østre landsrets dombog

udskrift af østre landsrets dombog ____________ dom afsagt den

1. juni 2012 af østre landsrets
2. afdeling (landsdommerne john mosegaard, anne louise bormann og morten nielsen (kst.)).
3. afd. nr. b-1271-11: 1) scandinavian airlines system-denmark- norway-sweden (sas-konsortiet) v/ sas danmark a/s m.fl. 2) sas danmark a/s 3) sas norge a/s 4) sas sverige a/s (alle v/advokat christian kjær clasen) mod ligebehandlingsnævnets sekretariat som mandatar for a, b, c, d, e, og f (alle v/kammeradvokaten v/advokat niels banke) københavns byrets dom af
4. april 2011 (bs 32c-1356/2010) er anket af scandinavian air- lines system-denmark-norway-sweden (sas-konsortiet), sas danmark a/s, sas norge - 2 - a/s og sas sverige a/s (herefter alle sas) med principal påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse med betaling af et mindre beløb end påstået af indstævnte. indstævnte, ligebehandlingsnævnets sekretariat som mandatar for a, b, c, d, e og f, har påstået stadfæstelse. forklaringer der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tine moe, f, mogens holgaard, erik dalby hansen og johan holmgren. der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne, c, lene- lise tegnblad og flemming jensen. vice president, industrial relations tine moe har supplerende forklaret blandt andet, at hun er forhandlingsansvarlig for sas i forhandlinger med pilotforeningerne. sas er et selskab, der drives som et konsortium med p.t. 15.000 ansatte. der er indgået overenskomster for samtlige større personalegrupper. man havde lavet en række ændringer i tjenestegørelsesbestemmelserne, der medførte en overtallighed for piloter på 470, hvilket medførte, at man senere på forskellig vis var nødt til reducere antallet af ansatte piloter, bl.a. ved afskedigelser i juni
5. det vidste man imid- lertid ikke ved besparelsesforhandlingerne i sommeren
6. man opsiger og forfremmer normalt indenfor luftfarten efter anciennitetslister, således at de sidst ansatte afskediges først. at have disse lister som redskab begrænser sådan set selskabets ledelsesret, så man ikke kan forfremme eller omskole den bedst egnede, og hvor man i stedet forfremmer eller omskoler den, hvis tur på listen det er. man har aldrig i danmark ved personalereduktioner kunnet vælge blot at beholde de bedst egnede, idet overenskomsten ikke gav mulighed herfor. i sve- rige og norge gælder andre lovregler for afskedigelse. efter de sidste opsigelser af piloter har man i 2010 og 2011 igen ansat piloter. der har i vidt omfang været tale om genansættelser af to piloter afskediget i 2003 og
7. sas’ økonomiske situation er fortsat anstrengt. da fratrædelsesalderen for piloter blev ændret til 65 år, var der mange restriktioner på hvilke flyvninger, som piloter over 60 år kunne foretage. disse restriktioner er gradvist blevet færre. - 3 - man anvender generelt hellere loa end afskedigelse for at løse overtallighed. der var imid- lertid ikke tilstrækkeligt med loa-ansøgninger til, at man i 2008 kunne løse overtalligheden ad den vej. at man ikke valgte at afskedige et antal piloter svarende til tallet for overtallighe- den skyldes, at overtallighed er sæsonbetonet, og at man derfor beregner sig frem til, hvilken overtallighed man er nødt til at leve med for ikke at komme til at mangle piloter i perioder. tallet for det antal ansatte, man skal beholde, fastsættes på baggrund af indberetninger fra tre forskellige afdelinger i sas. i august 2008 indgik man en aftale med bl.a. dansk pilotforening om besparelser i form af afskedigelser. hun var ikke med i de første to forhandlingsmøder om aftalen. i det sidste, som hun deltog i, besluttede man ved afskedigelser at tage hensyn til, at der var en gruppe af pilo- ter, der havde ret til pension, og som derfor var sikret forsørgelse. man valgte derfor først og fremmest at afskedige denne gruppe. listen, der er med som bilag til aftalen af
