københavns byret

københavns byret dom afsagt den

1. juli 2015 i sag nr. bs 27b-1094/2014: a m.fl. mod scandinavian airlines system denmark - norway - sweden (sas) amager strandvej 392 2770 kastrup sagens baggrund og parternes påstande denne sag, der er anlagt den
2. marts 2014, vedrører, hvorvidt sas er pligtig at yde sagsøgerne kompensation i henhold til eu-forordning 261/2004 som følge af en flyforsinkelse. sagsøgerne har nedlagt påstand om, at scandinavian airlines system denmark - norway - sweden (sas) skal betale 107.464,32 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. påstanden er opgjort således, at hver af sagsøgerne påstår sig tilkendt 600 euro i kompensation. sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. oplysningerne i sagen sagsøgerne skulle den
3. september 2013 flyve med sas skk925 fra københavn til washington. flyet skulle være ankommet kl. 15.00 lokal tid, men ankom først kl. 19.
4. parterne er ikke helt enige om forsinkelsens længde, men er enige om, at flyet var mere end 3 timer forsinket. selve det fly, som efter sagsøgtes plan, skulle fragte sagsøgerne fra kastrup til washington den
5. september 2013, med registrering oy-kbm, fløj dagen forinden, den
6. september 2013, på samme rute fra kastrup til washington. flyet oy-kbm skulle efter sagsøgtes plan flyve retur med passagerer fra washington til kastrup, med en ny besætning, som skulle stige på i washington. herefter skulle flyet, igen med en ny besætning, have fløjet den flyvning som sagsøgeme i denne sag skulle med den
7. september 2013 fra kastrup til washington. - 2 - grundet vejrforhold i usa blev flyvningen den
8. september 2013 fra kastrup til washington omdirigeret først til baltimore lufthavn, men da denne lufthavn pludselig lukkede grundet lynnedslag, blev flyet igen omdirigeret denne gang til philadelphia lufthavn, hvor flyet landende. flyet oy-kbm befandt sig derfor ikke i washington, som det skulle have gjort, og kunne derfor ikke flyve retur til kastrup som planlagt. den følgende planlagte retur flyvning fra washington til kastrup blev aflyst, og flyet oy-kbm fløj uden passagerer retur til kastrup fra philadelphia. besætningen, som var mødt i washington, blev transporteret til flyet i philadelphia, med taxa. denne følgende retur flyvning til kastrup blev forsinket, og derfor blev den efterfølgende flyvning fra kastrup til washington ligeledes forsinket med mere end 3 timer, som indledningsvist anført, idet flyet ikke var klar til afgang fra kastrup til tiden. forklaringer der er afgivet forklaring af manager of operationel control center i sas, allan mortensen og manager i union agreements i sas, tobias bang. allan mortensen har forklaret, at han er ansvarlig for den daglige trafikafvikling. hans afdeling overtager trafikafviklingen 6 uger før afgang og har ansvaret indtil en flyafgang er afviklet. når der opstår forsinkelser og uregelmæssigheder, som i denne sag, får hans afdeling besked. deres hovedformål er at m fraflkken tilbage på sporet så hurtigt som muligt. han var ikke selv til stede i afdelingen, da optakten til denne sags forsinkelse opstod, hvilket var midt om natten, men hans personale var. på dette fly var der 3 piloter og 6-8 besætningsmedlemmer i kabinen. undervejs fra kastrup til washington den
9. september 2013 blev de informeret om, at der var uvejr med kraftige lyn, og at der derfor var opstået kø til landing i washington. der var således mange fly i "holding" position, som afventede landingstilladelse. i den situation vurderede de, hvor længe de skulle vente i "holding" position. de vurderede, at de ville flyve til baltimore i stedet. under indflyvningen til baltimore lufthavn slog lynet ned, og de måtte ikke lande i baltimore alligevel. de blev videresendt til philadelphia. det var ikke deres valg at flyve til philadelphia. i baltimore har de gode "handling" aftaler, så de hurtigt får en gate, de får tanket flyet og passagererne blive betjent. de har ikke samme aftale i philadelphia. hvis de var landet i baltimore ville de tanke og flyve til washington, så snart det blev muligt. de landede i philadelphia 45 minutter efter de skulle have landet i washington. de flyselskaber, der normalt har flyruter til philadelphia, bliver betjent først. deres fly blev derfor sat i venteposition. der skete ikke noget, og de blev derfor yderligere forsinket. det har stod betydning, at de ikke har en handling aftale i den konkrete lufthavn. de havde ikke et