nils mulvad (advokat tyge trier) mod landbrug & fødevarer som mandatar for a1-a5 (advokat håkun djurhuus)
sag 75/2015 fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat peter biering) mod landbrug & fødevarer som mandatar for a1-a5 (advokat håkun djurhuus) i tidligere instans er afsagt kendelse af østre landsrets 14. afdeling den 6. februar 2015. i påkendelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, thomas rørdam, jon stokholm, oliver talevski
jens kruse mikkelsen. i 2008-2011 gennemførte fødevarestyrelsen en undersøgelse for at afprøve metoder til at fast- slå, om der er mrsa i svinebesætninger. i undersøgelsen indgik 48 besætninger. undersøgel- sen viste, at 34 besætninger, herunder – efter det oplyste – de fem indkærede landmænds, var mrsa-positive. den 14. marts 2012 anmodede journalisterne kjeld hansen
nils mulvad - 2 - om aktindsigt i undersøgelsens oplysninger om, hvilke svinebesætninger der ved undersøgel- sen var konstateret mrsa-positive. den
nils mulvad har nedlagt føl- gende påstande: principalt: i.
at udlevering af oplys- ninger om svinebesætninger med mrsa-smitte til kjeld hansen
nils mulvad er berettiget. ii.2b. landbrug & fødevarer som mandatar for a1-a5 skal aner- kende, at søgsmålet ikke har opsættende virkning bortset fra en eller to svinebesætninger angivet af højesteret,
at udlevering af oplysnin- - 3 - ger om svinebesætninger med mrsa-smitte til kjeld hansen
nils mulvad er berettiget. mere subsidiært: frifindelse af fødevarestyrelsen. landbrug & fødevarer som mandatar for a1-a5 har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling folketingets ombudsmands endelig redegørelse i sagen af
sociale belastninger. ikke-smittede bør beskyttes imod smitte. det kan tale for brug af isolation, tvangsforan- staltninger, osv. ikke-smittede bør
så have mulighed for at bestemme, hvilke smitteri- sici de vil udsætte sig for. dette taler for åbenhed om smittekilder, f.eks. i form af of- fentlighed om inficerede dyrebestande eller indberetningspligt om kendskab til smittede personer. for bærere af resistente bakterier kan sådanne tiltag imidlertid være stigmati- serende, krænkende
indebære indgreb i den enkeltes frihed. erfaringsmæssigt har det endvidere medført, at bærertilstand i højere grad er blevet skjult,
dermed at risikoen for smitte er steget.” af det etiske råds ”arbejdspapir 3: sociale aspekter” nævnt under punkt 2 fremgår bl.a.: - 4 - ”stigmatisering
smitsom sygdom … eksempel 2: mrsa i danmark i 2008 søgte journalist (a) om aktindsigt i statens serum instituts information om, hvilke svinebedrifter, der var inficeret med mrsa. et afslag blev begrundet med, at in- formationen ville kunne skade de smittede landmænd økonomisk,
at aktindsigt desu- den ville besværliggøre det fremtidige samarbejde med landmændene. ombudsmanden vurderede sagen
fandt afslaget velbegrundet for så vidt angår risikoen for at udpege bestemte landmænd. til grund for afgørelsen lagde han beretninger fra en hygiejnesy- geplejerske i nordjylland om tilfælde af stigmatisering af landmænd
deres familier
ansatte. ifølge hendes udsagn har man set en del tilfælde, hvor ægtefæller til land- mænd er blevet mobbet på deres arbejdspladser, fx ved at kollegaer undgik dem; børn af svineproducenter blev angivelig mødt med mistænksomhed i dagsinstitutionerne;
an- satte fra inficerede bedrifter har haft svært ved at finde nyt arbejde. i sammenhæng med webmediet […]s offentliggørelse af adresser på to inficerede bedrifter, mistede land- mændene ifølge de fremlagte oplysninger indtægter
ansatte sagde op. af den efter- følgende debat fremgår det dog, at en del af baggrunden for opsigelsen var, at land- mændene ikke havde fortalt deres ansatte, at bedriften var inficeret. statens serum institut har udtalt, at hvis man offentliggjorde lister over mrsa-infice- rede bedrifter, ville konsekvensen være, at landmændene ville nægte at indgå i undersø- gelserne. det ville vanskeliggøre myndighedernes arbejde med at følge smittesituatio- nen. nyere undersøgelser fra sverige viser, at patienter kan opleve mrsa-smitte som stærkt stigmatiserende. de smittede følte sig beskidte
