afsagt den 1. juli 2013 af vestre landsrets 7. afdeling (dommerne eva staal, olav d. larsen

dom afsagt den 1. juli 2013 af vestre landsrets 7. afdeling (dommerne eva staal, olav d. larsen og jimmy bøgh veitland (kst.)) i 1. instanssag v.l. b–1553–02 konkursboet memory card technology a/s ved kurator, advokat lars grøngaard (advokat lotte eskesen, advokat erik kjær-hansen og advokat per magid, københavn) mod john rasmussen (selv) og kjeld ranum niels peder opstrup peter pasgaard (advokat carsten pedersen og advokat frank bøggild, københavn) og arne b. jepsen erling lauridsen ernst & young godkendt revisionsaktieselskab harald birkwald michael nielsson og strandvejen 44 finans aps (tidligere pricewaterhousecoopers statsautoriseret revisionsaktieselskab) (advokat georg lett, københavn) under denne sag, der er anlagt den 28. juni 2002, har et børsnoteret selskabs konkursbo gjort et erstatningskrav på 100 mio. kr. gældende mod selskabets tidligere administrerende direktør og hovedaktionær, der er blevet straffet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed som følge - 2 - af regnskabsmanipulationer, og yderligere mod selskabets bestyrelse og revision, idet det er konkursboets opfattelse, at bestyrelsen og revisionen har begået ansvarspådragende fejl og forsømmelser, og at selskabets tab kunne have været undgået eller i hvert fald begrænset meget, hvis bestyrelsen og revisionen havde opfyldt deres forpligtelser. påstande sagsøgeren, konkursboet memory card technology a/s (i det følgende konkursboet eller boet), har nedlagt påstand om, at de sagsøgte, john rasmussen, kjeld ranum, niels peder opstrup, peter pasgaard, arne b. jepsen, erling lauridsen, ernst & young godkendt revisionsaktieselskab, harald birkwald, michael nielsson og strandvejen 44 finans aps, solidarisk skal betale 100 mio. kr. med procesrente fra sagens anlæg. john rasmussen har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. john rasmussen har tidligere heddet john rasmussen trolle, og han optræder under begge navne i denne sag. john rasmussen har alene givet møde ved hovedforhandlingens indledning, hvor han nedlagde sine påstande. kjeld ranum, niels peder opstrup og peter pasgaard (i det følgende bestyrelsen) har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. arne b. jepsen, erling lauridsen, ernst & young, godkendt revisionsaktieselskab, harald birkwald, michael nielsson og strandvejen 44 finans aps (i det følgende revisionen) har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. alle sagsøgte har nedlagt påstande over for de medsagsøgte om friholdelse for ethvert beløb inklusive renter og sagsomkostninger, som de måtte blive dømt til at betale til boet, ligesom alle sagsøgte har påstået frifindelse over for de medsagsøgtes friholdelsespåstande. indholdsfortegnelse. sagsfremstilling: - 3 - 1. beskrivelse af selskabet 1.1. selskabets start og udvikling frem til børsnoteringen 1.2. børsnoteringen 1.3. personerne i selskabets bestyrelse og ledelse 1.4. bestyrelsesmøder og fondsbørsmeddelelser 1.5. forholdet til bankerne 1.5.1. danske bank 1.5.2. unibank 1.5.3. det syndikerede lån og forløbet frem til den 31. december 2000 1.6. revisionen 2. selskabets regnskaber 3. angående enkelte kritikpunkter 3.1. fiktive lagertilførsler 3.2. værdiansættelse af varelageret 3.3. defekte returvarer til ibm, samsung og fujitsu 3.4. øvrige defekte returvarer 3.5. samhandel med samsung 3..6. tilgodehavendet hos itp 3.7. interne avancer på råvarelageret 3.8. force electronics a/s 3.9. kiss nordic a/s 3.10. generelt om fiktive salgs– og købstransaktioner 3.11. street technology inc. og marathon technology inc. 3.12. euroa technology 3.13. wooyang industri co. ltd. 3.14. regnskabsmæssig behandling af udskudt skat 4. forsøg på notering på nasdaq og omkostningerne herved 5. betalingsstandsningen og tiden op til betalingsstandsningen 6. salget til dataram 7. konkursboet 8. straffesagen mod john rasmussen 8.1. kpmg’s rapport 8.2. byrettens dom - 4 - 8.3. østre landsrets dom 9. revisornævnets kendelse 10. retssagen, herunder syn og skøn 11. tabet 12. udefrakommende årsager 13. forklaringer 14. proceduren 14.1. konkursboets procedure 14.2. bestyrelsens procedure 14.3. revisionens procedure 15. landsrettens begrundelse og resultat sagsfremstilling 1. beskrivelse af selskabet 1.1. selskabets start og udvikling frem til børsnoteringen i forbindelse med børsnoteringen af mct blev der af emissionsbanken, carnegie bank a/s, udarbejdet et børsprospekt af 23. november 1997. i prospektet redegøres der nærmere for selskabets start. det fremgår således, at koncernen er grundlagt af john rasmussen trolle i 1992, og at selskabet i starten ingen egenproduktion havde, idet det da udelukkende fungerede som distributør. egenproduktionen startede i november 1995 med produktionsfaciliteter i forbindelse med hovedkontoret. om aktiviteterne ude i verden fremgår: ”… koncernen har i dag aktiviteter på store markeder overalt i verden gennem datterselskaber i usa, tyskland, england (joint-venture med en distributør), australien og colombia, samt gennem repræsentationskontorer i rusland, argentina og californien. det amerikanske datterselskab (oprindeligt etableret som et repræsentationskontor i september 1993) blev stiftet i september 1994 - 5 - udfra en målsætning om at støtte koncernens køb af hukommelseschips direkte fra producenter af hukommelseschips i usa. kort tid derefter blev et tysk datterselskab beliggende i frankfurt am main, tyskland og et repræsentationskontor beliggende i moskva etableret. i oktober 1995 indgik selskabet et joint-venture med en engelsk distributør, hvori selskabet har en ejerandel på 60%. for at kunne betjene asia/pacific og sydamerika oprettede selskabet datterselskaber i brisbane i australien og bogotá i colombia i henholdsvis marts og oktober 1997. …” koncernstrukturen er beskrevet således. ”… i 1992 og begyndelsen af 1993 foregik memory card technology’s aktiviteter i en juridisk enhed, der i dag er kendt under navnet jt/holding danmark a/s (den sælgende aktionær). selskabets navn var på daværende tidspunkt jt data aps. i 1993 overdrog jt data aps alle aktiver og passiver til det 100% ejede datterselskab jt gruppen danmark a/s. denne juridiske enhed blev erhvervet fra tredjemand uden forretningsmæssig aktivitet eller betydelige aktiver eller passiver kort før overdragelsen. den nye enhed fik navnet jt gruppen danmark a/s. efter overdragelsen af aktiviteterne ændrede jt data aps navn og selskabsform til jt/holding danmark a/s. jt gruppen danmark a/s ændrede efterfølgende navn til memory card technology a/s. da der blev startet egenproduktion af hukommelsesmoduler i slutningen af 1995, oprettede den sælgende aktionær et nyt selskab, memory card manufacturing a/s. indtil den 16. september 1997 var memory card technology a/s og memory card manufacturing a/s søsterselskaber 100% ejet af jt/holding danmark a/s. for at etablere en passende koncernstruktur forud for børsintroduktionen blev strukturen ændret pr. 16. september 1997, så memory card manufacturing a/s blev et datterselskab af memory card technology a/s. …” 1.2. børsnoteringen det blev oplyst i prospektet, at noteringen på københavns fondsbørs forventedes at finde sted den 10. december 1997. både direktion og bestyrelse påtog sig ansvaret for rigtigheden af de oplysninger som var indeholdt i prospektet, ligesom revisionen erklærede, at der for så vidt angik de regnskabsmæssige oplysninger dem bekendt var sammenhæng mellem prospekt og de underliggende regnskaber. - 6 - i børsprospektet blev mct beskrevet som en førende tredjeparts producent (tpm) til elektronikindustrien og som et mellemled mellem disse og chipproducenterne. om markedsfølsomhed var det anført, at uanset at 85 til 90 % af vareforbruget udgjordes af hukommelseschips, havde virksomheden formået at holde en stabil bruttomargin, der i øvrigt karakteriseredes som lav. aktieemissionen skulle muliggøre fortsat vækst på markedet og en konsolidering af virksomheden. virksomheden havde en ˮenvironment of easeˮ–filosofi, hvorefter virksomhedens mål var på alle felter at være tæt på kunderne og være i stand til at servicere dem indenfor 24 timer. for at opfylde dette mål skulle virksomheden kunne levere et bredt varesortiment. om forventningerne til fremtiden fremgik, at der forventedes et voksende marked som følge af stigende salg af computere og stigende anvendelse af og krav til hukommelsesmoduler. dette førte til følgende beskrivelse: ”… memory card technology forventer, at tpm-segmentet vil blive udvidet som følge af den fortsatte teknologiske udvikling, ændringer i slutbrugernes adfærd og udliciteringsovervejelser hos oem-producenter og producenter af hukommelseschips. markedet for hukommelseschips og tredjeparts hukommelsesmoduler har imidlertid historisk været volatilt, og det har vist sig vanskeligt at forudsige den præcise tidsmæssige placering af de cykliske udsving på markedet. tilsvarende kan den nuværende arbejdsdeling mellem producenter af hukommelseschips, tpm- og oem-producenter ændre sig, hvis økonomiske, teknologiske eller andre faktorer gør det ønskeligt for oem- producenter og chip-producenter at integrere produktionen i stedet for at udlicitere den. de efterfølgende afsnit, der indeholder udtrykte forventninger til fremtiden, skal derfor læses på den baggrund, at de er baseret på ovennævnte forudsætninger, der kan vise sig fejlagtige, hvilket kan have en væsentlig negativ indflydelse på koncernens aktiviteter, økonomiske stilling og resultater. …” potentielle investorer blev derefter gjort opmærksom på, at en investering i mct var behæftet med en stor risiko og kun burde foretages af kyndige investorer, der havde overvejet de særligt fremhævede risikofaktorer. - 7 - prospektet gennemgik en række risikofaktorer. blandt andet fremhævedes valutakursrisikoen som følge af, at driftsomkostningerne primært var i danske kroner, ligesom regnskabet blev aflagt i danske kroner, hvorimod vareomsætningen skete i dollar. ud fra forudsætningerne for koncernens budget for 1997/1998 blev det oplyst, at et fald i dollarkursen på 5 % ville medføre et fald i resultatet af den primære drift på 35 %. det blev endvidere oplyst, at virksomheden som følge af teknologiudviklingen var afhængig af ikke at have for store lagre af teknologisk forældede produkter. forudsætningen var en effektiv lagerstyring, således at det var muligt at opfylde markedets efterspørgsel uden at opbygge for store teknisk følsomme lagre. john rasmussens betydning blev fremhævet under punktet om afhængighed af nøglemedarbejdere således: ”memory card technology er i øjeblikket afhængig af koncernens stifter og administrerende direktør john r. trolle. der kan ikke gives sikkerhed for, at selskabet vil være i stand til at overvinde de negative konsekvenser af, at john r. trolle måtte blive ude af stand til eller ikke ønsker at fortsætte som administrerende direktør i selskabet.” afhængigheden af john rasmussen blev også fremhævet i beskrivelsen af den sælgende aktionærs kontrol, idet han gennem sit selskab jt holding a/s som majoritetsaktionær også fremover ville kunne udøve fuld kontrol med selskabet, herunder udpege bestyrelsen. i øvrigt var virksomheden afhængig af evnen til, i konkurrence med andre teknologivirksomheder, at tiltrække og fastholde andre fagligt kompetente medarbejdere herunder til produktudvikling og salg. behovet for kapitaltilførsel blev beskrevet under risikofaktorer, hvor det under overskriften likviditet og fremtidigt kapitalbehov blev oplyst, at virksomheden var afhængig af yderligere likviditet til den fortsatte vækst og almindelige drift, blandt andet fordi 80 til 85 % af omsætningen blev anvendt til indkøb af hukommelseschips. likviditetsbehovet betød, at selv kortvarige likviditetsproblemer, herunder som følge af misligholdelse fra betydende kunder, ville kunne medføre likviditets- og solvensmæssige vanskeligheder, og at: - 8 - ”memory card technology's fortsatte drift vil i en overskuelig fremtid være afhængig af evnen til at tilvejebringe de nødvendige økonomiske ressourcer. der kan ikke gives sikkerhed for, at sådanne ressourcer kan tilvejebringes på betingelser, som memory card technology finder acceptable, eller at koncernen ikke vil få behov for yderligere kapitalindskud inden for en overskuelig fremtid, hvilket kan udvande aktionærernes aktier.” dette blev sammenholdt med virksomhedens begrænsede driftsbaggrund: ”memory card technology har en begrænset driftsbaggrund. memory card technology startede først egenproduktion i november 1995 og virkede udelukkende som distributør indtil da. derfor er regnskaberne indtil ultimo 1994/1995 muligvis ikke anvendelige til sammenligning med memory card technology's nuværende økonomiske stilling. endvidere kan de opnåede resultater for regnskabsårene 1994/1995 - 1996/1997 ikke nødvendigvis bruges som indikatorer for memory card technology's fremtidige indtjeningsevne eller resultater.” det skønnede udbytte ved aktieemissionen ville ifølge prospektet være ca. 123 millioner kroner. hovedparten af provenuet skulle anvendes til at styrke driftskapitalen, idet virksomheden i regnskabsårene 1995/1996 og 1996/1997 havde haft en negativ likviditet, hvilket blev begrundet i den hurtige vækst virksomheden havde været igennem, og som planlagdes videreført. en del af udbyttet skulle anvendes til nedbringelse af virksomhedens gæld, hvoraf den langfristede gæld ved udgangen af regnskabsåret 1996/1997 udgjorde 21,9 millioner kroner og den kortfristede gæld 42,2 millioner kroner. målet var at nedbringe gælden til cirka halvdelen af dette beløb. yderligere planlagdes en del af provenuet anvendt til teknologi- og produktionsudvikling samt opkøb af virksomheder, hvis virke matchede mct. ved børsintroduktionen blev der udbudt 825.000 aktier til en nominel kurs på 10 kr. af de 825.000 aktier var 150.000 gamle aktier, som blev udbudt af jt holding danmark a/s. aktiekapitalen blev således udvidet med nominelt 6.750.000 kr., så den herefter udgjorde 21.751.000 kr. det fremgik af prospektet, at jt holding danmark a/s og dermed john rasmussen som eneaktionær i dette selskab efter aktieemissionen fortsat skulle være i besiddelse af omkring 55 til 60 % af aktierne i mct. den 4. december 1997 meddelte kjeld ranum og john rasmussen i fondsbørsmeddelelse (fob) af 1. december 1997, at der var afgivet ordrer på aktier af 4.900 investorer, hvilket i forhold til antallet af udbudte aktier forventedes at betyde en forøgelse af aktionærkredsen - 9 - med 4.800 aktionærer. i årsregnskabet for 1997/1998, som omfattede perioden fra 1. juli 1997 til 30. juni 1998, blev det oplyst, at aktieemissionen havde tilført virksomheden cirka 4.500 nye aktionærer og et provenu på cirka 127 millioner kroner som følge af kursen ved udbuddet. 