reservefly i kastrup, som kunne flyve ruten i stedet for flyet, der var forsinket i philadelphia. de har altid huller i deres program, så de kan håndtere normale forsinkelser eller uregelmæssigheder. de har 5 timer ekstra tid på dette konkrete fly. alle fly er i drift. der er ledige huller i programmet, men ikke hele fly, der er ledige. ingen - 3 - flyselskaber har ledige fly stående. ingen har disse store fly, som kan flyve over atlanterhavet, stående ledige. de kan godt indleje et fly fra et andet flyselskab, hvis de kan se, at de kan redde deres trafikproblemer. i denne situation ville de ikke have reddet forsinkelsen. de har en "broker", som de kan kontakte, hvis de vil indleje et fly fra et andet selskab. de ved også hvilke selskaber, der kan flyve for dem. de kunne måske godt have indlejet et fly, men det ville de ikke kunne nå til tiden af denne afgang. det ville ikke have været hurtigere at indleje et fly, end de fik deres eget fly tilbage og klar til afgang igen. en halv dag er for lidt tid til at indleje et andet fly. de skal typisk starte 24 timer før, hvis de skal indleje et fly, for at få positioneret fly og besætning samt m alle tilladelser. der vil typisk gå 24 timer, fra man sender en "recrestn, til man kan flyve med et indlejet fly. deres eget fly fløj i stedet tomt tilbage, for at blive klar så hurtigt som muligt. omkostningerne ved at flyve et tomt fly tilbage er de samme som et fyldt fly, bare uden mad til passagererne. det vil koste omkring i mio. til 1,5 mio. dkr. at indleje et fly til en flyvning fra kastrup til washington. de forsøger at gøre konsekvenserne for deres passagerer så små som mulige, og derfor fløj de flyet tomt hjem. de kunne også have ladet flyet stå i usa og så aflyse det næste fly fra kastrup til washington, men det vil de helst ikke. det var en stor udgift at flyve flyet tomt tilbage til danmark. de gjorde det, der var hurtigst. forespurgt af sagsøgers advokat forklarede vidnet, at der er plads til 264 passagerer i dette airbus fly. de kan ikke flyve denne rute med mindre fly. de har ikke mindre fly, der kan flyve over atlanterhavet. det er korrekt, at sas er medlem af star alliance, som er en sammenslutning af 27 luftfartsselskaber, og at star alliance samlet har 1500 flyvemaskiner. vidnet forklarede hertil, at ingen af disse flyselskaber har reservefly, som ikke er i drift. hvis sas ikke selv kan operere en flyvning, ombooker de passagererne til andre flyselskaber. vidnet kan ikke svare på, hvad de konkret prøvede at ombooke i denne sag. hvis de skal ombooke passagerer, skal de først vurdere, om en ombookning kan få passageren hurtigere frem. de tjekker hvilke forbindelse der er i europa. de kan ikke ombooke 264 passagerer til et andet fly. der vil aldrig være nok ledige pladser til ombooking af et helt stort fly. det var forsinkelsen i philadelphia, der fik hele deres program til at skride. det var først under opholdet i philadelphia, at de vurderede, at de ikke ville kunne nå at flyve fra kastrup til tiden næste dag. omkring kl. 2 dansk tid, vidste de, at de ikke ville kunne nå hjem til tiden, så flyet fra kastrup kunne afgå til tiden. først 3 timer senere kom flyet af sted fra philadelphia. tobias bang har forklaret, at han er manager i afdelingen "union agreement" hos sas og arbejder med de ansattes arbejdsvilkår og arbejdstid. der er altid nogle på vagt i deres kontrolenhed, som skal sikre, at alle arbejdstider og hviletider overholdes konkret. han har været inde og se på denne sag og regnet på, at arbejdstiden er overholdt. hvis der sker overtrædelser af arbejdsregleme, skal der skrives en rapport, som skal sendes til myndighederne. når der opstår et problem, så har kaptajnen ansvaret. kaptajnen kontakter altid ttcrew control", og sikre sig at arbejdstidsregleme ikke bliver overtrådt. kaptajnen har et personligt ansvar for reglernes overholdelse, og overtrædelser vil blive noteret i kaptajnens papirer. besætningen må som udgangspunkt arbejde 13 timer på en langruteflyvning. flyvninger til usa arrangeres således, at besætningen, der flyver til usa den ene dag, flyver hjem med det fly, der ankommer dagen efter. besætningen, der ankommer til usa med et fly, bliver således i usa 24-26 timer, og flyver så hjem med det fly, der er ankommet dagen efter deres ankomst, mens selve flyet flyver hjem med den besætning, som har haft omkring et døgns - 4 - hviletid. besætningen kan ikke flyve ud og hjem samme sag med samme fly, da