som en fare for deres omgivelser. mange frygtede at blive afvist. ikke mindst uvidenhed blandt såvel patienter som perso- nale medførte unødig frygt, isolation
lidelse.” masterafhandlingen nævnt under punkt 3 er udarbejdet af alice løvendahl sørensen, hygiej- nesygeplejerske i region midtjylland, i december 2012. i afhandlingen anføres bl.a.: ”borgerne oplever det at være bærer af mrsa som en uklar
forvirrende tilstand mellem sundhed
sygdom. undersøgelsen identificerer kernekategorien ”mangelfuld information”, som udløser følelser som forvirring
utryghed, meningsløshed, stress
vrede. dette resulterer i manglende compliance, bekymringer for fremtiden
stigmati- sering.” den under punkt 4 nævnte artikel blev bragt i weekendavisen den
fik besked på, at det var en mrsa-bakterie. familien fik besked om at vaske hjemmet ned med sprit. de fik udleveret en særlig sæbe, som skulle bruges de næste dage. de turde ikke invitere andre - 5 - ind i huset. datteren blev rask, men fik udleveret et særligt id-kort, som hun skal frem- vise de næste to år, hvis hun besøger et sygehus. ‘det begynder
så at have sociale konsekvenser for dem, der bliver smittet’, siger […]. ‘når vi ikke kan behandle menne- sker, som bærer på en bakterie, der er farlig for os andre, så er der en risiko for, at vi mennesker reagerer med stigmatisering
social eksklusion. det er et andet dilemma, vi skal forholde os til. det kommer til at påvirke den måde, vi er sammen på.” den information fra statens serum institut, som er nævnt under punkt 5, er mails fremsendt til statens serum institut fra en række sundhedsfaglige personer, som beskriver deres erfarin- ger med mrsa
stigmatisering. af en mail af 30. januar 2014 fremgår bl.a.: ”jeg har ikke de store erfaringer med cc398, men på baggrund af vore personer med ”human” mrsa, kan jeg få meget kolde fødder med hensyn til eventuel offentliggø- relse af oplysninger om at der på dette landbrug er ”smitte”. vore erfaringer med børn i daginstitutioner, er den at vi opfordrer forældre til ikke at oplyse om at barnet er bærer af mrsa, da det har vist sig, at så vil ingen lege med det barn
vi har oplevet at forældre til ikke smittede børn, forlangte at barnet blev taget ud af vuggestuen. det var i starten af neonataludbruddene,
da der ifølge sundhedsstyrelsens vejledning, kun er oplysningspligt overfor besøg i sundhedsvæsnet, har vi opfordret til at undlade oplysning om bærertilstand. nogle forældre, har så oplyst alligevel,
har så oplevet stigmatisering af barnet. vi så jo det samme med aids børn i min ungdom. jeg har
så oplevet det med børn i tb behandling, selvom de var langt inde i behandlingen
på ingen måde smittefarlige, så var der forældrestorm på den pågældende skole. men […], vi har vel
så tavshedspligt, så man kan da ikke udlevere sundhedsoplysnin- ger til pressen, så mister vi da helt befolkningens tillid. vi betragter jo personerne på et landbrug med mrsa hos svinene, som værende i risikozone
potentielle smittebærer,
at udpege dem er vel et brud på loven om helbredsoplysninger.” af en mail af
anses i arbejdsrelation, at være en smitterisiko. derimod har vi udfordringer for vores mrsa personer med humane stammer. de borgere i region sjælland med børn under 2 år, oplever i større grad stigmatisering, end f.eks. borgere på plejehjem. … - de afvises i mødre grupper. - de får færre planlagte besøg fra sundhedsplejersker - planlagte besøg på børneafdelinger aflyses. - de installeres ved indlæggelse i depoter, uden vinduer
håndvask, gr. mangel på enestuer. - flere har været henvist til parkeringsplads areal, for derefter at blive ringet op når de måtte finde sig på den pågældende afdeling.” af en mail af 4. februar 2014 fremgår bl.a.: ”blandt de 14 bærere
4 pårørende var sidstnævnte en meget almindelig reaktion, som f.eks. medførte, at bedsteforældre undlod at besøge deres børn
børnebørn, at man undlod at besøge personer i familien, som man betragtede som særligt sårbare – f.eks. gamle forældre eller spædbørn, eller at man trak sig tilbage fra eller blev udelukket fra mødregrupper eller lignende aktiviteter i lokalområdet, da alle vidste, man var smittet. nogle beskrev, hvordan deres omgivelser fysisk trak sig tilbage fra dem; at de ikke læn- gere fik knus
