udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 6. september 2018 kl. 10:00 blev retten sat af dommer . der foretoges: b-258-17 advokat troels mørch tuxen som kurator i sagsøger aps under ko

§ 97med 14.485.360,62 kr., hvoraf 3.105.107,82 kr.

vedrører krav anmeldt af skat. af retsbogen fra mødet i skifteretten den 9. januar 2017 fremgår, at sagsøgte har forklaret bl.a.: ”…at selskabets drift bestod i genanvendelse af gipsaffald. selskabet har på nuværende tidspunkt en samlet gæld på ca. 11.000.000 – 15.000.000 kr. til forskellige kreditorer. selskabet er insolvent. (…) selskabets immaterielle rettigheder, som tidligere har været vurderet til 10.000.000 kr. er på nuværende tidspunkt uden værdi. …” skifteretten har den 16. maj 2017 taget kurators indstilling om at indlede konkurskarantæne- sag mod sagsøgte til følge, og kurator fremsendte første processkrift den 30. maj 2017. af den første årsrapport for selskabet fremgår, at årets resultat var negativt med 2.620.198 kr., men at egenkapitalen blev genoprettet ved en kapitaludvidelse på 3,6 mio. kr. i 2010- 2011 overgik selskabet fra at være et holdingselskab til at være et driftsselskab, og årsrappor- ten for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 viser, at årets resultat var negativt med ca. 7,6 mio. kr., at aktiverne pr. 30. juni 2011 var forøget til ca. 13 mio. kr. fra ca. 1,1 mio. kr. i 2010, og at egenkapitalen var positiv med ca. 3,4 mio. kr. årsrapporten for 2011-2012 viser, at årets resultat var negativt med ca. 880.000 kr., og at der pr. 30 juni 2012 var aktiver for ca. 28 mio. kr. derudover fremgår følgende af note 10 i årsrapporten for 2011-2012: ”… pantsætninger og sikkerhedsstillelser patenter, varemærker og domænenavne er stillet til sikkerhed for gæld til selskabsdeltagere i mo- derselskabet. til fordel for bankgæld er afgivet virksomhedspant, nom. 3.000 t.kr., med sikkerhed i selskabets til- godehavender (fordringspant). virksomhedspantet ligger yderligere til sikkerhed for udenlandsk garanti, 96. t.kr. -4- til fordel for bankgæld er der tillige udstedt løsørepantebrev, nom. 3.500 t.kr., med sikkerhed i gipsneddelingsanlæg. …” af selskabets årsrapporter fremgår, at årets resultater for 2012-2013, 2013-2014 og 2014-2015 var positive med henholdsvis ca. 11,7 mio. kr., ca. 0,9 mio. kr. og ca. 2 mio. kr. selskabets årsrapport for 2015-2016, der blev godkendt på selskabets ordinære generalfor- samling den 6. januar 2017, viser et negativt årsresultat på ca. 16,9 mio. kr. og en negativ egenkapital på ca. 11,5 mio. kr., og det fremgår, at revisor har taget følgende forbehold: ”… grundlag for afkræftende konklusion selskabets ledelse har valgt at aflægge årsregnskabet under forudsætning af fortsat drift. som det fremgår af note 2 "usikkerhed om going concern" forudsætter selskabets fortsatte drift, at der indgås en rekonstruktionsaftale med kreditorerne, hvilken aftale ledelsen ikke har begyndt for- handlingerne om. da der ikke foreligger en rekonstruktionsaftale med kreditorerne, tager vi forbehold for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning om fortsat drift. …” derudover fremgår følgende af note 2 og 3 i årsrapporten for 2015-2016: ”… 2. usikkerhed om going concern selskabet har efter nedlukning af aktiviteten i danmark modtaget oplysning om, at det tid- ligere moderselskab har besluttet ikke længere at understøtte aktiviteten i det tidligere sø- sterselskab i holland. dette har medført en nedskrivning dels af goodwill m.m., jf. nedenfor i note 3 "usædvanlige forhold i årsrapporten" samt nedskrevet værdien af tilgodehavendet mod selskabet i holland. selskabets har herefter ingen aktiver af betydning, hvorfor afvikling af gæld forudsætter, at selskabet indgår en rekonstruktionsaftale med kreditorerne om nedskrivning af gælden, hvilken aftale ledelsen endnu ikke har påbegyndt forhandlingerne om. 3. usædvanlige forhold i årsrapporten selskabet har i regnskabsåret forgæves søgt efter en køber af aktiviteten i danmark. da dette ikke lykkedes blev det medio 2016 besluttet at indstille aktiviteten i danmark. herudover har selskabet i regnskabsåret og efter regnskabsårets afslutning tabt 2 retssager ved landsretten. sager som var forventet vundet, hvilket har medført væsentlige tab. -5- begge forhold har medført et væsentligt tab på værdien af selskabets aktiverede goodwill, herunder erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder da disse har været baseret bl.a. på værdien af aktiviteten i danmark. der er fra det tidligere moderselskab modtaget oplysning om, at det ikke forventer fortsat at understøtte aktiviteten i det tidligere søsterselskab i holland, hvorfor tilgodehavender både mod dette selskab og det tidligere søsterselskab i finland er nedskrevet til 0 kr., hvilket har medført et betydeligt tab på over 3 mio. dkk. tabet er medtaget under andre driftsomkost- ninger. …” af en mail af 2. september 2016 fra sagsøgte til bl.a. fogedretten i lyngby skre- vet i forbindelse med, at han som direktør i selskabet var indkaldt til møde vedrørende ind- drivelse af et krav, fremgår bl.a. følgende: ”… der refereres til vedlagte indkaldelse til møde i fogedretten den 6. september 2016 vores virksomhed har desværre været igennem en turbulent periode på økonomisiden i løbet af sommeren, hvor vi bl.a. har været ramt af stress sygemeldt bogholder (vi har kun den samme) med efterfølgende opsigelse og pause inden vi kunne få ny bogholder på plads, med deraf følgende manglende styr på vores ind- og udbetalinger, samt bogføringer. dette meddelte jeg allerede adv. birkelund nielsen tidligere i processen, jf. vedlagte email af 15. august. vores forventning var på daværende tidspunkt, at vi på nuværende tidspunkt ville være up to date inkl. med betalinger, men må desværre konstatere, at vores mangler i bogholderiet var større end forventet. vi når derfor ikke at være up to date til på tirsdag. som følge heraf har vi i dag henvendt os til advokat for at være repræsenteret på mødet på tirsdag. advokat martin hector har imidlertid ingen mulighed for at være tilstede på mødet p.g.a. andre forpligtelser, hvorfor vi høfligst skal anmode om udsættelse af mødet, således at vi kan være repræ- senteret af advokat og han kan være sat ind i sagen. …” af en mailkorrespondance af 9. juni 2017 mellem sagsøgte og selskabets bog- holder, person 1 fremgår bl.a. følgende: -6- sagsøgte : ”… ja, netop, sådan husker jeg det også. issuet er om du talte med nogen fra skat eller inddrivelsen om det ?? jeg mener, at kunne huske, at du sagde, at du havde talt med dem om vores udestående og havde forklaret det samme som nedenfor, og det havde de så sagt ”ok” til ?? …” person 1 : ”… ja det var en sur dame jeg talte med. hun var ikke særlig tilfreds, men så hørt vi ikke me- re. men jeg kan ikke huske hendes navn. …” sagsøgte : ”… det vigtige i denne sammenhæng er at du: 1) talte med dem 2) informerede om hvordan vi ville afdrage 3) ikke fik besked på, at det ikke var acceptabelt er det ikke rigtigt ?? kan du huske hvornår det var ?? …” person 1 : ”… ja, det er rigtigt. det må have været lige efter vi flyttet til nordea …” af selskabets skattekonto for perioden fra 29. januar 2014 til 30. april 2017 fremgår, at start- saldoen var -569.159,70 kr., og at saldoen herefter aldrig blev bragt i nul, men at der løbende blev foretaget indbetalinger og var positive momstilsvar. fra den 31. marts 2015 og frem til 30. november 2016 foretog skat inddrivelse ca. 40 gange. det er sagsøgtes synspunkt, at indbetalingen den 30. september 2016 på 378.734,00 kr. stammer fra lån fra ejerne af selskabet til bl.a. betaling af skat. herefter er der ikke sket yderligere indbetalin- ger. pr. 31. december 2016 var saldoen negativ med ca. 1,59 mio. kr. -7- det er ubestridt, at selskabet i perioden fra november 2016 til konkursdekretets afsigelse den 9. januar 2017 ikke har foretaget indberetning af moms. låneaftaler og pantsætningsaftaler inden for koncern 1 af tre låneaftaler af 29. august 2016 mellem virksomhed aps 3 ( cvr nr. 2 ) som debitor og henholdsvis virk. aps 4( cvr nr. 3 ), virksomhed a/s 3 ( cvr nr. 4 ) og virksomhed aps 5 ( cvr nr. 5 ) som kreditor, der bortset fra lånebeløbets størrelse er enslydende (henholdsvis 396.700 kr., 305.800 kr. og 122.500 kr.), fremgår bl.a. følgende: ”… 1.1 kreditor forpligter sig til at udbetale låneprovenu til debitor på kr. [lånebeløb]. lånepro- venuet forfalder til betaling 3 dage efter debitors anmodning herom og senest 31. december 2016. (…) 2.1 til sikkerhed for debitors forpligtelser i henhold til denne låneaftale stiller debitor hermed et styk mobilt gips genanvendelsesanlæg fra 2001 (i koncern 1 kendt som ”unit 200”, som tidligere var pantsat til danske bank) til sikkerhed som pant. samme pant anvendes overfor tre andre långivere, som d.d. indgår låneaftale svarende til den nu- værende. 2.2 kreditor kan gøre panteretten i henhold til denne låneaftale gældende, uden at det kræver medvirken eller samtykke fra de øvrige panthavere. provenu fra pantets realisation eller indtægter af pantet skal fordeles pro rata mellem lånegiverne. …” det er ubestridt, at de nævnte lånebeløb er kommet til udbetaling fra ejerkredsen og ind i selskabet via holdingselskabet, idet selskabet som debitor den 29. august 2016 (under det daværende navn virksomhed a/s 2 indgik en låneaftale med virksomhed aps 3 ( cvr nr. 2 ) som kreditor, hvoraf fremgår bl.a. følgende: ”… 1.1 kreditor forpligter sig til at udbetale låneprovenu til debitor på kr. 1.000.000,-. lånepro- venuet forfalder til betaling 3 dage efter debitors anmodning herom og senest 31. december 2016. (…) -8- 2.1 til sikkerhed for debitors forpligtelser i henhold til denne låneaftale stiller debitor hermed et styk mobilt gips genanvendelsesanlæg fra 2001 (i koncern 1 kendt som ”unit 200”, som tidligere var pantsat til danske bank) til sikkerhed som pant. debitor accepterer, at kreditor kan stille pant videre for dette aktiv. …” af en mail af 4. januar 2017 fra sagsøgte til ham selv fremgår følgende: ”… til sagsøgte , adm. dir., virksomhed a/s 2 med henvisning til låneaftale af 29. august 2016 mellem på den ene side virksomhed a/s 1 , som jeg repræsenterer i denne email, og virksomhed a/s 2 overtages den pantede sikkerhed – mobilt genanvendelsesanlæg ”unit 200” – hermed fra virksomhed a/s 2 som konsekvens af, at virksomhed a/s 2 trods anmodning herom fra kreditor den 31. december 2016 ikke har kunnet betale lånet tilbage inden 3 dage. fristen for retti- dig betaling er dermed overskreden, og långiver/kreditor ønsker nu at sikre sit lån ved at overtage pantet. kopi af denne email fremsendes til debitors revisor og bestyrelsesformand, person 2 . på vegne af virksomhed a/s 1 sagsøgte adm. dir. …” af en personbogsattest af 21. marts 2017 vedrørende selskabet fremgår under hæftelser et tinglyst ejerpantebrev med en hovedstol på 3,5 mio. kr. med selskabet som kreditor og debi- tor og med danske bank a/s som fuldmagtshaver, og det fremgår, at der er pant i 1 stk. gipsneddelingsanlæg (”unit 200”). overdragelse af aktiver af en faktura af 4. januar 2017 udstedt af selskabet til virksomhed a/s 1 frem- går den omtalte ”unit 200” er solgt for 800.000 kr. med tillæg af moms i alt 1 mio. kr., og af teksten fremgår bl.a. følgende: ”… salg 1f et stk mobilt gips genanvendelsesanlæg fra 2001- sm knuseren ( i koncern 1 kendt som ”unit 200”, jvf mail af d.d. hvor virksomhed a/s 1 gør sit -9- pant gældende i henhold til låneaftale af 29.august 2016. …” af en overdragelsesaftale af 6. januar 2017 mellem selskabet og virksomhed aps 3 ( cvr nr. 2 ) underskrevet af sagsøgte som administrerende direktør i begge selskaber fremgår bl.a. følgende: ”… 1. overdragelse 1.1 sælger overdrager med virkning fra den 6. januar 2017 (”overtagelsesdagen”) følgende aktiviteter og effekter til køber: • administration, forvaltning og udnyttelse af sælgers immaterielle rettigheder, knowhow og forretningshemmeligheder (herefter kaldet “rettighedsaktiviteterne”) herunder de i bi- lag 1.1 angivne patenter, varemærker, telefonnumre, domænenavne og hjemmesider, know-how og forretningshemmeligheder, (

