højesterets dom afsagt mandag den 19. december 2011 sag 165/2009 (1. afdeling) knud dencker-jensen (advokat vilhelm dickmeiss, beskikket) mod ane bodil søgaard (advokat hanne rahbæk, beskikket) i tidl

§ 1, stk.

2, og § 5, og om hun rettidigt gjorde sin ekstinktionsret gældende, jf. § 26, stk. 1. knud dencker-jensen har anført, at ane bodil søgaard ved sin erhvervelse af ejendommen tørvelong 40 ikke var i god tro om hans utinglyste færdselsret, hvorfor hun ikke kan eksting- vere den, jf.

§ 1, stk.

2, og § 5. ane bodil søgaard blev bekendt med, at ejerne af kildegården havde en færdselsret, før hun erhvervede ejendommen. hun burde på baggrund af servituttens synbarhed, herunder vejens forløb og ledhullet, desuden have indset, at vejstykket over tørvelong 40 var en adgangsvej til og fra hans mark, lysbjergmarken. han har endvidere anført, at fristen i

§ 26, stk.

1, i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd skal regnes fra tidspunktet for tinglysningen af ane bodil søgaards erhvervelse af adkomst til tørvelong 40, hvilket vil sige den

1. august
2. der er ikke hjemmel til at suspendere fristen. han har siden ane bodil søgaards erhvervelse af tørvelong 40 løbende benyttet det omstridte vejstykke og gjort ane bodil søgaard opmærksom på færd- selsretten. der er således ikke udøvet snighævd. subsidiært må fristen i

§ 26, stk.

1, regnes fra det tidspunkt, hvor ane bo- dil søgaard blev bekendt med eller burde have vidst, at ejerne af kildegården havde en utinglyst, hævdvunden færdselsret over hendes ejendom. ane bodil søgaard blev i hvert fald bekendt med færdselsretten enten i 2002, da stenene i ledhullet blev fjernet, eller den 19. juni 2003, da han på et kommunalt møde om anlæggelse af en natursti gjorde sin vejret gældende. ane bodil søgaard deltog også i mødet. hans oplysning herom blev medtaget i kommunens referat fra mødet. først i efteråret 2005 gjorde ane bodil søgaard indsigelse mod færdselsretten, idet hun lagde sten på det omstridte vejstykke og derved fysisk hindrede ham i at færdes over hendes ejen- dom. ane bodil søgaard har derfor gjort indsigelse senere end 2 år efter, at hun blev eller burde være blevet bekendt med den utinglyste færdselsret, uanset om det lægges til grund, at fristen i

§ 26, stk.

1, skal regnes fra tidspunktet fra tinglysning af adkom- sten i 1999, fra 2002 eller fra den

1. juni
2. - 3 - ane bodil søgaard har anført, at hun ved erhvervelsen af ejendommen var i god tro om den utinglyste færdselsret, jf.

§ 1og § 5.

det er knud dencker-jensen, som har bevisbyrden for, at hun ikke var i god tro i

forstand, og denne bevisbyrde er ikke løftet. hun fik ikke før erhvervelsen oplyst, at knud dencker-jensen havde en færdselsret over ejen- dommen. skødet opregner to dokumenter om færdselsret over ejendommen, og ingen af disse rettigheder svarer til den påberåbte under denne sag. sælger har i skødet angivet, at der sælger bekendt ikke påhviler ejendommen utinglyste rettigheder eller byrder. ledhullet var i 1999 spærret med sten på jorden for andet end gående færdsel, og vejstykket fra ledhullet op til gårdspladsen på hendes ejendom var så tilgroet, at man også her kun kunne gå. der har ikke i perioden været kørende færdsel på det pågældende vejstykke. hun har endvidere i relation til

§ 26, stk.

1, anført, at udgangspunktet for ekstinktion af utinglyste rettigheder er

§ 1, jf.

