← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- mc udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

  1. juli 2008 blev af retten i sagen f‐40‐06 hk/danmark som mandatar for a (advokat mette skou østergård) mod 1) b i/s (advokat sven gert hougaard) 2) c (advokat sven gert hougaard) 3) d (advokat sven gert hougaard) afsagt sålydende d o m: 2 indledning og påstande sagen drejer sig om, hvorvidt a er blevet opsagt i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, for så vidt angår forbud mod at diskriminere på grund af alder, eller om opsigelsen er i strid med funktionærlovens § 2b. endvidere er der spørgsmål om godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven. hk som mandatar for a har nedlagt påstand om, at b i/s, c og d til a skal betale principalt in solidum, subsidiært hver for sig, 307.000,00 kr. med procesrente af 109.000,00 kr. fra den
  2. marts 2006 og af 198.000,00 kr. fra den
  3. maj
  4. b i/s, c og d har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. sagens faktum a, der er født den
  5. december 1947, blev ansat som kontorassistent på deltid hos b (i det følgende: b) den
  6. maj 1984, hvor der blev indgået en skriftlig ansættelsesaftale. bs direktør er as bror, c, som nu ejer virksomheden sammen med as og cs mor, d. b blev startet af as og cs far, som gik konkurs med virksomheden i 1984, og aktiverne blev i den forbindelse overtaget af et nyoprettet aktieselskab, b a/s, hvori aktionærerne var c, d og e, som er gift med a. dette aktieselskab gik konkurs i 1992, hvorefter aktiverne pr.
  7. januar 1993 blev overdraget til det nuværende interessentskab. i løbet af 1990’erne blev bs produktion ændret fra x til y. endvidere startede c et projekt op med ansættelse af unge med kriminel baggrund, kaldet f, og senere kom et projekt, g, med unge volontører fra eu‐landene til, ligesom c oprettede et rejseselskab specialiseret i rejser til h, kaldet i. derudover drev cs hustru en j‐forretning. i år 2000 fik a udleveret et nyt ansættelsesbevis, som hvoraf blandt andet fremgår: ”… den personlige timeløn udgør pr. dags dato: kr. 9000,00 pr. måned – deltid. … tiltrædelsesdato: dag:
  8. måned:
  9. år: 1993 …” a og hendes faglige organisation, hk/danmark, mener, at ansættelsesbeviset er fejlagtigt i forhold til ansættelsesdatoen, ligesom der påpeges manglende angivelse af titel/stilling, 3 rettigheder med hensyn til ferie, regler om opsigelsesvarsler og den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. i juni 2004‐2005 var bs økonomi anstrengt. c fandt i juni 2005 en investor, k, som købte bs bygning, ligesom c solgte sin ejerlejlighed i københavn for at skaffe likviditet til firmaets fortsatte drift. yderligere indtrådte l som investor. k og l indtrådte herefter i direktionen sammen med c. a blev opsagt den
  10. august
  11. af opsigelsen fremgår følgende: ”grundet negative budgetafvigelser er virksomheden nødt til at reducere det administrative personale. det betyder at a afskediges pr. 30‐8‐
  12. a oppebærer løn i seks mdr. + at der udbetales et vederlag på 3 mdr. løn efter seks mdr. lønnen er aftalt til 16.500 kr. pr. måned beregnet med 30 timer pr. uge. ” a blev suspenderet i forbindelse med opsigelsen og var ikke på arbejde i opsigelsesperioden, der udløb med udgangen af februar måned
  13. samtidig med opsigelsen fik a en lønforhøjelse til 16.500 kr. i juni måned 2005 var hun gået fra 25 timer om ugen til 30 timer om ugen. as faglige organisation, hk/danmark, protesterede i februar 2006 mod opsigelsen, som de fandt usaglig og rejste krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b og ansættelsesbevisloven. i april 2006 rejstes krav om en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens på 18 måneders løn samt en godtgørelse på 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, hvilke beløb samlet udgør påstanden i sagen. de første 12 år af sin ansættelse var a den eneste administrative medarbejder på bs kontor, og hun varetog alle administrative opgaver. parterne er uenige om, i hvilket omfang a anvendte fremmedsprog i forbindelse med sit arbejde, herunder hendes kendskab til fremmedsprog, ligesom parterne er uenige om niveauet for as it‐kundskaber. på opsigelsestidspunktet var der udover a ansat fire andre på bs kontor, der alle var i slutningen af 20’erne eller begyndelsen af 30’erne. m blev ansat den
  14. oktober 2004 til at tage sig af de unge volontører i projektet g. al korrespondance vedrørende projektet foregår på engelsk, tysk eller fransk. n, der tidligere havde været i jobtilbud i virksomheden, blev ansat den
  15. februar 2004 i i. han havde primært it‐opgaver. han overtog as opgaver, da hun blev afskediget. o, der arbejdede i virksomheden i omkring seks år, inden hun blev afskediget den
  16. september 2006, havde primært kontoropgaver for både b og f, ligesom hun stod for js bogholderi. p (kaldet p), der var rumæner, blev ansat i i i
  17. 4 også as ægtefælle, e, og søn, q, har været ansat i virksomheden, men de blev opsagt i henholdsvis november 2005 og december
  18. i forbindelse med sagen har bs revisor, statsautoriseret revisor r, der blev virksomhedens revisor i foråret 2005, udarbejdet følgende ”bruttoliste”, som bestrides af a: ”…
  19. kreditorbilag, terminsopkrævninger og rykkere m.v. blev gemt i diverse skuffer og skabe. langt ind i 2005 dukkede der bilag på, der vedrørte
  20. disse bilag skulle rettelig have været bogført (som skyldige omkostninger) i
  21. konsekvens: økonomistyring vanskeliggøres. moms‐ og skatteregnskaber var ikke korrekte.
