholder stoffer, der kan optages gennem huden, se derfor "indånding". øjenkontakt: produktet kan virke irriterende ved kontakt med øjnene. indtagelse: indtagelse vil medføre kvalme, ubehag og eventuelt opkast. ..." første sammenligning af produkterne sagsøgte fremsendte sit sikkerhedsdatablad for sagsøgers produkt til inbodan. inbodan ved tom aagaard udarbejdede herefter den
  2. marts 2000 en sammenligning mellem sagsøgers og sagsøgtes produkter: "stofimprægneringsvæske fra sagsøgte og sagsøger som bekendt er også sagsøger på gaden med et stof imprægneringsmiddel, således i nu skal vælge imellem sagsøgte og sagsøger. udover prisen er der andre vigtige faktorer, som man skal være meget opmærksom på inden man vælger middel. hermed kort skitseret de vigtigste informationer omkring midlerne: sagsøger sagsøgte meget brandfarligt (flammepunkt på 12 grader). brandfareklasse i-1 brandfarlig (flammepunkt på 49 grader). brandfareklasse ii-1 langvarig eller gentagen påvirkning ved hudkontakt eller indånding kan give skader på centralnervesystemet arbejdet skal foregå under effektiv ventilation (f.eks. punktudsugning eller lokaludsugning). rygning og brug af åben ild forbudt. vask hænder før pauser, toi- letbesøg og efter endt arbejde sørg for effektiv ventilation, eventuelt mekanisk udsug, idet al unødvendig forurening af indåningsluften skal undgås anvend åndedrætsværn med filter a2 handsker af typen 4h anbefales brug handsker af typen nitrilgummi eller pva brug beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene brug briller eller ansigtsskærm produktet afgiver dampe fra organiske opløsningsmidler. i høje koncentrationen kan dampene give hovedpine, svimmelhed, beruselse og evt. bevidstløshed ved indånding af dampe kan der optræde hoste, utilpashed, kvalme, hovedpine og træthed langvarig eller gentagen påvirkning ved hudkontakt eller indånding af dampe kan give - 7 - skader på centralnervesystemet produktet kan virke irriterende ved kontakt med huden. ved langvarig hudkontakt kan der opstå eksem unge under 18 år må ikke erhvervs- mæssigt anvende eller udsættes for produktet. unge over 15 år er dog undtaget fra denne regel, hvis produktet indgår som et nødvendigt led i en uddannelse unge under 18 år må ikke erhvervs- mæssigt anvende eller udsættes for produktet. unge over 15 år er dog undtaget fra denne regel, hvis produktet indgår som et nødvendigt led i en uddannelse produktet indeholder ikke stoffer, som er klassificeret miljøfarlige der vedlægges detaljeret sikkerheds datablad for begge midler. af ovenstående oplysninger kan derfor konkluderes, at sagsøger stofimprægnerings produktet i særdeleshed skal bruges med omtanke. sagsøger produktet er ikke ulovligt, men er farligt såfremt ovenstående ikke efterleves. vi anbefaler derfor alle af sikkerhedsmæssige årsager at bruge sagsøgte stofimprægneringsvæske. ...." sammenligningen blev udsendt til idé møbel-butikkerne. sagsøgers undersøgelser steins laboratorium har den
  3. maj 2000 på sagsøgers begæring foretaget en analyse af sagsøgers produkter, hvoraf det fremgår, at produkterne "fiber protection", 3ms produkt, og "textil master", elfs produkt, begge indeholder toluen-2,4-diisocyanat i mindre mængder end 0,05 g/l. i brev af
  4. maj 2000 fra chemtox a/s til sagsøger anføres: "facts omkring toluen-2,4-diisocyanat... toluen-2,4-diisocyanat er klassificeret t: r23 (giftig ved indånding) xi: r36/37/38(irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden) r 42 (kan give overfølsomhed ved indånding) toluen-2,4-diisocyanat er underlagt bekendtgørelsen om epoxyharpikser og isocyanater nr. 99 af 26 marst 1985, samt bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer nr. 140 af
  5. februar. ved udarbejdelse af sikkerhedsdatablade for produkter - 8 - indeholdende toluen-2,4-diisocyanat, skal stoffet nævnes i punkt 2 ved koncentrationer over 0,1 %. i laboratorietesten fra steins på produkterne fiber protection og textil master fremgår det at indholdet af toluen-2,4- diisocyanat er under 0,05 g/l. da produktet har en massefylde 800g/l må procentindholdet være 0,05 /800 * 100% = 0,00625% altså langt under den oplysningspligtige koncentration. ..." miljø-kemi har i brev af
