sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

1. april 2001 kl. 10.00 blev af retten i sagen s-0015-00 dansk sø-restaurations forening for henrik wandahl (advokat kirsten maxen) mod dfds a/s (advokat pia elisabeth voss) afsagt sålydende d o m: sagens spørgsmål er om opsigelsen den
2. oktober 1999 af henrik wandahl der var ansat som supervisor på m.s. crown of scandinavia, er urimelig eller usaglig, og om henrik wandahl som følge heraf har krav på godtgørelse eller erstatning i forbindelse med afbrydelsen af ansættelsesforholdet. sagsøgeren, dansk sø-restaurations forening for henrik wandahl, herefter henrik wandahl, har nedlagt påstand om at sagsøgte dfds a/s skal betale henrik wandahl en godtgørelse på 75.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg, subsidiært en erstatning på samme beløb med rente fra samme dag. - 2 - påstanden er opgjort til tre månedslønninger omregnet til en anslået bruttoløn. dfds har påstået frifindelse. sagsfremstilling efter overenskomst af
3. maj 1998 mellem danmarks rederiforening og dansk sø- restaurations forening har en søfa- rende der har været uafbrudt beskæftiget i rederiet i mindst 9 måneder ret til oplysning om begrundelse for en opsigelse. antages opsigelsen ikke at være rimeligt be- grundet i den søfarendes eller rederiets forhold, kan sa- gen indbringes for en faglig voldgiftsret. voldgiftsretten kan bestemme at opsigelsen underkendes, eller at rederiet skal betale en godtgørelsen på indtil 52 ugers løn. henrik wandahl var ikke omfattet af denne bestemmelse, idet hans ansættelse i dfds begyndte den
4. april 1999 og ophørte den
5. november 1999 i henhold til opsigelse af
6. oktober
7. henrik wandahl blev ansat som tjener (bartender) den
8. april 1999 ved en hyrekontrakt mellem ham og føreren af m.s. crown of scandinavia ("skibsansættelse"). ansættelsen tog sin begyndelse samme dag. ansættelsen var i henhold til overenskomst mellem restaurations- & bryggeriarbejderforbundet i danmark/tjenergruppen og dfds a/s. han blev påny ansat den
9. maj 1999 fortsat som tjener og på samme vilkår. han ommønstrede til overtjener i henhold til påtegning af
10. juni 1999 på kontrakten af
11. maj. tjenesten ophørte den
12. juni 1999, efter kontrakten ved opsigelse fra henrik wandahls side den
13. juni
14. herefter påmønstrede henrik wandahl atter crown of scandinavia den
15. juli 1999, denne gang som supervisor i henhold til "overenskomst mellem dansk sørestaurationsforening og dfds a/s - danmarks rederiforening (dis)". der er fremlagt en plan eller redegørelse for oplæringen af henrik wandahl til stillingen som supervisor i dagene fra den
16. til den
17. juli
18. ansættelsen som supervisor ophørte den
19. september 1999 på hvilken dato henrik wandahl ifølge påtegning på kontrakten "overgår til maritimt personale". dette vil sige at han overgår til dfds' personalekontor for maritimt personale der herefter skal træffe afgørelse om hans - 3 - fremtidige ansættelse. baggrunden herfor var at henrik wandahl sammen med tre bartendere på crown of scandinavia, henrik randers, tomas karlsson og dan rosgaard, i en arbejdsfri periode (udepe- riode) den
20. september 1999 var taget på en privat tur med dana anglia til england. turen var købt gennem dfds til personalepris. under overfarten til england blev to af deltagerne (henrik randers og dan rosgaard) alvorligt syge som følge af indtagelse af et formentlig euforiserende stof og måtte bringes i land med helikopter med deraf følgende forsinkelse af skibet. det nævnte stof var angivelig blevet tilbudt de pågældende af en dem ubekendt person. den
21. oktober 1999 skrev dfds (tom f. møller) til henrik wandahl under "henvisning til sidste uges samtale ombord i m.s. crown of scandinavia, samt efterfølgende telefonsam- tale med undertegnede, skal jeg formelt hermed meddele dig, at din stilling som supervisor er opsagt pr. den
22. oktober 1999 med en måneds varsel". opsigelserne af henrik randers, tomas karlsson og henrik wandahl blev behandlet på et mæglingsmøde den
23. oktober
24. i mødereferatet hedder det bl.a. at begrundelsen for manglende genansættelse af henrik randers er at han under medarbejdertilbudssejlads havde indtaget stoffet g-pro (fantasy-lignende stof), hvilket førte til at han blev evakueret fra skibet ved helikopter. om opsigelserne af tomas karlsson og henrik wandahl hedder det at dfds oplyste at det opfattes som illoyalt over for selskabet at de undlod at underrette deres foresatte om det passerede. henrik wandahl havde ikke en sådan anciennitet at forbundet kunne gøre gældende at opsigelsen savnede en rimelig begrundelse. dansk sø-restaurations forening meddelte herefter i brev af
25. november 1999 at sagen vedrørende sagligheden af henrik wandahls opsigelse ville blive indbragt for de almindelige domstole. sagen blev anlagt den
26. november 1999 ved københavns byret. sagen blev efter sagsøgerens begæring mod dfds' protest henvist fra københavns byret til sø- og handelsretten ved kendelse af
27. februar 2000 i henhold til retsplejelovens § 226, stk. 3, jf. stk. 1, nr.
