sø- og h and elsretten

sø- og h and elsretten d om afsagt den

1. oktober 2018 sag bs-10110/2018-shr ledernes hovedorganisation som mandatar for f (advokat ulrik sahl (prøve)) mod a (advokat jacob berner rue) sagens baggrund og parternes påstande sagen er anlagt den
2. februar 2018 og angår, om sagsøgtes bortvisning af sagsøger var berettiget, samt sagsøgers mulige krav om efterbetaling af løn mv. sagen er ved kendelse af
3. marts 2018 fra retten i herning henvist til behandling i sø- og handelsretten i medfør af retsplejelovens § 225, stk. 2, nr.
4. sagsøger, ledernes hovedorganisation som mandatar for f har nedlagt følgende påstand: a tilpligtes til sagsøger at betale kr. 216.125,00 med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg og til betaling sker. sagsøgte, a, har påstået frifindelse. a har under hovedforhandlingen oplyst, at frifindelsespåstanden ikke samtidig indeholder en subsidiær påstand om betaling af et mindre beløb, og at selskabets omtalte erstatningskrav over for f alene gøres gældende til modregning i hans krav, men ikke til selvstændig dom. oplysninger i sagen sagsøgers betalingskrav er opgjort således: ”erstatning for løn, svarende til opsigelsesvarslet dvs. løbende måned plus 3 måneders løn (november 2017- januar 2018): sagsøgers månedsløn udgjorde 45.500 kr. … løn i 3 måneders opsigelsesvarsel: 3 x 45.500 kr. 136.500,00 feriepenge heraf, 12,5% kr. 17.062,50 tab i alt kr. 153.562,50 det kan oplyses at sagsøger ikke (januar 2018) har fået nyt job. feriegodtgørelse sagsøgte har ikke afregnet feriegodtgørelse optjent i 2016-2017 til sagsøger. samlet indtjening 2016 … 45.500 kr. feriepenge heraf, 12,5% kr. 5.687,50 samlet indtjening 2017 … 455.000 kr. feriepenge heraf, 12,5% kr. 56.875,00 feriepenge til gode, i alt kr. 62.562,50 krav i alt (153.562,50 + 62.562,50) kr. 216.125,00” a har oplyst, at kravets beløbsmæssige opgørelse ikke bestrides. det fremgår, at fs ansættelseskontrakt blev underskrevet af begge parter den
5. september
6. af kontrakten fremgår blandt andet: ”… du er med virkning fra
7. december 2016 ansat i selskabet. din første arbejdsdag i selskabet er
8. december
9. stillingsbetegnelse du er ansat som indkøber/sælger, og jobbet er betinget af at du har et gyldigt kørekort. dit arbejds- og ansvarsområde vil fremgå af stillingsbeskrivelsen, som du har udarbejdet i samråd med b: stillingen består i at udvikle a til at være et stærkt pakkeri, hvor der bliver tænkt nye tanker, så vi er klar til fremtiden. vi vil gerne kunne fortsætte den samme succes fremadrettet, som vi har haft fra selskabets start i
10. vi skulle gerne kunne styrke vores omsætning og overskudsgrad ved at styrke vores forretning med de arbejdsopgaver, som din stilling indeholder. du skal varetage følgende: • al import af udenlandske kartofler / grøntsager. • al eksport af økologiske kartofler til hovedsagligt sverige, norge, finland og måske andre lande. • varetage planlægning og opsyn i marken, markplan, gødnings- og sprøjteplan, eu- støtte ansøgning, opsyn med marker og markfolk, og drift af vores planteavl. • ansvar og opsyn med fremavl og forspiring af vores kartofler samt lagring af disse. • igangsætte et projekt med økologiske spande- og skrællekartofler. anslået 1000 kg pr dag. dette vil blive hovedsaligt en salgsopgave. • have den overordnede kontakt til coop dk, dansk supermarked samt super gros. stillingen vil blive en selvstændig stilling, hvor en del af tiden kan foregå fra hjemmearbejdsplads. … opsigelse og fratrædelse ansættelsesforholdet kan opsiges af begge parter med det gældende varsel i henhold til funktionærloven. … øvrige bestemmelser funktionærloven og ferieloven er gældende for ansættelsesforholdet. …” det er oplyst, at f startede i jobbet som planlagt den