  6. januar 2001 om oplysningspligten for toluen-2,4-diisocyanat anført, at der ikke er pligt til at oplyse om stoffet, såfremt et produkt indeholder mindre end 0,1% heraf. om fejl i sikkerhedsdatabladet for sagsøgte g8 og ny sammenligning sagsøgte fik den
  7. marts 2000 udarbejdet et nyt sikkerhedsdatablad for g8 af kirsten pommer, teknologisk institut, til afløsning af et sikkerhedsdatablad fra
  8. sikkerhedsdatabladet af
  9. marts 2000 blev imidlertid den
  10. maj 2000 erstattet af et nyt sikkerhedsdatablad. forskellene på disse datablade består i, at databladet af
  11. marts 2000 ikke havde anført bemærkninger til an- vendelse af åndedrætsværn og til langtidsvirkninger ved indånding af g
  12. kirsten pommer, teknologisk institut, har ved brev af
  13. januar 2001 oplyst, at fejlen skyldtes en forglemmelse, da hun udarbejdede sikkerhedsdatabladet af
  14. marts
  15. rettelsen af sikkerhedsdatabladet for g8 kom i stand ved, at chemtox forespurgte arbejdstilsynet, om der ikke var fejl i sikkerhedsdatabladet. sikkerhedsdatabladet af
  16. maj 2000 blev den
  17. maj 2000 sendt til inbodan, som den
  18. juni 2000 orienterede idé møbel-butikkerne herom: "sagsøgte stofimprægnering vi har modtaget et brev fra teknologisk institut, hvori det - 9 - fremgår, at klassificeringen omkring hovedkomponentet i sagsøgtes stofimprægnering, jvf. listen over farlige stoffer, er ændret i forhold til det sidst udarbejdede sikkerhedsdatablad, hvor for et opdateret sikkerhedsdatablad vedlægges. herunder ses uddrag af de respektive sikkerhedsdatablade for de forskellige midler. bemærk venligst de tilføjede kommentarer omkring sagsøgte stofimprægneringsspray. således skal begge midler omgås med omtanke. ..." herefter følger det ovenfor gengivne skema, idet der under sagsøgte g8 stofimprægnering er tilføjet følgende i
  19. og
  20. rubrik: "tilføjet jvf. nyt sikkerhedsblad: ved langvarig eller gentagen indånding af dampe fra produktet er der risiko for skader på centralnervesystemet." i
  21. rubrik under sagsøgte g8 stofimprægnering er følgende tilføjet: "tilføjet jvf. nyt sikkerhedsblad: ved behandling af store flader eller ved arbejde i dårligt ventilerede rum kan de afgivne opløsningsdampe komme op på skadelige koncentrationer, hvorfor åndedrætsværn skal benyttes." om sagsøgers markedsføring det er omtvistet, om sagsøgers produkt blev markedsført som et produkt, der var identisk med g8, eller som et produkt med identiske egenskaber. ved brev af
  22. september 2000 har rené breck, den administrerende direktør for ic interieur, virum, skrevet således til sagsøgte: "vedr. sagsøgte imprægneringsaftale. jeg har haft adskillige diskussioner med lars hesthaven, om hvor godt dette produkt er for os og vore kunder, og undertegnede har hele tiden været af den opfattelse at der ikke fandtes noget andet produkt som kunne tilfredsstille os hvad angår kvalitet . garanti og service. indtil i dag. ved en telefon samtale d.d. med vor nuværende leverandør af - 10 - stofbeskyttelse, firma sagsøger, som før har leveret varen til os, men på sprayflasker,, fået at vide at det ville være spild af gode penge idet de kan levere det samme produkt, stille pumpe + div. gratis til rådighed, give 5 års plet garanti, samt ikke mindst levere stofbeskyttelsen til en væsentlig lavere pris pr. liter. såfremt dette er tilfældet vil vi selvfølgelig vælge dette produkt, som dermed giver os et bedre dækningsbidrag. ..." forklaringer bb har forklaret, at hun de sidste 14 år har været ejer af sagsøger i danmark, som beskæftiger 4 personer, hende inklusiv. der er et generationsskifte igang, idet virksomheden overgår til hendes søn, hh. sagsøger leverer plejemidler til læder- og stofmøbler. der er 4-5 aktører i danmark på det marked, og sagsøgte og sagsøger er de største. stofimprægnering på