højesterets dom afsagt onsdag den 8. december 2010 sag 403/2007 (2. afdeling) olav willadsen (selv) mod landsskatteretten og skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat kim lundgaard hansen for begge) sag 404/2007 olav willadsen (selv) mod landsskatteretten og skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat kim lundgaard hansen for begge) sag 405/2007 afholds- og højskolehotellet i københavn aps (advokat olav willadsen) mod landsskatteretten og skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat kim lundgaard hansen for begge) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets 3. afdeling den 17. august 2007. - 2 - i pådømmelsen har deltaget fem dommere: peter blok, asbjørn jensen, poul søgaard, vibeke rønne og lars hjortnæs. påstande i sag 403/2007 har appellanten, olav willadsen, principalt nedlagt påstand om, at de ind- stævnte, landsskatteretten og skatteministeriet, skal anerkende, at sagsbehandlingen hos skattemyndighederne vedrørende hans 1997-indkomst lider af sådanne fejl, at der ikke er truf- fet en lovlig afgørelse om ændring af hans selvangivne indkomst for 1997. han har subsidiært nedlagt påstand om, at skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er truffet en lovlig afgø- relse om ændring af hans selvangivne indkomst for 1997. han har mere subsidiært påstået skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at hans 1997-skatteansættelse ophæves og hjemvises til forvaltningen til fornyet behandling. landsskatteretten har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. skatteministeriet har over for olav willadsens principale påstand påstået afvisning, subsidi- ært frifindelse. over for olav willadsens subsidiære og mere subsidiære påstande har mini- steriet påstået frifindelse. i sag 404/2007 har olav willadsen principalt nedlagt påstand om, at landsskatteretten og skatteministeriet skal anerkende, at sagsbehandlingen hos skattemyndighederne vedrørende hans 1998-indkomst lider af sådanne fejl, at der ikke er truffet en lovlig afgørelse om ændring af den selvangivne indkomst for 1998. han har subsidiært nedlagt påstand om, at skattemi- nisteriet skal anerkende, at der ikke er truffet en lovlig afgørelse om ændring af hans selvan- givne indkomst for 1998. han har mere subsidiært påstået skatteministeriet tilpligtet at aner- kende, at hans 1998-skatteansættelse ophæves og hjemvises til forvaltningen til fornyet be- handling. landsskatteretten har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. - 3 - skatteministeriet har over for olav willadsens principale påstand påstået afvisning, subsidi- ært frifindelse. over for olav willadsens subsidiære og mere subsidiære påstande har mini- steriet påstået frifindelse. i sag 405/2007 har appellanten, afholds- og højskolehotellet i københavn aps, principalt nedlagt påstand om, at de indstævnte, landskatteretten og skatteministeriet, skal anerkende, at glostrup kommunes skatteforvaltning ikke har haft kompetence til at tage stilling til sel- skabets 1998-selvangivelse, således at forhøjelsen af selskabets indkomst er ugyldig. afholds- og højskolehotellet har subsidiært nedlagt påstand om, at landskatteretten og skatteministe- riet skal anerkende, at glostrup kommunes skatteforvaltning ikke har haft kompetence til at tage stilling til selskabets 1998-selvangivelse. mere subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at landsskatteretten og skatteministeriet skal anerkende, at sagsbehandlingen hos skat- temyndighederne vedrørende selskabets 1998-indkomst lider af sådanne fejl, at der ikke er truffet en lovlig afgørelse om ændring af den selvangivne indkomst for 1998. selskabet har yderligere subsidiært nedlagt påstand om, at skatteministeriet skal anerkende, at der ikke skal ske en forhøjelse af selskabets indkomst i indkomståret 1998. mest subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at skatteministeriet skal anerkende, at selskabets 1998-skatteansættelse ophæves og hjemvises til skat til fornyet behandling. landsskatteretten har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. skatteministeriet har over for selskabets principale påstand påstået frifindelse. over for den subsidiære og den mere subsidiære påstand har skatteministeriet påstået afvisning, subsidiært frifindelse. over for den yderligere subsidiære påstand og den mest subsidiære påstand har skatteministeriet påstået frifindelse. anbringender olav willadsen har supplerende gjort