højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. september 2017 sag 161/2017 (
2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat erbil kaya, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i lyngby den
3. oktober 2016 og af østre lands- rets
4. afdeling den
5. marts
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: thomas rørdam, jens peter christensen, henrik waaben, jan schans christensen og kristian korfits nielsen. påstande dommen er anket af t med påstand om frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse. t har endvidere påstået frifindelse for påstanden om udvisning. anklagemyndigheden har påstået skærpelse og stadfæstelse af udvisningen. t har påstået frifindelse for fs krav om tortgodtgørelse, subsidiært nedsættelse af det tilkendte beløb. f har heroverfor påstået stadfæstelse, subsidiært tilkendelse af et mindre beløb. anbringender t har anført navnlig, at forhold 1 ikke er omfattet af straffelovens § 216, stk. 1, nr.
7. denne bestemmelse kræver en aktuel trussel om vold, og landsretten har efter bevisførelsen lagt til grund, at der alene har været tale om en trussel om fremtidig vold. endvidere skal truslen om - 2 - vold rette sig mod den tvungne eller dennes nærmeste. landsretten har desuden vurderet for- sættet forkert, idet både forurettede og han har forklaret, at de var enige om, at de ikke ville indlede et seksuelt forhold og dermed underlægge sig den ukendte person. hans handlinger er af en anden beskaffenhed end den, som lovgiver har villet kriminalisere med straffelovens § 216, stk. 1, nr.
8. hvis højesteret finder, at gerningsindholdet i straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, er realiseret med den fornødne tilregnelse, foreligger der derfor materiel atypicitet. skulle højesteret finde, at straf er forskyldt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, bør straffen fast- sættes til 4 måneders fængsel henset til, at det er et meget atypisk voldtægtsforsøg. af samme grund skal straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. med hensyn til spørgsmålet om udvisning har t anført, at det vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser at udvise ham, jf. udlændingelovens § 26, stk.
9. udvisning vil være i strid med proportionalitetsprincippet i den europæiske menneskerettigheds- konventions artikel 8 og eu-opholdsdirektivets artikel 27 sammenholdt med artikel 28, jf. udlændingelovens § 2, stk.
10. anklagemyndigheden har anført navnlig, at forhold 1 med rette er henført under straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, der efter ordlyden og forarbejderne også omfatter trussel om vold mod andre end den, der skal tvinges til noget. der kan endvidere ikke stilles krav om, at der skal være tale om en trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. de synspunkter, som t har anført til støtte for, at landsretten har vurderet hans forsæt forkert, er reelt udtryk for, at han er uenig i landsrettens vægtning af beviserne. der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at landsretten skulle have anvendt forsætsbegrebet forkert. der foreligger ikke materiel atypicitet. den idømte fængselsstraf på 1 år og 3 måneder bør skærpes. der er ikke grundlag for at gøre straf- fen betinget med vilkår om samfundstjeneste. der bør lægges vægt på, at t ved sin adfærd, der har været planlagt særdeles udspekuleret, gennem en længere periode har udsat foruret- tede for et stærkt psykisk pres. med hensyn til spørgsmålet om udvisning har anklagemyndigheden anført, at det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises, medmindre dette vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, herunder den europæiske menneskerettigheds- konventions artikel
11. efter en samlet afvejning af tiltaltes tilknytning til henholdsvis dan- mark og sverige sammenholdt med grovheden af den begåede kriminalitet vil udvisning ikke - 3 - være i strid med artikel
12. eu-opholdsdirektivets artikel 27 sammenholdt med artikel 28 kan heller ikke antages at være til hinder for, at t udvises. den begåede kriminalitet må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. endvidere kan udvisning ikke anses for at stride mod direktivets propor- tionalitetsprincip. supplerende sagsfremstilling kriminalforsorgen har den
13. oktober 2016 ved en personundersøgelse af t vurderet, at han er egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det er anbefalet, at der fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden. det fremgår af en afhøring af t, som i henhold til udlændingelovens § 26 blev foretaget den
14. august 2017, at han i december 2016 blev gift med en herboende kvinde, men at parret blev skilt i april
15. højesterets begrundelse og resultat t er i forhold 1 fundet skyldig i forsøg på voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og forsøg på andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, jf. §
16. tiltalen i forhold 1 tiltalen i forhold 1 angår: ”forsøg på voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, og for- søg på andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21”. i anklageskriftets beskrivelse af det strafbare forhold er anført: ”… for derved at tvinge hende til at have samleje eller andet kønsligt forhold end samleje …”. højesteret finder, at anklageskriftet må forstås således, at der er rejst tiltale principalt for for- søg på voldtægt og subsidiært for forsøg på tiltvingelse af andet seksuelt forhold end samleje. da landsretten har fundet t skyldig i den principale tiltale i forhold 1, har der efter det anførte ikke været grundlag for tillige at domfælde ham efter den subsidiære tiltale, og højesteret frifinder ham derfor for forsøg på tiltvingelse af andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, jf. §
17. - 4 - anvendelse af straffeloven og forsætsbegrebet landsretten har ved domfældelsen lagt til grund bl.a., at t i hvert fald fra den
18. juni 2015 i sms’er skrev om ”en aftale”, som ud fra sammenhængen måtte forstås som en aftale om, at hvis forurettede f ville indlede et seksuelt forhold med ham, ville den ”ukendte mand” ophøre med at kontakte hende. den
19. juni 2015 blev tilskyndelsen til et seksuelt forhold i sms- korrespondancen underbygget med trusler om vold mod t, som han konkretiserede ved om aftenen den
20. juni 2015 at fingere et overfald mod sig selv. landsretten har fundet, at det overfald, som t fingerede mod sig selv, udgjorde en trussel som omhandlet i straffelovens § 216, stk. 1, nr.
