- jbj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 1. april 2016. v-44-15 restaurant babette aps (advokat christian løvenørn bardenfleth) mod babette guldsmeden aps (advokat cla

§ 3, stk.

1, nr.

1. < det gøres gældende, at retten kan lægge til grund, at sagsøger har opnået eneret til varemærket babette for restaurationsvirksomhed, som er gyldig i hele danmark, idet omsætningskredsens kendskab til varemærket babette ikke blot er lokalt, men er gældende for hele danmark. dette er dokumenteret ved bilag 1-9 samt bilag 43-83, hvoraf det fremgår, at varemærket babette er blevet brugt kontinuerligt, også udenfor vordingborg, siden 1991, samt at varemærket babette er brugt både for restaurations- og cateringsvirksomhed, idet sagsøger gennem sin kontinuerli- ge brug af varemærket babette har opnået varemærkeret hertil igennem ibrugtagning, jf. vare- mærkelovens § 3, stk. 1, nr.
2. sagsøger gør tillige gældende, at brugen af varemærket babette for restaurations- og caterings- virksomhed har været så langvarig og intensiv, at varemærket babette må anses for at være indarbejdet, hvorfor det nyder en udvidet beskyttelse, som igen må bevirke, at kendskabet til sagsøgers varemærke babette ikke kun kan anses for at være lokalt. sagsøger gør endvidere gældende, at varemærket babette har et iboende særpræg for restaura- tions- og cateringvirksomhed, idet navnet babette ikke er beskrivende for restaurations- og ca- teringvirksomhed. det gøres i den forbindelse gældende, at personnavne kun undtagelsesvist kan være beskrivende, hvorfor de normalt vil have særpræg, jf. varemærkeret af knud wall- berg,
3. udgave

§ 13har fornødent særpræg til at kunne blive registreret.

idet patent- og varemærkestyrelsen så- ledes har registreret sagsøgers varemærke babette er der en formodning for, at dette varemærke har særpræg. det kan i den forbindelse anføres, at sagsøgte ikke under nærværende sag har nedlagt påstand om, at sagsøgers varemærkeregistrering under vr 2015 00504 babette <ordmærke> skal ud- slettes under henvisning til, at det ikke har fornødent særpræg. sagsøger gør endvidere gældende, at der ikke mellem indehaveren af novellen "babettes gæ- stebud" og filmrettighederne til spillefilmen af samme navn og sagsøger foreligger nogen krænkelse af varemærket babette, idet der ikke foreligger sammenfald mellem varerne og tjene- steydelserne, idet sagsøger bruger varemærket babette for restaurations- og cateringvirksom- hed i klasse 43, hvorimod indehaveren af rettighederne til novellen og filmen "babettes gæste- bud" benytter betegnelsen for en bog, som er klasse 16 og for en film, som er klasse