b)aktiviteten med genanvendelse (pulverise- ring) af gipsaffald og genvendelse af gipspapir samt (
c)udvalgte sælger tilhørende aktiver og rettigheder i henhold til bilag 1.1. disse rettigheder og aktiver overdrages, uanset om de pågældende aktiver og rettigheder er registreret i sælgers regnskabssystem eller ej • alle medarbejdere 1.2 købers overtagelse af samtlige sælgers medarbejdere skal køber rettidigt give medarbejder- ne meddelelse om i henhold til §§ 5 og 6 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksom- hedsoverdragelse. 2. værdien af indskuddet og vederlaget herfor 2.1 værdien af de i punkt 1 nævnte effekter er aftalt til 1 million kroner. 2.2 hertil skal fratrækkes de sparede medarbejderforpligtelser som sælger ellers vil have haft til feriepenge, skønsmæssigt ansat til 0,5 millioner kroner. 2.3 yderligere skal fratrækkes det af køber tilgodehavende beløb på ca. 1 million kroner, som kunne konstateres i regnskabet per 30/6/2016, hvor det bemærkes, at immateriel rettighe- derne hos sælger ligger som sikkerhed herfor overfor købers anpartshavere, som respekterer overdragelsen mod at sikkerheden videreføres hos køber. 2.4 yderligere skal der reguleres for udviklingen i ovennævnte tilgodehavende fra 1/7/2016 til dags dato. (…) 4. sælgers ansvarsfraskrivelse 4.1 køber er bekendt med, at sælger er under afvikling og at der er indgivet konkursbegæring mod sælger med behandling den 9. januar 2017. aktiverne beskrevet i punkt 1.1. sælges derfor uden ansvar for et kommende konkursbo, kurator og skifteretten for mangler af en- hver art. - 10 - (…) 4.6 køber er bekendt med, at en kommende kurator eventuelt vil være nødsaget til at forelægge aftalen for kreditorerne i sælger, og er bekendt med risikoen ved dette. …” de patenter, der er nævnt i overdragelsesaftalen, har publiceringsnummer patentnr i tysk- . land, danmark, united kingdom og sverige. af årsrapporten for 2016/2017 for virksomhed aps 3 ( cvr nr. 2 ) frem- går bl.a. følgende: ”… den uafhængige revisors revisionspåtegning til kapitalejerne i virksomhed aps 3 afkræftende konklusion vi har revideret årsregnskabet for virksomhed aps 3 for regnskabsåret 1. juli 2016 - 30. juni 2017, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. års- regnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. det er vores opfattelse, ud fra et revisionsmæssigt synspunkt, at årsregnskabet, som følge af bety- deligheden af det forhold, der er beskrevet i afsnittet "grundlag for afkræftende konklusion", ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2017 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. juli 2016 - 30. juni 2017 i overens- stemmelse med årsregnskabsloven. regnskabet burde have været opgjort til realisationsværdier som følge af usikkerheden om fortsat drift. grundlag for afkræftende konklusion årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift jvf. ledelsens beretning og note 1. da egenkapitalen er negativ og da forhandlingerne med 3. mand på nuværende tidspunkt ikke er afsluttet, og da ejerkredsen ikke har afgivet skriftligt tilsagn om tilførsel af låne- og/eller investe- ringskapital, som vil sikre selskabets likviditet for det kommende regnskabsår, skal der ud fra et re- visionsmæssigt synspunkt tages forbehold for at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, hvorfor vi afgiver en afkræftende konklusion. (…) - 11 - noter 1. usikkerhed om going concern selskabet overtog primo januar 2017 en række aktiver og aktiviteter med tilhørende passiver fra et tidligere datterselskab. selskabet har i årsregnskabet nedskrevet og udgiftsført hele be- talingen for disse, trods at de forventes at føre til indtjening i årene fremover. selskabets re- sultat for indeværende år bærer naturligvis præg heraf, idet betalingen udgjorde 3,8 mio. kr. selve driften efter overtagelsen er forløbet nogenlunde som ventet, og selvom driften har været karakteriseret af visse ekstraordinære begivenheder og engangsforhold er driftsresul- tatet positivt eksklusiv ovenstående nedskrivning, hvad der bestyrker ledelsens tro på de fortsatte muligheder indenfor dette forretningsområde. dette bekræftes yderligere af interesse fra 3. mand for at overtage eet eller flere af selskabets datterselskaber. samtidig har selskabets aktionærer løbende i flere år bidraget med låne og investeringskapi- tal, når selskabet har haft behov herfor, og det forventes også at være tilfældet fremover. årsrapporten er derfor aflagt med fortsat drift for øje. (…) 30/6 2017 30/6 2016 kr. t.kr. 4. patenter, varemærker, knowhow mv. tilgang vedrørende virksomhedsoverdragelse 3.817.548 0 kostpris 30. juni 2017 3.817.548 0 årets nedskrivninger -3.817.548 0 nedskrivninger 30. juni 2017 -3.817.548 0 tilgangen ved virksomhedsoverdragelse på 3,8 mio. kr. er finansieret ved modregning af tilgodehavende, opgjort pr. 1. juli 2016 til 1,1 mio. kr., overtagelse af feriepengeforpligtel- ser, 0,5 mio. kr., samt modregning af gæld opstået i perioden 1. juli 2016 til virksomheds- overdragelsen 6. januar 2017, 2,2 mio. kr. under hensyntaget til selskabet og datterselskabernes økonomi er det af forsigtighedsmæs- sige årsager valgt at nedskrive værdien af de erhvervede patenter, varemærker, knowhow m.m. til 0 kr. …” af et gældsbrev af 4. oktober 2011 mellem virk. aps 6 ( cvr nr. 6 ) som långiver - 12 - og virksomhed aps 3 ( cvr nr. 2 ) som låntager fremgår bl.a. følgende: ”… låneaftalen indeholder de nærmere betingelser og vilkår for långivers lån til låntager i anledning af overdragelsesaftale af dags dato indgået mellem parterne vedrørende overdragelse af en fordring på virksomhed a/s 1 , cvr nr. 7 , adresse 1 , by 1 (”debitor”) som defineret i aftalen til låntager. 1 lån 1.1 låntager erklærer hermed at skylde långiver dkk 1.952.748 (herefter kaldet ”lånet”). lå- net tilbagebetales i overensstemmelse med bestemmelserne i låneaftalen. (…) 4 sikkerheder 4.1 til sikkerhed for låntages opfyldelse af låneaftalen gives långiver sekundært pant med ret til oprykning i: 4.1.1 kapitalandelene i låntagers datterselskaber • virksomhed a/s 2 , cvr nr. 8 • virksomhed a/s 4 org-nr. 1 • virksomhed 1 org-nr. 2 • virksomhed 2 , org-nr. 3 4.1.2 låntagers tilgodehavende hos virksomhed a/s 2 , der pr. 1. oktober 2011 udgør dkk 700.000. 4.1.3 tinglyst løsøreejerpantebrev, stort dkk 1.150.000 med pant i det europæiske patent nr. ep patentnr. i alle designerede lande angående et apparat til genbrug af materialer omfattende et hydraulisk bindemiddel og særligt gips samt en fremgangsmåde til gen- brug/genanvendelse af materialer omfattende et hydraulisk bindemiddel, særligt gips. …” i det ovenfor nævnte løsøreejerpantebrev, stort 1.150.000 kr., som på vegne af debitor, virksomhed a/s 1 ( cvr nr. 7 ), er underskrevet af sagsøgte , er der vedrørende fuldmagtshaver, virksomhed a/s 3 , som er et selskab ejet af sagsøgte , anført følgende: “… virksomhed a/s 3 cvr nr. 4 , bemyndiges til på mine vegne at underskrive påteg- ninger af enhver art på dette løsøre-ejerpantebrev, herunder kvitterings-, transport-, moderations- og relaksationspåtegninger. …” - 13 - konkurrencesituationen på markedet for genanvendelse af gipsaffald at et notat af 5. november 2010 fra miljøstyrelsen til samtlige kommuner fremgår følgende: ”… eksport af gipsaffald til thüringen tyskland skal foreløbigt stoppe miljøstyrelsen har løbet at de sidste måneder foretaget en undersøgelse at den behandling af gips- affald, der foregår i thüringen tyskland. undersøgelsen har fokuseret på, om der faktisk er tale om nyttiggørelse, og om behandlingen er miljømæssig forsvarlig på baggrund at undersøgelsen ser miljøstyrelsen ikke nogen anledning til at ændre klassificerin- gen af behandlingen som nyttiggørelse. gipsens miljømæssige betydning er vanskelig at vurdere. fra et miljømæssigt synspunkt er det fornuftigt at afdække restprodukterne fra saltudvinding i tyskland, men der kan sættes spørgs- målstegn ved det hensigtsmæssige i at benytte gipsaffald som afdækningsmateriale pga. risikoen for svovlbrintedannelse og udvaskning af saltet. endvidere har de tyske myndigheder oplyst, at de fra årsskiftet højst sandsynligt ikke længere vil acceptere gipsaffald som afdækningsmateriale. på baggrund af de tyske myndigheders oplysninger og ud fra et forsigtighedsprincip vurderer mil- jøstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at anvendelsen af gips som afdækningsmateri- ale sker på en miljømæssig forsvarlig måde. resultatet er at eksport af gipsaffald til thürin- gen foreløbigt skal ophøre, indtil myndighederne i tyskland har afsluttet deres vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte gipsaffald som afdækningsmateriale. der gøres opmærksom på, at miljøstyrelsen er blevet bekendt med, at der eksporteres gipsaffald til en anden godkendt lokalitet i tyskland, ligeledes til afdækningsformål. miljøstyrelsen vil natur- ligvis sætte en undersøgelse i gang for at få kortlagt forholdene det pågældende sted. derfor ælder ovenstående konklusioner indtil videre kun for thüringen. endelig gør miljøstyrelsen opmærksom på, at styrelsen i øjeblikket undersøger de miljø- og sam- fundsmæssige konsekvenser at forskellige behandlingsmetoder for gipsaffald. resultaterne af un- dersøgelsen forventes at foreligge omkring årsskiftet, og på baggrund af disse skal det vurderes, om der skal fastsættes behandlingskrav til gipsaffald. …” at et andet notat af 20. juni 2011 fra miljøstyrelsen til samtlige kommuner fremgår følgende: ”… eksport af gipsaffald til sehnde i tyskland skal stoppe miljøstyrelsen har nu afsluttet sin undersøgelse at den behandling at gipsaffald, der foregår i sehnde i tyskland, hvor gipsen anvendes som afdækningsmateriale på et slaggebjerg (“kalihal- den”). undersøgelsen har fokuseret på, om behandlingen et miljømæssig forsvarlig, og om der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse. - 14 - på baggrund af undersøgelsen er det miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at kon- kludere, at behandlingen er miljømæssig uforsvarlig. efter gennemgang af det modtagne materiale fra de tyske myndigheder har miljøstyrelsen imidler- tid ikke fundet det godtgjort, at anvendelsen af gipsaffald som afdækningsmateriale i sehnde kan klassificeres som nyttiggørelse. den væsentligste årsag hertil er, at afdækning med gips ikke erstat- tet jomfruelige materialer. dermed opfylder anvendelse af gipsaffald ikke et “nyttigt formål ved at erstatte anvendelse af andre materialer” (jomfruelige materialer), som klassificeringen som nyttig- gørelse er betinget af. desuden har den påtænkte tykkelse af afdækningslaget på især toppen og usikkerheden om, hvor- vidt der burde være valgt et andet afdækningsalternativ, der ville kræve et langt mindre materiale- forbrug, været væsentlig for afgørelsen. endelig har miljøstyrelsen i sin vurdering lagt vægt på, at der kan stilles spørgsmålstegn ved gipsaffaldets egnethed som afdækningsmateriale pga. risikoen for, at gipsen med tiden opløses. miljøstyrelsen klassificerer derfor anvendelsen af gipsaffald som afdækningsmateriale i sehnde som bortskaffelse. konsekvensen heraf er, at eksport af gipsaffald til sehnde skal ophøre, idet ek- sport af affald til bortskaffelse til andre eu- eller efta-lande er forbudt, medmindre der ikke fin- des behandlingskapacitet i danmark (jf. bekendtgørelse om overførsel af affald nr. 161 8/2010, § 10, stk. 2, nr. 1). – der gøres endvidere opmærksom på, at de tyske myndigheder har nedlagt permanent forbud mod anvendelse af gipsaffald som afdækningsmateriale i thüringen, og at de tyske myndigheder forven- tet at lave et tilsvarende forbud i sehnde. afslutningsvist gør miljøstyrelsen opmærksom på, at styrelsen stadig undersøger de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af forskellige behandlingsmetoder for gipsaffald. som tidligere meldt ud skal resultaterne af undersøgelsen bruges til at vurdere, om der skal fastsættes behand- lingskrav til gipsaffald. status på undersøgelsen er, at afrapporteringen har været igennem ekstern kvalitetssikring, og at det er blevet besluttet at udvide undersøgelsen for at gøre dens resultater mere robuste. rapporten forventes færdiggjort i september 2011. …” af brev af 5. oktober 2015 fra syd- og sønderjyllands politi til miljøstyrelsen fremgår bl.a. følgende: ”… efterforskningen bliver standset jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen mod virksomhed a/s 5 for i perioden fra den 1. november 2011 i til den 31. december 2012, at have foretaget en række transporter fra danmark til virksomheden evg i delstaten mecklenburg-vorpommeren i tysk- land med gipsaffald, som i tyskland skulle deponeres. begrundelse begrundelsen for min afgørelse er, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. - 15 - jeg har især lagt vægt på, at der er indgået en kontrakt mellem de to virksomheder, hvor begge virksomheder forpligter sig til, at tage affaldet tilbage eller sikre dets genbrug på anden måde, så- fremt affaldet ikke kan afsluttes på den forudsatte måde. direktøren i evg er via en international retsanmodning afhørt til sagen i tyskland. han forkla- rer, at der har været repræsentanter fra virksomhed a/s 5 på evg 1 gang om måneden, og her foregår der også kontrol af gipsaffaldet. han forklarer desuden, at repræsentanterne fra virksomhed a/s 5 har kendskab til, at gipsaffaldet bliver kørt på losseplads. i sagen er der afhørt to konsulenter fra virksomhed a/s 5 . de forklarer sam- stemmigt, at de har været på besøg i evg i tyskland et par gange i alt, og at de har set gipsanlæg- get i funktion, hvor anlægget forarbejder den af virksomhed a/s 5 leverede gips. de forklarer desuden, at det er deres opfattelse. at gipsaffaldet skal transporteres til tyskland til nyttiggørelse og ikke til bortskaffelse. de afviser begge evgs direktørs forklaring, om at de har kendskab til, at gipsaffaldet bliver kørt på losseplads. en konsulent fra esbjerg kommune er ligeledes afhørt til sagen. han forklarer, at han har tilsynet med affald og bearbejdning af affald, herunder gips, i kommunen. virksomhed a/s 5 har i 2011 købt virksomhed 3 , som er den virksomhed, som transporterer gipsaffald til evg i tysk- land. virk.3 (virk.3) bliver godkendt til gipsbehandlingen i 2011, og der er jævnligt ført kontrol på ste- det. der er aldrig blevet konstateret uregelmæssigheder på stedet. det er desuden vidnets opfattel- se, at virksomhed a/s 5 transporterer gipsaffald til tyskland med henblik på nyttiggørelse. der er ligeledes foretaget beregninger i sagen, om hvorvidt virksomhed a/s 5 har haft en øko- nomisk fortjeneste ved at transportere gipsaffaldet til tyskland. beregningen viser, at virksomhed a/s 5 har haft en udgift på ca. 1 kr. pr. tons gipsaffald, der er blevet transporteret til tysk- land. på den baggrund vurderer jeg, at der ikke er de nødvendige beviser i sagen til, at en domstol vil finde virksomhed a/s 5 skyldig. det er min vurdering, at virksomhed a/s 5 har haft til hensigt, at gipsaffaldet skulle nyttiggøres i tyskland og ikke blot bortskaffet. uanset at direktøren i evg har forklaret, at repræsentanter fra virksomhed a/s 5 har haft til kendskab, at gipsaffaldet blev kørt på losseplads, er der ikke andre ting i sagen, der understøtter dette, og desuden afviser de to konsulenter dette. det forhold, at en stor andel af gipsaffaldet rent faktisk bliver kørt på deponi, ændrer ikke min vur- dering, idet det ikke kan tilegnes virksomhed a/s 5 . …” af en udateret annonce fra virksomhed a/s 5 fremgår bl.a. følgende: ”… ny mulighed for genanvendelse af gipsaffald gips er i dag en naturlig del af det moderne byggeri, og virksomhed a/s 5 kan tilbyde en kom- plet løsning til håndtering af gipsaffald fra nybygninger, renoveringer og nedrivninger m.v. gipsaffaldet genanvendes i tyskland, hvor det anvendes i forbindelse med grundvandssikring un- der streng kontrol af de tyske myndigheder. - 16 - (…) det gipsaffald der anvendes i forseglingen har status som genanvendeligt. alternativt skulle der anvendes jomfruelig gips til projektet. …” den 23. juni 2016 afsagde østre landsret dom i en sag, som selskabet havde vundet i første instans, og som vedrørte, om selskabet havde ret til erstatning på baggrund af i/s vestfor- brændings annullering af et udbud, idet selskabet som den eneste tilbudsgiver havde afgivet et konditionsmæssigt tilbud. østre landsret kom frem til, at annulleringen var sagligt be- grundet og frifandt i/s vestforbrænding m.fl. den 22. september 2016 afsagde østre landsret dom i en anden sag mellem selskabet og i/s vestforbrænding, vedrørende betingelser for, hvornår man kan overgå til udbud med for- handling uden forudgående udbudsbekendtgørelse. landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved i/s vestforbrænding blev frifundet. sagsøgtes involvering i en tidligere konkurs af en udskrift af 16. juni 2017 fra erhvervsstyrelsen fremgår, at sagsøgte aktuelt er del af ledelsen i mere end 30 selskaber. det er ubestridt, at han alene har været involveret i én tidligere konkursbehandling, hvilket vedrørte selskabet virksomhed a/s 6 cvr nr. 7 ), som indtil den 25. oktober 2011 havde heddet virksomhed a/s 1 , og som blev taget under konkurs den 19. januar 2012 efter, at sagsøgte den 16. december 2011 var udtrådt af direktionen. af en kreditorin- formation af 24. maj 2012 fra kurator i dette konkursbo fremgår, at der var anmeldt krav i medfør af

§ 97med ca.

