højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. november 2015 sag 255/2014 (
2. afdeling) busselskabet aarhus sporveje ved trafikselskabet midttrafik i/s (advokat carsten led-jensen) mod a (advokat christian riewe) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. december
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, vibeke rønne, hanne schmidt og lars apostoli. påstande parterne har gentaget deres påstande. supplerende sagsfremstilling i landsrettens dom er refereret fra arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af
6. septem- ber 2007 og et brev af
7. september 2012 fra arbejdsskadestyrelsen. i den vejledende udtalelse af
8. september 2007 anførte arbejdsskadestyrelsen bl.a.: ”vi er ved brev af
9. april 2004 blevet bedt om en udtalelse om méngraden og erhvervs- evnetabet efter erstatningsansvarslovens §
10. styrelsens ortopædkirurgiske, neurologiske og psykiatriske speciallægekonsulenter har medvirket til at vurdere méngraden. - 2 - andre sager vi er bekendte med, at der har været flere andre arbejdsskadesager efter arbejdsskade- sikringsloven. arbejdsskadestyrelsen har ved afgørelse af
11. december 2005 vurderet det varige fysi- ske mén som følge af den aktuelle ulykke til 8 procent. … vi er endvidere bekendt med, at arbejdsskadestyrelsen ved afgørelse af
12. juli 2007 har fastsat as tab af erhvervsevne til i alt 90 procent, og at erhvervsevnetabet som følge af den aktuelle ulykke er skønsmæssigt 45 procent. sagsfremstilling det fremgår af sagens akter, at a den
13. april 2004 i sin bil blev påkørt af en bus på vej til arbejde. efter sammenstødet var a kortvarigt bevidstløs og havde smerter i højre hofte og i nakken. han blev set på skadestuen på århus sygehus. a har siden 1990 været ansat ved århus sporveje. i perioden 1990-2002 var han bus- chauffør, men siden 2002 har han arbejdet i garagen på grund af adskillige arbejdsska- der, som har påvirket ham i en sådan grad, at han ikke længere var i stand til at arbejde som chauffør. efter det aktuelle ulykkestilfælde blev a sygemeldt, og han har ikke siden genoptaget arbejdet. han blev med virkning fra
14. juli 2005 på grund af følgerne efter denne og tid- ligere skader bevilget førtidspension af århus kommune. … begrundelse for erhvervsevnetab … vi skal vurdere, hvad a ville kunne tjene, hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hans indtægtsmuligheder med skaden. der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt vægt på, at a siden 1990 har arbejdet ved århus sporveje, men at han ophørte med dette arbejde efter den aktuelle ulykke. vi har endvidere lagt vægt på, at han forud for den aktuelle ulykke havde ændret ar- bejdsfunktion som følge af en række psykiske belastninger, han havde været udsat for som buschauffør. han kunne således ikke længere psykiske klare arbejdet som bus- chauffør. … vi har vurderet, at den aktuelle ulykke er den udløsende faktor for, at a ophører med sit arbejde og en medvirkende årsag til, at han tilkendes førtidspension. - 3 - vi har endvidere vurderet, at en anden væsentlig årsag til pensionstilkendelsen er den længere række af psykiske belastninger, som a var udsat for under sit arbejde som chauffør. vi har vurderet, at a har et betydeligt samlet erhvervsevnetab, og at cirka halvdelen kan tilskrives den aktuelle ulykke. vi finder på den baggrund, at erhvervsevnetabet som følge af ulykken den
15. april 2004 er på skønsmæssigt 45 procent.” i brevet af
16. september 2012 til as advokat anførte arbejdsskadestyrelsen bl.a.: ”de anmoder om, at arbejdsskadestyrelsen oplyser, om bedømmelsesgrundlaget i den vejledende udtalelse af
17. april 2012 er det samme som bedømmelsesgrundlaget i afgø- relsen af
18. juli