1. hertil kommer, at indehaveren af rettighederne til "babettes gæstebud" ikke på noget tidspunkt har gjort indsigelse mod sagsøgers brug af varemærket babette, hvorfor der under alle omstændin- ger foreligger passivitet. det gøres endvidere gældende, at eksistensen af rettighederne til be- tegnelsen "babettes gæstebud" for en novelle og en film er irrelevant for inter partes forholdet mellem sagsøger og sagsøgte i nærværende sag. sagsøgte blev stiftet
2. juni 2013 under navnet esplanaden hotels aps. den
3. juni 2014 æn- drede sagsøgte navn til babette guldsmeden aps, jf. bilag
4. sagsøgte anvender kendetegnene "brasserie babette" og "babette's" for henholdsvis sin restaurant og cocktailbar, herunder i mar- kedsføringen af denne, jf. bilag 42, som er en række billeder taget ude foran sagsøgte samt bil- leder af menukortet på restauranten samt af skilte ude foran sagsøgte. det gøres således gæl- dende, at sagsøgtes brug af kendetegnet babette for en restaurant og en bar er varemærkeretlig brug. det gøres endvidere gældende, at sagsøgtes kendetegn er identiske i forhold til sagsøgers va- remærke, idet babette indgår i begge kendetegn og tilføjelsen af "brasserie" og "'s" ikke har sær- præg. der er endvidere tale om, at kendetegnene er taget i brug for tjenesteydelser af identisk eller lignende art som sagsøgers varemærke, da sagsøgte med disse foretagender driver restau- rationsvirksomhed præcis som det er tilfældet for sagsøger. når der henses til, at mærkerne er identiske og tjenesteydelserne er af identisk eller lignende art, er der risiko for forveksling, herunder at det kan antages, at der er en forbindelse mellem de to varemærker. der henvises desuden til, at patent- og varemærkestyrelsen har fundet, at mær- ket babette guldsmeden aps ligger for tæt på sagsøgers registrerede figurmærke, hvori mærke- teksten babette indgår, jf. bilag 17, som er et brev fra patent- og varemærkestyrelsen, hvoraf fremgår, at man i forbindelse med sagsøgtes ansøgning om registrering af guldsmeden babette aps som varemærke har vurderet, at mærket babette guldsmeden aps er identisk med eller ligner sagsøgers registrerede figurmærke så meget, at man kan forveksle de to mærker. der henvises endvidere i den forbindelse til bilag 40, som er en artikel fra børsen fra den
5. juni 2015, som er en anmeldelse af "brasserie babette". det fremgår af denne artikel, at "restaurant - 17 - babette vækker løfter, som guldsmeden babette ikke lever op til". det fremgår således heraf, at der ved navnet babette bl.a. skabes en association til sagsøger. på baggrund af ovenstående gøres det gældende, at sagsøgtes brug af kendetegnet babette for sin restaurant og cocktailbar udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder, jf.

§ 4, stk.

1. det gøres endvidere gældende, at sagsøgtes uberettigede brug af kendetegnet babette udgør en retsstridig udnyttelse af den goodwill, som det kar kostet sagsøger mange år og betydelig mar- kedsføring at oparbejde. sagsøgtes brug udgør derfor en overtrædelse af markedsføringslovens § 1 om handlinger i strid med god markedsføringsskik, samt en overtrædelse af markedsfø- ringslovens § 18 om brug af andres forretningskendetegn. på baggrund af ovenstående gøres det derfor samlet gældende, at sagsøgte skal forbydes at gø- re brug af betegnelsen babette for restauranten "brasserie babette" og for cocktailbaren "babet- te's", jf.

§ 4, stk.

1 og markedsføringslovens §§ 1 og

1. vedrørende påstand 2: < det gøres gældende, at babette guldsmeden aps som varemærke er identisk med sagsøgers varemærke babette og vil blive anvendt for de identiske tjenesteydelser "tilvejebringelse af mad og drikke". det skal i den forbindelse pointeres, at sagsøgtes kendetegn indledes med ordet ba- bette, som må anses for at være det mest dominerende ord, hvorfor det gøres gældende at, ba- bette guldsmeden aps er forveksleligt med sagsøgers varemærke babette. der henvises endvi- dere til argumentationen vedrørende forvekslelighed i påstand
2. sagsøgtes varemærke babette guldsmeden aps vil således krænke sagsøgers rettigheder til va- remærket babette inden for tjenesteydelsen "tilvejebringelse af mad og drikke" i klasse 43, hvor- for det ikke kan endeligt registreres herfor, jf.

§ 15, stk.

1, jf. § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 1. sagsøger gør imidlertid ikke indsigelse mod sagsøgtes registrering af varemærket babette guldsmeden aps for tjenesteydelsen "midlertidig indkvartering". vedrørende påstand 3: til støtte for påstand 3 gøres det gældende, at sagsøger har krav på rimeligt vederlag og/eller erstatning for sagsøgtes brug af kendetegnet babette, jf.

§ 43, stk.