8. august 2008, er udarbejdet på baggrund af svensk lovgivning. den består af piloter, der alle har op- tjent pension. man var opmærksom på, at ligestillingsdirektivet var implementeret forskelligt i danmark, norge og sverige. sas havde indhentet juridisk rådgivning i forbindelse med, at ligestillingsloven blev ændret, så beskyttelse imod forskelsbehandling på grund af alder kom ind i loven. i forbindelse med udarbejdelse af listen til aftalen af
9. august 2008 mener hun, at man havde indhentet juridisk rådgivning. vurderingen var, at indirekte forskelsbehandling kunne man forsvare, mens man ikke kunne forsvare direkte forskelsbehandling. man var ikke bekendt med ole andersen-dommen fra eu-domstolen, da man lavede listen, da denne først blev afsagt senere. slutlønnen for en pilot er ca. 103.000 kr. om måneden der bliver ikke indbetalt yderligere pension, efter piloten er fyldt 60 år. størrelsen af den pension, som en pilot konkret har op- tjent, afhænger af, hvor lang tid man har været ansat i sas. man får det maksimale beløb ud- betalt, hvis man har været i sas i 30 år. hvis man har været ansat i kortere tid, forudsættes det, at man har været ansat et andet sted før og har en pension derfra. i norge blev sas fri- fundet i en tilsvarende sag, idet man i norge ved afskedigelser kunne tage hensyn til de soci- ale forhold, som sas har gjort. i sverige blev sas ligeledes frifundet, idet hele forskelsbe- handlingsdirektivet på daværende tidspunkt ikke var implementeret i svensk ret. en senere svensk dom fra arbejdsretten vedrørende kabinepersonalet vedrører forhold efter den svenske implementering af direktivet og fik et andet udfald. - 4 - ved den senere opsigelsesrunde i juni 2009 var hun ikke ansat i sas, men man fulgte samme princip som i denne sag. i december 2009, valgte man ikke at gå videre ad denne vej, idet li- gebehandlingsnævnet nu havde truffet afgørelse i nærværende sag. man mente ikke, at der var nogen problemer i at fritstille en medarbejder frem for at lade denne arbejde i opsigelsesperi- oden. fritstillingen var ikke et udtryk for, at man ønskede at behandle nogen dårligt. sas ser fritstillingen som et gode. problemstillingen om sidste flyvning er ikke blevet nævnt for hende før denne sag. de, der blev fritstillet, var dem der kunne undværes. de piloter, der ikke kunne undværes, var de piloter, der fløj for andre selskaber på sas’ ruter. hun var ikke med til at træffe beslutningen om den
10. december 2008 at fritstille f, men denne fritstilling var ikke et tilbud. ingen af sagsøgerne er blevet tilbudt genansættelse, men de har heller ikke søgt. hende bekendt har ingen piloter over 60 år søgt genansættelse. i sverige er enkelte af de piloter, der er afskediget, blevet tilbudt genansættelse uden opslag, da dette i nogen tilfælde efter svensk ret er påbudt. ingen af de afskedigede piloter over 60 år har været omfattet af genansættelses- forpligtelsen efter svensk lovgivning. hvis man skulle have afskediget flere end de medarbej- dere, der blev afskediget, havde man taget dem med kortest anciennitet. hun mente før ole andersen-sagen, at der var tale om indirekte forskelsbehandling i relation til afskedigelserne. f har supplerende forklaret blandt andet, at man, hvis man som pilot stopper inden for tre år efter, at man er omskolet til en ny flytype, kan man blive pålagt at betale en ”training bond”, som er gradueret efter hvor lang tid, der er gået siden omskolingen. han er så vidt han ved den eneste, der i sas er pålagt en klausul om en ”training bond”. han opfattede det som chi- kane. han mener stadig ikke, at han har fået en værdig afsked. når man har haft flyvning som hele sit liv, ser man ikke frem til pensionen, men nok til den sidste flyvning, der er en speciel oplevelse. han var ikke interesseret i at blive fritstillet, men ville gerne passe sit arbejde, som han var glad for. han mener ikke, at han har overdraget sine individuelle rettigheder efter lov- givningen til dansk pilotforening. han henvendte sig mange gange til sas forud for afskedi- gelsen med forslag om en seniorpolitik. sas var klar over, at han ikke ønskede at stoppe. han var på loa da han blev afskediget. han gik på loa på opfordring fra sas for at hjælpe de yngre piloter med at undgå at blive fyret på grund af overtallighed. det var rent tilfældigt, at det blev 75%, der blev hans tjenestetid på loa. det var ganske få måneder, at han var på loa. foreholdt den klausul om en ”training bond”, som b ifølge gengivelsen i københavns byrets dom af
