← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- ana udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── dom afsagt den

  1. januar 2001 sag h 78/1999 tv2/reklame a/s (advokatfuldmægtig elise ross-hansen) mod sommerland sjælland a/s (advokat claus kenneth lund) - 2 - i sommeren 1997 bragte sagsøgeren, tv2/reklame (i det følgende: tv2), en landsdækkende reklamekampagne for sagsøgte, sommerland sjælland a/s (i det følgende: sommerland). tv2 og sommerland havde sammen forhandlet vilkårene for kampagnen, navnlig vederlaget herfor, som skulle beregnes efter sommerlands "samlede besøgstal" i
  2. den endelige aftale blev "for sommerland" underskrevet af mediebureauet carat danmark a/s (i det følgende: carat), som mod at oppebære provision fra sommerland stod for den nærmere bestilling af visninger i forskellige reklameblokke i forhold til kampagnens målgruppe. under denne sag skal der tages stilling til, om tv2 kan afkræve sommerland vederlaget for reklamekampagnen, og om dette skal beregnes efter det samlede antal besøgende, eller kun efter antallet af betalende besøgende. der skal i den forbindelse tages stilling til, om sommerland er bundet af tv2's standardvilkår, der bl.a. indeholder bestemmelser om værne- ting ved sø- og handelsretten og om renter ved forsinket betaling. sagsfremstilling: sommerland, der er en forlystelsespark navnlig for familier med børn, henvendte sig i februar 1997 til tv2 vedrørende en reklamekampagne. hidtil havde sommerland haft reklameaftaler med tv2 regionerne, og nu ønskede sommerland en landsdækkende tv-kampagne. den
  3. februar 1997 holdt sommerlands direktør, søren klintrup, et møde med peter olafsson fra tv2 og jacob holm fra tv2 regionerne. på mødet forhandlede man de nærmere vilkår for reklamekampagnen og enedes om, at der skulle indgås en såkaldt split-risk aftale, hvor veder- laget for kampagnen beregnes på baggrund af den meromsætning, som kampagnen bevirker for annoncøren. mediet og annoncøren deler således den økonomiske risiko, hvis kampagnen ikke skulle få den forventede virkning, og mediet får omvendt andel i meromsætningen, hvis kampagnen går godt. denne form for prisberegning forudsætter, at annoncørens produkt er målbart, og anvendes f.eks. ved reklame for cd'er, hvor virkningen af en annoncekampagne kan måles direkte i salgstallene. efter mødet fremsendte tv2 et udateret oplæg til en aftale til sommerland. heraf fremgik bl.a. følgende: - 3 - "kampagne-budget: 600.000 eksl. moms periode : uge 23-26 ... tv2/reklame er royalty-berettiget af det samlede besøgstal, der ligger over 140.000 besø- gende. afregningsperioden er lig attraktionens åbningsperiode. sommerland sjælland faktureres ved kampagnens start 240.000 kr. som forudbetaling, derefter faktureres som følger: antal besøgende royalty til tv2/reklame 140.000-180.000 stk. kr. 15,- pr. stk. 180.000- kr. 5,- pr. stk. ved fakturering modregnes ovenstående forudbetaling, der dog er garanteret mindstesum for kampagnen. fakturaer fremsendes via et ... reklame- eller mediebureau, og der ydes bureau- provision på denne omsætning." peter olafsson fra tv2 og søren klintrup fra sommerland drøftede telefonisk oplægget og mu- ligheden for at rykke kampagnen til ugerne 24-
  4. ved skrivelse af
  5. april 1997 sendte sommerland tv2's oplæg til aftalen til carat med anmodning om carats kommentarer. den
  6. april 1997 skrev peter juul ottesen fra carat bl.a. følgende til sommerland ved søren klintrup: "for god ordens skyld vil jeg bekræfte vores aftale pr. telefon vedrørende jeres tv kampagne på tv2 (split-risk aftalen). vi formidler kampagnen for dig for 4% samt følger kampagnen og udformer en evaluerings- rapport for dig for 4.000 kr. ved kampagnens start betales 240.000 kr. derudover kan jeg fortælle dig, at jeg dags dato har fået konfirmeret, at vores forsikring af jeres kampagne er på plads - så vi nu kan få ordnet det rent praktiske med dig." - 4 - carat tog herefter kontakt til tv2, og efter telefoniske drøftelser mellem peter olafsson fra tv2 og claus lorentzen fra carat faxede tv2 den
  7. maj 1997 den endelige tekst til aftalen til carat. heri var kampagneperioden rykket til uge 24-
  8. afregningsperioden og faktu- reringsvilkårene var uændrede i forhold til det oplæg, som tv2 havde sendt til sommerland. beregningsgrundlaget for vederlaget var således fortsat sommerlands "samlede besøgstal". i forhold til oplægget var der bl.a. tilføjet en bestemmelse om løbende indrapportering af besøgstallet i afregningsperioden. i afsnittet vedrørende un derskrift, hvor claus lorentzen fra carat har underskrevet, hedder det: "ovenstående accepteres og bookes. dato: 21/5-97 [sign.] claus lorentzen for sommerland sjælland" carat sendte sommerland en faktura på den aftalte forudbetaling på 240.000 kr. ekskl. moms. reklamekampagnen blev bragt på tv2 i ugerne 24-27 (fra den
  9. juni til den
  10. juli 1997). ved skrivelse af
  11. oktober 1997 til tv2 oplyste sommerland, at det totale antal besøgende for sæsonen 1997 havde været 174.712, heraf betalende besøgende 153.937 og børn under tre år og fribilletter 20.