1, nr. 1 og 2 og markedsføringslovens § 20, stk. 3. det fremgår af

§ 43, stk.

2, at der ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2 skal tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte for- tjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. det må i den forbindelse tillægges sagsøgte processuel skadevirkning, at sagsøgte ikke har op- fyldt sagsøgers provokation 1 og oplyst, hvilken omsætning og fortjeneste, man har haft i peri- oden frem til nu, jf. retsplejelovens § 344, stk.

1. den eneste, sagsøger har kunnet fremskaffe vedrørende omsætning og fortjeneste på restauranten og baren, er årsrapporter fra 2013/2014 og 2014/2015 for hele hotellet, som er fremlagt som bilag 87-
2. der kan endvidere henvises til bilag 40, som er omtalt ovenfor, hvor det i forbindelse med en anmeldelse af "brasserie babette" i børsen den
3. juni 2015 anføres, at der skabes associationer til sagsøger. det må anses for at være yderst markedsforstyrrende for sagsøger, når en af dan- marks førende madanmeldere, ole troelsø henviser til sagsøger i sin madanmeldelse og bl.a. skriver, at "restaurant babette vækker løfter, som guldsmeden babette ikke lever op til".” - 18 - restaurant babette har vedrørende påstand 3 under hovedforhandlingen supplerende an- ført, at restaurant babette’s krav på et rimeligt vederlag, jf.

§ 43, stk.

1, nr. 1, skal stille restauranten, som om krænkelsen ikke var sket. ud fra en licensbetragtning ville babette guldsmedens brug af restaurant babettes varemærke være beregnet på grundlag af 5-10 % af omsætningen. babette guldsmedens oplyste omsætning for 2014/2015 var 4,8 mio. kr., og overskuddet på restauranten/baren var på 60.000 kr. såvel en licens på 5 % af 4,8 mio. kr. som overskuddet på 60.000 kr. fører til større beløb end det påståede vederlagskrav på 50.000 kr. for babette guldsmeden er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af 25. januar 2016, hvoraf bl.a. fremgår: ”anbringender til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande gør sagsøgte gældende: vedrørende oprindeligt særpræg: sagsøgte bestrider overordnet, at kendetegnet "babette", fordi det indgår som den væsentligste og karakteristiske bestanddel i bog- og filmtitlen "babettes gæstebud", har særpræg inden for frembringelse af mad og drikke, og gør til støtte herfor gældende: at betegnelsen "babette" ikke har det nødvendige iboende særpræg ved anvendelse som kendetegn i forbindelse med frembringelse af mad og drikke herunder re- stauration og bar. den relevante forbrugerkreds vil ikke opfatte ordet "babette" som et varemærke, men alene som beskrivende og refererende til den berømte novelle og film "babettes gæstebud", og den historie der fortælles heri med posi- tive associationer forbundet med netop frembringelse af mad og drikke, hvorfor sagsøger ikke har og ikke kan få nogen eneret til anvendelsen af betegnelsen "babette", jf.

§ 3, stk.