11. november 2008 var omfattet af, oplyste han, at denne svarer til den klausul, - 5 - som han selv var omfattet af. formentligt i 2006, fik han at vide, at han var omfattet af kol- lektivaftalen, og at sas frafaldt aftalen om ”training bond”. c har forklaret blandt andet, at han startede som ung i en civil pilotuddannelse og efter en instruktøruddannelse arbejdede forskellige steder, før han blev ansat i sas. han havde arbej- det i sas i 19 år, da han blev afskediget. han havde ikke før ansættelsen i sas haft nogen større pensionsopsparing, idet han ikke har haft råd til dette. da han har arbejdet for sas commuter en del af sin arbejdstid, er hans pension desuden mindre, end for en, der havde arbejdet i sas main-segmentet i 19 år. han kan ikke genkende, at han skulle være økonomisk velpolstret pga. pensionen. han var helt klar til omskoling m.v. for at blive ved med at ar- bejde. han var på det tidspunkt, hvor han blev afskediget, tjenstgørende på en rute, der blev fløjet af atlantic airways, og han håbede at kunne fortsætte i sas, når han var færdig her- med. d har supplerende forklaret blandt andet, at han nu er begyndt at hæve sin kapitalpension. han mener, at forløbet har udgjort en uværdig afslutning på arbejdslivet. han har følt sig krænket, idet han er blevet berøvet sin ret til at arbejde. han har søgt alle de jobmuligheder, der har været, men har fået afslag på alt, han har søgt. han har mistanke om, at afslagene er pga. hans alder. han var placeret på en relativ sjælden flytype, så en ny arbejdsgiver ville have kort tid til at afskrive en omskoling af ham. efter hans opfattelse har de yngre piloter, der efterfølgende er afskediget fra sas, alle senere fået arbejde de er blevet ansat uden for skandinavien, men har dog fået arbejde. han mener ikke, at han har overdraget sine rettighe- der til dansk pilotforening. han havde ikke fantasi til at forestille sig, at man ville afskedige alle over
12. han har arbejdet i commuter-segmentet og mener ikke, at han har haft mulighed for ansættelse i main-segmentet, idet der ikke har været vakancer, i den tid han har haft mu- lighed for at søge. han arbejdede i hele opsigelsesperioden. hvis sas havde valgt at afske- dige de yngre piloter, ville disse have stået bedre end han selv, både økonomisk og jobmæs- sigt. de yngre piloter har ofte fået job i de arabiske lande. han har i opsigelsessamtalen spurgt til muligheden for genansættelse, hvilket blev blankt afvist. han har derfor ikke senere søgt genansættelse. tidligere formand for dansk pilotforening mogens holgaard har supplerende forklaret blandt andet, at han sluttede som formand for dansk pilotforening i september 2011, og at han nu er - 6 - gået på førtidspension. han var formand i knapt 10 år og har været medlem af forretningsud- valget i 12 år forud herfor. dansk pilotforening er de danske statspiloters fagforening, og for- handler på vegne af piloterne ansat i sas. anciennitetslisten giver en tryghed for de ”ældre” dvs. dem med mest anciennitet, men gør det svært at skifte job, fordi man så skal starte forfra på en ny liste. foreningen beskæftigede sig meget med udskydelsen af pensionsalderen ved implementeringen af eu-direktivet om forbud mod aldersdiskrimination. man frygtede faktisk en udfordring af ens ret til at gå på pension som 60-årig, idet flere piloter var nedslidte omkring den alder. de jurister, som man havde talt med, var arbejdsmarkedsjurister, som foreningen