spray til brug for kundernes egen imprægnering af møbler har eksisteret længe. sagsøger sælger spray til detailhandlen, der sælger videre til møbelkunden. i slutningen af 1999 opstod imidlertid hos møbelkunderne en efterspørgsel efter professionel imprægnering. møbelbutikkerne kunne derved supplere salg af møbler med et tilbud om at foretage imprægnering, hvilket gav et marked for salg af større enheder af imprægneringsmiddel. det var det svenske selskab, sagsøger scandinavia ab, som afgjorde, hvem der skulle være leverandør af imprægneringsproduktet til sagsøger. produktet fra 3m blev markedsført ca. 2 måneder fra november 1999 til januar 2000, hvorefter man gik over til elf som leverandør, væsentligst på grund af prisen. det produkt, som sagsøger sendte til idé møbler i grindsted, og som sagsøgte angiveligt fik lavet analysen på, var fra 3m. hun blev først bekendt med, at 3m senere har trukket - 11 - produktet af markedet, efter at hun var ophørt med at sælge det. sagsøger ansatte i 1999 en sælger for jylland og fyn, lars buhl jensen, hvilket var et nyt tiltag. herved fik sagsøger 5 ansatte. lars buhl jensen skulle bl.a. oplyse møbelbutikkerne om, at imprægnering kunne leveres af sagsøger i større enheder til butikkernes brug. lars buhl jensen skulle ikke sammenligne sagsøgers produkt med sagsøgtes produkt. sagsøgtes produkt var ca. 33% dyrere end sagsøgers. det gik pænt med salget af imprægneringen indtil marts
  23. der var ikke tale om en fuld succes, men sagsøger fik aftaler med nogle butikker. sagsøger arbejdede særligt på at sælge til idé møbel-kæden. i 1999 var omsætningen i jylland 2 mill. kr. heraf var ca. 500.000 kr. stofimprægnering. i 2000 faldt omsæt- ningen til 1,5 mill. kr. det er hendes opfattelse, at det er analysen og sikkerhedsdatabladet fra sagsøgte, der har haft den effekt, især bemærkningen om kræftrisiko. lars buhl jensen måtte afskediges pr.
  24. december 2000 på grund af nedgangen. hun kører nu selv i hele landet. hun omtaler ikke sagsøgtes produkter. for så vidt angår brevet af
  25. september 2000 fra ic interieur er forhistorien, at hun leverede andre varer i form af plejeprodukter til ic interieur og fortalte hendes kontakt i forretningen, kurt nielsen, at der kunne tjenes mange penge på imprægneringen. forretningen havde lige handlet med sagsøgte, og sagsøgtes produkt havde været dyrere end sagsøgers. hun talte ikke med rené breck og har ikke sagt, at indkøbet af sagsøgtes produkt var "spild af gode penge". dd har forklaret, at sagsøgte har 4 medarbejdere og sælger ud over imprægneringsmidlet sagsøgte g8 også pleje- og vedligeholdelsesmidler til stof, træ og lædermøbler. sagsøgte er et firma i usa, som fremstiller stofbeskyttelse. han mødte repræsentanter for firmaet i usa og begyndte i 1989 at importere deres produkter. dette var begyndelsen på det danske sagsøgtes virksomhed. - 12 - han har i hele perioden drevet firmaet sammen med gg. i 1999/2000 begyndte bb fra sagsøger at sælge i jylland og på fyn. sagsøgte fik at vide fra møbelbutikkerne, at de kunne købe det samme produkt som g8 for næsten det halve hos sagsøger. sagsøgte var herefter til møde hos inbodan, som er indkøbskontoret for idé møblers 53 forretninger, og som fra 1990 har været en stor kunde. sagsøgte fik igen at vide, at sagsøger kunne levere samme produkt til stort set den halve pris. tom aagaard fra inbodan sagde, at sagsøgte måtte lave en test på sagsøgers produkt for at finde forskellen på produkterne. sagsøgte havde fået en prøve fra idé møbler i grindsted. det kunne lugtes, at der var et andet opløsningsmiddel i produktet. sagsøgte sendte prøven til miljø-kemi, som sagsøgte ikke havde haft kontakt til tidligere, for at få en ærlig vurdering af stoffet. sagsøgte fik analysen fra miljø-kemi og sendte den til inbodan og rekvirerede samtidig et sikkerhedsdatablad på produktet. han har ikke oplyst miljø-kemi om, at der var 0,5-2% toluen-2,4- diisocyanat i produktet. han mener, at han viste sikkerhedsdatabladet til tom aagaard på et møde. der er ikke andre, som sagsøgte har vist eller sendt materialet til. sagsøgte havde ikke kendskab til, at der var fejl i sik- kerhedsdatabladet for sagsøgte g
