s002500g - kj

s002500g - kj udskrift af sø- og handelsrettens dombog dom afsagt den 19. oktober 2001 s-25-97 tdc tele danmark a/s (advokat allan lund christensen) mod 1) öresund marine joint venture (per aarsleff a/

1. s)(advokat jens rostock-jensen) 2) øresundsbro konsortiet (tidligere øresundskonsortiet) (advokat morten kroon) sagen vedrører spørgsmålet om erstatning for overrivning af telekablet mellem amager og saltholm på et tidspunkt inden den 28. august 1995 kl. 17.50. telekablet tilhører sagsøgeren, tdc tele danmark a/s som har gjort gældende at ansvaret for skaden påhviler sagsøgte 1, öresund marine joint venture, som på tidspunktet var ved at arbejde på den faste forbindelse over øresund i nærheden af uheldsstedet, og sagsøgte 2, øresundsbro konsortiet, som var bygherre for øresundsforbindelsen. -2- parternes påstande sagsøgeren, tdc teledanmark a/s (herefter tdc), har nedlagt påstand om at de sagsøgte, öresund marine joint venture herefter (ömjv) og øresundsbro konsortiet, tilpligtes princi- palt en for begge og begge for en, subsidiært alternativt, at betale tdc kr. 691.148,05 med procesrente fra den 6. oktober 1996. ömjv har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. øresundsbro konsortiet har nedlagt påstand om frifindelse. tdc har ved faktura af 8. december 1995 og med ændringer i processkrift af 27. november 1997 opgjort sit krav således: lønomkostninger 37.170,67 kr. kabler 53.764,45 kr. muffer 23.669,80 kr. gravning 11.404,04 kr. kabelskib 513.965,00 kr. kørsel 8.748,82 kr. rejser og fortæring 47.485,68 kr. i alt (krav iht. stævning) 696.208,46 kr. diverse lønomkostninger, transport mv. -5.060,41 kr. endelig påstand 691.148,05 kr. sagens omstændigheder tdc havde et telefonkabel liggende på havbunden mellem amager og saltholm. den 28. au- gust 1995 kl. 17.50 modtog tdc en fejlmelding fra en af de 8 abonnenter på saltholm. under- søgelser viste at kablet var blevet revet over. -3- øresundsbro konsortiet var bygherre på forbindelsen. ömjv, der er et interessentskab mellem per aarsleff a/s, great lakes dredge & dock company og ballast nedam dredging, var en- treprenør på udførelsen af en del af den faste forbindelse over øresund, og arbejdede på brud- tidspunktet med opfyldningen af kastrup halvø i nærheden af brudstedet bl.a. med etablering af et stendige. arbejdet blev udført af underentreprenøren stenkon som ejes af per aarsleff a/s. billedet viser med lysegrøn farve den kunstige kastrup halvø (på kortet angivet som ”artificial peninsula”), som ömjv var ved at bygge på uheldstidspunktet, samt øresundsbroens forløb fra halvøen til en ny kunstig ø syd for saltholm og videre mod sverige. de gule områder er ”dred- ging areas” (oprensningsområder) oplysninger om kablet telefonkablet blev lagt mellem amager og saltholm i 1951 og tilhørte oprindelig post- og te- legrafvæsenet. kablet blev pr. 1. april 1984 overdraget til ktas, nu tdc. på en tegning over kablets forløb fra 1. juli 1952, der er rettet to gange i 1985, er bl.a. angivet at kablet oprindeligt var 9.845,5 m. efter seneste reparation er kablets længde anført til 10.318,5 m. kablet har iføl- ge tegningen været repareret 17 gange, første gang i oktober 1955 og sidste gang i september 1985. under bemærkninger er bl.a. anført som årsag til skader: ankerbeskadigelser, isbeskadigelser, kabelbrud forårsaget af isskruninger, klemt af grundstødt skib, var. fejl rør 1 og 2, isbeskadigelse og slitage på stenbunden, klemning og ensidig klem- ning. -4- tegningen viser telefonkablets forløb fra kastrup halvø i venstre side af tegningen over hav- bunden syd for nordre røse fyr til saltholm øverst i højre side af tegningen. oplysninger om arbejdet i området billedet er taget den 28. august 1995 først på aftenen og viser arbejdet med kastrup halvø. øverst i billedet ses saltholm og i venstre side nordre røse fyr. midt for ses diget, som var ved at blive bygget. inde ved diget ses fartøjet sensor der tog vandprøver under arbejdet og en af de i sagen omtalte pramme. -5- i ömjv’s svarskrift af 21. november 1997 er angivet følgende om det arbejde, som skulle ud- føres af ömjv: ”…at bygge en udvendig fangerdæmning, indvendige bassin adskillelsesdiger og til sidst enten undlade at tilfylde bassinet eller tilfylde med sand eller jord. fangerdæmningen bestod af en kerne af ral, dernæst udvendigt et lag af ca. 60 cm filtersten og til sidst et lag af ca. 1½ meter dæksten. indvendigt blev der lagt et tætningslag af moræneler. rallet, som blev udlagt i slut- ningen af august 1995, blev udlagt fra pramme, som var fortøjet til stålrørspæle, der var ram- met pr. 20. meter i og omkring raldæmningens centerlinie. coasteren ”rytin”, som stenkon havde chartret af franzefoss a/s, leverede ral til projektet, og lå nord-nordøst for nordre røse fyr ca. ¼-½ sømil i denne retning. ”rytin” leverede 2.500 tons ca. tre gange i døgnet til i alt fire pramme, der kunne tage hver ca. 650 tons. prammene lagde til ved en ankerblok placeret nord-nordøst for nordre røse fyr i ca. 6 meter vand. prammene blev efter lastning af rallet bragt til diget rundt om den kunstige halvø, hvor de blev fortøjet til stålrørspælene og dernæst losset. stenkon anvendte prammene ”t-935”, ”stenkon 1”, stenkon 2” og ”stenkon 3”. … ”stemat 60” blev anvendt inde ved diget.” oplysninger om kablet fra tdc og i kontraktstegninger vedrørende ömjv’s arbejde den første del af inddæmningen blev foretaget i 1994 af a/s øresundsforbindelsen. tdc gav i den forbindelse oplysninger om telefonkablets beliggenhed, og der blev mellem tdc og a/s øresundsforbindelsen truffet aftale om at søkablet skulle lokaliseres og bøjemarkeres samt be- skyttes med sandsække i en vis del af arbejdsområdet. der skete ingen skader på kablet under udførelsen af disse arbejder. med skrivelse af 7. oktober 1994 sendte tdc således efter anmodning fra øresundsbro kon- sortiet kabelplaner over tdc’s tracéer langs kystvejen ved kastrup halvø samt plan over sø- kabler fra bugten nord for lufthavnen til saltholm. tdc tilkendegav at konsortiet var velkom- men til at vende tilbage såfremt der var behov for yderligere information om tdc’s anlæg. skrivelsen var bilagt 17 planer. øresundsbro konsortiet anerkendte modtagelsen ved skrivelse af 18. oktober 1994. der er under sagen dokumenteret 6 kontraktstegninger påført øresundskonsortiets navn, nogle af dem er dateret 4. oktober 1994. på tegningerne gives anvisninger om kablets placering. der er på en tegning anført koordinater for kablets placering og under noter anført at oplysningerne om kablets beliggenhed ikke fritager entreprenøren fra sin forpligtelse til at finde og markere disse kabler. en tegning viser kablet og angiver under punktet noter: ”no dredging within a di- stance of 50 m from the cables”. -6- en tidsplan for arbejdets udførelse viser, at arbejdet med fase 1 (inddæmning) skulle påbegyn- des den 18. august 1995. oprettelse og markering af arbejdsområde forinden arbejdet skulle påbegyndes, havde ömjv rettet henvendelse til farvandsvæsenet og anmodet om tilladelse til oprettelse af afmærkede arbejdsområder ved kastrup og saltholm i forbindelse med etablering af den kunstige halvø ved kastrup og de kunstige øer syd for salt- holm. ved skrivelse af 28. juli 1995 meddelte farvandsvæsenet tilladelse til oprettelse af ar- bejdsområde markeret ved specialafmærkning. det fremgår videre at al uvedkommende sejlads, ankring og fiskeri var forbudt inden for arbejdsområdet. det er oplyst at den i skrivelsen angiv- ne position a3 for markering af arbejdsområdet med gul specialafmærkning er tæt på det sted hvor kabeltampene senere blev fundet. skrivelsen slutter med at oplyse at indledende medde- lelse om oprettelse af arbejdsområderne har været bragt i ”efterretninger for søfarende”, og at farvandsvæsenet henleder opmærksomheden på at arbejde i kabelfelterne kræver en tilladelse fra kabelejerne. den 10. august 1995 blev afholdt møde mellem farvandsvæsenet og ömjv. ifølge møderefe- ratet blev det aftalt at farvandsvæsenet skulle påbegynde udlægningen af specialafmærkningen mandag den 21. august 1995. billedet viser arbejdsområde a1 ud for kastrup halvø. området er markeret med en fuldt op- trukket streg med x’er for bøjemarkeringer. området strækker sig fra syd for lysbroen ved lufthavnen til omkring kastrup havn mod nord. skibe og pramme i området -7- af ömjv’s plan for ankomst og anvendelse af fartøjer fremgår: arrival at kastrup in use date days of use aug. stenkon 1 06.08.95 17.08.1995. 