1.3. personerne i selskabets bestyrelse og ledelse bestyrelsen i mct var på 4 medlemmer. frem til konkursen i september 2001 var medlemmerne af bestyrelsen kjeld ranum, der var formand for bestyrelsen, niels peder opstrup, peter pasgaard og john rasmussen. kjeld ranum indtrådte i bestyrelsen i september 1997 og blev på bestyrelsesmødet den 7. oktober 1997 konstitueret som formand for bestyrelsen, hvilket han var frem til konkursen i 2001. kjeld ranum, der er uddannet akademiingeniør, var administrerende direktør hos aarhus oliefabrik a/s. han bestred endvidere bestyrelsesposter i en række virksomheder i den periode, hvor han var i bestyrelsen for mct. niels peder opstrup, der er advokat, indtrådte i bestyrelsen i juni 1994, hvor han frem til 1997 var formand. han fortsatte efterfølgende som medlem af bestyrelsen frem til konkursen i 2001. niels peder opstrup var medlem af bestyrelsen i en række virksomheder i samme periode, som han var i bestyrelsen i mct, og beskæftigede sig primært med virksomhedsrådgivning. i november 1998 trådte peter pasgaard ind i bestyrelsen. peter pasgaard er uddannet radiotekniker og teknikumingeniør. yderligere har han en hd fra cbs og en hd i salg og marketing fra århus handelshøjskole. han var i perioden, hvor han var i bestyrelsen for mct, direktør hos bang & olufsen telecom a/s. yderligere havde han haft bestyrelsesposter i virksomheder inden for elektronikbranchen. john rasmussen var, foruden medlem af bestyrelsen, administrerende direktør indtil den 5. januar 2001, hvor han fratrådte. han er handelsuddannet og havde inden etablering af virksomheden blandt andet arbejdet som sælger og senest som salgschef hos ibm. han havde - 10 - endvidere læst hd i afsætning uden at fuldføre uddannelsen. i september 1998 startede lars marcher som salgsdirektør hos mct. han kom fra en stilling hos apple og fik fra sin tiltræden ansvaret for markedet for store kunder. fra starten af 1999 fik han ansvaret for hele salgsorganisationen, og i maj 2000 fik han endvidere ansvaret for indkøb, hvorimod lageransvaret forblev hos john rasmussen. ved john rasmussens fratræden den 5. januar 2011 blev han administrerende direktør i virksomheden, hvilket blev meddelt i fob 1/2001. lars marcher fortsatte efter salget af mct’s aktiver til dataram i dette selskab. den 1. november 1999 tiltrådte henning bech som økonomidirektør i koncernen, hvilket blev meddelt i fob 10/1999. han havde inden da arbejdet som økonomidirektør hos chrisplant industries a/s fra 1988 til 1996. han er uddannet cand. oecon., og denne uddannelse er suppleret med en mba. henning bech var ansat i virksomheden til den 29. februar 2000, hvor han opsagde sin stilling, hvilket blev meddelt i fob 4/2000. årsagen til opsigelsen angaves i meddelelsen at være personlige grunde. samtidig udnævntes henrik sørensen, der fra juni 1997 havde været ansat i virksomheden som økonomichef, som midlertidig koncernøkonomidirektør. forud for henning bechs opsigelse af sin stilling havde der været et forløb med uenighed mellem ham og john rasmussen. den 16. december 1999 sendte henning bech en mail til den samlede direktion med et punkt til ledermødet om mandagen. der var ved et uanmeldt hylde- og palleeftersyn på indledningsvis 5 varenumre fundet differencer på 2 varenumre på henholdsvis -18 og -25 % i den konstaterede beholdning i forhold til det registrerede i concorde. ved kontrol af yderligere 5 varenumre blev der på 3 varenumre konstateret afvigelser på henholdsvis -92, -43 og -53 % i den konstaterede varebeholdning i forhold til den registrerede varebeholdning. henning bechs konklusion var, at det snarest skulle rettes op, så det var muligt at få et korrekt billede af lagerværdien. indstillingen var, at en planlagt lageroptælling skulle fremskyndes. john rasmussen besvarede i en mail henvendt til direktionen og henrik sørensen og i en mail - 11 - til henning bech samme dag henning bechs mail. john rasmussen redegjorde i den generelle mail for problemstillingen, og at den ikke kom som en overraskelse, idet en optælling den 30. juni 1999 under medvirken af revisionen havde vist lignende differencer, men med et overskud i den faktiske lagerbeholdning. konklusionen var, at den planlagte lageroptælling i uge 2, 2000, hvor john rasmussen, morten larsen og henrik sørensen skulle deltage, skulle fastholdes. mailen, som alene blev sendt til henning bech, havde følgende ordlyd: ”… en anden gang så lad være med at sprede det skidt ud hvis det ikke er nødvendigt. lars, jan, bjarne & hlo behøver ikke bruge deres tid på dette. det er mit / dit ansvar indtil der er ansat en logistik direktør. vores lager er sammensat af så mange næsten enslydende varenumre med små nuancer til forskel, hvilket gør at vi tidligere har haft svært ved at styre beholdningen da for mange har haft adgang til at betjene sig af råvarelageret. det er ved procedure ændringer lavet om, så når den endelige optælling er foretaget skulle vi gerne være kommet problemet til livs. det kan godt være at jeg er en noget anderledes adm. direktør end du tidligere har været vant til, men jeg vil altså gerne involdveres så spørg løs hvis du har lign situationer før du spreder møg. jeg håber du forstår pointen, det er ikke negativt ment. …” i februar 2000 konstaterede henning bech tilsyneladende yderligere forhold, som han måtte reagere på. af en mail af 27. februar 2000 sendt til john rasmussen fremgår: ”… omkring varelageret ser der ud til at være følgende arbejdstrin i gang eller under overvejelse: 1. korrektion af styktal overalt (betyder i værdi i alt ca. minus 42 mio.) 2. korrektion for funden positiv fejl (funden vare blev – korrekt – registreret som tilgang på hovedlager, men derefter – fejlagtigt – registreret som afgang fra defektlager, i alt ca. plus 10 mio.) 3. ansætte en værdi på afloddede og måske defekte chips (ligger i dag til værdi 0 – et plus på 0,5 mio.? 1 mio.?) 4. korrektion af værdi på flash-memory (i alt ca. 4 mio.) 5. undlade nedskrivning af lagerværdi til dagspris, som vi ellers burde gøre i henhold til regnskabsprincip (et minus på yderligere et tocifret millionbeløb) 6. opskrive lagerværdien over en kam med 20-25 mio. for at eliminere det - 12 - meste af, hvad der er tilbage af differencen fra pkt. 1. jeg er 110 % med på trin 1 og 2 – det er på høje tid. men jeg får sværere og sværere ved at være med på de efterfølgende trin – for at finde pkt. 6 helt umulig – og det håber og tror jeg også, du er enig i.” den manglende enighed med john rasmussen førte til, at henning bech den 29. februar 2000 opsagde sin stilling. henning bech forklarede i et brev den 1. marts 2000 til kjeld ranum sin fratræden således: ”… jeg skriver til dig • fordi du spillede en væsentlig rolle ved min ansættelse på memory card technology, samt • fordi du i din egenskab af bestyrelsesformand for memory card technology vil være interesseret i, hvorfor cfo-en pludselig fratræder. baggrunden for min opsigelse er produktet af tre faktorer, og det kan illustreres således: 1. uenighed 2. tillidsbrud 3. om værdi- omkring alvorlighed opsigelse ansættelse af x håndteringen x af urent trav i => råvarelager af denne forb. med en uenighed nasdaq- notering 1. værdiansættelse: vi havde konstateret en meget stor optællingsdifference på råvarelageret på i alt 32 mio. kr., og john insisterede på at ”drukne” denne ved at opskrive værdien på alle emner (undtagen visse chips) med 25% over én kam. en sådan opskrivning ville efter min bedste vurdering • være helt uholdbar i relation til såvel de generelt accepterede regnskabsprincipper som mct’s egne, trykte regnskabsprincipper; • være i direkte modstrid med det reelle: at vi i stedet burde nedskrive værdien med et millionbeløb, hvis vi skulle leve op til egne trykte regnskabsprincipper og ”nedskrive til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere”. 2. tillidsbrud: i diskussionerne omkring ovenstående opleverede jeg, at vi aftalte ét, og at john så iværksatte noget andet. 3. nasdaq: hvis ovenstående giver anledning til dårlige regnskabsresultater efter nasdaq-noteringen, kan der blive tale om sagsanlæg mod hele ledelsen. det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har ønsket at optræde som ”duksedreng” i makkerskabet med john. da vi startede nasdaq-projektet, - 13 - identificerede john og jeg tre ”knotter i kakkelovnen”, som vi skulle have elimineret, da de ellers havde potentiale til at udvikle sig til ”showstoppere”. de tre ”knotter” var: 1) store, urealiserede valutakurstab på terminsforretninger, 2) likviditetsmangel samt 3) ovennævnte optællingsdifference. de to første ”knotter” lykkedes det os at få nedkæmpet i fin stil – konstruktivt, kreativt og forsvarbart. men det lykkedes os altså ikke at blive enige om en forsvarlig metode til nedkæmpning af den tredje ”knot”. derfor valgte jeg at ”tage mit gode tøj og gå”. jeg skylder dig stadig tak for tilliden i din anbefaling af mig til john, og jeg mener helt bestemt, at jeg med opsigelsen – og denne redegørelse – ikke har svigtet din tillid – snarere tværtimod. …” kjeld ranum reagerede på brevet ved at bede john rasmussen om bemærkninger til det forløb, som henning bech beskrev. john rasmussen gav den 3. marts 2000 en skriftlig redegørelse for forløbet forud for henning bechs opsigelse. indledningsvis gav john rasmussen udtryk for, at både han og jan johansen ved ansættelsen havde været i tvivl om, hvorvidt henning bech passede ind i organisationen, og at den opfattelse var blevet bekræftet i den periode henning bech havde været ansat, både ud fra egne observationer og ud fra de meldinger han havde fået fra organisationen. i anden del af redegørelsen skrev john rasmussen: ”… det der dog får mig til at tage den endelige beslutning er hb’s holdning til vores regnskabsprincipper som hb foreslår at vi tager op til overvejelse og får ændret. hb ønsker at vi håndterer vores lager efter andre principper end det gennemsnitsprincip vi har anvendt siden selskabets start, og som selskabets revision er enige i giver det mest retvisende billede af selskabets drift. jeg modsætter mig denne ændring og den efterfølgende diskussion imellem hb og undertegnede viste mig hvorfor flere nøglepersoner havde problemer med hb, uden at jeg vil komme ind på detaljer førte denne diskussion til at jeg sent mandag aften d. 28. februar, bad hb om at gå hjem og tænke grundigt over hans fremtid i mct, hvorefter vi skulle mødes næste morgen kl. 8:00. på det tidspunkt havde jeg besluttet mig for at opsige hb, men håbede dog af omkostnings hensyn at han kom til samme konklusion selv, hvilket viste sid at være en klog disposition. at han nu anfægter selskabets opgørelse af varelageret forekommer mig besynderligt. det er korrekt at en optælling foretaget af lagerpersonalet d. 8. januar 2000 viste at vi manglede varer for ca. 42 mio dkk, et tal der var så stort at både vores nuværende cfo, revisionen og jeg var enige om at der måtte være tale om en optællingsfejl, hvilket medførte at vi d. 28. februar 2000 - 14 - foretog en ny optælling hvori selskabets revisorer deltog, en optælling som viste at alt var i skønneste orden, og at vores antagelser om at der var tale om optællings fejl blev bekræftet. derudover forekommer det mig besynderligt at hb d. 28. februar udfylder og underskriver den erklæring som vi alle er blevet bedt om at udfylde, uden at gøre opmærksom på problemet, hvis problemet var ægte i hans hoved havde han nok anført det i hans besvarelse af advokaternes spørgsmål. min konklusion må derfor være, at hb føler at han må retfærdiggøre sine handlinger, hvilket jeg ikke har yderligere kommentarer til, jeg mener hans handlinger taler for sig selv. …” den erklæring, som henning bech skulle have underskrevet, er ikke fremlagt. jan johansen havde været økonomidirektør indtil henning bechs ansættelse. den bankuddannede jan johansen blev ansat i 1996 som økonomidirektør, og i 1999 udnævnt til økonomi- og personaledirektør. ved ansættelsen af henning bech fortsatte jan johansen som koncernpersonaledirektør frem til aktivernes overdragelse til dataram, hvorefter han i er en periode arbejdede i dette selskab. ved sin fratræden som økonomidirektør udtrådte han samtidig af direktionen. ved henning bechs fratræden blev økonomidirektørfunktionen midlertidigt overdraget til henrik sørensen, der hidtil havde været økonomichef. henrik sørensen blev ansat i mct i juni 1997 og havde en uddannelse som revisor og hd i regnskab og informatik. han blev registreret som indtrådt i direktionen den 29. februar 2000. den 1. september 2000 tiltrådte carl peter nielsen som koncernøkonomidirektør. carl peter nielsen havde indtil sin tiltræden i virksomheden været ansat som finanssouschef hos a. p. møller gruppen. i forbindelse med, at john rasmussen omkring den 20. december 2000 havde bedt bjarne krog overføre et større pengebeløb til itp, opstod der en tillidskrise mellem carl peter nielsen og john rasmussen. john rasmussen havde tidligere to gange bedt carl peter nielsen overføre beløbet, hvilket carl peter nielsen havde afvist, som følge af den opfattelse carl peter nielsen havde fået af samhandelsrelationen med itp. han fulgte den 23. december 2000 skriftligt op på en samtale, han havde haft med kjeld ranum den 19. december 2000. mailen - 15 - fra carl peter nielsen til kjeld ranum havde følgende ordlyd: ”… jeg forsøgte tidligere i dag at kontakte dig telefonisk uden held. i forlængelse af vor telefonsamtale den 19/12 vil jeg gerne ajourføre dig vedr. itp m.m. 1) itp vi har i december måned foretaget indkøb hos itp med i alt usd 1.681.000 således at vort nettotilgodehavende nu udgør ca. dkk 20 mio. john har presset meget på, for at vi på den baggrund skulle betale usd 580.315 til itp straks og under alle omstændigheder inden årets udgang. jeg har altid betragtet vor samhandel med itp med skepsis, hvorfor jeg ikke har efterkommet johns ønske om betaling. i løbet af den forgangne uge blev situationen tilspidset idet john flere gange pr. mail anmodede mig om at betale det ovennævnte beløb til itp. torsdag gjorde jeg uden omsvøb john opmærksom på, at jeg under ingen omstændigheder kunne medvirke til betaling af itp med henvisning til følgende: - vi trækker p.t. maksimum på vore bankfaciliteter og har i de sidste to uger måtter anmode bankerne om yderligere dkk 8 mio. i trækningsrettighed. - betalingerne var ikke indarbejdet i de ugentlige likviditetsforecasts vi fremsender til bankerne. - der er åbenbart ikke overensstemmelse mellem itp’s og vores opfattelse af størrelsen af vores mellemværende. seneste bekræftelse af saldoen fra itp er indhentet pr. 30.06.1999. under min første og eneste telefonsamtale med direktøren for itp (den 6/12) var det mit klare indtryk at han ikke ville vedkende sig de dkk 27 mio. vi hensatte i vores seneste årsregnskab. han brugte ordet ”forgiven” og oplyste, at han personligt havde gjort john mange tjenester, herunder ”helped john with the auditors when he needed it”. - på trods af de store indkøb har vi fortsat et nettotilgodehavende på ca. 20 som i henhold til tidligere indgået aftale ikke forrentes. dette er efter min mening uhørt i en børsnoteret virksomhed. fredag morgen erfarede jeg fra en af mine medarbejdere, at john havde anmodet bjarne krogh (også bank underskriftsberettiget) om at igangsætte betaling til itp. jeg havde tidligere på ugen oplyst bjarne om, at jeg ikke kunne godkende betaling til itp. jeg kaldte derfor straks bjarne til mit kontor og meddelte ham, at såfremt han medvirkede til betaling til itp ville han blive opsagt eller jeg ville fratræde mit job. derefter gik vi sammen til johns kontor hvor jeg gentog, at jeg som økonomidirektør ikke ville acceptere betaling af itp under de nuværende omstændigheder. vi havde en tre kvarter lang problematisk drøftelse af min holdning og konklusionen blev følgende: - 16 -