gældende, at skatteankenævnets afgørelse i sagen 404/2007 er ugyldig på grund af inhabilitet, navnlig fordi et af ankenævnets medlemmer over for ham på et møde om sagen erklærede, at man allerede inden mødet havde taget stilling til sagen, og fordi ankenævnets sekretær havde arbejdet med sagen både i skatteadministrationen og i ankenævnet. - 4 - afholds- og højskolehotellet har supplerende gjort gældende, at der ikke var hjemmel for skattemyndighederne til at forhøje selskabets 1998-indkomst skønsmæssigt, idet man kendte størrelsen af de udgifter, man ikke ville acceptere. forhøjelsen har derfor karakter af en ube- rettiget ”straf” for, at selskabet ikke gav glostrup kommunes skatteforvaltning de oplysnin- ger, som forvaltningen havde bedt om. begge appellanter har over for landsskatterettens afvisningspåstande i alle tre sager gjort gældende, at skatteforvaltningsloven ikke angiver, hvilken myndighed der skal sagsøges i skattesager, og selv om landsskatteretten ikke traf afgørelse i sagerne, har sagerne verseret for den. skatteministeriet har supplerende gjort gældende, at de pågældende medarbejdere i skattean- kenævnet ikke var inhabile. ankenævnets sekretær havde ikke arbejdet med sagen i kommu- nens skatteforvaltning, og olav willadsens eget referat af, hvad medlemmer af skatteanke- nævnet har sagt under et møde, godtgør ikke, at de pågældende har været inhabile. supplerende sagsfremstilling i et referat af den ordinære generalforsamling i afholds- og højskolehotellet i københavn aps den 22. september 1993 hedder det bl.a.: ”vedrørende hotellets seas-aktier gennemgik formanden situationen omkring seas- retssagerne, som fmd fører i eget navn, så risikoen ligger hos ham og ikke hos hotellet. der blev nævnt muligheden for støtte til formandens retssager, herunder ved vurderin- gen, hvis den skulle anfægtes.” i et referat af direktionsmøde i selskabet den 13. december 1993 hedder det bl.a.: ”direktionen vedtager: at der gives en garanti på 300.000 kr., skriver kroner trehundredetusinde 00/100 til ak- tionærer i seas a/s, der vil føre sag om disses værdi. garantien fordeles af adv. olav willadsen i dennes navn, men på hotellets regning. han kan kun selv få an- del i beløbet, hvis det er lovligt efter aps-lovens § 84, hvilket er under opklaring i indu- striministeriet.” i et referat af den ordinære generalforsamling i selskabet den 27. september 1995 hedder det bl.a.: - 5 - ”formanden oplyste om, hvor langt hans seas-sager stod. hovedsagen var berammet til domsforhandling i januar-marts 1996. formanden oplyste, at hotellet havde givet ham (olav willadsen) tilsagn om at betale sin del af udgifterne ved processerne, da hans sag også ville gavne hotellet som betydelig aktionær/tidl. aktionær. … 5. formanden forelagde dechargespørgsmålet og nævnte, at det betød, at ansvar ikke kunne gøres gældende over for direktion for handlinger i det forløbne år, herunder for tilsagnet om at betale olav willadsen hotellets andel af hans udgifter. herefter blev decharge enstemmigt vedtaget.” i et referat af direktionsmøde i selskabet den 27. august 1997 hedder det bl.a.: ”der diskuteredes spørgsmålet om omkostningsdækning på olav willadsen’s seas-sag. beløbet for landsretssagen skulle enten betales tillige med højesteretssagen – 350.000 kr. eller måske kun 150.000 for højesteret, men sandsynligt er 350.000,- kr. olav willadsen redegjorde for to mulige fordelinger:
- a)50-50 og
- b)64-36, så hotellet enten skulle betale 50 % eller 64 % af omkostningsbe- løbet til modparten. andre muligheder var også åbne. herefter meddelte olav willadsen, at han som fmd og sagspart var inhabil og derfor ikke kunne tage del i afgørelsen af hvilken løsning, der valgtes. de øvrige tilstedeværende diskuterede spørgsmålet og blev enige om, at hotellet skulle bære 64 % af disse omkostninger.” i selskabets referatprotokol er under den 13. november 1998 noteret: ”talt m. carla hansen 13/11-1998. hun godkender at 64 % af retsafgift i ow seas-vurderingsanke betales af hotellet. olav w. talt med henning sørensen 13/11-1998. han godkender at 64 % af retsafgift i ow-seas vurderingssag betales af hotellet. olav w.” i et referat af den ordinære generalforsamling i selskabet den 28. september 1999 hedder det bl.a.: ”landsrettens konklusion i seas-vurderingssagen blev læst op, og der blev orienteret om ankesagen. omkostningernes dækning skulle være i samme forhold som i den tidligere sag (til for- manden). - 6 - det støttede