  26. det er det samme produkt, som sagsøgte har arbejdet med hele tiden. et tidligere sikkerhedsdatablad var fra
  27. marts 1992, og han går ud fra, at det er dette sikkerhedsdatablad, som sikkerhedsdatabladet af
  28. marts 2000 afløste. han mener, at det var fra inbodan, at han blev gjort opmærksom på fejlen i databladet af
  29. marts
  30. da fejlen blev ham bekendt, ringede han straks til kirsten pommer og bad om et nyt datablad. da databladet kom den
  31. maj 2000, sendte han det straks til inbodan. - 13 - som det fremgår af brevet af
  32. september 2000, hørte sagsøgte fra ic interieur, at sagsøger havde tilbudt den samme vare til den halve pris. sagsøgte kom dog slutteligt til at levere til ic interieur, da sagsøgtes produkt strækker lidt længere, og sagsøgtes produkt har et meget lavt flammepunkt. gg har forklaret, at han og dd har været kompagnoner siden
  33. han kender godt sagsøger, som har de hyldevarer, som kunden kan tage med hjem og anvende på sine møbler. det nye var sagsøgers tilbud om at sælge de samme produkter som sagsøgte og betydeligt billigere. han hørte om det bl.a. fra idé møbler i vejle, som ikke længere ville have sagsøgtes produkt, da sagsøgers var meget billigere. hh har forklaret, at han er medejer af sagsøger. et aktieselskab har overtaget aktiviteterne, men retssagen forblev hos sagsøger v/bb. bb er hans mor. i efteråret 1999 kom der en efterspørgsel fra møbelbutikkerne efter produkter, således at butikkerne kunne imprægnere for kunderne. sagsøger forespurgte hos sine leverandører, om de kunne skaffe et imprægneringsprodukt. i efteråret modtog de 3-5 dunke à 20 liter fra leverandøren 3m. sagsøger fortalte møbelbutikkerne, at de havde mulighed for at sælge et sådant produkt, og han sendte nogle prøver til møbelbutikker i efteråret
  34. det er 3m produktet, som blev sendt til idé møbler i grindsted. der var 2-3 butikker, som købte en dunk. sagsøger ansatte en sælger i efteråret 1999, som havde til opgave at besøge møbelbutikker i jylland og på fyn for at sælge plejeprodukterne og imprægneringsmidlet. sidstnævnte blev markedsført med, at der var tale om et godt produkt, og der blev lagt op til, at butikkerne kunne lave egne tests for at vurdere forskellen mellem sagsøgers og sagsøgtes produkt. sagsøgers produkt blev ikke markedsført som det - 14 - samme produkt som sagsøgtes. han har ikke været ude at sælge imprægneringsproduktet, men har telefonisk besvaret spørgsmål om, hvorvidt produktet var bedre eller dårligere end sagsøgtes produkt. han har da svaret, at sagsøger havde et godt produkt, og har sendt en prøve, så butikkerne selv kunne teste det. det svenske sagsøger valgte at skifte i januar 2000 fra 3m til elf, og som begrundelse oplystes prisen. han vidste ikke, at 3m trak sit produkt tilbage i maj
  35. elfs produkt blev testet. sikkerhedsdatabladet blev udarbejdet af chemtox, der fik oplysningerne til sikkerhedsdatabladet fra ham. databladet er udarbejdet den
  36. februar 2000 og fik den
  37. februar 2000 et pr-nummer fra arbejdstilsynet. tom aagaard havde sagt, at han var interesseret i at få sammenlignet de to produkters kemi. han sendte databladet for sagsøgers produkt til tom aagaard, måske inden det havde fået pr-nummer på. tom aagaard havde fået et sikkerhedsdatablad fra sagsøgte på sagsøgers produkt. sikkerhedsdatablade laves på leverandøroplysninger, så fremgangsmåden var overraskende. han fik sagsøgtes sikkerhedsdatablad på sagsøgers produkt tilsendt