1. a)der kan først betales til itp når vi har fået skriftlig bekræftelse fra itp på vores mellemværende. jeg har krævet originalt underskrevet bekræftelse (ikke pr. fax eller mail)
2. b)der sker først betaling til itp efter at bestyrelsen har fået klart belyst vores engagement med itp. dette kan evt. ske på bestyrelsesmødet den 18. januar. jeg er opmærksom på, at jeg har presset john til det yderste. men jeg er meget tilfreds med aftalen, som jeg finder aldeles nødvendig i relation til vores nuværende økonomiske situation og min personlige skepsis overfor vor samhandel med itp. der er flere i ledelsesgruppen der deler samme skepsis. 2) uventet regning fra vor advokat i london i forbindelse med udarbejdelsen af månedsregnskabet for november blev jeg opmærksom på en væsentlig overskridelse i de administrative omkostninger. overskridelsen vedrører en regning på usd 375.290 fra vores advokat i london, skadden, arps, slate m.fl. regningen er godkendt af john og betalt den 4/12 2000. beløbet vedrører tilsyneladende nasdaq projektet og skulle i så fald have været hensat som skyldig i årsregnskabet 1999/00. det fremgår af regningen at der er tale om en a conto betaling ”re. your offering as well as other intellectual property matters handled in palo alto” (palo alto er en by i californien???). jeg kontaktede derfor straks advokatkontoret som oplyste, at de havde et yderligere tilgodehavende på usd 354.072. den uventede omkostning udgør altså i alt usd 729.362, som burde have været medtaget i mct’s regnskab langt tidligere medmindre der er tale om opgaver der ikke vedrører mct. jeg bad om en specifikation af hvilke opgaver kontoret har udført for mct. denne kunne jeg ikke få med så kort varsel men kontoret ville forsøge af skaffe mig noget inden nytår. 3) salg af firmabil til john som er mindre væsentligt punkt har en anden medarbejder gjort mig opmærksom på, at john har købt en af firmaets brugte biler (ford mondeo 2.0 indregistreret 1. gang den 12.01.1996) til dkk 20.000 svarende til lidt mere end den bogførte værdi. et hurtigt opslag på internettet under www.bilpriser.dk viser at markedsværdien på en sådan vogn er dkk 50.000 – 60.000. det er ikke for at hænge john ud jeg nævner ovenstående. imidlertid er min tillid til john på et nulpunkt, hvilket naturligvis fremover vil belaste vores samarbejde. jeg foreslår derfor, at vi mødes tidligt i det nye år (helst inden den 5/1 hvor john returnerer fra ferie) for at drøfte situationen. …” den 1. februar 2000 blev kim kenlev ansat som indkøbs- og logistikdirektør, og det blev i fob 1/2000 den 3. januar 2000 meddelt, at han ville indgå i den nu fuldt udbyggede - 17 - uformelle direktion. han refererede til john rasmussen, og havde i sin afdeling ansvaret for indkøbschef morten larsen og logistikchef peter bonefeld rønde. kim kenlev var kun ansat i kort tid. peter bonefeld rønde, der er uddannet speditør, blev i august 1999 ansat som lagerchef og senere logistikchef. han havde ansvaret for færdigvarelageret. han deltog i ledermøder, men var ikke en del af direktionen, og han refererede primært til lars marcher, men også til john rasmussen. peter bonefeld rønde opsagde sin stilling den 5. januar 2001 i en mail stilet til lars marcher, carl peter nielsen og jan johansen med blandt andet følgende begrundelse: ”… jeg accepterer ikke at skal holdes ansvarlig for fejltagelser begået af tidligere og nuværende ledelse – herunder faktureringer af tvivlsom karakter – som ex. force varerne 30/06 til kiss nordic eller chips’ene til euroa. …” bjarne krog, der er bankuddannet med speciale i investeringsrådgivning, fungerede fra sin ansættelse i 1997 som finanschef, og fra børsnoteringen i slutningen af 1997 fik han primært ansvaret for investorrelationer. han deltog som referent ved bestyrelsesmøderne, og han havde ansvaret for udfærdigelsen af meddelelser til fondsbørsen. 1.4. bestyrelsesmøder og fondsbørsmeddelelser bestyrelsens arbejde er beskrevet i en forretningsorden, der er underskrevet af bestyrelse, direktion og revision den 6. maj 1997 ifølge referatet fra et bestyrelsesmøde denne dag, efter at kopi af forretningsordenen var blevet udleveret på et bestyrelsesmøde den 4. marts 1997. det var efter forretningsordenen et krav, at der ikke måtte gå mere end 8 uger mellem de ordinære bestyrelsesmøder. revisionen skulle deltage i det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet skulle behandles. § 5 omhandlede bestyrelsens mødedagsorden. punkt 5 omhandlede orientering fra direktionen - 18 - om selskabets/koncernens virksomhed i den forløbne periode, herunder: ”a. gennemgang af perioderegnskaber udfærdiget siden sidste bestyrelsesmøde samt direktørens skriftlige redegørelse for eventuelle budgetafvigelser samt skøn for den resterende del af regnskabsåret. b. selskabets/koncernens likviditet. c. selskabets/koncernens ordrebeholdning. d. ... e. forhold der i øvrigt har interesse for bestyrelsen, herunder investeringer.” bestyrelsens arbejdsopgaver var beskrevet i forretningsordenens § 6, der samtidig beskrev revisionens arbejdsopgaver og forpligtelser over for bestyrelsen. bestyrelsens særlige handlepligter var beskrevet i forretningsordenens § 12. bestyrelsens arbejdsopgaver og særlige handlepligter er beskrevet således: ”6.1. bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af selskabets anliggender. formanden for bestyrelsen repræsenterer selskabets ud ad til med mindre han bestemmer andet. særligt er det bestemt, at formanden udtaler sig til pressen om selskabets forhold, idet formanden dog kan tillade at direktøren udtaler sig til pressen om forhold vedrørende selskabets daglige drift. bestyrelsen behandler og træffer afgørelse i alle sager, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller størrelse. det påhviler navnlig bestyrelsen at godkende alle ekstraordinære investeringer, optagelse af nye produktområder- og/eller aktiviteter, erhvervelser, kautioner, pantsætning eller afhændelse af fast ejendom samt beslutning om etablering i udlandet. det påhviler bestyrelsen med passende mellemrum at kontrollere at der i et forretningsmæssigt sundt og rimeligt omfang er tegnet de nødvendige skades- og ansvarsforsikringer, herunder produktansvarsforsikring, miljøforsikringer og ejendomsforsikringer. ... 6.3. budgetter og handlingsplan: selskabets regnskabsår går fra 1. juli til 30. juni. budgetter for det kommende regnskabsår skal være udarbejdet senest 1. april, således at de kan behandles og godkendes på det bestyrelsesmøde, der afholdes herefter. samtidig med budgetterne udarbejder direktionen et forslag til det kommende års handlingsplan; altså et notat til bestyrelsen om handlingsplaner indenfor hver problemkreds i selskabets forretningsområde. handlingsplanen skal tillige indeholde en angivelse af, hvilke personer der er ansvarlig for gennemførelsen af de enkelte aktiviteter. - 19 - 6.4. regnskabsudarbejdelse og opfølgning: bestyrelsen skal påse at selskabets bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. direktionen udarbejder udkast til årsregnskab med tilhørende koncernregnskab og årsberetning. det af direktionen udarbejdede udkast afgives herefter til den generalforsamlingsvalgte revisor. revisionen indfører sine kommentarer til udkastene i revisionsprotokollen, der tillige med regnskaber og beretning derpå forelægges bestyrelsen. revisionen skal i dette protokollat indføre, hvorvidt udkastene i den foreliggende form kan forsynes med anmærkningsfri revisionspåtegning. ... 12.1. generel handlepligt og dispositionspligt: bestyrelsen skal foretage de henlæggelser der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling. bestyrelsen skal tage stilling til om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarlig i forhold til selskabets drift og skal tage de nødvendige forholdsregler, såfremt dette ikke findes at være tilfældet. bestyrelsen er forpligtet til at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrøm og særlige risici. ... 12.4. revision: bestyrelsen har pligt til at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse. bestyrelsen foranlediger og påser, at der mindst kvartalsvis foreligger fornøden regnskabsoversigt og sammenholder denne med budgettet. bestyrelsen har pligt til at gennemgå selskabets perioderegnskab og lignende i løbet af hvert regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision. ...” der afholdtes flere bestyrelsesmøder end de ordinære særligt i forbindelse med børsnoteringen og forsøget på notering på nasdaq. fra bestyrelsesmødereferaterne kan det særlig nævnes, at det på bestyrelsesmødet den 11. december 1997 blev understreget, at det var vigtigt at sende resultatopgørelser til bestyrelsen, - 20 - og det samme var tilfældet med udkast til fondsbørsmeddelelser. på bestyrelsesmødet den 24. februar 1998 blev halvårsregnskabet for 1. halvår 1997/1998 betegnet som tilfredsstillende, da det var efter budget. det blev drøftet og efter en diskussion godkendt. halvårsregnskabet blev offentliggjort samme dag i fob 4/1998. halvårsregnskabet viste en omsætningsfremgang på 102 % og et resultat før skat som forventet. som følge af forøgede udgifter til personale og produktionsfaciliteter forblev forventningerne til årets resultat uændrede. den 17. marts 1998 offentliggjorde mct en aftale med samsung om kontraktproduktion i fob 5/1998. aftalen blev omtalt som selskabets største enkeltordre med en forventet omsætning på ca. 835 mio. kr. i regnskabsåret 1998/1999, når aftalen trådte i kraft. på bestyrelsesmødet den 9. juni 1998 meddelte john rasmussen, at det lå ham meget på sinde at etablere produktion i usa. kjeld ranum gav udtryk for, at han indtil videre ønskede tilbageholdenhed med produktion i usa. john rasmussen tilkendegav på mødet en forventning om en omsætning på 500 mio. kr. og et overskud før skat på ca. 9 mio. kr. i regnskabsåret 1997/1998. for det kommende regnskabsår budgetteredes der med en omsætning på ca. 1 mia. kr. og et overskud før skat i størrelsesordenen 30 mio. kr. både forventningerne til årsregnskabet 1997/1998 og til det efterfølgende regnskabsår blev offentliggjort i fob 7/1998 den 9. juni 1998. på bestyrelsesmødet den 24. august 1998 orienterede john rasmussen om det forventede helårsresultat opdelt på de enkelte selskaber i koncernen, og der blev redegjort for markedsudviklingen. bestyrelsen besluttede at etablere produktion i usa, hvilket samme dag blev offentliggjort i fob 12/1998. bestyrelsen holdt møde den 6. oktober 1998 med deltagelse af revisorerne arne b. jepsen og - 21 - niels møller i forbindelse med gennemgangen af årsregnskabet, som blev godkendt. revisorerne oplyste, at det ville få en blank påtegning. i forbindelse med drøftelserne af revisionsprotokollen gjorde revisionen opmærksom på comtech, der forekom at være en meget stor debitor. comtech er omtalt i kpmg’s rapport i forbindelse med omtale af fiktive handler foretaget af john rasmussen. under henvisning til comtechs betydning for mcm som en vigtig broker, gjorde john rasmussen det klart, at han ikke mente, at det var et væsentligt problem, da firmaet nok kunne levere varer til en tilsvarende værdi som tilgodehavendet. konklusionen blev, at comtech skulle følges fremover, men at der ikke umiddelbart skulle foretages yderligere. det fremgår af et senere bestyrelsesmødereferat, at denne debitor havde betalt sin gæld. årsregnskabet blev samme dag offentliggjort i fob 15/1998. i regnskabsmeddelelsen blev det oplyst, at både omsætning og resultat før skat var steget på trods af storkonflikten på det danske arbejdsmarked i foråret 1998, og på den baggrund var resultatet acceptabelt. det meddeltes, at selskabet forventede en omsætning i næste regnskabsår på ca. 1 mia. og et resultat før skat på ca. 30 mio. kr. på generalforsamlingen den 3. november 1998 blev peter pasgaard valgt til bestyrelsen, og han indtrådte i bestyrelsen den 15. december 1998, hvor knud andersen trådte ud. på samme generalforsamling blev ernst & young genvalgt som revisor og pricewaterhousecoopers nyvalgt. på bestyrelsesmødet den 15. december 1998 blev virksomhedens status pr. 30. november 1998 og forventningerne til halv- og helårsresultatet drøftet. john rasmussen orienterede bestyrelsen om den valgte ”gennemsnitsbetragtning” på varelageret, idet det herom fremgår af referatet: ”jrt orienterede kort om konsekvenserne af den valgte ”gennemsnitsbetragtning” på varelageret – stigende priser udløser eengangsjustering, hvorimod faldende priser udløses løbende. det er jrt vurdering, at varelagerets reelle værdi i dag ligger mere end dkk. 30 mio. over bogført værdi.” metoden blev ikke nærmere drøftet af bestyrelsen, der alene konstaterede, at det ikke var - 22 - nødvendigt at nedjustere forventningerne til helårsomsætningen, der forventedes at blive på 1 mia. kr. ud over halvårsresultatet var budgetopfølgningen i mct et væsentligt punkt på bestyrelsesmødet den 23. februar 1999. vedrørende den almindelige rapportering oplyste john rasmussen, at den omfattende indsamling af oplysninger fra datterselskaberne var meget ressourcekrævende. derfor ønskede han bestyrelsens accept af en forenklet rapportering, som han nærmere redegjorde for. dette var bestyrelsen indforstået med. det vedtoges, at john rasmussen for fremtiden ville orientere om den generelle markedsudvikling og om varelagerreguleringen. john rasmussen meddelte, at selskabet ville påbegynde udsendelse af kvartalsregnskab til børsen første gang for oktober kvartal 1999, hvilket bestyrelsen var enig i. i forbindelse med drøftelse af halvårsregnskabet blev formuleringen af fondsbørsmeddelelsen drøftet. man enedes om, at meddelelsen skulle indeholde oplysning om nedjustering af omsætningen til 650-750 mio. kr. og et resultat før skat på 25 mio. kr. det blev på dette bestyrelsesmøde endvidere oplyst, at selskabet var iso 9001 godkendt. halvårsregnskabet blev offentliggjort samme dag i fob 3/1999. resultatet blev omtalt som en generel vækst, når der sås bort fra finansielle poster og forøgede udviklingsomkostninger. på bestyrelsesmødet den 19. april 1999 orienterede john rasmussen om udviklingen i marts 1999 og i tredje kvartal 1998/1999, og at det ville være muligt at indfri forventningerne til hele året. peter pasgaard mente, at varelageret var stort, og john rasmussen erkendte, at der var en midlertidig ophobning af råvarer til samsung og til produktion i usa, men at målsætningen om, at råvarer alene måtte udgøre 20 % af omsætningen, kunne fastholdes. under eventuelt oplyste john rasmussen, at virksomhedens behov i forbindelse med nyt - 23 - økonomisystem var ved at blive belyst. han modsatte sig rådgivning