28. sagen vedrørende tomas karlsson og henrik randers sluttede ved forlig for en faglig voldgift. tomas karlsson fik tilkendt en måneds løn og henrik randers 7 dages hyre. dan rosgaard var uorganiseret. - 4 - henrik wandahl har forklaret at han blev udlært som tjener i
29. han var herefter bl.a. ansat på et krydstogtskib indtil ansættelsen på crown of scandinavia. som supervisor var han daglig leder af barerne. arbejdet bestod i at lede barerne igennem den daglige trummerum. han mødte kl. 12.30/13.00 og var på arbejde til indtil den sidste bar lukkede ved 5-6 tiden om morgenen. han afstemte kassen i henhold til opmålinger med bartenderne, men han var ikke beholdningsansvarlig. hans overordnede som supervisor var food- & beverage-manager, susanne vadebo. dennes stedfortræder var casper pedersen. det var ikke klart om han var officer eller menig. han boede i officerskahyt og spiste i officersmessen. han fik løn efter sørestaurationsforeningens overenskomst med dfds. han havde fået at vide af susanne vadebo at det var ilde set at officerer omgikkes menige ombord på skibet. hun sagde også på hans forespørgsel at det ikke var noget problem at han omgikkes menige i fritiden. han arbejdede kun på crown of scandinavia. han havde kun kontrakt med dette skib og havde ikke pligt til at tage arbejde på andre dfds-skibe. han tog til england den
30. september 1999 i en ferieperiode for at hente sin engelske kæreste der skulle holde ferie sammen med ham i danmark. han tog derover på et medar bejdertilbud sammen med de tre bartendere, tomas karlsson, dan rosgård og henrik randers. casper pedersen hørte om deres tur og ringede til supervisoren på dana anglia for at høre om de kunne få lidt bedre forhold. dan rosgård og tomas karlsson delte den ene kahyt, henrik randers og sagsøgeren den anden. de havde bestilt bord til kl. 21 og var indtil da forskellige steder på skibet. omkring kl. 20 gik dan rosgard og henrik randers ned for at tage bad. tomas og sagsøgeren gik ned for at tage bad en halv time senere. herefter gik sagsøgeren og tomas til restauranten for at vente på de to andre. de havde ikke set dan og henrik efter at disse var gået ned for at bade. de havde alle fået nogle genstande under opholdet på skibet, de var påvirkede, men ikke fulde. de vidste at ledelsen på dana anglia var klar over at de var ansatte på crown of scandinavia, og de ønskede ikke at være til besvær for deres kolleger på dana anglia. pludselig kom supervisoren ind og sagde de skulle følge med til baren, for deres venner var i - 5 - problemer. han så henrik randers ligge på gulvet i baren, dan sad i en stol. begge havde kramper og havde haft ufrivillig vandladning. de var tilsyneladende ikke ved bevidsthed. henrik randers blev båret op til broen på en båre. tomas og sagsøgeren besluttede at bære dan rosgård op til broen. de kom op på broen og prøvede at få kontakt med deres kammerater. den første der kom lidt til sig selv, var henrik randers, han var lidt forvirret og blev ved med at sige "det var ikke særlig meget". sagsøgeren hentede de ting som han kunne finde i kahytterne, og som tilhørte henrik og dan. efter nogen tid kom han i tanker om at dans mobiltelefon lå i kahytten. han hentede den. da han kom op til broen, afleverede han mobiltelefonen, men kom ikke ind på broen. han mødte tomas karlsson som var blevet sendt væk derfra fordi deres kammerater skulle flyves væk med helikopter. klokken var nu blevet hen ad halv tolv, og restauranten var lukket. de fik nogle sandwich og lidt øl og gik til lukaferne for at sove. næste dag spurgte de i informationen hvad der var sket med deres kammerater, men dér vidste man ikke noget. de var en tur i land næste dag. på vej tilbage til skibet fik de en opringning fra henrik randers. han havde det efter omstændighederne godt. han var blevet udskrevet fra varde sygehus hvortil han var blevet bragt fra skibet, og var nu hjemme hos sig selv i esbjerg. han sagde at han havde fået et fantasy-lignende stof, g-pro, som skulle