har følgende ordlyd: ”§ 222 den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år. - 2 - stk.
om samleje med børn under 15 år skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed. det foreslås, at bestemmelsen skal gælde tilsvarende ved anden kønslig omgængelse end samleje (§ 222, jf. §§ 224 og 225). med den foreslåede bestemmelse tilsigtes, at seksuelle overgreb mod børn, når der fo- religger den nævnte form for udnyttelse, skal straffes lige så strengt som voldtægt, selv om det ikke har været nødvendigt at anvende vold eller trusler om vold for at få barnet til at underkaste sig overgrebet. lovforslaget bygger på straffelovrådets udtalelse af april 2008 om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn (herefter kaldet udtalelsen). … 3. lovforslagets udformning … 3.2 straffelovrådet bemærker, at strafferammerne efter
svarer til strafferammerne efter
, men at en række forhold gør en mere generel sidestilling med hensyn til strafværdigheden af de enkelte tilfælde vanskelig. for det første indgår der i sager om
meget forskelligartede omstændigheder, der har betydning for strafudmålingen, idet sagerne bl.a. spænder fra anden kønslig om- gængelse i kæresteforhold (f.eks. gensidig onani mellem en 16-årig dreng og en 14-årig pige) til voksnes længerevarende og meget grove misbrug af små børn. sagerne er end- videre meget forskellige i forhold til misbrugets karakter og varighed, antallet af over- greb, forurettedes alder, antallet af forurettede, eventuel anvendelse af tvang eller pres- sion samt forholdet mellem tiltalte og forurettede, herunder om der f.eks. består et sær- ligt tillids- eller afhængighedsforhold. dernæst må man efter straffelovrådets opfattelse være opmærksom på, at strafudmålin- gen i voldtægtssager (
) og sager om anden kønslig omgængelse end samleje under anvendelse af vold eller trussel om vold (
§§ 224 og 225) i nedadgående retning kan være præget af, at der eventuelt har været en forud- gående kontakt mellem gerningsmand og forurettede, som kunne være optakten til en - 3 - normal (frivillig) seksuel kontakt. dette vil ikke være tilfældet i sager om samleje med et mindre barn (
). omvendt kan visse overgreb mod børn efter straffelovrådets opfattelse efter deres ka- rakter kun i mindre grad sidestilles med overgreb begået ved brug af vold eller trusler om vold, f.eks. hvor krænkelsen består i, at gerningsmanden uden tvang eller trusler og uden forsæt til et videregående seksuelt forhold har overtalt barnet til kortvarigt at be- føle gerningsmandens blottede lem. straffelovrådet finder imidlertid, at der ud fra en vurdering af straffeværdigheden af de krænkelser, der er omfattet af henholdsvis
§§ 224 og 225, kan være grundlag for ved strafudmålingen af sidestille seksuelle overgreb mod mindreårige med voldtægt (mod voksne) i tilfælde, hvor voksnes samleje mv. med børn under 15 år må antages at være opnået ved en udnyttelse af den voksnes fysiske og psy- kiske overlegenhed i forhold til barnet. … straffelovrådet finder, at der som udgangspunkt vil være grundlag for at sidestille sager om samleje med børn (
) med sager om voldtægt mod voksne (straf- felovens § 216), når barnet har været op til 10-11 år. i sådanne sager indebærer foruret- tedes alder således efter rådets opfattelse normalt i sig selv, at f.eks. et vaginalt eller analt samleje med et barn må anses for at være opnået gennem udnyttelse af gernings- mandens fysiske eller psykiske overlegenhed, selv om der ikke er anvendt vold eller trusler herom. efter straffelovrådets opfattelse vil der efter omstændighederne også kunne være grundlag for at sidestille sager om samleje med børn i alderen 12-14 år med sager om voldtægt mod voksne, men i forhold til overgreb mod børn i denne aldersgruppe vil det efter rådets opfattelse i højere grad end ved overgreb mod mindre børn bero på en kon- kret vurdering af sagens samlede omstændigheder, om gerningsmanden kan anses for at have udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed. … 3.5 ved afgørelsen af, om gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk overle- genhed til at skaffe sig samleje (eller anden kønslig omgængelse) med et barn under 15 år, bør der efter straffelovrådets opfattelse navnlig lægges vægt på aldersforskellen mellem gerningsmanden og forurettede, herunder om forurettede er et mindre barn. endvidere bør det bl.a. indgå, om forurettede som følge af en særlig famliemæssig eller anden tilknytning til gerningsmanden har haft vanskeligt ved at sige fra eller på anden måde modsætte sig overgrebet. det