  38. marts 2000 fra tom aagaard og sendte det videre til chemtox, der sagde, at det ikke var sagsøgers produkt. det er 3ms produkt, sikkerhedsdatabladet er lavet på. 3ms sikkerhedsdatablad for produktet nævner ikke noget om risiko for kræft. tom aagaard oplyste senere, at han havde lavet et sammenligningsskema, og at han havde brugt sagsøgers sikkerhedsdatablad fra chemtox, og ikke databladet fra sagsøgte. det er svært at vurdere, om sagsøgtes sikkerhedsdatablad på sagsøgers produkt har gjort indtryk på tom aagaard. - 15 - han sendte sammenligningsskemaet til chemtox, da skemaet så meget "sort og hvidt" ud, og kunne skade salget af sagsøgers produkt. chemtox mente, at sagsøgtes sikkerhedsdatablad for g8 var fejlagtigt, og rettede henvendelse til arbejdstilsynet, som senere rettede hen- vendelse til teknologisk institut, idet databladet skulle rettes. han talte med tom aagaard om, at sammenligningen var forkert. tom aagaard sagde, at han havde brugt sagsøgtes datablad for g8 i god tro. tom aagaard rettede henvendelse til sagsøgte om eventuelle fejl og afventede herefter situationen. det nye skema kom først den
  39. juni 2000, og indtil da stod det gamle skema til troende. på grund af situationen fik han steins laboratorium til at undersøge sagsøgers produkt for toluen. det viste sig, at mængden var så lav, at den var langt under den oplysningspligtige grænse både for elfs og 3ms produkt. til inbodan blev der i 1999 solgt for 500.000 kr. imprægneringsspray, medens salget i 2000 kun var 250.000 kr. det er svært at dokumentere tallet helt korrekt. han er kommet frem til tallet ud fra kendskabet til salget og en gennemgang af kontoudtag for de enkelte butikker, som mod sædvane ikke har købt spray, eller som har købt mindre spray end sædvanligt. han mener, at salget af sprayflasker også blev skadet af det første skema fra tom aagaard. salget af dunkene med imprægneringsmiddel til møbelbutikkernes brug kom slet ikke igang. handlerne til idé møbler i kolding, vejle, fåborg og grenå "gik i vasken". tom aagaard har forklaret, at han er produktchef hos inbodan. inbodan er indkøbsorganisation for idé møbler og har også et kontor for markedsføring, som varetager kædens interesser. der er 43 møbelbu- tikker i dag. der var 45-46 butikker i kæden i
  40. den enkelte butik bestemmer tildels selv indkøbene, men inbodan fastsætter overordnet sortimentet for butikkerne, hvilket butikkerne i vid udstrækning - 16 - retter sig efter. han kan godt huske forløbet omkring sagsøgte og sagsøgers produkter. sagsøgte solgte midler til at imprægnere møbler med, og sagsøger solgte plejemidler. sagsøger kom med et imprægneringsprodukt. der var ingen, som hævdede, at der var tale om samme produkt. han spurgte begge leverandører, om der var forskelle på produkternes egenskaber. ingen af parterne kunne dokumentere, at det ene produkt var bedre end det andet, og han mener, at han sagde til begge parter, at de skulle teste stofferne, så der var et sammenligningsgrundlag. han kan ikke huske at have bedt sagsøgte om at teste sagsøgers produkt, og han tror ikke, at han har gjort det. han har løbende møder med leverandørerne til idé møblers butikker, og han havde i den forbindelse et møde med dd. han kan ikke tidsfæste mødet. han kan ikke erindre, at dd på mødet blev sat til at overbevise ham om, at produkterne ikke var ens. der blev, så vidt han husker, ikke kun talt om imprægneringsmidler. sagsøgte kom på mødet ind på nogle nye produkter, som der blev talt om. der gik ikke længe, før han hørte, at imprægneringsmidlet fra sagsøger ikke var det samme som sagsøgtes, og at det ikke var så godt at arbejde med. han hørte fra et par af butikkerne, at det fra sagsøgte var oplyst, at det var farligere, da det kunne give skade på central- nervesystemet. han var gået ud fra, at begge produkter var forsvarlige, og bad sagsøger og sagsøgte om at fremsende sikkerhedsdatablade for deres produkter. for sagsøgtes vedkommende fik han sikkerhedsdatabladet af
  41. marts
  42. han modtog også et sikkerhedsdatablad fra sagsøger. herefter udarbejdede han sammenligningen af
  43. marts
  44. han brugte leverandørernes egne sikkerhedsdatablade til udarbejdelsen af sammenligningen. han kan ikke huske, i hvilken forbindelse og hvornår han modtog analyserapporten af