§ 5. indskrænkninger i ho- vedreglen om godtrosekstinktion må fortolkes restriktivt både ud fra almindelige fortolk- ningsprincipper og for at opretholde tilliden til tingbogen. hun gjorde sin ret gældende inden to år efter erhvervelsen af ejendommen, idet knud dencker-jensen i denne periode effektivt var afskåret fra at benytte vejen, som var blokeret. for at forebygge snighævd kan det være nødvendigt, at 2-års fristen tidligst regnes fra det tidspunkt, da erhververen fik kendskab til hævdskravet. alternativt vil en indehaver af en hævdvunden færdselsret blot kunne undlade at udnytte sin erhvervede ret i en 2-årig periode, hvorefter erhververen ikke ville kunne fortrænge den utinglyste ret, uanset at man var i god tro på tinglysningstidspunktet. umiddelbart synes denne fortolkning af tinglysningsloven dog kun nødvendig i de tilfælde, hvor der ikke er sket en effektiv fysisk afbrydelse af den hævd- vundne ret. knud dencker-jensen har bevisbyrden for, at han gjorde en færdselsret gældende, og at hun blev bekendt med indholdet af den hævdede færdselsret. endvidere har han bevisbyrden for, hvornår dette skete. der må til dette bevis stilles mindst samme krav som til beviset for, at erhververen har gjort sin ret gældende, jf.

§ 26

. hun blev først i august 2005 bekendt med, at knud dencker-jensen gjorde en færdselsret gældende, og hun reage- rede prompte derefter. - 4 - supplerende sagsfremstilling i det skøde, hvorved ane bodil søgaard erhvervede den omhandlede ejendom, hedder det bl.a.: ”2.