21. landsretten har endvidere fundet det bevist, at han ved de i dommen anførte handlinger havde forsæt til at tiltvinge sig samleje med f. efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger sig samleje ved bl.a. trussel om vold. højesteret finder, at straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, efter sin ordlyd, formål og forarbejder må forstås således, at det ikke er en betingelse for strafansvar, at der trues med øjeblikkelig voldsudøvelse. endvidere fremgår det af forarbejderne til straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, at det ikke er en betingelse for strafansvar, at truslen om vold er rettet mod den tvungne person eller dennes nærmeste, men højesteret finder, at truslen om vold skal være egnet til at bevir- ke, at samleje tiltvinges. højesteret finder på denne baggrund, at landsretten ikke har anvendt straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, urigtigt ved domfældelsen af t i forhold
22. t har anført, at landsretten har anvendt forsætsbegrebet forkert, idet både forurettede og han har forklaret, at de var enige om, at de ikke ville indlede et seksuelt forhold og dermed under- kaste sig den ukendte mand. dette synspunkt angår reelt landsrettens vægtning af beviserne i sagen, hvilket ikke kan prøves af højesteret, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis. ts påstand om frifindelse for voldtægtsforsøg kan herefter ikke tages til følge. sanktionsfastsættelse - 5 - af de grunde, som landsretten har anført, finder højesteret, at straffen – der er en tillægsstraf til de bøder af
23. november 2015 og
24. februar 2016, som t har vedtaget, jf. straffelovens § 89 – er passende udmålt til fængsel i 1 år og 3 måneder. højesteret bemærker, at det i forarbejderne til lov nr. 152 af
25. februar 2015 om ændring af reglerne om samfundstjeneste mv. er forudsat, at udgangspunktet ved voldtægt fortsat er, at der skal fastsættes en ubetinget frihedsstraf, og at betinget dom med vilkår om samfundstjene- ste kun vil kunne anvendes, hvis særlige grunde taler for det. højesteret finder, at der under hensyn til karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet i forhold 1 ikke er grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen helt eller delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste. udvisning efter sagens oplysninger flyttede t, der er født den
26. september 1988 i tyrkiet, til sverige i
27. han er svensk statsborger. t indrejste i danmark den
28. april 2012 og tilmeldte sig folkeregisteret. hans far bor i danmark, og han har også anden familie og venner her i landet, mens hans mor bor i tyrkiet i en ejendom, t ejer. han har ikke familie eller venner i sverige. han har ingen børn. han har gået i sprogskole her i landet, men har ikke nogen uddannelse. t taler, skriver og forstår dansk, men foretrækker tyrkisk tolk, hvis han skal være sikker på at forklare sig korrekt. han har arbejdet og har aktuelt arbejde i et pizzeria i danmark. han blev den
29. december 2016 gift med den kvinde, som under byretssagen var hans forlovede, men er blevet skilt i april
30. da t ikke har haft lovligt ophold i danmark i mere end 5 år, skal spørgsmålet om udvisning afgøres efter udlændingelovens §
31. højesteret tiltræder, at betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, er opfyldt. spørgsmålet er herefter, om udvisning af t vil være i strid med danmarks internationale for- pligtelser efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv eller eu-opholdsdirektivets artikel 27 sammenholdt med artikel 28, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3, og § 26, stk.
32. - 6 - højesteret finder, at det forsøg på voldtægt, som t er dømt for, må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. eu-opholdsdirektivets artikel 27, stk.
33. efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold, herunder den begåede alvorlige krimi- nalitet og ts tilknytning til danmark samt til sverige og tyrkiet, finder højesteret, at udvis- ning af t med indrejseforbud i 12 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge offentlig orden og sikkerhed, jf. den europæiske men- neskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, og eu-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1,
34. led, og stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk.
35. da udvisning således ikke vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, tiltræder højesteret, at betingelserne for udvisning er opfyldt. tortgodtgørelse højesteret tiltræder, at f henset til karakteren af voldtægtsforsøget er tilkendt en tortgodt- gørelse på 30.000 kr. som fastslået i højesterets dom af
36. juni 2016 (ufr 2016.3292) forrentes krav om godt- gørelse efter erstatningsansvarsloven efter lovens §
37. i den foreliggende sag er der ikke op- lysninger, som giver grundlag for at fastslå forrentning fra et tidligere tidspunkt end 1 måned efter byrettens modtagelse af kravet. forrentningen af tortgodtgørelsen skal herefter ske fra den
38. november
39. konklusion efter det anførte stadfæster højesteret landsrettens dom med de ændringer, at t i forhold 1 frifindes for forsøg på andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og at tortgodtgørelsen på 30.000 kr. til f forrentes fra den
40. november
41. thi kendes for ret: - 7 - landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at t i forhold 1 frifindes for forsøg på andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og at tortgodtgørelsen på 30.000 kr. til f forrentes fra den
42. november
43. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.