fra revisorfirmaerne, som han mente var for fokuseret på sap og derfor ikke var uvildige. john rasmussen gav på bestyrelsesmødet den 8. juni 1999 udtryk for, at det kunne undre, at kun han og peter pasgaard havde aktier i mct. derfor blev det vedtaget, at bestyrelseshonoraret i de følgende to år skulle bestå af aktier. budgettet for 1999/2000 blev fremlagt, og john rasmussen gennemgik budgettet, som bestyrelsen udtrykte tilfredshed med, da det var baseret på afdelingernes egne budgetter og ikke var et decentralt dikteret budget. der var også en drøftelse på baggrund af et udleveret notat om ”rigets tilstand”. kjeld ranum udtrykte tilfredshed med, at nedjustering ikke var aktuel grundet den positive udvikling fra den stigende dollarkurs. overtagelse af virksomhederne i/o consulting a/s og hypertec, som kjeld ranum pointerede var en bestyrelsesbeslutning, blev endvidere drøftet. det blev bekendtgjort i fob 5/1999, at der var indgået en aftale med den medarbejderejede ingeniørvirksomhed i/o consulting a/s om opkøb af 51 % af aktierne. forhandlingerne endte imidlertid i et sammenbrud, og den 7. december 1999 blev det i fob 16/1999 meddelt, at forhandlingerne var brudt sammen. den 6. august 1999 blev det i fob 7/1999 offentliggjort, at der var indgået en hensigtserklæring om køb af den australske virksomhed hypertec, der var bredt repræsenteret i sydøstasien med produktion i australien. på bestyrelsesmødet den 25. august 1999 blev der, ud over fremlæggelsen af urevideret årsregnskab for 1998/1999, orienteret om købet af hypertec, der på det tidspunkt var så fremskredent, at john rasmussen fik bemyndigelse til at gennemføre købet. om varelageret, der tidligere havde været drøftet på bestyrelsesmødet den 19. april 1997, oplyste john rasmussen, at: ”… varelageret per 30/6 vil være større end oprindeligt meddelt bestyrelsen. dette er en bevidst handling fra jrt’s side og skyldes alene det faktum at den - 24 - prisudvikling jrt havde givet udtryk for ville komme – ja, den startede faktisk på de sidste få dage af det gamle finansår. dette fremgår af vedlagte slides der også viser prisudviklingen frem til i dag. det er samtidig væsentligt at betragte mct’s lager i forhold til forventningerne i det efterfølgende kvartal – og ikke som nogle analytikere har for vane, i forhold til sidste års omsætning. …” den 30. august 1999 bekendtgjorde selskabet i fob 8/1999, at opkøbet af hypertec var gennemført samme dag. bestyrelsesmødet den 5. oktober 1999 var med deltagelse af revisorerne harald birkwald, michael nielsson og arne b. jepsen, da årsregnskabet for 1998/1999 skulle gennemgås. under mødet blev koncernregnskabet godkendt, efter at harald birkwald havde gennemgået regnskabet i hovedtræk, og der havde været lejlighed til at stille spørgsmål. revisorerne tilkendegav inden gennemgangen af revisionsprotokollen, at der kunne gives en blank revisionspåtegning. det fremgår bl.a. af referatet: ”… hb gennemgik revisionsprotokollen i detaljer og konkluderede, at såvel pwc som e&y kunne underskrive en såkaldt ”blank påtegning”. herefter gennemgik hb de særlige forhold oplistet i revisionsprotokollen: værdiansættelse af råvarelagret i memory card manufacturing, hvor revisionen var stødt på bogholderimæssige problemer i forbindelse med opgørelserne. dette gør, at gennemsnitsberegningen kan verificeres hvorimod genberegningerne ikke kan verificeres. jrt oplyste her, at mct arbejder på at indføre oracle med virkning fra 1/7-2000 hvilket vil rette op på den mangelfulde verifikation. kr udtrykte tilfredshed med, at mct har reageret på revisionens bemærkning. mn & hb mener at revisionen for regnskabsåret 1999/2000 vil foregå på baggrund af oracle. jrt kan ikke afvise at han har udtrykt sig i vendinger der efterlader mh & hb med den opfattelse. det er et faktum, om vore leverandører vil, at oracle er installeret den 1/7-2000 – alle posteringer for regnskabsåret 1999/2000 konverteres til oracle. dette muliggør revision på oracle. ombytningsvarer, abj kunne oplyse at e&y havde gennemgået disse og fundet varerne tilstede. - 25 - fysisk kontrol af varebeholdninger, abj oplyste at dette var foretaget den 21/6 og havde ikke givet anledning til bemærkninger. jrt nævnte, at der var strammet op på de interne rutiner således der efter 1/10 kunne opgøres hhv. råvarelager, varer i arbejde samt færdigvarer. disse ændringer vil blive beskrevet i selskabets iso-håndbog og vil blive fremsendt til de 2 revisionsselskaber. debitorer: itp, samme problemstilling som sidste år. ● debitor enig i gældsforholdet ● bonitet, vanskelig værdifastsættelse af fordringen. kr nævnte, at han fandt beløbet stort. pp spurgte hvornår skal dette nævnes i beretningen. hb oplyste, at fordringer der forfalder om mere end 1 år principielt skal oplyses. jrt oplyste, at noget af gælden vedrører 1997, men at dette skyldes manglende påpasselighed med kontering (åben-post-princippet). kr oplyste, at itp og udviklingen i itp skal være et fast punkt på kommende bestyrelsesmøder. ved de 2 øvrige debitorer er problemstillingen den samme, dog er beløbene væsentlig mindre. …” de to andre kreditorer var street technology inc. og marathon technology inc. årsregnskabet blev samme dag offentliggjort i fob 9/1999, hvor virksomhedens resultat blev beskrevet som tilfredsstillende. mens omsætningen kun var steget med 39 %, var resultatet af den primære drift steget med 221 %, og resultatet før skat var steget med 202 %. forventningerne var i overensstemmelse hermed fortsat vækst i både omsætning og indtjening også i året 1999/2000. på bestyrelsesmødet den 5. oktober 1999 blev det også nævnt, at henning bech skulle til test i forbindelse med stillingen som koncernøkonomidirektør, og den 15. oktober 1999 blev det i fob 10/1999 meddelt, at han pr. 1. november 1999 var ansat. forud for generalforsamlingen den 4. november 1999 blev der afholdt møde i bestyrelsen, hvor fusionsplanerne mellem mct og mcm blev godkendt. på mødet blev itp nævnt i form af en kort snak og en bemærkning om, at itp, som tidligere aftalt, skulle tages med på de kommende møder i bestyrelsen. på generalforsamlingen blev der, efter bestyrelsens beretning og ledelsens fremlæggelse af årsregnskabet, som det tredje punkt meddelt bestyrelsen og direktionen decharge. - 26 - beslutningerne truffet på generalforsamlingen blev meddelt i fob 12/1999 den 5. november 1999. det første bestyrelsesmøde i 2000 afholdtes den 6. januar 2000, og på mødet blev især notering på nasdaq drøftet. under punkt 7 – eventuelt – blev det oplyst, at kim kenlev var ansat som indkøbs- og logistikdirektør, og itp og oracle blev omtalt. om itp blev det oplyst, at mellemværendet var halveret, og at de to andre debitorer nævnt i revisionsprotokollen af den 5. oktober 1999 var væk. det blev endvidere oplyst, at økonomistyringssystemet oracle var bestilt til en pris under det budgetterede, og at det forventedes installeret omkring den 1. april 2000, hvorefter det skulle tilpasses. efter bestyrelsesmødet blev den planlagte kapitaludvidelse og notering på nasdaq offentliggjort den 21. februar 2000 i fob 2/2000. på bestyrelsesmødet den 22. februar 2000 blev det besluttet, at referatet fremover skulle være et beslutningsreferat, og halvårsregnskabet og udkastet til fondsbørsmeddelelse blev godkendt uden særlige bemærkninger. samme dag udsendte mct halvårsregnskabet i fob 3/2000. ifølge dette regnskab var mct inde i en god udvikling, idet omsætningen var steget med 248 %, resultatet af primær drift med 52 % og resultatet før skat med 21 %, hvilket blev betegnet som tilfredsstillende og ud over det forventede. bestyrelsen, henrik sørensen, bjarne krog og revisorerne harald birkwald, michael nielsson og arne b. jepsen deltog i det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 20. marts 2000, hvor eneste punkt, bortset fra eventuelt, på dagsordenen var nasdaq-noteringen. mødet fandt sted på baggrund af revisionsprotokollatet af 20. marts 2000 vedrørende revisorernes review af halvårsregnskabet pr. 31. december 1999, hvorved der blev afdækket forskelle mellem halvårsregnskabets tal, som de var gengivet i halvårsmeddelelsen, og i udkastet til børsprospekt. det væsentligste spørgsmål var imidlertid tilgodehavendet hos itp, som revisionen ikke kunne foretage en vurdering af værdien af. der henvises til punkt 3.6. for så vidt angår drøftelsen om itp. - 27 - efter bestyrelsesmødet offentliggjorde mct den 3. april 2000 i fob 5/2000 en ændring af rapporten om regnskabet for første halvår 1999/2000, som var blevet offentliggjort den 22. februar 2000 i fob 3/2000. med ændringen blev der dels justeret for, at overtagelsen af hypertec var sket med virkning fra 1. september 1999, dels foretaget en ekstraordinær hensættelse på 36,6 mio. kr. på en debitor. debitoren blev i meddelelsen betegnet som en aktiv samhandelspartner gennem flere år, og som også skulle være det i fremtiden. hensættelsen blev begrundet med usikkerhed, som revisionen havde påpeget i forhold til den lange kredittid, men samtidig anførtes det, at fordringen var anerkendt og sandsynligvis ville blive udlignet, eventuelt ved modregning. for så vidt angik regnskabsåret som helhed skønnedes dette upåvirket af justeringerne og hensættelsen på itp. på det ordinære bestyrelsesmøde den 23. maj 2000 blev 9-måneders regnskabet gennemgået og drøftet, og regnskabsmeddelelsen blev godkendt. itp blev i den forbindelse drøftet, og john rasmussen meddelte, at han forventede gælden nedbragt i 4. kvartal, ligesom der var sket modregning i 3. kvartal. john rasmussen bekræftede også, at itp stadig var kunde. status på nasdaq-emissionen blev drøftet under punkt e. john rasmussen foreslog projektet udskudt til efteråret 2000 grundet den meget kraftige volatilitet på nasdaq. john rasmussen oplyste, at dette ville betyde en beskeden forøgelse af omkostningerne. bestyrelsen bakkede op om beslutningen om at udskyde noteringen på nasdaq. under punktet eventuelt blev itp og force drøftet. det blev oplyst, af kim kenlev var fratrådt som følge af manglende faglige kvalifikationer og synlighed i virksomheden, hvorfor lars marcher ville overtage ansvaret for indkøb og peter bonefeld rønde ansvaret for logistik. regnskabsmeddelelsen for 3. kvartal af regnskabsåret 1999/2000 og for årets tre første kvartaler blev offentliggjort i fob 7/2000 samme dag. resultatet før skat var i kvartalet et overskud på 4 mio. kr., og samlet set for de tre første kvartaler var der et underskud på 24,5 mio. kr. mod et overskud på 13,9 mio. kr. i samme periode sidste år. resultatet blev forklaret med den skete hensættelse på itp, den stigende dollarkurs og de forøgede finansieringsudgifter. - 28 - i ledelsens beretning i regnskabsmeddelelsen konstateredes det om markedspriserne på dram, at de i januar kvartal var stabile med en svag stigning mod slutningen. da priserne fortsat skønnedes enten at stabilisere sig eller fortsætte den svagt stigende tendens som følge af stigende efterspørgsel, blev mct vurderet som godt rustet i konkurrencen. på bestyrelsesmødet den 14. juni 2000 var bl.a. budgettet for regnskabsåret 2000/2001 og status på emissionen på nasdaq på dagsordenen. det fremgår af referatet, at john rasmussen nævnte, at der i den kommende tid ville være fokus på implementeringen af oracle og regnskabssystemet, og at kjeld ranum nævnte, at bestyrelsen ville sætte pris på regelmæssig rapportering. bestyrelsen vedtog det fremlagte budget, efter at forskellige punkter havde været drøftet. omkring nasdaq-noteringens udskydelse var der problemer med håndteringen af blandt andet tilgodehavendet hos itp, som ikke var ens efter de danske og amerikanske regnskabsprincipper. dette førte til en vedtagelse om at overgå til at anvende amerikanske regnskabsstandarder, mens pricewaterhousecoopers ville forsøge at få erhvervs- og selskabsstyrelsens accept af, at mct alene anvendte amerikanske regnskabsstandarder. om itp blev det i øvrigt oplyst, at mct havde ydet et lån på 300.000 dollar, og at samhandelsforholdet fortsat bestod. endelig blev det oplyst, at der var tre ansøgere til stillingen som koncernøkonomidirektør, hvor der ville blive lagt vægt på erfaring med amerikanske regnskaber og den rette kemi. det blev den 3. juli 2000 meddelt i fob 9/2000, at stillingen fra den 1. september 2000 var besat med carl peter nielsen. på bestyrelsesmødet den 26. september 2000 blev carl peter nielsen præsenteret som ny koncernøkonomidirektør, efter at kjeld ranum havde beklaget regnskabsmaterialets og revisionsprotokollens sene fremkomst. ud over bestyrelsen deltog også revisionen med harald birkwald, michael nielsson og arne b. jepsen, idet årsregnskabet skulle gennemgås. kjeld ranum gentog behovet for regelmæssig månedsrapportering. gennemgangen af - 29 - årsregnskabet skete på baggrund af revisionsprotokollatet af 25. september. under mødet bekræftede revisorerne, at der ville blive givet en blank revisionspåtegning på årsregnskabet. harald birkwald gjorde opmærksom på vigtigheden af implementeringen af oracle, da revisionen ønskede en mulighed for at spore genberegningerne af varelagrene. efter at kjeld ranum havde udtrykt tillid til, at implementeringen ville finde sted efter planen, blev spørgsmålet ikke drøftet yderligere på mødet. årsregnskabsmeddelelsen og revisionsprotokollatet blev herefter godkendt. samme dag blev årsregnskabet offentliggjort i fob 12/2000. uanset at årets resultat på grund af den yderligere hensættelse på tab var negativt, blev det tilkendegivet, at forventningerne til det kommende regnskabsår ville være en omsætningsvækst i størrelsesordenen 40 %. i kommentarerne til årsregnskabet blev det betegnet som positivt, at driften af virksomheden havde haft det forventede og ønskelige resultat med en styrket markedsposition blandt andet på baggrund af købet af hypertec. underskuddet skyldes derfor de hensættelser, der var blevet foretaget i løbet af året. der var bl.a. blevet hensat 30 mio. kr. som følge af et forventet teknologiskifte og usikkerhed om betydningen for varelagerets værdi, 56,7 mio. kr. til valutakurstab i forbindelse med valutakurssikringen knyttet til nasdaq-noteringen og yderligere 27,6 mio. kr. til tab på itp. den 3. november 2000 blev der afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor også carl peter nielsen, lars marcher og bjarne krog deltog. rapporten for 1. kvartal 2000/2001 blev fremlagt, og der blev udleveret et bilag, hvorefter underskuddet skønnedes at blive i størrelsesordenen 36,336 mio. kr., hvilket både belastede egenkapitalen og forårsagede et større likviditetsbehov, og der skulle gennemføres en kontrolleret reduktion af varelageret på ca.140 mio. kr. den manglende kapitalførsel via nasdaq, stigende usd kurs og kraftigt fald i dram-priserne havde efter referatet udløst den aktuelle situation. det blev drøftet, hvordan problemerne kunne løses, og bestyrelsen konkluderede, at det var nødvendigt, at bankerne medvirkede. der blev på mødet udleveret et bilag, og det fremgik af dette bilag, at der var store - 30 - lagerbindinger i det, der blev kaldt slow-varelageret, der havde en værdi på 