1. ejendommen overdrages med de samme rettigheder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger, idet bemærkes at der på ejendommen er tinglyst følgende servitutter: 20.01.1859 dok. om færdselsret. 04.06.1914 dok. om færdselsret. 11.01.1999 aftale om naturgenopretning på egebjerg bakke. i øvrigt henvises til ejendommens blad i tingbogen. … 4.
2. sælger oplyser: … at der sælger bekendt ikke påhviler ejendommen utinglyste rettigheder eller byrder.” skødet blev tinglyst den
3. august
4. egebjerg kommune indkaldte ved brev af
5. juni 2003 en række lodsejere til møde i kom- munen den
6. juni
7. på mødet ville kommunen orientere om
8. etape af en natursti, der skulle gå fra faldsled til lundeborg.
9. etape omfattede området fra skovsgård på stågerup- vej til dyrehavehus på løvehavevej i svendborg kommune. mødeindkaldelsen var vedlagt en kortskitse fra stågerupvej til trollekrogsvej. kortskitsen viste, at stien skulle forløbe på ane bodil søgaards ejendom på det omstridte vejstykke og videre over knud dencker-jen- sens ejendom. om mødet den
10. juni 2003 hedder det i et notat fra egebjerg kommune bl.a.: ”noter fra møde med lodsejere på
11. etape den
12. juni 2003 lodsejer bemærkning konklusion bodil søgaard foreslår at vejen forbi stiudvalget vil se hendes hus ændres til på det den
13. juni anden adgang på hen- des jord lidt sydligere langs skovbrynet. knud denker oplyste at der er vejret på den anviste sti. …“ - 5 - ane bodil søgaard har udarbejdet et referat af mødet, hvori der ikke er anført noget om knud dencker-jensens vejret. advokat j. skaadstrup jørgensen henvendte sig ved brev af
14. august 2005 til ane bodil søgaard om vejretten. han anførte i brevet, at familien dencker-jensen over for ham havde oplyst, at hun i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen havde fået en mundtlig oriente- ring om den pågældende vejret, og at hun ikke havde anfægtet denne før nu, hvor der var for- handling om naturstien. ane bodil søgaard besvarede denne henvendelse ved brev af
15. september 2005, hvori det hedder bl.a.: ”med hensyn til den påståede vejret skal jeg bemærke følgende. det er korrekt, at dencker-jensen ved forskellige lejligheder har påberåbt sig en sådan ret – uagtet den ikke fremgår af skødet- men han har nævnt at ligge inde med anden dokumentation her- for. jeg har opfordret ham til at fremlægge denne dokumentation. det forhold, at han aldrig har fulgt denne opfordring, og at de som hans advokat heller ikke nu fremlægger nogen dokumentation, viser for mig, at der simpelt hen ikke findes nogen dokumenteret ret. om der eventuelt er etableret nogen form for hævd hen igennem tiden for færdsel hen- over min ejendom kan jeg ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt. det kræver nok en nærmere juridisk granskning af forholdene. det afgørende i denne forbindelse må imidlertid være – som jeg startede med at skrive – at jeg ikke har indvendinger mod færdsel til fods eller på cykel. det har været mit standpunkt hidtil og vil også være det fremover, medmindre dencker-jensen skulle fort- sætte med provokerende adfærd som den ovenfor omtalte aktion med hans motorsav. i så tilfælde forbeholder jeg mig min stilling og handlemåde. anderledes forholder det sig med motorkørsel. jeg ønsker ikke færdsel med motorkø- retøjer på min private vej hen over min ejendom. det har imidlertid ikke været noget problem hidtil. i de seks år, som ejendommen har været i min besiddelse, har der ikke været sådan motorkørsel overhovedet, hverken af dencker-jensen eller andre. jeg me- ner, at jeg i givet fald ville være i min gode ret til at forbyde sådan kørsel. det synes klart fra love, vejledninger og domsafgørelser (også de, som nu er blevet fremsendt til mig fra deres kontor), at der skelnes klart mellem på den ene side færdsel til fods og på cykel, og på den anden side motorkørsel. der er heller ikke nogen hævd vedrørende motorkørsel, som kan påberåbes.” knud dencker-jensen afgav forklaring for retten i svendborg i sagen om vejret over mogens boye jacobsens ejendom. i retsbogen for den