7 days stenkon 2 08.08.95 17.08.1995. 8 days stenkon 3 08.08.95 22.08.1995. 6 days t-935-1 12.08.95 17.08.1995. 5 days stemat 60 16.08.95 26.08.1995. 3 days på fotografier optaget den 10. september 1995 ses en admar-pram som trækker en kæde efter sig. prammen ankom efter planen efter at skaden på kablet var sket. det er tdc’s opfattelse at prammen slæber sit anker efter sig. i germanisher lloyd´s classification survey report for stenkon 1 og stenkon 2 samt et fartøj benævnt pontoon hh 4118 er anført at ejerne anmoder om at ankre og kæder holdes uden for klassen for den pågældende ubemandede pram. det fremgår af en overtagelsesrapport af 25. august 1995 udarbejdet af baltica forsikring ved- rørende materiel som stenkon købte og indchartrede i forbindelse med bygning af øresunds- forbindelsen, at prammene stenkon 1-3 er ens og bygget i berlin i 1981. vedrørende dimensi- oner er oplyst: ”dybg max: 1,8 m” og ”dybg tom: 0,5 m”. vedrørende udstyr er anført: ”i forenden er arrangeret to anker/capstan spil og et håndspil med wire. spillene er hydrauli- ske, men det formodes, at der ikke er nogen power-pack ombord.” med håndskrift er tilføjet: -8- ”talt med lars – prammene havde ikke p. p. omb, da ankre ikke benyttedes!” om dimensioner på t 935-1 er bl.a. oplyst: ”dybg max: 1,6 m”. om udstyr anfører rapporten det samme som vedrørende stenkon 1-3, og med håndskrift er tilføjet ”do”. fælles for de fire pramme anfører rapporten om drift/arbejdssituation: ”prammene skal bruges til transport af sten iforbindelse med udlægning af stendække i områ- der omkring øresundsforbindelsens kommende sænketunnel. prammene bliver lastet og losset af en kran med grab, enten stående på prammen eller kran placeret på pram ved siden af lastprammen. prammene vil blive håndteret af de indcharterede multicats og slæbebåde.” rapporten anfører vedrørende stemat 60s dimensioner bl.a.: ”dybg tom agt: 1,10 m” og ”dybg tom for: 0,45 m”. ved beskrivelsen af skroget er det anført at der i styrbord side henholdsvis for og agter er skroggennemføringer til to ankerpæle. om udstyr er anført at der er to ankerpæle og en kontorcontainer ombord, og at det forventes at der også bliver placeret noget power-pack kapacitet ombord. om drift/arbejdssituation er anført at prammen med kran skal bruges til los- ning af stenpramme og udlægning af sten samt andet entreprenørarbejde i området ud for ka- strup-drogden-malmø. om slæbebåden kirstine er vedrørende dimensioner bl.a. anført: ”dybg: 2,50 m”. fartøjet sensor var som det ses af dommen side 4 også i området: det tog vandprøver under arbejdets udførelse for at kontrollere spildmaterialet i vandet. under sagen er fremlagt udskrift af fartøjet sensors logbog for 18. august 1995 til 27. august 1995. det fremgår bl.a. heraf: ”the office shall arrange a 200 kg concrete block for tie-up the vessel in the plume [”fanen”, det lyse arbejdsområde der ses på billedet side 4] (water sampling)” lørdag den 19. august 1995 kl. 8.34: ”captain complained – to many fishing nets! in the area” kl. 8.32: ”….many fishing nets in the visinity of the survey line” kl. 8.53: ”eol stopped 250 m before eol because of shallow waters and fishing nets” kl. 09.56 -9- ”turb. sensor got caught in a long fishing net marker line!” lørdag den 26. august 1995 kl. 5.48: ”stop 30 m before eol because of fishing boat ”laura” from kastrup! (the survey stopped because it would be dangerous to continue).” en tegning over området, hvor sensors aktiviteter fra 27. august 1995 til 29. august 1995 er tegnet ind, viser at sensor har bevæget sig og taget prøver omkring fanen på ydersiden af diget og mellem kysten og nordre røse fyr i de pågældende dage. sensor har krydset telekablet den 29. august 1995, og der er taget en del prøver på begge sider af kablet. markering og beskyttelse af kablet i skrivelse af 16. august 1995 fra tdc til øresundsbro konsortiet skrev tdc at man var blevet bekendt med aktiviteter omkring kablet. man henledte opmærksomheden på at opankring og pæleslagning var forbudt, og at man forventede kabel og kabelbælte respekteret da der ikke var truffet aftale med tdc om foranstaltninger til sikring af kablet, subsidiært omlægning. øresundskonsortiet svarede ved brev af 17. august 1995: ”med reference til deres brev af 16. august 1995 samt behageligt møde d.d. bekræftiger kon- sortiet hermed, at aftale indgået med a/s øresundsforbindelsen for afmærkning samt beskyttel- se af telekablet også er gældende for konsortiets entreprenører. herudover forudsættes det, at entreprenøren afmærker kablet i nødvendigt omfang, således at opankring i kablets nærhed kan foretages under betryggende forhold” i skrivelse af 19. august 1995 bekræftede stenkon overfor per aarsleff a/s at man var blevet instrueret i at dække telekablet med sand- eller cementsække. det angives at man forestillede sig at dække kablet til det var fri af stendiget og uden for det område hvor placering af sten kunne være til fare for kablet. arbejdet med at dække kablet var påbegyndt den 18. august 1995 af to dykkerteams. arbejdet ville fortsætte mandag den 21. august 1995, og stenkon afventede bemærkninger til længden af den strækning som skulle dækkes, og metoden herfor så hurtigt som muligt. kablet blev dækket med 40 kg cementsække på hver side af og oven på kablet på stykket imel- lem det nye inddæmmede, men ikke opfyldte område og til den nye fane, i alt ca. 140-150 m. samme strækning blev markeret med bøjer. på strækningen fra fanens yderside og videre mod saltholm blev kablet ikke beskyttet. muligvis var kablet fortsat bøjemarkeret fra a/s øresunds- forbindelsens tidligere udførte arbejde. - 10 - fejlfinding og udbedring tdc´s rapport udarbejdet den 13. januar 1998: ”28/8-1995 kl. 17.50 modtages fejlmelding fra abonnent på saltholm. telefonforbindelsen er afbrudt. 29/8-1995. fejlen undersøges af en tekniker, der konstaterer liniefejl og afgiver fejlordre til kabelfejlretningen. 