bør tillige indgå, om gerningsmanden har opsøgt forurettede og taget initiativ til overgrebet. som anført ovenfor under pkt. 3.2 vil der efter straffelovrådets opfattelse være grundlag for normalt at lægge til grund, at gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed, hvis der er tale om overgreb mod et barn i alderen op til 10-11 år. i så- danne sager indebærer forurettedes alder således normalt i sig selv, at et samleje må an- ses for at være opnået gennem udnyttelse af gerningsmandens fysiske eller psykiske overlegenhed, selv om der ikke er anvendt vold eller trusler herom. denne formodning vil være stærkere, jo yngre barnet er, og jo mere indgribende overgrebet er. - 4 - i forhold til børn i alderen 12-14 år vil det som anført i højere grad end i forhold til mindre børn bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, om ger- ningsmanden kan antages at have udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed. det vil efter straffelovrådets opfattelse f.eks. kunne tale imod, at der har været tale om en sådan udnyttelse, at gerningsmanden er relativt ung og uerfaren, mens forurettede er lige un- der 15 år og eventuelt selv har taget initiativet til den seksuelle handling. der vil også kunne tænkes tilfælde, hvor gerningsmanden er noget ældre end forurettede, men hvor omstændighederne trods den større aldersforskel taler imod at anse et samleje for opnået ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed. det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor et barn, der er lige under 15 år, frivilligt opsøger en 40-årig prostitueret og har samleje med denne. … 3.8. justitsministeriet er enig med straffelovrådet i, at der i en række tilfælde er grund- lag for med hensyn til straffeudmålingen at sidestille sager om samleje med børn under 15 år, jf.
, med sager om voldtægt (mod voksne), jf.
, selv om der ikke er anvendt vold eller trusler om vold som middel til at opnå sam- leje med barnet. har der været tale om voldtægt af et barn, vil straffen være strengere end ved en i øvrigt tilsvarende voldtægt begået mod en voksen. har der ikke været tale om voldtægt, men om udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed uden brug af vold eller trusler, er justitsministeriet enig i, at straffen i sager, der i øvrigt er sammen- lignelige, ikke bør være lavere end ved voldtægt begået mod en voksen. justitsministe- riet kan således tilslutte sig, at den udnyttelse, der har været tale om, sammen med of- rets alder ved strafudmålingen bør ”opveje”, at der ikke er anvendt vold (herunder fast- holdelse) eller trusler om vold. justitsministeriet er også enig i, at sager om anden kønslig omgængelse en samleje med børn under 15 år (§ 222, jf. § 224 eller § 225) under tilsvarende omstændigheder bør sidestilles med sager om anden kønslig omgængelse end samleje begået mod voksne under anvendelse af vold eller trussel om vold (§ 216, jf. § 224 eller § 225). justitsministeriet kan tilslutte sig straffelovrådets forslag om en strafskærpelsesbe- stemmelse i
straffelovrådet anfører, at straffen for et enkelt samleje med et barn i alderen 10-14 år, der er opnået ved udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed, bør ligge på niveau med normalstraffen for et enkelt tilfælde af kontaktvoldtægt mod en voksen, mens straf- fen efter rådets opfattelse bør ligge på niveau med den lidt strengere normalstraf for et enkelt tilfælde af overfaldsvoldtægt, hvis barnet er under 10 år. under hensyn til over- grebets karakter i de omhandlede tilfælde hvor samleje mv. med et barn er opnået ved udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed, og hvor barnet derfor må antages normalt at have særligt svært ved at sige fra over for gerningsmanden, finder justitsmi- nisteriet imidlertid, at straffen for et fuldbyrdet samleje med et barn under 15 år i de på- gældende tilfælde normalt bør ligge på niveau med normalstraffen for overfaldsvold- tægt uanset barnets alder. det forudsættes således med lovforslaget, at straffen for et enkeltstående tilfælde af fuldbyrdet samleje med et barn under 15 år som udgangspunkt bør være omkring 2 år og 6 måneders fængsel, når samlejet er opnået ved udnyttelse af gerningsmandens fysi- - 5 - ske eller psykiske overlegenhed. er der alene tale om forsøg, bør straffen for et enkelt- stående tilfælde normalt ligge fra 1 år og 6 måneders fængsel til 1 år og 9 måneders fængsel, svarende til normalstraffen for et forsøg på overfaldsvoldtægt. er der ikke tale om samleje, men alene om anden kønslig omgængelse end samleje, jf.