kram af nære familiemedlemmer eller venner; at deres børns legekam- merater ikke måtte komme på besøg; at det var svært at få en kommunal pasning o. lign. andre beskrev, hvordan sundhedsvæsenet (tandlæger, praktiserende læger) afviste at tage dem ind – eller blev meget forvirrede
ikke vidste, hvad de skulle gøre,
at de følte sig som pestramte eller urene. flere oplevede problemer mht. deres arbejde,
var generelt bekymrede for at miste dette,
en informant fortalte, hvordan han havde mistet et godt beskæftigelsesjob. flere blev sygemeldt på ubestemt tid, da arbejdsgiverne var bekymrede for smitterisi- koen. ovenstående eksempler blev beskrevet mere eller mindre detaljeret under interviewene. en enkelt græd voldsomt under hele samtalen,
flere gav, som beskrevet i mit speci- ale, udtryk for både bitterhed, vrede
tristhed.” af en yderligere mail af samme dag, 4. februar 2014, fremgår bl.a.: - 7 - ”fra region sjælland
fra region hovedstaden har vi ligeledes modtaget eksempler på stigmatisering. problematikken er som anført landsdækkende –
som vi havde ventet er den ikke for- skellig fra mrsa398 til andre mrsa typer.” landbrug & fødevarer har for højesteret fremlagt et stort antal artikler
læserbreve mv. med henblik på at belyse, at landmændene er i risiko for at blive stigmatiseret, hvis der gives aktindsigt. anbringender fødevarestyrelsen har til støtte for afvisningspåstanden navnlig anført, at landbrug & føde- varer
de fem landmænd ikke har retlig interesse i at få prøvet fødevarestyrelsens afgørelse om aktindsigt, som de ikke er adressat for
heller ikke har væsentlig
individuel interesse i. fødevarestyrelsens afslag på at give landmændene partsstatus i aktindsigtssagen er i overens- stemmelse med det forvaltningsretlige princip om, at kun den, der søger aktindsigt i en sag eller et dokument, er part i aktindsigtssagen. derimod er den eller de juridiske eller fysiske personer, oplysningerne i aktindsigtssagen angår, ikke part i sagen. allerede fordi landmæn- dene ikke er parter i aktindsigtssagen, har de ikke den fornødne retlige interesse i et civilt søgsmål. i retspraksis stilles
så krav om, at en søgsmålsinteresse skal være aktuel. oplysningerne fra metodeafprøvningsundersøgelsen er ikke ajourførte
ikke retvisende for mrsa-billedet i dag, hvor mellem 63 %
70 % af alle svinebesætninger er inficerede. kravet om aktualitet er derfor ikke opfyldt. lovgiver har i offentlighedsloven taget stilling til, i hvilke tilfælde der gælder en pligt til at inddrage den, som en begæring om aktindsigt angår, nemlig kun hvor der begæres aktindsigt i personalesager. de oplysninger, som aktindsigtssagen angår, er miljøoplysninger. i forarbej- derne til miljøoplysningsloven er det endda forudsat, at den, som miljøoplysningerne angår, ikke kan anses for at være part eller klageberettiget i aktindsigtssagen. - 8 - landmændene har andre effektive retsmidler til rådighed. de kan anlægge sag mod journali- sterne efter medieansvarsloven, anmelde journalisterne til politiet for overtrædelse af straffe- loven, indlede en forbudssag eller anlægge en erstatningssag. landsrettens kendelse er udtryk for en væsentlig lempelse af betingelserne for at anlægge retssager til prøvelse af afgørelser truffet af offentlige myndigheder, herunder i sager om akt- indsigt i oplysninger om andre personer eller virksomheders forhold. den eneste betingelse vil i realiteten være, at en sagsøger anlægger sag
påberåber sig muligheden for stigmatise- ring. en ubestemt risiko for stigmatisering kan ikke begrunde retlig interesse i et søgsmål, når der ikke foreligger konkrete beviser for en sådan stigmatisering. der er tale om et vidtræk- kende resultat, som
så berører ombudsmandens rolle i aktindsigtssager. som en refleks- virkning af landsrettens afgørelse risikerer det snævert afgrænsede partsbegreb, som fødeva- restyrelsen
andre myndigheder anvender i dag, at skulle genovervejes