6,5 mio. kr., og i øvrigt fremgår bl.a. følgende: ”…

kapitalandele i datterselskaber selskabets kapitalandele, bortset fra to helejede datterselskaber i england og irland, hvis værdier foreløbigt fastsættes til kr. 0,00, blev primo oktober 2011 overdraget til virksomhed aps 3 . kapitalandelene var efter det oplyste håndpantsat til sikkerhed for samtidigt ydede lån fra ejerkred- sen, og købesummen for kapitalandelene er berigtiget ved håndhævelse af pantet. - 17 - overdragelsen har således ikke tilført boet aktiver. kurator har foreløbigt ved sin gennemgang ikke fundet, at transaktionen kan omstødes eller til- sidesættes som følge af manglende iagttagelse af sikringsagt. forholdet vil blive undersøgt nærmere. (…)
selskabets historie virksomhed a/s 6 blev stiftet den
juni
selskabets formål og virksomhedsgrundlag var at drive virksomhed med udvikling, salg og drift af genbrugssystemer til bygningsaffald samt hermed beslægtet virksomhed.
baggrunden for konkursdekrets afsigelse den væsentligste årsag til konkursen var, at selskabet ikke kunne opfylde sine forpligtelser efter- hånden som de forfaldt, hvorfor selskabets måtte betragtes som insolvent i medfør af

§ 17

. årsagen til det negative driftsresultat og dermed insolvensen skyldes i høj grad konkurrence for virksomheder, der udførte ulovlig eksport af gipsaffald til tyskland, hvorved selskabet tabte 2/3 af sin omsætning i danmark, der tidligere havde tilvejebragt den nødvendige indtjening til koncer- nens internationale ekspansion. samtidig var der fortsat tab i de udenlandske datterselskaber, som var under opbygning, herunder i england og irland, hvorfor selskabet blev drevet for likviditet op til konkursen. kapitalejerne understøttede selskabet i en længere periode med til tilvejebringelse af den nødvendi- ge kapital via lån, men efter konstatering af, at forretningsomfanget i danmark ikke ville blive re- etableret inden for en overskuelig fremtid samt, at der var betydeligt svind af indtjening i england og irland indstillede kapitalejerne likviditetstilførelsen. …” forklaringer sagsøgte har forklaret bl.a., at han er uddannet cand.merc. og har en mba fra usa, hvor han bestod med højest mulige gennemsnit. han er 53 år og har en særdeles lang og bred ledelseserfaring fra de sidste 25 år. de første 12-13 år fra begyndelsen af 1990’erne var han ansat leder i store koncerner som koncern 2 og koncern 3 , hvor han var koncernchef med ansvaret for 1.000 ansatte. han har gennem tiden underskrevet flere hundreder årsregnskaber. han har investeret i og er bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, og det er det, han lever af, hvorfor en eventuel konkurskarantæne vil ramme hans levebrød. - 18 - han havde egen virksomhed ved siden af sine ansættelser, men det var i begyndelsen ret be- grænset. fra 2003/2004 satsede han fuldt ud på sin egen virksomhed. det har været normalt for ham at have direktørposter eller bestyrelsesposter i 15-20 virksomheder pr. år, herunder i hans egne. han har også været bestyrelsesmedlem i ano. , som han i 2004/2005 var med til at sælge for 10 mia. kr. derudover har han via sit miljøkendskab bl.a. været næstformand i bestyrelsen for et innovationsnetværk for miljøteknologi med deltagelse af alle danmarks fø- rende miljøvirksomheder. virksomhed a/s 2 blev først stiftet i 2006, men aktiviteterne var påbegyndt tidli- gere i et andet selskab i samme koncern. virksomheden blev stiftet, fordi de havde opfundet en metode til genanvendelse af gipsaffald, primært fra nybyggerier og renoveringer. med metoden fjernes urenheder, og der laves gipspulver, som kan bruges til nye gipsplader. tid- ligere blev gipsaffald blot deponeret på lossepladser. opfindelsen passede fint med, at der kom nye eu-regler om gipsaffald, som skulle implementeres i 2005, hvorefter gipsaffald skulle håndteres på samme måde som asbest. på denne baggrund og i tiltro til den nye lov- givning på området satsede han på virksomheden og ville sprede metoden ud til hele euro- pa. opstarten af virksomheden havde været dyr, men så kom han selv til med en investering i 2003/2004, hvorefter virksomheden kom til sverige, norge, holland, england og irland via datterselskaber. virksomhed a/s 2 blev stiftet som et subholdingselskab mellem det oprindelige moderselskab og det amerikanske datterselskab, fordi de startede op i usa og var bekymrede for de strenge amerikanske asbestkrav. der var ikke reel drift i virksomhed a/s 2 før 2010/