det vil være en overtrædelse af deres arbejdstidsregler. en flyvning til usa tager 8-9 timer. der må som udgangspunkt planlægges en 13 timers arbejdstid til besætningen. hvis der er to piloter på flyvningen må arbejdstiden forlænges med op til 2 timer, hvis der opstår omstændigheder efter de er mødt på deres vagt, mens der må forlænges med op til 3 timer, hvis det er en flyvning med 3 piloter. der er således altid en margen i forhold til den planlagte flyvning. vidnet var ikke personligt involveret i denne sag, da situationen opstod, men han har undersøgt flyvningen nøje. flyet fra københavn til washington fik undervejs i flyvningen oplyst, at der var uvejr ved destinationen. der opstod kø for at lande i washington, og de blev omdirigeret til baltimore. dette var dog også deres ønske, da de også har flyvninger til baltimore, og derfor har en god "handling-aftale" i baltimore lufthavn. det betyder, at de mr en god gate, hurtigt service, tankning af brændstof og håndtering af passagerer. da flyet var ved at lande i baltimore, slog lynet ned i kontroltårnet i baltimore lufthavn og lufthavnen lukkede. de blev omdirigeret til philadelphia. denne gang havde de ikke noget valg, og måtte flyve til philadelphia, selv om de ikke normalt har flyvninger til denne lufthavn, og derfor ikke har en "handling-aftale't. sas har ikke personale i philadelphia. besætningen, der skulle være fløjet med flyet hjem fra washington til danmark, var mødt i washington lufthavn. da de finder ud af, at flyet sidder fast i philadelphia både fordi det ikke kan flyve til washington, som stadig er lukket, og fordi flyet ikke bliver "handlet", og blot holder i kø, er deres bedste og hurtigste mulighed, at køre besætningen, som er mødt i washington, i taxa til philadelphia, og flyve flyet hjem med denne besætning men uden passagerer. dette var alt sammen for at flyet hurtigst muligt kunne indgå i dens planlagte flyvninger igen, og også denne sags flyvning fra københavn. de passagerer, som skulle have været med flyet fra washington blev ombooket, da denne flyafgang blev aflyst. flyet kunne ikke flyve fra philadelphia til københavn, grundet besætningens arbejdstidsregler. flyet måtte derfor lande i oslo. han har beregnet, at flyet skulle have været afsted senest kl. 2.40 for at nå den sidst mulige "blok on time" (landingstid til gate). flyet kom først af sted kl. 3.
10. der stod ny besætning klar i oslo, som kunne flyve flyet til københavn, hvor det så hurtigt som muligt blev gjort klar til denne sags flyvning. der er mange usikkerheder omkring vejr, flytider mv. derfor tog flyet af sted fra philadelphia. imens fik de en ny besætning klar, så flyet kan komme af sted igen hurtigst muligt efter det var kommet retur. de har reservebesætninger i de skandinaviske byer, men ellers ikke. de kan flyve reservebesætninger ud til en ønsket destination, men ikke over atlanterhavet. hvis de havde kunne få et nyt fly klar i kastrup og ny besætning, ville de ikke have haft en besætning klar til at flyve dette fly hjem. det personale, der var med det tomme fly hjem, kunne ikke flyve en ny flyvning pga. arbejdstidsreglerne. - 5 - parternes synspunkter a m.fl. har i påstandsdokument af
11. juni 2015 anført følgende: at vejrforholdene den dag den omkontrahrede flyning skulle forgå, ikke frembød hindringer for flytrafikkens normale afvikling over de områder, der skulle overflyves. at det er sagsøgtes egen risiko, at man har lagt sig fast på søge kontrakten med sagsøgeme opfrldt ved anvendelse af en flyvemaskine eller en besætning, der var ramt af sådanne hindringer, at sagsøgte ikke var i stand til sin kontrakt. at det forhold, at sagsøgtes fly dagen i forvejen havde måttet lande på en alternativ lufthavn, ikke i sig selv kan karakteriseres som "usædvanlig omstændighed" i den forstand dette udtyk er anvendt i forordningens art. 5, stk.3, således som sagsøgte har påstået. eu-domstolen har i præmis 26 i sin dom af 22 december 2008 i sagen c-549/07 friederike wallentin-hermann mod alitalia --- line aeree italiane spa udtalt, at som "usædvanlige omstændigheder" må anses begivenheder, som ikke er led i det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol. den pågældende udtalelse faldt i en sag om betydningen af tekniske fejl ved luftfartøjet, men den generelle formulering udtalelsen har net, bevirker, at den må antages at være udtryk for domstolens almindelige holdning. havde forholdet været det, at luftfartøjet i den