alle, herunder carla hansen med det retoriske spørgsmål: ”hvad skulle det ellers være?” forklaring til brug for højesteret har olav willadsen supplerende forklaret, at både han selv og af- holds- og højskolehotellet i københavn aps havde aktier i seas, da der var meget store in- dre værdier i selskabet, og da selskabet ikke gav underskud før ”tomatsagerne”. blandt de meget store skjulte værdier var bl.a. 17 % af vestas vindteknik, 20 % af elkraft amba, som var bogført til 546.000 kr., og elnet, som var bogført til 0 kr. desuden var der faste ejen- domme, der var bogført til halvdelen af den offentlige ejendomsvurdering. med en tvangs- indløsningskurs på 430 var seas’ værdi sat til 70 mio. kr., og på tidspunktet for den anden højesteretssag var der bogført en egenkapital på 2,8 mia. kr. hvis tvangsindløsningsprocessen var blevet standset, havde både han og de andre aktionærer fået deres andel af de meget store værdier. hvis sagerne var blevet vundet, ville afholds- og højskolehotellet have stået tilbage med 16 mio. kr. mere, end det selskabet fik, nemlig 430.000 kr. ud over en uvilje mod sel- skabstømningsprocessen havde selskabet således en klar økonomisk interesse i sagen. han havde 570 aktier i seas. 100 af disse aktier lå i kapitalpensionsdepotet, mens 470 var frie aktier. selskabet havde 1020 aktier. vedrørende selskabets beslutning om at støtte seas-retssagerne afholdtes der i 1993 et møde i hotellets direktion. til stede var han selv, henning sørensen, carla hansen og georg vil- helm jensen. direktionen vedtog, at hotellet skulle støtte en retssag med en garanti på 300.000 kr. da man ikke fandt andre, der ville føre retssagen, endte han med selv at føre den. siden godkendte generalforsamlingen hotellets støtte til retssagerne. henning sørensen, carla hansen og vilhelm jensen er ikke indvalgt i direktionen i kraft af deres egenskaber som hans bekendte eller venner, men er indvalgt af generalforsamlingen. carla hansen blev således valgt ind i direktionen i 1950’erne, mens vilhelm jensen blev indvalgt i 1970’erne, før han selv blev formand. henning sørensen er formand for danmarks afholdsforening, der typisk har haft en plads i direktionen, og henning sørensen har været anpartshaver i selskabet læn- gere end han selv. danmarks afholdsforening stemmer på generalforsamlingen og er den ak- tionær, der har næstflest stemmer. selskabets interesse i seas-sagerne var som nævnt dels den økonomiske interesse, dels også hensynet til at kunne fortsætte afholdsarbejdet og anden samfundsgavnlig virksomhed, herunder investeringer i selskaber, der udvikler medicin mod alzheimer og forsker i en universel kræftvaccine, samt oplysningsvirksomhed af forskellig - 7 - art. disse aktiviteter har indtil videre kostet selskabet et syvcifret beløb. på generalforsamlin- gen den 22. september 1993 talte man om at støtte seas-sagerne, og den 27. september 1995 godkendte generalforsamlingen, at hotellet skulle betale dets andel af udgifterne ved retssa- gerne. på generalforsamlingen i 1996 godkendtes, at der skulle betales et beløb til ham. man skønnede ca. 200.000 kr. den 27. august 1997 godkendte direktionen fordelingen af beløbet med 64 % til hotellet og 36 % til ham på baggrund af aktiebesiddelsen. han erklærede sig inhabil, og beslutningen blev truffet af carla hansen og henning sørensen. selskabets adresse og driftssted var colbjørnsensgade 29 fra 1904 og indtil salget af hotellets bygninger i 1977-78. efter et par år oprettede man et afholdscenter på nørrebrogade i køben- havn. dette blev lejet ud til forskellige afholdsforeninger. lejemålet blev sagt op, og man le- jede sig herefter ind hos en anden afholdsforening på frederiksborggade i københavn. dette lejemål blev også sagt op, og man afholdt herefter generalforsamlinger på islevhusvej i hu- sum, som også ligger i københavns kommune. generalforsamlingen har således altid været afholdt i københavns kommune, og kommunen har altid været selskabets hjemsted. fra 1998 har generalforsamlinger og direktionsmøder været afholdt i nybrogade. selskabet har aldrig ejet eller lejet et lokale i glostrup. selskabet har heller aldrig haft værdipapirer eller lignende i afdelinger i glostrup. postadressen har i erhvervs- og selskabsstyrelsen været registreret i glostrup i en periode, men har dog som hovedregel været registreret som nybrogade 22. ho- tellet har tidligere haft fast ejendom i københavn, men har nu alene ejendomme i finland. han oplevede en meget