  22. der var ikke foretaget lageropgørelser (lageroptælling) pr. den
  23. december
  25. der blev ydet omfattende revisorhjælp til ”etablering af bogholderi” pr.
  26. januar
  27. dette bestod bl.a. i bogføring af åbningsbalance pr.
  28. januar 2005 baseret på gammel revisors efterposteringer til årsregnskaberne for
  30. for 2004 og tidligere regnskabsår var der ikke etableret særskilte bogholderier for g/f. bogføring af disse virksomheder skete som en ensidig mellemregningskonto i bogholderiet for b i/s. konsekvens: daglig økonomistyring og udarbejdelse af årsregnskab vanskeliggjordes og blev fordyret derved.
  31. omfattende revisorhjælp i foråret 2005 til assistance med bogføring af diverse låneomlægninger (indfrielse af danske bank og middelfart sparekasse samt optagelse af nye lån i sydbank).
  32. der var vel en generel uvilje mod at tage en ekstra tørn i den periode, hvor økonomien var rigtig kritisk, og hvor det var nødvendigt med et opdateret overblik over den økonomiske situation ?
  33. manglende vilje til at påtage sig opgaven med at yde bogholderiassistance til j‐ forretningen.” parterne er enige om, at følgende hovedtal (i tusinde kroner) vedrørende virksomhedens forskellige dele i årene 2004‐2006 kan lægges til grund 2004 2005 2006 løn omsætn. resultat løn omsætn. resultat løn omsætn. resultat j 404 2747 ‐642 636 3566 249 834 3958 971 f 2548 4036 513 2457 3552 ‐179 3069 4573 19 g 0 0 0 761 1047 37 663 1046 ‐1 b 1065 6247 203 1852 6006 29 719 5391 851 i 220 2721 ‐1189 39 5216 ‐537 61 5843 476 i alt 4237 15751 ‐1289 5745 19387 ‐227 5346 20811 2316 forklaringer a har forklaret, at hun er uddannet kontorassistent hos s i vejle, hvor hun arbejdede i 10 år. derefter fik hun arbejde hos t, og den
  34. maj 1984 begyndte hun hos b. 5 da hun blev ansat, var der ikke andre familiemedlemmer ansat, og der var kun x‐ fabrikation. da x‐produktionen ”gik ned ad bakke”, kom der andre aktiviteter til, herunder fremstilling af y i træ. b begyndte at tage medarbejdere med løntilskud ind, hvilket greb om sig, således at der senere kom større projekter, herunder f, hvor der blev ansat medarbejdere med kriminel baggrund. g er et eu‐projekt, hvor unge kan komme til danmark i fire uger. projektet må ikke give et økonomisk afkast. endvidere er der udvidet med i, der er et rejseselskab, idet c havde købt ejendomme i h, som blev lejet ud. projekterne var adskilt økonomisk fra hinanden og b. hendes arbejdsopgaver bestod i at tage telefonen, tage imod ordrer, fakturere og at lave eksportpapirer til blandt andet usa. der var kun hende og til dels c på kontoret dengang. hun havde i begyndelsen 20 timer om ugen fordelt på tre dage, senere fik hun 25 timer om ugen, ligeledes fordelt på tre dage. o blev ansat i forbindelse med arbejdsprøvning i 1999 eller
  35. o sad med korrespondance, herunder i forhold til projekterne, men hun kunne også udføre almindeligt kontorarbejde, ligesom o havde opgaver i relation til lønningerne. o blev ansat for at aflaste hende. først blev o aflønnet af b, men hun blev senere lønmæssigt ført over til f, idet der også skulle registreres lønudgifter på projektet. o udførte arbejdsopgaver for både f og b. n, der ikke har nogen uddannelse, var blevet sendt i arbejde af kommunen og arbejdede hos b i et par perioder over nogle måneder, hvorefter han kom tilbage i februar
  36. p havde opgaver i relation til rejseselskabet, men hun lavede også nogle papirer vedrørende de unge i projekterne. n hjalp p med blandt andet bookingopgaver. n havde som udgangspunkt ikke arbejdsopgaver for b, men han kunne hjælpe til, hvis o ikke var på arbejde. n og p blev aflønnet af b. m, der var droppet ud af en uddannelse, men havde en uddannelse fra forsvaret, var ansat i en periode i 2003 og blev igen ansat i
  37. der var ikke nogen særlig stor arbejdsbelastning, da m blev ansat. både p og n sagde til c, at de godt kunne klare opgaverne uden m. c svarede, at de måtte se, hvordan det gik, og at det var m, der skulle ud først, hvis der viste sig at være for få arbejdsopgaver. hendes mand, e, der arbejdede på bs lager, blev sygemeldt i forbindelse med opstart af de nye projekter og opsagt efter 120 dages sygdom, vist i november
  38. u overtog jobbet på lageret. på grund af økonomiske problemer købte cs bekendt, k, virksomhedens ejendom, således at der kunne indfries et pantebrev. 14 dage senere blev l ansat for at få styr på 6 økonomien. l spurgte hende, hvordan hendes indstilling var til at fortsætte i virksomheden. hun svarede, at hun altid havde bakket 120 % op om virksomheden og gjorde det fortsat. hun havde arbejdet i b i 22 år uden en eneste sygedag og arbejdede oftest i flere end det aftalte antal timer, også i weekends, ligesom hun i 1984 havde lånt virksomheden 100.000 kr., da den var i økonomiske vanskeligheder. hun og de øvrige medarbejdere havde fået at vide af l, at der ikke skulle ske afskedigelser. selvom hun havde fri om fredagen, mødte hun op til personalemøder hver fredag. l ønskede, at hun skulle gå op i tid. hendes fagforening sagde, at hun som deltidsforsikret kunne gå op til 30 timer, hvilket hun derefter gjorde. hendes samarbejde med l var udmærket, men hun var lidt bange for ham. hun drøftede ikke muligheder for opgradering indenfor it med ham. inden hun gik på sommerferie i 2005, lavede hun i juli måned virksomhedens årsregnskab. hun havde bedt om, at fredagsmøderne blev flyttet til om torsdagen, hvilket l havde sagt var i orden. da hun havde arbejdet i halvanden uge efter sin ferie, havde l aftalt et møde med hende den