være et slankemiddel. det var en englænder der gav ham det, det var kun nogle centiliter. henrik sagde at det kunne have bivirkninger hvis det kom i forbindelse med alkohol. sagsøgeren medbragte ikke stoffer ombord på dana anglia og var ikke bekendt med om nogle af hans kammerater gjorde det. han så ikke stoffer i sine kammeraters bagage da han var i kahytterne for at pakke deres ting sammen. han satte sig ikke i forbindelse med susanne vadebo. det tænkte han ikke på. hvis ledelsen på dana anglia, der vidste hvor han og hans venner kom fra, ønskede at orientere nogen, kunne de blot gøre det. i øvrigt regnede han med at det skete ville rygtes hurtigt. de arbejdede i en lille, lukket verden hvor tingene rygtes hurtigt. - 6 - på vejen tilbage til københavn, efter ankomst til esbjerg den
31. september og efter at de havde været i århus for at sætte dan af, fik han en besked på sin mobiltelefon fra susanne vadebo. han ringede til hende, og hun bad ham komme til møde den
32. september
33. hun havde hørt rygterne. på mødet den
34. september med susanne vadebo og birger nielsen, der er hotelmanager på crown of scandinavia, gjorde han rede for det skete. birger sagde at det var ligegyldigt, da de ikke vil have mere med ham at gøre. det var besluttet. han sagde de ikke kunne have noget med per soner at gøre der kender nogen der gør sådan noget. birger spurgte om han ikke havde fået besked om at han ikke måtte omgås menige. på hans anmodning bekræftede susanne vadebo at hun havde sagt ok til at han kunne omgås menige i fritiden. samtalen sluttede med at han fik besked på at henvende sig til tom møller på rederikontoret. tom møller kendte ikke noget til at han skulle afskediges, men hvis birger sagde det, så måtte det jo være sådan. herefter fik han den ubegrundede afskedigelse dateret den
35. oktober
36. han var uden arbejde i 7 uger. han var ikke i a-kasse. han havde løst arbejde og fik først fast arbejde i april eller maj
37. han har søgt job hvor man har spurgt om hans tidligere beskæftigelse ved dfds. det har haft betydning for hans beskæftigelsesmuligheder at dfds har afskediget ham. det er ikke muligt for ham at få tilsvarende beskæftigelse andre steder end dfds. han bestrider at have haft kasseuorden som anført i duplikken, selv om der selvfølgelig har været kassedifferencer. han har aldrig fået advarsler om kasseuorden. procedure henrik wandahl har anført: han har ikke tilsidesat sine forpligtelser i ansættelsesforholdet. han har ikke haft kasseuorden eller på andre måder tilsidesat sine forpligtelser. det og andet hævdes i duplikken, men dfds har ikke gjort forsøg på at bevise det. sagsøgerens forklaring om sit ansættelsesforhold og sin færden må derfor lægges til grund. det stod ham frit for at tage på tur med dana anglia med sine kolleger, også selvom disse var underordnede. der var intet forbud mod at have omgang med underordnede kolleger i fritiden. - 7 - det bekræftede susanne vadebo på forespørgsel. et sådant forbud ville også være i strid med menneskerettighedskonventionens art. 8 om ret til privatliv. han har ikke medtaget stoffer eller taget stoffer. antydninger om at stoffer er fundet i hans besiddelse, er grebet ud af luften og er i øvrigt modstridende. han var ubekendt med at hans kolleger indtog et euforiserende stof. det er der- for forfejlet at bebrejde ham noget i forbindelse med epi- soden på dana anglia den
38. september
39. blandt de begrundelser for afskedigelsen der er fremkommet under sagen, er at han har forsømt at underrette sin foresatte, susanne vadebo, om det skete; sagsøgeren bestrider at være forpligtet til at underrette om begivenheden der er indtruffet for hans underordnede uden for arbejdstiden, også selvom han var på rejse med dem. han er ikke sine kollegers vogter i fritiden, heller ikke på dfds' vegne. eftersom de på dana anglia vidste hvor han kom fra, kunne han nok gå ud fra at der var personer der ville underrette hans arbejdssted om det skete, hvis de ansvarlige på dana anglia fandt at der var grund til det. det er helt urimeligt at kræve af sagsøgeren at han lige efter episoden eller dagen efter skulle ringe til susanne vadebo for at rapportere. han blev jo først i forbindelse med henrik randers' opringning den