  45. februar 2000 eller sagsøgtes sikkerhedsdatablad for sagsøgers produkt. han har egentligt ikke - 17 - tillagt sagsøgtes oplysninger om sagsøgers produkt betydning. han bruger normalt ikke informationer, som en leverandør kommer med om en anden leverandørs produkter. inbodan har ikke brug for, at le- verandørerne fortæller om deres konkurrenters produkter. han undrede sig ikke over, at han modtog en analyse af sagsøgers produkt fra sagsøgte, hvis det kunne svække sagsøgers produkt. sammenligningen af
  46. juni 2000 blev lavet, da der kom et opdateret sikkerhedsdatablad fra sagsøgte. han knyttede ikke afsluttende bemærkninger til skemaet, da han måtte konkludere, at begge produkter var farlige. der gik 5-6 uger, fra han fik sikkerhedsdatabladet fra sagsøgte, til han lavede den nye sammenligning, da der var travlhed med andre opgaver. i 2000 havde sagsøgte et salg på 1,3 mill. kr. til idé møbler, medens sagsøgers salg var på 750.000 kr. han vil tro, at begge parter havde en svag stigning i salget til idé møbler fra 1999 til
  47. sagsøgte kom med mange nye produkter på det tidspunkt. i 2001 var salget fra sagsøgte 1,5 mill. kr., medens sagsøger var gået lidt tilbage med et salg på 650.000 kr. sagsøgtes fremgang fra 1999 til 2000 og fra 2000 til 2001 skyldtes salg af plejeprodukterne, medens salget af sagsøgte g8 har været stabilt. sagsøger har væsentligst solgt plejeprodukter. han ved ikke, om sagsøgers produkt i begyndelsen var scotchgard. han kendte ikke til dette produkt på det tidspunkt. lars buhl jensen har forklaret, at han er salgskonsulent og sælger blomster og brugskunst. han var ansat hos bb fra
  48. oktober 1999 til
  49. december
  50. han skulle sælge sagsøgers produkter i jylland og på fyn. sagsøger havde produkter til pleje af læder og tekstil, og han solgte ca. 75% læderprodukter og ca. 25% tekstilprodukter. - 18 - der var et marked for salg af imprægneringsvæske i dunke, som det var interessant for sagsøger at komme ind på. der var to konkurrenter på markedet, sagsøgte og et lille firma. det gode ved sagsøgers produkt var prisen. kunderne spurgte om, hvordan produktet virkede. han var ikke bekendt med, hvordan sagsøgtes produkt virkede og kunne ikke svare på eventuelle spørgsmål om forskelle. han har ikke markedsført sagsøgers produkt med, at det var det samme produkt som sagsøgtes. i begyndelsen troede sagsøger, at dunkene med imprægneringsvæske vil give stor omsætning, og der var aftaler på vej med idé møbler i vejle, kolding, grenå og fåborg, men de blev ikke til noget. han hørte beskyldningerne mod sagsøgers produkt ude i butikkerne, bl.a. hos idé møbler i kolding. dette fik ikke umiddelbart indflydelse på salget af sprayflasker. i december 2000 var han ikke kommet videre med salget af sagsøgers elf-produkt, og det var ikke lykkedes ham at komme indenfor i idé møbel-kæden. ansættelsen hos sagsøger ophørte derfor. han mener, at han har set tom aagaards første sammenligning af imprægneringsmidlerne i butikkerne. han er ikke blevet forevist den anden sammenligning. lars hesthaven har forklaret, at han har været salgskonsulent i sagsøgte i 3 år. hans område er sjælland og øerne. han sælger samtlige sagsøgtes produkter, og plejeprodukterne sælger bedst. der er et par konkurrenter på markedet, herunder sagsøger. i slutningen af 1999 og i begyndelsen af 2000 begyndte sagsøger markedsføring og salg af imprægneringsvæske på dunke til møbelbu- tikkerne. sagsøger solgte dunke, som skulle indeholde det samme som sagsøgtes dunke, til halv pris. det var rystende for sagsøgte. sagsøgers produkt kom dog ikke til at betyde noget for sagsøgtes omsætning. rené fuhlendorff har forklaret, at han er divisionschef i miljø-kemi, - 19 - galten. miljø-kemi har foretaget den analyse, som er fremlagt i sagen. han kan bekræfte analysens indhold. de fik en prøve i en flaske til analyse. der var ikke tale om en original emballage, og der var ingen sikkerhed for, at prøven ikke var blevet tilsat stoffer. der var toluen- 2,4- diisocyanat i flasken. dette stof anvendes bl.a. i kemiprodukter, lim, plastskum og til limning af