290 mio. kr. i en pause kontaktede kjeld ranum bankerne for at orientere om situationen, og begge banker tilkendegav velvillighed med hensyn til at løse den akutte situation mct var i. der blev aftalt møde med bankerne, og kjeld ranum fik bemyndigelse til at foretage det fornødne. bestyrelsen konkluderede, at det var udefrakommende forhold, der havde forårsaget den anstrengte økonomiske situation for mct, og at forretningen grundlæggende var sund. den 6. november 2000 meddelte mct københavns fondsbørs og pressen i fob 15/2000, at selskabet forhandlede om reetablering af selskabets kapitalgrundlag, og i den anledning blev fondsbørsen anmodet om at overflytte selskabets aktier til observationslisten. det fremgik af meddelelsen, at selskabet havde konstateret et større urealiseret valutakurstab på selskabets gæld i dollars og en væsentlig forringelse af selskabets varelager. disse forhold medførte, at egenkapitalen var kraftigt reduceret og sandsynligvis tabt. det blev i fob 16/2000 fra den 8. november 2000 oplyst, at der var indgået en aftale med selskabets banker om sikring af selskabets kapitalgrundlag og likviditet til fortsat drift. aftalen indebar, at 150 mio. kr. af selskabets gæld til bankerne var blevet konverteret til ansvarlig lånekapital. forud for generalforsamlingen i mct den 8. november 2000 blev der afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor også carl peter nielsen deltog. advokat carsten fode deltog som advokat for jt holding danmark a/s. på mødet blev aftalen med bankerne forelagt den samlede bestyrelse, der tiltrådte aftalen. der var endvidere drøftelser om selskabets fremtid, herunder på baggrund af udviklingen i dollarkursen og dram-prisen, som john rasmussen og carl peter nielsen redegjorde for. et udkast til regnskabet for 1. kvartal 2000/2001 blev taget til efterretning. john rasmussen oplyste på mødet, at det var en betingelse for ham på vegne af jth, at der var opbakning til hans fortsatte virke som administrerende direktør i mct, og det fremgår af referatet, at såvel bankerne som bestyrelsen bakkede op om hans fortsatte virke i mct. efter bestyrelsesmødet blev der afholdt generalforsamling i mct, hvor der nærmere blev - 31 - redegjort for selskabets økonomiske stilling og de foranstaltninger, som var blevet iværksat og de foranstaltninger, der på sigt skulle sikre den fortsatte eksistens. årsregnskabet blev godkendt på generalforsamlingen, og der blev umiddelbart efter meddelt decharge for bestyrelse og direktion. formandens beretning blev sendt til fondsbørsen og pressen i fob 17/2000 samme dag, og dagen efter, i fob 18/2000, blev beslutningerne vedtaget på generalforsamlingen offentliggjort. kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2000/2001 blev forelagt på bestyrelsesmødet den 20. november 2000, hvor bestyrelsen, carl peter nielsen, lars marcher og bjarne krog deltog. på mødet blev revisionsprotokollatet af 20. november 2000 om endeligt koncern- og årsregnskab for 1999/2000 og påbegyndt review af koncernregnskabet for 1. kvartal 2000/2001 gennemgået. john rasmussen anfægtede revisionens analyser vedrørende færdigvarelageret, som efter hans opfattelse ikke i tilstrækkelig grad tog højde for solgte, ikke-producerede, enheder. derfor ville han foranledige nye analyser forelagt revisionen og derefter bestyrelsen. rapporten for 1. kvartal blev fremlagt og gennemgået. en hensættelse på yderligere 3 mio. på itp blev drøftet, og herefter blev regnskabet og meddelelsen godkendt. kvartalsregnskabet blev offentliggjort samme dag i fob 19/2000. selv om omsætningen var steget, var bruttofortjenesten negativ, hvilket blev tilskrevet faldende priser på dram. der var et samlet underskud før skat på 229,1 mio. kr. endvidere var egenkapitalen negativ med et beløb på 53,8 mio. kr. sidste bestyrelsesmøde i 2000 afholdtes den 13. december 2000, hvor både bestyrelsen og carl peter nielsen, lars marcher og bjarne krog deltog. punkt 3 i dagsordenen var rapportering for oktober måned. lars marcher oplyste på forespørgsel, at man efter hans vurdering ikke kunne opnå den omsætning, der var budgetteret med i 2. kvartal 2000/2001, og carl peter nielsen kommenterede problemerne omkring genberegning og dermed vareforbrug. kjeld ranum kritiserede, at bestyrelsen i den foreliggende situation skulle handle i blinde og ikke kunne stole på de fremlagte beregninger. direktionen redegjorde for tiltag, der skulle sikre en mere valid rapportering. direktionen oplyste i den forbindelse, at ”såfremt det ikke vil være muligt at gennemføre genberegningen af vareforbruget per 31/12- - 32 - 2000, vil der blive foretaget en manuel optælling som så skal lægges til grund for beregningen af vareforbruget i regnskabsårets 2. kvartal.” 1.5. forholdet til bankerne mct havde i årene 1996 til 2001 to primære bankforbindelser, danske bank og unibank. i en periode frem til marts 1999 var der tillige et engagement med sparekassen nordjylland, mens unibank ikke havde noget engagement i en periode frem til marts 1999. 1.5.1. danske bank mct søgte i efteråret 1996 danske bank om 15 mio. kr. til brug for indfrielse af gæld hos sparekassen nordjylland. mct havde på daværende tidspunkt et låneengagement med banken med en ramme på 26.172.000 kr., der var udnyttet med 11.172.000 kr. udvidelsen blev bevilget af den lokale afdeling, og efterfølgende godkendt den 17. oktober 1996 af indenlandsk kreditkontor på hovedkontoret. centerfilialdirektør torben jørgensen redegjorde i et følgebrev til kreditkontoret for fremgangsmåden, der ikke var i overensstemmelse med de interne retningslinjer. af følgebrevet fremgår: ”… på et tidspunkt i forhandlingerne om engagementsovertagelse opstår der tilsyneladende en situation, hvor bankens betingede tilsagn bekræftes, eller formodes bekræftet, som værende endeligt. på baggrund heraf igangsætter selskabet overflytningsprocessen i sparekassen nordjylland og anmoder om etablering af de tilsagte maxima i vor bank. da man herefter spørger til koncernregnskab m.v. – jf. vort betingede tilsagn – opstår der en ganske akut og ophidset situation banken og direktør trolle imellem. en lang historie kort – direktør trolle føler sig svigtet af banken – og med rette; hvorfor han ultimativt giver os til fredag eftermiddag den 11. oktober 1996 til at afklare, hvorvidt banken ønsker engagement med selskabet eller ej. på den korte tid der var til rådighed, valgte jeg, til trods for et forringet driftsresultat og til trods for, at en række af bankens betingelser i det betingede tilsagn ikke er opfyldt, at efterkomme direktør trolles ønske om etablering af - 33 - den løbende kredit stor kr. 15 mio. …” i januar 1999 ansøgtes om tilsagn om en kreditforhøjelse på 50 mio. kr. til i alt 100 mio. kr. i forbindelse med ansøgningen blev det oplyst, at mct ville nedbringe engagementet hos sparekassen nordjylland fra 50 mio. kr. til 10 mio. kr. i indstillingen nævntes det, hvad forhøjelsen skulle anvendes til, og der var bemærkninger om selskabets ekspansion siden opstarten. mct omtaltes som en særdeles attraktiv kunde, som andre pengeinstitutter også gerne vil tilbyde kreditfaciliteter. afdelingen havde anmodet om uddybende materiale for så vidt angik råbalancen pr. 31. december 1998, men selskabet havde ikke villet udlevere oplysningerne, før de kom til offentlighedens kundskab i slutningen af februar 1999. udvidelsen blev bevilget den 15. februar 1999 med bemærkning om, at udvidelsen skulle anvendes til delvis overtagelse af engagementet med sparekassen nordjylland. det fremgår af en redegørelse fra indenlandsk kreditkontor fra marts 1999, at engagementet skulle følges tæt. redegørelsen indeholdt i øvrigt et referat af et møde den 8. marts 1999 mellem danske banks afdeling i aarhus og mct’s ledelse, idet forudsætningerne for kreditudvidelsen i februar 1999 ikke var opfyldt: nemlig at den tilsvarende kredit i sparekassen nordjylland skulle have været nedbragt til 10 mio. kr., og dette var ikke sket, at halvårsregnskabet ville vise et overskud på 2,5 mio. kr., og at årsresultatet kunne forventes at være 30 mio. kr. før skat, men det fremgik af fob 3/1999 af 23. februar 1999 om halvårsregnskabet 1. juli til 31. december 1998, at overskuddet var opgjort til 7,8 mio. kr., og at forventningerne til årets resultat var nedjusteret til ca. 25 mio. kr. om mødet fremgår i øvrigt: ”… det uheldige i, at der ikke er sammenfald mellem de til banken afgivne oplysninger og den efterfølgende fondsbørsmeddelelse blev drøftet, og direktør john trolle tog til efterretning, at en gentagelse ikke bør finde sted. … bevillingsforudsætningerne af 23. februar 1999 – blev på et møde den 2. marts 1999 beklageligvis bekræftet ikke at være overholdt. på omtalte møde blev det oplyst, at selskabets kreditfaciliteter i spar nord ikke som forventet af os er under nedbringelse, men tværtimod er udvidet med yderligere 25 mio. kr. til i alt 75 mio. kr. - 34 - på mødet blev bankens forudsætninger gentaget, hvilket imidlertid vakte nogen forundring hos selskabets ledelse, der fortsat fastholder, at man har fuld åbenhed over for begge pengeinstitutter om kreditudvidelserne, ligesom det er meddelt begge pengeinstitutter, at cashflowet stort set vil blive flyttet til vor bank. … der hersker således tydelig og klar uenighed om forudsætningerne for kreditudvidelsen og hvad der reelt er aftalt, og vi må konkludere, at der i forhandlingerne desværre nok er opstået misforståelser mellem begreberne gæld og limit, idet koncernen fortsat har til hensigt at nedbringe sit træk i spar nord (men ikke nødvendigvis til 10 mio. kr.) bibeholde de bevilgede faciliteter og tilføre vor bank stort set det samlede cashflow. … som konklusion vil jeg anbefale, at banken tager koncernledelsens redegørelse til efterretning, og at vi dermed bibeholder de indrømmede kreditfaciliteter uændret, men med baggrund i de stedfundne drøftelser stiller krav om at blive holdt orienteret om træk udover 10 mio. kr. på spar nord. … afslutningsvis skal jeg endnu engang beklage de opståede misforståelser, som afdelingen påtager sig det fulde ansvar for. der er d.d. afdisponeret 84 mio. kr. hos os. selskabet oplyste under mødet den 8. ds., at træk hos spar nord udgjorde ca. 37 mill. kr. (iflg. det oplyste d.d. er dette træk yderligere nedbragt). …” kreditrammen blev den 16. juni 1999 indstillet udvidet med 10 mio. kr. til dækning af overtræk til samlet 110 mio. kr., og dette bevilgedes gældende til den 1. august 1999, eller indtil mct kunne tilsluttes bankens imin-program. til kreditindstillingen var der knyttet en gennemgang af mct’s økonomi. i samme forbindelse oplystes banken angiveligt om, at unibank havde afløst sparekassen nordjylland, og at kreditrammen hos unibank var på 100 mio. kr. i forbindelse med mct’s ekspansion blev der den 26. juli 1999 ansøgt om en kreditforhøjelse på 80 mio. kr. til brug for det forventede køb af hypertec pty. ltd. i austrialien. med en bemærkning om, at en forhøjelse af kreditmaksimum ville udgøre et meget massivt engagement, blev kreditforhøjelsen den 29. juli 1999 bevilget med 40 mio. kr., idet det resterende beløb skulle finansieres hos unibank. bevillingen blev ydet dels på baggrund af de tidligere regnskabstal, dels på baggrund af oplysninger om virkningen af opkøbet samt mct’s økonomiske udsigter generelt. - 35 - den 2. november 1999 afholdtes møde mellem bjarne krog fra mct og per christensen fra danske bank om årsregnskabet for 1998/1999. nødvendigheden af at have mange ressourcer bundet i varelageret og flytningen af dette til det amerikanske selskab uden fysisk flytning af varelageret blev omtalt, og der blev også givet en status på de samlede kreditrammer og udnyttelsen heraf. bjarne krog oplyste, at kreditrammen var 270 mio. kr. fordelt med 130 mio. i danske bank og 140 mio. kr. i unibank. der var endvidere en gæld til fih på 10 mio. kr. som forventedes afviklet. i forbindelse med ansøgningen om den syndikerede kredit mellem danske bank og unibank ansøgte mct den 3. februar 2000 danske bank om forhøjelse af den bestående ramme med 15 mio. kr. til i alt 180 mio. kr., da man ikke kunne afvente vurderingen fra afdelingen for struktureret finansiering, der behandlede ansøgningen om den syndikerede kredit. udvidelsen blev bevilget den 8. februar 2000. det anførtes af aarhus afdelingen i sagskommentaren, at udvidelsen af kreditten var nødvendig i den periode for at kunne håndtere den fortsatte vækst. af konklusionen fremgår: ”selskabet har nu gennem flere år oplevet en markant vækst, hvilket nu også resulterer i større positive resultater. kapitalgrundlaget vil blive styrket markant ifm. børsemissionen, hvorefter selskabet har et fornuftigt grundlag til den fortsatte markante ekspansion. finansieringen af driften sker ved en naturlig og hensigtsmæssig fordeling mellem bank og debitorer/kreditorer. på baggrund heraf anbefaler afdelingen bevilling som indstillet af i første omgang 15 mio. kr. bo samt sekundært af det syndikerede lån evt. efter nærmere aftale med selskabet og unibank. …” udvidelsen blev bekræftet af danske bank i et brev til direktionen af 11. februar 2000, hvoraf fremgår, at kreditmaksimum var forhøjet med 50 mio. kr. til i alt 180 mio. kr., og der var mulighed for et yderligere træk på 20 mio. kr. forhøjelsen var foreløbig gældende til den 31. marts 2000. fællesmaksimum blev ved brev af 7. marts 2000 til mct forhøjet til sammenlagt 205 mio. kr., ligeledes gældende til 31. marts 2000. 