højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. april 2010 sag 344/2008 (
2. afdeling) dansk erhverv som mandatar for a (advokat lars alexander borke) mod funktionærkartellet/teknikersammenslutningen som mandatar for b (advokat mikael marstal) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i lyngby den
3. oktober 2007 og af østre lands- rets
4. afdeling den
5. juni
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, børge dahl, poul søgaard, jytte scharling og jens peter christensen. påstande dansk erhverv som mandatar for appellanten, a, der har opfyldt landsrettens dom ved betaling af 54.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
7. april 2007 til den
8. juli 2008 og det idømte sagsomkostningsbeløb på 30.000 kr., i alt 91.365,90 kr., har gentaget sin påstand om frifindelse og samtidig nedlagt påstand om, at indstævnte, b, skal betale de 91.365,90 kr. tilbage. funktionærkartellet/teknikersammenslutningen som mandatar for b har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. - 2 - anbringender det er for højesteret ubestridt, at b den
9. januar 2007 havde oppebåret løn under sygdom i 120 dage. herefter angår uoverensstemmelsen mellem parterne i første række, om b var syg på opsigelsestidspunktet. parterne har gentaget deres anbringender herom. for højesteret har b subsidiært gjort gældende, at hvis a får medhold i, at hun var syg den
10. januar 2007, skal alle de dage, hvor hun som led i den delvise genoptagelse af arbejdet i perioden fra den
11. november 2006 var på arbejde, betragtes som sygedage i relation til bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk.
12. når disse dage tælles med, kom hun den
13. januar 2007 op på 139 sygedage, og så er hun ikke blevet sagt op i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage som fordret i § 5, stk.
14. over for dette nye anbringende har a anført, at i tilfælde, hvor arbejdet genoptages delvist, indgår den faktiske fraværstid, men ikke den faktiske arbejdstid, i opgørelsen af de 120 sygedage, jf. højesterets dom af
15. juni 1990 (ufr 1990 s. 611). højesterets begrundelse og resultat adgangen til efter et aftalt ansættelsesvilkår i overensstemmelse med funktionærlovens § 5, stk. 2, at sige en funktionær op med 1 måneds varsel til en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, er betinget af, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren stadig er syg. indledningsvis bemærker højesteret, at det er uden betydning for en arbejdsgivers adgang til efter 120 sygedage at sige op i overensstemmelse med bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, at det under et sygeforløb med fuld løn aftales, at funktionæren med henblik på at komme tilbage på fuld tid starter på deltid. en sådan aftale indebærer ikke en ændring af an- sættelsesforholdet og kan – henset til baggrunden for bestemmelsen, jf. herved betænkning om revision af funktionærloven