aktuelle sag havde måttet nødlande, f.eks. som følge afen katastrofe af en eller anden art, kunne man måske nok sige, at der havde foreligget en situation, som lå uden for luftfartsselskabets normale aktivitetsudøvelse, men i en situation som den foreliggende, hvor luftfartøjet blot er landet i en alternativ lufthavn, en mulighed flyets besætning er orienteret om allerede ved flyets afgang og som der er taget hensyn til ved udmålingen af den mængde brændstof, flyet medførte, forelå der ikke en situation, som med nogen rimelighed kan karakteriseres som liggende udenfor luftfartsseskabets almindelige aktivitetsudøvelse. at den omstændighed, at den danske trafikstyrelse har afvist krav om kompensation fra passagerer, der den foregående dag blev forsinkede med sagsøgtes fly fra kastrup på grund af dårligt vejr i washington dc, er aldeles uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, jf. forordningens betragtning
12. at forslag til ændring af forordningen er uden betydning for anvendelse af forordningens bestemmelser, sålænge forslagene ikke er vedtaget og trådt i kraft. at art. 5, stk. 3, som sagsøgte har påberåbt sig, pålægger sagsøgte en meget tung bevisbyrde for, at han ikke var i stand til at undgå forsinkelsen, selvom alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, var blevet truffet. blandt de forholdsregler, man kunne forestille sig truffet er blandt andet anvendelse af et andet fly, enten et af sagsøgtes egne (idet man her erindrer - 6 - sig, at transportopgaven angår en transport fra kastrup lufthavn) eller et chartret fly eller engagement af vikarer for det strandede personale. at at denne bevisbyrde ikke kan anses løftet blot ved at et medlem af sagsøgtes personale forklarer, at sagsøgte den pågældende dag ikke havde andre fly til rådighed og at det efter hans opfattelse ikke ville have været muligt at leje hverken et andet fly eller at stykke en anden besætning sammen af personer, der måtte anses for egnede og villige til at påtage sig opgaven. det må kræves, at sagsøgte kan dokumentere, at man rent faktisk forgæves har forespurgt relevante flyselskaber og personaleorganisationer. at det formentlig beror på en misforståelse fra min side, at sagsøgte vil påstå, at man ikke råder over det fornødne økonomiske beredskab til at kunne chartre et erstatningsfly. scandinavian airlines system denmark - norway - sweden (sas) har i påstandsdokument af
13. juni 2015 anført følgende: 't at det følger af forordning 261 /2004, art. 5, stk. l, litra c), at passagerer i tilfælde af aflysning har ret til kompensation fra det transporterende flyselskab. eu domstolen fastslog i den såkaldte sturgeon-dom (forenede sager c-402/07 og c-432/07), at denne ret til kompensation også gælder for passagerer, som har været udsat for en forsinkelse på 3 timer eller mere. at det følger imidlertid af art. 5, stk. 3, at passagererne ikke har ret til kompensation, såfremt aflysningen (eller forsinkelsen) skyldtes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. at sas gør overordnet gældende, at forsinkelsen af sagsøgernes flyafgang ikke kunne have været undgået, selvom alle rimelige forholdsregler var blevet ü•uffet, og at sas derfor ikke er forpligtet til at betale kompensation tit sagsøgerne i henhold til forordning 261/
14. at det fremgår af præamblen til forordning 261/2004, punkt 14, at usædvanlige omstændigheder for eksempel kan bestå i "vejrforhold, der er uforenelige med gennemførelsen af den pågældende flyvning". at i sagen c-549/07 (wallentin-hemann mod alitalia), fastslog eu domstolen, at der foreligger usædvanlige omstændigheder i forordningens forstand, når forsinkelsen eller aflysningen "skyldes begivenheder, som ikke er et led i det berørte luftfartsselskabs sædvantige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol" (afgørelsens punkt 26). at det gøres på baggrund afde faktiske omstændigheder omkring forsinkelsen og ovennævnte praksis fra eu domstolen gældende, at uvejret på den amerikanske østkyst den
15. september 2013 havde karakter af en usædvanlig omstændighed i forordningens forstand, da uvejret i sa- gens natur lå uden for sast faktiske kontrol og sædvanlige aktivitetsudøvelse. - 7 - at det forhold, at de usædvanlige omstændigheder, som forårsagede aflysningen, opstod dagen før sagsøgernes flyafgang, er ikke afgørende i forhold til undtagelsen fra forpligtelsen til at betale kompensation i henhold til forordning 261/2004, artikel 5, stk.