16. september 2008 er der herom anført bl.a.: - 6 - ”der er 4 veje, der fører ind til lysbjerg. det er vigtigt, at der er flere adgangsveje, for at man i al slags vejr kan komme derind. især i stormvejr kan det være svært at komme ind og se til dyrene, idet der ofte blæser træer ned over vejene. de 4 veje ind til lys- bjerg er via hulvejen, via skovsgårde, via lysbjergvej og lossepladsen og via tørve- long og bodil søgaards ejendom.” forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af knud dencker-jensen, ane bodil søgaard og jørgen eriksen. der er endvidere afgivet forklaring af jack folke andersen. knud dencker-jensen har forklaret, at bodil søgaard overtog sin ejendom den
17. juli
18. han har løbende forklaret hende om vejretten og den fælles vedligeholdelsespligt af vejen. han og hun mødtes hver uge, fordi han holdt på hendes gårdsplads på det tidspunkt, da passa- gen gennem skoven var vanskeliggjort af væltede træer. han parkerede her for at kunne komme til i skoven med at rydde vejen. de træer, der var væltet i skoven, var på hans jord og på strækningen op til ledhullet, i alt en strækning på cirka 100 meter. han kom til gårdsplad- sen fra tørvelong og mødtes som nævnt med bodil søgaard masser af gange i den forbin- delse. han fik ofte kaffe, og de drøftede hver gang vejretten. perioden, hvor han ryddede sko- ven, varede til 2002 eller
19. han blev på et tidspunkt ringet op af bodil søgaards tømrer, mogens jakobsen, fordi denne skulle sætte vinduer i en lade hos bodil søgaard. laden lå cirka 1½ meter fra skel, og tømreren spurgte, om han måtte fælde nogle vilde blommetræer på knud dencker-jensens ejendom. han sagde ja til det, og i den forbindelse fjernede han også forskelligt byggeaffald, der var anbragt på hans jord. på et tidspunkt præsenterede han en jagtkammerat, jørgen eriksen, for bodil søgaard. det skete, fordi bodil søgaard skulle lære jørgen eriksen at kende, da det var en privat fællesvej, og jørgen eriksen også skulle bruge vejen f. eks. om vinteren, når han skulle fodre fasaner. præsentationen skete, lige efter at bodil søgaard havde købt ejendommen i
20. det var, før det gamle hus var nedrevet, og et nyt blev bygget. de befandt sig på gårdspladsen og drak blandt andet en øko-øl sammen. jørgen eriksen tilbød i øvrigt i den forbindelse også at bygge det nye hus for bodil søgaard, hvilket hun dog afslog. hans mor, der døde sidste år, blev præsenteret for bodil søgaard. de fik ved den lejlighed et glas rødvin sammen, og hans mor forklarede bodil søgaard om vejretten. - 7 - mødet den
21. juni 2003 på egebjerg rådhus blev afholdt i anledning af overvejelser om an- læggelse af en øhavssti. mødet var et informationsmøde. på mødet rejste han spørgsmål om vedligeholdelse af øhavsstien og fortalte i den forbindelse om fællesvejen og de 14 lodsejeres fælles vedligeholdelsespligt af vejen. til stede på mødet var blandt andre også bodil søgaard og jack folke andersen. øhavsstien skulle følge etablerede veje og stier og skulle derfor gå forbi bodil søgaards ejendom og altså følge hans vejret. bodil søgaard var synlig modstander af stien, og det var først på det tidspunkt, at problemet med at hindre hans vejret opstod. øhavsstien ikke var beregnet til kørsel, hverken med biler, cykler eller andet, og var kun en vandrerute. han mener, at øhavsstien skyldes en lov herom. der var cirka 40 tilhørere til mø- det i kommunen, der varede et par timer. mødet blev indledt med et velkommen fra kommu- nen, hvorefter projektet blev forelagt og præsenteret af en person fra et ingeniørfirma. det var den første orientering af lodsejerne i egebjerg kommune. han husker ikke, hvor lang tid det tog at besvare de spørgsmål, der blev rejst. der var ikke mange, der stillede spørgsmål. selv stillede han som nummer 2 eller 3 spørgsmål om øhavsstien. hans spørgsmål drejede sig om vedligeholdelse af vejen, som for ham var meget væsentlig. han nævnte også noget om skilt- ning, men det fandtes ikke nødvendigt, mente man fra ingeniørfirmaets eller kommunens side. det varede 2 til 3 minutter, og der kom ikke nogen kommentarer hertil, bortset fra skiltningen. forud for opkvistningen blev han ringet op af bodil søgaard. det var i august
22. bodil søgaard havde problemer med vandforsyningen via en brønd. han befandt sig da i slovenien. da han kom hjem, var han hos bodil søgaard og sagde til hende, at han næste dag ville be- gynde på opkvistningen. det var først, da han var i gang med dette arbejde, at bodil søgaard hindrede ham i at fortsætte. i 1990’erne gik han fra at være aktiv landmand til at være ansat under et forskningsprojekt. han var på det tidspunkt på arbejde hver dag fra kl. 8 til kl.