  12. dette samlede besøgstal blev af sommerland indberettet til dan- marks turistråd i november
  13. tv2 rejste herefter over for sommerland krav om yderligere betaling for reklamekampagnen på 298.222,50 kr. beløbet fremkommer således: antallet af besøgende over 140.000 174.712 - 140.000 34.712 x kr. 15 kr. 520.680,00 - de forudbetalte kr. 240.000,00 kr. 280.680,00 - 5 - - 15% bureauprovision kr. 42.102,00 subtotal kr. 238.578,00 moms kr. 59.644,50 i alt kr. 298.222,50 sommerland afviste dette krav under henvisning til, at det forudbetalte beløb på 240.000 kr. dækkede et besøgstal på op til 156.000, og at beregningen af prisen efter sommerlands opfattelse skulle ske på baggrund af antallet af betalende besøgende, der som nævnt ovenfor var 153.
  14. tv2 og sommerland forhandlede herefter om en forligsmæssig løsning uden at nå til enighed. i forbindelse med disse forhandlinger udleverede sommerland et notat, som opgjorde det totale antal besøgende i 1996 til 146.433, hvilket tal var indberettet til danmarks turistråd. antallet af betalende besøgende for samme år var opgjort til 134.
  15. efter anmodning fra tv2 fremkom sommerland endvidere med en revisorpåtegnet opgørelse over besøgstallet, der nu angav de betalende besøgende til 106.666 i 1996 og 144.209 i
  16. under sagen har sommerland fremlagt en oversigt over antallet af besøgende for perioden fra 1986/87 til 1997/98, der viser, at det samlede årlige besøgstal gennemsnitligt har udgjort 136.092, mens det årlige antal betalende besøgende gennemsnitligt har udgjort 133.
  17. tv2 fremsendte den
  18. juli 1998 en faktura til carat med krav om betaling af det ovenfor nævnte beløb på 298.222,50 kr. og angav samtidig, at morarenter ville påløbe ved betaling efter
  19. august
  20. carat viderefakturerede den
  21. juli 1998 beløbet til sommerland, fratrukket bureauprovision på 15% og med tillæg af den provision på 4%, som sommerland skulle betale carat. betalingsfristen blev angivet til den
  22. august 1998, og det blev angivet, at der ved betaling efter denne dato ville blive krævet morarenter på 2% pr. påbegyndt måned i overensstemmelse med tv2's standardvilkår. carat har den
  23. januar 1999 afvist at betale fakturaen fra tv2, førend tvisten mellem tv2 og sommerland er afgjort. ved skrivelse af
  24. februar 1999 har tv2 over for sommerland fremsat krav om betaling af 298.222,50 kr. og afgivet krav om morarenter på 2% pr. måned ved forsinket betaling. - 6 - tv2's standardvilkår følgende fremgår bl.a. af tv2's standardvilkår (kaldet "priser og betingelser") vedrørende køb af reklametid: "når en tv-kampagne skal bookes hos tv2/reklame, sker det gennem et reklame- eller mediebureau. bureauets opgave er bl.a. at sikre, at de opstillede mål for påvirkning af annoncørens målgruppe bliver opnået. bureauet varetager derfor opgaven med at bestille visninger i de reklameblokke, der opfylder disse mål. derudover er det bureauets funktion at stå for betaling af reklamekampagnen." det hedder vedrørende booking: "bestilling af reklametid på tv2/reklames ordreseddel eller elektronisk bestilling er en booking og dermed bindende for ordregiver." som ordregiver defineres: "en person eller virksomhed, der hos tv2/reklame bestiller udsendelse af tv-reklame." om afbestilling/flytning hedder det: " reklamesendetiden kan ikke overdrages" vedrørende provision og betalingsbetingelser anføres: "der gives 15% provision til de ... af tv2/re- klame godkendte reklame- og mediebureauer. provisionen fratrækkes ved tv2/reklames fakturering af den provisionsberettigede. betalingsbetingelser er visningsuge + 21 dage. ved for sen betaling tillægges morarente på 2% af fakturabeløbet pr. påbegyndt måned." vedrørende værneting fremgår det, at enhver tvist mellem ordregiver og tv2 i anledning af parternes aftale afgøres ved sø- og handelsretten. - 7 - forklaringer: markedschef for tv2 peter olafsson har bl.a. forklaret, at køb af reklametid normalt sker gennem mediebureauer, der booker ordren og forestår placeringen af reklametiden. når mediebureauet booker, er bureauet ordregiver og hæfter i forhold til tv