muligvis lempes. fødevarestyrelsen har til støtte for påstanden om, at landmændenes søgsmål ikke skal tillæg- ges opsættende virkning, navnlig anført, at efter grundlovens § 63, stk. 1, er det klare ud- gangspunkt, at et søgsmål til prøvelse af en offentlig myndigheds afgørelse ikke tillægges opsættende virkning. højesteret har i ufr 1994.823 h fastlagt de kriterier, der indgår i vurderingen af, om et søgs- mål skal tillægges opsættende virkning. efter kendelsen beror afgørelsen på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten
omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, ligesom det tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed. adgangen til at tillægge et søgsmål opsættende virkning anvendes med forsigtighed
kun i klare tilfælde. kriterierne svarer til de kriterier, eu-domstolen anvender i sin lige så restrik- tive praksis. ingen af de nævnte kriterier er opfyldt. navnlig to tungtvejende offentlige hensyn taler imod opsættende virkning. for det første de hensyn til åbenhed, ytringsfrihed
demokrati, som reglerne om aktindsigt hviler på. for det andet hensynet til den forvaltningsretlige proces i - 9 - aktindsigtssager, der ikke bør kunne afspores med et søgsmål om opsættende virkning som det foreliggende. hensynet til, at offentligheden ikke opnår kendskab til oplysningerne, der er indhentet i 2011,
ikke nødvendigvis er udtryk for svinebesætningernes status i dag, er ikke så tungtvejende, at det kan begrunde opsættende virkning. der er heller ikke dokumentation for stigmatisering af landmændene. den risiko, der måtte være for stigmatisering, må desuden antages at eksi- stere uafhængigt af, om der gives aktindsigt. der er ikke rimeligt grundlag for at betvivle gyldigheden af fødevarestyrelsens afgørelse om aktindsigt. afgørelsen hviler på ombudsmandens grundige redegørelse, som ikke er i strid med dansk ret, eu-retten eller med den europæiske menneskerettighedskonvention. dansk journalistforbund har tilsluttet sig fødevarestyrelsens anbringender. vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning har dansk journalistforbund supplerende anført, at søgsmålet er en nydannelse
endda på et område, hvor opsættende virkning vil være særskilt betænkelig, da der reelt er tale om en blokering af nyhedsformidlingen angå- ende et så centralt samfundsanliggende som mrsa. opsættende virkning vil have karakter af censur af kjeld hansens
nils mulvads journalistiske formidlingsarbejde, som er beskyttet af artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention
praksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol. fortolkningen af grundlovens § 63
anvendelse af den dommerskabte ret, som er etableret ved ufr 1994.823 h, må ske med udgangspunkt i det centrale overordnede retsgode om pres- sefrihed
offentlighed angående miljømæssige anliggender, som artikel 10 beskytter. den tungtvejende interesse i, at gennemførelsen af fødevarestyrelsens afgørelse om aktindsigt ikke udsættes, suppleres i denne sag af den særskilte interesse, som journalisterne varetager som repræsentanter for offentligheden. den hidtidige journalistiske dækning skal udbygges via aktindsigten fra fødevarestyrelsen, herunder med den kritiske vinkel på industriens
myndighedernes håndtering af mrsa. - 10 - kjeld hansen
nils mulvad har i medfør af miljøoplysningsdirektivet
miljøoplysnings- loven et retskrav på aktindsigt i miljøoplysningerne i metodeafprøvningsundersøgelsen fra 2011. aktindsigten vil angive de knap 50 besætninger, altså erhvervsvirksomheder, som er registreret i chr. aktindsigten vil derimod ikke omfatte ejerne eller de ansatte i konkrete virksomheder. de smittede personer vil typisk ikke være ejeren af virksomheden, men ansatte som passer svinene i kortere eller længere perioder. det må sammenholdes med, at virksom- hedens ejer eller forpagter kan ændres over tid. identiteten på smittebærere i 2010/2011 vil ikke på nogen måde fremgå af aktindsigtsmaterialet. landmændene har ikke fremlagt konkrete oplysninger om individuel risiko for skade