2 indenfor frembringelse af mad og drik- ke, at betegnelsen "babette" således som følge af den åbenbare reference til novellen og filmen babettes gæstebud i gastronomisk sammenhæng har en selvstændig værdi og betydning, da den relevante forbrugerkreds vil tillægge "babette" en række positive associationer af beskrivende karakter om tilvejebringelse af et måltid med højt gastronomisk niveau baseret på det franske køkken, idet det netop er et sådant måltid, der skildres som hovedhistorien i filmen og novellen "babettes gæstebud". - 19 - at navnet på sagsøgers restaurant "babette" da netop også er antaget af sagsøger som følge af filmen og novellen af samme navn, hvilket sagsøger selv har aner- kendt. det er et varemærkeretligt princip (se f.eks. retningslinjer for undersøgelse af ef- varemærker i kontoret for harmonisering i det indre marked del b s. 15), at varemærker, der udelukkende består af en berømt historie- eller bogtitel, kan mangle fornødent særpræg, for varer og tjene- steydelser, der kunne have denne historie som emne. grunden hertil er, at nogle historier eller deres titler er blevet så kendte, at de er "kommet ind i sproget" og ikke kan tillægges nogen be- tydning ud over den betydning, der er knyttet til en bestemt historie. frembringelse af mad og drikke, herunder restaurationsvirksomhed, som er det sagsøger hæv- der at have eneret på, er netop varer og tjenesteydelser med historien fra novellen og filmen ba- bettes gæstebuds som emne. da sagsøger kræver eneret på enhver brug af "babette" inden for netop frembringelse af mad og drikke herunder restaurationsvirksomhed, svarer det til at sag- søger reelt hævder en eneret på hele bog- og filmtitlen babettes gæstebud i tilknytning til frem- bringelse af mad og drikke herunder restaurationsvirksomhed. sagsøger henviser til at et varemærke kan have særpræg uanset, at indehaveren ikke selv har skabt det, og selv om det har været kendt i århundreder, og refererer her til bogen immaterial- ret

1. udgave af jens schousbo s.
2. dette omhandler imidlertid den situation, hvor et vare- mærke benyttes til andre varer og tjenesteydelser, end de varer og tjenesteydelser der har den pågældende historie som emne. "babette" har, som følge af berømmelsen af "babettes gæstebud" og historien heri, netop frem- bringelse af mad som emne og mangler derfor fornødent særpræg inden for frembringelse af mad og drikke. "babette" ville derimod kunne benyttes som varemærke inden for alle mulige andre varer og tjenesteydelser, der ikke har historien fra babettes gæstebud som emne. sagsøgte gør således yderligere gældende: at navnet på sagsøgers restaurant skaber en umiddelbar genkendelighed hos den respektive forbruger, idet denne opfatter navnet "babette" som en reference eller henvisning til filmen og novellen "babettes gæstebud", hvilket også har været sagsøgers intention ved valget af navnet. sagsøger har ved valget af sit navn op- nået en umiddelbar genkendelighed hos den relevante forbrugerkreds, der vil opfatte det som en henvisning til "babettes gæstebud" og de positive beskriven- de gastronomiske associationer der forbindes med novellen og filmen, hvorfor sagsøger ikke kan få eneret til denne betegnelse, at ordet "babette" eller "babettes gæstebud" i vid udstrækning anvendes beskri- vende indenfor den gastronomiske verden i en lang række sammenhænge, her- under i forbindelse med reklame og markedsføring af gastronomiske arrange- menter, hvorfor sagsøger ikke kan påberåbe sig eneret til navnet "babette" inden- for frembringelse af mad og drikke. andre