40. september 1999 nogenlunde klar over hvad der var sket. såfremt afskedigelsen er begrundet i at han omgås sine kolleger, og at de eller nogle af dem viser sig at have taget stoffer, må det heroverfor indvendes at sagsøgeren efter menneskerettigehedskonventionens art. 8 har ret til selv at vælge sin omgangskreds. han kan heller ikke gøres ansvarlig for hvad enkelte i denne omgangskreds ved en enkelt lejlighed foretager sig af dumheder. adgangen til at afskedige på grund af forhold uden direkte tilknytning til arbejdet er meget snæver. de påberåbte forhold skal have direkte og væsentlig indvirkning på virksomhedens forhold, jf. jørgen rønnow bruun, usaglig afskedigelse, 1966, s. 163, og carlsen, dansk funktionærret,
41. udgave s.
42. der er intet at bebrejde sagsøgeren i forbindelse med hans optræden på dana anglia. han indtog nogle genstande, blev påvirket, men ikke fuld. han bistod med at hjælpe sine kammerater. i øvrigt var der tilstrækkeligt med ansvarlige på skibet der havde til opgave at tage sig af personer der var kommet i vanskeligheder. det må derfor uden tvivl slås fast at afskedigelsen er usaglig. det gøres gældende at der efter - 8 - dansk ret fortolket i lyset af ef-retten og internationale traktater er en forpligtelse for arbejdsgivere til at foretage afskedigelser efter saglige kriterier. det gælder også ansatte der ikke er omfattet af overenskomster eller andre beskyttelsesregler. hverken den ikke- overenskomstdækkede arbejder eller den funktionær der ikke opfylder anciennitetskrav, kan afskediges usagligt. denne opfattelse har bred støtte i nyere forfatterskaber. der henvises til jørgen rønnow bruun, a.st. s. 30 med henvisning til ruth nielsen, arbejdsgiverens ledelsesret i ef-retlig belysning, 1992, s. 394 ff. og samme, lærebog i arbejdsret,
43. udgave side 227 f., jf. endvidere lars svenning andersen, funktionærret,
44. udgave, 1998, s. 517 f. og jens kristiansen, lønmodtagerbeskyttelse i dansk arbejdsret, 1997, s. 164 ff. der må derfor være grundlag for at fastslå at afskedigelser skal være sagligt begrundede, og de skal foretages i overensstemmelse med ikke-diskriminationsprincippet og proportionalitetsprincippet. for så vidt disse principper er ef-retlige, har de direkte virkning i medlemsstaterne og forrang for nationalretlige bestemmelser, herunder sådanne der begrænser saglighedskravet til at gælde ansatte med en vis anciennitet. det følger af ilo-konventionen om afskedigelse (termination of employment convention, 1982) at arbejdstagere har krav på begrundelse af afskedigelse, saglighed i afskedigelsen og ret til oprejsning, herunder erstatning (konventionens art. 10), jf. henrik karl nielsen og lars adam rehof, international arbejdsret, 1998, s. 308 f. konventionen er ikke ratificeret af danmark. det skyldes at man fra dansk side mener at den danske model giver tilsvarende be- skyttelse som konventionen ville give. så må staten, herunder domstolene, også være forpligtet til effektivt at give en sådan beskyttelse i tilfælde som det foreliggende hvor den usaglige og utilstrækkeligt begrundede afskedigelse ikke er omfattet af en overenskomst. domstolene har i praksis ikke følt sig begrænset til at give lønmodtagere beskyttelse hvor der har været en direkte hjemmel. der kan peges på den omfattende praksis hvorefter lønmodtagere får ret til opsigelse med et passende varsel, jf. u 1982, s. 759 ø, u 1999, s. 1471 ø og u 2000, s. 227 ø. der kan også peges på de tilfælde hvor offentligt ansatte uden direkte hjemmel i lov eller overenskomst er blevet tillagt beskyttelse mod urimelige, usaglige eller mangelfuldt be- grundede afskedigelser eller afskedigelser hvor retsgarantier er tilsidesat, jf. u 1973, s. 167 h, - 9 - 1994, s. 198 v, 1996 s. 1462 h, u 2000, s.