30/8-95. der foretages målinger på kablet og anlægsmæssige undersøgelser. der rettes hen- vendelse til tdk’s [nu tdc] anlægsgruppe i asø’s [formentlig a/s øresundsforbindelsens] tilsynsbygning på skøjtevej om evt. aktiviteter i nærheden af kablet… ved eftefølgende tilsyn på amager strandvej og kystvejen kunne iagttages megen aktivitet fra entreprenører beskæftiget med bygning af nye diger og opfyldning. arbejdet udførtes over og langs kabelbæltet, der var afmærket med båkemærker. arbejdet pågik både af a/s øresundsforbindelsens entreprenører (sas-bugten) og øresundskonsortiets entreprenører i forlængelse af a/s øresundsforbindel- sens [formentlig: arbejdsområde] og øst for lufthavnen. telekablet var kun bøjemarkeret i a/s øresundsforbindelsens område udført af tdk [tdc]. der var ingen synlige tegn på beskyttel- sesaktiviteter i øsk’s arbejdsområde [øresundskonsortiet, nu øresundsbro konsortiet]. … 10/9-1995. der sejles ud i området og kablet lokaliseres. der optages kabel fra brud mod salt- holm. kablet kappes med mellemrum for nærmere undersøgelse af vandindtrængen. hvor kablet er tørt og funktionsdygtigt kappes og tampen forsegles og markeres med bøje. efterfølgende ta- ges beskadiget kabel i retning mod kastrup og kappes tilsvarende regelmæssigt for nærmere un- dersøgelse. det lykkedes ikke at finde tørt og funktionsdygtigt kabel inden kablet var så tæt på øsk’s dige, at kablet ikke kunne tages op. herefter opgives det at få sikret kablet mod yderligere vandindtrængen i retning mod kastrup gennem øsk’s og asø’s arbejdsområder. herefter kan udbedring ikke ske uden ny ilandføring af kabel. det optagne kabel opmåles ikke, men anslås til ca. 325 m, hvilket senere viser sig at være et kraftigt fejlskøn. dagen igennem optages en fotoserie af området med aktiviteter på skibet, arbejdet med ny kyst- linie samt opankrede fartøjer… en dykkerundersøgelse af havbunden viste sække omkring kablet helt inde ved øsk’s dige, men ellers ingen tegn på markering eller beskyttelse af kablet. … 11/9-1995. øsk tilskrives om gårsdagens iagttagelser og forhåndsinformeres om snarlig udlæg- ning af nyt kabel. ilandføring af nyt kabel aftales med magne aasen, vejdirektoratet, til at være etape 2’s diges sydøstlige hjørne. der er tale om en interimsplacering og en senere omlægning må påregnes som tidligere aftalt til en underføring af vej/bane, når det er muligt. der er ikke - 11 - længere mulig adgang til det gamle kabeltracé på grund af opfyldningsarbejderne. driften til saltholm må søges genoprettet med et interimskabel fra ny ilandføring til indsplidsning i andet kabel uden for arbejdsområdet. nærmeste kabeltracé er kystvejen syd for hangar 5. … 21/9-1995. der udlægges nyt søkabel. tromle med 664 m kabel kunne akkurat nå fra tamp mod saltholm til ilandføring på nyt dige. kablet splidses til søs og skib hjemsendes. 22/9-1995. der trækkes ca. 500 m interimskabel fra dige gennem arbejdsområdet til kystvejen, hvor kablet indsplidses i kabelanlæg fra lufthavnen via de opsatte stænger. vejdirektoratet un- derrettes om arbejdets stade, da de sørger for koordinerende sikkerhed i området og aftalerne omkring kabelplaceringer er indgået med vd. tegningen viser hvor kabeltampene blev fundet. et dykkerfirma blev af stenkon anmodet om at undersøge kablet i stenkons arbejdsområde. en visuel undersøgelse blev gennemført den 30. august 1995. dykkerfirmaet skriver i sin rap- port af samme dag at det undersøgte område var naturlig havbund placeret i umiddelbar for- længelse af stenkastningen. dykkeren fulgte kablet langs bunden fra stenkastningen ”indtil kab- let forsvandt ned i havbunden”. firmaet konkluderer at undersøgelsen ikke gav anledning til særlige bemærkninger. kablet var dækket med sandsække i hele den synlige længde, og sand- sækkene lå pænt. alt synligt kabel i arbejdsområdet var dækket med sandsække. der blev ikke konstateret noget brud eller nogen form for berøring af kablet. andre sø-telekabler i danmark en liste over søkabler af samme type som behandles i denne sag viser, at der er adskillige kab- ler i drift, som er over halvtreds år gamle, men at der også er nedlagt kabler i 1980’erne og 1990’erne. flere kabler, som stammer fra 1930’erne, er fortsat i drift. det ældste ifølge oversigten ligger mellem sjælland og masnedø og er fra 1931. - 12 - forholdet imellem ömjv og øresundsbro konsortiet i kontrakten mellem øresundsbro konsortiet som bygherre og ömjv som entreprenør er det bl.a. anført: ”scope of works the contractor shall (
2. a)design, engineer, construct, complete, test and hand over to the owner an artificial peninsula at kastrup and an artificial island complex south of the island of salt- holm together with all associated works (the ”portion of the link”), which artificial peninsula and island complex and associated works shall be integrated with portions under contracts with other contractors to form the öresund link, and (
3. b)perform the dredging and other work specified in the scope of works and all related design, engineering, construction, completion, testing and handing over.” … ”inspections and tests the contractor shall carry out all inspections and tests required by laws and regulations or under the contract during the execution of the works until completion of the works and/or re- quired as a result of defects during any defects liability period.” det fremgår endvidere, at entreprenøren (ömjv) skal skadesløsholde ejeren (øresundsbro konsortiet) for ethvert erstatningsansvar, bøder samt udgifter af en hvilken som helst art, som følge af entreprenørens eller dennes underentreprenørers overtrædelse af sine forpligtelser i henhold til love og regler eller instruktioner fra ejeren. øvrige oplysninger den 4. september 1995 skrev farvandsvæsenet til øresundskonsortiet og ktas at inspektions- fartøjet gerda iv havde observeret bundgarnsstader ved saltholm, og at den ene pæl fandtes i det kommende arbejdsområde og en anden i kabelfeltet. ved skrivelse af 12. september 1995 anmeldte tdc øresundsbro konsortiet til søfartsstyrelsen for ikke at overholde reglerne for aktivitet i kabelfeltet. i anmeldelsen er bl.a. angivet at kon- sortiet og dets entreprenører ikke respekterede kabelfeltet, selvom de havde fået oplysning om placering og havde lovet respekt af kabelfeltet. endvidere oplyste man at der var optaget en film af kablet efter bruddet som viste at bunden i kabelbæltet bar præg af stor aktivitet med op- ankring. søfartsstyrelsen skrev herefter til øresundskonsortiet den 27. oktober 1995. det blev bl.a. an- ført at ”den stedfundne aktivitet” var en overtrædelse af søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger, og man an- modede om oplysning om ”hvilket skib/fartøj der var ansvarlig for de omhandlede skader”. samtidig henstillede søfartsstyrelsen at konsortiet traf de fornødne foranstaltninger til hindring - 13 - af gentagelsestilfælde, herunder tog kontakt til tdc med henblik på at træffe foranstaltninger til forebyggelse af yderligere beskadigelser af kablet. der er fremlagt en udskrift fra drogden vts for perioden 1. september 1997 til 31. august 1998, dvs. efter at skaden var sket. overvågningssystemet var ikke etableret på skadestidspunk- tet. udskriften viser at der i perioden var 271 hændelser i skibstrafikken og 136 krænkelser af et senere oprettet arbejdsområde for øresundsforbindelsen længere syd på. syns- og skønsrapport ”...der er ikke foretaget syns- og skønsforretning på åstedet. vore konklusioner baserer sig alene på en gennemgang af det forelagte materiale, møde med parternes advokater, samt yderligere indhentede oplysninger fra tele danmark a/s og dan- marks meteorologiske institut. der kan knyttes følgende konklusioner til de enkelte spørgsmål. [i det følgende er spørgsmål og svar sammenskrevet] spørgsmål 1: i stævningen har sagsøgeren, tele danmark a/s, anført, at den opståede skade ”alene (kan) være opstået ved maskinstærke eller tunge fartøjers opankring eller sejlads i området”. i svar- skriftet har sagsøgte 1, öresund marine joint venture, bestridt, at det er godtgjort, at ”det 44 år gamle telefonkabel kun kan være skadet” ved maskinstærke eller tunge fartøjers opankring eller sejlads i området”. idet der om telekablets tekniske data m.v. henvises til sagens bilag 24 og 25, og idet opmærk- somheden yderligere henledes på, at det vil være muligt for skønsmændene at besigtige et min- dre stykke af et kabel af samme type og et betydeligt stykke af en del af søkablet i 1998 spørges: a. såfremt det antages, at den direkte årsag til kabelbruddet var et anker, en ankerblok el- ler lignende genstand trukket af et fartøj hen over havbunden ønskes oplyst, hvilken ma- skinkraft fartøjet som minimum skal have haft eller sejlet med for at kunne hidføre bruddet. b. hvis sejlretningen/vinklen i forhold til kablet har betydning for besvarelsen af spørgs- mål 1 a, bedes skønsmændene angive dette og - om muligt fremkomme med alternative besvarelser under hensyntagen til den betydning, som sejlretningen/vinklen måtte have. ad spørgsmål 1 for at kunne besvare spørgsmålene a. og b. entydigt kræves der kendskab til kabeltype – en- kelt- eller dobbeltarmeret – og brudstyrke for pågældende kabeltype, samt hvorvidt kablet på pågældende sted har været udsat for slidtage forårsaget af strømmen. - 14 - i sagens bilag 25 er der skitseret et antal forskellige kabeltyper. vi har valgt at betragte 3 for- skellige scenarier. enten enkelt armerede kabler: sa-1 kabel med 20 stk. 6,04 mm jerntråde sa-2 kabel med 21 stk. 6,04 mm jerntråde e1ler dobbelt armeret kabel: da-1 kabel 21 + 24 stk. 6,04 mm jerntråde det udleverede billedmateriale, især billederne 16 og 17, synes at indikere, at der er tale om enkelt armeret kabel. tele danmark har med det yderligere leverede materiale ikke været i stand til at bidrage til opklaring af dette spørgsmål. på kabeltegningen (sagens bilag 25) er armeringen angivet som jerntråde, hvoraf vi har tilladt os at konkludere, at det 1) er jerntråde uden galvanisering og 2) at jerntrådene består af blødt jern. det har ikke været muligt fra sagens parter at få oplyst kablets styrkemæssige data. en beregning baseret på ovenstående giver følgende data for kablerne: sa-1 19,5 tons brudstyrke, max. anbefalet arbejdstræk 14 tons sa-2 20,5 tons brudstyrke, max. anbefalet arbejdstræk 15 tons da-1 43,8 tons brudstyrke, max. anbefalet arbejdstræk 32 tons. da trådene ikke er galvaniseret, må det antages, at armeringen er noget korroderet, men nor- malt vil det selv på 50 år kun være marginalt, hvis kablet oprindeligt var godt imprægneret med asfalt, og styrken vil ikke være væsentligt reduceret. hvis armeringstrådene derimod er kraftigt korroderet, kan styrken naturligvis være reduceret betydeligt. det udleverede billedmateriale ... synes generelt at vise et, efter omstændighederne, velbevaret kabel, hvor jutebeklædningen er intakt. dette indikerer at kablet sandsynligvis i hovedparten af dets levetid har været begravet i havbunden. der synes ikke at være nævneværdig tæring og dermed ingen nævneværdig mekanisk svækkelse af kablets styrkemæssige data. alt sammen ty- der derfor på, at kablet har ”levet en stilfærdig tilværelse” uden angreb udefra. a. det må antages, at såfremt kablet ikke har været udsat for nogen nævneværdig slidtage, da vil mindre og lette fartøjer trækkende et anker, ved endog kraftig strøm og vind, ikke kunne have forårsaget kabelbruddet. - 15 - omvendt vil pramme eller lægtere uden egen motorkraft ved havstrøm (tidevandsstrøm) alene eller hjulpet af vind i strømretningen med et anker, en ankerblok eller lignende genstande på slæb kunne forårsage brud på selv et nyt kabel. det er vor vurdering, at selv en tom pram uden egen motorkraft ved en strøm på 4-5 knob og en svag (eller ingen ) vind i strømretningen drivende med et anker efter sig, vil kunne have forårsaget den opståede skade. selv under moderate strøm- og vindforhold vil foruden maskinkraften også fartøjets vægt og dermed inertien sammen med vægt og form på det slæbte anker (eller anden genstand) være af en ikke uvæsentlig betydning. det er således ikke muligt at angive hverken en minimum maskinkraft eller sejlet gen- nem vandet, fartøjet skal have haft eller sejlet med for at kunne hidføre bruddet. da tidspunktet for kabelbruddet ikke er kendt, er det derfor heller ikke muligt at foretage en bedømmelse af strømretning og –hastighed samt vindforholdene på brudtidspunktet. kun kan det konstateres at vejrinformationerne for perioden 24.-29. august 1995 fortæl- ler, at vejret, især vindstyrken, har været inden for normalområdet med middelvind på let til jævn vind og med enkelte vindstød op til hård vind til kuling i begyndelsen fra en vestlig retning senere drejende til nordøst. b. sejlretningen og dermed vinklen i forhold til kablet vil have indflydelse på omfanget af skaden på kablet, idet ankeret (eller anden genstand), afhængigt af hvor stump en vinkel kablet fanges under, vil ”skrænse” (skride) langs kablet, indtil kablet endeligt sprænges. vinklen alene vil næppe have indflydelse på om kablet sprænges, kun hvor og hvornår kabelbruddet sker. vi vil dog gerne tilføje, at selvom kablet har et anbefalet arbejdstræk på mange tons, er dette et statisk træk i kablets længderetning. når et kabel fanges, sker det i en vinkel på tværs af kablets længderetning, hvorved der optræder en skærende/klippende effekt på brudstedet, ligesom der sker en meget stor energiudladning ved det pludselige træk i kablet. denne effekt vil med stor inerti i fartøjet nemt kunne overstige kablets trækstyr- ke. spørgsmål 2 2 kan spørgsmålene ovenfor besvares fagligt forsvarligt, når de overrevne kabelender (brudstedet) ikke kan besigtiges, men der i stedet kan besigtiges en anden del af samme kabel, der er bjærget i 1998? - 16 - ad spørgsmål 2 en besigtigelse af en anden del af samme kabel bjærget i 1998 kunne måske have bidraget til et indtryk af kablets mekaniske tilstand, hvorunder eventuel slidtage forårsaget af strøm og sand- vandring, hvis det stykke stammer fra samme område og er fra samme udlægningsår. skønsmændene har ikke haft adgang til at besigtige kablet optaget i 1998. vi vurderer, at der ikke er behov for at besigtige et kabel, der har været optaget og oplagret i flere år med iltning og rustdannelse til følge. en besigtigelse ville næppe give et retvisende billede af forholdene på brudtidspunktet. på basis af antagelserne/beregningerne ovenfor om kablets brudstyrke og oplysningerne om de på tidspunktet for kabelbruddet herskende strøm- og vindforhold indhentet hos danmarks me- teorologiske institut, mener vi godt, at de stillede spørgsmål kan besvares fagligt og forsvarligt. spørgsmål 3 kan bruddet på kablet være forårsaget af en påvirkning, f.eks. bundberøring eller ankerpåvirk- ning, på kablet et andet sted end der, hvor bruddet blev konstateret? ad spørgsmål 3 vi anser det ikke for sandsynligt, at bruddet på kablet kunne være forårsaget af en påvirkning, f.eks. bundberøring eller ankerpåvirkning af kablet, på et andet sted end der, hvor bruddet blev konstateret. spørgsmål 4 skønsmændene bedes forklare, hvorfor det beskadigede/udskiftede kabel tilsyneladende vand- fyldte hurtigere mod amagersiden end mod saltholm... ad spørgsmål 4 uden adgang til at besigtige de beskadigede kabelender er det vanskeligt (umuligt) at