negativ attitude hos myndighederne i forbindelse med den kommu- nale behandling af sagen om hans skatteansættelse for 1997. det samme gjaldt om 1998, hvor man igen anvendte landsskatterettens afgørelse af 1997, skønt han ikke havde været part i den pågældende sag. selskabet sendte i 1998 sin selvangivelse til københavns kommune, som man altid har haft et professionelt forhold til. københavns kommune havde ikke spørgsmål til selskabets selvangivelse for dette år. københavns kommune har heller aldrig bedt om yderligere materiale vedrørende 1998. i så fald ville selskabet have fremskaffet yder- ligere materiale. når man ikke sendte oplysninger til glostrup, skyldtes det tavshedspligten. i forhold til glostrup kommune oplevede han, at det krævede klager til borgmesteren for at få aktindsigt. når man forhøjede selskabets indkomst med 100.000 kr., selv om man alene an- fægtede fradragsberettigede udgifter på 20.000 kr., var det for at ”straffe” selskabet for ikke at ville give glostrup kommune de ønskede oplysninger. - 8 - han oplevede også en negativ attitude i forbindelse med skatteankenævnets sagsbehandling. man foretog ikke en konkret vurdering af hans sag, men lagde udelukkende vægt på lands- skatterettens afgørelse om 1997, og man tog ikke kopi af alle de tilsendte bilag. desuden ud- talte nævnets formand, jørn bendtz hansen, på mødet med ham den 12. december 2002 i for- bindelse med 1998-sagen: ”jeg sidder her og tænker på, hvordan vi kan slippe for den gennemgang”. klagebehandlingen var således ikke en reel prøvelse. et af de øvrige medlem- mer, niels christian juul, sagde endvidere på mødet, at nævnet allerede havde truffet afgø- relse om sagen inden mødet. det virkede overflødigt, at han var mødt op til mødet. ankenæv- net afbrød ham hele tiden, når han ville fremlægge materiale, ligesom man placerede et andet møde i sommerferien til stor gene for ham. i forbindelse med landsskatterettens behandling af sagerne oplevede han først en meget positiv indstilling til sagerne, men senere ændrede landsskatteretten holdning. landsskatteretten undlod således at indhente den elektroniske korrespondance mellem kommunen og skatteankenævnet, og man talte på et tidspunkt om nedsættelse af skatten, selv om den ene sag drejede sig om forhøjelse. det var således ufor- svarligt og usagligt, at landsskatteretten valgte at behandle alle 3 sager sammen. i materialet, som han modtog fra landsskatteretten, opdagede han desuden, at kommunen og skatteanke- nævnet havde lavet negative notater om hans person/sag. for at få udleveret elektronisk korre- spondance i sagerne måtte han først henvende sig til landsskatteretten og dernæst til skatte- ankenævnet og kommunen. først svarede man, at der ikke fandtes en sådan korrespondance, dernæst at materialet var slettet. det er hans indtryk, at kommunen har været pennefører for skatteankenævnet, og at nævnet ikke har foretaget en reel vurdering i sagerne, hvilket fremgår af den elektroniske korrespondance, som nu er slettet. dette kan ses ved, at myndighedernes behandling samlet set har været meget uvenlig, og at man ikke har overholdt forvaltnings- lovens regler om aktindsigt. mens han har skullet overholde skattelovgivningens frister, har myndighederne ikke gjort det samme. højesterets begrundelse og resultat søgsmålet mod landsskatteretten domstolsprøvelse af administrative afgørelser i skattesager, som har været indbragt for landsskatteretten, men i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, nu skatteforvaltningslo- - 9 - vens § 48, stk. 2, indbringes for domstolene, uden at landsskatteretten har truffet afgørelse, skal – ligesom prøvelse i sager, i hvilke landsskatteretten har truffet afgørelse – ske ved sags- anlæg mod skatteministeriet, og der er ikke adgang til at inddrage landsskatteretten som medsagsøgt. højesteret tiltræder derfor, at sagen er afvist for så vidt angår de påstande, der er nedlagt over for landsskatteretten. glostrup kommunes skatteforvaltnings kompetence glostrup kommune havde indgået aftale med de statslige skattemyndigheder om at varetage ligningen af selskaber med hjemsted i kommunen, jf. ts-cirkulære 1998-34. cirkulæret vide- reførte en mangeårig ordning, som hidtil havde været fastsat i selskabsskattelovens § 24, og cirkulæret må i overensstemmelse med denne bestemmelse forstås således, at det afgørende er det hjemsted, som er registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsen den 5. september i