det gik fantastisk, og de mangedoblede virksomheden i 2008/2009, hvor virksomheden toppede. den oprindelige iværksætter, som han ejede virk- somheden sammen med, solgte i 2008/2009 sin andel i virksomheden for 25 mio. kr. virk- somheden var dengang værdisat til 100 mio. kr. og havde en markedsandel på 80 % i dan- mark. de fik herefter en ny ejerstruktur, hvor han selv ejede 30 %. de opdagede, at dansk gipsaffald blev eksporteret til tyskland, og de så brochuren fra virksomhed v a/s 5 som er danmarks største anonymiseret , hvor man påstod, at gipsaffaldet blev i rgenanvendt i tyskland. de fik nogle miljøeksperter fra danmark til at undersøge det, og der k svar reelt tale om deponi. kommunerne troede dog på virksomhed a/s 5 , selvom brochuren o m h e d a - 19 - var decideret løgnagtig. de mistede derfor i 2010/2011 60-70 % af deres omsætning, og derfor kunne de slet ikke finansiere deres opstart i udlandet, herunder i england hvor der, på trods af at de havde fået lovning på det, ikke blev indført et forbud mod deponi af gipsaffald. der- for blev det i 2010/2011 nødvendigt med en rekonstruktion – det var reelt ikke en konkurs – for at komme uden om garantier, som moderselskabet havde stillet over for england. i denne forbindelse blev aktiviteten lagt i virksomhed a/s 2 , der blev omdannet til et ak- tieselskab og var en seriøs og stor virksomhed med 25-30 ansatte. selskabet overtog under- skudsgivende aktiviteter, og de var på det tidspunkt på det laveste niveau for forretningen i danmark på grund af situationen med eksport af gipsaffald til tyskland. de var fire erfarne ejere af selskabet, og det har kostet dem flere mio. kr. at investere i virksomheden og løbende understøtte den med lån. han har selv bidraget med 7 mio. kr. i lån til selskabet. de troede dog på, at de kunne få stoppet den ulovlige aktivitet i tyskland, hvilket dog først skete i
selskabet havde herefter overskud og fine resultater i regnskabsåret 2012/2013, 2013/2014 og 2014/
han har ikke været involveret i andre konkurser end den i 2011, hvor der ikke var noget reelt tab for kreditorerne, og så konkursen, som karantænesagen ud- springer af. selskabets aktiviteter bestod af driften i danmark og servicering af søsterselska- ber, udover at der var datterselskaber i udlandet. datterselskaberne ejede ikke deres egne ak- tiver, idet aktiverne blev udlejet fra danmark. da driften blev indstillet i danmark, var det således ikke hele selskabets drift, der blev indstillet. selskabet tabte i 2016 to landsretssager, og resultatet af disse sager var det sidste, der fjerne- de markedet for selskabet. den ene sag drejede sig om, at vestforbrænding i 2009-2011 hand- lede med et svensk firma til en højere pris, idet de af personlige årsager ikke ville handle med anonymiseret . det var genanvendelse, men spørgsmålet var, om det var i orden at vælge den dyreste, når man havde lavet et udbud. i den anden sag var der ikke andre end selskabet, der kunne leve op til kravene i udbuddet, men alligevel ville vestforbrænding ikke vælge dem. det logiske var, at de ikke kunne tabe begge sager. selskabets årsrapport for 2015/2016, der viser status pr.
juni 2016, er underskrevet den
januar 2017, tre dage inden konkursen. vedrørende note 2 har han forklaret, at de den
ju- ni 2016 ikke var klar over, at de to retssager ville blive tabt. retssagerne skulle have givet - 20 - dem ”muskler” til at fortsætte kampen i danmark. det var nærmest midt i sommerferien, og der var panik, hvorfor der blev indkaldt til et bestyrelsesmøde den
august
han havde ikke noget overblik over, hvordan han skulle løse situationen, for de havde forventet at vinde i hvert fald den ene retssag. han varslede bestyrelsen om, at der skulle penge til. de havde undersøgt mulighederne for ekstern finansiering fra danske bank og nordea, men den eneste mulighed var finansiering fra ejerne. på bestyrelsesmødet blev der underskrevet låneaftaler, hvorefter han og medaktionærerne stillede 1 mio. kr. til rådighed, så de kunne lave en reel plan og nedbringe skattegælden. han mener, at indbetalingen den
august 2016 på skattekontoen stammer fra hans indbetaling, og den
september 2016, da alle ejere havde indbetalt, blev der igen indbetalt på skattekontoen. det vil sige, at ca. 600.000 kr. ud af den 1 mio. kr., som låneaftalerne lød på, er gået til skat. det kan dog også have været pen- ge fra en kundeindbetaling. udover betalingen til skat blev der også betalt til andre kredi- torer, der var nødvendige at betale for at opretholde driften. planen var, at de skulle sælge deres aktiviteter. man burde ikke have stoppet selskabet, for der var aktiver i form af datter- selskaber i udlandet. det er korrekt at de indstillede driften i danmark medio
det er korrekt at de indstillede driften i danmark medio
de lavede en plan for at få realiseret aktiverne i de kommende måneder, og så ville de betale alle alt. de reagerede så hurtigt, som de kunne. de troede på daværende tidspunkt, at de ville vinde retssagerne, og der var derfor ikke en alternativ plan. de mente i hvert fald ikke, at de kunne tabe begge retssager. de fire ejere indbetalte 1 mio. kr. til holdingselskabet, som lånte pengene til selskabet, for at det kunne svare nogle af sine kreditorer, og således at der var penge til at driften kunne fortsæt- te, så ipr-rettighederne og de udenlandske aktiver kunne sælges. når han selv indbetalte 300.000 kr. var det fordi han fortsat troede på det. ejerne ville have sikkerhed for lånet, og gipsknuseren var det eneste frie aktiv, hvorfor den blev stillet som sikkerhed. skattekontoen stod i perioden fra den
januar 2014 til den
december 2016 ikke i 0, idet selskabet var presset likviditetsmæssigt, bl.a. på baggrund af virksomhed a/s 5's ulovlige ek- sport af gipsaffald til tyskland. det kan godt være, at de har kunnet betale til skat, men han ved det ikke. han skulle jo hele tiden sørge for, at der var penge til bl.a. lønninger. i året forud for konkursen er der foretaget seks indbetalinger til skat af i alt 1,5 mio. kr. ud over den negative moms. - 21 - i foråret 2016 var selskabets eneste bogholder blevet ramt af stress, og det var derfor svært for dem at få oplysninger fra hende. der gik nogle måneder i forsommeren, indtil det gik op for ham, at hun nok ikke ville komme tilbage. de fik ansat en anden i juli 2016, men hun fik i løbet af sommerferien et andet job og holdt op. da de herefter fik fat i en tredje bogholder, var de rigtig langt bagud. i juni 2017 skrev han til deres tidligere bogholder for at dokumen- tere, at de havde ledet selskabet ansvarligt. han opfattede det som om, at selskabet i begyn- delsen af 2016 havde en stiltiende aftale med skat, der selv sagde, at de havde rod i deres inddrivelsessystem. de forventede at få afdraget gælden til skat hurtigt. mange poster i gældbogen er ikke korrekte. kurator har aldrig bedt ham kommentere kra- vene. han mener, at halvdelen af de samlede krav på ca. 14 mio. kr. ikke er korrekte. for ek- sempel har de aldrig haft et aftaleforhold med go trading, som har anmeldt et krav på ca. en halv mio. kr. han anerkender alene krav på omkring 7 mio. kr. for eksempel vedrører gæld- bogsnr. 7 leasede aktiver, og der har ikke været noget tab. gældbogsnr. 2 vedrører et krav for omkostninger ved at få fjernet gipsaffald i en lagerhal, men der er indgået en aftale, hvorefter det ikke kostede dem noget, og vedrørende gældbogsnr. 26 har boet formentlig et tilgodeha- vende. han bestrider desuden et krav fra de norske skattemyndigheder, som mener, at der skal betales importmoms af genanvendelsesanlægget i norge, fordi det er midlertidigt ind- ført. de har diskuteret det siden
de har ikke anlagt sag vedrørende spørgsmålet. det er korrekt, at de havde en masse gipsaffald liggende hos anonym. maskinstation på vej j, men han mener, at kravet i gældbogsnr. 15 højest kan være på 600.000 kr., da gipsaffaldet kan bortskaffes for denne pris. vedrørende kravene fra leasingselskaber har de tilbudt at overtage leasingaftalerne, men det ønskede leasingselskaberne ikke uden en eks- traordinær afbetaling. leasingselskaberne ville ikke tage imod en løsning, hvor de ikke ville lide tab. det er korrekt, at han i skifteretten den
januar 2017 under strafansvar forklarede, at ” sel- skabets immaterielle rettigheder, som tidligere har været vurderet til 10.000.000 kr. er på nuværende tidspunkt uden værdi. selskabet leasede selskabets driftsmateriel, herunder containere, lastbiler og gipsgenanvendelsesanlæg”. på mødet startede han med at sige, at han ikke vidste, hvad selska- - 22 - bets gæld var. der var ingen opdateret bogføring for efteråret
senere på mødet sagde han dog, at gælden var på 11-15 mio. kr., men han sagde ikke, om det inkluderede leasing- gæld eller ej. de prøvede først at sælge de danske aktiviteter, men det gik ikke, bl.a. fordi markedet var blevet smadret af de to retssager. derefter prøvede de at sælge de udenlandske aktiviteter. de havde forhandlinger med 10 forskellige mulige købere, og den sidste troede de på helt indtil den
december 2016, og de forhandlede indtil dette tidspunkt. da det faldt til jorden, var der panik, og hen over julen havde ejerne en række fysiske møder og telefonmøder for at finde ud, hvad de skulle gøre. de troede stadig, at der var værdi i norge og sverige, og de ønskede at sikre, at medarbejderne, som primært arbejdede i norge og sverige, kunne fort- sætte. det var helt tydeligt, at selskabet ikke havde mulighed for at betale den 1 mio. kr., det havde lånt af holdingselskabet med sikkerhed og pant i gipsknuseren. derfor blev pantet overdraget til holdingselskabet, hvilket han som holdingselskabets direktør gjorde opmærk- som på ved mail af
januar 2017 [bilag k]. han mener ikke, at det er en kreditorforrykkende disposition, da det var et separatistkrav. bestyrelsen pålagde ham at sikre, at gipsknuseren, som stod i norge, ikke kom til danmark, således at moderselskabet effektivt havde taget rå- deretten over den. han sagde fx i den forbindelse nej til, at gipsknuseren kunne komme til danmark for at blive repareret. han fik også oplyst, at der kunne ske tinglysning, men han valgte at spare omkostningerne hertil. det var dobbelt sikkerhed for at være helt sikker. han forlod sig på rådgivningen. samme dag som holdingselskabet overtog gipsknuseren, lavede han en faktura på det, fordi han mente, at bogføringen skulle afspejle det. han havde ikke prøvet det før, så han vidste ikke, hvordan det skulle bogføres. gipsknuseren blev overdra- get til en overpris. den stod brudt ned i norge og skulle repareres for mindst en halv mio. kr. alene i dele, og reparationen ville det tage tre ”mandemåneder”. hvis sikkerhederne ikke havde været der, ville værdiansættelsen af gipsknuseren og ipr-rettighederne have været 0 kr. i dag er gipsknuseren i sverige og er ejet af et svensk selskab, der har samme ultimative aktionærkreds. den blev solgt for 1,3 mio. kr. inkl. moms. efter at der var brugt 1 mio. kr. på reparation. - 23 - den samlede overdragelsesaftale af
januar 2017 mellem driftsselskabet og holdingselska- bet indebar bl.a., at holdingselskabet overtog medarbejderforpligtelserne for at reducere det konkursramte selskabs forpligtelser mest muligt. ud over immaterielrettigheder var det i princippet ting, der vedrørte udlandet, som blev overdraget, da der ikke længere var noget markedsgrundlag i danmark. købesummen var aftalt til 1 mio. kr., men i holdingselskabets årsregnskab er købesummen anført til ca. 3,8 mio. kr., fordi det følger af aftalen, at købers til- godehavende, som på daværende tidspunkt var 1 mio. kr., skulle fratrækkes, og at der skulle reguleres for udviklingen i tilgodehavendet fra regnskabsaflæggelsen i juli 2016 til januar
det viste sig, at der fra moderselskabet til driftsselskabet var tilført yderligere 2,8 mio. kr. i likviditet, så moderselskabet i alt havde et tilgodehavende på ca. 3,8 mio. kr. da aftalen fjernede tilgodehavendet, blev det nedskrevet til 0 kr. han talte med både revisor og advo- kat, som sagde, at han skulle sætte værdien til 0 kr., da de mente, det var den reelle værdi. for ham var det dog logisk, at hvis man handlede noget, så skulle det have en værdi. de talte om, at de blot arbitrært kunne sætte værdien til 1 mio. kr., svarende til det pant de havde i ipr-rettighederne. på trods af rådet fra revisor og advokat valgte han at sætte prisen til 1 mio. kr. de tog sådan set bare deres aktiv. overdragelsesaftalen betød, at selskabet blev løftet for 10 mio. kr. i leasinggæld. i alt blev selskabet med aftalen løftet for ca. 15 mio. kr. kon- kursboet ville aldrig kunne have solgt immaterialretlighederne, hvis de havde indgået i boet. det var en fantastisk aftale. de ca. 9,5 mio. kr., som fremgår af selskabets årsrapport for 2015/2016 under gæld til tilknyt- tede virksomheder i 2015 er primært gæld til moderselskabet og derudover gæld til de nor- ske og svenske virksomheder. samtidig havde selskabet et tilgodehavende på ca. 11,4 mio. kr. hos tilknyttede virksomheder. det vil sige at der var et nettotilgodehavende på 1,9 mio. kr. netto. i 2016 var nettotilgodehavendet ca. -1 mio. kr., hvilket er den 1 mio. kr., som frem- går af overdragelsesaftalen. i 2016 udstedte danske bank saldokvittering [bilag r] for en gæld på ca. 3,4 mio. kr., som selskabet havde, idet holdingselskabet, som havde kautioneret for selskabets gæld, betalte 2 mio. kr. på den måde kom holdingselskabet ud af sin kautionsforpligtelse og fik til gengæld sikkerhed i alle de sikkerheder, som banken havde haft, hvilket var i gipsknuseren. - 24 - gældsbrevet mellem virk. aps 6 og virksomhed aps 3 [bilag c] er rele- vant, idet der i punkt 4.1.3 gives sikkerhed i løsørepantet vedrørende deres patent. patentet tilhørte teknisk set virksomhed a/s 2 , men var pantsat. han havde ejerpantebre- vet i håndpant derhjemme. ejerpantebrevet blev også tinglyst. det var i den forbindelse, at sikkerheden i ipr-rettighederne blev etableret. for så vidt angår konkurrencesituationen på markedet er det ikke korrekt, at situationen i 2015/2016 var den samme som i 2010/
i 2010/2011 var det problematikken med, at virksomhed a/s 5påstod, at de eksporterede gipsaffald til genanvendelse i tyskland, uden at det var tilfældet. der er tre årsager til selskabets konkurs i januar
den ene var, at der var ulovlig eksport til tyskland, den anden var konsekvenserne af udbudsretssagerne, og den tredje var manglende politisk opbakning efter regeringsskiftet i sommeren
i 2013 eller 2014 opdagede de, at virksomhed a/s 5 fortsat kørte affald til tyskland. de dokumenterede det og fremlagde dokumentation for miljøstyrelsen, som undersøgte sagen med de tyske myndigheder. de udarbejdede politianmeldelser til virksomhed a/s 5 og et tysk selskab. i slutningen af 2015 opgav politiet at forfølge sagen, hvilket rystede både dem og miljøstyrel- sen. de tog det som et signal om, at der ikke var noget markedsgrundlag for dem i danmark. de troede dog på det gode, og der var stadig en forventning om, at de ville vinde udbuds- retssagerne, og de havde et godt samarbejde med miljøministeren . selskabet fortsat- te således ikke udover håbløshedstidspunktet. hele 2016 var en kamp for at finde ud af, hvad de nu kunne gøre. de forsøgte helt indtil slutningen af 2016 at få gipsfabrikkerne til at kræve af deres aftalepartnere, at de lavede genanvendelse, men det lykkedes ikke. selskabets revisor (revi.) er ikke revisor for ham personligt eller for andre af hans selskaber end gipsselskaberne. revisoren har skudt nogle hundreder tusinde kr. ind og er lille aktionær med 6-7 % i et selskab, der beskæftiger sig med 3d print, hvor han selv er majoritetsaktionær. selskabet blev stiftet i 2014, men driften begyndte først i
revi.ved, hvilket forløb de har haft med gipsselskaberne, men havde alligevel tillid til ham. revi. var med fra starten men har også skudt penge ind efter, at virksomhed a/s 2 gik konkurs. aktivet ”deltagelse i projektet 3d printet byggeri” som fremgår af overdragelse- - 25 - saftalen af
januar 2017 mellem driftsselskabet og holdingselskabet, vedrørte et støttepro- jekt, som de var involveret i på grund af hans profil på miljøområdet. ideen var at de skulle 3d-printe i gips, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. projektet løb derfor ud efter nogle måneder han har alene været involveret i én tidligere konkurs. der var anmeldt krav for ca. 6,5 mio. kr., men han mener ikke, at kreditorerne led tab. hovedkravet på 5,5 mio. kr. var fra to lea- singselskaber, som dog ikke led noget tab, da aftalerne blev overtaget på samme vilkår. der- udover var der fire mindre krav, hvoraf der var modkrav for nogle, mens andre ikke kunne anerkendes. revisoren har forklaret bl.a., at han er partner i revisionsfirmaet martinsens og leder af kontoret i københavn. firmaet har ca. 250 medarbejdere, og er det 7.-
største revi- sionsfirma i danmark. han var revisor på virksomhed a/s 2's regnskab for perio- den fra den
juli 2015 til den
juni
han tog forbehold, idet selskabet havde valgt at aflægge regnskab under forudsætning af fortsat drift, og han mener ikke, at denne forudsæt- ning var til stede. der skal ret meget til, før han tager et sådant forbehold, og han vurderede, at selskabet ikke kunne fortsætte driften. forbeholdet knytter sig i hvert fald til den
januar 2017, hvor han afgav sin erklæring, men det var formentlig også gældende tidligere. han ud- trykker sig pr. den dato, hvor han underskriver og på underskriftsdatoen skal han tage stil- ling til, om selskabet kan fortsætte driften i 12 måneder fra balancedagen. det er balanceda- gen, der er afgørende for, hvor lang tid driften kan fortsætte i selskabet, og ledelsen har der- for aflagt regnskabet under forudsætning af, at selskabet kunne fortsætte driften i hvert fald indtil den
juni
han har været med på bestyrelsesmøder i selskabet og var også med på bestyrelsesmødet i august
på dette møde drøftede man, om man kunne få solgt sel- skabets datterselskaber, og man indskød fra aktionærkredsen 1 mio. kr. i likviditet for at kunne holde selskabet kørende. efter hans opfattelse var der mulighed for at redde selska- bet, hvis man kunne afhænde de to datterselskaber i sverige og norge. der var en meget an- svarlig stemning på mødet, og man handlede på den alvorlige situation. han drøftede over- dragelse af aktiver lige op til konkursen med sagsøgte , og de talte om værdian- sættelse, men han foretog ikke en værdiansættelse. han sagde til sagsøgte , at selskabet efter - 26 - hans vurdering på dette tidspunkt ikke var noget værd. han ved, at gipsknuseren blev handlet ud af selskabet for 1 mio. kr. på baggrund af den sikkerhed, som aktionærerne fik, da de skød 1 mio. kr. ind i selskabet. gipsknuseren havde været pantsat til danske bank, men moderselskabet var indtrådt i rettighederne, da moderselskabet indfriede gælden til danske bank og bad yderligere om sikkerhed i form af en håndpantsætning i forbindelse med overdragelsen. han mener, at moderselskabet dermed fik de samme sikkerheder. de diskuterede ikke værdien af gipsknuseren i januar
den var i stykker, så den var i hvert fald ikke noget værd, hvis ikke, der var nogen, der ville bruge den. man handlede den over for den værdi, der stod i sikkerheden. den regnskabsmæssige værdi af gipsknuseren i juni 2016 var ca. 0,4 mio. kr., hvilket var den oprindelige anskaffelsessum fratrukket afskrivnin- ger. når han har skrevet ind i regnskabet, at der var stiftet pant, er det på baggrund af ledel- sens oplysninger til ham. han foretager ikke en juridisk vurdering. han er medaktionær i et selskab , der sælger 3d-printere m.m., og hvor sagsøgte er direktør. selskabet har forbindelse med virksomhed a/s 2 , idet det af overdragelsesaftalen mellem selskabet og virksomhed aps 3 fremgår, at selskabets deltagelse i pro- jektet 3d printet byggeri er et af de overdragne aktiver. parternes synspunkter kurator har det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
juni 2018, hvori der om såvel sagsfremstilling som anbringender er anført bl.a. følgende: ”… sagsøgte har varetaget forretningsførelsen af sagsøger aps (tidl. virksomhed a/s 2 , herefter: ” virksomhed a/s 2 ”) groft uforsvarligt, jf.

§ 157, stk.

1, ved at • undlade at indbetale indeholdte a-skatter og am-bidrag og dermed i realiteten an- vende skat som en ”kassekredit”, hvilket har påført skat betydelige tab, • fyldestgøre virksomhed aps 3's usikrede krav foran andre kreditorer i virksomhed a/s 2 , hvorved sagsøgte på vegne af virksomhed a/s 2 foretog en kreditorforrykkende disposition på et tidspunkt, hvor han var klar over, at dette ville medføre tab for virksomhed a/s 2's øvrige kreditorer, - 27 - • berigtige salget af et gipsknuseanlæg med et usikret krav, hvilket påførte virksomhed a/s 2's øvrige kreditorer tab, idet et væsentligt aktiv derved blev und- draget kreditorernes fyldestgørelse, og • ved at undlade at indstille driften i virksomhed a/s 2 på et tidspunkt, hvor det må have stået sagsøgte klart, at den fortsatte drift var håbløs. sagsøgte har tidligere deltaget i ledelsen af et selskab, der drev samme akti- viteter som virksomhed a/s 2 , og som blev opløst efter konkurs (…). 2.1 virksomhed a/s 2's forhold - fristdag m.v. selskabet blev stiftet under navnet virksomhed aps 1 med adres- se på adresse 2 , by 2 , den