og 225, forudsættes straffen for et enkeltstående tilfælde tilsva- rende forhøjet, idet der her som anført af straffelovrådet fortsat bør være en betydelig nuancering i den konkrete strafudmåling. det er væsentligt at fremhæve, at de anførte strafpositioner alene vedrører enkeltstående tilfælde af seksuelle overgreb mod børn, og at straffen som anført af straffelovrådet som hidtil efter omstændighederne vil være langt højere i tilfælde, hvor gerningsman- den har begået flere eller særligt grove forhold, herunder hvor der er tale om mere ved- varende overgreb eller overgreb af særligt krænkende karakter. som anført af straffelovrådet er de angivne strafpositioner alene generelle udgangs- punkter. strafudmålingen i de enkelte sager vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af alle sagens omstændigheder, og de angivne strafpositioner vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der foreligger yderligere skærpende henholdsvis formildende konkrete omstændigheder. … bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … til § 1 … til nr. 2 (§ 222, stk. 3) det foreslås, at der i
3 indsættes en særlig strafudmålingsbestemmelse, som indebærer, at det ved udmå- lingen af straf efter
skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har opnået samlejet ved udnyttelse af en fysisk eller psykisk overle- genhed i forhold til barnet. … hvorvidt gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed vil bero på de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, idet der bl.a. bør lægges vægt på barnets alder og på aldersforskellen mellem gerningsmanden og forurettede. endvidere bør det bl.a. indgå, om forurettede som følge af en særlig familiemæssig eller anden tilknytning til gerningsmanden har haft vanskeligt ved at sige fra eller på anden måde modsætte sig overgrebet. det bør tillige indgå, om gerningsmanden har opsøgt forurettede og taget initiativ til overgrebet. hvis der er tale om et mindre barn, dvs. i alderen op til 10-11 år, vil der være en for- modning for, at gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed til at opnå (eller forsøge at opnå) samlejet med barnet, selv om der ikke er anvendt vold eller trusler herom. formodningen vil være stærkere, jo yngre barnet er, og jo mere intenst overgrebet er. hvis barnet er i alderen 12-14 år, vil det i højere grad end for de mindre - 6 - børn bero på en individuel vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om ger- ningsmanden kan antages at have udnyttet en sådan overlegenhed. den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvor en voksen f.eks. har opbygget et særligt tillidsforhold mellem sig og barnet og på den måde skabt en situa- tion, hvor barnet kan have særligt vanskeligt ved at sige fra over for den voksne. det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvor gerningsmanden er nært beslægtet med barnet, eller hvor gerningsmanden fungerer som idrætsleder mv. udnyttelse af en psykisk overlegenhed vil bl.a. også kunne foreligge i tilfælde, hvor en voksen person uden tvang eller trusler har opnået samleje med et barn ved at lokke med forskellige former for gaver, underholdning eller lignende som ”modydelse” for et sek- suelt samkvem.” anbringender rigsadvokaten har gjort gældende, at landsretten med rette har henført forholdene under straf- felovens § 222, stk. 3, på grund af den betydelige aldersforskel mellem tiltalte og forurettede, det tillidsforhold, der bestod mellem dem, og forurettedes afhængighed af tiltalte som følge af hendes drømme om en karriere som model. højesteret bør være meget tilbageholdende med at tilsidesætte landsrettens vurdering, da den er tæt knyttet til bevisbedømmelsen. straffen bør udmåles i overensstemmelse med de tilkendegivelser om strafniveauet, der frem- går af forarbejderne til
3. efter disse forarbejder skal straffen for et enkelt fuldbyrdet samleje med en mindreårig straffes med fængsel i samme niveau som så- kaldt overfaldsvoldtægt, det vil sige i niveauet fængsel i 2 ½ år. i denne sag er der tale om to fuldbyrdede samlejer, to tilfælde af anden kønslig omgængelse end samleje og et forhold af trusler i anledning af forurettedes forventede forklaring til politiet om forholdene. straffen bør derfor ligge væsentligt over det anførte niveau på fængsel i 2 ½ år. forurettede var på gerningstidspunkterne umiddelbart under den seksuelle lavalder, men der er efter forarbejderne til bestemmelsen ikke grundlag for at tillægge forurettedes alder en så- dan betydning, at straffen fastsættes til et niveau, der er adskillige gange under det fastsatte udgangspunkt. der må endvidere tages hensyn til, at forurettede ikke fremtræder fuldt ud al- derssvarende, og at hun i øvrigt synes at lide under betydelige personlige problemer. der er ud fra de hensyn, der ligger bag forbuddet mod seksuel omgang med mindreårige, ikke grundlag for at tillægge forurettedes adfærd betydning i strafformildende