← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 24. september 2002 blev af retten i sagen v-0051-00 sagsøger (advokat jette h. ronøe) mod 1) sagsøgte 1 (advokat poul müller) 2) sagsøgte 2 (a

§§ 1og 10, stk.

2, er - 2 - overtrådt. påstande sagsøger har nedlagt følgende påstande: 1.sagsøgte 1 og sagsøgte 2 tilpligtes in solidum at betale dkk 4.104.000 med tillæg af rente fra sagens anlæg den

  1. maj 2000, subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.
  2. sagsøgte 1 og 2 tilpligtes at ophøre med anvendelsen af de af sagsøger udarbejdede brochurer, kataloger, kundekompendier, serviceaftaler m.v. de sagsøgte har påstået frifindelse. sagsfremstilling baggrunden for sagen sagsøger er en del af en international koncern, der driver virksomhed med skadedyrsbekæmpelse i danmark. sagsøgte 1 var ansat hos sagsøger fra
  3. februar 1990 til
  4. maj 1997 som servicechef for jylland og fyn, hvor han havde ansvaret for serviceafdelingen og i en periode tillige var salgschef. sagsøgte 1 påbegyndte i marts 1999 selvstændig virksomhed inden for skadedyrsbekæmpelse under firmanavnet sagsøgte
  5. sagsøger har anlagt denne sag, idet sagsøger finder, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 har handlet retsstridigt overfor sagsøger ved anvendelse af kundeoplysninger fra sagsøger, ved forsøg på og ansættelse af sagsøger-medarbejdere, ved kopiering af sagsøgers kundemateriale og ved at yde hjælp til sagsøger-kunder til opsigelse af aftaler. - 3 - branch system sagens parter er uenige om, hvorvidt sagsøgte 1 har haft adgang til og indsigt i anvendelse af sagsøgers edb-system branch system, som indeholder kundeinformationer, og om branch system har været implementeret inden sagsøgte 1s fratræden. et internt memo i sagsøger af
  6. februar 1995 er adresseret bl.a. til sagsøgte 1, og det fremgår, at der med meget kort varsel er arrangeret træning i pc branch system, og at sandra hannington fra pest control division i england vil forestå træningen. den
  7. marts 1995 sendte administrerende direktør max lauridsen et memo til bl.a. sagsøgte 1, hvori det anføres: "vedrørende branch system jeg har den
  8. marts 1995 gennemgået de rapporter som branch system kan producere samt hovedpunkterne i den rapport, som sandra hannington har udarbejdet i forbindelse med hendes besøg i danmark. jeg er nu klar over, at branch system kan fremstille en lang række meget værdifulde rapporter for os alle. ... men for at vi kan komme så langt, er der en række opgaver, der skal gøres: ... nu er det jo sådan, at vi alle har rigeligt at se til, så derfor foreslår jeg, at vi tager udgangspunkt i servicerapporterne for derefter at arbejde os fremad. ..." af et memo af
  9. juni 1996 fra edb-chef eva onsberg fremgår det, at der samme uge skete overførsel af priser, momskoder og rabatkoder fra et tidligere edb-system til branch system. der er fremlagt en udskrift af branch system af
  10. februar 1997, hvoraf følgende oplysninger fremgår, idet der nedenfor er givet et eksempel herpå. udskriften rummer ialt 115 sæt af oplysninger. - 4 - "contracts approaching year end (during next 2 months) zone end date start date contract addr adress line 1 number code 0175 16/02/1997 16/02/1995 10000151 00001 holtevej 218-219 tmts tmts expected forecast difference % other due done invoice cost addr 6 5 10914.69 14822.34 3907.65 35.80 no ..." i memo af
  11. februar 1997 fra eva onsberg, "referat af pc-branch system psion møde den
  12. februar 1997", til bl.a. sagsøgte 1 fremgår det, at denne er eneansvarlig for gennemførelse af et punkt om "contracts approaching year end" og er ansvarlig for et punkt om "origin of business" med eva onsberg som deltager. i memo af
  13. maj 1997 fra sagsøgte 1 til max lauridsen giver sagsøgte 1 en status for systemudvikling til brug for opgørelse af bonus i anledning af sin fratræden. i memoet anføres: "vedr.: bonus 3 - systemudvikling
  14. kontraktværdi
  15. produktivitet pr. mand
  16. behandlingsintervaller
  17. origin of business
  18. implementering af psion ovennævnte punkter anses, jf. pc-branch system/psion-møde den
  19. november 1996 samt efterfølgende møder, for afsluttede...
  20. implementering af psion på servicemøde den
  21. maj 1997 blev håndterminalerne udleveret til samtlige serviceassistenter, og de blev instrueret i at bruge dem. efter planen skulle der køres test i ca. 1 uge, og derefter skulle alle disks indlæses i branch system. desværre var diskdrevet i mm's pc'er i stykker, og dette blev først udskiftet af eo den
  22. maj
  23. - 5 - i et forsøg på, samme dag, at indsætte flere ram, brød pc'eren helt ned! dette forårsagede en yderligere forsinkelse, da eo var nødt til at medtage pc'eren til glostrup til reparation. denne kom retur til egå den
  24. maj 1997, hvor eo blot kunne konstatere, at fejlen endnu ikke var rettet. pc'eren er nu endnu engang på vej til glostrup for at blive repareret, og eo vil komme til egå med den igen den
  25. juni
  26. i perioden fra udlevering af håndterminalerne til udskiftning af diskdrev og efterfølgende reparationer af pc'er, har det ikke været muligt for mm at indlæse disks eller loade zoner ned på nye disks, dvs. samtlige serviceassistenter, på nær én, har kørt test siden den
  27. maj
  28. efter udskiftning af diskdrev og reparation af pc'er kan projektet fortsætte i jylland. undertegnede betragter hermed ovennævnte 5 punkter som værende afsluttede. ..." max lauridsen svarede den
  29. juni 1997: "vedrørende bonus 3 - systemudvikling kære sagsøgte
  30. på trods af at disse projekter ikke er færdigafsluttede, vil du pr. kulance modtage en bonus på 5/6 af ovennævnte bonus svarende til de 5 måneder, du har deltaget i projektet. ..." om overtagne kunder sagsøger har fremlagt en liste over "afsluttede sager pr. 19.03.01 kunder, der er overgået/overgår til kiratin". kundelisten indeholder oplysninger om 198 kontrakter til en samlet kontraktssum af 2.073.199 kr. der er tillige fremlagt en liste over "afsluttede sager pr. 19.03.01 eksempler på aftaler, der er reddet/nedsat efter henvendelse fra kiratin". kundelisten indeholder oplysninger om 17 kontrakter til en samlet kontraktssum af oprindeligt 267.137 kr., som er nedsat til - 6 - 188.217 kr. sagens bilag 7 - et danmarkskort - viser den geografiske placering af kunder, som sagsøgte 2 har overtaget fra sagsøger. den største del af disse kunder er placeret henholdsvis i århus og i trekantsområdet. om usædvanlige kunder der er fremlagt en anden liste over tidligere sagsøger- kunder, som er overgået til sagsøgte
  31. på listen er 19 kunder markeret. markeringen dækker over, at sagsøger betragter disse virksomheder som usædvanlige kunder for skadedyrsbekæmpelse. ud for nogle af virksomhederne er det angivet, hvilket område virksomheden beskæftiger sig inden for: "... assi domän, kolding ... drabæks mølle korn ... hjadstrup, maskinstation ... bruce phillip kyle, viby læge ... kampstrup, skanderborg medicinaludstyr ... teknologisk ins. århus asc højbjerg unibank ... star furniture, fårvang træindustri oure idrætshøjskole gasa, mundelstrup ... assi domän, kolding emb. assi domän, kolding ... legra, hinnerup jern østjysk vinfor. hinnerup ... drabæks mølle gasa mundelstrup assi domän, kolding ... besser købmand würth, kolding ..." - 7 - om kunder kontaktet af claus sibuhr der er endvidere fremlagt en liste over tidligere sagsøger-kunder, som skulle være kontaktet af den hos sagsøgte 2 ansatte claus sibuhr, der tidligere havde været ansat hos sagsøger: "veno, kolding den gamle grænsekro, christiansfeld dk benzin, rødding pharmalett, kolding brødrehusets bageri, christiansfeld guldbageren, røddinge dan shellfish, skærbæk daka, lunderskov restaurant skamlingsbanken, sjøllund brugsen, hejns møllebageren strandhuse, kolding" skanderborg kommune skanderborg kommune har siden 1983 været kunde hos sagsøger med 4- årige kontrakter. ved kontraktsfornyelse indhenter skanderborg kommune underhåndstilbud fra to bydende, typisk sagsøger og mortalin. ved udbud i 1999 blev sagsøger og sagsøgte 2 indbudt til at byde på grundlag af et udarbejdet tilbudsmateriale. sagsøger har anført, at de sagsøgte i forbindelse med henvendelse til skanderborg kommune har gjort brug af erhvervshemmeligheder bestående i kendskab til sagsøgers kontrakt med skanderborg kommune om rottebekæmpelse og om ophørstidspunktet herfor. om opsigelser der er under sagen fremlagt udfyldte eksempler på følgende opsigelsesblanket. opsigelsesblanketten gengives herunder uudfyldt: "sagsøger stavneagervej 10 8250 egå - 8 - den opsigelse. vi opsiger hermed vor serviceaftale på skadedyrsbekæmpelse til ophør pr. den vor betaling ophører automatisk på ovennævnte dato. ps. vi sender for god ordens skyld opsigelsen pr. brev og på deres telefax. med venlig hilsen stempel og underskrift" sagsøger har angivet at have modtaget mange opsigelser på denne blanket, og undertiden er det sagsøgte 2s telefax, som opsigelsen er blevet afsendt fra. sagsøgte 2s ansættelse af sagsøger-medarbejdere sagsøgte 2 har ansat de tidligere sagsøger-medarbejdere claus sibuhr, anders damkier og jan kirdorf. efter sagsøgers opfattelse har sagsøgte 2 endvidere forsøgt at kontakte følgende med henblik på ansættelse hos sagsøgte 2: lars mortensen, lars westmark, ragnar bartens og morten andreasen. om sagsøgte 2s ansættelsesvilkår af ansættelsesaftale af