16. at det er således præciseret i kommissionens forslag til revision af forordning 261/2004 om de usædvanlige omstændigheder, som ifølge artikel 5, stk. 3, undtager luftfartsselskabemes fra at betale kompensation: "such extraordinary circumstances can only be invoked in so far they affect the flight concemed or the previous flight operated by the same aircraft.'t at kommissionens ændringsforslag er fremlagt som bilag f. det bemærkes, at ændringsforslaget blev fremsat forud for sagsøgemes flyafgang. europa- parlamentet har siden hen behandlet kommissionens lovforslag i betænkning a7-0020/2014 af
17. januar 2014, men fandt ikke anledning til at ændre på kommissionens forslag til omformulering af artikel 5, stk.
18. at det følger således, at også usædvanlige omstændigheder, som har påvirket den tidligere flyafgang med samme fly, er omfattet af forordningens artikel 5, stk.
19. selvom der er tale om et forslag fra kommissionen og ikke en endelig ændring af forordningen, må dette forslag anses for blot at præcisere den retstilstand, som allerede er gældende i henhold til forordningen. at som bilag 5 er fremlagt en afgørelse fra trafikstyrelsen af
20. marts 2014 vedrørende aflysningen af flyafgangen sk926, dvs. den afgang, der skulle have fløjet passagerer fra washington til kastrup den
21. september 2013 med flyet oy-kbm, inden dette fly skulle flyve sag søgeme tilbage til washington. at det fremgår af trafikstyrelsens afgørelse, at aflysningen skyldtes vejrforholdene i washington, som var præget af voldsom stonn og lynnedslag, der blandt andet ramte lufthavnens kontroltårn. det var derfor nødvendigt at omdirigere flyet til en anden lufthavn (philadelphia, jf. ovenfor). at trafikstyrelsen konkluderede på denne baggrund, at aflysningen skyldtes usædvanlige omstændigheder i henhold tit forordning 261/2004, og at passageren derfor ikke var berettiget til kompensation. at det gøres gældende, at sagsøgemes forsinkelse i nærværende sag var forårsaget af nøjagtig de samme omstændigheder som i trafikstyrelsens afgørelse, nemlig stormen på den amerikanske østkyst den
22. september
23. forsinkelsen skyldtes således usædvanlige omstændigheder, og sagsøgerne er derfor ikke berettiget til kompensation, jf. forordning 261/2004, art. 5, stk.
24. sas kunne ikke have undgået forsinkelsen ved anderledes planlægning - 8 - at det gøres gældende, at sas ikke konkret kunne have forhindret forsinkelsen ved en anderledes ressourceplanlægning af fly eller personale. at da lufthavnene i både washington, new york og baltimore var lukkede som følge af uvejret, var flyet nødsaget til at lande i philadelphia, som ikke er en af sas' destinationer. sas havde derfor i sagens natur ikke en besætning til rådighed i denne lufthavn, og var derfor nødsaget til at køre en besætning fra washington til philadelphia. at det kan ikke rimeligvis kræves af sas eller andre luftfartsselskaber, at selskabet skal have reservebesætninger til rådighed i alle lufthavne, også de lufthavne, som sas ikke trafikkerer, blot for det tilfælde, at et fly på grund af usædvanlig vejrlig må lande i en alternativ lufthavn. dette navnlig ikke i lufthavne, hvor selskabet ikke som led i sin normale drift lander, som tilfældet var i nærværende sag. hvis det var tilfældet, ville et luftfartsselskab jo være forpligtet til at have en reservebesætning i alle lufthavne, uanset, om luftfartsselskabet som led i sin daglige drift landede i disse lufthavne eller ej, blot for at være sikker på altid at have en ledig besætning, hvis et fly på grund af vejrforholdene skulle blive omdirigeret til en af disse lufthavne. at en sådan planlægning ville være uoverskueligt og urealistisk ressourcekrævende for luftfartsselskabeme, og det har naturligvis ikke været formålet med forordning 261/2004, at stille sådanne krav til