23. i 1999 var han blevet konsu- lent i et andet firma og var i den anledning tit i udlandet. hver
24. uge var han således væk i 14 dage. hans økonomi afhang dog bl.a. af skovning af brænde til eget forbrug, og det gik der megen tid med. ved de lejligheder kom han ind fra tørvelong, fordi vejen i skjoldemosesko- ven var så opblødt, at man ikke kunne køre den vej. - 8 - byggeaffald fra laden blev kørt væk 1 eller 2 år efter
25. byggeaffaldet lå i hans skov, og han var kørt ind over sin egen græsmark, lysbjerg, og tilbage ad samme vej. han havde lovet bodil søgaard at hente affaldet og bringe det på lossepladsen. i forbindelse med selve afhent- ningen var han inde hos bodil søgaard, der opholdt sig i laden, og han sagde til hende, at han lige så godt kunne have benyttet sin vejret, det havde været nemmere. på det tidspunkt var det fysisk umuligt at køre gennem ledhullet. når han ikke har fået vejen tinglyst, skyldes det, at det spekulerede man ikke på, når vejretten var så gammel, som den var. det var ikke almindeligt i området at tinglyse sådanne rettighe- der. ane bodil søgaard har forklaret, at hun slet ikke kan genkende knud dencker-jensens forkla- ring om, at han, hver gang de mødtes, talte om en vejret. hun kan heller ikke genkende, at han overhovedet brugte dette ord. det var dog vældig tit, at han kom på besøg, men han kom altid gående. hun har også spurgt ham, om han ville have en kop kaffe eller en øl. søen og haven blev først anlagt i 2002, efter at hun var flyttet ind, og det var især herefter, at knud dencker- jensen vældig tit eller en til to gange om måneden eller nogle gange lidt hyppigere kom på besøg. hun husker kun, at han kom gående, og at han kom over diget. om byggeaffaldet har hun forklaret, at hun selv satte laden i stand, idet hun selv fjernede nogle plader, som hun også selv kørte væk. hun havde således ikke nogen håndværkere til at hjælpe sig. det samme gjaldt ved nedrivningen af stuehuset. hun har heller ikke kendskab til, at byggeaffald blev efterladt på knud dencker-jensens ejendom. en tømrer satte brædder op på laden og havde i den forbindelse sat et stillads op. det skete i
26. hun ved ikke noget om fjernelsen af et blommetræ eller om fjernelse af byggeaffald. hun mødte jørgen eriksen mellem 1999 og 2002, altså på et tidspunkt inden hun flyttede ind. hun tilbød ham og knud dencker-jensen en øl. der blev ikke i den forbindelse nævnt noget om vejrettigheder. hun husker ikke at have serveret rødvin for nogen. hun mener således heller ikke, at hun så knud dencker-jensens mor før i byretten. på det tidspunkt, hvor mødet i kommunen blev afholdt, var hun flyttet ind. det kan godt passe, at der var cirka 40 tilhørere til mødet, og at mødet varede et par timer. amtets og kommunens folk var til stede og præsenterede sig. på forhånd var et kort sendt ud til tilhø- - 9 - rerne. hun havde forinden af kommuneingeniøren fået at vide, at stien skulle anlægges, men at det kunne diskuteres, hvor den skulle forløbe. hun ønskede blot ikke, at stien skulle føres forbi hendes stuehus. det samme gav hun udtryk for på mødet med kommuneingeniøren. på informationsmødet var der i øvrigt hængt et usædvanligt godt kortmateriale op på bagvæggen. på kortet var forslaget til øhavsstien tegnet ind. der blev stillet spørgsmål om at forlægge stien om egebjerg mølle. hun hæftede sig herved, fordi ingen rigtig vidste noget om, at amtet havde erhvervet et areal i området. hun husker, at knud dencker-jensen rejste spørgsmål om skiltning, men det blev hurtigt stemt ned. hun syntes ellers, at det kunne have været en god ide. hun lavede et referat under mødet. det på bagsiden anførte er lavet umiddelbart efter mødet, hvor hun blev siddende og skrev sine kommentarer til mødet færdig. kommunens no- ter fra mødet har hun ikke set før under denne retssag. hvis hun havde kendt knud dencker- jensens vejret, ville hun ikke have købt ejendommen. hun havde forinden foretaget undersø- gelser af hele området om fredninger og veje. efter drøftelser med en advokat fandt hun, at den i 1914 tinglyste vejret for hendes nabo mod nordøst ikke havde nogen virkning og for- mentlig var bortfaldet. hun hørte første gang om knud dencker-jensens vejret, da han i august 2005 var i gang med sin motorsav, og hun stoppede ham. hun