11. december
12. det fremgår af fremlagt e-mailkorrespondance, at samarbejdet mellem parterne blev dårligere fra sommeren
13. den
14. oktober 2017 skrev f en e-mail til sin leder i a, b, hvor han blandt andet gav udtryk for skuffelse over bs behandling af ham og oplyste, at hans skulder havde svært ved at holde til det fysiske arbejde, han var blevet pålagt. den
15. oktober svarede b pr. e-mail, at også han var frustreret over samarbejdet, og at f måtte fratræde stillingen den
16. november 2017, som det tidligere var blevet aftalt. f svarede pr. e-mail senere samme dag, at han ikke var enig i, at der skulle være indgået en aftale om fratræden med virkning fra den
17. november
18. han skrev samtidig, at han i henhold til funktionærloven havde tre måneders opsigelse, og at han forventede at få en egentlig opsigelse. b fastholdt i en efterfølgende e-mail, at f mundtligt var blevet opsagt til den
19. november
20. under hovedforhandlingen er det oplyst, at f sygemeldte sig den
21. oktober
22. ved brev af
23. oktober 2017 skrev advokat jacob berner rue for a til f, at selskabet bortviste ham med omgående virkning. brevet havde følgende ordlyd: ”som advokat for a har jeg nøje gennemgået indholdet af deres ansættelseskontrakt af den 13.september 2016 hos min klient og jeg har hæftet mig ved, at de blandt andet er ansat til at varetage planlægning og opsyn i marken, markplan, gødnings- og sprøjteplan og eu-støtte-ansøgning. jeg kan oplyse, at min klient netop er ikendt en eksorbitant bøde fra eu, hvoraf kr. l13.601,60 vedrører manglende såning af efterafgrøde, som de både juridisk og praktisk har haft eneansvaret for. på den baggrund er det efter indgående drøftelse med selskabets ledelse anset for nødvendigt at hæve den med dem indgåede ansættelsesaftale med omgående virkning. samtidig skal jeg informere dem om, at min klient agter at indlede en sag om erstatning mod dem med påstand om deres betaling af kr. l13.60l,
24. …” ved brev af
25. oktober 2017 gjorde ledernes hovedorganisation på vegne af f indsigelse imod bortvisningen. i brev af
26. oktober 2017 fastholdt advokat jacob berner rue bortvisningen over for ledernes hovedorganisation. brevet havde følgende ordlyd: ”under henvisning til deres skrivelse af den 27.ds. kan jeg meddele, at den skete bortvisning af deres medlem, f, uafkortet fastholdes tillige med det erstatningskrav overfor deres medlem på kr. 106.000, som er rejst over for medlemmet. jeg kan til sagens faktum oplyse, at min klient mister et beløb kongruent med erstatningskravet i ikke-betalt eu støtte, som netop nu ville være kommet til udbetaling, såfremt deres medlem havde varetaget sit arbejde i henhold til sin kontrakt. deres medlem havde ansvaret for driftsplanlægning og kontrol og eu-støtte ansøgning og han vidste bedre en nogen, at der skulle været sået ikke en men to efterafgrøder på en mark på 70 hektar for at udløse det ansøgte grønne krav på kr. 106.