luftfartsselskaberne. at det kunne således ikke kræves, at sas opretholdt en reservebesætning i philadelphia, en destination som sas ikke trafikkerer, blot for det tilfælde, at et fly skulle blive omdirigeret af flykontrollen i washington. at dette ville i øvrigt ikke være et realistisk krav, da en sådan "reserve" flybesætning (3 piloter og io besætningsmed-lemmer) ikke blot kan sidde og vente i lufthavnen for det tilfælde, at et sas fly på grund af vejret skulle lande der, da besætningen i så fald i henhold til flyve/hviletidsregleme ville blive betragtet som værende på arbejde. dette betyder, at deres lovmæssige arbejdstid allerede ville være startet og at de derfor sandsynligvis ikke kunne flyve hele turen, når og hvis et fly måtte lande i lufthavnen. at det var således ikke en praktisk mulighed for sas at have en reservebesætning til rådighed i philadelphia, som kunne flyve flyet tilbage til kasm.lp. at det var på samme vis ikke muligt at flyve et andet fly retur til kastrup for at flyve sagsøgerne tilbage washington, da alle sas' 7 fly af typen airbus 340, som kan bruges på den pågældende rute over atlanten, var i brug på andre ruter. såfremt sas skulle have indsat et andet fly, ville det derfor have ført til en tilsvarende (eller større) forsinkelse, blot på en anden rute. at det lykkedes i øvrigt sas at forkorte den sædvanlige handling-tid for oy- kbm i kastrup den
25. september 2013 fra de sædvanligt planlagte 5 timer og 5 min til i time og 47 min, hvilket medførte en betydeligt kortere forsinkelse, end hvis den sædvanlige handling-tid var blevet brugt. sas gjorde således, hvad der var muligt, for at begrænse forsinkelsen. - 9 - at det gøres således sammenfattende gældende, at sagsøgerne ikke har ret til kompensation i henhold til forordning 261/2004, da forsinkelsen skyldtes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet,jf. art. 5, stk.
26. at som støtte hertil henvises til sagen c-294/10 (eglitis og ratnieks mod air baltic corporation m.fl.), som på samme måde som nærværende sag vedrørte et tilfælde, hvor en midlertidig lukning af en lufthavn førte til, at besætningen på grund af flyve-/hviletidsreglerne ikke kunne gennemføre flyvningen, hvorefter flyafgangen blev aflyst. faktum i sagen var, at luftrummet over malmø var lukket den
27. juli 2006 fra kl. 20.30 til kl. 22.
28. den pågældende flyafgang skulle have afgået kl. 20.
29. at efter at være blevet forsinket i ca. 2 timer på grund af lukningen af luftrummet fik passagererne på flyafgangen meddelelse om, at flyafgangen var aflyst, fordi besætningen på grund af forsinkelsen ikke længere kunne gennemføre den samlede flyvningen efter gældende regler om arbejdstid. at to passagerer gjorde efterfølgende gældende, at det kun var den oprindelige lukning af luftrummet i ca. 2 timer som udgjorde usædvanlige omstændigheder, mens den efterfølgende aflysning af flyet på grund af regleme om arbejdstid ikke kunne karakteriseres som usædvanlig omstændigheder. at den foreliggende ret bad herefter eu domstolen om at besvare, om et luftfartsselskab for at leve op til forpligtelsen om at skulle have truffet alle rimelige forholdsregler for at undgå de usædvanlige omstændigheder, er forpligtet til at planlægge sine ressourcer hensigtsmæssigt, således at de er muligt at gennemføre den fastsatte flyvning inden for en vis tid efter tidspunktet for den planmæssige afgang (afgørelsens punkt 21). at hertil svarede eu domstolen for det første, at luftfartsselskabet "ved planlægningen af flyvningen rimeligvis må tage hensyn til den risiko for forsinkelse, der er forbundet med, at der eventuelt indtræder usædvanlige omstændigheder" (punkt 27). at eu domstolen svarede videre, at "et ansvarligt luftfartsselskab for at undgå, at enhver selv ubetydelig forsinkelse, som følger af, at der indtræffer usædvanlige