retning. - 7 - tiltalte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at henføre forholdene under straffelo- vens § 222, stk. 3, da tiltalte ikke har skaffet sig samlejerne ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed. det kan ikke lægges til grund, at der har bestået et tillidsforhold mel- lem tiltalte og forurettede. tiltalte har alene været en bekendt til forurettedes mor, og de havde ikke haft kontakt gennem 1 ½ år. det var forurettede, der tog kontakt til tiltalte. tiltalte har ikke lokket forurettede med løfter om en modelkarriere. forurettede var på gerningstids- punkterne 14 år og 9-10 måneder, og hun har selv taget initiativet til seksuel kontakt med til- talte. hun har sendt et meget udfordrende foto af sig selv til tiltalte, og hun har tidligere haft samleje med en anden. forurettede har navnlig henvist til, at størrelsen af tortgodtgørelsen bør afspejle, at der er tale om gentagne meget alvorlige seksuelle overgreb begået over en månedlang periode. højesterets begrundelse og resultat fire dommere – per walsøe, lene pagter kristensen, niels grubbe og marianne højgaard pedersen – udtaler: ved bedømmelsen af, om forhold 1, 2, 4 og 5 er omfattet af den særlige strafskærpelsesbe- stemmelse i
3, må der efter landsrettens bevisresultat og de kriterier, der fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, lægges vægt på, at der var en betydelig alders- forskel mellem tiltalte og forurettede, men samtidig på, at forurettede var 14 år og 9-10 måne- der på tidspunktet for overgrebene. det må endvidere tillægges betydning, at der ikke forelå nogen særlig afhængighed eller særligt tillidsforhold mellem tiltalte og forurettede. der var således ikke en særlig familiemæssig eller anden særlig tilknytning til tiltalte. forurettedes afhængighed af tiltalte havde baggrund i hendes modeldrømme. det er ikke lagt til grund, at tiltalte har lokket hende til de seksuelle forhold som modydelse for fotografering. det var endvidere oftest forurettede, der tog kontakt til tiltalte, også efter at de første overgreb havde fundet sted, men det var tiltalte, der i alle tilfælde tog initiativet til de seksuelle forhold. efter en samlet bedømmelse af disse omstændigheder finder vi, at tiltalte ikke har skaffet sig samlejerne eller anden kønslig omgængelse ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske over- legenhed. der er herefter ikke grundlag for at anse forholdene for omfattet af strafskærpelses- bestemmelsen i
3. - 8 - vi finder i øvrigt straffen passende bestemt og stemmer derfor for at stadfæste landsrettens strafudmåling. dommer poul søgaard udtaler: landsretten har ligesom byretten lagt forurettedes forklaring til grund ved afgørelsen af sa- gen. bevisvurderingen, hvorefter tiltalte i alt væsentligt er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen, bygger således på hendes forklaring om de enkelte forhold. på baggrund af denne bevisbedømmelse har landsretten vurderet, at tiltalte har skaffet sig samlejerne og an- den kønslig omgængelse end samleje ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegen- hed. landsretten har herved lagt vægt på den betydelige aldersforskel, på tillidsforholdet mellem forurettede og tiltalte samt på den afhængighed af tiltalte, som forurettedes model- drømme skabte. jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering og er derfor enig med landsretten i, at straffen skal fastsættes med henvisning til
3. i bemærkningerne til forslaget til
3, er det anført, at der i en række tilfælde er grundlag for med hensyn til strafudmålingen at sidestille sager om samleje med børn under 15 år med sager om voldtægt mod voksne. for så vidt angår tilfælde, hvor samleje med et barn under 15 år er opnået ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed uden brug af vold eller trusler, anføres, at straffen i sager, der i øvrigt er sammenlignelige, ikke bør være lavere end ved voldtægt begået mod en voksen. efter bemærkningerne skal udgangs- punktet for et enkeltstående tilfælde være en straf omkring 2 år og 6 måneders fængsel. det er dog samtidig anført, at der er tale om et generelt udgangspunkt, og at strafudmålingen i de en- kelte sager fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering af alle sagens omstændigheder. efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, herunder forurettedes alder på ger- ningstidspunkterne, er de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, efter min opfattelse ikke af en sådan karakter og grovhed, at straffen skal fastsættes i nærheden af det nævnte generelle udgangspunkt. jeg finder, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder og stemmer derfor for at forhøje straffen i overensstemmelse hermed. afgørelsen om strafudmålingen træffes efter stemmeflertallet. - 9 - alle dommere finder, at tortgodtgørelsen er passende bestemt. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.