juni 2006 (…). selskabet blev stiftet med en sel- skabskapital på 125.000 kr. den
februar 2011 skiftede selskabet navn til virksomhed aps 2 . den
marts 2011 blev selskabet omdannet til et a/s med en selskabskapital på 1 mio. kr. (…) den
januar 2017 skiftede selskabet navn til sagsøger aps og æn- drede sin adresse til adresse 3 , 4400 kalundborg (…). virksomhed a/s 2's registrerede formål var ”at drive virksomhed med udvik- ling, salg og drift af genbrugssystemer til bygningsaffald og at eje aktier og anparter i an- dre selskaber og at drive investeringsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.” virksomhed a/s 2 drev indtil adresseændringen den
januar 2017 virksom- hed fra adressen adresse 4 , københavn k . sagsøgte har været direktør i virksomhed a/s 2 siden stiftelsen og indtil konkursdekretets afsigelse den
januar
virksomhed a/s 2's be- styrelse bestod foruden sagsøgte indtil den
januar 2017 af person 3 og person 2 . martinsen statsautoriseret revisionspartnerselskab var revisor for virksomhed a/s 2 indtil den
januar
konkursen indtrådte, efter at advokat anders birkelund fremsendte konkursbegæring på vegne af i/s vestforbrænding. konkursbegæringen blev modtaget af skifteretten den
november 2016 (…), hvilket er fristdagen i konkursboet. på et møde i skifteretten den
januar 2017 erklærede sagsøgte , at virksomhed a/s 2 havde samlet gæld på ca. 11.000.000 - 15.000.000 kr., og at virksomhed a/s 2 var insolvent (…). der var ved forberedelsens afslutning anmeldt krav i konkursboet for cirka 17,2 mio. kr. det gøres gældende, at det er dette tab, der skal lægges til grund i denne sag - 28 - 2.1.1 moms- og skattemæssige forhold det fremgår af virksomhed a/s 2's skattekonto (…), at der for perioden
ja- nuar 2014 til maj 2017 løbende er blevet indberettet indeholdelsespligtige a-skatter, am- bidrag samt købs- og salgsmoms. gennem hele perioden har virksomhed a/s 2 haft en betydelig gæld til skat, som ikke løbende blev nedbragt (…). i september 2016 indbetaltes der sidste gang skyldige a-skatter og am-bidrag (…). på denne baggrund opbyggede virksomhed a/s 2 en betydelig gæld til skat ved ikke at afregne indeholdte a-skatter og am-bidrag, selvom virksomhed a/s 2 reelt indeholdte disse fra selskabets medarbejdere. hertil kommer gæld for mang- lende indbetaling af moms i norge for årene 2013, 2014, 2015 samt gebyrer for 2014 og 2015 på i alt 1.464.497 kr. i alt har skat anmeldt krav i konkursboet med 3.102.053,57 kr. (…). det gøres gældende, at sagsøgte som direktør i virksomhed a/s 2 i realiteten har anvendt skat som en ”kassekredit”, idet han undlod at indbetale inde- holdt a-skat og am-bidrag, hvilket har påført skat betydelige tab. det gøres gældende, at sagsøgtes adfærd tidligere end et år før fristdagen bør inddrages i vurderingen af sagsøgtes adfærd senere end et år før fristdagen, jf. u.2016.1473h, idet sagsøgte senere end et år før fristdagen undlod at rette op på betaling af forfalden skattegæld, og at denne adfærd må vurderes samlet, hvorfor sagsøgte i endnu videre udstrækning har udvist en grov uforsvarlig forret- ningsførelse.. det bemærkes, at virksomhed a/s 2 i hele perioden fra den
januar 2014 til
december 2016 har haft betydelig, forfalden skattegæld (…). den sidste opgørelse af virksomhed a/s 2's restance tidligere end et år før fristdagen viser således, at virksomhed a/s 2's forfaldne skattegæld den
oktober udgjorde 1.444.241,31 kr. (…). det kan konstateres, at virksomhed a/s 2 skattekonto var i debet med 1.591.249,14 kr., da virksomhed a/s 2 gik konkurs. sagsøgte har således ikke rettet op på virksomhed a/s 2's betyde- lige skattegæld, der er opstået langt tidligere end 1 år før fristdagen, og han har fortsat hele vejen frem til virksomhed a/s 2's konkurs den
januar 2017 undladt at ophøre med sin kritisable adfærd og dermed også senere end et år før fristdagen. 2.2 overdragelse af aktiv uden at modtage vederlag herfor det fremgår af faktura fra den
januar 2017, at virksomhed aps 3 , cvr nr. 2 . købte en sm knuser for 1.000.000 kr. inkl. moms (…). af fakturaen frem- går det videre, at virksomhed aps 3 gjorde sit pant gældende i henhold til låneaftale af
august
af låneaftalen af
august 2016 fremgår det, at lånet skulle udbetales til betaling 3 dage efter virksomhed a/s 2's anmodning og senest den
december 2016, og at - 29 - der blev aftalt en panteret i gipsknuseanlægget til fordel for virksomhed a/s 4 (…). det kan ikke konstateres, at virksomhed aps 3 har foretaget sikringsakt i form af tinglysning af underpant i det ejerpantebrev, der er registreret i virksomhed a/s 1's personbog (…). det gøres gældende, at der ikke bestod et gyldigt pant, idet underpantsætningen ikke er tinglyst, hvorfor virksomhed aps 3 ikke har eller havde en gyldig sikker- hedsret til sm knuseren over for konkursboet, jf. tinglysningslovens § 47, stk.
det bemærkes, at konkursboet er ejer af den pågældende gipsknuser, hvilket forudsæt- ningsvis følger af virksomhed a/s 2's personbogsattest (…). således fremgår det af personbogen, at virksomhed a/s 2 er kreditor/debitor i henhold til det ejerpantebrev, der er tinglyst på gipsknuseren. gipsknuseren var i øvrigt opført i virksomhed a/s 2's anlægskartotek. enhver ændring af rådigheden herover forudsætter tinglysning, jf. tinglysningslovens §
der er ikke tinglyst sådanne ændringer til fordel for virksomhed aps 3 , og efter tinglysningen af konkursen har konkursboet derfor også den retmæssige råderet over ejerpantebrevet i gipsknuseren. da det i personbogen for virksomhed a/s 2 kan konstateres, at der ikke uden unødigt ophold er foretaget nogen sikringsakt i relation til den aftalte panteret, gøres det gældende, at en eventuel aftalt panterettighed allerede af denne grund omstødelig, jf.

§ 70, stk.

1. virksomhed aps 3 har derfor aldrig haft en gyldig panteret, der kunne gø- res gældende over for konkursboet, og allerede derfor er et tab for konkursboet ikke ude- lukket, jf.

§§ 75og 76.

det gøres gældende, at det af sagsøgte anførte i relation til spørgsmålet om subrogation ikke kan føre til et andet resultat, idet reglerne om tinglysning har forrang frem for reg- lerne om subrogation, alternativt at en eventuel gyldig panteret overtaget ved subrogati- on alene kan udgøre sikkerhed for den indfriede, pantesikrede fordring, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. det gøres gældende i relation til spørgsmålet om tilstedeværelsen af en gyldig håndpan- teret, at en sådan ikke består, da den effektive rådighedsberøvelse ikke ses opretholdt. det gøres gældende, at indfrielsen af lånet ved betaling med et gipsknuseanlæg udgør betaling af gæld med usædvanlige betalingsmidler, hvorfor betalingen er omstødelig, jf.

§ 67, stk.

1, 1. alternativ. det gøres endvidere gældende, at virksomhed a/s 2 utilbørligt har begunsti- get virksomhed aps 3 på et tidspunkt, hvor virksomhed a/s 2 var insolvent, og på et tidspunkt hvor sagsøgte som direktør i både virksomhed a/s 2 og virksomhed aps 3 foretog den pågældende dispositi- on med kendskab til virksomhed a/s 2's insolvens og det deraf afledte tab for virksomhed a/s 2's kreditorer, jf.

§ 74, hvilket i sig selv er ud- tryk for groft uforsvarlig forretningsførelse.

- 30 - 2.3 foretagelse af kreditorforrykkende virksomhedsoverdragelse med betydeligt tab til følge den

januar 2017 indgik sagsøgte på vegne af virksomhed a/s 3 , cvr nr. 4 , som køber, en aftale om overdragelse af anparterne i virksomhed a/s 2 . sælger var virksomhed aps 3 (…) sagsøgte var registreret som direktør i både virksomhed a/s 3 og virksomhed aps 3 . den
januar 2017 indgik sagsøgte endvidere på vegne af virksomhed a/s 2 og virksomhed aps 3 en aftale, hvorefter virksomhed aps 3 erhvervede aktiver, aktiviteter og medarbejdere i virksomhed a/s 2 (…). værdien var aftalt til 1.000.000 kr. der blev ikke foretaget en fagkyndig vurdering af værdien af de overdragne aktiver og aktiviteter. købesummen blev ifølge aftalen betalt ved modregning i medarbejderforpligtelser, skønsmæssigt ansat til 500.000 kr. ved gennemgang af specifikationerne til balancen pr.
juni 2016 kan det konstateres, at dette beløb var 437.073 kr. endvidere blev købesum- men modregnet i et tilgodehavende. tilgodehavendet er i årsregnskabet opgjort til 1.086.667 kr. (…). på baggrund af ovenstående er købesummen dermed berigtiget ved dels at overtage medarbejderforpligtelser for 437.073 kr., dels ved at modregne det resterende krav på 562.927 kr. med virksomhed aps 3's ’ simple krav mod virksomhed a/s 2 på 1.086.667 kr. ved at fyldestgøre virksomhed aps 3's udestående foran andre kreditorer i virksomhed a/s 2 gøres det gældende, at sagsøgte på vegne af virksomhed a/s 2 foretog en kreditorforrykkende disposition i strid med

ligedelingsprincip, som begunstigede virksomhed aps 3 , idet virksomhed aps 3 alene var simpel kreditor. det gøres gældende, at modregningen var en utilbørlig begunstigelse af virksomhed aps 3 på et tidspunkt, hvor virksomhed a/s 2 var insolvent, hvilket sagsøgte som direktør i begge selskaber utvivlsomt kendte til, jf.

§ 74

. det gøres gældende, at der ikke bestod en gyldig panteret i form af et ejerpantebrev i pa- tent nr. ep patentnr. , idet der ikke er sket tinglysning af denne panteret til fordel for virksomhed aps 3 jf. tinglysningslovens § 47, stk. 2 (…). det gøres gældende, at den af sagsøgte foretagne virksomhedsoverdragelse medførte et tab for virksomhed a/s 2's kreditorer, hvilket må betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse. - 31 - 2.4 undladelse af at indstille driften i virksomhed a/s 2 på et tidspunkt, hvor det må have stået klart, at fortsat drift var håbløs af årsrapporten for 2015/2016 fremgår det, at selskabets ledelse har valgt at aflægge regnskabet under forudsætning om fortsat drift. revisor tog forbehold over for forud- sætningen om fortsat drift i sin påtegning på årsrapporten (…). i årsrapporten for 2015/2016 for virksomhed a/s 2 kan det konstateres, at selska- bet besluttede at indstille driften i danmark medio 2016, da det ikke lykkedes at finde en køber til selskabet (…). endvidere kan det konstateres, at selskabet i regnskabsåret og ef- ter regnskabsårets afslutning tabte to retssager, hvilke omstændigheder medførte væsent- lige tab for selskabets goodwill, herunder koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder. i balancen for

juni 2016 (…) kan det konstateres, at selskabet realiserede et tab på im- materielle anlægsaktiver på 10 mio. kr., og det kan ligeledes konstateres, at selskabet rea- liserede tab på omsætningsaktiver for ca. 14 mio. kr. dette medførte en negativ egenkapi- tal på ca. 11,4 mio. kr. årsregnskabet er aflagt pr.
juni 2016 og godkendt på generalforsamlingen den
ja- nuar
det gøres gældende, at sagsøgte ved at fortsætte driften efter det kunne kon- stateres, at virksomhed a/s 2 havde lidt betydelige tab, og ved ikke at påbe- gynde en rekonstruktionsaftale med selskabets kreditorer, har fortsat driften efter det tidspunkt, hvor han burde have indset, at selskabets fortsatte drift var håbløs. det gøres gældende, at det udgør en skærpende omstændighed, at sagsøgte aflægger regnskab under forudsætning om fortsat drift på trods af, at revisor tog forbe- hold herfor. i den forbindelse bemærkes, at der ved regnskabsaflæggelse under forudsætning om fortsat drift må tages højde for, hvorvidt et selskab kan realisere sine aktiver og realisere sine forpligtelser som led i den normale drift, og at vurderingen af evnen til at fortsætte driften skal dække en periode på mindst 12 måneder efter balancedagen. 2.5 ydre omstændigheder det gøres gældende, at der ikke i denne sag foreligger sådanne ydre omstændigheder, at konkurskarantæne ikke skal pålægges af den årsag. det gøres gældende, at konkurrencen på markedet for bortskaffelse af gipsaffald allerede var klart for sagsøgte i hvert fald i 2011, hvorfor der ikke er tale om en rele- vant og ny konkurrencesituation, der kan tale imod pålæggelse af konkurskarantæne (…). det gøres endvidere gældende, at virksomhed a/s 2 ikke blev udkonkurreret som følge af konkurrenters ulovlige adfærd (…). det gøres gældende, at det udgør en skærpende omstændighed i vurderingen af, om sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne, at han i 2017 gik konkurs med - 32 - virksomhed a/s 2 , idet baggrunden for konkursen, dvs. konkurrencesituatio- nen, var den samme som den, der lå til grund for konkursen i virksomhed a/s 6 (tidl.: virksomhed a/s 1 (…) i 2011 (…)). 2.6 sammenfattende anbringender om pålæg af konkurskarantæne sagsøgte har generelt anført en række forhold i relation til

§ 157, stk.

1, som kurator efter sagsøgtes opfattelse ikke har løftet bevisbyrden for. hertil gøres det gældende, at det objektivt udgjorde en overtrædelse af straffeloven, da sagsøgte overdrog gipsknuseren til virksomhed aps 3 , idet virksomhed a/s 2 var adkomsthaver til gipsknuseren, hvilket også fremgik af ejerpantebrevet, der var tinglyst på gipsknuseren, hvorfor denne handling var uforenelig med virksomhed a/s 2's ret, jf. straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1 det gøres endvidere gældende, at det udgjorde en objektiv overtrædelse af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, subsidiært straffelovens § 300, nr. 1, da sagsøgte overdrog gipsknuseren til virksomhed aps 3 idet aktivet dermed blev unddraget fra at tjene til fyldestgørelse af virksomhed a/s 2's øvrige kreditorer. det gøres endvidere gældende, at det udgjorde en objektiv overtrædelse af straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, subsidiært straffelovens § 300, nr. 1, da sagsøgte indfriede et koncernmellemværende mellem virksomhed a/s 2 og virksomhed aps 3 ved at modregne købesummen for den foretagne virksomhedsoverdragelse med det pågældende koncernmellemværende, idet sagsøgte dermed i strid med ligedelingsprincippet forrykkede kreditorerne i virksomhed a/s 2's stil- ling på et tidspunkt, hvor han var bekendt med virksomhed a/s 2's insolvens. i subjektiv henseende gøres det gældende, at sagsøgte som direktør undlod at betale virksomhed a/s 2's betydelige forfaldne skattegæld, og at virksomhed a/s 2's betalingsmønster på skattekontoen generelt indikerer, at skat blev brugt som likviditetskilde, hvilket i særdeleshed ses i tiden fra september 2016 indtil virksomhed a/s 2's konkurs i januar 2017, hvor virksomhed a/s 2's for- faldne gæld til skat steg med cirka 1 mio. kr. i den forbindelse gøres det gældende, at sagsøgtes adfærd tidligere end 1 år før fristdagen bør inddrages i vurderingen af sagsøgtes adfærd senere end 1 år før fristdagen, jf. u.2016.1473h, idet sagsøgte senere end 1 år før fristda- gen undlod at rette op på mangelfulde forhold opstået allerede tidligere end 1 år før fristdagen i relation til betaling af forfalden skattegæld. det gøres ligeledes gældende, at sagsøgte har fortsat driften virksomhed aps 3 efter håbløshedstidspunktet til skade for selskabets kreditorer, og at det skal tillægges betydning i skærpende retning, at sagsøgte aflagde regnskab i selskabet under forudsætning af fortsat drift på et tidspunkt, hvor revisor havde taget forbehold herfor, og på et tidspunkt hvor selskabet havde realiseret tab for ca. 24 mio. kr., hvilket medførte en negativ egenkapital på ca. 11,4 mio. kr. - 33 - det gøres gældende, at samtlige forhold medfører, at sagsøgte utvivlsomt har udvist en så groft uforsvarlig adfærd, at han heller ikke fremover er egnet til at deltage i ledelsen i et kapitalselskab. …” sagsøgte ved advokat morten bjerregaard nielsen har det væsentlige proce- deret i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 13. juni 2018, hvoraf fremgår bl.a. føl- gende: ”... overordnede anbringender

§ 157, stk.

1, er sålydende: ”konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i le- delsen af en erhvervsvirksomhed. hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkur- sen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning” til støtte for den nedlagte påstand gør min klient overordnet gældende, at det er kurator som bærer bevisbyrden for, at betingelserne for at pålægge ham konkurskarantæne, jf.

§ 157er opfyldt, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

med henblik på objektivt at vurdere, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførel- se følger det af torben kuld hansen og lars lindencrone petersen, insolvensprocesret,

udgave, 2014, side 328: ”de handlinger, der skal kunne udløse konkurskarantæne, skal objektivt udgøre enten over- trædelser af straffeloven eller meget grove overtrædelser af speciallovgivningen.” subjektivt skal handlingen kunne betegnes som grov, ligesom sagsøgte skal findes uegnet til fremover at kunne drive virksomhed med begrænset ansvar uden at hæfte personligt for selskabets udækkede gæld ved konkurs. selv hvis det konstateres, at en relevant adfærd eller undladelse ligger inden for den re- levante periode, så påhviler det kurator at løfte bevisbyrden for følgende, jf. konkurslo- vens § 157:
for det første at adfærden har fundet sted inden for den omfattede periode.
at adfærden kan betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
at dette også fører til, at sagsøgte fremover må findes uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, jf. det fremtidskriterium som ligger i ordlyden af §
dette fremtidskriterium overses ofte i retspraksis, men er - når det som her bliver gjort gældende - også noget som anvendes i retspraksis, jf. for eksempel den frifindende - 34 - kendelse fra sø- og handelsretten af
maj 2016 i sag b-46-
her fremgår af præ- misserne: “på denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at x1 og x2 har udvist en så uforsvarlig forretningsførelse, at de fremover skal kendes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvorfor bestemmes: x1 og x2 frifindes” (min understregning.) link til dommen er her: http://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/b0046008.pdf se bemærkningerne ovenfor om 20-årigt erhvervsvirke.
at rimelighedsbetingelsen er opfyldt, jf.