  39. august
  40. aftenen før mødet blev hun opsøgt hjemme af c, der gav hende et forvarsel om, at hun dagen efter ville blive opsagt. hun og c drøftede det ikke nærmere end, at det var, fordi virksomheden ikke gik godt. c fortalte, at han havde haft et møde med l og k, og at de var blevet enige om, at virksomheden skulle fortsætte uden hende. den
  41. august 2005 kom l ind til hende med et stykke papir, som han skrev opsigelsen på, mens hun så på det. hun havde fået 11.500 kr. om måneden uden pension, hvilket i forbindelse med opsigelsen blev forhøjet til 16.500 kr. l havde tidligere sagt til hende, at hvis der var nogen, der skulle have lønstigning, var det hende, idet hun udførte et stort stykke arbejde. l rejste sig, gav hende hånden og sagde tak for hendes store indsats. hendes kolleger på kontoret havde fået omkring 18.000 kr. og fik lønforhøjelse på 3000 kr. om måneden, mens de ansatte i produktionen fik en lønforhøjelse på 15 kr. i timen. der var normalt ikke lønforhandlinger i virksomheden. efter hendes opfattelse kan det ikke økonomisk lade sig gøre, at b kunne dække lønomkostningerne til alle bs medarbejdere. det var c, der bestemte, i hvilket selskab de enkelte lønudgifter skulle føres. ingen af de ansatte beskæftigede sig kun med f. alle ansatte havde en arbejdsmæssig tilknytning til b. hun var blevet lært op i it af blandt andet o, revisoren og banken. hun har aldrig fået tilbudt kurser inden for it, som hun ellers ville have sagt ja til. hun havde tilstrækkelige it 7 kundskaber til at udføre sine arbejdsopgaver. hun havde aldrig hjælp til bogføringsopgaverne. når hun havde behov for hjælp til it, var det o eller n, der hjalp. de havde også enkelte gange ekstern it‐assistance. hendes computer blev også anvendt af de unge mennesker i projekterne, og derfor kom der af og til uhensigtsmæssige ting på hendes computer. hvis hun havde skullet udføre arbejdsopgaver med etiketter og logoer, skulle hun have haft et kursus. hun kender en smule til c5 programmet og er sikker på, at hun kunne lære det, hvis hun blev sat ind i det. hun stillede ikke mange spørgsmål til n, og hun har aldrig spurgt ham i relation til sine egne bogføringsopgaver, udskrifter eller lignende. det var o, der udarbejdede ansættelsesbeviser. hun, a, underskrev alene ansættelsesbeviserne, hvis c ikke var til stede. hun har aldrig modtaget klager over ansættelsesbeviserne. de første mange år, hun arbejdede i b, handlede de meget med det amerikanske marked og efterfølgende også det tyske marked. hun kunne kommunikere mundtlig og skriftligt med kunderne på engelsk og tysk og skrive individuelle breve. hun mener, at hendes sprogkundskaber var tilstrækkelige. på et tidspunkt blev der udbudt et tyskkursus, som foregik på arbejdspladsen efter arbejdstid. hun var den eneste af de kontoransatte, der deltog i kurset. hun har fået ros for sit tyske sprog af samarbejdspartnerne. det var ikke hendes indtryk, at det var nødvendigt at have store sprogkundskaber for at varetage ms stilling. i forbindelse med ms barselsorlov blev der opslået en stilling, hvor der kun blev stillet krav om kendskab til engelsk. hun kunne sagtens tale med de unge østeuropæere på engelsk. blandt andet talte hun med dem om lommepenge. hun kunne godt have varetaget ms undervisning og de øvrige af ms opgaver. hun har aldrig fået kritik for ikke at være fleksibel nok, tværtimod. hun er kørt hjem fra sit sommerhus for at arbejde i weekends, ligesom hun har arbejdet aftener, nætter og på dage, hvor hun ikke havde fast arbejdsdag. o lavede regnskabet for svigerindens j‐forretning. hun havde en aftale med c om, at hun skulle fritages for det arbejde. hun ville selvfølgelig have lavet regnskabet, hvis alternativet havde været, at hun blev opsagt, men det var aldrig på tale. r blev revisor for selskabet i april 2005, da virksomheden skulle finde et nyt pengeinstitut. hendes første kontakt med r var i maj måned. i forhold til bebrejdelserne under pkt. 1 i rs e‐mail af
  42. november 2006 forklarede hun, at hun ikke havde flyttet 8 bilagene, og at terminsopkrævningerne skal følge regnskabsåret. hun havde plastikcharteks liggende i sin skuffe med forskellige bilag, som ikke skulle bogføres med det samme. c fandt af og til forskellige glemte ting på sit skrivebord. hun har ingen grund haft til at gemme eller fjerne bilag. det var k, der skulle lave opgørelserne nævnt i pkt.
  43. det var ikke noget, hun ikke selv havde gjort, da der havde været en revisorassistent ude for at lave den nye bogføring nævnt i pkt.
