afsagt den 3. juli 2015 af vestre landsrets 8. afdeling (dommerne lars christensen, malene

dom afsagt den

1. juli 2015 af vestre landsrets
2. afdeling (dommerne lars christensen, malene urup og helle krogager rasmussen (kst.)) i ankesag v.l. b–0535–14 erstatningsnævnet (kammeradvokaten v/advokat flemming orth, københavn) mod a (advokat svend aage helsinghoff, aarhus) retten i aarhus har den
3. februar 2014 afsagt dom i
4. instans (rettens nr. bs 7-818/2013). påstande for landsretten har appellanten, erstatningsnævnet, nedlagt påstand om frifindelse. indstævnte, a, har påstået dommen stadfæstet. supplerende sagsfremstilling i kurators redegørelse af
5. april 2010 i henhold til konkurslovens § 148 hedder det yderligere bl.a.: ”…
6. selskabets virksomhed og årsagerne til konkursen. … selskabet blev imidlertid nødt til at lukke sine forretninger den
7. september 2005, da virksomhedens ledelse og medarbejdere var blevet udsat for et røverisk overfald, ligesom såvel direktør som medarbejdere efterfølgende havde modtaget trusler. - 2 - selskabet konstaterede som følge af den nødvendiggjorte indstilling af driften væsentlig omsætningsnedgang med deraf følgende likviditetsproblemer. som følge af karakteren af de fremførte trusler ønskede selskabets direktør ikke at genoptage driften af aktiviteterne, og betalingsstandsningen skulle derfor bidrage til at skabe den fornødne ro til selskabets afvikling af sine aktiviteter. … 5.2.
8. forsikringssag … herudover var driften indstillet fra ca. ultimo september 2005 grundet det røveriske overfald på selskabets adresse, hvilket medførte tabt arbejdsfortjeneste. …” forklaringer der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af a. a har forklaret, at hans løn i x aps’ regnskaber var medtaget under posten ”personaleudgifter”, og at selskabets årlige resultat således var resultatet efter, at der var afholdt løn til ham. selskabets revisor fik ikke lavet regnskabet for regnskabsåret 2004/2005 til tiden, og hans mellemregning med selskabet blev derfor først gjort op længe efter, at virksomheden var lukket. han blev aflønnet månedligt af selskabet helt frem til september
9. hans løn blev i dette regnskabsår af revisor posteret under mellemregningskontoen for på den måde at forbedre selskabets resultat. tiltalen i straffesagen mod t1 og t2 er ikke helt dækkende for episoden den
10. september
11. han blev under episoden også truet med en pistol og fik et knytnæveslag i ansigtet. i forbindelse med efterforskningen af straffesagen fik han at vide af pet, at han var i overhængende livsfare. politiet kunne ikke garantere for hans sikkerhed, og han blev derfor af pet frarådet at komme i virksomheden. han blev samtidig rådet til at sælge både virksomheden og sit hus, og han og hans familie levede i en periode under politibeskyttelse. det øvrige personale i virksomheden var også udsat for overfald og trusler i ugerne efter overfaldet på ham. før episoden var virksomheden den bedste automobilforretning i området med et stort - 3 - varelager, og han og hans samlever havde en god økonomi. de biler, der blev stjålet fra virksomheden i perioden efter overfaldet, var dækket af en forsikring, men kurator valgte at undlade at anmelde forholdene for at undgå at involvere ham i forsikringssagen. kurator var også for langmodig i forhold til et købstilbud vedrørende virksomheden, som ellers kunne have givet fuld dækning til alle. da kurator ikke umiddelbart accepterede tilbuddet, blev det trukket tilbage. banken fortsatte i den periode, hvor virksomheden lå stille, med at betale de faste udgifter, og det blev fra banken tilkendegivet, at der måtte kunne sættes en anden ind i hans sted. dette var dog ikke muligt på grund af de fortsatte chikanerier, og selv kunne han ikke sælge biler fra en hemmelig adresse, så virksomheden kunne ikke drives rentabelt. konkursbehandlingen i boet blev afsluttet i juni
12. procedure parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. landsrettens begrundelse og resultat det er ubestridt, at der er årsagsforbindelse mellem den forbrydelse i form af afpresning, som a blev udsat for i september 2005, og hans psykiske skade. efter § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af bl.a. borgerlig straffelov. det er i den forbindelse alene følger af personskaden, der kan begrunde erstatning, mens almindelig formueskade ikke erstattes. det fremgår af revisor bs erklæringer af
13. april 2008 og
14. oktober 2010 og af hans forklaring for retten bl.a., at han ved opgørelsen af regnskabet konstaterede, at der i perioden fra midt i september 2005 og frem til konkursen i april 2006 fra x aps var forsvundet biler og andre varer for en værdi af i alt 1.532.000 kr. med den følge, at dækningsbidraget i det foreløbige regnskab for selskabet blev negativt med 324.675 kr. i brevet af
15. april 2008 og i redegørelsen i henhold til konkurslovens § 148 af
16. april 2010 - 4 - anførte kurator ved advokat d, at det var de forbrydelser, som a og selskabets øvrige medarbejdere var udsat for, der førte til, at driften af virksomheden blev indstillet, hvilket var medvirkende årsag til, at selskabet gik konkurs. a har videre forklaret, at selskabets øvrige medarbejdere i ugerne efter overfaldet på ham også var udsat for overfald og trusler, og at det på grund af de fortsatte chikanerier ikke var muligt at indsætte en anden i hans sted. efter det anførte var det således det generelle trusselsbillede og tyverierne fra selskabet, der var årsag til, at selskabet måtte indstille driften. herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt er det ikke godtgjort af a, at der er den fornødne årsagsforbindelse mellem hans indtægtstab og personskaden. erstatningsnævnets påstand om frifindelse tages derfor allerede som følge heraf til følge. efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal a betale sagsomkostninger for begge retter til erstatningsnævnet med i alt 129.000 kr. beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 125.000 kr. til udgifter til advokatbistand. beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da erstatningsnævnet ikke er momsregistreret. landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang. t h i k e n d e s f o r r e t: erstatningsnævnet frifindes. a skal betale sagens omkostninger for begge retter til erstatningsnævnet med 129.000 kr. sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.