§ 157, stk.

i begyndelsen blev reglerne om konkurskarantæne ofte fortolket sådan, at selv forholds- vis minimale fejl eller undladelser førte til pålæggelse af konkurskarantæne. landsretten har ændret den forkerte skifteretspraksis, som nu også er fulgt i senere skif- teretsdomme fra omkring 2016 og frem. ovennævnte frifindende kendelse fra sø- og handelsretten af
maj 2016 i sag b-46-15 er blot ét af mange eksempler herpå. det gøres sammenfattende gældende, at betingelserne i

§ 157ikke er op- fyldt.

rimelighedsbetingelsen det gøres også gældende, at rimelighedsbetingelsen i § 157, stk. 2 ikke er opfyldt. § 157, stk. 2 er sålydende: ”ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.” min klient gør gældende, at disse betingelser ikke er opfyldt. specifikke anbringender i forhold til kurators kritikpunkter. fristdagen var den 7. november 2016. konkursdekret blev afsagt den 9. januar 2017. sagsøgte var direktør i perioden fra stiftelsen i 2006 og frem til afsigelsen af konkursde- kret. den relevante periode for bedømmelsen af sagen, jf.

§ 157, stk.

1 er såle- des

november 2015 (jf. ordlyden “senere” end 1 år før fristdagen) og frem til konkurs- dekret blev afsagt den
januar
overordnet om sagsøgte sagsøgte har gennem de sidste cirka 25 år været løbende medlem af direkti- on og bestyrelse i en række selskaber, herunder en række han selv har startet som serie- iværksætter og en række selskaber, hvor han har siddet som eksternt medlem af direkti- - 35 - on eller bestyrelse. aktuelt er han aktiv i mere end 10 selskaber. (…). der er med andre ord ikke tale om en “konkursrytter”, og helt generelt så er det således en ekstraordinær situation, at der overhovedet kører en konkurskarantænesag mod sag- søgte. det gøres gældende, at dette skal tillægges betydning i formildende retning. anmeldte krav det fremgår af processkriftet, at der er anmeldt krav på dkk 14.458.
kravene bestrides af sagsøgte , hvilket vil blive uddybet ved partsforklaring. gældbogen indeholder en række krav, som ifølge min klient er alt for høje. det fører for vidt at gennemgå dem alle, men nogle få af de større forhold skal dog nævnes: kravet fra knauf (krav 2) opstår givet som følge af, at selskabet havde lejet en grund af knauf, hvor der stod en telthal på, som selskabet opbevarede gipsaffald i. da selskabet gik konkurs ville det være knauf, der skulle håndtere genanvendelsen af dette affald, hvad knauf har fået tredjemand til at gøre. denne tredjemand har samtidig overtaget selskabets telthal på stedet. kravet fra knauf, der startede med at være 2 mio kr, og nu er reduceret til 1 mio kr er så- ledes forkert. min klient har fået oplyst, at den virksomhed, der nu udfører opgaven, har gjort det uden nettoudgifter for knauf. krav fra kåstrup maskinstation (krav 15) på 3 mio. kr skyldes et tilsvarende forhold som ovenfor; lejet hal med gipsaffald, der skal fjernes. selskabet havde til sammenligning selv hensat 200 kr. pr tons til at håndtere affaldet, og d.v.s. med en forventet omkostning på 0,6 mio, eller 2.4 mio kr lavere end det anførte. krav på 1 mio kr fra nordea (krav 19) kan heller ikke anerkendes. moderselskabet tilbød at overtage på præcis de samme lease vilkår som selskabet tidligere havde leaset til (og dermed undgå ethvert tab for nordea), men det ønskede nordea ikke. nordea ville helle- re handle til anden side. krav på 0,5 mio kr fra lund elmer sandager (krav 26) på vegne af euromilling eksisterer reelt ikke. selskabet førte strid igennem mere end et år med euromilling om dette krav, som selskabet ikke var enig i p.g.a. fejlhæftet leverance, så euromillings nettokrav derfor reelt var 0,
- 36 - krav på 0,5 mio kr fra go trading (krav 60) eksisterer ikke. der var intet aftaleforhold mellem go trading og selskabet. krav på 0,5 mio kr fra clemens advokatselskab (krav 55) på vegne af seges eksisterer ik- ke, idet kravet forudsætter udbetaling fra markedsmodningsfonden, der ikke fandt sted. hertil kommer 1,5 mio kr af 3.1 mio kr kravet fra skat (krav 41), der vedrører norsk moms, som selskabet ikke er enig jf. særskilt redegørelse vedrørende moms og skat. yderligere mangler kravet at blive reduceret med den negative momsangivelse for de sidste to måneder af 2016, som selskabet ikke nåede at angive inden konkursen. det ville have reduceret kravet med yderligere 0,3 mio, så det reelle krav ville være nede på mak- simalt 1,3 mio kr. alene af ovenstående få eksempler ses det, at gældbogen som minimum er for høj med ca. 8 mio kr. det fastholdes derfor, at samtlige krav er uprøvede og burde efterprøves, såfremt størrel- sen af kravene skal lægges til grund af retten ved vurderingen efter

§ 157og § 158.

det bemærkes i øvrigt, at kreditorerne er blevet mindre i løbet af 2016, hvilket netop taler for forsvarlig forretningsførelse. bankforhold kurator anfører selv vedrørende bankforhold, at der ved gennemgangen af selskabets bankkonti er konstateret en lang række indbetalinger. det ses herved, at selskabets ledel- se har dirigeret beløbene korrekt ind på selskabets konto, hvilket i sig selv taler imod konkurskarantæne. moms, a-skatter og am-bidrag den relevante periode for bedømmelsen af sagen, jf.

§ 157, stk.

1 er såle- des

november 2015 (jf. ordlyden “senere” end 1 år før fristdagen) og frem til konkurs- dekret den
januar
det fremgår af skattekontoen (…), at første dato der fremgår efter den
november 2015 er saldoen minus dkk 1.344.241,31 og i øvrigt nedbragt som konsekvens af en indbeta- ling på dkk 100.
på seneste tidspunkt (…) før konkursdekretet kan vi ud for datoen 31.12.2016 se at saldoen er minus dkk 1.591.
det ses således, at der kun har været en forholdsvis lille stigning på skattekontoen. den lille stigning til dkk 1.591.259 skyldes udelukkende, at den negative moms for no- vember og december ikke indgår i skats opgørelse. selskabets moms har i hele perioden været negativ, (…). hvis det lægges til grund, at disse som momsen for oktober ville væ- re i et niveau af minus dkk 300.000 per måned, så svarer det til, at nettogælden reelt var i et niveau af knap dkk 1 mio, og dermed mindre end 1 år før fristdagen. skat har med andre ord ikke været anvendt som sådan som likviditetskilde. - 37 - det fremhæves også, at der så sent som september 2016 sidste gang blev indbetalt skyldi- ge a-skatter og am-bidrag med dkk 378.734, mens dekret blev afsagt afsagt den
janu- ar
der er således løbende betalt til skat stort set til det sidste. det taler i sig selv imod konkurskarantæne. årsagen til likviditeten til indbetalingen af skat den
september 2016 var, at selskabet modtog et lån fra ejerne på i alt dkk 1 mio. det er det lån som kurator påstår ikke blev indbetalt, jf. nærmere herom nedenfor. i den forbindelse henvises til, at konkurskarantæne kun kan pålægges for adfærd inden for den omfattede periode på 1 år før fristdagen og frem til dekretdagen. der har således været betalinger af indeholdte a-skatter og am-bidrag bortset fra i en kort periode på 3 måneder inden konkursens indtræden, hvilket ikke er groft uforsvarlig forretningsførelse, og ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkurskarantæne jf. be- tænkning 2011 nr. 1525 om konkurskarantæne, punkt 96-97: “heri ligger også, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring og angivelse af moms eller a- skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling.” desuden skal det bemærkes, at selskabet havde en række problemer med bogholderiet afledt af en medarbejders stress og efterfølgende opsigelse, samt opsigelse af en netop nyansat bogholder. dette gav i den sidste korte periode før konkursen udfordringer med at indberette moms og a-skatter rettidigt. der fremlægges (…) mails fra juni 2017, herunder hvor sagsøgte er i dialog med tidligere bogholder person 1 . dette understøtter, at der var dialog med skat, og man lænede sig således ikke blot tilbage og lod gælden vokse. samt mails som er e-mail af
septem- ber 2016 fra sagsøgte til retten i lyngby. her gør sagsøgte netop opmærksom på udfor- dringerne. dette skete samtidig med en flytning (i september) fra by 1 til københavn, hvilket vanskeliggjorde rekrutteringen af en ny medarbejder. gælden til skattemyndighederne var ca. 1,75 mio kr., da den var på sit højeste (januar 2016). på dette tidspunkt tog sagsøgte initiativ til at kontakte skattemyndigheder- ne. dette med henblik på at indgå en aftale om en kontrolleret afvikling af denne gæld. selskabets bogholder, person 1 , talte som anført med skattemyndighederne og satte dem ind i situationen. - 38 - samtidig forklarede hun, at selskabet løbende - p.g.a. den på dette tidspunkt nu næsten stoppede danske indsamling - ville foretage negative momsindberetninger. skat nævnte her en række problemer med inddrivelsessystemet, samt accepterede bog- holderens forslag om, at skattegælden ville blive afviklet løbende via de negative moms- indberetninger. denne mundtlige aftale blev lavet af selskabets daværende bogholder, person 1 , der som anført vil blive indkaldt som vidne for at bekræfte dette. det bemærkes yderligere, at der med lånet på 1 mio. kr. fra de bagvedliggende aktionæ- rer var mulighed for at lave en ekstraordinær betaling, og dermed at nedbringe gælden helt ned til ca. 0,5 mio kr. pr
september 2016 (3 måneder før selskabets konkurs). som nævnt er skats reelle krav mod konkursboet på maksimalt 1,3 mio. kr., og således både mindre end 2 år tidligere samt mindre end, da aftalen med skat blev indgået. det bemærkes at selskabet opfyldte denne aftale. i.f.t skat har sagsøgte således i de to år, der ligger forud for selskabets konkurs indgået aftale med skat om gældens afvikling, sikret aftalens overholdelse, samt ved ekstraordinære lån fra aktionærerne nedbragt gælden yderligere. ud over den manglende hensyntagen til moms for november og december, så er det rej- ste krav fra skat på 3,1 mio. inklusiv dkk 1,5 mio. fra en norsk aktivitet, som selskabet har bestridt over for de norske myndigheder, jf. sagsøgerens processkrift side
kurator har opfordret til, at der fremlægges en klage eller anden dokumentation for, at der er klaget til de norske skattemyndigheder i relation til de norske skattemyndigheders krav mod selskabet for manglende momsbetalinger for årene 2013, 2014 og 2015, hvilket kurator oplyser har udløst et krav på dkk 1.464.
kravet relaterer sig til det komplicerede reverse charging momsafregningssystem, som utallige gange har været diskuteret med de norske skattemyndigheder af chefen for det norske søsterselskab (som stod for al kontakt med de lokale myndigheder) for at komme til bunds i opkrævningerne fra de norske skattemyndigheder. disse samtaler er foregået personligt ved møde eller på telefon. tvisten drejer sig basalt om, hvorvidt der skal betales moms ved midlertidig indførsel af materiel, som f.eks. en gipsknuser, der senere eksporteres ud igen, hvilket ikke er selska- bets opfattelse. kravet vedrører specifikt bl.a. selskabets tidligere store gipsknuser, der midlertidigt blev indført til norge på et tidspunkt, som så affødte det pågældende momskrav. i forhold til gælden relateret til dansk moms og skat havde selskabet igennem en længere periode forud for konkursen været præget af stram likviditet (bl.a. afledt af den faldende mængde i danmark), og havde derfor opbygget en gæld til skat. - 39 - der blev foretaget en række tiltag løbende for at rette op på likviditetssituationen, hvoraf størstedelen dog viste sig ikke at få den forventede positive betydning. aktivoverdragelsen det er korrekt, at den
januar 2017 indgik sagsøgte på vegne af selskabet og virksomhed aps 3 en aftale, hvorefter virksomhed aps 3 erhvervede aktiver, aktiviteter og medarbejdere i selskabet (…). dette skal imidlertid ses i sammenhæng med, at køberen overtog medarbejderforpligtel- ser, skønsmæssigt ansat til 500.000 kr. det bemærkes, at disse i tilfælde af en konkurs ville have fortrinsstilling efter

§ 95. dertil kommer, at der ikke var fysiske aktiver omfattet af overdragelsen.