  44. pkt. 4 havde hun ikke kunnet gøre noget med, fordi der ikke var oprettet konti hertil i banken, hvilket c skulle sørge herfor. i forhold til pkt. 5 vidste hun ikke, hvordan posterne skulle bogføres, og revisoren var også i tvivl om det i relation til beskatning. revisoren har været ude hos hende i 1½ dag for at opstarte nye regnskaber. hun er ganske uforstående over for pkt. 6, idet revisoren tværtimod roste hende. i forhold til pkt. 7 havde hun kun drøftet det med l, men spørgsmålet kan måske have været vendt på et fredagsmøde, hvor revisoren deltog. det var dog ikke noget, der blev problematiseret. told & skat har været på besøg hos hende i virksomheden, og der har aldrig været noget at påtale. den tidligere revisor har heller ikke påtalt noget overfor hende. ligeledes har c rost hende. c holdt blandt andet en tale til hendes 20 års jubilæum, hvori han takkede for hendes store opbakning og indsats og sagde, at hun var meget kompetent. hun ville gerne have påtaget andre arbejdsopgaver, hvis der havde været tid til det. hun kunne tage opgaver fra både m og o. hun kunne ikke overtage ps funktioner, da hun ikke talte rumænsk. ms tyskkundskaber var dårlige i forhold til hendes. hun kender ikke meget til ms engelskkundskaber. det var ikke nødvendigt at kunne fransk for at varetage ms job. hun har søgt 75‐80 stillinger siden sin opsigelse uden held. hun har ikke engang været til samtale. hun har lagt sit cv i en database og kan se, at der har været omkring 35 arbejdsgivere inde for at se det, men hun er aldrig blevet kontaktet. hun er nu gået på efterløn. c har forklaret, at han er medejer af b. virksomheden har udviklet sig fra at være en møbelproducerende virksomhed til også at påtage sig et socialt engagement. i løbet af 1990’erne begyndte de med produktion af y. hans aktiviteter udvidedes med eu‐projektet g, j og flere andre, som alle drives i personligt regi. 9 i 2004 meddelte pengeinstitutterne, at de ikke længere ønskede at være bankforbindelse, men de gav på grund af det sociale engagement en samlet dekort på 3 mio. kr. han fik en frist til at finde et andet pengeinstitut. han kontaktede et nyt revisionsfirma, der foreslog, at der kom nye investorer ind samt en professionel ledelse, samt at han skiftede pengeinstitut. han henvendte sig til sin gode ven, k, der er svineproducent. k foreslog, at en af hans venner, l, der er landmand, også blev investor. for at sikre virksomhedens eksistens blev der stillet krav om salg af en ejerlejlighed og pantsætning af aktiver i h og af samtlige boliger til sikkerhed for et lån. fabriksbygningen og maskinerne blev solgt til k. han fik en frist til udgangen af 2005 til at gøre det rentabelt. der afholdtes bestyrelsesmøder hver mandag og fredag. det var ikke meningen, at der skulle ske afskedigelser, men de kunne se, at der stadig ikke var sket nok. hans søster a var den første, der blev afskediget. dette måtte han acceptere. da blod er tykkere end vand, havde han været en fortaler for at beholde så meget af familien som medarbejdere, men han lyttede til sine partnere med henblik på deres vurdering af de ansattes kvalifikationer. o var gået på barselsorlov og kunne derfor ikke afskediges, men til gengæld blev der ikke ansat vikar for hende under orloven. da o kom tilbage, var der ikke plads til hende, og de lavede et forlig med hk i forbindelse med afskedigelsen. n havde en studentereksamen og havde i mange år været på kontanthjælp. han var dygtig til it, som der var stort behov for i virksomheden, herunder til udarbejdelse af logoer, installering af software m.v. desuden havde han overtaget bogholderiet i j under os orlov og kunne både engelsk og tysk. i afvejningen mellem n og a var n den bedste, særligt på grund af sine tekniske kompetencer. n lavede ikke selv bookingsystemet, men han fandt på dele af et statistikmodul til bogholderiet. i øvrigt købte de it‐systemerne ude i byen. n fik overdraget funktioner fra andre, herunder bogholderiet. endvidere har n arbejdsopgaver vedrørende logoer, som de får tilsendt af kunderne elektronisk, og som skal påføres y, ligesom n udfører opgaver i relation til virksomhedens hjemmeside. m havde været i virksomheden tidligere, men kom tilbage i forbindelse med, at de startede g op. hun havde tidligere været ansat i v og på w. m underviste på engelsk og var betydeligt bedre til engelsk end a. undervisningen fandt sted fast to gange om ugen á fire timer i dansk, engelsk, historie og kultur, ligesom hun tog de unge med på ekskursioner rundt i danmark. i perioden 2005‐2007 var 68 unge mennesker gennem forløbet. m korresponderede endvidere med andre myndigheder, herunder ved individuelle tekster, på engelsk. a kunne ganske vist 10 godt håndtere engelske fakturaer m.v., men det ville være fuldstændigt umuligt for hende at undervise på engelsk. endvidere var m omkostningsneutral, idet eu‐projektet betalte hendes løn. z blev ansat som barselsvikar for m, og de to arbejdede således ikke i virksomheden samtidigt. m er nu tilbage i virksomheden. p var alene tilknyttet i, og det var et krav at hun kunne tale h og dansk. der blev skåret fra seks til tre medarbejdere i administrationen, og virksomheden valgte at beholde de medarbejdere, som var bedst til de funktioner, virksomheden havde brug for. det er korrekt, at han har sagt, at m skulle forlade virksomheden, hvis eu‐projektet blev lukket, men det var ikke tilfældet. a har stået ham usandsynligt nært i de 23 år, hun var i virksomheden. både a og hendes mand, e, arbejdede i weekender, og de tre stod 100 % sammen om virksomhedens overlevelse. problemerne kom først i forbindelse med rationalisering af virksomheden. afskedigelsen af a var nødvendig for, at han og deres mor ikke skulle gå fra hus og hjem. a ønskede ikke nødvendigvis