fødevareemballage. opgaven omkring den koncentrationsbestemmelse, der skulle foretages, kunne være stillet anderle- des, således at miljø-kemi også skulle have bestemt kon- centrationen for toluen-2,4-diisocyanat. miljø-kemi udarbejdede herefter et sikkerhedsdatablad. et sikkerhedsdatablad beskriver farer og hjælpeforanstaltninger ved anvendelse af et produkt og giver en toksikologisk vurdering af produktet. leverandøren er pligtig til at oplyse om produktets indhold. oplysningen om indholdet af bl.a. toluen-2,4-diisocyanat, som er opgivet til en vægtprocent på 0,5 til 2, må være givet af leverandøren, altså sagsøgte. tallene virker dog ikke som angivelse af en koncentration, men snarere som en grænseværdi. miljø-kemi har lagt disse oplysninger til grund uden selv at undersøge dem - det er normal procedure. grænserne for, hvornår toluen skal oplyses, fremgår af miljøstyrelsens tabeller herom. det kan godt passe, at 0,1%, er grænseværdien. da indholdet af toluen i produktet angiveligt er mindre, vil der ikke være pligt til at oplyse om stoffet, medmindre der er tale om et særligt oplysningspligtigt stof. han vil anslå, at prisen for analysen og databladet var sammenlagt 10.000 kr. det ville ikke have kostet væsentligt mere at have foretaget koncentrationsbestemmelse af toluen. procedure - 20 - sagsøger har anført, at markedsføringslovens §§ 1 og 2 er overtrådt. sagsøgte fik foretaget en analyse af sagsøgers produkt og bestilte et sikkerhedsdatablad, hvor toluen-2,4-diisocyanat oplyses til 0,5% - 2%. miljø-kemi har ikke selv foretaget en måling af koncentrationen, og oplysningen må være kommet fra sagsøgte. materialet blev herefter uopfordret sendt til den største potentielle kunde. det er i strid med markedsføringsloven at afgive denne fejlagtige oplysning om sagsøgers produkt, men allerede indhentelse af analysen, som skete for at sikre eller fremme sagsøgtes omsætning, strider mod markedsføringsloven. det er i strid med markedsføringsloven at afgive ufordelagtige oplysninger om konkurrenternes produkt - også selv om de skulle være rigtige. når sagsøgte har indhentet og brugt sikkerhedsdatabladet, er det sagsøgtes ansvar og risiko, at oplysningerne er korrekte, også selv om det skulle kunne lægges til grund, at sagsøgte ikke har afgivet op- lysninger til brug for udarbejdelsen af inbodans sammenligning. sagsøger har ikke foretaget handlinger, der har berettiget sagsøgtes adfærd. der er ikke ført bevis for, at sagsøger skulle have sagt, at der var tale om samme produkt, eller at sagsøgers produkt skulle være bedre. det fremsatte krav på erstatning er af rimelig størrelse. erstatningen kan ikke opgøres eksakt, men må fastsættes skønsmæssigt. det er ikke nødvendigt, at der foreligger et fuldt bevis eller en stærk sandsynliggørelse af tabet for, at der kan udmåles en erstatning. ved ansvar for misrekommandering gives der ofte et skønsmæssigt beløb. idé møbler i vejle, kolding, fåborg og grenå ville aftage sagsøgers produkt, men ændrede holdning efter, at tom aagaards sammenligning af produkterne var blevet udsendt. det må lægges til grund, at det var dette skema, som ødelagde mulighederne for afsætning af sagsøgers produkt. da tom aagaard lavede sammenligningen, havde han kort forinden modtaget sikkerhedsdatabladet fra sagsøgte, som var udarbejdet af et anerkendt analyseinstitut, hvilket skinner tydeligt igennem i sammenligningens afsluttende afsnit. der var endvidere fejl i sikkerhedsdatabladet af
  51. marts 2000 vedrørende sagsøgte g8, så det - 21 - ikke fremgik, at der var en tilsvarende risiko ved sagsøgtes produkt. dette ødelagde markedet for sagsøgers produkt. der foreligger derfor et ansvarsgrundlag, som har forårsaget et tab hos lea- ther master. sagsøgte har anført, at der ikke er sket misrekommandering i strid med markedsføringslovens §