  32. juni 2000 for michael hou- gaard fremgår det bl.a.: "... provision: salg af 3 årlige kontrakter og udvidelser ydes 17%. er - 9 - aftaledato forskellig fra ordredato udbetales provision når aftaledato iværksættes. salg af 1 årlige kontrakter og udvidelser ydes 13%. er aftaledato forskellig fra ordredato udbetales provision når aftaledato iværksættes. ... tegning af 3 årlige kontrakter ved konkurrent ydes 21%. er aftaledato forskellig fra ordredato udbetales henholdsvis 17% på aftaledato og 4% på ordredato. tegning af 1 årlige kontrakter ved konkurrent ydes 16%. er aftaledato forskellig fra ordredato udbetales henholdsvis 12% på aftaledato og 4% på ordredato. ... ophavsrettigheder m.v.: alt materiale, som udarbejdes i forbindelse med dit virke for firmaet, f.eks. tilbud, besøgsrapporter, kundekartotek m.v., er firmaets ejendom og kan ikke ved fratrædelse beholdes eller overdrages til tredjemand. ..." sagsøgte 2s brug af materiale fra sagsøger sagsøger har anført, at sagsøgte 2 har anvendt billedmateriale, som er sagsøgers. dette billedmateriale skulle være anvendt i salgsøjemed af sagsøgte 2 og består af 4 billeder under overskriften "rotter og mus sikring". billederne viser dels et åbent landskab, opstilling af en giftstation, en giftstation, som er åben, og en giftstation efter lukning. det er ubestridt, at det pågældende materiale er sagsøgers, men de sagsøgte bestrider at have anvendt materialet. der er endvidere fremlagt det kundekompendium, som henholdsvis sagsøger og sagsøgte 2 giver til nye kunder. på begge parters forside er der angivet 5 rubra, hvoraf
  33. punkt i begges er "bekæmpelse og sikring", og pkt. 3, henholdsvis 4 er "tegning". de øvrige har forskellig ordlyd, men er indholdsmæssigt det samme. i kundekom- pendierne har enkelte afsnit under afsnittet "bekæmpelse og sikring" samme tekst, afsnittet "kundeinformation", der beskriver de enkelte bekæmpelsesmidler, er i det væsentlige identisk, ligesom der andre steder i sagsøgte 2s kundekompedium er tekster, der svarer til sagsøgers. sagsøger har anført, at siderne er efterlignede. - 10 - de sagsøgte har ikke bestridt, at et afsnit om de hyppigst forekommende skadedyr - på nær faraomyrer - er ens. for så vidt angår en beskrivelse af rotter er denne ens i kundekompendierne, men er taget direkte fra materiale udformet af statens skadedyrlaboratorium. de sagsøgte har anført, at skadedyrsbeskrivelserne i sagsøgte 2s materiale ligger tæt på beskrivelserne fra statens skadedyrlaboratorium. de sagsøgte har som eksempler fremlagt materiale fra statens skadedyrlaboratorium vedrørende mus, tysk kakerlak, husfårekylling og sort havemyre. som bilag 3 er fremlagt kopi af salgsaftaler for sagsøger og sagsøgte
  34. sagsøgers og sagsøgte 2s standardserviceaftaler er ens i opstilling og indeholder de samme punkter, bortset fra at sagsøgers henvisning til deres salgs- og leveringsbetingelser er erstattet på sagsøgte 2s aftale af punkt 5, der vedrører løbetid og opsigelsesvarsler. erstatningspåstandens størrelse om opgørelse af erstatningspåstanden hedder det i stævningen: "... i 1998, som var et normalt år, havde sagsøger et kundefrafald på 17,1% svarende til at sagsøger i gennemsnit har en kunde i 6 år. samme år havde sagsøger serviceomkostninger svarende til 31,6% af omsætningen eller et dækningsbidrag på 68,4%. sagsøger har ved sagsøgtes handlemåde mistet kunder for ca. dkk 1.000.000,00, hvorfor sagsøgers tab kan opgøres som følger: dkk 1.000.000,00 x 6 x 68,4% = dkk 4.104.000,00 ..." provokationer de sagsøgtes advokat har i svarskrift af
  35. juni 2000 fremsat bl.a. følgende provokationer: - 11 - "... sagsøger opfordres til at oplyse, hvorvidt det bestrides, at materialet [kundekompendier m.v.] ikke er væsentligt forskelligt fra andre virksomheders materiale i branchen. ... i forbindelse med frafald af kunder hos sagsøger opfordres sagsøger til at dokumentere, hvorledes tilgang af nye kunder og frafald af kunder har været indenfor de seneste 5 år, herunder også i forhold til andre konkurrenter end sagsøgte 1 og
  36. ..." forklaringer max lauridsen har forklaret, at han har været administrerende direktør i sagsøger siden 1995, men reelt han har siden februar 2002 bistået sagsøgers virksomheder i andre lande. sagsøger har i danmark tre forretningsområder; skadedyrsbekæmpelse, hygiejne på toiletter og udlejning og servicering af grønne planter på kontorer. på det danske marked for skadedyrsbekæmpelse er der to hovedaktører, mortalin og sagsøger. hertil kommer 50 til 70 mindre virksomheder med fra 1 til 10 ansatte. markedet er meget konkurrencepræget på pris og på systemer. sagsøger er prisledende på markedet, men mortalins priser ligger meget tæt på. kontrakter om skadedyrsbekæmpelse er hovedsagligt 3-årige. den gennemsnitlige tid, sagsøger har et kontraktsforhold med en kunde, var tidligere 6 år. nu er den nok 4-5 år, da konkurrencen er blevet hårdere. efter dansk lovgivning skal alle fødevarevirksomheder have et koncept til sikring mod skadedyr. de helt store supermarkeder stiller store krav til, at sikringen mod skadedyr kan dokumenteres, dvs. hvornår der sidst har været inspektion, hvad der er konstateret, hvad der er - 12 - blevet bekæmpet osv. mortalin og sagsøger har ikke ens koncepter for skadedyrssikring. sagsøger har haft en videreudvikling af konceptet, som mortalin ikke har. sagsøger bruger et internationalt koncept, som er ens i de 45 lande, sagsøger arbejder i. dette bevirker, at store internationale virksomheder kan genkende systemerne, når de bruger sagsøger i flere lande. aktiv sikring er et udtryk for den inspektionsservice, sagsøger tilbyder, og betegner et internationalt inspektionssystem, som sagsøger har udviklet. sagsøgte 1 var servicechef i en årrække og i en periode tillige salgschef. da sagsøger er en servicevirksomhed, har servicechefen en central rolle, og jobbet som servicechef indebærer mest mulig kundekontakt, hvor servicechefen ser efter, hvad der kan gøres for kunderne, sørger for, at behandlingerne bliver udført, og at produktiviteten er højst muligt. servicechefen skal også motivere medarbejderne og skal holde øje med omkostningssiden. ved salg til nye kunder bistår servicechefen salgsafdelingen. branch system er sagsøgers informationstjenestesystem. det er et meget udførligt system, hvor alle oplysninger om alle kunder er registreret. det kan ses, hvor meget tid der er brugt, og hvilken pris der er givet for hver enkelt kontrakt. hver enkelt behandling hos kunden re- gistreres med tidsforbrug og anvendte pesticider. dette sker for, at rentabilitet og medarbejdernes effektivitet kan undersøges, og for at det kan dokumenteres over for kunden, hvad der er brugt på ham. det kan udregnes, om en kunde er en god eller en dårlig kunde indtjenings- mæssigt. hvis prisen er sat for højt, kan sagsøger tilbyde øget behandling eller eventuelt regulere prisen nedad. hvis prisen er for lav, ses der på, om opgaven er teknisk svær, og om kontrakten kan genforhandles. indtjeningen bruges således internt til at regulere kontrakterne efter. - 13 - branch system er udviklet af sagsøgers moderselskab. i danmark begyndte implementeringen i