havde et samarbejde med. de var ikke i tvivl om, at ændringen af ligebehandlingsloven gav piloterne ret til at fortsætte, efter de var blevet 60 år. holdningen i bestyrelsen var, at man måtte se at få piloter, der var over 60 år, omfattet af kollektivaftalen. umiddelbart gav loven problemer for sas, fordi piloter over 60 år ikke måtte flyve i alle lande. man ville fra foreningens side helst undgå, at det blev nødvendigt at afskedige piloter, men man vidste, at det på grund af overtallighed kunne blive nødvendigt for sas at afskedige. man forsøgte bl.a. at anvende loa til at undgå afskedigelser. man ønskede at sikre sig, at det, hvis det kom til afskedigelser, ville være de piloter, der havde pension, der blev afske- diget. når man diskuterer den slags spørgsmål i forhold til sas, så har han fra foreningens side blokeret for, at piloterne skulle give afkald på de velfærdsgoder, som var opnået via li- sten. det ville være uacceptabelt at fyre de ”dårligste”, idet listen giver forudsigelighed og tryghed. det var endvidere forventeligt for piloterne, at de skulle stoppe når de blev 60 år, idet det var det, der var aftalt, da de ældre piloter i sin tid blev ansat. på det tidspunkt, hvor man havde sin pension sikret, mente foreningen ikke, at der var noget velfærdstruende i at afskedi- gede pensionsberettigede piloter frem for yngre kolleger, der ikke havde sikret sig et ind- tægtsgrundlag. der blev også foretaget en juridisk vurdering af, om det var muligt at afske- dige medarbejdere, der var fyldt 60 år. vurderingen var, at der ikke var noget lovstridigt i, at man lod de medarbejdere, der var over 60 år, indgå i puljen med dem, der skulle afskediges. der blev foretaget vurderinger i både danmark, sverige og norge. hele processen omkring afskedigelser har været en lang proces med flere personalereduktio- ner pga. overtallighed. antallet af overtallige beregnes ud fra sommerbehovet, i nærværende - 7 - sag ud fra behovet for piloter i sommeren
13. han ved ikke, hvordan man i 2008 endte på et tal, der svarede til antallet af piloter, der var fyldt 60 år. mellem 2006 og 2008 fik man foreta- get juridiske undersøgelser af foreningens juridiske rådgiver. man havde klart den opfattelse, at man havde ret til at aftale, hvem der skulle afskediges. hvis man har aftalt det princip, der skal bruges ved valget af dem, der skal afskediges, kommer der selvfølgelig også navne på. valget af kriterierne var et forsøg på skadesbegrænsning. han opfatter en fritstilling som et gode, som man kan komme videre i sit liv med. han har ikke fået henvendelser fra fritstillede piloter, der ville have sin sidste flyvning, men derimod fra afskedigede medlemmer, der gerne ville fritstilles. de yngre piloter var ikke begejstrede, da afskedigelsesalderen blev udvidet til 65 år, både på grund af truslen mod retten til at gå på pension når man blev 60, og på grund af den karrieremæssige hindring der lå i, at det kunne tage længere at blive forfremmet, når der ikke blev ledige stillinger i toppen, når de 60-årige nu blev i jobbet. bestyrelsen var bredt sammensat, men han mener ikke, at der var nogen medlemmer over 60 år. det er meget forskelligt, om de yngre afskedigede piloter har fået tilfredsstillende anden be- skæftigelse. mange flyver i mellemøsten. i relation til den forskel, der var på de pensioner, som de afskedigede fik, var hensynet, at man vægtede forudsigelighed højest, og at man under alle omstændigheder vidste, hvad man stod til, når man skulle stoppe som 60-årig. det stod klart også i 2005, da reglerne blev ændret. de der var startet sent i sas, formodedes at komme med en pension fra tidligere ansættelser. tidligere bestyrelsesmedlem i dansk pilotforening pilot erik dalby hansen har supplerende forklaret blandt andet, at han tidligere var bestyrelsesformand i pensionskassen i dansk pilot- forening og havde været det i 10 år. der er mindst to grunde til, at man som pensioneret pilot ikke får det