der- med løftet bevisbyrden for, at de vil lide et uopretteligt tab, hvis der gives aktindsigt. skulle højesteret trods dette finde, at en eller to individuelle landmænd har løftet bevisbyrden, må opsættende virkning begrænses til den eller disse landmænd, jf. herved den nedlagte påstand ii.2b. landbrug & fødevarer har over for afvisningspåstandene navnlig anført, at der ikke kan slut- tes modsætningsvis fra det forhold, at de fem landmænd ikke var part i aktindsigtssagen, til, at de ikke har søgsmålskompetence. landmændene har en konkret, væsentlig
individuel inte- resse i at få prøvet, om fødevarestyrelsen er berettiget til at offentliggøre oplysninger om, at landmændenes svinebesætninger blev fundet positive for mrsa i
under løfte om anonymitet i en videnskabelig undersø- gelse, er deres interesser
så direkte værnet af århuskonventionens artikel 4, stk. 4, litra g, miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra g,
miljøoplysningslovens § 4, litra c, samt af § 12
offentliggørelse indebærer i hvert fald en væsentlig risiko for, at landmændenes navne
adresser (bedriftens adresse er sædvanligvis sammenfaldende med landmændenes bopæls- adresse) koblet med oplysninger om, at landmændenes besætninger er fundet mrsa-positive, vil kunne betyde social stigmatisering af landmændene, deres ægtefæller
børn. der er tal- rige beretninger om, at børn af landmænd, hvis besætninger er fundet positive, ikke længere inviteres med til børnefødselsdage, ikke kan deltage i gymnastikundervisningen i skolen, lige- - 11 - som der er eksempler på social udstødelse af landmandens ægtefælle
landmanden selv samt ydmygende gener ved kontakt med sundhedsvæsenet. at følgevirkningerne af offentlig- gørelse vil være særdeles alvorlige
byrdefylde for landmændene
deres familier er påvist ved de forklaringer, der er afgivet for landsretten,
af det meget omfattende bilagsmateriale, der er fremlagt i sagen. ombudsmanden har heller ikke villet udelukke, at oplysningerne kan undtages aktindsigt,
har alene udtalt sig i forhold til det for ham fremlagte materiale. den dokumentation, om- budsmanden efterspørger flere steder i sin redegørelse, nødvendiggør bevisførelse i traditionel forstand. en sådan bevisførelse har ikke været mulig i forbindelse med den administrative behandling af sagen eller behandlingen for ombudsmanden
forudsætter indenretlig prø- velse. de alternative retsmidler, fødevarestyrelsen nævner, er uanvendelige for landmændene,
de væsentlige skadevirkninger, landmændene udsættes for, hvis de offentligt hænges ud, vil være uoprettelige. vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning har landmændene henvist til den afvejning, landsrettens kendelse er udtryk for af på den ene side hensynet til at undgå, at landmændene, deres familier
muligvis tillige deres ansatte, stigmatiseres,
på den anden side offentlig- hedens interesse i at få kendskab til navne
adresser på de landmænd, hvis besætninger i forbindelse med en frivillig videnskabelig undersøgelse blev testet positive for mrsa for mere end ca. fem år siden. der er ingen grund til, at meddelelse af aktindsigt ikke kan afvente udfaldet af den materielle sag. de oplysninger, der søges aktindsigt i, er baseret på forkerte, ikke længere aktuelle oplysnin- ger (for to af landmændenes vedkommende), som i øvrigt er forældet
ikke har undergået nogen form for opdatering, siden metodeafprøvningsundersøgelsen blev offentliggjort i 2011. disse forhold taler i sig selv med styrke for, at landmændene ikke hænges ud. både det forhold, at fødevarestyrelsen i sin oprindelige afgørelse gav afslag på aktindsigt,
landsrettens kendelse viser, at landmændene har rimelig udsigt til at få medhold. den allerede - 12 - for landsretten
til dels for højesteret gennemførte bevisførelse har desuden tilvejebragt den dokumentation for stigmatisering, ombudsmanden efterlyste i sine redegørelser. retsgrundlag offentlighedsloven regler om aktindsigt i § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere offentlighedslov, lov nr. 572 af 19. december 1985, hedder det: ”§ 13. retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til … 6) private
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige ka- rakter er påkrævet.” bestemmelsen er videreført i § 33, nr. 5, i den gældende offentlighedslov, lov nr. 606 af 12. juni 2013. klageret