  37. sagsøgte 1 var en nøgleperson og nøglebruger i indførelsen af branch system, da han var ansvarlig for effektiviteten på serviceaftalerne. vidnet var selv den gang økonomi- direktør og havde rent teknisk ansvaret for branch system, men ikke for, at det blev brugt. sagsøgte 1 var den mest aktive og interesserede i implementeringen af branch system. det var en vellykket implementeringsproces, som var færdig længe før maj
  38. fra branch system trækkes udskrifter hver måned over kontrakter, som nærmer sig sin "fødselsdag". det er sådan en udskrift, som er fremlagt i sagen [contracts approaching year end]. udskriften viser, hvor mange behandlinger der er foretaget, og hvor mange behandlinger der burde være foretaget. udskriften viser også indtjeningen, men tallene er ikke helt rigtige, for der trækkes en intern pris fra til dækningsbidrag. hvis tallet på indtjeningen går i nul, er kontrakten "spot on". hvis der er overskud, tjener sagsøger mere på kontrakten, end sagsøger skulle have gjort. hvis konkurrenter fik oplysningerne fra branch system, ville de kunne give tilbud til kunder, også selv om de ikke havde været ude hos kunden. oplysningerne er derfor meget følsomme for sagsøger. når sagsøger skal give et tilbud, undersøges bygningen og omgivelserne for at se på, hvor udsat stedet er for skadedyr. tilbudet bliver herefter udformet efter, hvor detaljeret forebyggelsen skal være, og efter, hvor meget tid der kan forventes brugt på årsbasis. alle disse oplysninger vil fremgå af branch system. der var hele tiden nye projekter på branch system, og det fremlagte materiale om, at et projekt ikke er afsluttet, vedrører projektet psion, der indebar, at servicefolkene blev udstyret med en håndholdt minicomputer, som oplysninger om service kunne tastes ind på. tidlige- re udfyldte servicefolkene dagskort, som administrationen måtte taste ind. han kan ikke huske, at der skulle have været problemet med en - 14 - computer i egå. selv om der var problemer med psion, og data måtte indtastes manuelt, fungerede branch system upåklageligt. sagsøger har mistet mange kunder til sagsøgte 1 i jylland. han har selv talt med 10-12 kunder, der er mistet til sagsøgte
  39. på sjælland er sagsøger ikke nær så hårdt ramt. sagsøger har fra 1989 haft 5-10 tidligere medarbejdere, der har begyndt egen virksomhed, men de har dækket mindre områder, og sagsøger har ikke mistet så mange kunder til dem. sagsøgers øvrige konkurrenter ville ikke kunne give tilbud til sagsøgers kunder så målrettet som sagsøgte
  40. den gennemsnitlige dækningsgrad er 65% til 70%, hvorfor sagsøger har mistet mange penge på konkurrencen. tabet er opgjort til 4,1 mill. kr., men tabet er mindst det dobbelte idag. sagsøger ved, at kunderne er tabt til sagsøgte 1, da alle kunder, der opsiger en kontrakt, skal besøges for at afdække årsagen til opsigelsen. endvidere har det kunnet ses ved, at opsigelser er telefaxet til sagsøger fra sagsøgte 2 eller er skrevet på den formular, som sagsøgte 2 bruger. kundemappen, som sagsøger bruger, er vel 10 år gammel. sagsøger har valgt at udtage stævning i denne sag, da sagsøger føler, at konkurrencen fra sagsøgte 1 og sagsøgte 2 er rettet aggressivt mod sagsøgers kunder, fordi materiale er kopieret, og medarbejdere kontaktet om ansættelse. sagsøgte 1 har forklaret, at han er 44 år og er uddannet lederaspirant hos dansk supermarked. i 1990 kom han til sagsøger jylland/fyn og blev servicechef i
  41. i en periode var han også salgschef, men ophørte hermed ½ år, inden han forlod sagsøger. sagsøger er en af de to største inden for skadedyrsbekæmpelse, og sagsøger har flest kunder i århus, vejle og kolding. han var fysisk placeret i egå. han kørte ud til kunderne for at se, - 15 - hvad serviceassistenten havde lavet, og han varetog sager, hvor der var større problemer end forudsat i kontrakten. han havde kontakten til de enkelte virksomheder og lavede enkelte kontrakter. som servicechef i sagsøger skulle han sikre, at kunderne fik den aftalte service. han havde på væggen store metaltavler med et kort på hver enkelt kunde, og for hver enkelt service blev der lavet en dagseddel, hvis data blev overført til kundekortet. dette system anvendtes, da branch system ikke var implementeret. branch system blev implementeret på sjælland betydeligt tidligere end i jylland. han var ikke ansvarlig for at implementere branch system. det var max lauridsen og eva onsberg, der havde hovedansvaret herfor. det blev ikke uddelegeret til mellemledere som ham selv at implementere et så dyrt system. han har ikke deltaget i det træningsmøde med sandra hannington, som fremgår af memo af
  42. februar 1995, men hans sekretær har nok deltaget. han var i england på oplæring i januar/februar 1996, me dens han tillige var salgschef, for at se, hvordan salgscheferne arbejder der. han fik ikke på kurset undervisning i branch system. et møde, der blev afholdt den
  43. til
  44. juni 1996 om opgradering af branch system, kan han ikke huske at have deltaget i. hans navn er med i papirerne fra februar 1997 omkring branch system, da andre chefer ikke skrev direkte til servicekontrollanterne, men til den nærmeste chef. han har til sin sekretær uddelegeret noget af opgaven med origin of business, som han ikke kan huske, hvad var. branch system var kun en lille del af hans arbejde, og det interesserede ham ikke væsentligt. han har ikke forstand på edb, og max lauridsen sagde til ham, at hvis han ikke gjorde noget mere ved - 16 - det, ville han ende som edb-analfabet. han kunne ikke trække oplysninger fra sin skærm, men hans sekretær havde adgang til at lægge ting ind i systemet. den fremlagte liste over ophørende kundekontrakter [contracts approaching year end] var ikke en almindelig liste, som kunne trækkes ud af branch system. det var noget, som man var ved at prøveindkøre. oplysningerne på listen fortæller ham ikke noget om, hvilke kunder der er tale om. branch system var ikke implementeret i århus ved hans fratrædelse den
  45. maj
  46. man kunne ikke implementere psion, da tingene var brudt samme, og hverken han eller hans sekretær kunne trække lister på kunder. da han skrev den
  47. juni for at få udbetalt en bonus, var der væsentlige ting, der manglede. branch system var ikke fodret med oplysninger, heller ikke i store træk. sagsøger i egå fakturerede ikke selv kunderne. fakturering skete fra glostrup. han sendte ikke oplysninger til glostrup til brug for faktureringen. alt dette foregik i bogholderiet. han havde som servicechef ikke adgang til disse oplysninger og vidste ikke, hvad der blev fakture ret ud til kunderne. han begyndte den
  48. juni 1997 hos faltec porte, hvor han havde ansvaret for serviceafdelingen i danmark. han havde ikke planer om at påbegynde egen virksomhed, da han ophørte hos sagsøger. han har ikke taget kundelister med fra sagsøger. han var glad for at arbejde hos sagsøger og havde ikke behov for at stjæle fra firmaet. han var ansat i faltec porte, indtil han stiftede sagsøgte 2 i marts 1999 fra sin privatadresse i viby, jylland. han fandt kunderne gennem lokaltelefonbøgerne og de gule sider. virksomheder inden for fødevarebranchen f.eks. bagere, slagtere og hoteller, blev prioriteret højst. han har nok besøgt alle de bagere, der ligger tættest på hans bopæl, og alle de bagere, der står i telefonnøglen for århus. han har - 17 - også været ved kunder, som han kunne huske fra sagsøger. han har kontaktet samtlige kommuner i østjylland, og han har kontrakt med andre kommuner end skanderborg, herunder kolding, vejle, billund, egtved og give. han havde først deltidsansatte og ansatte fra
  49. februar 2000 claus sibuhr, som var ansat indtil
  50. august
  51. claus sibuhr var inden da ansat i sagsøger. han kan ikke huske, hvem der kontaktede hvem i forbindelse med claus sibuhrs ansættelse hos sagsøgte