erhvervsdrivende skal fortsat være berettiget til at anvende ordet "babette", med de klare gastronomiske referencer som knytter sig hertil. de i sagen fremlagte bilag i form af annoncer for forskelli- ge arrangementer på restauranter og lignende dokumenterer at dette faktisk sker (f.eks. bilag 3, 5, n, m, p og 40). såfremt sagsøger havde eneret til brug af beteg- nelsen "babette" for frembringelse af mad og drikke ville konsekvensen være, at samtlige andre erhvervsdrivende afskæres fra at anvende betegnelsen "babette" i - 20 - deres markedsføring indenfor frembringelse af mad og drikke, hvilket ikke vil være korrekt henset til den historie og de associationer inden for madlavning som en reference til "babette" skaber som følge af babettes gæstebud's udbredel- se og berømmelse. novellen "babettes gæstebud" udkom første gang på dansk i
3. spillefilmen af samme navn havde premiere i danmark i
4. filmen vandt i 1988 en oscar for bedste udenlandske film og i 1989 en britisk bafta award for bedste ikke engelsksprogede film. karen blixen er blandt danmarks mest berømte forfattere hvilket også har betydet, at hendes værker er berømte. med filmatiseringen opnåede historien om babettes gæstebud endnu større og bredere berømmelse i danmark, dels som følge af sine store kvaliteter, men i særdeleshed fordi filmen indbragte filmen den første oscar for bedste udenlandske film, som en dansk film på dette tidspunkt nogensinde havde opnået. novellen og filmen babettes gæstebud har i danmark utvivlsomt opnået tilstrækkelig berøm- melse og kendskab hos den relevante forbrugerkreds til, at "babette" inden for frembringelse af mad og drikke, herunder restaurationsvirksomhed, primært opfattes som refererende til novel- len og filmen af samme navn, og i særdeleshed historien heri om den franske kok, der uden for frankrig og langt ude på landet i vestjylland frembringer et gourmetmåltid. dette er således hovedfortællingen i novellen og den efterfølgende filmatisering, og der kan derfor ikke opnås eneret på babette inden for frembringelse af mad og drikke, herunder restaurationsvirksomhed. sagsøger har efter sagsøgtes ansøgning om registrering af "babette guldsmeden aps" som va- remærke og efter sagsøgtes ibrugtagning af "brasserie babette" og "babettes" ansøgt om og fået registeret "babette" som dansk varemærke. i forlængelse heraf gør sagsøgte gældende: at sagsøgers ansøgning om registrering af "babette" som dansk varemærke er ind- leveret efter sagsøgtes ansøgning om registrering af "babette guldsmeden aps", hvorfor sagsøger ikke kan forbyde sagsøgtes brug af betegnelsen "babette" på denne baggrund, og patent- og varemærkestyrelsens umiddelbare vurdering af sagsøgers ansøgning om registrering af ordmærket "babette" derfor er uden be- tydning i nærværende sag. vedrørende indarbejdelse: sagsøger har tillige påstået, at betegnelsen "babette" under alle omstændigheder har opnået det fornødne særpræg til at opnå varemærkeretlig beskyttelse ved indarbejdelse. sagsøger påstår således, at sagsøgers brug af betegnelsen "babette" til sin restaurant i vordingborg og associere- de cateringvirksomhed har et sådant omfang, at det ellers beskrivende ord "babette" har opnået det fornødne særpræg gennem indarbejdelse. dette bestrides af sagsøgte, der gør følgende gæl- dende: at sagsøger ikke har dokumenteret, at der er sket en sådan indarbejdelse af beteg- nelsen "babette", at den relevante forbrugerkreds opfatter ordet "babette" som et varemærke for sagsøgers restaurant, hvorfor sagsøger ikke kan gøre eneret på anvendelsen heraf, jf.