45. krænkelse af det i dansk ret gældende almindelige krav om saglighed ved opsigelser, hvad enten det er på lov- eller overenskomstreguleret område, eller på et ikke reguleret område, som det er tilfældet i den foreliggende sag, berettiger sagsøgeren til en godtgørelse der passende kan sættes til et beløb svarende til tre måneders bruttoløn. ved udmåling af bod bør der lægges vægt på at afskedigelsen af sagsøgeren betød at hans ellers hurtige karriere blev afbrudt. godtgørelsespåstanden støttes desuden på erstatningsansvarsloven § 26 om tort, jf. den europæiske menneskerettighedskonventions art.
46. de beskyldninger som har været rettet mod sagsøgeren, og som ligger i afskedigelsen, er grove og ærekrænkende og berettiger til godtgørelse for tort, jf. herved u 1962, s.
47. om anvendelse af erstatningsansvarslovens § 26 i arbejdsretlig praksis henvises til kim schioldann i u 1996 b, s. 324 ff. og jens paulsen, af- skedigelse, 1997, s. 153 ff. i anden række gøres gældende at sagsøgeren skal have erstatning efter almindelige erstatningsregler for det tab han har lidt ved i nogen tid ikke eller kun i begrænset omfang at kunne få arbejde i sit fag. arbejdsområdet er begrænset. i danmark er det stort set kun dfds der kan tilbyde beskæftigelse af den art som sagsøgeren havde. dfds har bemærket at der er enighed mellem parterne om at der ikke er hjemmel i lov eller overenskomst til at give henrik wandahl godtgørelse. det bestrides at der ved siden af de regulerede områder, hvad enten reguleringen er sket ved lov eller overenskomst, kan gives godtgørelse for usaglig afskedigelse. godtgørelse forudsætter hjemmel i lov eller overenskomst, jf. jens paulsen, a.st. s.
48. fælles for de overenskomster der giver godtgørelse for usaglig afskedigelse, er et krav om anciennitet, i den foreliggende situation 9 måneders ansættelse, og den betingelse opfyldte henrik wandahl ikke. det er almindeligt anerkendt, også i litteraturen, at godtgørelseskrav efter gældende ret kræver hjemmel. de bemærkninger der kan forstås til støtte for et almindeligt godtgørelsesprincip uden over- enskomstdækning, er udtryk for retspolitik. der foreligger ikke retspraksis der tilkender godtgørelse, når der ikke er hjemmel hertil i lov eller overenskomst. retspraksis har uden udtrykkelig hjemmel givet fx erstatning for opsigelse med for kort varsel, men det er på områder der ikke er overenskomstdækkede, i modsætning - 10 - til det foreliggende. dommene anført af sagsøgeren om erstatning for uberettigede afskedigelser er hentet fra det offentligretlige område hvor der gælder andre regler. det forlig der blev indgået hvorved to af rejsedeltagerne fik godtgørelse, er netop udtryk for at man ville slutte disse sager forligsmæssigt. forliget kan ikke anføres til støtte for sagsøgerens standpunkt. de af sagsøgte påberåbte almindelige principper hjemler ikke godtgørelseskrav. det er ikke i strid med almindelige, direkte gældende ef-retlige regler at bestemmelse om godtgørelse for usaglige afskedigelser alene kan finde anvendelse på personer der opfylder visse anciennitetskrav. ilo-konventionen er ikke ratificeret af danmark. det er sket med velberåd hu, og så kan den eller dens grundsætninger ikke finde anvendelse i dansk ret. sagsøgerens standpunkt er udtryk for manglende respekt for indgåede overenskomster. bestemmelsen om begrundelse og godtgørelse er resultatet af en forhandling mellem parter ne. tidligere var der krav om 1 års anciennitet, det blev så som led i overenskomstforhandlinger med flere andre elementer forhandlet ned til 9 måneder. hvis der så skal kunne tilkendes godtgørelse til ansatte med mindre anciennitet, altså godtgørelse uden hjemmel, skrider grundlaget for overenskomstsystemet. hvis sagsøgerens forbund mener der ikke bør være anciennitetskrav, må