  25. en split-risk aftale er en særlig aftaleform, som tv2 tilbyder nye annoncører, der er usikre på virkningen af tv-reklame. split-risk aftaler indgås i modsætning til almindelige reklameaftaler normalt direkte med annoncøren, fordi der kræves et nærmere kendskab til annoncøren for at kunne vurdere risikoen ved aftalen. når der er koblet et mediebureau på den foreliggende aftale, skyldes dette alene praktiske årsager, da det er en indvik- let procedure at booke annoncer hos tv2, fordi der er forskellige deadlines, der skal overholdes, og fordi det er kompliceret at tilrettelægge booking i de enkelte reklameblokke i forhold til målgruppen. man tilskynder derfor annoncøren til at gå via et mediebureau ved at give bureauet en provision på 15%, som bureauet videregiver til annoncøren. afregningen sker gennem mediebureauet. tv2 sender faktura til mediebureauet, der viderefakturerer til annoncøren. på mødet den
  26. februar 1997 fik søren klintrup udleveret og gennemgået tv2's standardvilkår, som altid gives til nye kunder, ligesom han fik forklaret princippet i en split-risk aftale nærmere. søren klintrup sagde, at det gennemsnitlige antal besøgende pr. år var 150.000- 200.000, og at besøgstallet i 1996 havde været 146.
  27. søren klintrup gav ikke no- gen forklaring på, hvorfor tallet var lavere i
  28. han havde ingen grund til at betvivle søren klintrups oplysninger. søren klintrup nævnte, at 75% af de besøgende kommer igen. de talte ikke om kontrol af tallene under mødet, kun at tallene skulle komme fra danmarks turistråd. tærskelværdien blev fastsat til 140.000, fordi der skulle startes forsigtigt op, idet vejret er en afgørende faktor ved den pågældende type af forlystelse. den anden tærskelværdi på 180.000 blev fastsat på grundlag af søren klintrups oplysninger om det gennemsnitlige besøgstal, og søren klintrup gav udtryk for, at dette ikke var noget urealistisk tal. de talte kun om "besøgende", og der blev på intet tidspunkt sondret mellem betalende og ikke-betalende besøgende. søren klintrup fortalte ham på et tidspunkt, at klintrup havde henvendt sig til carat, og han blev efterfølgende kontaktet af claus lorentzen fra carat, der oplyste, at han repræsenterede sommerland. han sendte et nyt kampagneoplæg til claus lorentzen, hvor kampagneperioden - 8 - var rykket. dette oplæg blev kun sendt til claus lorentzen. han har skrevet teksten "accepteres og bookes for sommerland sjælland" i den tekst til aftalen, som blev sendt til carat ved fax af
  29. maj
  30. det er hans opfattelse, at carat hav- de fuldmagt til at underskrive for sommerland, fordi søren klintrup forinden havde oplyst, at sommerland var gået til carat. der findes ikke nogen anden ordrebestilling end denne aftale. det var først, da han modtog søren klintrups opgørelse af
  31. oktober 1997 over besøgstallene, at han blev gjort bekendt med sondringen mellem betalende og ikke- betalende besøgende. han foreslog sommerland et forlig for at få en mindelig løsning på sagen. han mente, det var rimeligt, at tv2 fik betaling for den tilvækst i besøgstallet, som kampagnen havde bidraget med, og han betingede sig derfor en revisorpåtegnet opgørelse over be- søgstallet. da han modtog denne opgørelse, kunne han se, at tallene ikke stemte overens med det, som søren klintrup tidligere havde oplyst, idet den reelle tilvækst af besøgende fra 1996 til 1997 var meget højere og derfor burde medføre en højere pris for kampagnen. derfor øn- skede han ikke at indgå forlig. carat var på