samme i pension. for at få maksimal pension skal man for det første have 30 års tjeneste i sas. for det andet er der forskel på, om man er ansat i main-segmentet, eller commuter-segmentet, hvor main-seg- mentet giver den bedste pension. der har været mulighed for at skifte segment siden 1997 efter anciennitet. man optjener pension efter antallet af pensionsoptjente år i begge segmenter. - 8 - i løbet af 2005 blev det klart, at piloterne havde ret til at fortsætte efter at de var fyldt 60 år. i pensionsgrupperne havde han fortsat drøftelser om, hvad der skulle ske, men med protokolla- tet fra
14. maj 2006 var piloter over 60 omfattet af kollektivoverenskomsten. alle bestyrel- sesmedlemmer var med til at beslutte de kriterier, der skulle anvendes ved afskedigelser. man havde ikke på dette tidspunkt helt unge piloter ansat i sas. de yngste havde stiftet familie og købt huse. man fik en del juridisk rådgivning i forbindelse med drøftelserne. man fik lavet en fællesskandinavisk rapport for at være sikre på, at man overholdt lovgivningen. man havde den opfattelse, at den svenske lovgivning var den mest restriktive. forskellen i lovgivningen fremgik af den fællesskandinaviske rapport. en fritstilling har været betragtet som et gode, f.eks. i forhold til piloter, der havde mistet certifikatet. han er ikke informeret om, at nogle medlemmer skulle have rettet henvendelse og været utilfredse med en fritstilling. vice president crew planning johan holmgren har supplerende forklaret blandt andet, at sas i 2008 var opdelt i 4 selskaber, og at man samledes i et forum og lavede en fælles plan for alle 4 enheder, og der afgjorde den samlede overtallighed. når man kigger på overtallighedstal- lene for kvartalerne, anvender man det laveste tal, idet dette tal viser det højeste antal man kan afskedige, og samtidigt forblive i stand til at flyve hele året. tallet på 53 overtallige i juni- august 2009 er det samlede tal for de 4 afdelinger. man var ikke forud for beregningen blevet bedt om at komme frem til et bestemt tal. det er et nøje beregnet tal ud fra antallet af besæt- ningsmedlemmer på de fly, der skal holdes på jorden. de 53 overtallige var tallet på det kon- krete tidspunkt. der er begrænsninger for brugen af piloter, der er fyldt 60 år, idet man ikke må anvende to 60-årige på samme flyvning, og idet der er lande, de ikke må flyve til, men det planlægger man sig ud af. forhenværende vice president lene-lise tegnblad har forklaret blandt andet, at hun ikke længere arbejder i sas. hun har været i sas fra 1999 til
15. hendes arbejdsområde var forhandlinger, og hun havde de sidste år det operative ansvar for at lede forhandlingerne med pilotforeningerne. lovgivningen blev ændret i 2005, og man skulle så ændre kollektivaftalen, så de piloter, der var fyldt 60 år, fra 2006 blev omfattet af kollektivaftalen. der var ligeledes lavet en aftale med pilotforeningerne for det tilfælde, at der skulle opstå overtallighed. for- handlingsprotokollerne fra juni-august 2008 var fra forhandlinger, som hun stod for. sas havde løbende kontakt med sine advokater under forhandlingerne. man var opmærksom på, at direktivet blev implementeret forskelligt i de tre lande. man forsøgte med loa-ordninger, - 9 - men man var nødt til at afskedige medarbejdere. man overvejede ikke at afskedige ud fra kri- terier om, hvem der var bedst, idet alle var gode. det var ikke realistisk at afskedige ud fra et kriterium om, hvem der var dyrest for sas. man lagde ved valget af, hvem der skulle afske- diges, vægt på, hvem der var pensionsberettiget. man gjorde det på samme måde i alle tre lande, idet de tre landes piloter var omfattet af samme kollektivaftale med en fælles ancienni- tetsliste, og idet man skulle have alle tre pilotforeninger med. der blev afskediget færre end de 110, der var overtallige i efteråret 2009, idet man skulle bruge flere i forbindelse med sommerferien. listen, der er lavet som bilag til aftalen af