  52. claus sibuhr blev ansat som serviceassistent til at servicere eksisterende sagsøgte 2-kunder i et område, som bestod af skanderborg, vejle og kolding. han betjente selv kunder, som lå længere mod nord. claus sibuhr skulle også forsøge at få fat på nye kunder ved at besøge naboerne til de kunder, han var ude at servicere. sagsøgte 2s kundeportefølje viser, at claus sibuhr fik lavet 13 nye kontrakter. af disse er 4-5 tidligere sagsøger-kunder. han har ikke udleveret nogen liste til claus sibuhr over potentielle kunder, og han har ikke bedt sibuhr om specielt at besøge sagsøger-kunder. han har ikke bedt sibuhr om at bagtale sagsøger eller andre konkurrenter, hvilket ville være useriøst. han har ikke systematisk kontaktet ansatte hos sagsøger. han mødte tilfældigt lars mortensen og har ikke kontaktet ragnar bartens. morten andreasen kontaktede han først, efter denne var ophørt hos sagsøger. lars westmark har han drøftet ansættelse af, medens denne var ansat hos sagsøger. westmark sagde senere jobbet op i sagsøger til fordel for en familievirksomhed. han har ikke sat visitkort på sagsøger- vogne, og han går ud fra, at hans medarbejdere heller ikke har. anders damkier blev ansat hos sagsøgte 2 i forbindelse med, at sagsøgte 2 fik kontrakten med skanderborg kommune, og han kontaktede anders damkier lige efter, at sagsøgte 2 fik kontrakten. damkier var da ikke ansat i sagsøger. - 18 - han blev kontaktet af michael hougaard, som havde søgt et job som salgsleder i sagsøger, men ikke havde fået det. michael hougaard havde besluttet at gå ind i branchen og blev ansat i sagsøgte 2 den
  53. eller
  54. juni 2000 og var ansat ca. en måned. han bad ikke michael hougaard om at kontakte sagsøger-kunder i sine salgsbestræbelser, og han har ikke givet michael hougaard en kundeliste. michael hougaard og claus sibuhr kørte sammen i 2-3 dage på rutinebesøg hos kunder og hos potentielle nye kunder. årsagen til forskellen i provisionssatser i ansættelseskontrakten med michael hougaard, hvor der ydes mere i provision ved kunder fra konkurrenter, er, at der er øjeblikkelig indtjening på kunder, der ikke har en eksisterende aftale. hvis kunden har en aftale med en kon- kurrent, kan der gå op til 2-3 år, før der er indtjening på kontrakten, og resten af provisionen kan udbetales. derfor gives der 4% med det samme på disse aftaler for at få sælgeren til også at sælge til konkurrenternes kunder. 3 uger efter, at michael hougaard var ophørt hos sagsøgte 2, ringede han og ville have en samtale, da han ville begynde som selvstændig inden for skadedyrsbekæmpelse. michael hougaard mødte op på hans pri- vatadresse og havde kopieret sagsøgte 2s forretningsmateriale. michael hougaard ville have sagsøgte 2 som underleverandør, men han afviste at samarbejde med michael hougaard, som han fandt useriøs. der er et modsætningsforhold mellem ham og michael hougaard. han har ikke været på et kundebesøg i givskud som angivet af michael hougaard i et brev til sagsøger. hvis det kunne ses, at sagsøger kun havde udført 3 af 6 besøg, kan han måske godt i telefonen have sagt, at kontrakten var misligholdt. han kan ikke genkende michael hougaards påstand om, at han på hotel munkebjerg skulle have sagt, at sagsøger var for dyr og gav dårlig service. sagsøgers kundemappe står ude hos kunderne, og de serviceeftersyn, der - 19 - bliver foretaget, bliver anført. han fik en kundemappe fra sagsøger i forbindelse med, at der var et museproblem på faltec porte. han har hentet inspiration i sagsøgers mappe, men ikke så meget som dan-kill og dantox, hvis materiale er sagsøgers "op ad dage". bekæmpelse og sikring er almindelige begreber inden for branchen, og indholdet i mapperne er almindelig viden. skadedyrsbeskrivelsen er taget direkte fra sagsøgers mapper, idet han troede, at beskrivelserne stammede di- rekte fra statens skadedyrlaboratorium. kundeinformationerne om produkterne i sagsøgte 2s mappe beskriver de produkter, der kan købes på markedet. han kender de fremlagte billeder fra sagsøgers materiale, men har ikke udleveret dem til sine sælgere. materialet blev brugt internt i sagsøger i forbindelse med ansættelse af nye sælgere. det kan ses på materialet, at det er sagsøgers, og han kunne ikke drømme om at bruge det. der findes ikke usædvanlige kunder som hævdet af sagsøger. alle virksomheder, også uden for fødevareindustrien, er potentielle kunder. om de hævdede usædvanlige kunder kan han oplyse, at en edb-virksomhed var bekymret for, at der skulle opstå kortslutning ved, at mus gnavede i ledningerne, og en emballagefabrik ville have sikring, da den leverede til fødevareindustrien. en læge, som han selv oprindeligt indgik aftale med for sagsøger, har han fået som kunde, da lægen bor i samme nærområde som han selv. i oversigten over kunder, som sagsøgte 2 skulle have overtaget fra sagsøger, indgår fejlagtigt 32 kunder, som sagsøgte 2 ikke har kontrakt med. det kan godt være, at de oplistede kunder er sagsøger- kunder, men han kender kun en del af dem fra tidligere. han vil ikke oplyse sagsøgte 2s omsætning, men den har været godt stigende. han antager, at sagsøgte 2 har ca. 1000 kunder. han kender ikke andelen af tidligere sagsøger-kunder, men de svarer til mindre end halvdelen af omsætningen. - 20 - claus sibuhr har forklaret, at han er under uddannelse til kleinsmed. han var ansat i sagsøger i perioden fra 1991 til 2000 med et fravær på 7-8 måneder i
  55. han kørte som skadedyrsbekæmper i syd- og sønderjylland. i 2000 valgte han at skifte job til sagsøgte 2 for at få nye udfordringer. han kendte sagsøgte 1, og de havde tilfældigt talt sammen om jobskifte. han forlod sagsøgte 2, da han blev stævnet i denne sag, da han ikke gad at have besvær hermed. han arbejdede i sagsøgte 2 som salgskonsulent for hele jylland, men i praksis var hans arbejdsområde skanderborg og området syd derfor samt få kunder på fyn. han servicerede sagsøgte 2s eksisterende kunder. der var over 100 kunder. mange af dem kendte han ikke på forhånd. han har ikke nogen fornemmelse af, hvor mange af kunderne der var tidligere sagsøger- kunder. han skulle være opsøgende i forhold til nye kunder, hvilket han også havde været for sagsøger. han skaffede ikke særligt mange nye kunder til sagsøgte
  56. salgsarbejde er ikke noget for ham. han mener ikke, at der findes særligt atypiske kunder for branchen. alle kan blive ramt af skadedyr, så man kontakter alle mulige virksomheder for at undersøge, om der er eller eventuelt kan skabes et behov. på den anden side vil det primært være virksomheder inden for fødevarer, der vil være kundeemner. det var tilfældigt, hvilke potentielle kunder der blev opsøgt, og det var ikke specielt sagsøger-kunder. den fremlagte liste over kunder, han har opsøgt, kan i det væsentlige passe. han havde over et par hundrede kunder hos sagsøger. nogle kunne han huske, andre ikke. han - 21 - har ikke opsøgt gamle kunder, men har kørt i området og taget sagsøger-kunderne med, når han kom til dem, men det var ikke en bevidst planlægning. han blev ikke opfordret til at opsøge sagsøger- kunder. skadedyrsbeskrivelsen i sagsøgte 2s mappe ligner beskrivelsen i sagsøgers mappe, men ellers ligner mapperne ikke hinanden. han har brugt mapperne i nogle år, men indholdet i mapperne er ikke det, han er gået mest op i. han havde michael hougaard med rundt på oplæring 2 til 4 dage. michael hougaard skulle se skadedyrsbekæmpelse for at få lidt at vide om, hvad han skulle sælge. de forsøgte ikke salg i de 4 dage, såvidt han ved. de kørte ikke efter gamle kundelister og så ikke efter sagsøgers gift- fælder. ved fødevarebutikker plejer fælderne forklarligt nok at være gemt lidt af vejen. per hansen har forklaret, at han er direktør i firmaet gate gourmet. gate gourmet har haft en aftale med sagsøger om skadedyrsbekæmpelse gennem 10 år. han blev i sidste halvdel af 2000 kontaktet af sagsøgte 1, som han ikke kendte. sagsøgte 1 forsøgte som så mange andre at give et tilbud på skadedyrsbekæmpelse. han gjorde sagsøgte 1 opmærksom på, at han lige havde fornyet en aftale med sagsøger. sagsøgte 1 lod skinne igennem, at han var bekendt med aftalen, og at han vidste, hvad prisniveauet var. han var forundret over, at sagsøgte 1 øjensynligt havde kendskab til aftalen, som kun var 5 til 6 måneder gammel. han kan ikke sige præcist, hvad der gjorde, at han fik det indtryk, at sagsøgte 1 havde et vist kendskab til aftalen, udover kendskabet til prisniveauet. sagsøgte 1 afgav herefter et tilbud, som lå tæt på, men over prisen - 22 - for aftalen med sagsøger. sagsøgte 1 bød nok ud fra, hvilken pris der normalt kunne forventes fra sagsøger, men den nye aftale med sagsøger var meget god for gate gourmet. jens christian hedegaard har forklaret, at han er driftsleder i skanderborg kommune. skanderborg kommune foretog i 2000 udbud af kommunens skadedyrsbekæmpelse på baggrund af et udbudsmateriale. det var første gang, skanderborg kommune lavede et udbud med udbudsmateriale. han ved ikke, hvordan kommunen tidligere indhentede tilbud, for det var før hans ansættelse i kommunen. udbuddet var et underhåndsudbud, hvor der blev indhentet tilbud fra sagsøger og sagsøgte