at gå op i tid, men hun blev pålagt det af l. det var ikke as mangel på vilje, men mangel på evner, som gjorde at hun ikke kunne fortsætte i virksomheden. det lå ikke lige for med sprogkurser, idet a ikke umiddelbart kunne opgradere sit engelske til at kunne forestå undervisning på engelsk, ligesom det ikke ville være ligetil at skulle oplære a i bagvedliggende it‐kundskaber. det var endvidere ikke ledelsens vurdering efter de løbende samtaler, at a ville være den første til at ønske at komme på kurser. a blev dog tilbudt konkrete kurser, herunder it‐kurser, men han kan ikke huske præcist hvornår. han havde accepteret i første omgang, at a ikke ønskede at sidde med js bogholderi, selvom det havde været nærliggende. i ledelsen var de enige om, at det var nødvendigt at afskedige a. han kørte op til a aftenen, inden hun blev afskediget, idet han skulle rejse til h den næste dag. l sørgede for de administrative opgaver omkring afskedigelsen. da han kom op til a, sagde hun til ham, at hun godt vidste, hvad han var kommet for. de græd begge to, og det var svært for ham. han forklarede a om virksomhedens problemer, herunder at han havde været nødt til at sælge ud af nogle af sine egne ejendele. han har efterfølgende fået at vide, at a har sagt, at retssagen ikke ville være rejst, hvis blot han var kommet til hende efter afskedigelsen, hvilket han beklager ikke at have gjort. deres mor har det også dårligt med sagen, og der er en kunstig stemning ved familiesammenkomsterne. 11 alle medarbejderne fik en lønforhøjelse i forbindelse med afskedigelsesrunden, hvor de gik fra 19 til 12 medarbejdere, som en symbolsk handling fra virksomhedens side. de administrative medarbejdere fik således 3.000 kr. yderligere om måneden, mens de ansatte i produktionen fik 15 kr. mere i timen. lønforhøjelserne betød ikke noget økonomisk set i forhold til besparelserne på lønudgifterne. af 2006‐regnskabet fremgår det, at de lavede en god beslutning om turn‐around. forud for deres turn‐around var han ofte i fogedretten, men nu går det økonomisk godt med den samlede koncern. de ændrede på regnskabspraksis i 2005 og 2006 for at gøre det mere klart, hvor indtægter og udgifter henhørte. for så vidt angår f og g skal udgifterne svare til indtægterne, idet projekterne ikke må give overskud. når der tages flere unge ind på projekterne, ansættes der også flere medarbejdere, hvorfor det er naturligt med større lønomkostninger. hver ung har en ansat tilknyttet. koncernen har fordelt sine medarbejdere, så summen forbliver uændret. det er ikke muligt at opdele bs og fs ansatte. de har derfor ændret principper således, at alle er ansat hos b, som derefter viderefakturerer til koncernens øvrige selskaber. metoden er godkendt af rigsrevisionen og deres egen revisor. j er begyndt at drive et postkontor. å blev ansat som sælger i virksomheden. virksomheden blev nødt til at opgradere på salgssiden, idet as søn, q, startede konkurrerende virksomhed. i februar 2007 var der alene ansat fire medarbejdere i administrationen. q har forklaret, at han er søn af a. han blev ansat hos b i foråret 2001 og var der indtil slutningen af
  45. ansættelsesforholdet sluttede som følge af de foregående otte måneders ændringer i virksomheden, hvor nye folk var kommet til. han syntes ikke, at det længere var rart at arbejde i virksomheden, og han bad derfor c om en opsigelse. han arbejdede med salg af bs produkter. han blev først aflønnet fra b og senere fra f. han havde dog ikke noget at gøre med de unge i f. også værkføreren i produktionen blev aflønnet af f, ligesom han mener, at hans far blev aflønnet af f. de havde fået at vide, at der ikke ville ske afskedigelser i forbindelse med den nye struktur. der blev ikke afskediget andre end hans mor og efterfølgende også hans far. 12 n, der tidligere beskæftigede sig med i, overtog hans mors opgaver. o stod for modtagelse af ordrer, indkøb m.v., mens m primært beskæftigede sig med volontørordningen, og p var udelukkende tilknyttet i. på et internt møde, hvor også c og k deltog, sagde l, at de ville have ansat en anden i stedet for hans mor, men at de havde fundet ud af, at det ikke ville være nogen god idé henset til begrundelsen i hans mors opsigelse. han har ikke hørt nogen kritisere hans mor, heller ikke at hun burde opkvalificere sig inden for sprog eller it. o har forklaret, at hun er 30 år og uddannet informatikassistent. hun blev ansat i b i forbindelse med arbejdsprøvning i
  46. hun blev efterfølgende fastansat og senere afskediget i september
  47. hendes arbejdsopgaver bestod i fakturering, ordremodtagelse, telefonbetjening, og senere fik hun ansvaret for js bogholderi. hun havde endvidere faktureringsopgaver og ad hoc opgaver vedrørende f. på et tidspunkt fik hun en reprimande, fordi der ikke var udarbejdet ansættelsesbeviser til alle ansatte, hvorfor hun satte sig ned og udfærdigede ansættelsesbeviserne. a kunne sagtens have varetaget de opgaver, som hun overtog fra a. m varetog de administrative opgaver omkring volontørerne i g. m skulle blandt andet lave skemaer i forbindelse med eu‐projektet ud over sin ugentlige undervisning. n var ansat under i. han hjalp af og til hende. både hun og n kunne lave logoer til y, dog kunne hun ikke arbejde i alle programmerne. p var ligeledes ansat under i og varetog opgaverne forbundet med rejseselskabet. da der lige før sommerferien 2005, kom en ny ledelse til, blev de kaldt sammen af c, der fortalte, at to bønder var kommet med i ledelsen, og at de ville være bedre til at køre virksomhedens økonomi. hun fik ikke besked om as afskedigelse. hun var på det tidspunkt sygemeldt før sin barsel. hun kom tilbage til virksomheden omkring
  48. december