27. …” den
28. februar 2018 blev nærværende sag anlagt ved retten i herning. forklaringer der er afgivet forklaringer af f, b og svend erik pindstrup. f har forklaret blandt andet, at han er uddannet agronom fra landbohøjskolen. han har ikke beskæftiget sig med eu-landbrugsstøtte siden
29. herefter har han beskæftiget sig med hjælp til landmænd til at dyrke kartofler samt import og salg af kartofler. kontakten til b blev etableret, mens f arbejdede for x og handlede med læggekartofler. b var kunde der og købte læggekartofler til sin ejendom på samsø. b spurgte flere gange, om han ville arbejde for ham. han afslog dette flere gange, men sagde senere ja. han gik ca. 20.000 kr. ned i løn om måneden i jobbet hos a, men valgte alligevel at takke ja, da b har en interessant virksomhed, og da hans egen daværende arbejdsplads var ved at fusionere, og han i denne forbindelse ville få en anden stilling med opgaver, han ikke var så interesseret i. det var dog ikke uden betænkeligheder, at han tog imod ansættelsestilbuddet, da b er kendt som ”klassens frække dreng”, og han var i tvivl om, hvordan han selv ville kunne komme videre derfra, hvis han måtte ønske dette senere. han ville helst kun arbejde i a på halv tid, så han kunne have selvstændigt konsulentarbejde ved siden, men det ønskede b ikke. han modtog udkastet til ansættelseskontrakt fra b og gennemgik indholdet. de talte også om kontrakten på et møde, og her gjorde han tydeligt indsigelse over for det punkt i kontrakten om, at han skulle have ansvar for eu-støtteansøgninger. han sagde til b, at han ikke havde kompetence hertil, og det accepterede b, men de rettede ikke den skriftlige kontrakt efterfølgende. baggrunden var, at han ikke har beskæftiget sig med eu- støtteordninger siden 1997, og at a’ drift og arealer havde en kompliceret sammensætning med del lejet jord, dels pasningsaftaler og både økologisk og konventionel drift. de aftalte på mødet, at landbo limfjord skulle stå for eu-støtteansøgninger. han bad ikke om at få punktet fjernet fra kontrakten, da han har kendt b i mange år, og de var enige om, at han ikke skulle stå for dette. i starten skulle han fokusere på handel og salg af kartofler til flere detailhandler og caterings, og det lykkedes ham hurtigt at få leveringsaftaler med coop. han stod også for kartoffelimport. med hensyn til markplaner skulle han og b planlægge på hvilke marker, der skulle være spisekartofler henholdsvis læggekartofler. han ved som sagt ikke så meget om eu-støtte, men mener, at man for at modtage støtte skal så efterafgrøder, så der altid er et grønt plantedække. med kornafgrøder vil man normalt så græs samtidig, men det kan man ikke med kartofler, så der er man nødt til at så efterafgrøder efter høsten. han mener ikke, at han skulle tage sig af efterafgrøder, da det ikke har noget med selve kartoffelproduktionen at gøre, og han som sagt havde frabedt sig ansvaret for eu-støtteansøgninger. landbo limfjord stod for eu-støtteansøgninger for de marker, hvor der var krav om eftersåning. han og b holdt et møde med deres kontaktperson i landbo limfjord i forbindelse med udformning af markplanen. her drøftede de ikke såning af efterafgrøder, men alene markplanen og hvilke nye marker, der skulle registreres i systemet hos landbo limfjord mv. markplanen bliver brugt som datagrundlag for eu-støtteansøgninger. han har kun lavet planen for, hvor der skulle være henholdsvis lægge- og spisekartofler, og det er ikke relevant for eu-støtten. han havde et godt samarbejde med b frem til sommerferien
30. på dette tidspunkt meddelte coop, at de alligevel ikke ville købe kartofler af a, og herefter var det som om, alt hvad han gjorde ikke var godt nok. han vurderede selv, at nok skyldtes, at økonomien i selskabet var presset på grund af det meget dårlig vejr. efter sommerferien blev hans arbejdsopgaver ændret, og han blev blandt andet bedt om at lave praktisk, manuelt markarbejde. han valgte at gøre dette, selv om det ikke var en del af hans ansættelseskontrakt, fordi b og selskabet var meget presset, og han gerne ville hjælpe til med at redde så meget af høsten som muligt. han blev også nogen gange bedt om at komme på markarbejde i weekender. hans skulder kunne ikke holde til det manuelle markarbejde, da han som ung har haft en skulderskade, og den
31. oktober 2017 måtte han derfor melde sig syg. b kontaktede ham da og spurgte, om de ikke skulle ”lukke det her”. b foreslog, at han fik en måneds løn, og at a så ville undlade at lægge sag an mod ham. hans syntes, at dette var et underligt udspil og svarede derfor b, at han ikke var interesseret i en sådan aftale. han er bekendt med, at a ikke har opfyldt eu-kravene om at så efterafgrøder, og derfor ved en eu-kontrol er fundet uberettiget til støtte. han vil tro, at kontrollen sker inden for 2 - 4 uger efter, at der skulle være eftersået. b udførte dagligt inspektioner af driften. adspurgt af advokaten for a forklarede han yderligere, at det er korrekt, at han i 2014 blev ansat hos y. han opsagde selv sin stilling her og blev herefter ansat i rådgivningsvirksomheden z, hvor han var fra 2015 til 2016 og var leder for ca. 28 ansatte i plante- og miljøafdelingen. z har samme arbejdsområder som a, og det var i denne periode b henvendte sig til ham angående jobsamarbejde. han havde fra
32. april til ca.
