højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt onsdag den

1. november 2010 sag 161/2010 a (advokat sten sørensen) mod b (advokat torben jensen) og c (advokat jørgen kjær) i tidligere instans er afsagt kendelse af vestre landsrets
2. afdeling den
3. februar
4. i påkendelsen har deltaget fem dommere: børge dahl, peter blok, jytte scharling, niels grubbe og poul dahl jensen. påstande kærende, a, har nedlagt påstand om, at sagen mod ham afvises. de indkærede, b og c, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling i hovedsagen har b over for c principalt nedlagt påstand om, at c skal anerkende, at aftalen af
5. oktober 2004 om anpartsoverdragelse ophæves, at c skal frigøre ham for forpligtelser i henhold til gældsbrevet af
6. oktober 2004, at bankgarantien af
7. november 2004 skal kvit- teres og frigives, og at c solidarisk med a skal erstatte ham de udgifter, han har haft i forbin- delse med driften af x industrihaller aps efter overdragelsen. - 2 - over for a har b principalt nedlagt påstand om, at a skal kvittere gældsbrevet af
8. oktober 2004 samt kvittere og frigive bankgarantien af
9. november 2004, og at a solidarisk med c skal erstatte ham de udgifter, han har haft i forbindelse med driften af x industrihaller aps efter overdragelsen. til støtte for påstandene i hovedsagen har b navnlig anført, at ejendommen beliggende y-vej, lystrup, der var det væsentligste aktiv i x industrihaller aps, var behæftet med en række faktiske og retlige mangler, som c og a var fuldt ud bekendt med, men undlod at oplyse ham om. de har derved på svigagtig vis påført ham forpligtelser vedrørende et selskab, der reelt er værdiløst. aftalen om anpartsoverdragelse og de dokumenter, han har underskrevet, skal be- tragtes som en helhed, og de er ugyldige efter aftaleloven. højesterets begrundelse og resultat b har under hovedsagen rejst krav om ophævelse af aftalen vedrørende anpartsoverdragelsen, om kvittering af gældsbrevet og bankgarantien samt om erstatning af udgifter til drift af an- partsselskabet efter overdragelsen. kravene er rettet mod både c og a og bygger alle på an- bringender om, at c og a har begået svig over for ham i forbindelse med hans anpartskøb, og at det samlede kompleks af aftaler og dokumenter i forbindelse hermed derfor er ugyldigt. herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at kravene må anses for at være så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at de blev påkendt hver for sig, og at a derfor i medfør af bruxelles i-forordningens artikel 6, nr. 1, kan sagsøges for kravene ved vestre landsret, hvor også c er sagsøgt. på denne baggrund er det ufornødent at tage stilling til, om as indsigelse om manglende vær- neting er fremsat rettidigt, jf. bruxelles i-forordningens artikel
10. herefter stadfæster højesteret kendelsen. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.