der var således “kun” tale om domænenavne og immaterielle rettigheder. disse har i konkursrealisationssammenhæng en meget lav værdi i praksis. dertil kommer, at de immaterielle rettigheder i forvejen var stillet til sikkerhed for mo- derselskabet, og derfor ikke kunne sælges til tredjeparter. til dokumentation for den stillede sikkerhed fremlægges (…) gældsbrev, ejerpantebrev og personbogsattest hvoraf fremgår, at virksomhed a/s 3 (…) har modtaget pant i europæiske patent nr. ep patentnr. (…). hverken skat eller andre har derfor lidt et tab ved denne transaktion. tværtimod. moderselskabet var også indstillet på at overtage leasingaftalen på en stor gipsknuser, hvorved gælden blev reduceret yderligere i et niveau af dkk 3 mio, og i tillæg overtog moderselskabet andre leasingforpligtelser i niveau dkk 7 mio og moderselskabet var indstillet på at overtage medarbejderforpligtelserne. dermed blev selskabet i alt aflastet for gæld i niveau dkk 10 mio., ligesom der blev sik- ret fortsat beskæftigelse til 15 medarbejdere. med andre ord: uden dette ville gælden i selskabet have været minimum dkk 10 mio. større. de leasingforpligtelser som v.aps 3 overtog i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen var overordnet sådan: stor gipsaffaldsknuser fra 2007 dkk 3 mio. 2 anlæg til behandling af den papirrestfraktion på 10%, der opstår i forbindelse med be- handling af gipsaffald (90% af gipsaffaldet bliver til gipspulver, 10% til en papirrestfrak- tion), herunder: - 40 - - papir renseanlæg dkk 2 mio. - papirfiberiseringsanlæg (til at lave papirfibre) dkk 3 mio - et yderligere anlæg til at lave pellets af det rensede papir dkk 1 mio. - over 100 affaldscontainere i sverige og norge dkk 1 mio. i alt blev boet dermed frigjort for forpligtelser i niveau dkk 10 mio i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. gipsknuser det fremgår af faktura fra den 4. januar 2017, at virksomhed aps 3 (v.aps.3) ( v.aps3) købte en sm knuser for 1.000.000 kr. inkl. moms (…). kurator omtaler købet som fiktivt, men købesummen er betalt. dette i form af et lån til moderselskabet v.aps3 fra ejerne, hvor lånet efterfølgende er lånt videre fra v.aps3 til det konkursramte selskab, jf. låneaftale mellem v.a/s2 ogv.aps3 . låneaftalerne fremlægges samlet som bilag d. bemærk at person 3 i fremsendelsesmailen (bilag d, side 1) anfører at “pengene er over- ført d.d.!” det fremhæves, at generelt for alle 4 låneaftaler er, at låneaftalerne anviser, at lånebeløbet når det kaldes skal indbetales på bankkonto i nordea kontonr. , som præcis var v.a/s2's konto i nordea. i praksis er det sket sådan, at moderselskabet bad selskabets ejere om et lån på dkk 1 mio., hvor hvert tilsagn skulle betales fra de enkelte til det konkursramte selskabs bank- konto. beløbet fremgår i fire indbetalinger fra hver af ejerne i forhold til deres indbyrdes ejeran- del i holdingselskabet v.aps3 , jf. kontoudtog fra nordea (…). se i bilag d betalingsregistreringerne den 26. september 2016 med dkk 122.500,00, 28. september 2016 med dkk 175.000,00 og dkk 305.800,00 og endelig den 29. september 2016 med dkk 200.000,00 samt dkk 196.700,00 i alt dkk 1.000.000,00. (…) indbetalingerne svarer samlet nøjagtigt til lånets hovedstol på dkk 1.000.000,00. det fremgår explicit af de til kurator fremsendte kontoudtog fra nordea bank, at de i lå- neaftalen, som boet er i besiddelse af, anførte långivere er identiske med indbetalerne i henhold til kontoudtoget. forholdet ses således fuldt ud dokumenteret, jf. også brev af 1. maj 2017 fra advokat mar- tin hector, (…). - 41 - der er således foretaget effektiv betaling, og ikke betaling med “et fiktivt beløb” som an- ført af kurator. det er i øvrigt uklart for sagsøgte hvad kurator mener med “et fiktivt beløb”, jf. også at disse indbetalinger blandt andet blev anvendt til betaling af skat, jf. herom. ved at stille disse lån til rådighed har ejerne arbejdet i retning af at finansiere selskabet uden at være forpligtet dertil. ejerne har med et ligefremt udtryk selv haft hænderne på kogepladen. dette forstærkes ved, at gipsknuseren oprindeligt var pantsat til fordel for danske bank. til dokumentation herfor fremlægges (…) udskrift fra tinglysningssystemet i form af per- sonbogsattest samt gældsbrev og , hvoraf fremgår at selskabet tidligere havde udstedt et ejerpantebrev, som efterfølgende blev håndpantsat til danske bank. i forbindelsen med at holdingselskabet v.aps 3 ) indfriede selskabets gæld til danske bank for nogle år siden, så overtog v.aps 3 ejerpantebrevet. pointen er således, at gipsknuseren var pantsat, og derfor ikke kunne overdrages til tredjemand uden at der ville opstå vanhjemmel. boet har der- for ikke lidt tab. det bemærkes, at da retssag nummer to tabes (…), da har selskabet ikke andre lånemu- ligheder end ejerne. konsekvensen af de tabte sager var, at selskabet ikke ville få de store forventede indtæg- ter på op til dkk 10 mio samt at selskabet skulle dække dels omkostninger til egen advo- kat, samt omkostninger til modpartens advokat, som i sidste ende som en ydre omstæn- dighed førte til konkursen. for at have den nødvendige likviditet til at betale trængende kreditorer (herunder skat jf. tidligere) samt få tid til at lave en holdbar plan for fremtiden, herunder forsøge at sælge dels aktiviteterne i danmark, dels de samlede aktiviteter var der behov for lånet. aktio- nærerne stillede dette, men naturligvis kun mod sikkerhed. sikkerheden blev stillet i form af den lille sm knuser (unit 200), som var eneste ikke be- lånte reelle aktiv i selskabet. da det ikke lykkedes at lave en holdbar plan, og ej heller at sælge hverken de danske ak- tiviteter separat eller de samlede aktiviteter, samtidig med at kreditorerne pressede på for umiddelbare betalinger indtrådte konkursen, men først sent var alle muligheder udtøm- te. de 4 bagvedliggende ejere (bag moderselskabet), der foretog de endeligt nu af sagsøger korrekt konstaterede indbetalinger til selskabet i perioden 26.-29. september 2016 (…), havde (…) alle indgået en låneaftale med moderselskabet, virksomhed aps 3 ( cvr nr. 2 ) som debitor og de 4 bagvedliggende ejere som kreditor(er). det fremgår specifikt af alle 4 låneaftaler, at långiver/kreditor (de 4 bagvedliggende ejere) skulle indbetale låneprovenuet direkte til reg.nr. , kontonummer , som er identisk med selskabets nordea-konto. - 42 - moderselskabet (debitor i ovenstående 4 aftaler) bad om at få adgang til midlerne på denne måde for at spare tid, idet moderselskabet (…) samtidig med opnåelsen af lånene fra sine ejere (de 4 bagvedliggende ejere), som kreditor havde indgået en låneaftale med sit datterselskab, selskabet (som debitor), (…), hvor unit 200/mobilt gips genanvendel- sesanlæg stilles til sikkerhed som pant. derfor indbetalte de 4 bagvedliggende ejere direkte (og uden at betalingerne først tilgik moderselskabet) til selskabet, men det skete på vegne af virksomhed aps 3 , med hvem de 4 ejere havde en låneaftale, og som følge af at virksomhed aps 3 på samme tid havde givet et lån til selskabet, hvor moderselskabet fik pant i anlægget. det var dette pant, der blev kaldt pr. email den 4. januar, (…), og da selskabet ikke havde indfriet lånet til moderselskabet, virksomhed aps 3 overtog moderselskabet pantet. jf. i øvrigt bilag j, hvor min klient sender e-mail med aftalerne ud til de 4 bagvedliggende ejere, så blev samtlige låneaftaler indgået samtidigt, både mellem moderselskabet og dets 4 ejere og mellem moderselskabet og selskabet. af samme e-mail fremgik også forsiden af den fjerde låneaftale som sagsøger manglede, men som nu også er medtaget i bilag j. for fuldstændighedens skyld kan det oplyses, at omtalte virksomhed a/s 7 , som en af indbetalerne til selskabet, er 100% ejer af virksomhed a/s 3 . virksomhed a/s 3 virk og virksomhed a/s 7 indgik låneaftale svarende til indbetalingen til selskabet, so hvor virksomhed a/s 3 bad virksomhed a/s 7 betale låneprovenuet i hen- mh hold til den låneaftale virksomhed a/s 3 havde indgået med virksomhed aps 3 ed . a/s 3 hertil skal også anføres, at sagsøgte var fuldt bekendt med, at gips knuser såvel på pantsætningstidspunktet, som på overdragelsestidspunktet og endda i hele den mellemliggende periode, ikke havde befundet sig i danmark, og dermed reelt ikke var i selskabets kontrol, men derimod i moderselskabets kontrol. det var sagsøgte , der - som øverste chef i koncernen og direktør i moderselskabet - alene beslutte- de alle flytninger af gips knuseren og dermed havde kontrollen med, hvor gips knuseren befandt sig. sagsøgte havde yderligere forespurgt såvel selskabets revisor , som selskabets advokat, martin hector, om denne effektive håndpantsætning var tilstrækkeligt til at sikre pantet. her fik sagsøgte oplyst, at håndpantsætning var én af måderne, som pantet kunne sikres på (ikke den eneste). moderselskabet havde derfor reelt sikret sit pant allerede, som sagsøgte så det og følte derfor ikke, at der var behov for på yderligere måde at sikre moderselskabets pant. dette var selvsagt også sket, hvis vurderingen havde været, at det var nødvendigt, idet parterne jo arbejdede sammen om lånet med pantet som sikkerhed. der var således intet til hindrer for en yderligere sikring, men det blev ikke opfattet som nødvendigt, hvorfor sådan ikke blev foretaget. - 43 - idet sagsøgte siden har erfaret, at sagsøger/kurator stiller tvivl om, at denne håndpantsætninng var sikringsakt nok, gøres det i forhold til en § 157-vurdering gæl- dende, at det går ud over en direktørs ansvarsområde at være decideret ekspert i pante- ret. som yderligere dokumentation for, at det åbenbart endda ifølge sagsøger selv ikke er så enkelt at afgøre om en håndpantsætning og sammenhængende sikringsakt er tilstrække- lig for at sikre pantets gyldighed henvises til sagsøgers seneste processkrift af 26. oktober 2017 i en sag mod moderselskabet, med stort set samme materielle indhold som denne sag, hvor sagsøger anfører følgende om pantsætningsforholdene: “det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt sikringsakten tinglysning skal iagttages for at overdragelser ved subrogation skal have gyldighed over for et konkursbo, ikke ses udtømmende behandlet i retspraksis eller teori.” samt: “ligeledes er der i teorien og i retspraksis ikke taget stilling til, hvornår en indbetaling skal karakteriseres som egentlig subrogation. nærmere bestemt er der usikkerhed om, under hvilke omstændigheder subrogation indtræder ved cessio legis over for de situationer, hvor der er tale om en almindelig overdragelse, hvorved der opstår et selvstændigt retsforhold mellem den indfriende part og den indfriede parts debitor, såkaldt novation. afslutningsvis er der ikke i litteratur eller retspraksis taget nærmere stilling til, hvilket skyldforhold der i givet fald er sikret ved det pant, der gav sikkerhed for hovedfordringen, og som transporthaver umiddelbart indtræder i ved subrogation, herunder om sikkerheden alene relaterer sig til regresfordringen eller om fremtidige skyldforhold også (kan) omfattes. på denne baggrund er det konkursboets opfattelse, at retten bør sættes af tre dommere til kollegial behandling, idet sagen er af principiel karakter, og idet sagen frembyder særlig omfattende retlige spørgsmål, § 12, stk. 3, nr. 1 og 3.” hele denne uenighed om pantsætningens gyldighed, samt specielt det ovenfor anførte af sagsøger viser meget tydeligt, at selv meget lærde jurister har forskellige syn på, under hvilke betingelser pantsætning og sikringsakt er gyldige. derfor er det i forhold til en ka- rantænevurdering forhold, som ligger langt uden for en direktørs ansvar at kunne afgøre. i øvrigt bør det selvsagt tages i betragtning, at der intet var til hinder for, at pantet var blevet tinglyst. dette blev bare ikke opfattet som nødvendigt. virksomhedsoverdragelse - medarbejderforpligtelser sagsøger nægter at anerkende, at de samlede medarbejderforpligtelser udgjorde 500.000 kr., og henviser til at beløbet i henhold til regnskabet er 437.073 kr. dette er også det korrekte beløb per 30. juni 2016, men ikke per 7. januar 2017. - 44 - sagsøger er bekendt med, at der siden er ansat nye medarbejdere. sagsøger har adgang til alle lønudbetalinger, og der skal hensættes feriepenge til disse, men det har selskabet gjort én gang årligt i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. havde det været gjort pr 31. december f.eks. var beløbet blevet i niveauet mindst 500.000 kr. sagsøger påstår yderligere, at teksten, der fremgår af bilag 1.1 (