§ 3, stk.

3, at sagsøger kun har dokumenteret en relativ beskeden omtale i diverse aviser i form af madanmeldelse når der henses til årerækken hvor sagsøger har drevet - 21 - restaurant under navnet "babette", og at disse anmeldelser ikke dokumenterer den indarbejdelse som sagsøger påstår, at at indarbejdelse skal ske for hele danmark overfor den samlede forbrugerkreds. den samlede forbrugerkreds består efter sagsøgtes opfattelse af samtlige potenti- elle restaurationskunder i danmark og er ikke begrænset til en delmængde af forbrugere, der ofte frekventerer dyre restauranter, eller aviser og netmediers madanmeldelser. at sagsøger ikke har fremlagt eksempler på selvstændig markedsføring af betegnel- sen "babette" og har ej heller fremkommet med dokumentation for omkostninger til markedsføring af "babette". at de fremlagte fakturaer og omsætningsoversigter ikke dokumenterer nogen form for indarbejdelse af betegnelsen "babette" som varemærke for sagsøgers restau- rant. at omsætningen for cateringsvirksomheden er samlet på en række identiske kun- der, hvorfor den dokumenterede omsætning reelt dækker over et lang mindre antal kunder end omsætningsniveauet ellers tilsiger, at omsætningstal for et cateringsarrangement til eksempelvis 300 personer på ingen måde kan tages til indtægt for, at disse 300 personer rent faktisk blev eksponeret for sagsøgers brug af betegnelsen "babette", idet det ved catering arrangementer typisk vil være bestilleren af arrangementet der har kontakten med sagsøger, mens de personer som deltager i det pågældende arrangement typisk ikke eks- poneres for nogen selvstændig markedsføring fra sagsøgers side, at de af sagsøger fremlagte erklæringer (bilag 78-82) fra enkelte af sagsøgers kunder ikke dokumenterer nogen form for kendskabsgrad eller indarbejdelse, idet disse erklæringer i det hele fremstår som konstruerede og partiske, hvorfor disse er- klæringer ikke bør tillægges nogen form for bevismæssig værdi i nærværende sag. under alle omstændigheder er der alene tale om 5 erklæringer, hvilket på ingen måde dokumenterer nogen form for indarbejdelse af "babette" betegnelsen i hele danmark. at indarbejdelse af et varemærke almindeligvis dokumenteres ved fremlæggelse af dokumentation for markedsføringsaktiviteter, eksponering overfor den potenti- elle kundekreds, samt mest typisk ved fremlæggelse af erklæring fra en relevant brancheorganisation, der bekræfter at den pågældende betegnelse har opnået særpræg ved indarbejdelse, samt en markedsundersøgelse der bekræfter syns- punktet om at den pågældende betegnelse har opnået særpræg ved indarbejdel- se indenfor den relevante forbrugerkreds. at sagsøger derfor ikke har dokumenteret, at der er sket en sådan indarbejdelse af betegnelsen "babette", at den relevante forbrugerkreds opfatter ordet "babette" som et varemærke for sagsøgers restaurant, hvorfor sagsøger ikke kan gøre ene- ret på anvendelsen heraf, jf.

§ 3, stk.

3. det må således komme sagsøger til skade, at sagsøger ikke har ønsket at udføre en markedsundersøgelse og indhente brancheerklæring, hvilket efter fast praksis vil udgøre sikker doku- mentation for, om "babette" i denne sammenhæng har det fornødne særpræg. - 22 - markedsføringslovens §§ 1 og 18 at sagsøgte ikke har handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsfø- ringslovens § 1, idet sagsøgte ikke snylter på den af sagsøger påståede oparbej- dede goodwill til betegnelsen "babette". der er snarere tale om, at sagsøger selv har snyltet på den goodwill og de positive associationer der er knyttet til novel- len og filmen "babettes gæstebud", som sagsøgers brug af betegnelsen "babette" må referere til, hvorfor sagsøger følgeligt ikke kan forbyde andre at benytte samme betegnelse, at der i øvrigt ikke er nogen geografisk tilknytning mellem sagsøgers restaurant i vordingborg og sagsøgtes hotel restaurant- og cocktailbar i indre københavn, hvorfor der ikke forligger nogen forvekslingsrisiko mellem parternes respektive kendetegn, jf. markedsføringslovens § 18, hvilket manglen på konkrete forveks- lingstilfælde tillige bekræfter, og at sagsøgtes cateringvirksomhed er rettet mod en helt anden målgruppe (museer, virksomheder) end sagsøgtes hotelbar og re- staurant, hvorfor der heller ikke foreligger nogen risiko for forveksling i relation til sagsøgers cateringvirksomhed, at sagsøgtes anvendelse af betegnelsen "babette" ikke er i strid med markedsfø- rings- eller

regler, hvorfor sagsøgte ikke kan pålægges nogen sanktion eller betalingspligt efter markedsførings- eller