intet tidspunkt inddraget i disse forhandlinger. søren klintrup har bl.a. forklaret, at han var direktør for sommerland i 1996/97 og stod for sommerlands markedsføring. sommerland er en blanding af tivoli og skovtur. der betales entré, hvorefter alle aktiviteter er gratis. det er muligt at købe mad og drikkevarer på stedet. der er forskel på prisen for forskellige grupper, f.eks. børn, der kommer gratis ind, hvis de er under tre år, og pensionister, ligesom der ydes grupperabat. ca. 10% af de besøgende er gratister. betalende besøgende får en nummereret billet. fribilletter optælles, mens børn under 3 år ikke tælles. på mødet den
  32. februar 1997 drøftede han med peter olafsson, hvilket besøgstal der skulle være udgangspunk- tet for kampagnen. han oplyste, at 140.000 betalende besøgende ville være tilfredsstillende. dette tal var baseret på antallet af besøgende gennem årene og var ud- tryk for gennemsnitstallet for en rimelig sæson. han mener bestemt, at han udtrykkeligt sagde "betalende" besøgende. entréindtægten er den væsentligste indtægtskilde, og der er derfor ikke nogen idé i at betale vederlag til tv2 for ikke-betalende gæster. der er dog også en vis indtjening på de ikke- betalende besøgende ved salg af is, mad og drikkevarer. entréindtægten udgør ca. 75% af hver 100 kr., sommerland tjener, mens de resterende 25% er indtægt på salg af varer. - 9 - han husker ikke, om de talte om en over/undergrænse for besøgstallet, men han mener, at han nævnte, at besøgstallet i det bedste år havde været 189.000 og i det dårligste 107.
  33. han mener ikke, at de talte om, hvordan sommerland registrerede sine gæster, eller om, hvordan besøgstallet blev indberettet. afslutningen på mødet blev, at peter olafsson skulle komme med et oplæg til split-risk aftalen. han hæftede sig ikke ved ordene "det samlede besøgstal" i oplægget. han kendte til standardvilkårene fra reklameaftalerne med tv øst og tv lorry, men har ikke hæftet sig specielt ved værnetingsklausulen eller bestemmelsen om morarenter. han vil ikke udelukke, at han fik udleveret et eksemplar af standardvilkårene på mødet den
  34. februar 1997, ellers ville han have bedt om at få dem. han havde en forventning om, at tv2's standardvilkår gjaldt, men mener ikke, at det blev drøftet på mødet. han sendte oplægget til carat på grund af tv2's regler om, at reklameaftaler skal gå gennem et mediebureau, og fordi sommerland derved kunne opnå rabat. han har aldrig set den endelige split-risk aftale. tv2 skulle først have det endelige besøgstal, når sæsonen var slut. det er kun det totale antal besøgende, som indberettes til danmarks turistråd. rådet offentliggør tallene, som i et vist omfang består af pral af hensyn til konkurrenterne, og som derfor ikke er udtryk for det reelle antal besøgende. hans opgørelse til tv2 indeholder tallene for både betalende og ikke-betalende besøgende, fordi tv2 ved en henvendelse til danmarks turistråd alene ville få oplyst det samlede antal besøgende. det er hans opfattelse, at et mediebureau er en slags gennemfaktureringsanstalt, som står for alt det praktiske. det er endvidere hans opfattelse, at split-risk aftalen blev indgået mellem sommerland og tv2, og at sommerland blev bundet ved aftalen. mediebureauet kom ind bagefter som rådgiver. når han ikke inddrog carat i de efterfølgende drøftelser om opgørelsen af besøgstallet, var det, fordi han mente, at det var sommerland selv, som havde indgået aftalen med tv
  35. jacob holm har bl.a. forklaret, at han arbejder for tv2 regionerne. han deltog i mødet den
  36. februar 1997, idet sommerland på det tidspunkt var hans kunde. han har i sine notater fra mødet anført, at minimum/maksimum antallet af besøgende var 150.000-200.000, og at det blev oplyst på mødet, at antallet af besøgende i 1996 havde været 146.