1.5.2. unibank mct's engagement med unibank blev genoptaget i marts 1999, hvor unibank den 15. marts 1999 efter en henvendelse fra john rasmussen tilbød en kreditfacilitet med en kreditramme - 36 - på 100 mio. kr., da banken anså mct for en spændende og fremtidsorienteret virksomhed. det var en forudsætning for banken, at der højest anvendtes to pengeinstitutter, og at unibank skulle orienteres om kreditmaksimum hos en eventuel anden bank, ligesom banken også stillede krav om at modtage årsregnskaberne og pressemeddelelser. på et møde mellem john rasmussen, jan johansen og bjarne krog fra mct og villy bay thomsen og per sjørup fra unibank blev tilbuddet for at matche danske bank ændret, så der blev givet en kreditramme til driften på 100 mio. kr. og en valutaramme på 100 mio. kr. samt mulighed for omlægning af op til 50 mio. kr. til lån til fast rente. under mødet blev unibanks adgang til interne regnskaber og budgetter drøftet. herom fremgår det af mødereferatet: ”vbt ønskede årsbudgetter og eventuelle revisioner når disse foreligger - jrt accepterede dette dog således disse mere specificerede budgetter først kan tilgå unibank når hovedtrækkene var tilgået fondsbørsen. halv- og helårsregnskaber tilstilles selvsagt unibank, ligesom kvartalsrapporterne ville blive det når mct starter med at offentliggøre disse. vbt ønskede revisionsprotokollaterne - dette ønske kunne ikke efterkommes, idet der er en bestyrelsesbeslutning der forhindrer dette. jj: såfremt der er et væsentligt problem skal dette anføres i anmærkningerne. vbt nævnte at specielt varelagrenes værdi og debitorernes bonitet kunne være omtalt i protokollatet uden nødvendigvis at være nævnt i regnskabet. efter en kort snak om hhv. debitorpolitik og -risiko, meddelte vbt, at dette ikke var et kardinalpunkt for unibank.” aftalen mellem parterne blev accepteret og underskrevet af unibank den 14. april 1999 og af mct den 7. april 1999. den 12. august 1999 ansøgtes om forhøjelse af kreditrammen. der blev indstillet to alternative modeller: en med forhøjelse på 40 mio. kr. af den daværende ramme til køb af hypertec, hvor likviditetsbehovet blev delt med danske bank, og en med kort rammeforhøjelse på 80 mio. kr. for begge modeller gjaldt, at der ikke krævedes sikkerhed. unibank ønskede at opnå en ligedeling af finansieringen med danske bank og samtidig opnå samme informationsniveau. om regnskabsoplysningerne refereredes john rasmussen for, at omsætningsforventningerne for regnskabsåret 1998/1999 ville blive nedjusteret, samtidig med - 37 - at forventningerne til årsresultatet opretholdtes uændret. han ville ikke tilkendegive forventninger til det følgende regnskabsår. om den fremtidige strategi bemærkedes, at der var tale om en ekspansiv virksomhed med en omsætning, der på 4 år var 4 doblet, uden at indtjeningen var vokset tilsvarende. det blev endvidere oplyst, at der blev arbejdet imod en aktieemission på mellem 250 og 300 mio. kr. i foråret 2000. om bankens engagement konstateres: ”det er vor opfattelse, at vi med nævnte akkvisitioner har nået grænsen for en yderligere lånefinansieret ekspansion. som følge heraf er det vort udgangspunkt, at en eventuel yderligere ekspansion bør finansieres ved egen indtjening eller aktieudvidelse – uanset om der er tale om finansiering af en organisk vækst eller nye opkøb.” dette blev gentaget i kreditindstillingen vedrørende samme kreditudvidelse af 13. august 1999, hvor engagementstrategien blev betegnet som offensiv. kreditindstillingen blev den 19. august 1999 godkendt af unibanks bestyrelse. bevillingen blev givet således, at mct kunne vælge mellem to modeller for kreditudvidelse, hvilket blev meddelt mct den 20. august 1999. modellen mct valgte var en forhøjelse af kreditrammen på 40 mio. kr., model 1, svarende til halvdelen af købsprisen for bl.a. hypertec. den 29. oktober 1999 blev det blandt andet indstillet, at der skulle ske frigivelse af tilbagetrædelseserklæringer og selvskyldnerkautioner fra mct's datterselskaber, da de ikke blev vurderet som værende særlig værdifulde, samt at kreditfaciliteterne skulle stå til rådighed for hele koncernen. det konkluderedes i indstillingen, at mct havde styrket ledelsesstrukturen med ansættelsen af henning bech, og at dialogen med mct var forbedret. ud fra det offentliggjorte årsregnskab for regnskabsåret 1998/1999, der opfyldte john rasmussens forventninger, blev både omsætning, indtjening og kapitalberedskab vurderet som tilfredsstillende også på baggrund af en stigende pris på memoryprodukter. det store varelager blev derimod betegnet som en risikofaktor, der som følge af mct’s bestræbelser på nedbringelse ikke var et decideret problem. om forretningsomfanget, og navnlig det tilkendegivne ønske om en aktieemission i foråret 2000, konstateredes, at model 2 kunne være en mulighed frem til dette tidspunkt. - 38 - den 18. november 1999 blev indstillingen bevilget af bestyrelsen i unibank, og den 23. februar 2000 blev det bekræftet over for mct, at sikkerhederne var frigivet. kreditrammen blev den 27. januar 2000 forhøjet med 15 mio. kr., så kreditrammen derefter var i alt 180 mio. kr. forhøjelsen var midlertidig, idet det af brevet til mct fremgik, at den var gældende til den 30. april 2000. forhøjelsen skete samtidig med, at kreditsagsbehandlingen vedrørende den syndikerede kredit blev indledt. af kreditindstillingen vedrørende den syndikerede kredit af 1. februar 2000 fremgår, at mct's korte kreditramme i unibank, som den syndikerede kredit skulle erstatte, var på 205 mio. kr. forhøjelsen på 25 mio. kr. i forhold kreditforhøjelsen af 27. januar 2000 blev bekræftet af unibank den 7. marts 2000. 1.5.3. det syndikerede lån og forløbet frem til den 31. december 2000 i forbindelse med planlægningen af noteringen på nasdaq blev der i foråret 2000 forhandlet med danske bank og unibank om en syndikeret kredit, hvor hvert pengeinstitut skulle indskyde 34 mio. usd i en længerevarende uopsigelig kredit. den syndikerede kredit omtales i unibanks kreditindstilling den 1. februar 2000 som et ønske fra mct's side om at få omlagt kreditfaciliteterne til en længerevarende kredit. den syndikerede kredit forudsattes delt mellem unibank og danske bank eller citibank, således at de deltagende banker hver skulle indskyde halvdelen. den syndikerede kredit skulle anvendes i forbindelse med den planlagte børsnotering på nasdaq, og der henvistes i kreditindstillingen til en hensigtserklæring fra mct om en emission på 100 mio. usd, hvoraf mellem 400 og 500 mio. kr. skulle anvendes til opkøb i andet halvår 2000. tilknytningen til nasdaq-noteringen kom til udtryk ved, at manglende notering ville være opsigelsesgrund. i grundlaget for indstillingen indgik selskabets indtjenings- og kapitalforhold, der blev betegnet som tilfredsstillende, de forventede regnskabstal for årsregnskabet 1999/2000, den planlagte emission på nasdaq og styrkelsen af mct's markedsposition ved det planlagte virksomhedsopkøb. engagementsstrategien blev - 39 - ændret til offensiv. indstillingen vedrørende den syndikerede kredit var til behandling i unibanks bestyrelse den 10. februar 2000, hvor den blev bevilget på baggrund af nasdaq-noteringen og de positive udsigter for virksomheden. såfremt forudsætningerne ikke holdt, ville engagementet blive indskrænket. beslutningen blev meddelt mct samme dag, og det fremgår, at der er tale om en kredit på 55 mio. usd med mulighed for forhøjelse til 68 mio. usd. betingelserne for den syndikerede kredit blev sendt fra unibank ved brev af 18. februar 2000 til mct. tilbuddet var en 3-årig kredit på 55 mio. usd ydet på betingelse af, at danske bank ville deltage, og tilbuddet blev accepteret af bjarne krog samme dag. det syndikerede lån blev omtalt i en kreditindstilling af 3. februar 2000 fra danske banks afdeling i aarhus, hvor der midlertidigt blev søgt om 15 mio. kr., indtil den syndikerede kredit var bevilget. af sagskommentaren fremgår, at den daværende finansieringsstruktur med korte kreditter skulle afløses af længerevarende kreditter i form af en 3-årig syndikeret kredit i størrelsesordenen 500 mio. kr. delt ligeligt mellem unibank og danske bank. i et tillæg til indstillingen af 17. februar 2000 fra afdelingen for struktureret finansiering blev der afgivet indstilling om, hvorledes danske bank skulle forholde sig til den strukturerede kredit sammen med unibank på baggrund af lokalafdelingens indstilling og unibanks term sheet. det fremgik af indstillingen, at den havde afventet en business plan fra mct, og at mct den 15. februar 2000 havde meddelt banken, at den af principielle årsager ikke ønskede at udlevere denne plan. konklusionen i indstillingen var: ”kredit- og porteføljestyring har i en rapport den 25. august 1999 om mct- koncernen bl.a. konkluderet, at der er en betydelig kreditrisiko i mct samt at prisniveau og udsving i priserne på hukommelseschips har en anseelig indflydelse på indtjeningen i mct. set i lyset heraf indstilles det, at vor bank indikerer en positiv interesse i at arbejde videre med sagen med henblik på at deltage i nævnte club deal sammen med unibank. forinden endelig stillingtagen må banken have mere detaljerede informationer om selskabets strategier, business plan, forudsætningerne for budgetterne, udvalgte risikopunkter (f.eks. dollar-kursen og prisen på dram- chips) og ”afdækningen” heraf, mv. - 40 - såfremt den kreditmæssige risiko vurderes acceptabel, bør banken søge at få nævnte club deal etableret på identiske vilkår for de to banker. baseret på de yderligere informationer må det vurderes om vilkårene og prissætningen afspejler kreditrisikoen eller om der bør ske en opstramning.” den 25. februar 2000 afholdt banken et møde med mct's ledelse for at få et bedre beslutningsgrundlag, og den 28. februar 2000 blev det på baggrund heraf og efter gennemgang af risikofaktorerne indstillet, at danske bank skulle indgå i den syndikerede kredit under forudsætning af, at den bestående driftskreditramme på 180 mio. kr. blev indfriet. det fremgik af bemærkningerne, at en afdeling i banken i en rapport af 25. august 1999 havde konkluderet, at der var en betydelig kreditrisiko i mct, og at prisniveauet og udsving i priserne på hukommelseschips havde stor betydning for indtjeningen. aftalen om den syndikerede kredit blev indgået mellem mct, unibank og danske bank den 30. marts 2000. aftalens punkt 15 indeholdt mct's forpligtelser, der blandt andet omfattede pligt til kvartalsvis at dokumentere nøgletalsopfyldelse over for bankerne samt senest den 1. oktober 2000 at gennemføre en aktieemission på mindst 100 mio. usd og i øvrigt ikke uden bankernes accept optage andre lån. misligholdelsestilfældene var angivet i aftalens punkt 16, og det var bl.a. manglende opfyldelse af forpligtelserne i aftalens punkt 15. bankgælden var i årsregnskabet 1999/2000, der udløb den 30. juni 2000, 530,95 mio. kr., der i det væsentligste bestod af den syndikerede kredit, idet rammen oplystes udnyttet fuldt ud til 68 mio. usd. efterfølgende bevilgede unibank den 18. august 2000 et midlertidigt overtræk på mct's driftskonto på 20 mio. kr. gældende til den 18. september 2000. den 27. september 2000 blev der afholdt møde mellem danske bank med deltagelse af områdedirektør torben jørgensen fra aarhus afdelingen samt underdirektør per asbjørn nielsen og vicepresident ole seerup jensen fra struktureret finansiering, unibank med deltagelse af jan lund sørensen fra loan syndication og henrik wøhlk petersen fra aarhus afdelingen, og fra mct deltog john rasmussen, carl peter nielsen og bjarne krog. det fremgår af danske banks mødereferat, at mødet var kommet i stand som følge af det - 41 - offentliggjorte årsregnskab, der viste et markant underskud, og som følge af den manglende nasdaq-notering, der var et brud på aftalen om det syndikerede lån. fra unibanks side blev det oplyst, at banken havde accepteret en waiwer, og at årsregnskabet ikke betød en ændring heri, men at den skæve kapitalstruktur blev opfattet som et problem. det blev oplyst, at nasdaq-noteringen ville blive erstattet af en emission på københavns fondsbørs i 1. halvår 2001 med et forventet provenu på 300 til 400 mio. kr. danske bank spurgte, hvordan mct på et møde med bankerne den 16. september 2000 havde kunnet oplyse om et forventet overskud i størrelsesordenen 16 mio. kr., og 14 dage senere viste regnskabet et underskud på ca. 58 mio. kr. dette blev af john rasmussen forklaret med et efterfølgende krav fra revisorerne om udgiftsførsel af ikke realiserede kurstab på en terminsforretning på 30 mio. kr. og yderligere hensættelser på grund af forventet teknologiskifte. hensættelserne og årsregnskabet blev herefter drøftet. danske banks repræsentanter gav udtryk for, at banken så med alvor på situationen, og john trolle erkendte, at selskabets kapitalstruktur ikke var tilfredsstillende, og det var nødvendigt med større fokus på likviditeten. til brug for danske banks stillingtagen til en waiwer blev mct anmodet om at oplyse perioderesultat for 1. kvartal i regnskabsåret 2000/2001, reviderede drifts-, status- og likviditetsbudgetter for det igangværende regnskabsår og de to følgende baseret på, at der ikke blev gennemført en aktieemission, revisionsprotokollater for året 1999/2000 og specificeret årsregnskab for 1999/2000. john rasmussen gentog i den forbindelse, at bestyrelsen tidligere havde afvist at udlevere revisionsprotokollerne, men at han ville vende tilbage. på mødet blev bankerne yderligere anmodet om hver at bevilge et overtræk på 45 mio. kr. unibank havde allerede i et brev den 25. september 2000 accepteret et overtræk på 45 mio. kr. frem til den 31. oktober 2000 og derefter på 30 mio. kr. frem til den 31. december 2000. der blev ikke på mødet tilkendegivet nogen stillingtagen fra danske bank. efter at mct den 29. september 2000 havde sendt udkast til årsregnskab for 1999/2000, fob 13/2000 af 28. september 2000 og materiale om forventningerne til indeværende regnskabsår og det følgende til banken, indstillede kreditkomitéen i danske bank den 6. oktober 2000, at banken afgav en waiver på den manglende aktieemission under nærmere angivne - 42 - forudsætninger. det fremgik af bemærkningerne, at selskabet havde oplyst, at det af principielle årsager ikke ønskede at udlevere revisionsprotokollatet. banken krævede bl.a., at mct forpligtede sig til at gennemføre en aktieemission med et provenu på mindst 300 mio. kr. senest 1. april 2001. afslutningsvis anføres i konklusionen: ”som følge af mct's høje finansielle og driftsmæssige gearing bør der foretages en hensættelse på engagementet. mct bør følges meget tæt og træk udover den p.t. eksisterende trækningsret bør ikke accepteres. når der sker en forbedring i selskabets indtjening og en reduktion af selskabets pengebindinger i debitorer og varelagre, kan betingelser for engagementet revurderes.” den 3. november 2000 blev der hos mct afholdt møde med deltagelse af kjeld ranum, john rasmussen, carl peter nielsen og bjarne krog fra mct, heine bach og willy bay thomsen fra unibank og torben jørgensen og per christensen fra danske bank. mødet var kommet i stand på anmodning fra bankerne med henblik på en status og blev afholdt samme dag, som der havde været afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde. kjeld ranum gjorde opmærksom på, at bestyrelsen havde fået at vide, at regnskabet for første kvartal 2000/2001 ville vise et underskud på 36 mio. kr. og en stram likviditet. bestyrelsen vurderede, at man var tæt på at skulle sende en meddelelse til fondsbørsen. john rasmussen redegjorde herefter for problemstillingen, som skyldtes, at usd og dram-priserne begge havde udviklet sig til ugunst for selskabet, og dette havde sammen med store varelagre og debitorer påvirket egenkapitalen. der blev endvidere redegjort for slowvarelageret. dette varelager forpligtede mct sig til at afvikle. torben jørgensen gav udtryk for, at der var behov for yderligere trækningsmuligheder på 50 mio. kr., og at den syndikerede kredit delvis burde konverteres til ansvarlig lånekapital. refinansieringsprocessen blev meddelt omverdenen den 6. november 2000 i fob 15/2000. den 8. november 2000 indgik mct og bankerne aftale om kapitalgrundlaget. aftalen indeholdt blandt andet følgende: ”denne aftale fastlægger rammer, model og betingelser for sikring af kapitalgrundlaget i mct og dettes koncerntilknyttede selskaber, gennem tilførsel af ansvarlig lånekapital og efterfølgende salg af mct helt eller delvist. - 43 - aftalen er baseret på følgende bilag og forudsætninger udarbejdet og tilvejebragt af mct's rådgivere og bankerne. det er aftalt, at mct successivt fremsender materiale, der udarbejdes af mct, uden ugrundet ophold efter det første møde, der afholdes mellem mct og bankerne i uge 45, 2000.