  49. på det tidspunkt havde n overtaget as arbejdsopgaver. opgaverne omkring j lå og ventede på, at hun kom tilbage fra barsel. hun har aldrig hørt, at nogen skulle have været utilfreds med a. 13 hun har været på et to gange fire ugers kursus i excel og databaser. a blev ikke tilbudt at deltage i kurser, idet a ikke kunne undværes i virksomheden til udførelse af bogførings‐ og lønopgaver m.v. æ har forklaret, at han var revisor for b i perioden 1995‐
  50. han samarbejdede med blandt andet a. han har ikke oplevet, at bs bilag ikke kom frem i rette tid, men nok at de øvrige koncernselskabers bilag kunne være forsinkede. han havde ikke indtryk af, at dette skyldtes a. bs bogholderi var ganske fint afstemt. han havde et godt samarbejde med a og mødte ingen uvilje fra hendes side. a gav ham altid det materiale, som han havde brug for. der var drøftelser omkring g ved flere lejligheder. han deltog blandt andet sammen med sin chef i et møde sammen med c og a omkring adskillelse af g fra den øvrige del af koncernen. blandt andet skulle der oprettes særskilte bankkonti for g. han ved ikke, hvorfor det trods revisorernes rykkere ikke skete. n har forklaret, at han havde været i jobtilbud midt i 90’erne og vendte tilbage den
  51. februar 2004, hvor han blev ansat i i, der var ved at starte op. han stod blandt andet for hjemmesiden, bookingsystemer m.v. han har hele tiden haft med it at gøre. han kendte ikke meget til virksomhedens økonomi forud for opsigelsen af a. han overtog bogholderiet og lønningsregnskabet fra a sideløbende med sine egne opgaver. nu er han ansvarlig for både bogholderi og it for hele koncernen. han har i 2006 startet det nye bogføringsprogram, c5 økonomistyringssystem, op. der var en it‐konsulent ude at hjælpe med tilpasningen, da c5 tilpasses den enkelte virksomhed. i forbindelse med det nye bogholderiprogram var en revisor ude for at gennemgå opgaverne. han har ingen anden uddannelse end studentereksamen. han har let ved it og har haft let ved at forstå programmer, herunder bogholderiprogrammet. det er hans opfattelse, at han var bedre til it end a. a tændte kun computeren, når hun skulle bogføre og lave bankoverførsler. han havde installeret word på as computer. a har ofte spurgt ham om hjælp til forskellige ting vedr. it, herunder bogholderi‐ og bankprogrammet, som var de eneste programmer, hun anvendte. as problemer var ofte af it‐ 14 teknisk karakter, herunder programmer, der ”sad fast”, brugerfunktioner m.v. han har ikke indtryk af, at andre end a anvendte hendes computer. p, der er fuldtidsansat, har overtaget alle opgaver i i. han har beholdt opgaverne med logoer på y, hvilket han har brugt ca. 10 timer på om ugen. resten af tiden anvendtes på bogholderi m.v. hans arbejde med logoerne består ‐ efter modtagelsen fra kunder af de elektronisk fremsendte logoer ‐ i forarbejdning og grafisk billedbehandling ved hjælp af særlige programmer, som der laves kliché ud fra. ø, der blev ansat den
  52. oktober 2007, har nu overtaget opgaverne med logoer. han skal bruge de 10 timer på at fordybe sig yderligere i regnskaberne. z var barselsvikar for m, og de to var der derfor ikke samtidigt. l har forklaret, at han er uddannet landmand. han er investor i b. han har tidligere deltaget i redningsaktioner både for landbrugs‐ og erhvervsvirksomheder. en bekendt, k, fik ham med på b‐opgaven i
  53. han fik indgået afdragsordninger med en række kreditorer. virksomhedens bankforbindelser stillede som betingelse for dekort, at der blev fundet en anden bankforbindelse. hvis der ikke var kommet erfarne investorer ind, kunne virksomheden ikke have fortsat. de tre i ledelsen drøftede udgifterne i virksomheden, alle steder var det nødvendigt med væsentlige ændringer og at finde besparelser. der blev afskediget i administrationen, på fabrikken og i h, efter at han havde opstillet krav til den fremtidige organisation. ud fra disse krav indledtes en afskedigelsesrunde. blandt de administrative medarbejdere var der behov for at have en medarbejder, der kunne rumænsk, en medarbejder, der var god til sprog på grund af samhandel med europa samt undervisningsopgaver på engelsk, og endelig en medarbejder, der var god til it og tysk, som n kunne klare. n kunne endvidere bogholderi. på baggrund heraf var de nødsaget til at tage afsked med a. hvis de ikke havde gennemført afskedigelser, havde virksomheden ikke overlevet. det er svært at udtale sig om as fleksibilitet i en presset situation. det udløser irritation for en type som ham, hvis man står fast på at holde fri i situationer, hvor der har været fuldt brug for alle, og det er nødvendigt med en stor indsats fra alle. 15 r har forklaret, at han har været revisor for b fra foråret 2005 til marts
  54. han kom ind i virksomheden efter en henvendelse fra c, der havde behov for hjælp, herunder til at finde en ny bank. der var fire virksomheder i koncernen. han ændrede regnskabsopdelingen for at få overblik over, hvor man tabte og tjente penge og for at skabe klarhed over de enkelte virksomheder. han var meget i virksomheden på grund af den dårlige økonomi. han hørte derfor også meget. hans mail af
  55. marts 2007 til l er skrevet, fordi l bad ham om at skrive bemærkningerne som en slags mødereferat af deres drøftelser. pkt. 1: han fandt bilag i forbindelse med 2005 regnskabet, som skulle have været bogført tidligere, men det var ikke nødvendigvis as skyld. pkt. 2: det er nødvendigt for at lave et retvisende regnskab, at man laver lageroptælling. pkt. 3 og 4: særskilte bogholderier er nødvendig for at lave nye regnskaber for f og g. pkt. 5: der er tale om ikke‐rutine transaktioner, som skulle udføres i forbindelse med bankskifte. pkt. 6: udsagnet er en gengivelse af noget, han har fået refereret, og som formentlig kommer fra c eller l. det samme gør sig gældende for pkt.