  37. han har ikke noteret noget vedrørende rabatbilletter eller gratister og har ikke hørt om nogen anden - 10 - betegnelse for gæsterne end "besøgende". man kalkulerede med 140.000-180.000 besøgende i den pågældende sæson, men han ved ikke, hvem der nævnte dette tal. direktør for carat peter juul ottesen har bl.a. forklaret, at et mediebureau er kundens rådgiver og forlængede arm i relation til køb af reklamer. bureauet følger reklamekampagnen på kundens vegne og overvåger, at kunden får det aftalte antal spots på de rigtige tidspunkter. carat er alene formidler af reklameaftaler, og oprindelig kaldte han da også virksomheden for et formidlingsbureau. han blev ringet op af søren klintrup fra sommerland, der ønskede at få lavet en aftale med tv2 gennem carat for at få provision. søren klintrup spurgte, hvad han ville tage for at lade opgaven gå gennem carat. den omtalte forsikring er en kautionsforsikring. han forsikrer alle kunder, fordi han over for nogle medier hæfter for kundens betaling. det var sommerland som sådan, han forsikrede - ikke den konkrete aftale. han fik fremsendt det tilbud, der var forhandlet mellem tv2 og sommerland. der blev rettet nogle få ting i aftalen, fordi kampagnen skulle rykkes. aftalen er indgået på sommerlands vegne, da carat ikke må optræde som selvstændig forhandler af reklametid. han mener ikke, at carat hæfter for aftalen i forhold til tv
  38. han modtager faktura fra det pågældende medie og foretager viderefakturering til kunden, der får godskrevet den fulde provision. han tager selv provision af kunden, hvilket skal fremgå af fakturaen i overensstemmelse med konkurrencerådets regler. herudover har bureauet en li- kviditets- og rentefordel ved at opkræve beløbet af annoncøren en måned, før betalingen til mediet forfalder. fremgangsmåden er kutyme i reklamebranchen, ikke kun i forhold til tv- reklamer, men også ved reklamer i dag- og ugeblade. claus lorentzen har bl.a. forklaret, at han, der da var ansat i carat, har underskrevet split-risk aftalen. han husker ikke, om han talte med søren klintrup forinden, men der er stor sandsynlighed herfor, da det er almindelig praksis at tale med kunden, inden en aftale under- skrives. ole weirum har bl.a. forklaret, at han har været revisor for sommerland i 15 år. sommerland anvender billetter med fortløbende numre, og hver dag noteres start- og slutnummeret på de solgte billetter. alle betalende besøgende får den samme type billet. man kan tælle antallet af - 11 - betalende besøgende. børn under tre år registreres ikke. priserne er lavere efter kl. 16 end før dette tidspunkt. da priserne er forskellige, og da der også ydes grupperabat, kan man ikke beregne eller kontrollere omsætningen ud fra antallet af solgte billetter. der anvendes ikke noget kasseapparat, og sommerlands bogføring bygger derfor alene på opgørelsen af kassebeholdningen. besøgende, der ikke betaler entré, genererer også omsætning. en besøgende lægger i gennemsnit 35 kr. ved siden af entréen. påstande: tv2 har nedlagt påstand om, at sommerland dømmes til at betale 298.222,50 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med tillæg af rente 24% p.a. fra den
  39. august 1998, subsidiært med tillæg af procesrente fra den
  40. september 1998, mest subsidiært med tillæg af procesrente fra den
  41. marts
  42. sommerland har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. anbringender: tv2's advokat har gjort gældende, at split-risk aftalen er indgået mellem tv2 og sommerland. vilkårene for aftalen blev forhandlet endeligt på plads mellem tv2 og sommerland, og først derefter henvendte sommerland sig til carat for at opnå rabat og rådgivning. det må lægges til grund, at sommerland herved gav carat fuldmagt til at indgå den formelle aftale med tv2 om køb af reklametid på de vilkår, der allerede var forhandlet på plads med tv
  43. dette fuldmagtsforhold bekræftes ved carats telefax af
  44. april 1997 og peter juul ottesens forklaring. carat underskrev split-risk aftalen i sommerlands navn, hvilket fremgår af formuleringen "for sommerland sjælland" i underskriftsdelen af aftalen. faktureringen gennem carat ændrer ikke herved. denne fremgangsmåde, der er begrundet i praktiske og historiske årsager, er sædvanlig inden for branchen, og bureauprovisionen blev videregivet til sommerland som fastsat i aftalen. at sommerland også selv har anset sig som aftalepart i forhold til tv2, bekræftes af, at sommerland indrapporterede besøgstallet direkte til tv2 i henhold til split- risk aftalen, og at sommerland efterfølgende forhandlede direkte med tv2 om forståelsen af aftalevilkårene og om muligheden for en forligsmæssig løsning. sommerlands daværende direktør, søren - 12 - klintrup, har da også forklaret, at aftalen efter hans opfattelse var indgået mellem sommerland og tv2, og at carat blot var en gennemfaktureringsanstalt. tv2's standardvilkår må anses for vedtaget af parterne som en del af aftalen. det må lægges til grund, at søren klintrup på mødet den