  57. der var mange, som var interesseret i opgaven, herunder mortalin, så der var en del af vælge mellem. han fik en henvendelse fra sagsøgte 2 ½ år, før kontrakten med sagsøger udløb. han ved ikke, om man i branchen var klar over, at kontrakten med sagsøger udløb, men det strømmede ind med henvendelser i det sidste ½ år, før kontrakten udløb. udbuddet gik ud i juni, og kontrakten blev indgået til
  58. oktober
  59. de tilbud, kommunen fik fra sagsøger og sagsøgte 2, var teknisk set næsten identiske og lignede hinanden i udformningen. den eneste afvigelse var en prisforskel på 20.000 kr. kontraktbeløbet blev på 165.000 kr. ligheden mellem tilbudene skyldtes, at skanderborg havde udsendt materialet, der ikke skulle tilføjes andet end "tal- ting", herunder nogle enhedspriser. michael hougaard har forklaret, at han er selvstændig inden for skadedyrsbekæmpelse med firmaet chrisal. han har været til jobsamtale hos sagsøger, men har ellers ikke nogen forbindelse hertil. til jobsamtalen blev han vejet og fundet for let. han syntes ikke, at det var et tilfredsstillende forløb. han fik - 23 - derfor "et horn i siden" på sagsøger. han havde gennem internettet sat sig ind i skadedyrsbekæmpelse og kunne stort set alt herom. han ville gerne ind i branchen som sælger og fik en kontrakt med sagsøgte 2, hvor han blev ansat den
  60. juli
  61. han spurgte sagsøgte 1, om der ved konkurrenter i aftalens provisionsbestemmelser skulle forstås sagsøger, hvad sagsøgte 1 svarede ja til. han skulle begynde med oplæring hos claus sibuhr, men han lærte intet, medens han kørte med sibuhr. han ville se, hvordan man solgte skadedyrsbekæmpelse, og det var ikke meningen, at han skulle servicere. han tog derfor selv initiativet og tog salgsmappen og fik lov at pege kundeemner ud. i en superbrugs så han en ny side af si- buhr, idet sibuhr henvendte sig til souschefen og spurgte, om man var interesseret i en aftale med sagsøgte 2, fordi man betalte for meget for den nuværende aftale med sagsøger. han var kun ude den ene dag med sibuhr og ringede til sagsøgte 1, fordi han ikke følte, han lærte det, han skulle. han var herefter ude med sagsøgte 1 og fik også lov til at prøve at sælge. på hotel munkebjerg talte sagsøgte 1 med varmemesteren eller pedellen, og sagsøgte 1 sagde, at han havde været der før, men at en anden da havde haft ansvaret. der blev talt frem om tilbage om sagsøger, og sagsøgte 1 sagde, at sagsøgers service var elendig, og at han godt vidste, hvad munkebjerg gav for aftalen. de så efter giftstationer ved købmænd og tankstationer. alle virksomheder kan dog være potentielle kunder. de var ikke kun inde hos potentielle kunder, hvor de så sagsøgers giftstationer, men også, hvor de så andre konkurrenters giftstationer. han begyndte at køre alene for sagsøgte 2 og var hos merco i givskud. han kunne ikke finde servicemappen fra sagsøger, og købmanden var - 24 - utilfreds med sin aftale, fordi han betalte for meget. han fik at vide af sagsøgte 1, at der stort set var misligholdt på alle sagsøgers kontrakter, og de faxede en opsigelse afsted til sagsøger. der var en fortrykt blanket til opsigelse og en til ophævelse af sagsøgers kontrakter uden varsel. han havde disse fortrykte formularer med i sin salgsmappe, som også indeholdt de fremlagte billeder. der står sagsøger på giftstationerne på billederne, og serviceassistenten har sagsøger beklædning på. han har brugt dette materiale, idet han som regel begyndte et forsøg på salg med at vise billederne og fortælle, hvordan skadedyrsbekæmpelsen var bygget op. han ophørte hos sagsøgte 2 medio august. han opsagde sin ansættelsesaftale, da han følte sig kendt med branchen og vidste, hvad han talte om. han havde herefter en kontrovers med sagsøgte 1, der gjorde opmærksom på, at der skulle tilladelse til at udføre skadedyrsbekæmpelse. det kom bag på ham, at det var nødvendigt med en autorisation. han har derfor allieret sig med jysk skadedyrsbekæmpelse, der har den fornødne tilladelse. der er hård konkurrence i branchen, og behandlingen af konkurrenterne er "beskidt". han har i flere tilfælde måttet tage kontakt til en advokat, fordi sagsøgte 2 talte dårligt om hans firma. han har søgt aktindsigt hos skanderborg kommune for at få at vide, hvad kommunen betalte for skadedyrsbekæmpelse. han har endvidere hjulpet en kunde med at klage over sagsøgte
  62. jørgen holt har forklaret, at han er teknisk leder i landbrugsrådgivningscentret i skejby. han har været ansat i perioden 1984 - 1990 og derefter fra september
  63. rådgivningscentret har ca. 500 ansatte. de har tidligere fra 1993 haft en kontrakt med sagsøger, men skiftede, - 25 - fordi de fik et billigere tilbud fra sagsøgte
  64. konsulenten fra sagsøgte 2 så på tegningerne over bygningernes placering og gik rundt på ejendommen. bygningerne er et kontorhus, der ligger ud til åbne markarealer, hvorfor der kan være problemer med mus, rotter, muldvarp og myrer. han sendte opsigelsen i et anbefalet brev af
  65. maj
  66. han fik derefter en del opringninger fra sagsøger. de spurgte om, hvem der var indgået kontrakt med. da han ikke ville oplyse det, blev det sagt, at de godt vidste, hvem det var. der blev også sagt, at landbrugscentret ville fortryde, da det var som at skifte fra bmw til skoda, og at konkurrenten stjal kunderne fra sagsøger. de modtag også et tilbud fra sagsøger. opsigelsen skyldtes ikke dårligt arbejde fra sagsøgers side, men alene, at de fik et tilbud, der var 40 - 45 % billigere end sagsøgers. kontrakten med sagsøger blev opsagt efter dens bestemmelser. thorkild jensen har forklaret, at han er vedligeholdelseschef hos richard møller a/s. virksomheden perforerer plader i mange materialer og er ingen fødevarevirksomhed. der er ca. 10.000 m² bygninger og ca. 52.000 m² grundareal. virksomheden har haft problemer med mus, rotter og muldvarp. musene har ædt el- og telefonkabler. virksomheden skiftede fra sagsøger til sagsøgte 2 efter en henvendelse fra sagsøgte 2, der efter at have foretaget opmåling afgav et tilbud, der var ca. det halve af sagsøgers pris. kontrakten med sagsøger blev opsagt i maj til udløb i november, hvilket var i overensstemmelse med kontrakten. kort tid efter opsigelsen blev han kontaktet af en medarbejder fra sagsøger, som bad ham tænke sig om og argumenterede med, at der lå en god organisation bag sagsøger, samt at sagsøgte 2 var et nystartet firma, der næppe kunne købe varer til samme pris som sagsøger, og at - 26 - man ikke kunne regne med, at sagsøgte 2 ville eksistere om et år. det blev antydet, at sagsøgte 1 havde kontaktet nogle af sagsøgers medarbejdere. lars westmark har forklaret, at han har været ansat hos sagsøger fra august 1997 og er nu servicechef. han blev kontaktet af sagsøgte 1 i 1999, mens han var serviceleder. de havde en samtale på marselis lystbådehavn, hvor sagsøgte 1 sagde, at "det, man havde i hovedet", kunne ingen tage fra en. to andre medarbejdere er også blevet kontaktet. sagsøger har mistet mange kunder. han har talt med kunder, der er blevet kontaktet af sagsøgte 2, men han har ikke kendskab til tilfælde, hvor der er blevet afgivet tilbud uden forudgående opmåling. når en kunde opsiger sin kontrakt, tager han kontakt til kunden for at få en dialog, om noget kan gøres bedre. han får derved kundskab om, hvorvidt sagsøgte 2 har overtaget kunden og årsagen hertil. dette var i det væsentligste sagsøgte 2s lavere pris. sagsøgers styrke er veluddannede medarbejdere med kendskab til branchen. sagsøgte 2 er et meget aggressivt firma, og det kan mærkes, at sagsøgte 2 er kommet på