søgsmålskompetence i betænkning nr. 325/1963 om offentlighed i forvaltningen anføres følgende om retten til at klage over en afgørelse om aktindsigt samt om søgsmålskompetence (s. 54): ”e. klage over trufne afgørelser. … retsstillingen vil herefter være den, at den, der har fået afslag på begæringen om aktind- sigt,
den, som anser sig for krænket ved meddelelse af sådan oplysning, vil kunne klage til overordnet administrativ myndighed, ligesom han i medfør af grundlovens § 63, stk. 1, vil kunne indbringe sagen for domstolene.” i betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision anføres (s. 310-313): ”b. klager m.m. over afgørelser om aktindsigt. 1o. offentlighedsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse om, at afgørelser med hensyn til udlevering af dokumenter efter loven kan indbringes for højere myndighed. bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, må dog utvivlsomt antages at indebære, at afgørelser om aktindsigt er undergivet en administrativ rekurs i samme omfang som afgørelsen vedrørende den pågældende sags realitet, ligesom der er adgang til efter de sædvanlige - 13 - regler at indgive klage til folketingets ombudsmand eller ved et søgsmål for domstolene at få efterprøvet lovligheden af afgørelser herom. at retsstillingen ville være sådan uden udtrykkelige bestemmelser om klageadgangen i loven blev klart lagt til grund af offentlighedskommissionen, jfr. herved betænkningen side 54. … 2 o…
så den, der mener sine interesser tilsidesat, såfremt en begæring om aktindsigt imø- dekommes, må kunne påklage afgørelsen herom til højere myndighed, men klagen vil ikke uden videre have suspensiv virkning. … 4o. som nævnt ovenfor under 1o kan spørgsmål om lovligheden af beslutninger, hvorved begæringer om aktindsigt afslås, indbringes for domstolene efter de almindelige regler i grundlovens § 63,
dette er i tiden efter offentlighedslovens ikrafttræden forekommet i enkelte tilfælde – vistnok udelukkende i sager om partsoffentlighed.” det fremgår af betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i personalesager (s. 42-43), at spørgsmålet om klageberettigelse for den, som oplysningerne i en aktindsigtssag angår, kan give anledning til tvivl, men at der i hvert fald kan rettes henvendelse til en eventuelt overord- net tilsynsmyndighed
til ombudsmanden. spørgsmålet om adgangen til domstolsprøvelse berøres ikke. af betænkning nr. 1510/2009, der danner grundlag for den gældende offentlighedslov, frem- går (s. 774): ”4.5.
om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi. stk.
om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.” i betænkning nr. 1510/2009 anføres (s. 804): ”8.
afgøres så hurtigt som muligt. dette skyldes, at en hurtig sagsbehandling
afgørelse af aktindsigtsanmodninger i almindelighed vil være en væsentlig forudsætning for, at offentlighedsloven kan opfylde sin intention om, at medierne ved anvendelsen af loven skal have adgang til at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning…” miljøoplysningsloven regler om aktindsigt i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3,
lovbekendtgørelse nr. 1036 af
når den, som anmod- ningen stiles til, ikke er forpligtet eller kan forpligtes til at give oplysningerne, gøre denne bekendt hermed
med adgangen til at tilkendegive, at oplysningerne ikke bør offentliggøres.” - 15 - miljøoplysningslovens § 2, stk. 3,
310 af 2. maj 2005, som gennemførte miljøoplysningsdirektivet, europa-parlamentets
rådets direktiv 2003/
direktivets konkrete afvejningsre- gel, hvorefter de offentlige interesser, der varetages ved udlevering i hvert enkelt sag om aktindsigt, skal afvejes overfor de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. det foreslås derfor, at direktivets konkrete afvejningsregel indarbejdes for alle offent- lighedslovens
forvaltningslovens undtagelsesbestemmelser… de undtagelsesbestemmelser, der er omfattet af forslaget, er offentlighedslovens … § 12, stk. 1, om undtagelse af oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomi- ske forhold
forretningshemmeligheder m.v.