  45. februar 1997 i forbindelse med parternes forhandlinger fik udleveret disse vilkår, der derfor blev en del af aftalegrundlaget. carat, der optrådte som fuldmægtig for sommerland, kendte også disse vilkår, og denne viden binder ifølge fuldmagtsreglerne sommerland som fuldmagtsgiver. søren klintrup var bekendt med de identiske betingelser i tv2 regionernes standardvilkår og gik ifølge sin egen forklaring ud fra, at disse vilkår også var gældende for aftalen med tv
  46. sø- og handelsretten er derfor aftalt som værneting for sagen. beregningsgrundlaget for split-risk aftalen er sommerlands samlede besøgstal, inklusive børn under tre år og fribilletter. dette følger direkte af ordlyden i såvel oplægget som den endelige aftale, idet formuleringen "samlede besøgstal" naturligt må forstås som alle besøgende. efter forklaringerne fra peter olafsson og jacob holm må det endvidere lægges til grund, at tv2 under forhandlingerne ikke blev gjort bekendt med sommerlands sondring mellem betalende og ikke-betalende besøgende, men at søren klintrup tværtimod oplyste et besøgstal på 146.000, hvilket svarede til det samlede besøgstal, som var indberettet for 1996 til danmarks turistråd. søren klintrups forklaring herom er uklar og kan ikke tillægges særlig vægt, og sommerland må under alle omstændigheder være nærmest til selv at bære risikoen for, at sondringen ikke kom til udtryk i aftalen. prisen for kampagnen skal således beregnes på grundlag af det samlede besøgstal på 174.712, som sommerland selv har indberettet til danmarks turistråd. dette tal må som det officielle tal tillægges afgørende vægt. tv2 har derfor krav på betaling af yderligere 298.222,50 kr. da tv2's standardvilkår må anses for vedtaget mellem parterne, kan tv2 kræve morarente på 24% p.a. forrentning skal ske med virkning fra den
  47. august 1998, idet tv2 i sin faktura til carat har gjort opmærksom på, at morarenter ville påløbe ved betaling efter denne dato. carat har i sin faktura til sommerland gentaget dette rentepåkrav. forfaldsdagen er i carats faktura angivet til den
  48. august 1998 og i tv2's faktura til den
  49. august
  50. subsidiært må tv2 derfor i medfør af rentelovens ⌡ 3, stk. 1 og 2, være berettiget til procesrente fra den
  51. september
  52. - 13 - ved skrivelse af
  53. februar 1999 har tv2 fremsat krav om betaling og samtidig afgivet rentepåkrav, og mest subsidiært gøres det derfor gældende, at tv2 i medfør af rentelovens ⌡ 3, stk. 2 kan kræve procesrente fra den
  54. marts
  55. sommerlands advokat har gjort gældende, at den foreliggende aftale er indgået mellem tv2 og carat, og at sommerland derfor ikke er rette sagsøgte. det bestrides ikke, at alle forhandlinger om aftalen er foregået mellem tv2 og sommerland, men dette medfører ikke i sig selv, at aftalen også må anses for indgået mellem disse to parter. det bestrides, at carat havde fuldmagt til at indgå aftalen på sommerlands vegne. kor- respondancen mellem carat og sommerland kan alene tages som udtryk for, at carat ønskede at sikre sig kunden, før kampagnen blev bestilt hos tv
  56. det forhold, at carat tegnede en forsikring af sommerlands kampagne, viser at carat var klar over, at bureauet hæftede over for tv2, og fakturaen fra tv2 blev da også sendt direkte til ca- rat, der først herefter fakturerede sommerland. såfremt der havde været tale om et fuldmagtsforhold mellem sommerland og carat, ville carat ikke have hæftet, jf. aftalelovens ⌡ 10, hvorefter alene fuldmagtsgiver forpligtes. et fuldmagtsforhold stemmer heller ikke overens med tv2's eget bestillingssystem ifølge standardvilkårene, hvorefter mediebureauet booker tv-kampagnen og hæfter herfor. carat har endvidere på intet tidspunkt gjort sommerland bekendt med den endelige split-risk aftale. alene ordene "for sommerland sjælland" antyder, at der skulle bestå et fuldmagtsforhold mellem sommerland og carat. da aftalen er konciperet af tv2, kan den pågældende formulering ikke tillægges nogen