bedøm- me, hvorfor det beskadigede/udskiftede kabel tilsyneladende vandfyldte hurtigere mod amager- siden end mod saltholm. det er imidlertid ikke unormalt, at tilstanden på de to kabelender ved sprængningen af kablet er forskellige. på den ene ende kan blykappen være trukket ud eller klemt sammen, med det re- sultat, at der til trods for et længere ophold under vand trænger meget lidt vand ind. hvorimod den anden ende kan have en revnet blykappe på langs eller på anden måde være åben, hvorved vandet frit kan trænge ind i kablet. fra det yderligere udleverede materiale fra tele danmark (kabelskibets reparationsrapport) fremgår, at kablet foruden brud også har en skade mellem brudstedet og amager, hvilket kunne medføre mere vandindtrængning end på saltholm-tampen. - 17 - spørgsmål 5 skønsmændene bedes gennemgå den i sagen fremlagte tabsopgørelse (bilag 12 og bilag 27-35) og vurdere kravets enkelte poster, herunder om disse er rimelige og dokumenterede. ad spørgsmål 5 vi har gennemgået den i sagen fremlagte tabsopgørelse og vurderet kravets enkelte poster ud fra vore erfaringer fra arbejdet med drift og vedligeholdelse af søkabler. vi har fundet de enkelte poster rimelige og dokumenterede i overensstemmelse med praksis i branchen, idet vi har lagt særlig vægt på vurderingen af omkostningerne til brug for kabelski- bet, som udgør langt den største post.” forklaringer leif jensen har forklaret at han er anlægschef hos tdc og var projektleder hos tdc for de opgaver som fulgte for virksomheden under bygningen af den faste forbindelse fra danmark til sverige. før byggeriet gik i gang, var der en møderække i en indledende projektgruppe med bygherren og repræsentanter fra dsb, vejdirektoratet og tdc. man skulle bl.a. finde en aftale med led- ningsejerne i området. da aftalesættet var færdigt i maj 1993, forelå endnu ikke detailprojekt- tegninger over hvordan kyststrækningen skulle se ud, eller hvor man ville opretholde forbindel- sen til saltholm. omlægning af kablet var omkostningskrævende, og det var a/s øresundsfor- bindelsens ønske at kablet blev fjernet og et nyt lagt ned når arbejdet var færdiggjort. det blev også foreslået at give de 8 abonnenter på saltholm mobiltelefoner i stedet for alminde- lige telefoner. da der ikke er strøm på saltholm, ville telefonerne imidlertid ikke kunne lades op. mobiltelefoner ville heller ikke leve op til lovmæssige forpligtelser om servicering af kun- derne for tdc. det var også et problem at mobiltelefoner vil søge efter den nærmeste sende- mast ved opkald. på grund af saltholms geografiske beliggenhed ville mobiltelefonerne måske søge en mast i sverige hver anden gang med yderligere omkostninger til følge. det blev også drøftet om man kunne anvende en radiokædeforbindelse. det krævede at der blev rejst en 8-10 m høj mast på den nordlige del af øen. det ville koste omkring ¾ million kr. ma- sten kunne sende til hangar 5 i lufthavnen. men naturklagenævnet ville ikke tillade at masten blev stående ud over anlægsperioden. kablet skulle derfor blive liggende og omlægges, så det passede til den nye kystlinie. desuden skulle der støbes en kanal til kablet under vej og bane på øresundsforbindelsen. derfor skulle både tdc’s telekabel og farvandsvæsenets elkabel til nordre røse findes og bøjemarkeres for hver 10.-30. meter. farvandsvæsenets signalkabel var taget ud af drift. a/s øresundsforbindel- sen skulle sørge for at dække kablet med cementsække. - 18 - under den første fase af byggeriet – landanlægget – skete ingen driftsforstyrrelser. ved næste fase – vandanlægget – blev tdc kontaktet af øresundskonsortiet i oktober 1994. tdc sendte materiale om kablet, og siden var der ingen kontakt før i august 1995 da tdc rettede henven- delse til øresundskonsortiet. tdc fik under arbejdet med øresundsforbindelsen et kontor på skøjtevej i kastrup. de var i alt 14 beskæftigede med landanlægget. en af disse observerede i august 1995 at der blev arbejdet i kabelbæltet hvilket ikke var aftalt. herefter sendte vidnet brevet af 16. august 1995 til øre- sundskonsortiet. dagen efter blev de indkaldt til møde. vejdirektoratet deltog også i mødet. på mødet bekræftede a/s øresundsforbindelsen at aftalen om bøjemarkering af kablet også skulle gælde for øresundskonsortiet. aftalen blev bekræftet pr. fax dagen efter. efter mødet forventede vidnet at kim smedegaard ville indkalde tdc til et møde med konsor- tiet om sikring, afmærkning og tildækning af kablet. man skulle aftale hvad der ville være nød- vendigt at gøre og hvem der skulle gøre hvad. kablet lå på havbunden og ville være let at finde. det kan lokalt være dækket med mudder og slam, men vidnet forstår ikke dykkernes bemærkning om: ”… indtil det sted, hvor kablet for- svandt ned i havbunden”. tdc modtog den første fejlmelding den 28. august 1995 kl. 17.50 fra niels adamsen fra salt- holm. fejlmeldinger tastes øjeblikkeligt ind i systemet, og det er derfor helt sikkert at fejlmel- dingen blev modtaget på dette tidspunkt. vidnet ved ikke hvornår skaden er sket, men mener at det kan være omkring 24-48 timer før fejlmeldingen. dengang var der 8 registrerede abonnen- ter på saltholm. en del af disse anvender deres huse som sommerhus. niels adamsen som ind- gav fejlmeldingen, er ansat som opsynsmand og er nok den som færdes der mest. man chartrede skibet comdive for at finde fejlen. der var foretaget reflektometermålinger fra land som viste at bruddet skulle findes omkring det sted hvortil vandet viste sig at være trængt ind. comdive fandt bruddet noget længere ude. kabeltampene blev fundet som angivet på tegningen. det er en landmåler fra tdc som har sat afmærkningerne efter oplysninger fra en comdive-dykker. vidnet har fået at vide fra en dykker fra comdive at denne havde fundet spor fra et fremmedlegeme i havbunden på brudstedet. der var også adskillige andre spor i kabelbæltet. det var dykkernes observationer som førte vidnet til at mene at de sagsøgte er ansvarlige for skaden. - 19 - billede nr. 10 og 11 [ovenfor] viser ikke brudstedet, men skader på kablet som blev fundet ved samme lejlighed, men som ikke har gjort det defekt. billede nr. 17 og 20 [se nedenfor under syns- og skønsmændenes forklaring] viser kabeltampe- ne ved bruddet. på billede nr. 1 [se side 7] ses en admar 102 pram som ligger for anker. skibs- føreren, som har taget billedet, har fortalt vidnet at prammen lå i kabelbæltet. der blev skiftet ca. 600 meter kabel under vand. kablerne fylder meget og kan betegnes som kabelskrot. tdc havde ikke plads til at opbevare det, derfor blev kablet skrottet. ved en senere skade i 1998 blev kablet taget op og gemt. telefonkabler kan holde meget længe. tdc har endnu aldrig kondemneret et kabel pga. alder – kun efter ydre påvirkninger. det oprindelige kabel gik over saltholm til sverige og var et enkeltarmeret kabel. det kabel som blev taget op i 1998 var dobbeltarmeret, men det kan have været på grund af en tidligere reparation. flemming sparre sørensen har bl.a. forklaret at han er overstyrmand i farvandsvæsenet. der blev holdt møde mellem farvandsvæsenet og ömjv idet bygherren og entreprenøren ønskede et arbejdsområde afmærket. området blev afmærket den 22. august 1995 med farvandsvæse- nets mindste fartøj, gerda iv, som kunne sejle på en vanddybde på 2,5 m. vidnet var ikke med til at udlægge bøjerne. i almindelighed sker det ved at positionerne er indtastet i skibets gps i forvejen. man sejler til positionen, og