19. de anmoder herunder om at få oplyst, hvad grundlaget er for den ændrede vurdering af, om de aktuelle skadefølger har været den udløsende faktor. det kan oplyses, at såvel det lægelige som det erhvervsmæssige grundlag for de to vur- deringer er ens. ved vores tidligere vurdering af 2007 vurderede vi, at den aktuelle ulykke var den udlø- sende faktor i forhold til, at a ophørte med sit arbejde og en medvirkende årsag til, at han tilkendes førtidspension. vi vurderede endvidere, at en anden væsentlig årsag til pensionstilkendelsen var en lang række psykiske belastninger, som a tidligere var udsat for. grundet aktuelle sags bilag med parternes anbringender har sagen været gennemgået på ny og drøftet med faglig chef pernille hershøj. det er efter denne fornyede gennemgang vores opfattelse, at aktuelle skade måske nok tidsmæssigt set var en udløsende faktor, men at aktuelle skade rent årsagssammenhængsmæssigt kun yderst begrænset omfang medvirker til det ringe funktionsniveau grad. således har vi lagt vægt på, at as funktionsniveau er særdeles ringe og erhvervsevnen som følge heraf yderst begrænset eller ophævet altovervejende grundet de ikke skade- relaterede psykiske gener og den omfattende medicinering. vi har herunder fundet, at de beskrevne kognitive følger også delvis skyldes disse faktorer. vi har ved ovennævnte vurdering lagt vægt på beskrivelserne i de lægelige og kommu- nale akter af ptsd-symptomer, rysten, black-outs og generaliseret angst, som bevirker, at a ikke tør gå udenfor hjemmet og ikke ønsker kontakt til andre mennesker. disse er efter vores vurdering ikke relateret til aktuelle skade. vi vurderer, at de skaderelaterede nakke- og hoftegener ikke har betydende indflydelse på funktionsniveauet.” - 4 - højesterets begrundelse og resultat sagen angår as krav mod arbejdsgiveren busselskabet aarhus sporveje om yderligere erstat- ning for erhvervsevnetab efter reglerne i erstatningsansvarsloven i anledning af en arbejds- ulykke den
20. april
21. tvisten angår alene, om a har krav på, at det ved opgørelsen af er- statningskravets størrelse lægges til grund, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken er 45 %. parterne var oprindeligt også uenige om, hvorvidt as krav på tilskadekomstpension for tjenestemænd skulle fratrækkes i differencekravet på erhvervsevnetabserstatning. efter at højesteret ved dom af
22. april 2014 (ufr 2014.2011) i en anden sag havde fastslået, at der ikke skulle ske nedsættelse som følge heraf, var dette ikke længere et spørgsmål i sagen. det er as opfattelse, at arbejdsgiveren som følge af bindende tilkendegivelser i brevene af
23. oktober 2008 og
24. november 2008 fra kommuneforsikring a/s, der var arbejdsgiverens for- sikringsselskab, er afskåret fra at anfægte, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken var 45 %. derudover er det hans opfattelse, at han har godtgjort, at erhvervsevnetabet, som er forårsaget af ulykken, ikke er mindre end 45 %. busselskabet aarhus sporveje er uenig i begge synspunkter. brevene af
25. oktober 2008 og
26. november 2008 fra kommuneforsikring a/s ved brevet af
27. januar 2008 opgjorde as advokat på opfordring fra kommuneforsikring as krav på resterhvervsevnetabserstatning til 933.268 kr. opgørelsen var baseret på, at erhvervs- evnetabet var på 45 %. kommuneforsikring afregnede ved brev af
28. oktober 2008 erstat- ningen og udbetalte bl.a. 371.587 kr. i erhvervsevnetabserstatning. også forsikringsselskabets opgørelse var baseret på et erhvervsevnetab på 45 %, men selskabet havde bl.a. ikke kunnet anerkende, at tilskadekomstpensionen for tjenestemænd ikke var fratrukket i erhvervsevne- tabserstatningen. på baggrund af en fornyet henvendelse fra as advokat fastholdt kommune- forsikring i et brev af
29. november 2008 sin erstatningsopgørelse. da der ikke blev opnået enighed om størrelsen af erstatningen, anlagde a denne sag. højesteret finder, at kommuneforsikring ikke udtrykkeligt har anerkendt størrelsen af det erhvervsevnetab, som er en følge af arbejdsulykken i
30. kommuneforsikring har ikke gi- vet tilsagn om som differenceerstatning at betale mere end 371.587 kr. i erhvervsevnetabs- erstatning, og højesteret finder i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige principper, - 5 - at forsikringsselskabet ikke er bundet af de mellemregninger og forudsætninger, der lå til grund for selskabets erstatningsopgørelse, som a ikke accepterede. selv om grundlaget for beregningen var en erhvervsevnetabsprocent på 45, finder højesteret således, at denne bereg- ningsfaktor ikke er bindende under en efterfølgende tvist mellem parterne om yderligere er- statning, jf. herved også højesterets dom af