regler, og følgelig skal frikendes. vedrørende vederlag/erstatning: at selv hvis retten mod forventning måtte finde at der er en krænkelse og at sagsøg- te skal betale vederlag eller erstatning bør dette alene fastsættes til et symbolsk beløb, idet der ikke foreligger nogen konkrete forvekslingstilfælde, at der i øvrigt ikke kan sandsynliggøres nogen form for markedsforstyrrelse, samt at sagsøgers restaurant og cocktailbar primært henvender sig til hotellets gæster og antallet af udefrakommende besøgende gæster derfor er minimalt, hvorfor påstanden om betaling af erstatning og/eller vederlag på kr. 50.000 ikke er i overensstemmelse med niveauet i tilsvarende sager og i øvrigt ikke står mål med den helt teoretiske værdi sagsøgte måtte have opnået ved benyttelse af betegnelsen "babette". babette guldsmeden har vedrørende restaurant babettes påstand 3 under hovedforhandlin- gen supplerende henvist til, at 75 % af gæsterne på babette guldsmedens brasserie og bar er hotelgæster, som overvejende er et internationalt publikum. en eventuel godtgørelse eller vederlag må derfor fastsættes til et meget lavt beløb, eksempelvis til 25 % af babette guld- smedens overskud på brasseriet og baren, der udgør 60.000 kr. sø- og handelsrettens begrundelse og resultat - 23 - restaurant babette har siden 1991 drevet restaurant i vordingborg under navnet ”babette” og med start i 1992 tillige cateringvirksomhed med mad ud af huset under samme navn. som navnet på en restaurant kan ”babette” ikke anses for beskrivende, men navnet skaber associ- ationer til karen blixens novelle ”babettes gæstebud” fra 1952 (dansk version), i hvilken et overdådigt måltid indgår som et omdrejningspunkt. novellen blev senere filmatiseret under samme navn og er ubestridt bekendt i videre kredse, bl.a. fordi filmen opnåede forskellige præmieringer, herunder en ”oscar”

§ 4, stk.

1. da det også med hensyn til påstand 2 er ubestridt, at der foreligger mærke- og varelighed, og da retten finder, at der herefter er en forvekslingsrisiko mellem restaurant babettes vare- - 24 - mærke og det af babette guldsmedens foreløbigt registrerede mærke, er betingelserne for registrering af dette mærke for ”tilvejebringelse af mad og drikke” ikke opfyldt, jf. vare- mærkelovens § 15, stk. 1, nr.
2. der gives herefter restaurant babette medhold i påstand
3. med hensyn til restaurant babettes påstand 3 bemærkes for så vidt angår spørgsmålet om erstatning, at det ikke er godtgjort, at restaurant babette har lidt et afsætningstab som følge af den skete krænkelse af restaurant babettes varemærke, men det må efter det fremkomne antages, at babette guldsmedens uberettigede brug af betegnelsen ”babette” har medført en vis markedsforstyrrelse for restaurant babette. restaurant babette har endvidere krav på vederlag, jf.

§ 43, stk.

1, nr.

1. efter sagens oplysninger, herunder de fore- liggende omsætningstal for babette guldsmedens restaurationsvirksomhed, findes restau- rant babette herefter at have krav på betaling af i alt 50.000 kr. med renter som påstået. efter sagens udfald skal babette guldsmeden betale sagsomkostninger til restaurant babette aps med 28.900 kr., hvoraf 3.900 kr. udgør restaurant babettes udgifter til retsafgift, mens resten udgør rimelige advokatomkostninger ekskl. moms. thi kendes for ret: babette guldsmeden aps skal anerkende at være uberettiget til og forbydes at gøre er- hvervsmæssig brug af kendetegnet babette i forbindelse med tilvejebringelse af mad og drikke, herunder drift af restaurant og bar. babette guldsmeden aps skal begrænse den foreløbige varemærkeregistrering vr 2015 00014 for ordmærket "babette guldsmeden aps" jf. bilag 12 således, at varefortegnelsen "til- vejebringelse af mad og drikke" slettes. babette guldsmeden aps skal inden 14 dage betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
2. april 2015 samt inden samme frist 28.900 kr. i sagsomkostninger der forrentes efter rentelovens § 8a. - 25 - per sjøqvist claus forum petersen flemming lindeløv (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den 31-03-2016 marianne eeg retssekretær