   erklæring fra mct's ledelse (direktion og bestyrelse), bilag 1.
   etablering af midlertidig driftsfacilitet mdkk 35, der genforhandles på grundlag af det forelagte likviditetsbudget af 06.11.2000, dog således, at der opretholdes en acceptabel likviditetsmargin jf. bilag 2. ...
   mandataftale til investment bank indgås. mandataftale vedlægges som bilag 4. mandatet omfatter muligheder og forudsætninger for helt eller delvist salg af virksomheden. ...
   aftale om ansvarligt lån om mdkk 150 indgås, jf. bilag 5. ...
   der iværksættes alene absolut nødvendige driftsbetingede investeringer og hvis disse overstiger dkk 1 og ikke fremgår af budgetmaterialet skal disse godkendes af bankerne.
   på grundlag af sidste månedsopfølgning afholdes hver måned et opfølgningsmøde mellem virksomheden og bankerne, hvor status på iværksatte tiltag og planer drøftes
   generalforsamling afholdes den 08.11.2000, hvor restruktureringsplan behandles og godkendes, i henhold til denne aftale.” ledelseserklæringen, bilag 1 til aftalen, indebar blandt andet, at bankerne skulle orienteres om alle ændringer i forhold vedrørende drift og likviditet, at der ikke måtte ske ændringer i direktion og bestyrelse uden bankernes accept, og at der ikke måtte gennemføres salg af anlægsaktiver uden bankernes accept. ledelseserklæringen var uden tidsbegrænsning og kunne først ophæves, når bankerne kunne acceptere dette. den ansvarlige låneaftale betød, at 150 mio. kr. af det syndikerede lån på 68 mio. usd pr. 8. november 2000 blev konverteret til uopsigelig lånekapital indtil den 10. november 2001, eller indtil j.t. holding danmark a/s' aktiepost i mct var solgt. renten blev fastsat som 1/3 af en eventuel samlet stigning af markedsværdien for aktierne i mct, såfremt aktiekursen måtte være steget på baggrund af den beskrevne beregningsmetode til fastlæggelse af start- og slutkurs. samtidig med aftalen om kapitalgrundlaget gav john rasmussen samme dag danske bank og unibank uigenkaldelig fuldmagt til at sælge indeståendet i j.t. holding danmark a/s' - 44 - fondskonto i carnegie bank, såfremt det ansvarlige lån ikke var indfriet den 30. juni 2001, eller vilkårene i aftale om kapitalgrundlaget for mct efter påkrav fra bankerne med 14 dages varsel ikke var opfyldt. til brug for behandlingen i danske banks bestyrelse den 16. november 2000 havde afdelingen for struktureret finansiering den 5. november 2000 lavet en indstilling. her blev aftalen gennemgået som en overgangsløsning, indtil et salg af mct helt eller delvis kunne gennemføres. samme dag blev aftalen behandlet i unibanks bestyrelse, hvor det blev erkendt, at banken ikke havde fulgt mct tæt nok, men at udfordringen nu ville være at sikre salg af virksomheden, hvilket indebar, at der ikke umiddelbart skulle ske udskiftninger i ledelsen. unibank meddelte den 12. december 2000 på vegne af både unibank og danske bank, at en midlertidig driftskredit på 10 mio. kr. var blevet forlænget til den 18. december 2000. 1.6. revisionen ernst & young og pricewaterhousecoopers, der da hed price waterhouse/seier petersen, var fra bestyrelsesmødet den 13. august 1997, hvor sidstnævnte blev valgt som mct's anden revisor, selskabets revisorer. revisionen blev varetaget af revisorerne arne b. jepsen og erling lauridsen for ernst & young og af michael nielsson og harald birkwald for pricewaterhousecoopers. revisorernes forpligtelser var nærmere præciseret i punkterne 6.5 og 6.6 i vedtægterne for mct, der var tiltrådt af den daværende revision: ”... 6.5. revision: revisionen er berettiget og forpligtet til at deltage i det bestyrelsesmøde, i hvilket årsregnskabet er til behandling og skal herunder udtale sig om, hvorvidt årsregnskabet med tilhørende koncernregnskab og årsberetning, efter revisionen opfattelse indeholder de nødvendige oplysninger til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling. bestyrelsesformanden er forpligtet til at drage omsorg for, at revisionen indkaldes og deltager i det omhandlede møde. den generalforsamlingsvalgte revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, hvori det skal anføres, hvilke revisionsarbejder der er udført, og hvilke mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen, der - 45 - måtte være forefundet. i revisionsprotokollen skal der af revisor indføres, hvad der har betydning for bestyrelsen at erfare. såfremt revisionen opdager uregelmæssigheder af væsentlig betydning, skal revisionen foruden at foretage indførelse i revisionsprotokollen give skriftlig underretning til selskabets formand. revisionen har pligt til at henledes bestyrelsens opmærksomhed på mulige mangler ved selskabets regnskabsvæsen og den interne kontrol. protokollen forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. bestyrelsen har pligt til enten alene eller i forening med direktionen at give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser denne finder nødvendig og skal sørge for, at revisionen for de oplysninger og den bistand, som denne anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. datterselskabernes bestyrelse og direktion har tiltrædende forpligtelser overfor moderselskabets revision. 6.6. særlige redegørelser: bestyrelsen pålægger særskilt revisor i protokollatet til årsregnskabet at give redegørelse for: at revisionen ved stikprøver har kontrolleret varelagerets tilstedeværelse og værdiansættelse således, som dette til enhver tid er sædvane i overensstemmelse med god revisorskik, samt hvorvidt revisionen betragter varelageropgørelsen i sin helhed for betryggende og forsvarligt foretaget, at de af direktionen foreslåede hensættelser til imødegåelse af tab på udestående fordringer er tilstrækkelig og at meddele hvorvidt revisionen af datterselskaber har givet anledning til væsentlige bemærkninger. ...” vedtægterne blev suppleret med en tiltrædelsesprotokol af 28. august 1995 underskrevet for ernst & young af revisor arne b. jepsen. denne tiltrædelsesprotokol blev den 25. september 2000 erstattet af et revisorprotokollat, tiltrådt af begge revisionsselskaber og revisorerne harald birkwald, michael nielsson, arne b. jepsen og erling lauridsen. ernst & young gjorde i et brev af 8. september 1998 til john rasmussen trolle opmærksom på, at en række posteringer vedrørende varelagerets værdi ikke var i overensstemmelse med bogføringsloven. på bestyrelsesmødet den 6. oktober 1998, hvor årsregnskabet 1997/1998 blev behandlet på baggrund af revisionsprotokollatet fra samme dag deltog revisorerne arne b. jepsen fra ernst & young og niels møller fra pricewaterhousecoopers. - 46 - ved gennemgangen og godkendelsen af årsregnskabet for 1998/1999 og den tilhørende revisionsprotokol deltog revisorerne harald birkwald og michael nielsson fra pricewaterhousecoopers og arne b. jepsen fra ernst & young. de samme revisorer deltog i bestyrelsesmødet den 26. september 2000 i forbindelse med gennemgangen og godkendelsen af årsregnskabet for 1999/2000. revisorerne harald birkwald og michael nielsson fra pricewaterhousecoopers og arne b. jepsen fra ernst & young deltog i bestyrelsesmødet den 20. marts 2000, hvor status på mct's introduktion på nasdaq-børsen blev drøftet. drøftelserne skete blandt andet på baggrund af revisionsprotokollatet fra samme dag. pricewaterhousecoopers har til brug for retssagen udfærdiget en beskrivelse af de udførte revisionstests i regnskabsårene 1998/1999 og 1999/2000 vedrørende varelageret. vedrørende året 1998/1999 anføres om de gennemførte revisionstests: ”… beskrivelse af udførte revisionstests 1998/1999 i stævning af 27. juni 2002 er revisorerne opfordret til at fremlægge dokumentation for gennemførelse og resultatet af den stikprøvekontrol, der nævnes i revisionsprotokollatet af 5. oktober 1999. i nærværende notat af 8. oktober 2002 er en beskrivelse af de udførte tests for råvarer. baggrund med henblik på at skitsere baggrunden for revisorernes tilgangsvinkel til de af revisorerne udførte tests skal følgende karakteristika vedrørende selskabets ram-chips indledningsvist fremhæves. selskabet lagerførte et bredt sortiment af ram-chips. selskabet var således dels lagerførende i ram-chips i forskellig ydeevne (64 mbit, 128 mbit mv.), dels lagerførende i flere varianter af eksempelvis 64 mbit chips, som alene adskilte sig fra hinanden ved: • mindre tekniske forhold/specifikationer, og • ved at være leveret fra forskellige leverandører (eksempelvis samsung, ibm mv.) - 47 - uanset de tekniske forskelle, henholdsvis uanset af chipsene var leveret af forskellige leverandører, anskuede selskabet ved nettorealisationsprisvurderinger alle chips med samme ydeevne under ét – det vil f.eks. sige alle 64 mbit chips under ét. anskuelsen skyldtes dels, at de tekniske forskelle mellem chips med samme ydeevne var beskedne, dels at registrering på forskellige varenumre alt efter leverandør alene skyldtes, at oprindelsen af chipsen i det færdige hukommelsesmodul var af betydning for visse kunder. ved nettorealisationsprisvurderinger anskuede selskabet endvidere chips med forskellig ydeevne under ét – det vil f.eks. sige 64 mbit chips og 128 mbit chips under ét. anskuelsen skyldtes, at uanset forskelle i ydeevne substituerer alle typer af chips i vidt omfang hinanden, således at f.eks. to 64 mbit chips substituerer én 128 mbit chip. ovennævnte karakteristika medfører i konsekvens heraf, at resultatet af stikprøvevise tests ligeledes skal betragtes samlet, uanset om en stikprøve omfatter forskellige varianter af 64 mbit chips, og uanset om en stikprøve omfatter både 64 mbit chips og 128 mbit chips.” til beskrivelsen er knyttet en række skemaer angående beregningerne. 2. selskabets regnskaber mct’s officielle økonomiske nøgletal fremgår af de reviderede årsregnskaber og i de offentliggjorte perioderegnskaber. hovedtallene i resultatopgørelsen for mct i årsregnskabet 1997/1998 er følgende: ”… 1997/98 1996/97 note 1.000 dkk 1.000 dkk nettoomsætning 1 447.270 267.836 vareforbrug 376.087 214.154 bruttofortjeneste 71.183 53.682 … finansielle indtægter 4 3.542 230 finansielle udgifter 4 5.864 9.223 resultat før skat 8.327 6.377 … årets nettoresultat 5.217 3.663 …” i note 1 til resultatopgørelsen blev nettoomsætningen specificeret på geografiske markeder og - 48 - på produktionskategori. det fremgår heraf, at kontraktproduktionen udgjorde 118.438 mio. kr. af omsætningen. balancen indeholdt følgende oplysninger: ”… aktiver note 30/6 1998 30/6 1997 1.000 dkk 1.000 dkk … omsætningsaktiver: fremstillede færdigvarer og handelsvarer 22.535 18.767 råvarer og hjælpematerialer 88.394 85.142 varebeholdninger i alt 110.929 103.909 tilgodehavender fra salg 83.304 24.859 … ________________ tilgodehavender i alt 88.829 36.100 … aktiver i alt 247.758 156.750 … passiver … egenkapital i alt 155.213 17.943 … langfristet gæld med forfald inden 30/6-99 10 10.325 2.825 bankgæld 7.493 39.385 … kortfristet gæld i alt 76.249 113.147 gæld i alt 90.619 135.396 passiver i alt 247.758 156.750 …” årsregnskabet for 1998/1999 viste en positiv udvikling for mct. de centrale poster i resultatopgørelsen viste følgende: ”… note beløb i 1.000 dkk 1998/99 1997/98 1 nettoomsætning 623.117 447.270 vareforbrug 504.069 376.087 bruttofortjeneste 119.048 71.183 … 5 finansielle indtægter 6.018 3.542 5 finansielle udgifter 15.011 5.864 - 49 - resultat før skat 25.173 8.327 … årets resultat 16.583 5.217 …” det fremgår af note 1 til resultatopgørelsen, at af den samlede omsætning på 623,117 mio. kr. udgjorde kontraktproduktionen 183,6 mio. kr. balancen viste følgende om mct's aktiver og passiver: ”… note beløb i 1.000 dkk 1998/99 1997/98 … omsætningsaktiver råvarer og hjælpematerialer 261.590 88.394 fremstillede færdigvarer og handelsvarer 60.673 22.535 varebeholdninger i alt 322.263 110.929 tilgodehavender fra salg 146.018 83.304 … ________________ tilgodehavender i alt 148.927 88.829 … aktiver i alt 501.763 247.758 … egenkapital i alt 170.572 155.213 … andel af langfristet gæld med forfald inden 1 år 4.974 10.325 bankgæld 192.529 7.493 … kortfristet gæld i alt 322.520 76.249 gæld i alt 326.958 90.619 passiver i alt 501.763 247.758 …” regnskabet for 1999/2000 udviste et underskud bl.a. på grund af hensættelser til tab på debitorer, primært itp. resultatopgørelsens hovedpunkter så således ud: ”… note beløb i 1.000 dkk 1999/00 1998/99 1 nettoomsætning 1.266.906 623.117 vareforbrug 1.059.524 504.069 bruttofortjeneste 207.382 119.048 … - 50 - 3 hensættelse til tab på debitor og varelager 57.613 - … 5 finansielle indtægter 5.724 6.018 5 finansielle udgifter 37.041 15.011 resultat før ekstraordinære poster og skat (26.285) 25.173 … årets resultat inkl. minori- tetsinteresser (58.032) 16.583 …” nettoomsætningen er i note 1 til resultatopgørelsen fordelt på de enkelte produktionsområder. af den samlede omsætning udgjorde kontraktproduktion af hukommelsesprodukter 155,878 mio. kr., kontraktproduktion af andre produkter 90,394 mio. kr. og produktion i eget navn 1,021 mio. kr. hensættelserne er i note 3 fordelt med 27,613 mio. kr. til tab på debitor og 30 mio. kr. til tab på varelager. balancen havde følgende hovedpunkter: ”… note beløb i 1.000 dkk 30/6 2000 30/6 1999 … omsætningsaktiver råvarer og hjælpematerialer 341.342 261.590 fremstillede færdigvarer og handelsvarer148.160 60.673 varebeholdninger i alt 489.502 322.263 tilgodehavender fra salg 319.284 146.018 … 13 udskudt skatteaktiv 27.112 - 10 periodeafgrænsningsposter 15.032 - tilgodehavender i alt 365.806 148.927 … aktiver i alt 1.001.745 501.763 … egenkapital i alt 112.272 170.572 … andel af langfristet gæld med forfald inden 1 år 3.812 4.974 15 bankgæld 530.950 192.529 … kortfristet gæld i alt 882.057 322.520 - 51 - gæld i alt 888.976 326.958 passiver i alt 1.001.745 501.763 …” af periodeafgrænsningsposten udgør forudbetalte børsemissionsomkostninger i forbindelse med nasdaq-noteringen 10,682 mio. kr. den 20. februar 2001 blev den ureviderede rapport for mct under betalingsstandsning for perioden 1. juli 2000 til 31. januar 2001 offentliggjort i fob 6/2001. resultatopgørelsen var opdelt i 3 perioder: 1. juli til 30. september 2000, 1. oktober 2000 til 31. januar 2001 og 1. juli 2000 til 31. januar 2001. hovedposterne i resultatopgørelsen var følgende: ”resultatopgørelse 1/7- 1/10- 1/7- beløb i dkk tusinde 2000 2000 2000 30/9- 31/1- 31/1- 2000 2001 2001 nettoomsætning 418.491 296.515 715.006 vareforbrug 542.859 518.709 1.061.568 bruttofortjeneste (124.368) (222.194) (346.562) … renteudgifter, netto (11.720) (16.690) (28.410) valutakursgevinster og -tab, netto (45.282) 12.788 (32.494) resultat før skat og ekstraordinære poster (227.944) (337.552) (565.496) ekstraordinære poster (1.139) (29.025) (30.164) … koncernresultat (167.119) (456.517) (623.636)” balancen for samme periode er opgjort på to tidspunkter, den 30. september 2000 og den 31. januar 2001. balancen viste følgende: ”balance beløb i dkk tusinde 30.09.2000 31.01.2001 … varebeholdninger 425.226 115.890 - 52 - tilgodehavender 217.109 99.871 udskudt skatteaktiv 89.288 0 … ______________________ omsætningsaktiver i alt 750.326 234.340 aktiver i alt 840.214 293.763 egenkapital i alt (53.821) (511.031) … ansvarlig lånekapital [1] 0 150.000 … kortfristet gæld 887.082 654.100 gæld i alt 893.376 654.100 passiver i alt 840.214 293.763” det ureviderede regnskab blev offentliggjort umiddelbart efter, at betalingsstandsningen var anmeldt til skifteretten i århus den 29. januar 2001. 