omstændigheder, ikke uundgåeligt fører til, at flyafgangen må aflyses, må planlægge sine ressourcer i god tid for at kunne råde over en vis tidsmargin for om muligt at være i stand til at gennemføre flyvningen, efter at de usædvanlige omstændigheder er ophørt" (punkt 28). at eu domstolen konkluderede herefter: ved en sådan bedømmelse er det afgørende nemlig udelukkende luftfartsselskabets kapacitet til at gennemføre hele den planlagte flyafgang, forstået som en »transporthandling« udført af et luftfartsselskab, der fastlægger sin rute (jf. i denne retning dom af 10.7.2008, sag c173/07, emirates airlines, sml. l, s. 5237, præmis 40) på trods af, at usædvanlige - 10 - omstændigheder er indtruffet med en deraf følgende forsinkelse. en sådan oprindelig forsinkelse, på det tidspunkt, hvor de usædvanlige omstændigheder ophører, eller set i forhold til det planmæssige afgangstidspunkt, kan imidlertid efterfølgende forøges som følge af en række sekundære komplikationer, der opstår, fordi den pågældende flyafgang ikke længere vil kunne gennemføres planmæssigt, dvs. på det fastsatte tidspunkt, såsom vanskeligheder forbundet med en ny tildeling af luftkorridorer eller med betingelseme for at m adgang til destinationslufthavnen, herunder en eventuel total eller delvis lukning heraf i løbet af natten. det følger heraf, at flyvningen vil blive afsluttet med en væsentlig større forsinkelse end den, der oprindeligt pstod. bedømmelsen af, om luftfartsselskabets forholdsregler ved planlægningen af flyafgangen forekommer rimelige, skal følgelig ligeledes indbefatte disse sekundære risici, for så vidt som de som udgangspunkt er forudsigelige og forudberegnelige. hvad angår det transporterende luftfartsselskabs kapacitet til at gennemføre den planlagte flyvning fuldt ud under disse omstændigheder, skal dette bedømmes i lyset afde kriterier, som domstolen fastsatte i wallentin-hermann-dommen. ved bedømmelsen skal det påses, at omfanget af den krævede tidsmargin ikke medfører en helt urimelig belastning for virksomheden på det relevante tidspunkt. at i nærværende sag havde sas netop indlagt en rimelig tidsmargin udover de 5 timer og 5 min, som sædvanligvis kræves til handling af flyet, fra den planlagte ankomst til kastrup til den planlagte afgang på sagsøgernes flyafgang, som skulle fungere som en "buffer" i tilfælde af forsinkelser, vedligeholdelse etc. selvom den planlagte handling-tid konkret blev forkortet til i time og 47 min, og sas derfor havde næsten 3 h times ekstra margin i tilfælde af forsinkelser, var det dog på grund af det massive uvejr og lukningen af flere lufthavne på den amerikanske østkyst praktisk ikke muligt helt at undgå en - efter forholdene - kort forsinkelse. at sas har således planlagt sine ressourcer i god tid, således som eu domstolen bemærkede i c-294/
30. at det bemærkes samtidigt, at forsinkelsen i den konkrete sag netop blev påvirket af sådanne "sekundære komplikationer, der opstår, fordi den pågældende flyafgang ikke længere vil kunne gennemføres planmæssigt", jf. afgørelsens punkt 33, nemlig reglerne om arbejdstid, der på grund af forsinkelsen som følge af uvejret forte til, at flyet måtte skifte besætning, hvilket førte til en yderligere forsinkelse af afgangen. disse "sekundære risici" skal der netop ifølge eu domstolen tages hensyn til i bedømmelsen af, om luftfartsselskabets planlægning af sine ressourcer var tilstrækkelig, jf. c-294/10, punkt
31. at samtidig må der ikke stilles krav til sas' planlægning, som ville medføre en helt urimelig belastning for virksomheden,jf. afgørelsens punkt
32. at det gøres også på denne baggrund gældende, at forsinkelsen ikke kunne være undgået, selvom sas havde truffet alle rimelige forholdsregler, og at - 11 - forsinkelsen også derfor skyldtes usædvanlige omstændigheder,jf. forordningens art. 5, stk.