bøjen som hænger ud over siden af skibet med beton- klods og kæde, slippes ved den angivne position. der er større afstand mellem markeringsbøjerne mod øst end mod nord. dette er helt sædvan- ligt og skyldes at trafikken i øresund er nord-syd-gående. hvis man havde tabt betonklodsen, kunne gerda iv have trukket den efter sig hvis den ikke sad fast. gerda iv har som alle andre skibe et anker. intet i gerda iv’s logbog tyder på at der har været uregelmæssigheder ved afmærkning af området. den nærmeste afstand mellem kabeltampene og bøjepositionerne er omkring 275 m. det områ- de hvor kabeltampene blev fundet, har en vanddybde på 2,5 m til 5 m, dvs. at tampene lå på omkring 3-5 m vand. steen bentsen har forklaret at han er ingeniør og blev ansat hos per aarsleff i februar 1996, dvs. efter kabelbruddet. han har orienteret sig i sagen og afgiver forklaring herudfra. den 18. august 1995 blev arbejdet med at lægge dæksten på diget påbegyndt. i perioden forud var der sat pæle til brug for fortøjning af prammene. - 20 - materialerne til diget kom fra en grusgrav ved grenå og blev sejlet til stedet på coasteren som lagde sig for anker nord-nordøst for nordre røse fyr. rytin kom ind flere gange i døgnet. prammene blev slæbt med slæbebåd frem og tilbage mellem rytin og diget. stenkon 1-3 prammene er mindre end admar-prammen, og de havde ikke anker. vidnet ved ikke om der blev arbejdet døgnet rundt i den pågældende periode. indtil september måned havde de kun én slæbebåd. slæbebåden sejlede de 4 pramme ud til coasteren, rytin, for at hente ral, som blev losset på diget med en kran som var om bord. vidnet har ikke hørt at der skulle have været an- vendt anker fra nogen af ömjvs fartøjer. stemat 60 var også i området for at sætte pæle, men den kan ikke bevæge sig ved egen kraft. den bruger ikke anker, for den står på ben (jack-up system). sensor skulle observere, hvor meget spild-materiale (sediment) der var i plumen (fanen). hvis indholdet kom over et vist niveau, skulle arbejdet stoppes. sensor havde et anker om bord som det kan have brugt ved vandprøvetagning. den del af kablet som lå inden for fanen, var efter aftale med tdc blevet dækket med cement- sække og markeret med en bøjerække. ömjv følte sig ikke forpligtet til at lave bøjemarkering længere ud. det ville heller ikke have haft noget formål, da de ikke skulle arbejde der. skibsfø- rere er uddannede til at se kabelbælter på kort og ved hvad det betyder. vidnet har hørt at der har været fiskefartøjer i arbejdsområdet. der har også været rapporter om fiskere som har sat net helt inde ved det inddæmmede område og helt hen til lysbroen ved luft- havnen. nettene er formentlig sat af fiskekuttere inde fra havnen. syn og skønsmændene erik jensen og karlo andersen har vedstået deres erklæring og bl.a. forklaret supplerende at de er blevet tilbudt at besigtige et kabel som var taget op fra samme strækning i 1998, men at de valgte ikke at gøre det. det er svært at sige om det ville have hjul- pet skønsmændene at se bruddet liggende helt friskt på havbunden. der vil ikke opstå brud på et kabel flere hundrede meter fra et sted hvor kablet bliver udsat for en påvirkning. et brud vil typisk ske der hvor den angribende genstand befinder sig, selvom den har skredet et stykke langs kablet. skaden er sandsynligvis sket der hvor den ene tamp ligger, mens den anden er blevet trukket med et stykke vej. men begge kan have drevet et stykke efter at bruddet var sket. syns- og skønsmændene antager at billede nummer 20 [nedenfor til venstre] viser saltholm-tampen der var klemt sammen. billede 17 [nedenfor til højre] viser formentlig amager-tampen som var - 21 - mere flosset. det vil sige at amager-tampen formentlig er blevet trukket med et stykke af den påvirkning som har skadet kablet. dette forklarer også hvorfor der var større vandindtrængning i amager-tampen. en af prammene har en dødvægt på 800 t og ville have en voldsom trækkraft selv langsomt dri- vende. det er skønsmændenes opfattelse at en fiskekutter som drev for anker, blot ville blive bremset hvis ankeret hang fast i kablet. den anden skade som blev fundet på kablet længere inde mod amager, ville overvejende sand- synligt medføre vandindtrængning og brudte tråde inde i kablet. men der har igennem tiden været eksempler på kabler som har været meget ilde tilredt og alligevel fungerede. sådanne kabler kan holde i 100 år eller mere. skønsmændene er bekendt med kabler som blev lagt ned i 1870’erne og som var næsten intakte da de blev taget op. bundforhold og slitage kan føre til kortere levetid. skønsmændene antager at det i sagen omhandlede kabel kunne have holdt i omkring 50 år endnu. procedure tdc teledanmark a/s’s anbringender som udgangspunkt har tdc bevisbyrden for at de sagsøgte er ansvarlige for skaden på kablet. bevisbyrden er imidlertid ikke statisk. beviskravene varierer efter skadens art og forholdene på det område hvor skaden er sket. ved grovere fejl sker der en lempelse af kravene til bevis for årsagsforbindelsen. på visse områder, såsom ved graveskader, kan der opstilles en formodning for at en skade skyldes en bestemt aktivitet i området. der henvises herved til henrik zahle, bevisret, oversigt, 1994, side 59. der kan også opstilles en formodning for, at der består år- sagssammenhæng mellem det culpøse forhold og den indtrufne skade, jf. henrik zahle, bevis- ret, oversigt 1994, side 61. der kan efter omstændighederne ske en betydelig bevislettelse, jf. landsrettens præmisser i u 2001.72 h. adressaten for bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger er de for skibe ansvarlige. ud fra almindelige medvirkens- og medhæftelsessynspunkter har de sagsøgte overtrådt bekendtgørel- sen hvilket bør tillægges betydning ved culpavurderingen. de sagsøgte oprettede en byggeplads midt i øresund og afmærkede arbejdsområdet. i området var al uvedkommende færdsel forbudt. igennem området løb tdc’s telekabel til saltholm, og i yderkanten af arbejdsområdet skete skaden. ömjv skulle bygge kastrup halvø. arbejdet blev påbegyndt den 18. august 1995, og fejlmeldingen indløb den 25. august 1995. det er helt over- - 22 - vejende sandsynligt at skaden er sket efter at arbejdet var påbegyndt. ömjv brugte 4 pramme til arbejdet. der var ankre om bord på prammene, men ikke elektrisk spil til at drive dem. ste- mat-prammen var også i området. slæbebåden kirstine og coasteren rytin leverede 2500 tons ral i døgnet som blev sejlet fra rytin til diget på pramme slæbt af kirstine. sensor tog vandprø- ver. på grundlag heraf kan der opstilles en formodning for at ömjv har handlet culpøst. det er fortsat tdc som har bevisbyrden, men der kan i den beskrevne situation ikke stilles høje krav til beviset for at det er aktiviteter fra ömjv´s side der var årsag til skaden. ifølge skønserklæringen kan skaden være forårsaget af en tom pram, men ikke af mindre og lette fartøjer. det vil sige at de fartøjer som ömjv brugte i området, kunne forårsage skaden. det er sandsynligt at der har fundet opankring sted. der henvises til billedet der viser admar- prammens opankring i september måned. på grundlag af de anførte formodningsregler og efter der oplysninger der foreligger, skal de sagsøgte for at undgå ansvar sandsynliggøre, at skaden er forvoldt af andre eller på anden må- de, jf. a. vinding kruse, erstatningsretten, 5. udg., side 59. de sagsøgte har ikke kunnet frem- komme med oplysninger om større skibes fejlmanøvre i