markedet. sagsøgers markedsandel har været faldende i jylland, men stigende på sjælland. det har haft stor betydning for sagsøgte 2s udvikling, at sagsøgte 1 har været ansat hos sagsøger. det skyldes den oplæring, som han har fået. sagsøgte 2 ligger i sin markedsføring tæt op ad sagsøger. mortalins kundemapper ser f.eks. helt anderledes ud. alle firmaer i branchen har rapporteringsmapper med væsentligt de samme oplysninger, men ingen ligger så tæt på sagsøgers mappe som sagsøgte 2s. claus schultz har forklaret, at han er teknisk chef i sagsøger, hvor han har været ansat i 23 år. - 27 - han tager ud til vip-kunder, optræner nye medarbejdere, opgraderer medarbejdernes viden og udarbejder nyt materiale. han samarbejder med servicecheferne, men har ikke personaleansvar, alene fagligt ansvar. sagsøgte 1 var servicechef og havde ansvaret for kunderne. sagsøgte 1 har også haft ansvaret for salg i et års tid. han har arbejdet sammen med sagsøgte 1 i 7 år og har altid haft et godt forhold til ham. branch system blev brugt som sagsøgers styringsredskab og var et redskab, der kunne vise effektiviteten, og hvor mange penge der blev brugt på kunderne. sagsøgte 1 var meget aktiv for at få branch system ind i organisationen og var også ærekær i forhold til københavnerne. sagsøgte 1 ønskede systemet implementeret i jylland, før københavnerne fik det implementeret. i egå havde sælgerne en kode til at gå ind i branch system, og de kunne gå ind i systemet og skrive oplysninger ud. han er overbevist om, at sagsøgte 1 også havde adgang til branch system, inden han fratrådte. branch system var da færdigimplementeret det, som sagsøgte 1 omtaler i brevet af
  67. juni 1997 til max lauridsen, er et andet system end branch system, nemlig psion. psion er koblet på branch system som en fase 2, hvor informationerne til branch system bliver indtastet på håndholdte computere, så branch sy- stem kan opdateres automatisk. i jylland har sagsøger 2.200 - 2.400 kunder, og der er mistet 10% til sagsøgte 2, siden sagsøgte 2 påbegyndte virksomhed. der er tale om en massiv indsats fra sagsøgte 2s side, som har skaffet sig utroligt mange kunder på kort tid. antallet af afgående kunder hos sagsøger steg meget betydeligt, da sagsøgte 2 kom på markedet. sagsøger har ef- ter sidste optælling mistet 275-280 kunder til sagsøgte 2, hvilket svarer til en årlig omsætning på ca. 2,7 mill. kr. - 28 - sagsøger begyndte at modtage enslydende opsigelser fra kunderne, og på faxnummeret kunne det ses, at de blev sendt fra sagsøgte
  68. han tror, at sagsøger har modtaget 100 stk. af disse opsigelser. når sagsøger modtager en opsigelse, besøger de kunden for at redde kontrakten. hvis årsagen er, at kunden har fået et tilbud fra en konkurrent, er det for det meste mortalin eller sagsøgte 2, der står bag. i praksis får sagsøger oplysning om sagsøgte 2s tilbud ved, at sagsøgers kunder ringer og siger, at de har fået et tilbud fra sagsøgte 2, som er 35% under sagsøgers pris. han har hørt, at sagsøgte 2 i et par tilfælde har givet tilbud uden forundersøgelser. årsagen til, at sagsøger er 35% dyrere, er sagsøgers administration og bidrag til udviklingsafdelingen. hertil kommer, at sagsøger har mange sikkerhedsforanstaltninger i servicen, og måske ligger sagsøgers indtjeningskrav krav over de andres. den typiske kunde hos sagsøger driver virksomhed i lev- nedsmiddelindustrien og bliver kunde dels på grund af levnedsmidlerne, dels fordi der i levnedsmiddelloven står, at der skal være aktiv sikring. ved opsøgende salg besøger sagsøger primært de virksomheder, hvor succesraten er højst, og besøger ikke f.eks. læger og banker, fordi der er for langt mellem kontrakterne. konkurrenterne arbejder på samme måde. en aftale med en atypisk kunde vil ofte komme i stand ved, at kunden henvender sig til sagsøger. det er svært at vide, hvor disse kunder er og, hvor skader efter skadedyr kan opstå. han har lavet listen over kunder, der ikke falder ind under primærgruppen, som sagsøgte 2 har overtaget. han mener, at det er muligt at huske kunder 10 til 20 år efter, da den - 29 - visuelle hukommelse leder på vej, når man kører ind i en by. sagsøger har haft skanderborg kommune som kunde i 20 år. kontrakterne var 4 årige, og når kontakten var ved at udløbe, blev det meddelt, at der ville blive indhentet to tilbud, typisk fra sagsøger og mortalin. mortalin havde således været konkurrenten de sidste 3 gange. han tror, at årsagen til, at sidste udbud blev anderledes, er, at sagsøgte 2 har henvendt sig til kommunen. da udbudsrunden var færdig, havde sagsøger en dialog med skanderborg kommune, hvor kommunen oplyste, at en gammel medarbejder hos sagsøger havde givet et bedre tilbud. claus sibuhr var oprindeligt medindstævnt i sagen, da sagsøger oplevede, at der var en del kunder, der overgik til sagsøgte 2, efter at sibuhr havde opsagt sin stilling hos sagsøger. det er vidnet, der har udfærdiget kortet med den geografiske placering af sagsøgte 2s tidligere sagsøger-kunder. når der er en så massiv overtagelse i visse områder, må sagsøgte 2 være gået ud fra kun- delister eller må have kørt meget i området. sagsøgte 2 har kontaktet sagsøgers medarbejdere. westmark er blevet kontaktet af sagsøgte 1, og morten andreasen og lars mortensen har også fået henvendelser. torben jensen fik et visitkort på bilen fra sagsøgte 2, hvor der stod "ring". indholdet i henvendelserne var, om de pågældende var interesserede i at arbejde i sagsøgte
  69. sagsøgte 2 har overtaget sibuhr og senere damkier, som blev opsagt, da kontrakten med skanderborg kommune ophørte. rothenberg er en serviceassistent, der blev bortvist på grund af spirituskørsel, og som senere har arbejdet i sagsøgte
  70. han ved ikke, hvem der er ansat i sagsøgte 2 nu, og det sker ikke tit, at sagsøgers medarbejdere får henvendelser. en del af de nævnte medarbejdere er kommet til sagsøger efter, at sagsøgte 1 forlod firmaet, så sagsøgte 1 kendte dem ikke personligt. - 30 - kundemanualen indeholder dels en beskrivelse af sagsøgers bekæmpelse og sikring, dels en beskrivelse af samarbejdet med kunden og af betydningen af rengøring. han har lavet den faglige beskrivelse i manualen. sagsøgte 1 har også deltaget i arbejdet med kundemanualen. der blev ved udarbejdelsen rettet henvendelse til statens skade- dyrlaboratorium, som gav lov til at anvende billederne, og han mener også, at afsnittet om rotter er taget direkte fra beskrivelsen fra statens skadedyrlaboratorium. ellers har han lavet beskrivelserne ud fra forskelligt litteratur, herunder sagsøgers tekniske manual. han har valgt de oplysninger, som han fandt mest relevante i betragtning af, at det var kunden, der skulle læse beskrivelserne. beskrivelserne er derfor ret enkle. kundeinformationen om gift blev lavet, fordi det er et lovmæssigt krav, at der skal gives information om, hvilke midler der anvendes og leverandørens navn. databladene for produkterne vil være vanskeligt tilgængelige for kunderne, hvorfor han har lavet den brugerrelaterede kundeinformation. han har lavet kundeinformationerne i løbet af 3 - 4 timer pr. produkt. skadedyrsbeskrivelserne har han kunnet lave på et par timer hver. der har derfor ligget en ret stor arbejdsindsats i manualen, som skal være tilgængelig for kunden samtidig med, at oplysningerne skal være rigtige. den tegning, som er vist på sagens bilag 7, har sagsøger fået lavet. tegningen er typisk brugt i salgsøjemed. der er 4 tidligere medarbejdere fra sagsøger, som har dannet dantox, og der er 10 andre medarbejdere, der er blevet selvstændige. de er stadig i markedet. deres priser er gennemsnitligt 35% under sagsøgers. dan-kill har lavet et meget nærgående salgsmateriale, men dan-kill har senere ændret materialet. aktiv sikring er navnet på en vip-service, og der var i begyndelsen ikke andre, der havde aktiv sikring. mortalin har nok noget tilsvarende. han ved ikke, om sagsøgte 2 har aktiv sikring. - 31 - størst i branchen er mortalin efterfulgt af hedegaard, iss, sagsøger, sagsøgte 2 og enkeltmandsfirmaerne. det kan godt passe, at omsætningen på sagsøgers skadedyrsservice er 45 mio. kr. årligt, og at der er 110 medarbejdere incl. administration. procedure sagsøger har anført, at de sagsøgte har overtrådt