31. april 2015 (ufr 2015.2497). busselskabet aarhus sporveje er derfor ikke afskåret fra at anfægte, at erhvervsevnetabsprocenten som følge af arbejdsulykken er mindre end
32. erhvervsevnetabsprocenten som følge af arbejdsulykken a havde som følge af overfald og andre traumatiske hændelser i forbindelse med sit arbejde allerede inden arbejdsulykken den
33. april 2004 symptomer på posttraumatisk stress syndrom. han var som følge heraf i 2002 blevet overført fra arbejde som buschauffør til arbejde i ar- bejdsgiverens garageanlæg. han har ikke siden arbejdsulykken i 2004 været i stand til at gen- optage sit arbejde og blev i 2005 tilkendt førtidspension. i sin vejledende udtalelse af
34. september 2007 efter erstatningsansvarslovens § 10 skønnede arbejdsskadestyrelsen, at as erhvervsevne var reduceret med 90 %, og at halvdelen af er- hvervsevnetabet (45 %) skyldtes arbejdsulykken den
35. april 2004, som blev anset for at have reaktiveret hans tidligere psykiske traumer. vurderingen af, at arbejdsulykken havde reaktive- ret tidligere psykiske traumer og udløst en posttraumatisk stresstilstand mv. med erhvervsev- netab til følge, havde støtte i de to speciallægeerklæringer, som forelå, da udtalelsen blev af- givet. også i sin afgørelse af
36. juli 2007 i arbejdsskadesagen havde arbejdsskadestyrelsen fastsat den del af erhvervsevnetabet, der skyldtes arbejdsulykken i 2004, til 45 %. til brug for retssagen er arbejdsskadestyrelsen blevet anmodet om en fornyet udtalelse efter erstatningsansvarslovens §
37. af den fornyede udtalelse af
38. april 2012 fremgår, at styrel- sen ikke har ændret sit tidligere skøn over det samlede erhvervsevnetab (90 %), men har æn- dret skønnet over den del af tabet, som skyldes arbejdsulykken i 2004, således at erhvervsev- netabet som følge heraf er nedsat fra 45 % til 15 %. arbejdsskadestyrelsen har skønnet, at as posttraumatiske stresstilstand overvejende må henregnes til tidligere hændelser på arbejdet, og at ulykken i 2004 kun medførte en mindre forværring. arbejdsskadestyrelsen var opmærk- som på, at han på ulykkestidspunktet arbejdede i garageanlægget, men fandt det ”usandsyn- - 6 - ligt, at han – selv uden aktuelle skade – kunne have fortsat dette arbejde”. arbejdsskadestyrel- sen har oplyst, at det lægelige og erhvervsmæssige bedømmelsesgrundlag for udtalelserne fra 2007 og 2012 er ens. retslægerådet har i erklæringer fra 2013 og 2014 anført bl.a., at det er retslægerådets indtryk, at a trods symptomer på posttraumatisk stress syndrom forud for arbejdsulykken den
39. april 2004 kunne passe sit arbejde i garageanlægget. retslægerådet har ikke fundet det muligt at udtale sig om prognosen for as psykiske lidelse inden ulykken, men posttraumatiske stresstil- stande har generelt en dårlig prognose. yderligere har retslægerådet udtalt, at det er sandsyn- ligt, at ulykken har medvirket til den forværring af as tilstand, som er beskrevet i den psykia- triske speciallægeerklæring, og at det er velkendt, at nye traumatiske oplevelser kan reaktivere tidligere psykiske traumer med forværring til følge. særligt under hensyn til, at arbejdsskadestyrelsens ændrede skøn fra 2012 over den del af det samlede erhvervsevnetab, som skyldes arbejdsulykken i 2004, ikke har støtte i nye lægelige eller erhvervsmæssige oplysninger, og at vurderingen heraf ikke støttes af retslægerådets erklæringer, har der efter højesterets opfattelse ikke været tilstrækkeligt grundlag for ar- bejdsskadestyrelsens ændring af sit oprindelige skøn. på den anførte baggrund finder højesteret, at a har godtgjort, at halvdelen af det samlede er- hvervsevnetab på 90 % skal henføres til arbejdsulykken den
40. april 2004, således at denne ulykke i overensstemmelse med arbejdsskadestyrelsens vurdering i udtalelsen af
41. septem- ber 2007 må anses for årsag til et erhvervsevnetab på 45 %. med denne begrundelse stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal busselskabet aarhus sporveje ved trafikselskabet midttrafik i/s betale 60.000 kr. til a. - 7 - de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse, og sag- somkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.