33. sas kunne ikke have undgået forsinkelsen ved at chartre fly at sagsøgerne har under sagen gjort gældende, at sas kunne have undgået forsinkelsen ved at chartre et fly fra et andet luftfartsselskab, som kunne have fløjet sagsøgemes rute. at sas gør hertil gældende, at det under hensyn til de konkrete omstændigheder ikke fandtes realistisk, at et andet flyselskab havde kapacitet til stille et ledigt fly med mandskab til rådighed i københavns lufthavn til at operere sagsøgemes afgang. at det var således under alle omstændigheder var urealistisk, at sas skulle kunne nå at m et ledigt fly stillet til rådighed i københavns lufthavn og få positioneret dette med brændstof, personale mv. i tide til at operere sagsøgernes afgang, eller blot med en mindre forsinkelse. at i den forbindelse bemærkes, at kun visse flytyper kan operere afgange over atlanterhavet, herunder airbus a340, som opererede sagsøgernes afgang. antallet af egnede fly, som sas potentielt kunne have chartret, var således stærkt begrænset. der er ingen luftfartsselskaber, som har ledige fly stående i reserve, blot for det tilfælde, at et andet fly skulle blive forsinket på grund af vejrforhold, og da slet ikke de store flytyper, som kan flyve på ruter til og fra usa. at allan mortensen (manager ofoperationel control center hos sas) vil forklare nærmere herom under retssagen. at endelig bemærkes, at såfremt sas havde haft mulighed for at chartre et fly fra et andet luftfartsselskab, ville det chartrede fly - efter at have fløjet sagsøgerne til washington - ikke kunnet have fløjet sas' passagerer på returafgangen fra washington til københavn rettidigt, idet der ikke ville være et (nyt) crew til denne flyvning. det charterede fly ville således skulle flyve tomt retur på et senere tidspunkt for sas' regning. derudover skulle sas have fløjet et andet egnet fly tomt til washington nærmest samtidig med det chartrede fly, for at kunne operere sas' returafgang til københavn rettidigt. ud fra økonomiske og praktiske hensyn vilte dette være uden mening, og det har ikke været formålet med forordning 261/2004, at luftfartsselskaberne skulle underlægges så byrdefulde forpligtelser for at undgå forsinkelser. at det følger således også af eu domstolens dom i sagen c-542/07 (wallentin- herman) vedrørende betingelserne for at opnå fritagelse i henhold til artikel 5, stk. 3: luftfartsselskabet skal faktisk godtgøre, at selv om det har anvendt alt det personale og materiel og alle de økonomiske midler, som selskabet råder over, kunne det åbenbart ikke på det pågældende tidspunkt, uden at dette ville være urimeligt belastende for virksomheden, undgå, at de usædvanlige omstændigheder, som selskabet stod over for, førte til flyafgangens aflysning. - 12 - at det følger således af eu domstolens afgørelse, at luftfartsselskabernes forpligtelse i henhold til forordning 261/2004 alene omfatter det personale, materiel og økonomiske midler, som selskabet selv råder over. der kan således ikke med hjemmel i forordningen stilles krav om, at luftfartsselskaberne chartrer fly fra andre luftfartsselskaber, da dette i sagens natur falder uden for luftfartsselskabets egne midler. at der findes således heller ikke eksempler i eu domstolens retspraksis, hvor eu domstolen har fundet, at et luftfartsselskab er forpligtet til at chartre fly fra andre selskaber for at leve op til forpligtelserne i forordning
34. at det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at sas ikke er forpligtet til at udbetale kompensation til passagererne i henhold til forordning 261/
35. parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. rettens begrundelse og afgørelse det lægges til grund som ubestridt, at vejrforhold i usa den
36. september 2013 medførte, at flyet oy-kbm ikke landende som planlagt i washington lufthavn, og at denne flyvnings passageres forsinkede ankomst til washington falder ind under begrebet "usædvanlige omstændigheder", som omfattet af forordning 261/2004, artikel 5, stk.
37. den følgende flyvning fra washington og retur til kastrup blev for så vidt angår passagerende aflyst, imens selve flyet fløj retur til kastrup, men fortsat var forsinket. det fremgår af præamblen til forordning 261/2004, punkt 14, at usædvanlige omstændigheder for eksempel kan bestå i "vejrforhold, der er uforenelige med gennemførelsen af den pågældende flyvning". retten finder ikke, at de usædvanlige omstændigheder, der indtraf for flyvningen fra kastrup til washington den
38. september 2013 kan udstrækkes til ikke bare den følgende retur flyvning til kastrup, men den efterfølgende flyvning fra kastrup til washington, og finder således ikke, at forsinkelsen på flyvningen den
39. september 2013 fra kastrup til washington skyldes usædvanlige omstændigheder, som omfattet af artikel 5, stk.
40. på denne baggrund tages sagsøgernes påstand til følge. vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift med 3.060 kr., og et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 30.000 kr. retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. thi kendes for ret: - 13 - scandinavian airlines system denmark - norway - sweden (sas) skal inden 14 dage betale 107.464,32 kr. til a m.fl. , alle c/o flyforsinkelse.dk med tillæg af procesrente fra den
41. marts 2014 til betaling sker. scandinavian airlines system denmark - norway - sweden (sas) skal endvidere betale sagens omkostninger til a m.fl., alle c/o flyforsinkelse.dk med 33.060 kr. de idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a.