§ 1

ved at udnytte det kendskab til sagsøgers kunder og kundeforhold, som sagsøgte 1 har haft eller har skaffet sig fra sagsøgers tidligere ansatte. sagsøgte 1 har haft et indgående kendskab til sagsøgers kunder og havde adgang til branch system, som indeholdt oplysninger om sagsøgers prisstruktur og kundernes rentabilitet. branch system var færdigimplementeret med undtagelse af psion, som imidlertid var en overbygning, som ikke var nødvendig for branch systems drift. sagsøgte 1 var en af de ledende medarbejdere hos sagsøger, havde kendskab til branch system og havde særlig indsigt i sagsøgers forhold og har på u- tilbørlig vis anvendt kendskabet til sagsøgers erhvervshemmeligheder, jf.

§ 10, stk.

2. at sagsøgte 1 på ubeføjet vis har udnyttet sit markedskendskab, viser sig ved, at sagsøgte 2 fra sagsøger har overtaget kunder, som er usædvanlige for branchen. disse kunder kan sagsøgte 2 ikke have fået på almindelig vis. den geografiske fordeling af overtagne sagsøger-kunder viser også, at markedsføringen bevidst har været rettet mod sagsøger-kunder. overtagelsen af kunder kan ikke kun forklares ved, at sagsøgers priser er højere, da sagsøger hidtil har klaret sig trods priskonkurrencen. en usædvanlig stor del af sagsøgers kunder er gået til ki ratin, og dette skyldes anvendelsen af kendskab til sagsøgers erhvervshemmeligheder. sagsøgte 1 havde kendskab til den netop indgåede kontrakt med gate - 32 - gourmet og til tidspunktet for fornyelse af kontrakten med skanderborg kommune. sagsøgte 1 har opnået dette kendskab ved ansættelse af tid- ligere medarbejdere fra sagsøger, som sagsøgte 1 i stor udstrækning har forsøgt at ansætte. ved denne anvendelse af informationer om sagsøgers kunder er

§ 10, stk.

2, overtrådt. det bemærkes, at det civilretlige ansvar efter § 10, stk. 2, ikke forældes på 3 år som det strafferetlige. såfremt retten antager, at sagsøgte 1 ikke har misbrugt erhvervshemmeligheder, har sagsøgte 1 dog handlet i strid med god markedsføringsskik, jf.

§ 1

. sagsøgte 1 har endvidere kopieret sagsøgers kundemappe og anvendt det omfattende materiale, som sagsøger har udarbejdet. at de enkelte oplysninger er korrekte og frit anvendelige, giver ikke fri adgang til at kopiere selve materialet. aktiv sikring er endvidere et specielt koncept, som sagsøger har udviklet. sagsøger har eneret til at råde over kundematerialet, dels da der er tale om et større antal sammenstillede oplysninger, dels da materialet er et resultat af en væsentlig arbejdsmæssig og dermed økonomisk investering, jf. ophavs- retslovens § 71. subsidiært udgør kopieringen er overtrædelse af

§ 1

. ved vurderingen af, om der foreligger en overtrædelse af

§ 1, skal den samlede adfærd betragtes.

der foreligger kopiering af materiale, herunder brug af sagsøgers billeder, bevis for henvendelse til sagsøgers medarbejdere om ansættelse, udnyttelse af speciel viden om kunderne, overtagelse af usædvanlige kunder, anvendelse af særlige forretningsmetoder, herunder medvirken til opsigelse af sagsøgers kontrakter ved brug af standardblanketter, og alt dette skal sammenholdes med, at sagsøgte 1 var en ledende og betroet medarbejder hos sagsøger. henvendelsen til medarbejdere, som sagsøgte 1 ikke kendte på forhånd, viser, at intentionen var at opdatere sagsøgte 2s viden om sagsøgers kunder. erstatning for tabt indtjening kan opgøres som sket på baggrund af, at den gennemsnitlige varighed af kontrakter med sagsøgers kunder er 6 år - 33 - sammenholdt med sagsøgers dækningsgrad, som kan aflæses af sagsøgers årsregnskab, og kontrakternes størrelse. sagsøgte 1 og sagsøgte 2 har anført, at bevisbyrden i sagen påhviler sagsøger. sagsøger skal bevise, at sagsøgte 1 var i besiddelse af og anvendte kundelister systematisk, og at det er retsstridigt, at sagsøgte 2 ansætter medarbejdere fra sagsøger. endvidere skal sagsøger bevise, at der er lidt et tab og størrelsen heraf. sagsøger har ikke ført bevis herfor og har heller ikke opfyldt de sagsøgtes provokationer, hvilket må tillægges processuel skadevirkning. det er ikke bevist, at sagsøgte 1 var i besiddelse af kundelister, og sibuhr og hougaard har forklaret, at de ikke fik udleveret kundelister. sagsøgte 1 havde ikke adgang til kundelisterne og havde ikke viden til at anvende branch system, som desuden ikke var implementeret ved hans fratræden. oplysningen om de potentielle kunder er tilgængelige i telefonbogen. det er ikke kun sagsøgte 2, som rettede henvendelse til skanderborg kommune, så sagsøgte 2s henvendelse til kommunen kan ikke tages som udtryk for anvendelse af en erhvervshemmelighed. sagsøgte 2 har i øvrigt kontaktet alle kommuner i området. sibuhr har vel kontaktet 11 tidligere sagsøger-kunder, men dette må sættes i forhold til, at han servicerede 100 sagsøgte 2-kunder. i sagsøgers oversigt over kunder, som sagsøgte 2 har overtaget, indgår mange kunder, som først har indgået aftale med sagsøger, efter at sagsøgte 1 har forladt sagsøger. sagsøgte 1 kan derfor ikke have haft nogen viden om, at disse var kunder hos sagsøger. der er intet underligt i, at sagsøgte 2 som en driftig virksomhed tager kunder fra sagsøger, som er en af branchens største virksomheder og har et højt prisniveau. det bestrides, at der skulle findes usædvanlige kunder på markedet. - 34 - der er ikke afgivet sagkyndige forklaringer om, at en sådan kundegruppe skulle findes, og kundegrupperne giver intet belæg for, at sagsøgte 2 har hentet oplysninger hos sagsøger. bevis for, at de sagsøgte skulle have forsøgt at kapre medarbejdere, er kun forsøgt ført ved andenhåndsforklaringer fra claus schultz, hvilket må tilsidesættes, når en forklaring direkte fra de involverede er mulig. sagsøgte 2 og sagsøgte 1 har endvidere ikke retsstridigt ansat tidligere sagsøger-medarbejdere. damkier blev opsagt, da sagsøger mistede skanderborg kommune, og sibuhr ønskede selv at skifte til sagsøgte 2.

§ 1er heller ikke på anden måde overtrådt.

det er forklarligt, at der er højere provision ved kunder, der tages fra konkurrenter, da det højere beløb er en slags forrentning. hougaards forklaring om at have modtaget sagsøgers billedmateriale fra sagsøgte 2, må bero på en erindringsfejl. hougaard har selv fået materialet hos sagsøger i forbindelse med jobansøgning, og hougaards forklaring kan heller ikke i øvrigt lægges til grund. 3-årsgrænsen i

§ 10, stk.

2, gælder kun det strafferetlige ansvar, men det civilretlige ansvar strækker sig ikke længere end påkrævet. da sagsøgte 1 stiftede sagsøgte 2 i marts 1999, var det næsten to år siden, at han havde forladt sagsøger. såfremt retten finder, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige, gøres det gældende, at sagsøgre ikke har dokumenteret noget tab. subsidiært må erstatningen fastsættes til et mindre beløb. udregningen af erstatningen er behæftet med fejl. sagsøgte 1 kan ikke have haft kendskab til kontrakter, der er indgået efter sin fratræden den

  1. maj 1997, hvorfor det kun kan være for aftaler indgået før denne dato, at erstatningen kan beregnes. endvidere har sagsøger for de kunder, som sagsøgte 2 har overtaget, allerede haft nytte af en del af den gennemsnitlige 6 års levetid. erstatningen kan derfor ikke opgøres ud fra dette tidsrum, men må reduceres væsentligt. dækningsbidragets - 35 - størrelse bestrides. dækningsbidraget er i sagsøgers regnskab ikke opgjort på de forskellige grene, herunder skadedyrsbekæmpelse, og det oplyste dækningsbidrag passer ikke med fremlagte oplysninger fra branch system. kundekompendierne er ikke identiske, og materialet er bygget helt forskelligt op. oplysningerne til grund for materialet er umiddelbart tilgængeligt. som påstanden er formuleret kan sagsøger ikke gives medhold. materialet er ikke beskyttet efter ophavsretslovens § 71, idet der ikke er foretaget en væsentlig økonomisk investering i udarbejdelse af materialet. tidsforbruget har været marginalt. materialet vedrørende skadedyr i sagsøgte 2s mappe stammer ligesom sagsøgers materiale herom i alt væsentligt fra statens skadedyrlaboratorium. rettens afgørelse ad anerkendelsespåstanden sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 tilpligtes at ophøre med anvendelsen af de af sagsøger udarbejdede brochurer, kataloger, kundekompendier, serviceaftaler m.v. retten har ikke fået fremlagt hverken sagsøgers eller sagsøgtes brochurer eller kataloger og kan derfor ikke give dom for disse dele af påstanden, ligesom der ikke kan gives dom for "m.v.". det bemærkes, at retten ikke finder, at michael hou- gaards forklaring giver tilstrækkelig sikkerhed for, at det kan fastslås, at billederne fremlagt som bilag 7 er blevet udleveret til michael hougaard af sagsøgte
  2. efter forklaringen fra claus schultz, som har udarbejdet sagsøgers kundekompendium, om det tidsforbrug, der er medgået til udarbejdelse af væsentlige dele af kundekom pendiet, finder retten ikke, at kundekompendiet er resultatet af en væsentlig investering fra - 36 - sagsøgers side, ligesom kundekompendiet ikke er at sidestille med et katalog, en tabel eller en database, som har sammenstillet et større antal oplysninger. sagsøger har derfor ikke efter ophavsretslovens § 71 en eneret til at gøre brug af kundekompendiet. retten finder ikke, at hverken kundekompendiet eller serviceaftalen kan betegnes som erhvervshemmeligheder. der er derimod tale om materiale, som er bestemt til anvendelse og placering eksternt hos sagsøgers kunder, og oplysningerne i kompendiet og serviceaftalen var almindeligt kendte på markedet. dette hindrer dog ikke en beskyttelse efter