33. august 2018 beskæftigelse som selvstændig landbrugskonsulent, men er nu ophørt med dette. b har forklaret blandt andet, at a blev startet i 2012 og primært producerer kartofler. de er … producent af spisekartofler og har ca. 30 ansatte. hans kone ejer selskabet, og han står for al den daglige drift og administration samt forhandling af kontrakter mv. han har ikke selv en baggrund som kartoffelproducent, og derfor valgte de at ansætte f, som han kender fra tidligere samarbejde. f er en dygtig fagmand inden for kartoffelproduktion, og han skulle primært tage sig af markbruget. forud for ansættelsen havde de en samtale med f, hvor de blev enige om strategierne og en lønramme for jobbet. de aftalte, at f skulle sende et par ansættelseskontrakter fra tidligere jobs som oplæg, og ud fra dette skrev han selv tidligere en kontrakt mellem f og a, som f så underskrev. han vurderede, at han og f ville blive et rigtig godt team med deres meget forskellige kompetencer. de var inden ansættelsen blevet enige om fs arbejdsopgaver, herunder at f ikke skulle stå for selve det at udarbejde eu-ansøgningerne, men at han var ansvarlig for markdriften og markplanerne. det er en del af dette ansvar at sikre sig, at markplanerne udformes sådan, at der opnås mest mulig eu-støtte, herunder at krav om at så efterafgrøder opfyldes. han er enig i, at samarbejdet mellem ham og f blev dårligere i løbet af sommeren
34. de talte om det og gav hinanden hånd på at forsøge at få det til at lykkes og aftalte bl.a. faste arbejdstider. han måtte f.eks. tit rykke f for at få gødningsplaner mv. han mener, at fristen for såning af efterafgrøder er den
35. august. han rykkede ikke f for dette, da han fandt det helt naturligt, at dette var fs ansvar. med hensyn til mødet med svend erik pindstrup fra landbo limfjord var det sådan, at f selv havde lavet oplægget til markplanerne, og at svend erik pindstrup lavede eu- ansøgningerne. kommunikationen foregik mellem f og svend erik pindstrup, og han mener, at svend erik pindstrup flere gange skrev til f med information om, hvor mange efterafgrøder der skulle sås. a har i alle tidligere år opfyldt eu-kravene om eftersåning. sommeren 2017 var særdeles våd og regnfuld, og det er rigtigt, at alle kartofler ikke var taget op endnu i september/oktober. men der var taget tilstrækkeligt op til, at man godt kunne så efterafgrøder. han fører ikke selv opsyn med selve driften, men af nysgerrighed holder han da øje med aktiviteterne på markerne, når han alligevel kører rundt i området. han holder dog ikke øje med det hele. omkring
36. september 2017 vurderede han, at f ikke havde evner til at køre driften. han tog derfor en snak med f, og de aftalte, at ansættelsesforholdet skulle stoppe med tre måneders varsel. han husker ikke den præcise dato for eu-kontrolbesøget hos a, men det var engang midt eller slut september
37. det var først i forbindelse med dette besøg, at han blev opmærksom på den manglende eftersåning, og han kontaktede straks landbo limfjord for at høre om konsekvenserne af dette. han besluttede at bortvise f få dage efter, at han fik oplysning fra eu om den endelige eu-sanktion. svend erik pindstrup har forklaret blandt andet, at han er ansat som rådgiver hos landbo limfjord. han er uddannet agronom fra landbohøjskolen og har arbejdet med planlovrådgivning i over 25 år. han rådgav første gang a i foråret
38. han har primært haft kontakt med b, men også med bs hustru og i 2017 et par gange med f. han har rådgivet om mark- og gødningsplaner og anden planlovgivning. det skete fra hans kontor, og han har ikke selv været i marken og bese arealerne. han blev orienteret om, at b havde ansat f engang i efteråret
39. han mødte f den