vægt. det må herefter lægges til grund, at carat har optrådt som selvstændig kontraktspart i forhold til tv2, og den foreliggende aftale er derfor sommerland uvedkommende, hvorfor sommerland skal frifindes. såfremt retten finder, at aftalen er indgået mellem tv2 og sommerland, gøres det gældende, at der ikke i den forbindelse er indgået nogen aftale om, at sø- og handelsretten er værneting, hvorfor sagen skal afvises. for at et bestemt værneting kan anses for aftalt mellem kon- traktsparter, forudsættes det, at værnetingsklausulen har været særligt fremhævet i forbindelse indgåelsen af kontrakten. dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor værnetingsklausulen ikke engang indgår i aftalegrundlaget, idet der ikke er nogen henvisning i - 14 - aftalen til tv2's standardvilkår, der derfor ikke er en del af parternes aftale. prisen for reklamekampagnen skal beregnes i forhold til antallet af betalende besøgende. søren klintrup fremhævede dette under drøftelserne med tv 2, og det er det eneste logiske betalingsparameter, idet kampagnen tilsigtede at forøge sommerlands indtjeningsgrundlag, som netop er entréindtægterne. ifølge forklaringerne fra søren klintrup og revisor ole weirum registreres samtlige besøgende ikke nøjagtigt, og af den grund er det samlede besøgstal uegnet som beregningsgrundlag. formuleringen "samlede besøgstal" kan ikke tillægges afgørende betydning, idet aftalen er konciperet af tv 2 og derfor må fortolkes imod denne. det bestrides, at der ved opgørelsen af besøgstallet skal lægges vægt på de tal, der er indberettet til danmarks turistråd. disse tal er udtryk for pral, og en sammenligning med gennemsnitstallet for tidligere år viser klart, at de indberettede tal er urealistisk høje. det må efter den revisorpåtegnede opgørelse lægges til grund, at antallet af betalende besøgende i 1997 ikke oversteg 156.000, og tv2 har derfor ikke krav på yderligere betaling. såfremt sommerland ikke får medhold heri, gøres det i relation til tv2's rentepåstand gældende, at tv2's standardvilkår ikke er en del af aftalegrundlaget mellem parterne, og at tv2 som følge heraf ikke kan kræve forrentning af påstandsbeløbet med 24% p.a. subsidiært gøres det gældende, at tv2 ikke har udstedt nogen faktura til sommerland, hvorfor der ikke kan kræves renter forud for sagsanlæg. sø- og handelsrettens afgørelse: sommerland fik i ugerne 24-27 i 1997 bragt en reklamekampagne på tv2, og sommerland skal betale det aftalte vederlag herfor enten til tv2 eller til carat. forhandlingerne om vilkårene for denne kampagne fandt sted mellem på den ene side tv2 ved peter olafsson og på den anden sommerland ved direktør søren klintrup. det lægges efter direktør søren klintrups forklaring til grund, at der i realiteten allerede var opnået enighed om vilkårene for reklamekampagnen, da han henvendte sig til carat med henblik på at opnå 15% rabat ved at lade dette mediebureau stå for den praktiske gennemførelse af reklamekampagnen. - 15 - ved herefter at henvende sig til carat med det oplæg til kampagnen, som tv2 havde fremsendt, og som fremtrådte som et tilbud, der krævede accept, må sommerland efter rettens opfattelse anses for at have givet carat fuldmagt til som sket den
  57. maj 1997 skriftligt "for sommerland sjælland" at give formel accept af den aftale, som i realiteten allerede var forhandlet på plads mellem sommerland og tv
  58. det fremgik i overensstemmelse hermed også klart af carats forudgående skrivelse af
  59. april 1997 til sommerland, at carat optrådte som formidler, og at carat ikke i forhold til sommerland påtog sig nogen selvstændig forpligtelse til at levere reklamekampagnen. dette var carat heller ikke i stand til, da carat ikke råder over tv2's reklametid, jf. standardvilkårenes bestemmelser, hvorefter reklamesendetid ikke kan overdrages. det er uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om, hvem der var aftalens parter, at carat modtog faktura fra tv2 og viderefakturerede det opkrævede beløb til sommerland sammen med carats egen provision, således at carat med søren klintrups ord var en "gennemfaktureringsanstalt". denne ordning, der er historisk begrundet og udtryk for kutyme indenfor reklamebranchen, indebar i realiteten, at tv2 gav sommerland rabat, og at sommer- land ydede carat provision som betaling for, at carat påtog sig det praktiske arbejde med at booke visninger i de reklameblokke, som var relevante for kampagnens målgruppe. sommerland har ikke betalt carats faktura af