§ 1

, såfremt materialet er blevet efterlignet på en så nærgående måde, at sagsøgers indsats i forbindelse med udarbejdelsen af kundekompendiet er blevet udnyttet. for så vidt angår serviceaftalen finder retten, at der vel er betydelige ligheder mellem rækkefølgen og tekstindholdet i felterne til udfyldning. på den anden side er der også forskelle, og indholdet af felterne synes i vid udstrækning givet på forhånd. retten finder derfor ikke, at der for så vidt angår serviceaftalerne foreligger et sådant sammenfald, at der foreligger en kopiering af sagsøgers serviceaftale. for så vidt angår kundekompendierne har sagsøgte erkendt, at materialet vedrørende skadedyr er direkte kopieret, idet sagsøgte 1 fejlagtig troede, at det hidrørte fra statens skadedyrlaboratorium. for så vidt angår en lang række sider og tekstafsnit i sagsøgte 2s kundekompendium har disse samme tekst som i sagsøgers kompendium, men er placeret i andre sammenhænge. uagtet at der kan være enkelte sætninger, der er ens ved gengivelse af oplysninger hentet fra litteratur og andre informationskilder, finder retten efter omfanget og sammenstillingen, at udformningen af de nedennævnte afsnit ikke kan være tilfældig, og at disse afsnit er udtryk for en afskrift fra sagsøgers kompendium. retten lægger til grund, at sagsøgte 1 ville have været i stand til selv at udarbejde et tilsvarende materiale med en arbejdsindsats, som svarer til den af claus schultz anvendte. - 37 - imidlertid har sagsøgte 1 ved at gøre brug af sagsøgers materiale skåret en genvej, som i konkurrenceforholdet mellem parterne er i strid med god markedsføringsskik, jf.

§ 1

. retten giver derfor sagsøger medhold i påstand 2 i den udstrækning, sagsøgte 2s kundekompendium er opnået ved kopiering af sagsøgers kunde- kompendium, hvilket findes at være tilfældet for følgende side i sagsøgte 2s kundekompendium, idet der refereres til siderne i ekstrakten for sø- og handelsretten: 166, 193, 195, 196, 198, 199, 200 og 202, samt skadedyrsbeskrivelserne på nær beskrivelsen for fa- raomyren, som sagsøgte 2 er ene om, og beskrivelsen for rotter, hvor en bedømmelse af retsstridighed findes at skulle ske i forhold til statens skadedyrlaboratorium. for så vidt angår ekstraktens side 173 er indholdet ens med side 146 på nær faraomyren, men opstillingen af data synes ikke at kunne være anderledes. side 194 om bestemmelse af akut giftighed (ld 50) findes ikke at kunne forlanges omskrevet. ad betalingspåstanden efter bevisførelsen finder retten, at branch system var implementeret og i brug ved sagsøgte 1s fratræden, men at der manglede implementeringen af psion systemet. ligeledes findes sagsøgte 1 gennem sin sekretær at have haft adgang til kundelister og kundeinformationer fra branch system. retten finder imidlertid ikke, at det er bevist, at sagsøgte 1 har taget informationer fra branch system med sig i forbindelse med sit jobskifte til faltec porte den

  1. maj 1997 eller har modtaget disse informationer fra tidligere medarbejder, og at sagsøgte 1 har anvendt sådanne informationer efter påbegyndelse af virksomheden sagsøgte 2 i marts
  2. de tidligere kunder hos sagsøger, som sagsøgte 2 har overtaget, udgøres for det meste af virksomheder, som er almindelige for branchen. retten finder ikke, at sagsøgte 2s overtagelse af disse kunder kan tjene som bevis for andet end udnyttelse af almindeligt - 38 - branchekendskab. en mindre del af sagsøgers tidligere kunder må betegnes som "ualmindelige kunder", som ikke umiddelbart ud fra virk- somhedernes forretningsområde eller navn kan identificeres som kundeemner. imidlertid kan også fysisk beliggenhed og de af sibuhr omtalte nabobesøg være baggrunden for kontakt mellem sagsøgers ualmindelige kunder og sagsøgte
  3. sibuhr forklarede endvidere, at også mindre oplagte virksomheder blev kontaktet som led i markedsfø- ring. det kan heller ikke udelukkes, at ualmindelige kunder har kontaktet sagsøgte 2 med henblik på at få et konkurrerende tilbud. endelig er retten ikke blevet oplyst om den almindelige fordeling af henholdsvis almindelige og ualmindelige kunder. retten finder derfor ikke, at antallet af ualmindelige kunder hos sagsøgte 2, som tidligere har været hos sagsøger, beviser, at sagsøgte 2 systematisk har opsøgt sagsøger-kunder. efter jens christian hedegaards forklaring lægger retten til grund, at skanderborg kommune indtil udløbet af kontrakten med sagsøger havde fået flere henvendelser fra forskellige skadedyrsbekæmpere, hvorfor retten ikke finder det bevist, at baggrunden for sagsøgte 2s henven- delse til kommunen var udnyttelse af en erhvervshemmelighed om udløbsdatoen for kontrakten med sagsøger. retten finder heller ikke, at den geografiske placering af sagsøgte 2s kunder, som stammer fra sagsøger, er et bevis for, at sagsøgte 2 systematisk - efter kundelister eller efter hukommelse - har kontaktet sagsøger-kunder. efter per hansens forklaring gav sagsøgte 1 under et besøg hos per hansen udtryk for kendskab til sagsøger i et sådant omfang, at per hansen formodede, at sagsøgte 1 havde kendskab til den konkrete kon- trakt, men efter per hansens forklaring var sagsøgte 2s tilbud højere end sagsøgers, hvorfor det ikke findes godtgjort, at sagsøgte 2 skulle have benyttet erhvervshemmeligheder. det er som udgangspunkt ikke i strid med god markedsfø ringsskik at - 39 - forsøge at hverve en konkurrents ansatte, og der er ikke ført bevis for, at sagsøgte 1 i forbindelse med hvervningsforsøg eller i forbindelse med ansættelse af tidligere sagsøger-medarbejdere har op- trådt på illoyal måde og handlet i strid med god markedsføringsskik. at der i forbindelse med hvervning af kunder, som aktuelt har kontrakt med konkurrenter, gives et lidt højere honorar, findes ikke at være i strid med

§ 1

, idet retten efter sagsøgte 1s for- klaring lægger til grund, at det højere honorar er et incitament, som skal kompensere for det senere tidspunkt for udbetaling af resthonoraret. efter det oplyste har sagsøgte 2s medarbejdere til brug for kundekontakt haft fortrykte blanketter til opsigelse af konkurrenter, hvor konkurrenternes navne på forhånd var påført blanketterne. endvidere har sagsøgte 2 ekspederet sådanne opsigelser, idet sagsøgte 2 ved fax har fremsendt opsigelserne til konkurrenterne, herunder sagsøger. retten finder, at sagsøgte 2 ved denne meget aktive hjælp til at bringe konkurrenters aftaleforhold til ophør har handlet illoy- alt over for konkurrenterne og dermed i strid med god markedsførings- skik. sagsøgte 2 og sagsøgte 1 har således handlet i strid med god markedsføringsskik i forbindelse med kopiering af kundekompendierne og i forbindelse med anvendelse af opsigelsesblanketterne. retten finder ikke, at der er ført bevis for, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 i øvrigt har handlet retsstridigt over for sagsøger - heller ikke når de sagsøgtes samlede adfærd tages i betragtning. der er derfor alene grundlag for at tilkende sagsøger erstatning for det tab, sagsøger har lidt på konkurrencen fra sagsøgte 2 på grund af kopieringen af kundekompendierne og anvendelsen af opsigelsesblanketterne. kopieringen af kundekompendiet findes ikke at kunne have skabt et tab - 40 - hos sagsøger. for så vidt angår opsigelses blanketterne må det lægges til grund, at sagsøgte 2 ved denne aktive medvirken til opsigelse af konkurrenter har skaffet sig nogle kontrakter, som ellers ikke ville være blevet indgået, eller som ville være blevet indgået senere. dette har bevirket et tab hos sagsøger, som skønsmæssigt findes at kunne fastsættes til 100.000 kr. thi kendes for ret: de sagsøgte, sagsøgte 1 og sagsøgte 2, skal til sagsøger in solidum betale 100.000 kr. med tillæg af rente fra sagens anlæg den 4. maj 2000. de sagsøgte, sagsøgte 1 og sagsøgte 2, tilpligtes at ophøre med anvendelsen af følgende sider af det af sagsøger udarbejdede kundekompendium som gengivet i sagsøgte 2s kundekompendium, idet der refereres til siderne i ekstrakten for sø- og handelsretten: 166, 193, 195, 196, 198, 199, 200 og 202, samt skadedyrsbeskrivelserne på nær beskrivelsen for faraomyren og beskrivelsen for rotter. hver part bærer egne sagsomkostninger. mette christensen hans jørgen nielsen sven dyrløv madsen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.