havde ikke hørt om vejretten før. hun husker dog, at han og hans kone i 2003 på et tidspunkt vendte på hendes gårdsplads, og at hans kone bagef- ter spurgte, hvorfor hun havde noget imod, at de kørte fra tørvelong langs havehækken til ledhullet. hun husker tydeligt ordene, der blev brugt: ”hvorfor kunne de ikke få lov til at liste igennem.” hun husker kun, at de spurgte, om de bare kunne køre der, men ikke noget om no- gen vejret. det var først i august 2005, da hun stoppede knud dencker-jensen under opkvist- ningen, at han sagde, at han havde vejret, og at han kunne vise papirer herpå. hun sagde her- til, at han så bare kunne gå hjem og hente papirerne. han sagde, at det havde han ikke tid til, og at han i øvrigt skulle ud at rejse. hun vil ikke udelukke, at knud dencker-jensen efter mø- det om øhavsstien i 2003 sagde, at det ville være lettere at køre ad vejen, hvis den var opkvi- stet. på det kort med optegnet øhavssti, som blev udsendt i forbindelse med informationsmø- det, forløber øhavsstien i samme tracé, som knud dencker-jensen mente at have vejret til. hun husker ikke, om knud dencker-jensen var oppe ved kortet under mødet og vise stiens forløb. hun husker heller ikke, om hun sad ved siden af ham under mødet. jørgen eriksen har forklaret, at han en formiddag i efteråret 1999 sammen med knud dencker-jensen var på besøg hos bodil søgaard. det skete, fordi han og knud dencker-jen- - 10 - sen går på jagt sammen, og fordi knud dencker-jensen havde sagt, at han skulle hilse på bo- dil søgaard, da hun skulle vide, hvem der ville komme til at køre på vejen. de skulle ikke på jagt, og de var kørt over knud dencker-jensens mark og havde parkeret bilen her, hvorefter de var hoppet over stengærdet. bodil søgaards ejendom bestod på det tidspunkt af et gult stuehus og en lade. på gårdspladsen fik de en økologisk øl af bodil søgaard. de sad i nogle havestole på gårdspladsen. de præsenterede sig for bodil søgaard. hun præsenterede også sig selv. knud dencker-jensen sagde, at han havde jagten, og at han havde vejret, og at jørgen eriksen også havde lov til at køre ad den pågældende vej, når knud dencker-jensen gav ham tilladelse hertil. bodil søgaard sagde ikke noget hertil. i øvrigt talte knud dencker-jensen og bodil søgaard om økologi. jørgen eriksen talte også om at give bodil søgaard et tilbud på byggeri, men det blev ikke til noget. på det tidspunkt boede bodil søgaard i laden. de var en times tid hos bodil søgaard. man kunne godt køre på vejen, men ledhullet var spærret. jack folke andersen har forklaret, at han kender knud dencker-jensen som nabo, idet de har jorder, der næsten støder op til hinanden. han deltog i mødet den
27. juni 2003 på kommune- kontoret om øhavsstien. han deltog, fordi han havde forpagtet nogle jorder syd for egebjerg mølle, hvor stien skulle føres over. han mødte således med fuldmagt for ejeren af jorden, asta margrethe olsen. knud dencker-jensen og bodil søgaard var også til stede ved mødet, hvor der vel var 5-7 interesserede. indledningsvis på mødet blev der gjort rede for projektet. bagefter havde man lejlighed til at udtale sig. knud dencker-jensen viste bl.a. på et ophængt kort, hvor han havde vejret, og hvor han mente, at stien skulle føres, nemlig således at den skulle følge hans vejret også på stykket over bodil søgaards ejendom. han tør ikke sige noget om, hvorvidt knud dencker-jensen også sagde noget om den historiske baggrund for hans vejret. han synes ikke, at der kom nogle spørgsmål i den anledning. han tør ikke sige, hvor bodil søgaard sad, men de sad vist alle omkring et bord. han kendte kun bodil søgaard flyg- tigt inden mødet. der var nogle stykker, som sagde noget ved mødet. christian ulrich var således oppe at sige noget. han husker ikke, om bodil søgaard også var oppe at sige noget. det var hans opfattelse, at stien så vidt muligt skulle følge allerede anlagte veje, og ikke at stien skulle nyanlægges. det lykkedes også for så vidt angår hans forpagtning at få flyttet stien. i den forbindelse havde han hæftet sig ved knud dencker-jensens indlæg, fordi stien over knud dencker-jensens ejendom havde betydning for, hvor stien skulle føres på hans forpagtning. knud dencker-jensen kontaktede ham om mødet hos kommunen, men det skete nok ikke før efter byrettens dom. - 11 - højesterets begrundelse og resultat efter