dette føres frem under forhandlinger, i stedet for at man under en retssag søger at ændre aftalen. betingelserne for godtgørelse for tort er ikke opfyldt. der er ikke tale om en bortvisning eller ophævelse, men en almindelig opsigelse eller meddelelse om ikke at ville genantage. opsigelsen er sagligt begrundet, og uanset om dette er tilfældet, foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder omkring afskedigelse at det med nogen mening kan hævdes at der er tilføjet henrik wandahl en tort. afskedigelsesskrivelsen er ubegrundet, og henrik wandahl har heller ikke krav på begrundelse. de begrundelser der er givet, er ikke krænkende for henrik wandahls ære. det er fx ikke krænkende for hans ære at dfds har den opfattelse at han burde have oplyst sine foresatte om det skete så snart det var muligt, og ikke blot ladet som om han var en tilfældig privatperson uden ansvar over for dfds. det var en alvorlig episode med livsfare for to personer, der medførte en redningsaktion der forsinkede skibet. henrik wandahl var ikke officer, men han var overordnet sine tre medrejsende og burde have ageret som sådan. om det snævre område for tilkendelse af godtgørelse for tort ved afskedigelse henvises til u 1995, 744 h og svenning andersen, a.st. side 561 ff. og carlsen a.st. s.
49. - 11 - betingelserne for at kræve erstatning er ikke opfyldt. erstatning for opsigelsen gives ved løn i opsigelsesperioden. sagsøgeren har ikke påvist at have lidt et tab der kan kræves erstattet efter almindelige erstatningsregler. rettens begrundelse og resultat henrik wandahls ansættelse som supervisor blev bragt til ophør ved dfds' brev af
50. oktober
51. opsigelsen var ubegrundet, men må antages at skyldes henrik wandahls del tagelse i turen til england med dana anglia, som fandt sted i fritiden, hvorunder to rejsedeltagere blev alvor- ligt syge som følge af indtagelse af et formentlig eufo- riserende stof, samt det forhold at henrik wandahl undlod at give besked til sine overordnede om at de pågældende, som han var overordnet, havde indtaget et euforiserende stof med den følge at de var blevet alvorligt syge. efter bevisførelsen er der intet grundlag for at antage at henrik wandahl på nogen måde medvirkede til forgiftningstilfældets opståen eller blot var klar over eller burde være klar over at hans meddeltagere i turen havde eller fik de stoffer der førte til forgiftningen. der er heller ikke oplyst omstændigheder der har kunnet give dfds anledning til at tro at henrik wandahl var medansvarlig. det forhold at han undlod at give besked om det passerede til sine overordnede, kan under de foreliggende omstændigheder ikke karakteriseres som en tilside- sættelse af hans forpligtelser i ansættelsesforholdet. på grund af ansættelsens varighed opfyldte henrik wandahl ikke betingelserne for at få sit krav behandlet efter overenskomstens bestemmelser om opsigelsers rimelighed. af de af dfds anførte grunde tiltrædes det at henrik wandahl herefter er afskåret fra at kræve erstatning for afskedigelse der ikke er rimeligt begrundet i hans eller dfds' forhold. der foreligger ikke omstændigheder ved afskedigelsen der indebærer at henrik wandahl har været udsat for en krænkelse af sin frihed, fred, ære eller person. ved afskedigelsen er ikke tilføjet ham en skade der kan erstattes efter de almindelige ansvarsregler. herefter tages dfds's påstand om frifindelse til følge. efter baggrunden for sagen bør hver part bære sine omkostninger. - 12 - t h i k e n d e s f o r r e t: sagsøgte, dfds a/s, frifindes for den af sagsøgeren, dansk sø-restaurations forening for henrik wandahl, nedlagte påstand. ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part. jens feilberg jørgen haagen frederiksen søren lundin sørensen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den