  52. sagsøgte har hverken afgivet urigtige eller vildledende oplysninger. det må lægges til grund, at dd ikke har oplyst mængden af toluen. årsagen til analysen var, at sagsøger sendte et produkt på markedet, som sagsøger markedsførte som det samme som sagsøgtes, blot til en lavere pris. sagsøgte fik på tom aagaards begæring foretaget en analyse af produktet og fik senere udarbejdet et sikkerhedsdatablad af miljø-kemi, som er et anerkendt analysefirma. undersøgelsen blev kun afleveret til tom aagaard, som selv måtte konkludere herpå. der blev ikke forsøgt nogen påvirkning af inbodan. endvidere anvendte tom aagaard kun sagsøgers eget sikkerhedsdatablad til sin sammenligning, hvorfor sikkerhedsdatabladet fra sagsøgte ikke kan have haft nogen indflydelse på omsætningen af sagsøgers produkt. der var en fejl i sagsøgtes sikkerhedsdatablad af
  53. marts 2000, så produktet fremstod mindre farligt. fejlen var teknologisk instituts, og da fejlen blev opdaget, blev sikkerhedsdatabladet straks berigtiget og sendt til inbodan, som herefter berigtigede oplysningerne. endelig havde sagsøger ikke en markedsposition, men skulle først til at skabe denne, hvorfor markedsføringslovens § 2 ikke finder anvendelse. der foreligger ikke nogen overtrædelse af markedsføringslovens §
  54. der er ikke tale om krænkende, diskriminerende eller usømmelig markedsføring, og sagsøgte har ikke foretaget en efterligning af sagsøgers produkt eller snyltning på sagsøgers markedsføring. det er ikke i strid med markedsføringslovens § 1 at få foretaget en analyse af et produkt, som sagsøger angav var det samme som sagsøgtes. - 22 - sagsøger har ikke forsøgt at dokumentere et tab ud over ved hhs forklaring under domsforhandlingen. der er ikke fremlagt dokumentation, hvilket ellers var nærliggende, særligt da dokumentation er blevet efterspurgt under hele sagens forberedelse. tom aagaards forklaring viser derimod, at der ikke er sket nævnevær- dige ændringer i parternes omsætning af imprægneringsmiddel. der er derfor ikke dokumenteret et tab. rettens afgørelse retten finder, at det ikke er bevist, at sagsøger har markedsført sit produkt som det samme produkt som sagsøgtes, men produktet havde de samme egenskaber og var væsentligt billigere. inbodan var derfor interesseret i at få sammenlignet produkterne, og selv om det ikke kan lægges til grund, at tom aagaard opfordrede sagsøgte til at foretage analysen af sagsøgers produkt, spurgte tom aagaard dog til, om der var forskelle i produkternes egenskaber og ønskede et sammenlignings- grundlag for produkterne. selv om det er usædvanligt at foretage en analyse af konkurrentens produkt, finder retten efter sagens forløb ikke, at udarbejdelsen af analysen og sikkerhedsdatabladet samt videresendelsen heraf til inbodan var misrekommandering eller i strid med god markedsføringsskik. der er herved lagt vægt på, at sagsøgte ikke kan antages at have haft intention om at fremskaffe andet end korrekte oplysninger om sagsøgers produkt. retten har ikke grundlag for at antage, at dd er fremkommet med oplysninger om koncentrationen af toluen i sagsøgers produkt. retten lægger til grund, at der var parternes egne sik- kerhedsdatablade, som var grundlaget for tom aagaards udarbejdelse af sammenligningen mellem produkterne. retten finder efter tom aagaards forklaring, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem, at sagsøgte fik udarbejdet en analyse af og et sikkerhedsdatablad for sagsøgers - 23 - produkt, og at tom aagaards sammenligning af produkterne var i sagsøgtes favør. sammenligningen kom derimod på grund af en fejl fra teknologisk instituts side til at være fordelagtig for sagsøgte. sagsøgte har imidlertid været i god tro herom og har berigtiget forholdene umiddelbart efter at have fået kendskab til fejlen. retten finder derfor ikke, at der er bevist noget erstatningsgrundlag. retten finder endvidere ikke, at der er dokumenteret et tab. sagsøgte vil derfor være at frifinde. thi kendes for ret sagsøgte v/dd og gg, frifindes. i sagsomkostninger betaler sagsøger v/ bb, inden 14 dage til sagsøgte v/dd og gg, kr. 15.
  55. mette christensen ole faarup søren jensen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.