40. marts 2017 i forbindelse med et møde om markplaner på kontoret i landbo limfjord. f har også været til møde på hans kontor en gang senere, men ellers har de kommunikeret pr. e-mail. det angik mest gødningsplaner. han kan ikke svare på, om såning af efterafgrøder er fs ansvar, da han ikke kender fs ansættelseskontrakt eller ansvarsfordelingen internt i a. han ved heller ikke, hvorfor der ikke blev eftersået på nogle af markerne hos a. landbrugsstøtten består af to dele, som betegnes henholdsvis grundstøtte og grøn støtte. den grønne støtte fra eu udgør en tredjedel af støtten, og det er denne del af støtten, der nu er skåret i. a har ikke fået en bøde, men har blot ikke fået udbetalt den forventede støtte til såning og eftersåning på grund af den manglende eftersåning. a’ ejendom er kompleks, da der bl.a. både er lejede arealer og pasningsarealer. han har i e-mails og breve til a angivet, hvor der skulle sås efterafgrøder. disse er sendt til både f og b. normalt sår man ikke efterafgrøder efter kartofler, hvis man kan undgå det, da det er enklere at opfylde det grønne krav ved eftersåning efter kornafgrøder. det skyldes, at man ikke kan så i en kartoffelmark, før kartoflerne er taget op. 2017 var et vanskeligt år, hvor alle afgrøder var udfordret på grund af regn. parternes synspunkter for f er der i det væsentlige procederet som i påstandsdokument af
41. juli 2018, hvoraf fremgår: ”nærværende sag omhandler hovedsageligt spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger i sin ansættelse ved handling eller undladelse væsentligt har misligholdt sin ansættelse eller ej, og således hvorvidt sagsøgtes ophævelse (bortvisning) af sagsøger skete berettiget eller ej. sø- & handelsretten skal i sagen tage stilling, hvorvidt sagsøger i medfør af sagsøgtes bortvisning er berettiget til erstatning svarende til sit løntab i en opsigelsesperiode, jf. funktionærlovens §
42. sø- & handelsretten skal endelig tage stilling til, hvorvidt sagsøgte har et erstatningskrav imod sagsøger, og i så fald om sagsøger i sin ansættelse har handlet ansvarspådragende ved enten handling eller undladelse, og endelig om et eventuelt erstatningskrav imod sagsøger efter bestemmelserne i erstatningsansvarslovens § 23 kan kræves betalt af sagsøger, samt om et eventuelt erstatningskrav imod sagsøger efter bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 24 skal bortfalde eller nedsættes. anbringender: til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende, at sagsøger ikke har udvist forhold, der berettiger sagsøgte til at bortvise ham. sagsøger var ikke i praksis ansvarlig for ansøgning om eu-støtte eller overholdelse af vilkår i forbindelse hermed, ligesom han ikke var involveret i sagsøgtes planlægning og tilrettelæggelse af vinterafgrøde. sagsøgte havde rig mulighed for at iagttage og om nødvendigt føre tilsyn med, at sagsøger udførte opgaver med planlægning af efterafgrøde. sagsøgte påtalte på intet tidspunkt, at sagsøger efter sagsøgtes opfattelse skulle varetage denne opgave, hvilket ellers ville være naturligt fra sensommeren. derimod varetog sagsøgte selv – sagsøger bekendt – al planlægning af efterafgrøde m.v. sagsøgte har endvidere ikke – trods sagsøgers opfordring hertil i stævningen – nærmere redegjort for eller dokumenteret, hvilke forhold, der efter sagsøgtes opfattelse begrundede bortvisningen. sagsøger gør derfor gældende, at sagsøgtes manglende redegørelse om eller dokumentation for, hvilke forhold, der efter sagsøgtes opfattelse kunne begrunde bortvisningen, efter bestemmelsen i retsplejelovens § 344, stk. 3 i sagen skal tillægges sagsøgte den processuelle skadesvirkning, at der ikke foreligger forhold, som retligt kan begrunde en berettiget bortvisning. det bestrides, at sagsøger har handlet ansvarspådragende ved varetagelse af stillingen på en måde, der berettiger sagsøgte til at rejse erstatningskrav. sagsøgtes påberåbte erstatningskrav er i øvrigt fortsat udokumenteret, og erstatningskravet bestrides, ligesom det bestrides, at sagsøgte kan bringe et eventuelt erstatningskrav i modregning over for sagsøges forfaldne krav på feriegodtgørelse. på denne baggrund gøres det endeligt gældende, at sagsøger er berettiget til erstatning svarende til løntabet i opsigelsesperioden, jf. funktionærlovens § 3” for a er der i det væsentlige procederet som i påstandsdokument af