  60. juli
  61. da carat har optrådt som sommerlands fuldmægtig, er tv2 under de foreliggende omstændigheder ikke forpligtet til at opkræve beløbet via carat, men må kunne gå direkte løs på sommerland med sit krav om betaling af resten af vederlaget for reklamekampagnen. søren klintrup var efter sin egen forklaring bekendt med tv2's standardvilkår og forventede, at disse vilkår ville være gældende for aftalen med tv
  62. efter hans forklaring sammenholdt med peter olafssons forklaring må det endvidere lægges til grund, at han også fik udleveret disse vilkår på mødet den
  63. februar 1997 eller i hvert fald rekvirerede og modtog dem i forlængelse af mødet. da der er tale om et erhvervsmæssigt forhold, og da sommerlands direktør, søren klintrup, således kendte til tv2's standardvilkår, kan der ikke stilles krav om særlig fremhævelse af disse vilkår for at anse dem for vedtaget, idet de ikke kan anses som særligt byrdefulde. tv2's standardvilkår gælder herefter for aftalen, og sø- og handelsretten er som følge heraf aftalt værneting. sommerlands afvisningspåstand kan derfor ikke tages til føl- ge. - 16 - det tilbud, som tv2 fremsatte efter mødet den
  64. februar 1997, omtaler "det samlede besøgstal, der ligger over 140.000." forklaringerne fra peter olafsson og jacob holm er meget detaljerede og bygger på skriftlige notater nedskrevet under mødet, og det må i overensstemmelse med disse forklaringer lægges til grund, at sommerlands direktør, søren klintrup, under mødet havde nævnt et besøgstal for 1996 på 146.000, svarende til det samlede antal besøgende, som sommerland for dette år havde indberettet til danmarks turistråd. det må på denne baggrund lægges til grund, at de tal, som tv2's tilbud henviste til som afgørende for beregningen af prisen, var det samlede besøgstal, som indberettes til danmarks turistråd. dette svarer også til den naturlige sproglige forståelse af aftalens henvisning til det "samlede besøgstal", idet også ikke-betalende besøgende skaber omsætning i sommerland og må antages også at være blandt de 75% af de besøgende, som kommer igen. hvis det samlede besøgstal ikke var dækkende for de reelle forhold, måtte sommerland, hvis direktør var opmærksom på sondringen mellem betalende og ikke-betalende besøgende, loyalt have gjort opmærksom herpå og sikret sig, at aftalen udtrykkeligt angav det andet tal, som sommerland i stedet fandt det relevant at lægge til grund for prisberegningen. vederlaget for reklamekampagnen må således beregnes på grundlag af det samlede tal på 174.712 besøgende, som sommerland har indberettet til danmarks turistråd for 1997, og som svarer til det samlede besøgstal, som sommerland selv oplyste til tv2 ved skrivelsen af
  65. oktober
  66. tv2 har derfor krav på betaling af 298.222,50 kr. tv2 sendte ikke sin faktura af
  67. juli 1998 til sommerland, men til carat med forfaldsdato den
  68. august
  69. carat viderfakturerede den
  70. juli 1998 det opkrævede beløb til sommerland med tillæg af de 4% provision, som sommerland skulle betale til carat, med angi- velse af forfaldsdatoen den
  71. august
  72. tv2 har under sagen principalt påstået morarente fra den
  73. august 1998, som var forfaldsdag for carats betaling til tv2 af det beløb, carat opkrævede hos sommerland. carats betalingsanmodning af
  74. juli 1998 til sommerland blev fremsat som led i den - 17 - faktureringsordning, som tv2 og sommerland havde aftalt, og betalingsanmodningen indeholdt et rentepåkrav i overensstemmelse med tv2's standardvilkår. idet carats betalingsanmodning efter rentelovens § 3, stk. 2, i hvert fald medførte pligt til at betale morarente af det opkrævede beløb fra den
  75. august 1998, skal der gives tv2 medhold i den principale påstand om, at renten skal beregnes fra den
  76. august
  77. da tv2's standardvilkår er vedtaget mellem de erhvervsdrivende parter, og da rentevilkåret ikke findes særligt byrdefuldt, kan tv2 kræve den deri fastsatte rente på 2% pr. måned. under sagen er der alene nedlagt påstand om rente på 24% p.a., og denne påstand tages derfor til følge, således at det skyldige beløb forrentes med 24% p.a. fra den
  78. august
  79. thi kendes for ret: sommerland sjælland a/s skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 298.222,50 kr. med tillæg af rente 24% p.a. fra den
  80. august 1998, til betaling sker, og 30.000 kr. i sagsomkostninger til tv2/reklame. uffe thustrup elmer. ove andersen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.