det på- gældende år. højesteret tiltræder herefter, at glostrup kommune var rette skatteansættende myndighed for afholds- og højskolehotellet i københavn aps for 1998, idet selskabet den 5. september 1998 var registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsen med glostrup kommune som hjemsted. i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, herunder at skatteansættelsen også i de foregående år var foretaget af glostrup kommune, kan det ikke føre til et andet resultat, at denne registrering beroede på en fejl fra erhvervs- og selskabsstyrelsens side. sagsbehandlingsfejl højesteret finder det ikke godtgjort, at olav willadsen ikke har fået fuld aktindsigt i forbin- delse med sine klager over skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra nogle e-mails, hvormed skatteforvaltningen fremsendte sine afgørelser med sagsfremstilling elektronisk til skattean- kenævnets sekretariat. den manglende aktindsigt i disse e-mails kan ikke antages at have haft betydning for olav willadsens muligheder for at varetage sine interesser og kan ikke med- føre, at skattemyndighedernes afgørelser er ugyldige. det er ikke godtgjort, at medlemmer af glostrup kommunes skatteankenævn eller nævnets sekretær har været inhabile ved nævnets behandling af sagerne. - 10 - det er heller ikke godtgjort, at skattemyndighederne i øvrigt har begået sagsbehandlingsfejl, som kan medføre, at afgørelserne er ugyldige. maskeret udlodning i 1997 betalte afholds- og højskolehotellet til olav willadsen 225.558 kr. dette beløb ud- gjorde ca. 64 % af de sagsomkostninger, som olav willadsen var blevet pålagt at betale i sa- gen om tvangsindløsning af hans aktier i seas. i 1998 betalte afholds- og højskolehotellet 20.410 kr. til olav willadsen. dette beløb var ca. 64 % af den retsafgift, som skulle betales ved olav willadsens anke til højesteret af landsrettens dom i sagen om værdiansættelsen af aktierne i seas. forud for disse betalinger havde afholds- og højskolehotellet, som selv ejede aktier i seas, afgivet forskellige tilsagn om at ville dække en andel af sagsomkostninger, herunder bl.a. på et direktionsmøde den 13. december 1993 givet ”en garanti på 300.000 kr. …. til aktionærer i seas, der vil føre sag om disses værdi”, og på en generalforsamling den 27. september 1995 givet tilsagn om at ”betale olav willadsen hotellets andel af hans udgifter”. det er imidlertid ikke sandsynliggjort, at olav willadsens anlæggelse af de to retssager og gennemførelsen af dem som sket var betinget af, at afholds- og højskolehotellet påtog sig at bære en del af den økonomiske risiko herved. højesteret lægger herved bl.a. vægt på, at den første retssag blev anlagt allerede i 1991, og på den uklarhed, der bestod om rækkevidden af selskabets tilsagn. selv om afholds- og højskolehotellet – ligesom andre aktionærer i seas – havde interesse i retssagerne, kan selskabets støttetilsagn og dets betalinger til olav willadsen under disse om- stændigheder ikke anses for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. der er endvidere ikke holdepunkter for at antage, at selskabet under lignende omstændigheder ville have givet støtten til andre aktionærer i seas. med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder høje- steret, at de omhandlede beløb, som afholds- og højskolehotellet har betalt til olav willad- sen til delvis dækning af dennes sagsomkostninger, må anses for maskeret udlodning, jf. lig- ningslovens § 16 a. - 11 - skønsmæssig skatteansættelse afholds- og højskolehotellet efterkom ikke glostrup kommunes begæring om nærmere an- givne oplysninger vedrørende selskabets indkomst i 1998. kommunen var derfor i medfør af § 6, stk. 7 (nu stk. 6), jf. § 6, stk. 1, og § 5, stk. 3, i skattekontrolloven berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst, og højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som herved er udøvet. samlet resultat efter det anførte afvises søgsmålet mod landsskatteretten, mens skatteministeriet i det hele frifindes. thi kendes for ret: søgsmålet mod landsskatteretten afvises. skatteministeriet frifindes. olav willadsen skal i sagsomkostninger for højesteret betale 40.000 kr. til landsskatteretten og skatteministeriet. afholds- og højskolehotellet i københavn aps skal i sagsomkostninger for højesteret betale 20.000 kr. til landsskatteretten og skatteministeriet. landsrettens sagsomkostningsafgørelse stadfæstes. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.