området, selvom ömjv kunne obser- vere området døgnet rundt. udskriften fra drogden vedrørende near misses har ikke betydning for sagen. udskriften vedrø- rer en anden periode og et andet arbejdsområde. på denne baggrund må de sagsøgte anses som erstatningsansvarlige for den skete skade. ömjv har pådraget sig erstatningsansvar efter culpareglen ved at have begyndt og fortsat ar- bejderne i området under anvendelse af pramme og slæbebåde uden at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre at arbejderne kunne udføres uden risiko for skade på kablet. man glem- te at afmærke kablet med bøjer bortset fra de første ca. 150 m uanset at ömjv var fuldt ud be- kendt med kablets tilstedeværelse i arbejdsområdet og fra øresundsbro konsortiet havde mod- taget anvisninger med detaljerede oplysninger herom. der var også indgået aftale om at kablet skulle afmærkes i ”nødvendigt omfang” hvilket må forstås som igennem hele det afmærkede arbejdsområde. pligten til at afmærke og beskytte kablet påhvilede ömjv som ved at undlade at leve op til sine forpligtelser har pådraget sig erstatningsansvar. øresundsbro konsortiet burde have sikret sig at ömjv levede op til det aftalte og ifalder erstatningsansvar for at undlade dette. ved at undlade bøjemarkering øgede man risikoen for at en skibsfører der var kommet ind i arbejdsområdet, kom til at skade kablet. øresundsbro konsortiet har selvstændigt pådraget sig erstatningsansvar efter culpareglen ved ikke - enten ved egne foranstaltninger eller ved instruktion til eller tilsyn med entreprenører - at have sørget for afmærkning og beskyttelse af søkablet hvorved øresundsbro konsortiet har handlet i strid med sit eget tilsagn over for tdc. - 23 - endvidere var øresundsbro konsortiet som bygherre medvirket til ömjv’s overtrædelser af offentligretlige forskrifter hvilket også for øresundsbro konsortiets vedkommende bør påvirke ansvarsbedømmelsen i skærpende retning. subsidiært støttes det solidariske erstatningsansvar på at de sagsøgte fremkaldte og opretholdt en situation som muliggjorde andres skadeforvoldelse som kunne have været afværget ved at foretage den sikring og afmærkning af kablet som var stillet tdc i udsigt, og ved i øvrigt at etablere tilstrækkelig og hensigtsmæssig overvågning af arbejdsområdet, herunder særlig den del af området hvor kabelfeltet var beliggende. efter en samlet risikoafvejning og rimelighedsbetragtning må de sagsøgte anses som erstat- ningsansvarlige for tdc’s tab. tdc gjorde hvad der var muligt som ledningsejer: deltog i planlæggende møder og rettede straks henvendelse til øresundsbro konsortiet da man observe- rede aktiviteter i kabelfeltet. erstatningsopgørelsen er i skønserklæringen med hensyn til de enkelte poster fundet ”rimelige og dokumenterede i overensstemmelse med praksis i branchen …”. kablet kunne ifølge forkla- ringerne have ligget i mindst 50 år endnu. der skal derfor ikke ske reduktion i erstatningsbelø- bet. den væsentligste del af udgiften var leje af kabelskibet hvorfor et fradrag i givet fald skal være overordentligt beskedent. öresund marine joint ventures anbringender tdc har ikke godtgjort, at ömjv har forvoldt kabelskaden. det påhviler tdc at godtgøre på hvilken måde og af hvilket skib skaden i givet fald blev forvoldt. som led i dette skal tdc sandsynliggøre tidspunktet for skadens indtræden. tidspunktet har væsentlig betyd- ning for fastlæggelsen af skadesårsagerne. tdc har ikke tilvejebragt en sådan formodning for at skaden blev forvoldt af ömjv at det påhviler ömjv at sandsynliggøre at skaden blev forvoldt af andre end ömjv. der foreligger ikke dokumentation for hvorledes bruddet er sket. det er ikke godtgjort at det er sket med et anker. tdc har ikke sørget for at gemme det pågældende kabel så det kunne gøres til genstand for et syn og skøn. tdc burde have gemt kablet, og at det må komme tdc til skade at de har kasseret et centralt bevis. der er heller ikke søgt foretaget anden form for bevissikring, såsom afholdelse af søforklaring. bruddet skete ifølge tdc’s egne oplysninger ca. 150-200 meter fra diget hvor stenkon ar- bejdede, og på en dybde af 3 - 5 meter. stenkons pramme benyttede ikke ankre, og pram- mene var ikke udstyret med el-generatorer til at drive ankerspil. prammene var også blevet - 24 - klasset uden ankre. prammene stak ca. 0,5 m i tom tilstand og 1,8 m i fuldt lastet tilstand. det var derfor fysisk umuligt for prammene at forvolde skade på telefonkablet. der foreligger ikke oplysninger som tyder på at slæbebåden kirstine havde anledning til at bruge sit anker. coasteren rytin lå nord-nordøst for nordre røse fyr, og stema 60 kunne ikke bevæge sig, stod i øvrigt på ben og arbejdede helt inde ved diget. ingen af de af ömjv anvendte fartøjer kunne således have forvoldt skaden. billedet af admar-prammen er helt uden betydning for sagen. udskriften fra drogden vts samt skrivelsen fra farvandsvæsenet om fiskenet i arbejdsom- rådet viser at der var andre aktiviteter i området. drogden er et af de mest befærdede far- vande i danmark. tdc har bevisbyrden for at kabelbruddet skete som følge af fejl eller forsømmelser fra ömjv’s side. tdc har ikke løftet denne bevisbyrde. hvis der gælder en formodningsregel som hævdet af sagsøgeren, finder den ikke anvendelse i nærværende sag. omstændigheder skal med væsentlig større styrke end i den foreliggende sag pege mod en mulig skadevolder for at der kan opstilles formodningsregler der flytter bevisbyrden. forholdene i nærværende sag adskiller sig fra dem der forelå i vestre landsrets dom af 2. januar 1989 (b 1005/1986), hvor de fiskere som blev dømt under sagen, var identificeret som værende i bevægelse i en sikkerhedszone forud for en skade på et undersøisk måleanlæg. der kan i den forbindelse peges på at den af sagsøgeren påberåbte, af landsretten i dommen i u 2001.72 h opstillede, formodningsregel, blev ikke opretholdt af højesteret. tdc kan derfor kun kræve erstatning af ömjv, hvis der er en ret høj grad af sandsynlighed for, at skaden er forvoldt af ömjv og ikke af andre, jf. bo von eyben, ansvar for graveskader, side 58. en sådan sandsynlighed er ikke tilvejebragt af tdc. kabelbruddet kan være forårsaget af andre fartøjer. syns- og skønserklæringen har ikke kunnet udelukke denne mulighed. efter skønserklæringen er det ikke muligt at angive hvil- ken maskinkraft eller hastighed et fartøj skulle have for at kunne hidføre bruddet. hvis mindre fartøjer ikke kan have forvoldt skaden, må sensor også være udelukket som mulig skadevolder. det forekommer usandsynligt at der i situationen hvor prammene blev slæbt frem og tilbage og var i arbejde, skulle ligge en tom pram drivende for anker, rent bortset fra at der altså ikke var elektrisk spil til ankeret. hvis retten finder det godtgjort at ömjv’s aktiviteter var årsag til den indtrufne kabelska- de, gøres det gældende at tdc ikke har godtgjort at ömjv har udvist fejl eller forsømmel- ser. der er foretaget den krævede beskyttelse af kablet med cementsække. der var ikke be- - 25 - hov for afmærkning af kablet andre steder end dér hvor arbejdet blev foretaget. kablet fremgår af søkort mv. hvis tdc var utilfreds med den beskyttelse og afmærkning som blev etableret, burde tdc have givet underretning til ömjv. der foreligger ikke en tilsidesættelse af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 939 af 27. no- vember 1992 om beskyttelse af søkabler og underjordiske rørledninger. stenkons