43. juli 2018, hvoraf fremgår: ”anbringender: det gøres gældende, at sagsøger specifikt var ansat til at varetage sagsøgtes landbrugsfaglige opfyldelse af ethvert krav som eu stiller som conditio sine qua non for udbetaling af eu-støtte til landsbruget. at sagsøgte som en del af sine handlepligter i henseende til oppebørsel af landbrugsstøtte fik særlig vejledning ved en daglang faglig instruktion hos sagsøgtes eu-kyndige landbrugskonsulent, at sagsøger var helt fortrolig med de potentielt dybt alvorlige økonomiske skadevirkninger af ikke punktligt at efterleve samtlige landbrugsfaglige fordringer som eu stiller for udbetaling af støtte at sagsøger var velbekendt med, at eu gennem satellitfotografering af enhver mark, der måtte ønske støtte, er i stand til at påvise alle uregelmæssigheder som støtte- søgende landbrugere måtte gøre sig skyldige i, at sagsøger ved klar slendrian undlod at sørge for at sagsøgtes mandskab foretog en pligtmæssig såning af efterafgrøde på de marker, der var høstede for kartoffelafgrøder, at sagsøger derved er direkte ansvarlig for, at sagsøgte er blevet pålagt en bøde til eu på kr.105.649 som konsekvens af de landbrugsfaglige forseelser, som sagsøgers slendrian indebar, at sagsøger illoyalt undlod at orientere sagsøgtes ledelse om sin slendrian i henseende til såning af efterafgrøder, at sagsøgtes reaktion over for sagsøgte i form af bortvisning var en nødvendig og retligt adækvat følge af sagsøgers passivitet i og med sagsøgte ikke havde praktisk indsigt i om sagsøgers passivitet på andre marker ville kunne medføre yderligere bøder fra eu” rettens begrundelse og resultat retten skal i denne sag alene tage stilling til, om as bortvisning af f den
44. oktober 2017 var berettiget. der er ikke rejst krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse, og den beløbsmæssige opgørelse af betalingskravet er ikke bestridt. hvis bortvisningen findes uberettiget, skal retten tillige tage stilling til, om der skal foretages fradrag i betalingskravet ved modregning med et påstået erstatningskrav fra a. efter de oplysninger, der er fremkommet for retten, kan det lægges til grund, at der har været uklarhed, om - og i givet fald i hvilket nærmere omfang - f havde driftsansvar for, at a’ markbeplantninger mv. stedse opfyldt krav for at kunne opnå eu-støtte, herunder ved eftersåning. uklarheden er opstået som følge af parternes til dels modstridende skriftlige og mundtlige aftaler om fs arbejdsopgaver og den faktiske arbejdspraksis og ansvarsfordeling, der har været mellem ham og driftslederen b i den relativt korte tid fra
45. december 2016, hvor f tiltrådte, og frem til parternes uoverensstemmelser i efteråret
46. det kan videre lægges til grund, at a allerede inden bortvisningen den
47. oktober 2017 havde meddelt f, at man ønskede at opsige ham med almindeligt varsel, og at a og b var blevet bekendt med oplysningerne om en kommende økonomisk sanktion fra eu som følge af manglende eftersåning allerede medio/ultimo september
48. herefter, og da a ikke har fremlagt oplysninger om de nærmere omstændigheder om den omtalte sanktion fra eu om fratagelse af et tilskud på ca. 106.000 kr., er der ikke grundlag for at anse a’ bortvisning af f for berettiget. som følge heraf, og da a ikke har bestridt den beløbsmæssige opgørelse af kravet, tages betalingskravet i det hele til følge som nedenfor bestemt. det påståede erstatningskrav fra a er ikke dokumenteret i retten og kan allerede derfor ikke danne grundlag for modregning i betalingskravet. retten har ikke herved taget stilling til, om kravet i øvrigt ville kunne gøres gældende over for f og eventuelt ville kunne modregnes helt eller delvist i hans betalingskrav. efter sagens udfald, økonomiske værdi og forløb skal a betale sagsomkostninger til ledernes hovedorganisation som mandatar for f med i alt 30.500 kr., heraf 5.500 kr. i retsafgifter og 25.000 kr. til dækning af udgifter til mandatarens ansatte advokat. thi kendes for ret a skal inden 14 dage betale 216.125,00 kr. til ledernes hovedorganisation som mandatar for f med tillæg af procesrenter fra den
49. februar 2018 samt 30.500 kr. i sagsomkostninger. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. kim nielsen lotte wetterling anders søndergaard larsen