§ 1, stk.

2, skal en rettighed for at kunne fortrænge en utinglyst ret selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro. ved god tro forstås efter

§ 5

, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og heller ikke ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. god tro skal være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning. efter

§ 26, stk.

1, er det en yderligere be- tingelse for ekstinktion af en utinglyst hævd, at erhververen gør sin ret gældende inden 2 år efter, at erhververens ret er tinglyst. i modsat fald får hævden også gyldighed mod erhverve- ren. parterne er enige om, at ejerne og brugerne af kildegården – inden ane bodil søgaard er- hvervede sin ejendom ved skøde tinglyst den 25. august 1999 – havde vundet hævd til færdsel på det omstridte vejstykke over hendes ejendom som påstået af knud dencker-jensen. de er endvidere enige om, at hævden ikke er bortfaldet ved frihedshævd. spørgsmålet er herefter, om ane bodil søgaard opfyldte betingelserne for at ekstingvere den utinglyste færdselsret, jf.

§ 1, stk.

2, og § 5, og om hun rettidigt gjorde sin ekstinktionsret gældende, jf.

§ 26, stk.

1. knud dencker-jensen og ane bodil søgaard talte sammen, inden hun i 1999 erhvervede ejendommen, men det er ikke godtgjort, at knud dencker-jensen i den forbindelse gjorde ane bodil søgaard bekendt med den eksisterende færdselsret. i skødet er det angivet, at der sælger bekendt ikke påhvilede ejendommen utinglyste rettighe- der. i skødet er endvidere henvist til bl.a. et dokument om færdselsret, der var lyst på ejen- dommen i
2. efter dette dokument har naboen nordøst for ane bodil søgaards ejendom ret til at færdes på det omstridte vejstykke på hendes ejendom og videre over bl.a. knud dencker-jensens mark, lysbjerg, vest for hendes ejendom, til den offentlige vej i stågerup. det lægges til grund, at hullet i leddet mellem ane bodil søgaards og knud dencker-jensens ejendomme i 1999 var afspærret med sten på jorden, og at vejstykket fra ledhullet op til gårdspladsen på hendes ejendom var så tilgroet, at man ikke kunne køre på det. knud dencker-jensen fjernede i 2002 stenene i ledhullet, og ane bodil søgaard var klar over, at stenene blev fjernet. det lægges endvidere til grund, at knud dencker-jensen på mødet i ege- bjerg kommune den
3. juni 2003 om etablering af en natursti oplyste, at han havde vejret til - 12 - det omstridte vejstykke på ane bodil søgaards ejendom. ane bodil søgaard var til stede på mødet, og hun må have hørt knud dencker-jensens oplysning om hans vejret. efter advokat skaadstrup jørgensens brev af
4. august 2005 og ane bodil søgaards brev af
5. september 2005 lægges det til grund, at ane bodil søgaard i august 2005 anfægtede knud dencker-jensens vejret over hendes ejendom. på den anførte baggrund tiltræder højesteret, at ane bodil søgaard opfyldte betingelserne for ekstinktion efter

§ 1, stk.

2, jf. § 5, men finder samtidig, at hun ikke har gjort sin ekstinktionsret rettidigt gældende, jf. herved

§ 26, stk.

1. det be- mærkes herved, at det forhold, at der i 1999 lå sten i ledhullet, efter højesterets opfattelse ikke kan tages som udtryk for, at hun gjorde sin ret gældende. højesteret tager herefter knud dencker-jensens påstand til følge. sagsomkostningerne for højesteret er fastsat til dækning af retsafgift med 1.500 kr., jf. rets- plejelovens § 332, stk. 1, og advokatudgift med 50.000 kr. sagsomkostningerne for byret og landsret er fastsat til dækning af retsafgift for byret med 400 kr. og af advokatudgift med 100.000 kr. for begge retter. der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne til dækning af advokatudgift taget hensyn til sagens karakter og arbejdets omfang. thi kendes for ret: ane bodil søgaard skal anerkende, at de til enhver tid værende ejere og brugere af ejendom- men kildegården, stågerupvej 50, matr. nr. 2 a stågerup by, ollerup, har vejret over hendes ejendom, tørvelong 40, matr. nr. 21 b og 21 c, begge stågerup by, stenstrup, for al færdsel, såvel gående som kørende og færdsel med kreaturer. i sagsomkostninger for byret og landsret skal ane bodil søgaard betale i alt 100.400 kr. til knud dencker-jensen. i sagsomkostninger for højesteret skal ane bodil søgaard, subsidiært statskassen, betale 51.500 kr. til statskassen, subsidiært knud dencker-jensen. - 13 - de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.