fartøjer anvendte ikke ankre, og i øvrigt retter bekendtgørelsen sig til skibsføreren og dennes rederi, jfr. § 1, hvorfor der heller ikke af denne grund foreligger en overtrædelse fra ömjv’s side. det bestrides endvidere at bestemmelsen er overtrådt efter de almindelige regler om med- virken. tdc har ikke dokumenteret sit tab. der foreligger ikke bevis for at kablet blev skåret over, el- ler om det blev kappet af tdc. ved at få erstattet en del af det 44 år gamle kabel med et nyt kabel har tdc fået en betydelig berigelse som må fratrækkes i erstatningen. ömjv tiltræder, at såfremt øresundsbro konsortiet måtte blive dømt i sagen har konsorti- et et regreskrav overfor ömjv, med mindre at det under sagen bliver lagt til grund at der påhviler øresundsbro konsortiet et selvstændigt og af ömjv uafhængigt ansvar. øresundsbro konsortiets anbringender forinden arbejdet blev iværksat, indhentede øresundsbro konsortiet fra tdc planer over kab- ler m.v. i området og tog forholdsregler for at sikre at eksisterende kabler ikke skulle blive be- skadiget under anlægsarbejderne. disse forholdsregler omfattede bl.a. at ömjv på øresundsbro konsortiets foranledning og ef- ter aftale med tdc foretog en beskyttelse af kablet ved at nedlægge cementsække omkring det ubeskyttede kabel fra kysten og ca. 260 m. de sagsøgtes forholdsregler omfattede desuden at der i de af øresundsbro konsortiet udarbej- dede kontraktstegninger til brug for entreprenørarbejderne blev givet oplysning om placeringen af kabler, herunder kablet til saltholm. ifølge leif jensens forklaring var kablet allerede bøjemarkeret fra diget mod saltholm fra de tidligere arbejder, og ifølge steen bendtsens forklaring var der ikke behov for bøjemarkering efter diget da der ikke blev arbejdet her, men blot sejlet. - 26 - tdc kunne ikke have en berettiget forventning om at der blev foretaget yderligere markering på steder hvor der ikke aktuelt blev udført arbejde. det ville ikke give mening at markere kablet på steder hvor vanddybden var 5 meter. det kan derfor lægges til grund at øresundsbro konsortiet straks har udført tilstrækkelige og adækvate beskyttelsesforanstaltninger. selvom det måtte antages at øresundsbro konsortiet burde have foretaget yderligere bøjemarkering, er der ikke årsagssammenhæng mellem dette og den skete skade. med hensyn til øresundsbro konsortiets tilsyn m.v. med ömjv's overholdelse af anvisninger- ne i kontrakttegningerne bemærkes at kontrakten mellem øresundsbro konsortiet som bygherre og ömjv som udgravnings- og opfyldningsentreprenør var en ”design and construct” aftale. bygherren fastlægger hvilken funktion anlægget skal have. entreprenøren er ansvarlig for udfø- relsesmåden. ömjv har derfor efter kontrakten eneansvaret for at arbejdet blev udført forsvar- ligt. de arbejder som efter sagsøgerens opfattelse har forvoldt skaden, er udført af ömjv på dette konsortiums ansvar. der indgik ingen bygherreleverancer fra øresundsbro konsortiet i arbejdet som kunne påføre øresundsbro konsortiet et ansvar for arbejdets udførelse og dermed ansvar for de skader som udførelsen kunne påføre andre. supplerende bemærkes at øresundsbro konsortiet i sin skrivelse af 17. august 1995 til tdc redegjorde for, at den indgåede aftale om afmærkning og beskyttelse af telekablet til saltholm også var gældende for konsortiets entreprenører.videre fremgår det af stenkon's skrivelse af 19. august 1995 til per aarsleff a/s at øresundsbro konsortiet telefonisk instruerede stenkon om at udføre beskyttelsesarbejder på kablet til saltholm. øresundsbro konsortiet har herved godtgjort at konsortiet har iværksat de med tdc aftalte beskyttelsesarbejder vedrørende tele- kablet til saltholm. årsagen til skaden på kablet er uoplyst, og det er ikke er dokumenteret, at skaderne er forårsa- get af hverken ömjv eller øresundsbro konsortiet. det er ikke er dokumenteret at skaden er forvoldt som anført af tdc i skrivelsen af 12. sep- tember 1995 til søfartsstyrelsen. søfartsstyrelsens skrivelse af 27. september 1995 er derfor uden betydning for ansvarsbedømmelsen i nærværende sag. endvidere retter søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger ifølge § 1 sig mod skibe. øresundsbro konsortiet ejer ikke selv skibe og er ikke bekendt med, hvilket skib der i givet fald måtte have forvoldt skaden. i øvrigt henholder øresundsbro konsortiet sig i det væsentlige til ömjv´s argumentation ved- rørende årsagsforbindelse, ansvarspådragende handlinger og dokumentationen for tabet. - 27 - såfremt de sagsøgte måtte blive kendt solidarisk ansvarlige overfor tdc, gøres det gældende at ansvaret i det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte fuldt ud påhviler ömjv. der påhviler ikke øresundsbro konsortiet et selvstændigt og af ömjv uafhængigt ansvar. sø- og handelsrettens afgørelse ansvar for øresundsbro konsortiet øresundsbro konsortiet indhentede oplysninger om kablet og dets beliggenhed hos tdc og formidlede oplysningerne videre til ömjv blandt andet i kontraktstegninger. øresundsbro konsortiet deltog i mødet den 17. august 1995 hvor der blev truffet bestemmelse om afmærk- ning. retten finder på baggrund heraf at øresundsbro konsortiet har foretaget det fornødne med hensyn til varetagelse af ledningsejerens interesser. det kan ikke antages at der bestod en videregående tilsynsforpligtelse for øresundsbro konsor- tiet efter at projektet var givet i entreprise til ömjv. øresundsbro konsortiet har dermed ikke foretaget handlinger eller undladt at foretage handlinger hvorved konsortiet kunne pådrage sig erstatningsansvar for skaden på kablet. ansvar for ömjv og øresundsbro konsortiet retten lægger til grund at skaden på kablet ikke skete på det sted, hvor ömjv udførte opfyld- ningsarbejder, men længere ude, muligvis inden for det markerede arbejdsområde hvor vand- dybden var på omkring 3-5 m. der er ikke i sagen fremkommet oplysninger om at ömjv’s fartøjer har været i kontakt med bunden. der er heller ikke registreret nogen usædvanlig hændelse i forbindelse med de fartøjer som ömjv anvendte. tdc undlod at besigtige den afmærkning af kablet som blev foretaget og stillede ikke krav om yderligere afmærkning. det må derfor antages at ömjv foretog tilstrækkeligt til beskyttelse af kablet. tdc sikrede sig ikke bevis for omstændighederne ved skadens opståen og søgte heller ikke at foretage bevissikring i forbindelse med konstateringen af skaden. der blev således ikke søgt tilvejebragt oplysninger der nærmere kunne belyse skadestidspunktet eller de mulige faktorer der har påvirket kablet med overrivning til følge. det nu bortskaffede kabel var skadet andre steder end på brudstedet hvilket øger tvivlen om årsagen til overrivningen. de her nævnte usik- kerheder om skadesårsagerne må komme tdc til skade. på denne baggrund finder retten ikke at det forhold at ömjv udførte arbejde i nærheden af brudsteddet, og at ömjv’s fartøjer antageligt har sejlet over kablet i forbindelse med opfyld- ningsarbejdet, kan føre til at ömjv er ansvarlig for skaden. - 28 - herefter frifindes de sagsøgte. thi kendes for ret sagsøgte 1, öresund marine joint venture, og sagsøgte 2, øresundsbro konsortiet, frifindes. i sagsomkostninger skal sagsøgeren, tdc teledanmark a/s, inden 14 dage betale 35.550 kr. til öresund marine joint venture og 35.550 kr. til øresundsbro konsortiet. jens feilberg frede kristiansen bent rasmussen (sign.) udskriftens rigtighed beskrftes p.j.v. sø- og handelsretten