16. august 2008, er et krav efter den svenske ansættelsesbeskyttelseslov. hun havde intet med de individuelle afskedigelser at gøre. da man undersøgte juraen, var der i danmark en problemstilling om direkte forskelsbe- handling, som ikke efter dansk ret kunne retfærdiggøres efter dansk ret skulle der være tale om være en indirekte forskelsbehandling, for at det kunne retfærdiggøres. forhenværende basechef flemming jensen har forklaret blandt andet, at han i dag er koncern- chef i sas med ansvar for det operationelle driftsmæssige område. som basechef var han en del af ledelsesgruppen i sas danmark a/s med det personalemæssige ansvar for de ansatte piloter. han indgik ikke i forhandlingerne omkring afskedigelserne. forhøjelsen af pensions- alderen skabte mange følelser i pilotgruppen, da man allerede på det tidspunkt på grund af konjunkturerne var begyndt at få problemer med overtallighed samt ved de yngre piloter på grund af deres forringede udsigter til karriere. det gav konflikter mellem ældre og yngre pi- loter. reglerne skulle efterleves, og mobning/chikane var ikke en acceptabel adfærd. f blev fritstillet, idet man pga. nedgang i antallet af flyvninger ikke havde brug for alle de piloter, man havde ansat. der var endvidere et hensyn at tage til klimaet mellem de piloter, der skulle blive, og dem der var blevet afskediget, og som på det tidspunkt havde iværksat et sagsanlæg, som muligvis kunne have den konsekvens, at nogle af de andre skulle fyres, hvis de ældre piloter skulle blive. han var klar over, at ikke alle ønskede en fritstilling, men ville blive ved med at arbejde. han rådførte sig med jurister, om hvorvidt det var i orden at fritstille. han mindes ingen samtaler omkring den sidste flyvning. hans vurdering var imidlertid, at han, henset til en planlægningshorisont for flyvninger på 2-3 måneder, hellere ville fritstille. det stod de afskedigede frit for at indlede en dialog om sidste flyvning. det er altid individuelt, og i situationen var det hans vurdering, at de andre hensyn vægtede højere. hvis nogen havde ønsket en reception, havde de fået det. - 10 - procedure det er for landsretten ubestridt, at der ved afskedigelsen af de indstævnte er sket direkte for- skelsbehandling på grund af alder i strid med ligebehandlingsloven. spørgsmålet for lands- retten har således alene været, om der skulle betales godtgørelse og i givet fald størrelsen heraf. appellanten har gjort gældende, at sas i 2008 stod i en situation hvor det på grund af kon- junkturerne var driftsmæssigt uundgåeligt at foretage afskedigelser, og at man i den forbin- delse har udvalgt dem, der skulle afskediges på baggrund af kriterier, hvor man har lagt vægt på legitime sociale hensyn. sas kunne ikke på tidspunktet for afskedigelserne vide, at der ville være tale om en direkte og ulovlig form for forskelsbehandling frem for en indirekte – og dermed lovlig – form for forskelsbehandling. det skøn, som sas har udøvet herom, var ikke åbenbart forkert, idet så- vel ligestillingsnævnet, den norske
17. og
18. instans og attunda tingsret i sverige alle er nået frem til, at der var tale om indirekte forskelsbehandling. retstilstanden er først endeligt afkla- ret ved eu-domstolens afgørelse i c-499/08 (ole andersen). samlet set har usikkerheden om retstilstanden medført, at man ved afskedigelserne af de indstævnte utilsigtet udsatte disse for direkte forskelsbehandling på grund af deres alder. i den forbindelse er retssystemerne i sverige og norge nået frem til, at forskelsbehandlingen har været saglig, hvilket også gør sig gældende i nærværende sag. eu-direktivet tillader under visse omstændigheder direkte forskelsbehandling på grund af alder. der er således ikke ud fra de beskyttelseshensyn, der er indeholdt i eu-lovgivningen noget eu-retligt behov for at på- lægge sanktioner for afskedigelserne. der bør endvidere lægges vægt på, at kriterierne for afskedigelserne indgår i en faglig aftale indgået mellem sas og