hensynet til statens sikkerhed m.v. i lov om offentlighed i forvaltningen… myndighederne vil således i alle sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af de pågældende bestemmelser, få pligt til at foretage en konkret afvejning af de mod- stående hensyn…” af bemærkningerne til § 4 c fremgår, jf. folketingstidende 2004-05,
videnskabelige undersøgelser, til at bestemme, at oplysningerne ikke må offentliggøres. dette er en konsekvens af forslaget om at indarbejde direktivets afvejningsregel i loven, hvorefter det ikke vil være muligt at opretholde retskravet i lovens nugældende 4 a. bestemmelsen sikrer i stedet en udtaleret for den, der anmodes om oplysningerne. en tilkendegivelse om, at oplysningerne ikke bør offentliggøres, vil kunne indgå med vægt i myndighedens afvejning af modstående hensyn i afgørelsen om, hvorvidt oplysnin- gerne kan udleveres.” klageret
søgsmålskompetence - 16 - miljøoplysningsdirektivet indeholder i artikel 6, stk. 2, følgende bestemmelse om adgangen til klage
domstolsprøvelse: ”2. ud over den i stk. 1 omhandlede adgang til klage sikrer medlemsstaterne, at den in- formationssøgende har adgang til prøvelse af en afgørelse ved en domstol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt
upartisk organ, som kan efterprøve den pågældende of- fentlige myndigheds handlinger eller undladelser,
hvis afgørelser kan gøres endelige. medlemsstaterne kan endvidere sikre, at tredjeparter, som belastes i forbindelse med of- fentliggørelse af oplysninger,
så har adgang til retsmidler.” regler om hurtig sagsbehandling miljøoplysningslovens § 4, stk. 3, bestemmer: ”§ 4… stk. 3. sager om aktindsigt skal under hensyntagen til en eventuel tidsfrist, som anføres af den, der har fremsat anmodningen, afgøres hurtigst muligt
senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen eller, hvis sagens omfang
komplekse karakter er af en sådan art, at fristen på 1 måned ikke kan overholdes, senest 2 måneder efter modtagel- sen. sager efter stk. 2, hvor der gives afslag på at stille oplysningerne til rådighed i den form, som den, der fremsatte anmodningen, ønsker, skal dog afgøres senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen.” højesterets begrundelse
resultat kæren angår, om a1-a5 (de fem landmænd) har retlig interesse i at få prøvet fødevarestyrel- sens afgørelse af
vederlagsfri adgang til aktuelle oplysninger om bl.a. besætningens ejer, bruger
besæt- ningens geografiske placering. mod betaling er der endvidere adgang til historiske ejerfor- hold. selv om metodeafprøvningsundersøgelsen således alene angiver bedrifternes nummer i chr, vil aktindsigt heri – gennem søgningen i chr – afsløre, at de fem landmænds svinebesæt- ninger var konstateret mrsa-positive. højesteret finder herefter, at disse landmænds forhold berøres i en sådan grad af, at der gives aktindsigt, at de har retlig interesse i at få prøvet, om afgørelsen om aktindsigt i metodeafprøvningsundersøgelsens oplysninger om mrsa-smitte i deres svinebesætninger er gyldig. afvisningspåstandene tages derfor ikke til følge. opsættende virkning for så vidt angår spørgsmålet om at tillægge søgsmålet opsættende virkning, bemærkes ind- ledningsvis, at opsættende virkning i givet fald alene vil forhindre, at der udleveres oplysnin- ger om mrsa-smitte i de fem landmænds svinebesætninger. opsættende virkning vil således ikke forhindre, at der udleveres oplysninger om mrsa-smitte i andre landmænds svinebe- sætninger. fødevarestyrelsen har imidlertid i forbindelse med sin afgørelse om aktindsigt su- spenderet udleveringen af oplysninger om mrsa-smitte for så vidt angår alle de involverede landmænds svinebesætninger, indtil domstolene har taget stilling til spørgsmålet om opsæt- tende virkning i denne sag. fødevareministeriets klagecenter har stadfæstet suspensionen. myndighedernes afgørelse om suspension er ikke til prøvelse under denne sag. - 18 - efter grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt., kan den, der anfægter gyldigheden af en administrativ afgørelse, ”ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling”. som fastslået i højesterets dom af 24. august 1994 (ufr 1994.823) kan domstolene undtagel- sesvis uden udtrykkelig lovhjemmel tillægge et søgsmål vedrørende prøvelse af en admini- strativ afgørelse opsættende virkning. den konkrete afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, må bero på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten
omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, ligesom det må tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering forelig- ger et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed. offentlighedsloven har til formål at sikre åbenhed hos myndighederne for bl.a. at understøtte informations-
ytringsfrihed samt mediernes formidling af informationer til offentligheden (lovens § 1, stk. 1). en hurtig sagsbehandling
afgørelse af aktindsigtsanmodninger vil i al- mindelighed være en væsentlig forudsætning for, at offentlighedsloven kan opfylde sin inten- tion om, at medierne ved anvendelsen af loven skal have adgang til at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning (betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven s. 804). i offentlighedsloven er det derfor fastsat, at en an- modning om aktindsigt skal afgøres snarest muligt
som hovedregel skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage (tidligere 10 dage) efter modtagelsen (lovens § 36, stk. 2,
den tidligere lovs § 16, stk. 2). for at dette i praksis kan lade sig gøre, forudsætter offentlighedsloven bl.a., at den person, oplysningerne angår, ikke er part i aktindsigtssagen,
derfor ikke skal parts- høres i anledning af en anmodning om aktindsigt. i miljøoplysningsloven er der som supple- ment til offentlighedslovens regler fastsat absolutte frister på 1
2 måneder for afgørelse af anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger (lovens § 4, stk. 3). under hensyn til det anførte finder højesteret, at der er en meget væsentlig offentlig interesse i, at udlevering af oplysninger i henhold til en afgørelse om aktindsigt som det helt klare ud- gangspunkt ikke forhindres ved søgsmål om opsættende virkning. efter de foreliggende oplysninger kan det ikke lægges til grund, at de påberåbte skadevirk- ninger i form af sociale konsekvenser for de fem landmænd
deres familier (stigmatisering) - 19 - som følge af offentliggørelse af oplysningen om mrsa-smitte i deres svinebesætninger i 2011 er nærliggende
væsentlige. fødevarestyrelsens afgørelse om aktindsigt af
opsættende virkning, som landsretten udskilte til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253,
de kan derfor ikke behandles under denne kæresag. processuelle spørgsmål landsretten har i sin kendelse anonymiseret navnene på de fem landmænd, herunder de to landmænd, som afgav forklaring under delhovedforhandlingen. dette skal antagelig ses i sammenhæng med, at advokat tyge trier i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om hovedintervention fra dansk journalistforbund som mandatar for kjeld hansen
niels mulvad afgav proceserklæring om at ville håndtere information om de enkelte svinebesætnin- ger, deres ejere
personale fortroligt
om ikke at ville videregive disse oplysninger til for- bundet eller de to journalister. højesteret finder, at en ordning, hvorefter navnet på en part i en civil retssag hemmeligholdes for en anden part, herunder i rettens afgørelser, må kræve lovhjemmel
ikke er et spørgs- - 20 - mål, som parterne ved enighed kan råde over. en sådan lovhjemmel foreligger ikke. højeste- ret har derfor ikke anonymiseret de fem landmænds navne i denne kendelse. sagsomkostninger efter udfaldet
karakteren af de spørgsmål, som højesteret har taget stilling til under denne kæresag, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part i anledning af kæresagen. thi bestemmes: de afvisningspåstande, der er nedlagt af fødevarestyrelsen
af dansk journalistforbund som mandatar for kjeld hansen
niels mulvad, tages ikke til følge. anmodningen fra landbrug & fødevarer som mandatar for a1-a5 om, at søgsmålet tillægges opsættende virkning, tages ikke til følge. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part i anledning af kæresagen.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.