b)vedrørende de over- tagne aktiviteter og aktiver, skal forstås således, at der er overdraget fysiske aktiver. tek- sten lyder: “alle øvrige driftsaktiver, der benyttes til med genanvendelse (pulverisering) af gipsaffald og genanvendelse af gipspapir og befinder sig udenfor danmark, uanset om de fremgår af sælgers anlægskartotek”. teksten, som sagsøgte har forfattet, henviser til lejet udstyr, lastbiler, kabler etc, men altså ikke aktiver, der var ejet af selskabet. de reelt overtagne aktiver var derfor kun immaterielle aktiver, som tidligere hævdet (samt brugt kontorinventar m.m., som var af meget begrænset værdi hvis overhovedet nogen). her er navnlig patentet vigtigt, idet der var tale om en dokumenteret og registreret ret- tighed. her er det helt afgørende at bemærke, at dette pantet ikke kunne sælges til tredjepart, fordi der var pant i det til ejerne. det fremgår også explicit af overdragelsesaftalens punkt 2.3, der lyder: “yderligere skal fratrækkes det af køber tilgodehavende beløb på ca. 1 mio kr., som kunne konstateres i regnskabet per 30/6/2016, hvor det bemærkes, at immateriel rettighederne hos sælger (selskabet) ligger som sikkerhed herfor for købers anpartshavere, som respekterer overdragelsen mod at sikkerheden videreføres af køber” yderligere kan det oplyses, at det var sagsøgte , der besluttede værdiansæt- telsen på 1 mio kr. selskabets revisor og advokat argumenterede med, at værdien skulle sættes til dkk 0 som resultat af, at det ikke var lykkedes at sælge hverken den danske eller internationale del af aktiviteten (som immaterielrettighederne også vedrørte), samt ovennævnte pant- sætningsforhold. således har sagsøgte også i skifteretten oplyst, at selskabets immaterielle ret- tigheder, som tidligere har været vurderet til 10.000.000 kr. nu reelt var uden værdi. desuagtet mente sagsøgte fra selskabets side i forbindelse med virksom- hedsoverdragelsen, at der måtte fastsættes en positiv værdi, ud fra den betragtning at selskabet aldrig ville lave aftale om at sælge noget uden at få en værdi for det. m.a.o. selv sagsøgte var reelt i tvivl, om hvilken værdi det overdragne burde medtages til i aftalen. på den ene side burde det medtages til dkk 0. på den anden side burde det have en positiv værdi. - 45 - som følge af pantsætningsforholdet jf. punkt 2.3 i aftalen var tvivlen om, hvad det over- tagne havde af værdi dog noget teoretisk af natur, idet immaterielrettighederne alligevel ikke ville kunne sælges til andre, end indenfor ejerkredsen, og dermed reelt ikke ville kunne indbringe nye likvider. sagsøgte valgte derfor at sætte værdien til 1,0 mio kr, men under fuld hen- syntagen til, at der alligevel ikke ville komme nogen likvider ud af det p.g.a. gælden til moderselskabet, og den sammenhængende pantsætning (jf. punkt 2.3 i aftalen) og de overtagne medarbejderforpligtelser vedrørende feriepenge (jf. punkt 2.2 i aftalen). derfor blev det også meget klart i aftalens punkt 2.5 præciseret, at der ikke ville ske no- gen betaling, d.v.s. der ville ikke være noget vederlag. uanset hvad man måtte have værdisat det overtagne til (under 1 mio
kr)ville samme si- tuation have været gældende. der ville ikke kunne komme nye likvider ud af det, og det overtagne kunne ikke sælges til anden side. sagsøgte anså det derfor for uproblematisk at sætte værdien til 1,0 mio kr, selvom den reelle værdi givet var lavere, idet sagsøgte ikke ønskede senere at blive beskyldt for at have foræret sel- skabets værdier væk. kreditorerne har således ikke lidt et tab, idet de aldrig har kunnet vinde noget på et salg til tredjemand, fordi et sådant kun kunne ske med ejernes accept, hvilket ville kræve ind- frielse af gælden dertil. til gengæld betød aftalen, at ejerne var interesseret i også at videreføre en lang række af leasingaftalerne, og dermed at selskabet kunne blive lettet for ca. 10 mio kr i gæld, og dette forhold anså sagsøgte som meget afgørende for selskabet. ydre omstændigheder - herunder om selskabets konkurrencesituation hen imod ultimo 2015 og ind i 2016 blev der på brancheniveau konstateret en række svindeltilfælde i branchen generelt, ligesom der opstod manglende politisk vilje til at ændre dette og manglende opbakning fra gips-fabrikkerne til at sikre ordentlig genan- vendelse. i forhold til dette skal det i øvrigt bemærkes, at selskabet bl.a. indsamlede og behandlede gipsaffald i danmark. det var alene denne aktivitet der blev stoppet p.g.a. det omfatten- de snyderi/omgåelse af affaldslovgivningen på det danske marked, herunder ulovlig ek- sport til billig deponering i udlandet og udspredning af gipsaffald på marker i sønderjyl- land. det betød, at selskabet blev udkonkurreret på ulovligt grundlag mht. indsamling i dan- mark. selskabet gjorde løbende store bestræbelser på at formå myndighederne til at håndhæve lovgivningen, men forgæves. dette er også en klassisk ydre omstændighed. men selskabet og dets ansatte behandlede også gipsaffald i blandt andet det øvrige nor- den og holland mod en betaling per ton fra søsterselskaberne. - 46 - denne aktivitet fortsatte, og derfor var det ikke forkert at aflægge årsrapport som going concern. det var således ydre omstændigheder i danmark som ledte til selskabet økonomiske problemer. sådanne ydre omstændigheder fritager for konkurskarantæne, jf. f.eks. be- tænkning om konkurskarantæne afgivet af konkursrådet som betænkning nr. 1525 i kø- benhavn 2011, side 14. disse ydre omstændigheder medførte, at selskabet måtte standse driftsaktiviteten i dan- mark, der havde udviklet sig tabsgivende. dette modsat tidligere, hvor det var en god forretning. herefter fortsatte selskabet alene med sin aktivitet med at behandle gipsaffald i udlandet. udsigten til indtægterne herfra samt udsigt til erstatningskrav som følge af andres for- kerte håndtering af udbudsreglerne gjorde, at ledelsen vurderede at selskabet skulle fort- sætte, og at selskabet i øvrigt i perioden nedbragt skattegælden. dette vil blive uddybet ved partsforklaring, herunder hvorfor sagerne blev tabt i lands- retten i sommeren 2016, herunder den som forudgående var blevet vundet i byretten. (…) sagsøger/kurator hævder, at selskabet ikke blev udsat for ulovlig konkurrence, idet sagsøger hævder, at politiet i sagen mod selskabets konkurrent, virksomhed a/s 5 , om ulovlig eksport af gipsaffald til deponering i tyskland anførte som begrundelse for at indstille efterforskningen, “at der ikke var en rimelig formodning om, at virksomhed a/s 5 havde begået noget strafbart”. det bemærkes at politiets vurdering alene angår det strafferetlige. der henvises til bilag 19. her anføres det, at vurderingen er, at politiet finder, at der ikke er de nødvendige beviser i sagen til, at en domstol vil finde virksomhed a/s 5 skyldig. polities indstilling af efterforskningen skyldes altså beviset stilling i sagen, idet repræsen- tanterne for virksomhed a/s 5 behændigt havde undgået at være i ond tro ved at hævde, at de troede, at gipsaffaldet blev nyttiggjort (selvom den tyske modtagers direktør havde oplyst, at repræsentanterne selv ofte var tilstede i tyskland og havde observeret, hvad der skete med affaldet, som ikke var nyttiggørelse, samt havde kunnet konstatere, at modtageren ikke havde noget genanvendelsesanlæg). sagsøger undlader også at nævne, at politiet slår fast, at gipsaffaldet de facto blev depo- neret i tyskland! det er ulovligt i henhold til dansk miljølovgivning at eksportere til de- ponering, når der findes danske genanvendelses- og deponeringsløsninger (ellers kunne hele den danske skat på deponering jo også undviges på denne måde). politiet anfører således, jf. bilag 19, følgende: “det forhold, at en stor andel af gipsaffaldet rent faktisk bliver kørt på deponi”. - 47 - m.a.o. understøtter bilag 19 det af selskabet og sagsøgte hævdede, nemlig at gipsaffald fra danmark, der in casu virksomhed a/s 5 svarer til 40% af al gipsaffald i danmark p.a., er blevet deponeret ulovligt i tyskland. da deponering i tyskland er ulovlig og kan ske til en omkostning på under 200 kr. pr tons, og uden betaling af hverken tysk deponi skat/afgift (findes ikke) eller tilsvarende dansk, blev grundlaget for min klients genanvendelsesforretning i danmark reelt taget væk, specielt når åbenlyse overtrædelser som i ovennævnte tilfælde kunne finde sted uden repressalier for de ansvarlige virksomheder. virksomhed a/s 5 sparede ifølge min klient således alene i dansk deponi skat/afgift 5 mio. kr., men det var der åbenbart ingen, der ville forfølge. selskabets lovlige genanvendelsesforretning i danmark (som lovlige dansk deponerings løsninger) fordrede en betaling på 3-5 gange omkostningen i tyskland (ca. 700-1.000 kr pr tons) for at fungere økonomisk. da der yderligere i 2015 skete et regeringsskifte, der hurtigt medførte, at de planer som tidligere miljøminister havde arbejdet med (der ville indebære tvungen lov- krav om, at gipsaffald fra danmark skulle behandles præcis på den måde, som selskabet gjorde) blev skrottet, var grundlaget for den danske forretning væk, hvorfor indsamling af gipsaffald i danmark blev stoppet midt 2016. selskabet havde tidligere haft en omsætning på over 10 mio. kr på denne aktivitet, og havde en rimelig indtjening på denne forretning. denne konkurrencesituation var helt anderledes end den konkurrencesituation, der hav- de været i 2010/11. her oplyser min klient, at selvsamme virksomhed a/s 5 , som er danmarks største anonymiseret, forestod eksport af gipsaffald til såkaldte salt horste (kali haldes) i tysk- land, under dække af at der var tale om nyttiggørelse (eksport til nyttiggørel- se/genanvendelse er lovligt, modsat eksport til deponering). anonymiseret havde inden dette begyndte at forekomme en markedsandel, der oversteg 50% og en omsætning i danmark på ca. 25 mio kr. aktiviteten i danmark var på dette tidspunkt meget stærkt overskudsgivende, således at de penge der blev tjent i danmark også kunne finansiere andre lande, herunder england. som følge af virksomhed a/s 5's aktivitet, og den påståede nyttiggørelse på salt horstene i tyskland, valgte mange kommuner at satse på denne billigere løsning og selskabets om- sætning droppede som konsekvens heraf fra de omtalte ca. 25 mio kr ned til de omtalte ca. 10 mio kr. hermed mistede selskabet den flotte indtjening på aktiviteten i danmark, der havde mu- liggjort, at selskabet også kunne finansiere diverse udenlandske aktiviteter, men selska- bet tjente vel at mærke stadig penge på aktiviteten i danmark. - 48 - selskabet kæmpede tilbage startende i 2010 en kamp med at sikre, at den påståede nyt- tiggørelse på salt horstene blev stoppet, fordi selskabet efter egne undersøgelser havde konstateret, at der reelt var tale om en miljøuforsvarlig deponering uden formål og der- med ulovlig eksport. som lille virksomhed havde selskabet dog store problemer med at overbevise omverden, og ikke mindst myndighederne, om hvad der foregik. dette specielt fordi den meget stør- re virksomhed, virksomhed a/s 5 , med en omsætning på ca. 2 mia. kr og leverancer til nærmest alle landets kommuner, tillige for at dække over hvad der reelt foregik, havde udgivet en brochure (…), hvori det kunne læses, at det danske gipsaffald erstattede jom- fruelig gips, og dermed var nyttiggørelse, hvad der jf. ovenstående de facto ikke var til- fældet. det tog derfor lang tid at få myndighederne til at skride ind, også fordi virksomhed a/s 5 , når de blev stoppet af de danske myndigheder med at sende gipsaffaldet til en tysk del- stat, bare fortsatte med at gøre det til en anden tysk delstat, hvor der endnu ikke var kommet et forbud fra myndighederne. som dokumentation for dette vedlægges bilag o fra 2011 og bilag p fra 2010, der viser, hvorledes miljøstyrelsen skrider ind overfor eksport af gipsaffald først til den ene tyske delstat, og derefter den næste. sammenfattende er det således min klients opfattelse, at virksomhed a/s 5 løbende har undergravet selskabets danske forretning, men måden det er foregået på, og konsekven- sen, har været markant anderledes. først ved at eksportere til salt horste i tyskland startende i 2010/11 og fremefter, og der- efter da myndighederne endelig skred ind og eksplicit gjorde denne aktivitet ulovlig, ved direkte at have deponeret dansk gipsaffald i tyskland som skete i de sidste år op til sel- skabets konkurs. mens det første “blot” havde medført at store dele af forretningen og indtjeningen var forsvundet, således at selskabet ikke på samme vis længere havde en så stor indtjening, medførte det sidste kombineret med en ændret regering i 2015, at hele grundlaget for sel- skabets aktivitet i danmark forsvandt. der var derfor i særdeleshed tale om en ny og ydre omstændighed, der havde ændret sig, som sagsøgte også hele tiden har redegjort for. dette er i øvrigt understøttet ved, at de 4 bagvedliggende ejere i perioden fra 2012 fortsat har troet på virksomheden og har indskudt millioner i koncernen for at støtte og sikre genanvendelsesforretningen. desto mere beklageligt er det, at selskabet, der havde vun- det utallige priser i danmark for sin genanvendelsesaktivitet, reelt endeligt blev udkon- kurreret af konkurrerende virksomheds ulovlige aktiviteter. andre forhold som taler imod konkurskarantæne det fremgår (…), at selskabet er stiftet tilbage i 2006. selskabet var altså aktivt i cirka 10 år - 49 - før det gik konkurs. der er således ikke tale om et selskab, som er oprettet med henblik på kortvarigt at mis- bruge fordelene ved at drive virksomhed i kapitalselskabsform. det taler i sig selv imod konkurskarantæne. bevisbyrden for at driften skulle være fortsat efter det såkaldte håbløshedstidspunkt på- hvilet kurator, og den er ikke løftet. kurator har været opfordret til at dokumentere præcis hvornår dette tidspunkt efter ku- rators opfattelse indtrådte. derfor er det forkert, når kurator anfører, at selskabet havde indstillet driften. den ind- stillede drift var alene indsamlingen og behandlingen i danmark. tidligere konkurser kurator/sagsøger påstår, at sagsøgte tidligere i 2011 har været involveret i en konkurs i et selskab med samme formål og samme begrundelse, som i denne sag. det fører for vidt detaljeret at redegøre for sagen, og dens manglende relevans i.f.t. denne sag, men det følger allerede af det ovenfor anførte, om selskabets konkurrencesituation og indtjening, at begrundelsen ikke var den samme, mens det er korrekt, at sagsøgte var involveret i konkursen. der henvises til bilag r, hvor dette selskabs gældbog fremgår. her blev der anmeldt krav på samlet ca. 6 mio. kr. (dog ikke noget fra skat), hvoraf ca. 2 mio. kr. vedrørte en leaset gipsknuser, og 3,5 mio. kr. leasede containere fra tyskland. for disse leasede aktivers vedkommende blev der efterfølgende indgået nye leasingafta- ler uden tab for kreditorerne bl.a. med selskabet i nuværende sag, hvorfor der reelt ikke blev påført kreditorerne et tab. for de resterende ca. 0,9 mio kr er der tale om af boet uprøvede krav rejst mod konkurs- boet, som selskabet tidligere havde afvist, idet de bl. a. vedrørte fejlbehæftet leveret ud- styr og for meget opkrævet for behandling af papirrester. derfor var der heller ingen kreditorer, der ønskede at betale den udnævnte kurator for at forfølge de påståede tab. der var nemlig ingen tab. konkursen i selskabet (der var modervirksomhed) var nødvendiggjort af føromtalte re- duktion i indtjeningen i danmark i 2010/11 i sammenhæng med, at selskabet havde afgi- vet visse garantier om en bestemt indsats i england fremover, som der ikke længere var finansiel mulighed for at stille. konkursen havde således intet som sådan at gøre med de danske kreditorer, der heller ikke led noget reelt tab i forbindelse hermed. der var såle- des tale om en omstrukturering afledt af forhold i udlandet. kurator/sagsøger påstår yderligere i forlængelse af ovenstående, at de i 2011 og 2017 fo- retagne virksomhedsoverdragelser følger samme mønster, hvor formålet skulle være at overdrage aktiver til nyt selskab, mens gæld bliver tilbage og dermed påføres kreditorer- - 50 - ne tab. som allerede redegjort for, skyldes omstruktureringen i 2011 helt andre forhold, og kreditorerne led i øvrigt ikke tab. formålet var hverken i 2011 eller i 2017 at påføre nogen tab, men tværtimod. ved at videreføre de sunde aktiviteter, herunder de nødvendige aktiver i denne forbin- delse, blev selskaberne lettet for en stor gældsbyrde og kreditorernes tab blev reduceret, samtidig med at arbejdspladser blev reddet. i 2011 var det muligt helt at undgå tab for kreditorerne. det var det desværre ikke i nærværende sag, men overdragelsen i 2017 har markant reduceret selskabets gæld til kreditorerne. kurator/sagsøger påstår yderligere i forlængelse af ovenstående, at de i 2011 og 2017 fo- retagne virksomhedsoverdragelser følger samme mønster, hvor formålet skulle være at overdrage aktiver til nyt selskab, mens gæld bliver tilbage og dermed påføres kreditorer- ne tab. som allerede redegjort for, skyldes omstruktureringen i 2011 helt andre forhold, og kreditorerne led i øvrigt ikke tab. formålet var hverken i 2011 eller i 2017 at påføre nogen tab, men tværtimod. ved at videreføre de sunde aktiviteter, herunder de nødvendige aktiver i denne forbin- delse, blev selskaberne lettet for en stor gældsbyrde og kreditorernes tab blev reduceret, samtidig med at arbejdspladser blev reddet. i 2011 var det muligt helt at undgå tab for kreditorerne. det var det desværre ikke i nærværende sag, men overdragelsen i 2017 har markant reduceret selskabets gæld til kreditorerne. ikke fortsat drift efter håbløshedstidspunktet trods opfordret hertil undgår kurator/sagsøger at fremkomme med sin vurdering af, hvornår håbløshedstidspunktet indtraf, selvom sagsøger flere steder anfører, at sagsøgte fortsatte driften trods at det tidspunkt var indtrådt. det bemærkes, at det ikke er korrekt, at det at stoppe indsamlingen i danmark var det samme som at selskabet opførte med al aktivitet. sagsøger prøver nu i replikken at advokere for, at det kunne konstateres, at selskabet al- lerede per 30. juni 2016 havde realiseret et meget stort tab. det er korrekt, at dette fremgår af selskabets regnskab for 2015/16, men dette blev først aflagt i januar 2017, hvor det i løbet af efteråret og vinteren 2016 havde kunnet konstate- res, at (
i)selskabet havde tabt de anlagte sager, (
ii)der hverken var myndigheds eller po- litisk vilje eller vilje fra gipsfabrikkerne til at støtte op om gips genanvendelsen, (iii) hverken den danske forretning eller den øvrige forretning var der købere til, hvorfor (iiii) selskabet nødvendigvis måtte nedskrive værdien af sine aktiver herunder ikke mindst værdien af goodwill, immateriel rettigheder etc. alt dette var ikke konstateret 30. juni, men da regnskabet skal være retvisende på offent- liggørelsestidspunket i henhold til lovgivningen, måtte disse aktiver nedskrives i værdi retrospektivt til den 30. juni, hvilket revisor også krævede for at kunne underskrive regn- skabet. - 51 - det var og er fortsat sagsøgtes opfattelse, at håbløshedstidspunktet først indtrådte i janu- ar 2017, og i denne sammenhæng skal det huskes

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.