piloternes faglige organisati- oner. krænkelsen må ses i lyset af, at lovgiver ved forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 7, har givet arbejdsmarkedets parter muligheden for at nedsætte beskyttelsesniveauet til direktivets beskyttelsesniveau, og at det alene er fordi, der ikke mellem piloternes organisation og sas er indgået en overenskomst, der implementerer direktivet, at de foretagne afskedigelser er ulov- lige. man har således ikke prøvet at fratage nogen deres direktivsikrede rettigheder. - 11 - der er endvidere ikke grundlag for at antage, at en fritstilling er krænkende for nogen. der er således efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder intet grundlag for at til- kende de indstævnte en godtgørelse. såfremt der måtte være grundlag for at tilkende de ind- stævnte en godtgørelse, kan denne alene bestå i et symbolsk beløb. en eventuel godtgørelse skal under alle omstændigheder for så vidt angår f og b udmåles på baggrund af, at de på tidspunktet for afskedigelsen ansat var på nedsat tid de indstævnte har gjort gældende, at direkte forskelsbehandling, i modsætning til indirekte forskelsbehandling, under ingen omstændigheder kan retfærdiggøres efter forskelsbehand- lingsloven, hvorfor der efter forskelsbehandlingslovens § 7, skal betales en godtgørelse. der er ikke grundlag for at lade eventuelle undskyldelige forhold fra sas’ side få indflydelse på størrelsen af godtgørelsen, idet det er de krænkedes forhold, der danner udgangspunkt for godtgørelsens størrelse. afskedigelserne har haft indgribende betydning for de indstævnte, idet de alle har været ude af stand til at finde anden beskæftigelse. der er reelt ikke taget sociale hensyn ved afskedigel- serne af de indstævnte, idet man ikke har set på de reelle pensionsforhold, hvor flere af de indstævnte har optjent mindre pension end nogle af de yngre piloter, der ikke blev afskediget, og idet de indstævnte er gået glip af en høj lønindtægt i perioden frem til, at de indstævnte fyldte 65 år. det er ikke arbejdsgiveren, der i en afskedigelsessituation kan vælge, hvilke so- ciale hensyn der skal tages. gældende lovgivning skal naturligvis overholdes. i den konkrete situation ville yngre afskedigede piloter – modsat de indstævnte – have været i stand til at finde anden beskæftigelse. det er sas, der har foretaget afskedigelserne af de indstævnte, og ikke dansk pilotforening. at sas har indgået en aftale med foreningen herom ændrer således ikke på, at sas har haft ansvaret for afskedigelserne. kollektive overenskomster skal under alle omstændigheder udøves indenfor rammerne af eu- lovgivningen. man kan således ikke aftale sig ud af de rettigheder, der ifølge eu-lovgivnin- gen tilkommer arbejdstagerne. eu-domstolens afgørelse i c-499708 (ole andersen) er ikke en afgørelse, der er nyskabende. der er således intet nyt i retsstillingen efter dommen. der har - 12 - tilsyneladende været forbehold i den juridiske rådgivning, som sas har fået, man har imid- lertid valgt et standpunkt og bærer herefter risikoen i den forbindelse. det bestrides endvidere, at en indirekte diskrimination på grundlag af de hensyn, der ligger bag afskedigelserne, ville have været lovlig. forskelsbehandlingen vedrører 54 afskedigelser, og må allerede af den grund betragtes som grov, og har udgjort en krænkelse af de indstævnte, ligesom det må betragtes som yderligere krænkende, at sas har valgt at fritstille nogle af de indstævnte. i relation til f og b kan der ved udmålingen af godtgørelsen ikke lægges vægt på, at de på tidspunktet for afskedigelsen var på nedsat tid, idet den eneste grund til at de var på nedsat tid var, at sas havde opfordret hertil. godtgørelsen bør derfor udmåles til 9 måneders løn. landsrettens begrundelse og resultat det er for landsretten ubestridt, at der ved afskedigelsen af de indstævnte er udøvet direkte forskelsbehandling på grund af alder, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, stk.
