højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. juni 2012 sag 62/2011 (
2. afdeling) hk danmark som mandatar for boet efter a (advokat jacob goldschmidt) mod tandlægeforeningen som mandatar for b og c (advokat jacob sand) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i roskilde den
3. februar 2010 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. november
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: peter blok, jytte scharling, niels grubbe, hanne schmidt og oliver talevski. påstande appellanten, hk danmark som mandatar for boet efter a, har påstået, at b og c til boet efter a skal betale 160.774,02 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra sagens anlæg den
7. maj
8. indstævnte, tandlægeforeningen som mandatar for b og c, har påstået stadfæstelse af lands- rettens dom, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. anbringender hk danmark som mandatar for boet efter a har gentaget sine anbringender og har supplerende anført bl.a., at antallet af ekstra arbejdstimer, klinikken havde behov for, i reali- teten var baseret på et rent gæt fra b og c. det reelle behov blev ikke afdækket præcist, og det blev ikke drøftet med medarbejderne, om nogen kunne gå op eller ned i antal timer. a ville have været indstillet på at gå yderligere ned i tid, og det ville også have været relevant for - 2 - nogle af kollegerne. hermed ville det antal timer, der kunne tilbydes en ny kollega, være højere end de 13 timer, som a blev varslet op i tid. begrundelsen for opsigelsen af a var ikke hensynet til klinikkens økonomi, patienterne, vagt- planlægningen eller lokaleforhold. den reelle begrundelse var, at b og c ikke ønskede flere ansatte. opsigelsen er derfor i strid med deltidsloven. boet efter a har herefter krav på en godtgørelse, som bør udmåles til 9 måneders løn henset til as høje anciennitet og til de principper, der gælder for opsigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9, jf. §
9. det er samme beskyttelseshensyn, der ligger bag, idet det typisk er kvinder, der arbejder på deltid. tandlægeforeningen som mandatar for b og c har gentaget sine anbringender og har supple- rende anført bl.a., at b og c på grundlag af deres løbende dialog med medarbejderne inden opsigelsen overvejede mulighederne for ændringer i personalegruppen. herigennem var de bekendt med, at der ikke var andre klinikassistenter, der kunne øge deres arbejdstid. b og c vurderede, at behovet for yderligere klinikassistenttimer ikke kunne afhjælpes ved ansættelse af en ny deltidsmedarbejder. det ville være uhensigtsmæssigt at forøge antallet af klinik- assistenter set i forhold til klinikkens begrænsede størrelse, idet for mange forskellige ansigter ville skabe utryghed hos patienterne. det ville endvidere være vanskeligt at finde en egnet og permanent kandidat til en stilling med få ugentlige arbejdstimer. godtgørelsens størrelse skal i givet fald udmåles på linje med, hvad der ville blive tilkendt ved tilsvarende krænkelser af funktionærlovens § 2 b. der skal endvidere tages hensyn til, at a før udløbet af opsigelsesperioden fandt en anden ansættelse. højesterets begrundelse og resultat a var ansat som klinikassistent hos tandlægerne b og c med en arbejdstid på 24 timer om ugen. ved brev af
10. juli 2008 blev hendes deltidsstilling opsagt, idet hun samtidig blev tilbudt arbejde på fuld tid. sagen angår i første række, om opsigelsen af a var i strid med deltidslovens § 4 a, stk.
11. ef- ter denne bestemmelse har en lønmodtager, der afskediges, fordi lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, eller fordi lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid, ret til en - 3 - godtgørelse. højesteret finder i overensstemmelse med det, som parterne har givet udtryk for, at bestemmelsen også omfatter en situation som den foreliggende, hvor en deltidsansat løn- modtager afskediges, fordi denne afslår at arbejde på fuld tid. deltidslovens § 4 a, stk. 3, må imidlertid forstås i overensstemmelse med § 5, stk. 3, i den aftale mellem landsorganisationen i danmark og dansk arbejdsgiverforening, som er opta- get som bilag til loven, således at en opsigelse som følge af, at lønmodtageren har afvist at få ændret sin arbejdstid, ikke giver lønmodtageren ret til godtgørelse, hvis arbejdsgiverens ønske er begrundet i virksomhedens driftskrav. heri ligger efter højesterets opfattelse, at ændringen af lønmodtagerens arbejdstid skal være sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhe- dens drift. det lægges efter as og bs forklaringer til grund, at de den
12. juli 2008 havde en samtale, hvor b oplyste, at klinikken havde brug for flere klinikassistenttimer, og at hun ville blive tilbudt en 37 timers stilling. de talte sammen på ny den
13. juli 2008, hvor a afslog at arbejde 37 timer. umiddelbart herefter opsagde b hendes deltidsstilling og tilbød hende en fuld- tidsstilling. det må på denne baggrund og efter opsigelsens indhold lægges til grund, at opsigelsen var en følge af, at a afslog at arbejde på fuld tid. b og c skal herefter i medfør af deltidslovens § 4 a, stk. 4, bevise, at deres ønske om, at a skulle arbejde på fuld tid, var sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. det er ubestridt, at klinikken havde et behov for at øge antallet af klinikassistenttimer. bag- grunden herfor var, at klinikken skulle iso-certificeres, at b ønskede at arbejde 5 timer mere om ugen, og at en tandplejer vendte tilbage fra barsel. b og c har ikke godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholds- mæssige omkostninger at tilgodese behovet for yderligere klinikassistenttimer ved at ansætte en yderligere klinikassistent på deltid. det er heller ikke godtgjort, at det ikke ville have været muligt at tiltrække ansøgere til en sådan deltidsstilling, eventuelt i forbindelse med en forøgel- se af timetallet ved, at a eller andre af de ansatte gik lidt ned i tid. det er på denne baggrund ikke bevist, at bs og cs ønske om, at a skulle gå op på fuld tid, var begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. a har derfor krav på godtgørelse efter deltidslovens § 4 a, stk.
14. - 4 - ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse må der tages hensyn til as anciennitet og omstændighederne i øvrigt, herunder at a fandt et nyt job i opsigelsesperioden. højesteret finder, at godtgørelsen passende kan fastsættes til et beløb svarende til 3 måneders løn. herefter skal b og c til boet efter a betale 53.591 kr. med procesrente fra den
15. maj
16. i sagsomkostninger for byret, landsret og højesteret skal tandlægeforeningen som mandatar for b og c betale i alt 104.290 kr. til hk danmark som mandatar for boet efter a. heraf er 100.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand for alle tre instanser og 4.290 kr. til dækning af retsafgift for byret og højesteret af det vundne beløb. thi kendes for ret: b og c skal til boet efter a solidarisk betale 53.591 kr. med procesrente fra den
17. maj
18. i sagsomkostninger for byret, landsret og højesteret skal tandlægeforeningen som mandatar for b og c betale i alt 104.290 kr. til hk danmark som mandatar for boet efter a. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.