3. angående enkelte kritikpunkter 3.1. fiktive lagertilførsler i forbindelse med kpmg's gennemgang af mct's økonomiske forhold i forbindelse med efterforskningen af straffesagen mod john rasmussen blev der konstateret bogført lagertilgange i regnskabsårene 1997/1998 og 1998/1999, som der ikke var underliggende dokumentation for. i østre landsrets præmisser angående fiktive lagertilførsler er anført følgende: ”… ifølge revisionsrapporten har de udokumenterede lagertilgange i de to regnskabsår udgjort henholdsvis ca. 23 mio. kr. og ca. 19. mio. kr. disse lagertilgange kan henføres til 103 bilag, der alle ifølge edb-systemet er indtastet af bruger-id 2, og det lægges derfor efter det ovenfor anførte til grund, at disse indtastninger er foretaget af john rasmussen. af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det kan lægges til grund, at bilagene vedrørende de udokumenterede lagertilgange ikke har eksisteret. at en administrerede direktør foretager bogføring i det ovenfor anførte omfang i en virksomhed af den omhandlede størrelse, må antages at være særdeles - 53 - usædvanligt, og der er ikke oplyst om omstændigheder, der sagligt kan begrunde, at john rasmussen skulle have foretaget bogføring af netop disse lagertilgange. hertil kommer, at det er vedrørende de posteringer, der er foretaget af john rasmussen, at der ikke har eksisteret bilag. der er endvidere ikke fremkommet nogen forklaring på, hvordan der kunne forekomme udoku- menterede lagertilgange på op imod 10 % af de to års samlede vareforbrug, når bortses fra kontraktproduktionen. de tiltaltes forklaring om, at lagertilgangene må antages at vedrøre chips, der er fundet ved lageroptællinger, må tilsidesættes som usandsynlig. antallet af posteringer stemmer ikke med antallet af lageroptællinger, som ifølge jan johansens vidneforklaring i byretten skete kvartalsvis. morten højen larsen har endvidere i byretten forklaret, at varerne blev tjekket ved modtagelsen, og at der kun sjældent var differencer. landsretten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at de chips, som de posterede lagertilgange angiveligt skulle vedrøre, aldrig har eksisteret, og at posteringerne derfor er fiktive. hovedparten af de chips, der er tilgået lageret ved de af john rasmussen posterede lagertilgange, udgør enten en andel af de ombytningsvarer, som angiveligt skulle være returneret til leverandørerne, uden at der foreligger dokumentation herfor, jf. revisionsrapportens afsnit 11, eller indgår i udokumenterede købs- og salgstransaktioner, jf. revisionsrapportens afsnit 10, eller fandtes ikke ved lageroptællingerne den 8. januar 2000. dette understøtter antagelsen af, at de pågældende chips aldrig har eksisteret. af de ovenfor anførte grunde, finder landsretten herefter at kunne lægge til grund, at samtlige de udokumenterede lagertilgange i de to regnskabsår til en samlet værdi af ca. 42 mio. kr. har været fiktive, herunder også de chips til en værdi af ca. 3 mio. kr., hvis efterfølgende bogførte ”anvendelse” kpmg ikke har undersøgt. landsretten finder det derfor bevist, at de pågældende bogførte lagertilgange i de to regn- skabsår er fiktive med de opgjorte beløb på samlet ca. 42 mio. kr. landsretten lægger endvidere til grund, at disse fiktive lagertilgange havde den indflydelse på virksomhedens regnskab, der fremgår af revisionsrapporten, herunder således at bruttoresultatet, de bogførte varebeholdninger og egenkapitalen blev forøget tilsvarende. …” 3.2. værdiansættelse af varelageret mct's væsentligste aktiv var varelageret. værdien af varelageret, både råvare– og færdigvarelageret, havde derfor en betydelig indvirkning på selskabets økonomi. principperne for værdiansættelsen af varelagrene blev i årsregnskabet for 1997/1998 beskrevet således: - 54 - ˮ… varebeholdninger anskaffelsespris for råvarer, hjælpematerialer og indkøbte handelsvarer er leverandørens fakturapris. kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter anskaffelsespris for materialer og direkte løn med tillæg af indirekte produktionsomkostninger. varebeholdninger optages til gennemsnitlig anskaffelses– eller kostpris og nedskrives til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. …ˮ principperne blev gentaget i de efterfølgende årsregnskaber for 1998/1999 og 1999/2000, i sidstnævnte med en tilføjelse om, at der foretoges hensættelse til imødegåelse af tab for forventet ukurans. det fremgår af kpmg’s rapport, som omtales senere under punkt 8.1., at der fandt opskrivninger sted, som påvirkede regnskaberne. østre landsret har i præmisserne i straffesagen mod john rasmussen skrevet følgende om opskrivningerne: ”… det fremgår af revisionsrapporten, at der i regnskabsårene 1998/99 og 1999/00 blev foretaget opskrivninger af varebeholdningerne på henholdsvis ca. 67 mio. kr. og ca. 233 mio. kr., hvilke opskrivninger blev indtægtsført i koncernens resultatopgørelse ved reduktion af årets vareforbrug. disse opskrivninger, hvorved værdien af koncernens varebeholdninger blev forøget med henholdsvis ca. 26,5 % og 77,2 %, medførte, at egenkapitalen for de på- gældende regnskabsår blev forøget med henholdsvis ca. 67 mio. kr. og ca. 146 mio. kr. eller samlet ca. 213 mio. kr. opskrivningen i regnskabsåret 1998/99 blev foretaget af bruger-id 38, henrik sørensen, ved en enkelt indtastning den 24. august 1999 med transaktionsdato den 3. juli 1999. finansbogholderiets udvisende pr. denne dato blev lagt til grund for regnskabsaflæggelsen pr. 30. juni 1999. værdireguleringen i varelagersystemet blev foretaget ved en generel opskrivning på 38,92 % af stort set samtlige varenumre. … revisorerne fra k pmg har i landsretten forklaret blandt andet, at der i forbindelse med deres arbejde med concorde-systemet ikke var problemer med at følge såvel revisionssporet som transaktions- og kontrolsporet. de har ifølge forklaringen for byretten - 55 - undersøgt efterberegningsfunktionen og fundet, at den fungerer, som den skal, således at den værdi, der fremstår efter efterberegningen, er den gennemsnitlige kostpris. landsretten lægger herefter til grund, at concorde-systemets beregning af den gennem- snitlige anskaffelsespris var korrekt. selvom de tiltalte måtte have haft den opfattelse, at dette ikke var tilfældet, var det dog uberettiget efter årsregnskabsloven, at man opskrev værdien af varelagrene til en værdi, der i hvert fald efter john rasmussens opfattelse, udgjorde verdensmarkedsprisen, jf. ovenfor, ligesom det var uberettiget, at sådanne opskrivninger skete over resultatopgørelsen og ikke over egenkapitalen. hertil kommer, at regnskaberne ikke indeholdt de krævede oplysninger om de foretagne opskrivninger, hvorfor regnskaberne herved blev misvisende. landsretten lægger endvidere til grund, at disse uberettigede opskrivninger af varelagret havde den indflydelse på virksomhedens regnskab, der fremgår af revisionsrapporten, herunder således at bruttoresultatet, de bogførte varebeholdninger og egenkapitalen blev forøget tilsvarende. de generalforsamlingsvalgte revisorer har i det væsentlige samstemmende forklaret, at de ikke havde fået oplyst, at de konstaterede opskrivninger var sket til verdensmarkedsprisen. tilsvarende har medlemmerne af virksomhedens bestyrelse nægtet kendskab til, at det var verdensmarkedspriserne, der lå til grundlag for de foretagne opskrivninger af varelagrene. landsretten tilsidesætter derfor john rasmussens forklaring om, at opskrivningen af varelagrene til verdensmarkedsprisen var drøftet med eller aftalt med henholdsvis de generalforsamlingsvalgte revisorer eller bestyrelsen, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at revisionen har godkendt dette ved det ovenfor nævnte revisionsprotokollat, hvorved man alene stikprøvevis sikrede sig sig, at den ansatte værdi ikke oversteg genanskaffelsesprisen. …” revisionen var i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for regnskabsåret 1997/1998 opmærksom på problematikken vedrørende varelagerreguleringer. det fremgår således af et brev af 8. september 1998 til john rasmussen fra arne b. jepsen og erling lauridsen, ernst & young, at der ved en yderligere gennemgang af varenumre var konstateret posteringer i juni 1998 med dato den 1. juli og 31. december 1997, og at disse havde karakter af prisjusteringer. fremgangsmåden blev accepteret, men det blev samtidig pointeret, at det var i strid med bogføringslovens regler og betød, at gennemsnitsmetoden ikke blev anvendt konsekvent, hvilket man fra revisionen i den efterfølgende tid ville have fokus på. fremgangsmåden blev betegnet som uacceptabel. i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for regnskabsåret 1998/1999 var der drøftelser mellem revisionen og mct angående varelageropgørelsen. fra et notat af 29. april 1999 fra - 56 - pricewaterhousecoopers vedrørende et møde den 27. april 1999 mellem michael nielsson og lars thygesen fra pricewaterhousecoopers og henrik sørensen fra mct, refereret i revisornævnets kendelse af 6. maj 2009, fremgår, at revisionen var opmærksom på varelagerets regnskabsmæssige betydning, idet det udgjorde 111 mio. kr. af en balancesum på 258 mio. kr. henrik sørensen redegjorde på mødet for, at der ved ukurans blev nedskrevet med 50 %, hvis der ikke i 6 måneder havde været omsætning på et varenummer, da chippen kunne genbruges, og med 100 % efter 12 måneder. dette stemte ikke overens med revisionens oplysninger om, at der blev nedskrevet med 50 %, såfremt der ikke i 12 måneder havde været omsætning på et varenummer. det fremgår af et notat af 17. maj 1999 fra arne b. jepsen og erling lauridsen fra ernst & young, kaldet ˮaudit strategies memorandumˮ, refereret i revisornævnets kendelse, at der skulle udvises særlig opmærksomhed i forhold til varelageropgørelsen: ˮda koncernen siden introduktionen på fondsbørsen har haft problemer med at opfylde egne budgetter, og senest i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsresultatet har nedjusteret forventningerne til årets resultat, skal vi i vor revision være ekstra opmærksom på de områder, hvor virksomheden måske har problemer med at leve op til halvårsmeddelelsens forventninger, idet virksomheden her kan blive fristet til at foretage visse reguleringer for at tækkes investorerne. … varebeholdningen udgør det kritiske område i virksomheden. pr. 30. juni 1999 forventes de samlede lagerbeholdninger af både råvarer og færdigvarer at udgøre i størrelsesordnen 100–200 mill. kr. … baseret på vor gennemgang er der ikke sket nogen væsentlige ændringer i det overordnede kontrolmiljø og vi anser det stadig for betryggende. med ansættelsen af henrik sørensen (regnskabschef) samt bjarne krogh (finansiel kontroller) er funktionsadskillelsen i økonomifunktionen meget god. problemet er stadig at john trolle er den eneste, der rigtigt er inde i lageret, og han har mulighed for at gå ind og justere lagerværdien, hvilket er en svaghed i systemet, idet disse justeringer ikke bliver dokumenteret godt nok.ˮ efterfølgende skrev arne b. jepsen og erling lauridsen fra ernst & young til john rasmussen, med kopi til henrik sørensen, den 30. juni 1999, at man afventede den afsluttende lagerkørsel med henblik på dokumentation for, at gennemsnitsprisen anvendtes korrekt og godkendelse af lagerværdien af det lager, der skulle overdrages til det amerikanske datterselskab. - 57 - pricewaterhousecoopers redegjorde i et notat af 27. september 1999 for gennemgangen af ernst & youngs arbejdspapirer. i notatet, der er refereret i revisornævnets kendelse, omtales genberegningen af varelagerværdien. det fremgår blandt andet: ˮ… e&y har ikke kunnet konstatere, om varelageret er værdiansat til gennemsnitlig anskaffelsespris, idet der er foretaget en såkaldt ˮgenberegningˮ i varelagersystemet, som har medført en forøgelse af varelagerets værdi med ca. 50 mio kr. og en tilsvarende reduktion af vareforbruget. der er ikke sikkerhed for, hvilke sammenhænge der gør sig gældende i denne genberegning, hvilket er omtalt i revisionsprotokollen. …ˮ ernst & young havde den 6. oktober 1999 udfærdiget et notat om varelageret, som følge af at visse varegrupper forekom overvurderede. notatet omtales i revisornævnets kendelse, og i notatet omtales genberegningen blandt andet således: ˮvirksomhedens argumentation for genberegningsværdien, er at der mellem mange varer er et samspil via styklisterne, hvorfor det ikke giver et rigtigt billede at analysere varenumre enkeltvis. vi har forgæves forsøgt at gennemskue matematikken i genberegningen og vi er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at konsultere en concorde programmør. virksomheden har ikke villet imødegå os på dette punkt.ˮ i regnskabserklæringer af 5. oktober 1999 vedrørende henholdsvis mct og mcm underskrevet af john rasmussen og jan johansen erklærede de, at selskabernes varebeholdninger som de fremgik af årsregnskaberne, som minimum kunne realiseres til bogført værdi. i revisionsprotokollen af 5. oktober 1999 konstaterede revisorerne, at den løbende registrering af varebeholdningerne og disses værdi skete i henhold til regnskabsprincipperne. genberegningen, der var blevet foretaget ved