19. ved vurderingen af, om de indstævnte efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, herefter skal tilkendes en godtgørelse for den skete krænkelse, skal der efter bestemmelsens forarbej- der først og fremmest tages hensyn til grovheden af overtrædelsen. som fastslået ved højeste- rets dom af
20. november 2010 (ugeskrift for retsvæsen 2011, side 417), skal der ved denne vurdering navnlig tages hensyn til baggrunden for overtrædelsen og til den krænkelse, der måtte være påført de pågældende. det indgår ved vurderingen af baggrunden for afskedigelsen, at der sas i august 2008 på grund af overtallighed af piloter var nødvendigt at foretage afskedigelser. kriterierne for af- skedigelserne blev aftalt imellem sas og pilotforeningerne og var ens for de ansatte i dan- mark, norge og sverige. piloterne i sas blev informeret om forhandlingerne og efterfølgende om de fastsatte kriterier for afskedigelser i tilfælde af overtallighed. de kriterier, der dannede grundlag for afskedigelserne af de indstævnte, blev på tidspunktet for afskedigelserne af sas og dansk pilotforening betragtet som den mest skånsomme måde at foretage personalereduk- - 13 - tioner på, idet baggrunden for kriterierne var et ønske om at tage sociale hensyn til yngre pi- loter, der havde stiftet familie m.v., frem for ældre ansatte piloter, der havde ret til pension. ved vurderingen af den krænkelse, der er påført de pågældende, indgår det i vurderingen på den ene side, at de indstævnte på grund af deres alder ved afskedigelsen ikke havde realistiske muligheder for at finde andet arbejde, og på den anden side, at det indtil 2005 havde været forventeligt for de indstævnte, at deres pligtige afgangsalder var 60 år, og at det allerede i 2006, efter fastlæggelsen af kriterierne for afskedigelser for overtallighed har stået klart, at piloter der var berettigede til pension i tilfælde af overtallighed, ville være de første, der blev afskediget. de afskedigede piloter må således antages gennem næsten hele deres arbejdsliv at have indrettet deres pensionsopsparing og privatøkonomi på, at de skulle pensioneres som 60 årige. herefter, og idet det tillige må tillægges betydning, at der har hersket en vis retsusikkerhed på området, og idet de indstævnte på tidspunktet for afskedigelsen havde en anciennitet på mel- lem 18 år og 24 år, finder landsretten, at godtgørelsen til hver af de indstævnte passende kan fastsættes til 300.000 kr. landsretten har, for så vidt angår de indstævnte b og fs vedkommende, ikke fundet grundlag for at nedsætte erstatningen med henvisning til, at de forud for afskedigelsen havde en be- skæftigelsesgrad under 100 %, idet de pågældende havde søgt loa efter opfordring fra ap- pellanten og dansk pilotforening. som følge af sagens udfald skal appellanten, scandinavian airlines system-denmark-nor- way-sweden (sas-konsortiet) v/sas danmark a/s m.fl., sas danmark a/s, sas norge a/s og sas sverige a/s betale delvist sagsomkostninger til indstævnte, ligebehandlings- nævnets sekretariat som mandatar for a, b, c, d, e, og f for begge retter. beløbet skal dække delvise udgifter til advokatbistand samt 4.000 kr. i retsafgift og afgift for hovedforhandling i byretten. fra dette beløb skal imidlertid trækkes retsafgift betalt af appellanten svarende til det beløb, hvormed appellanten har fået medhold i landsretten. denne retsafgift udgør 92.800 kr. samlet skal appellanten derfor betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til de indstævnte. t h i k e n d e s f o r r e t: - 14 - scandinavian airlines system-denmark-norway-sweden (sas-konsortiet) v/sas danmark a/s m.fl., sas danmark a/s, sas norge a/s og sas sverige a/s skal til a, b, c, d, e og f betale 300.000 kr. hver med procesrente fra den
21. januar
22. i sagsomkostninger for begge retter skal appellanten, scandinavian airlines system-den- mark-norway-sweden (sas-konsortiet) v/sas danmark a/s m.fl., sas danmark a/s, sas norge a/s og sas sverige a/s betale 30.000 kr. til indstævnte, ligebehandlingsnævnets sekretariat som mandatar for a, b, c, d, e, og f det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.