  56. konklusionen er, at der var rod i bogholderiet og dårlig økonomi. han kan ikke sige, at det er as skyld. det beror på den aftale, som var mellem arbejdsgiver og arbejdstager. parternes argumenter hk/danmark har anført, at afskedigelsen af a er usaglig, dels fordi den må antages at skyldes hendes alder, dels fordi den ikke kan anses for at være begrundet i hverken hendes eller virksomhedens forhold. a var markant den ældste medarbejder, og hun havde været ansat på virksomheden i mere end 20 år. hun har aldrig modtaget påtaler af nogen art. hun var den eneste administrative medarbejder, der blev opsagt på dette tidspunkt, og hun er den eneste medarbejder, der blev opsagt med en begrundelse om negativt budget. de medarbejdere, der blev i virksomheden, var mellem 20 og 30 år og havde under 2 års anciennitet. o blev først opsagt i 2006, og q, der fratrådte årsskiftet 2005/06, blev erstattet af en ny medarbejder den
  57. februar
  58. b, c og d har bevisbyrden for, at opsigelsen skyldtes økonomiske årsager. at dette skulle være tilfældet stemmer ikke med, at der samtidig med opsigelsen gives lønforhøjelse. 16 regnskaberne efterlader desuden det indtryk, at det er op til b, c og d at beslutte, hvilke dele af virksomheden der skal belastes med lønudgifter. selvom der ikke var en øget aktivitet i f, belastes denne del af virksomheden med flere lønudgifter, så der ikke fremkommer overskud. c havde svært ved at forklare, hvilke medarbejdere der var knyttet til f. ligeledes er det uklart, hvorledes der er forholdt med lønudgifterne i i og g. r forklarede intet om ændrede regnskabsprincipper, kun om opsplitning på de enkelte aktiviteter. det er således ikke dokumenteret en besparelse på 1,7 mio. kr. as løn på 163.000 kr. udgjorde maksimalt en besparelse på 3 %, hvilket ikke kan begrunde en opsigelse. da der er så meget tvivl om begrundelse, kan den eneste årsag kun være hendes alder. når en arbejdsgiver vælger at opsige en medarbejder med den højeste alder, samtidig med, at det er den medarbejder med størst anciennitet, og som ingen påtaler har modtaget, taler alt for, at opsigelsen skyldes hendes alder. under disse omstændigheder har arbejdsgiveren bevisbyrden for, at alder ikke har haft betydning for opsigelsen. a har aldrig fået påtaler om manglende kendskab til sprog eller it eller om regnskabsfejl og manglende fleksibilitet. det er ikke godtgjort ved ns forklaring, at a ikke havde det fornødne it‐kendskab. hun er heller ikke blevet tilbudt opkvalificering. a har korresponderet på engelsk og tysk, og hvis der var noget at bebrejde hende, kunne hun være tilbudt et kursus. det er meget uvist, hvad der ligger i, at hun ikke skulle have udvist fleksibilitet. hun mødte faktisk på fredage. rs referat kan ikke tillægges vægt, og den tidligere revisor havde åbenbart ingen klager over a. såfremt det var nødvendigt at foretage opsigelse, kunne b, c og d have valgt en anden. de medarbejdere, der fortsatte, var uden uddannelse. n skulle oplæres i bogholderi, og der er ingen dokumentation for ns sprogkundskaber. a kunne i stedet være oplært i det nye bogholderisystem og arbejdsopgaverne med logo. da m blev ansat, mente man, at hun var overflødig. a kunne have udført ms arbejde, og såfremt b, c og d fandt det nødvendigt, kunne a have fået et engelskkursus. dernæst har b, c og d ikke forespurgt a, om hun ville gå op i tid. ved udmåling af godtgørelse på grund af aldersdiskrimination kan der tages udgangspunkt i den praksis, der er vedrørende afskedigelse på grund af graviditet. der må dernæst tages i betragtning, at det er vanskeligere for en ældre medarbejder at få nyt arbejde. 17 ved udmåling af en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b skal as langvarige anciennitet indgå med betydelig vægt. a skal desuden tilkendes en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, da hendes ansættelsesbevis lider af en række mangler. selvom dette ikke er årsag til tvisten, ville der være betydelig risiko for en tvist, hvorfor godtgørelsen må være 5.000 – 10.000 kr. b, c og d har anført, at hk/danmark ikke har godtgjort, at der foreligger faktiske omstændigheder, der giver formodning for, at opsigelsen skyldes as alder. hk gjorde heller ikke dette synspunkt gældende, da de første gang rejste krav om godtgørelse. efter cs og ls forklaring må det lægges til grund, at opsigelsen alene skyldtes virksomhedens dårlige økonomi. i 2004 udviste regnskabet en betydelig gæld, og virksomheden måtte kæmpe for sit liv. investorerne krævede en omstrukturering, som indebar en reduktion af lønudgifterne gennem afskedigelser. a var den første af mange. c var tvunget hertil. de ansatte arbejdede på kryds og tværs i organisationen. oversigten over ansatte viser, at der fra 2005 til 2006 skete en nedgang fra 19 til 12 ansatte, hvilket svarer til en reduktion af omkostningerne på 