højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. maj 2014 sag 70/2013 (
2. afdeling) dr (advokat henrik schütze) mod ncb (advokat per håkon schmidt) og sag 71/2013 tv2 danmark a/s (advokat henrik schütze) mod ncb (advokat per håkon schmidt) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. februar
5. i pådømmelsen har deltaget syv dommere: poul søgaard, jytte scharling, thomas rørdam, poul dahl jensen, vibeke rønne, hanne schmidt og jan schans christensen. påstande appellanterne, dr og tv2 danmark a/s, har gentaget deres påstande. - 2 - indstævnte, ncb, har påstået stadfæstelse. højesterets begrundelse og resultat sagen drejer sig om, hvorvidt optagelse af de i sagen omhandlede musikværker til brug i nær- mere angivne tv-programmer, foretaget af selvstændige produktionsselskaber i henhold til produktionsaftaler med dr og tv2 danmark a/s, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 31, stk. 1,
6. pkt. efter denne bestemmelse må radio- og fjernsynsforeta- gender til brug i deres udsendelser optage værker uden tilladelse fra rettighedshaveren under forudsætning af, at de har ret til at udsende de pågældende værker. et centralt spørgsmål i sagen er, om ophavsretslovens § 31, stk. 1,
7. pkt., skal forstås i over- ensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra d, i europa-parlamentets og rådets direktiv 2001/- 29/ef af
8. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede ret- tigheder i informationssamfundet (infosoc-direktivet). efter artikel 5, stk. 2, litra d, kan med- lemsstaterne indføre undtagelser fra eller indskrænkninger i den eneret til reproduktion, der følger af direktivets artikel 2, med hensyn til efemere optagelser af værker foretaget af radio- eller fjernsynsforetagender ved hjælp af egne midler og til egne udsendelser. når undtagelsen eller indskrænkningen gælder optagelser foretaget af radio- eller fjernsynsforetagender, an- tages foretagendets egne midler at omfatte midler tilhørende en person, der handler på dette foretagendes vegne eller under dets ansvar, jf. betragtning 41 i præamblen til infosoc-direk- tivet som præciseret ved eu-domstolens dom af
9. april 2012 i c-510/10, præmis 55 og
10. infosoc-direktivets opregning af undtagelser og indskrænkninger i reproduktionsretten og retten til overføring til almenheden er udtømmende, jf. betragtning 32 i præamblen til info- soc-direktivet og eu-domstolens dom af
11. april 2012, præmis
12. det må herefter lægges til grund, at den undtagelse, der findes i ophavsretslovens § 31, stk. 1,
13. pkt., kun er i over- ensstemmelse med direktivet, hvis den opfylder de betingelser, der fremgår af direktivets arti- kel 5, stk. 2, litra d, herunder betingelsen om, at optagelser af værker skal være foretaget ved hjælp af egne midler. efter ordlyden af ophavsretslovens § 31, stk. 1, 1 pkt., hvorefter radio- og fjernsynsforetagen- der til brug i deres udsendelser må optage værker, sammenholdt med forarbejderne, finder højesteret, at bestemmelsen må forstås i overensstemmelse med infosoc-direktivets artikel 5, - 3 - stk. 2, litra d, således som denne bestemmelse er fortolket af eu-domstolen i dommen af
14. april
15. det fremgår således bl.a. af forarbejderne til den ændring af ophavsretsloven, der blev foretaget med henblik på bl.a. at gennemføre infosoc-direktivet, at undtagelsen i den al- lerede dengang gældende ophavsretslovs § 31, stk. 1,
16. pkt., svarer til undtagelsen i direkti- vets artikel 5, stk. 2, litra d (folketingstidende 2002/03, tillæg a, s. 231-232 og s. 308-309). det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til den tidligere gældende § 22, stk. 2 og 3, i ophavsretsloven, der var forløberen til § 31, at bestemmelsen bygger på artikel 11 bis, stk. 3, i bernerkonventionen, som i det væsentlige svarer til infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra d, jf. folketingstidende 1959/60, tillæg a, sp. 2661 ff., og præmis 28 i eu-domstolens dom af
17. april
18. på den anførte baggrund tiltræder højesteret, at de optagelser, som er angivet i dr’s og tv2’s påstand 1 og 2, ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 31, stk. 1,
19. pkt. af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret endvidere, at tv2’s påstand 3 ikke er taget til følge. højesteret stadfæster herefter dommen. ved fastsættelsen af sagsomkostninger for højesteret er der taget hensyn til sagens videre- rækkende betydning. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal dr og tv2 danmark a/s inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse hver betale 75.000 kr. til ncb. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.