1,7 mio. kr. lønningernes fordeling mellem virksomhederne er godkendt såvel af revisor som det offentlige, og regnskaberne er ikke uoverskuelige. regnskabstallene viser, at en afskedigelse begrundet i de økonomiske forhold var saglig, og det forhold, at der blev givet en mindre lønforhøjelse til medarbejderne, kan ikke kritiseres. afskedigelsesnævnets praksis om en 25 års anciennitet er ikke gældende i en sag ved domstolene. virksomheden har foretaget et sagligt valg ved at opsige a. der var ingen besparelse ved at afskedige o, da hun var på barsel. p kunne ikke erstattes, da hun var den eneste, der talte h. m var ansat til at styre et eu‐projekt, der var lønneutralt. hun havde gode sprogkundskaber i engelsk, tysk, fransk og russisk og underviste i engelsk, på engelsk i dansk kultur og historie. c var bekendt med sin søsters sprogkundskaber. n var dygtig til it og deltog i implementeringen af c5 systemet. a kunne heller ikke overtage hans arbejde. det var således ikke muligt at give a anden beskæftigelse. såfremt der skal tilkendes a en godtgørelse, kan den maksimalt udgøre 4 måneders løn. 18 vedrørende ansættelsesbevisloven anføres det, at a blev ansat den
  59. december 1984 og fik da en ansættelsesaftale. der er kun krav om ansættelsesbevis, såfremt medarbejderen anmoder herom, hvilket a ikke har gjort. a kendte sine arbejdsvilkår, hvorfor der ikke har været risiko for tvist. sø‐ og handelsrettens afgørelse efter såvel regnskaberne for 2004 for b i/s og de tilknyttede aktiviteter som efter de afgivne forklaringer må det anses for godtgjort, at der var særdeles alvorlige økonomiske problemer i virksomheden, således at en rekonstruktion var nødvendig. det var derfor påkrævet for ledelsen at vurdere såvel behovet for kapitaltilførsel som reduktion af omkostningerne. virksomheden reducerede fra august 2005 til marts 2006 den samlede medarbejderstab fra 19 til 12, herunder blev antallet af medarbejdere i administrationen reduceret fra 6 til
  60. a, der var den ældste af medarbejderne, var den første, der blev opsagt. efter bevisførelsen finder retten, at l har foretaget en individuel vurdering af de ansatte i administrationen sammenholdt med den enkeltes kvalifikationer i forhold til de opgaver, der skulle løses. under disse omstændigheder findes b, c og d at have påvist sådanne faktiske forhold, at bevisbyrden for, at alder indgik som et moment ved afskedigelsen, påhviler hk. da denne bevisbyrde ikke er løftet, frifindes b, c og d for påstand om betaling af godtgørelse efter lovbekendtgørelse nr. 31 af
  61. januar 2005 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. b, c og d havde mulighed for at foretage et valg ved afskedigelsen af a. o gik på barselsorlov i august 2005, hvorfor virksomheden valgte ikke at afskedige hende. p havde den særlige kvalifikation, at hun som den eneste talte h, hvilket var afgørende for, at hun kunne bestride sit arbejde. herefter stod valget mellem m og n. efter de oplysninger, der er forelagt om ms sproglige baggrund og det arbejde, hun skulle udføre i forbindelse med de udenlandske kursister, finder retten ikke at kunne kritisere ledelsens valg. n havde bortset fra en gymnasial uddannelse ingen uddannelse. han havde en selvlært viden om it, men ingen indsigt i bogholderi og andre kontorfunktioner. n skulle således gennemgå en oplæring i bogholderi og øvrigt kontorarbejde for at bestride det job, som han fik. a havde en kontoruddannelse og havde i forbindelsen med sine bogholderimæssige og øvrige 19 administrative opgaver arbejdet med it, men fik ikke inden afskedigelsen tilbudt en opgradering af sine kundskaber inden for it. under disse omstændigheder finder retten, at opsigelsen, når henset til as anciennitet, må anses for usaglig, jf. funktionærlovens § 2 b. godtgørelsen fastsættes til 4 måneders løn svarende til 66.000 kr. a blev ansat den
  62. maj 1984, hvor der blev udfærdiget et ansættelsesbevis. b valgte at udfærdige et nyt ansættelsesbevis den
  63. september 2000, og det er ubestridt, at dette ikke opfylder kravene i ansættelsesbevisloven. da det nye ansættelsesbevis er udfærdiget efter lovens ikrafttræden, er a omfattet af loven. manglerne i ansættelsesbeviset har ikke givet anledning til tvist, hvorfor godtgørelsen fastsættes til 5.000 kr. efter sagens udfald skal b, c og d til hk/danmark betale i salær 20.000 kr. inkl. moms og 2.020 kr. til dækning af retsafgift samt 30.482,32 kr. til dækning af afholdte omkostninger. thi kendes for ret b i/s v/ c og d betaler inden 14 dage til hk/danmark som mandatar for a 71.000 kr. med procesrente fra den
  64. marts 2006 samt i salær 20.000 kr. inkl. moms samt 32.502,32 kr. til dækning af omkostninger. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a. peter funch mette christensen thorkild juul jensen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.