, da indstævnte uberettiget knytter an til den goodwill, der er - særligt i lokalområdet og på fyn - til indstævntes ejendom. det er desuden
for forretningsdrivende at benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem. eftersom bramstrup ikke er en by eller et område (forskelligt fra godset bramstrup og de til godset tilhørende arealer), kan indstævnte ikke støtte ret på varemærkelovens § 5 om tilladt brug af egen "adresse". indstævnte har anført, at bramstrup, hvis det ikke er en by, så i det mindste er et "geografisk område". indstævnte har ikke fremlagt dokumentation for, hvad der nærmere menes hermed. det gøres for god ordens skyld gældende, at bramstrup kun er et "område" i den forstand, at appellanten ejer grunde rundt om sin ejendom. det fremgår da også af wallbergs kommenterede varemærkelov, s. 204 …: "fast ejendom behøver i øvrigt ikke at være en bygning, men kan også være navnet på en grund […]" det ville stride mod hensigten bag beskyttelsen af særegne ejendomsnavne, hvis nærmeste nabo til den faste ejendom kunne påstå ret til brug af ejendommens navn, fordi ejendommen og de tilhørende arealer udgør et "område". 4 ad appellantens påstand 2 det følger af internetdomænelovens § 25, stk. 1, at registranter ikke må "registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik". 5 ad appellantens påstand 3 appellanten er efter markedsføringslovens § 20, stk. 3, og princippet i varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1, berettiget til et rimeligt vederlag for den uberettigede udnyttelse af kendetegnet bramstrup. tilkendelse af rimeligt vederlag er ikke betinget af, at der kan påvises et tab. 6 sammenfatning af appellantens anbringender: - 12 - det kan efter de historiske og leksikale kilder, der er tilvejebragt under sagen, lægges til grund, at bramstrup kendes fra 1400-tallet som en oprindelig middelalderlig landsbyhovedgård, hvor hovedgården lå i landsbyen bramstrup syd for odense. af samme kilder fremgår, at landsbyen bramstrup blev nedlagt og lagt under hovedgården omkring 1600. på baggrund af ovenstående og af beviserne fremlagt af appellanten, herunder om de faktiske omstændigheder ved området, antallet af beboere, ejerlavsgrænser, indstævntes medlemskab af nørre lyndelse bylaug, manglen på byskilt, ejerforhold for de i området beliggende huse, grundkort fyns kort over byzoner, danmarks statistiks oplysninger om byer samt et betydeligt antal avisartikler, kan det lægges til grund, at bramstrup ikke er betegnelse for en by eller et område forskelligt fra godset bramstrup. at bramstrup visse steder er anført som et supplerende bynavn/en by, kan - i lyset af at denne oplysning stammer fra geodatastyrelsens definition af en by som to ejendomme ved siden af hinanden - ikke føre til et andet resultat. der findes ikke andre ejendomme med navnet bramstrup, og bramstrup er derfor et særegent navn på den faste ejendom og tilhørende grund, som ejes af appellanten. appellanten har gennem omfattende brug af navnet for en række forskellige tjenesteydelser skabt en betydelig goodwill og kendskab til navnet, særligt på fyn. som et særegent navn på appellantens faste ejendom nyder bramstrup beskyttelse mod andres uberettigede brug af navnet efter almindelige retsgrundsætninger. der gælder hverken efter retspraksis eller efter varemærkelovens forarbejder som krav for krænkelse af særegne navne på fast ejendom, at der skal foretages en almindelig forvekslelighedsbedømmelse. et sådant krav ville i øvrigt gøre beskyttelsen identisk med den almindelige beskyttelse efter varemærkeloven, og i så fald ville der ikke eksistere et selvstændigt beskyttelsesområde for såkaldte naturlige varemærker i form af kendte personers navne, portrætter af kendte personer, særegne navne på faste ejendomme og afbildninger af faste ejendomme. ved at indstævnte - som nærmeste nabo til godset bramstrup - uden appellantens samtykke har benyttet bramstrup som varemærke og i selskabsnavn, har indstævnte overtrådt almindelige retsgrundsætninger, idet der skabes en forbindelse til ejendommens navn. de indstævnte har tillige overtrådt markedsføringslovens § 1 ved uberettiget at knytte an til den goodwill, der er - særligt i lokalområdet og på fyn - til navnet bramstrup. endelig har de indstævnte handlet
indstævnte 2 vil i lyset af ovenstående være forpligtet til at slette sin registrering af automesterbramstrup.dk, jf. internetdomænelovens § 25, stk. 1. appellanten er berettiget til et rimeligt vederlag for den uberettigede udnyttelse af kendetegnet bramstrup. tilkendelse af rimeligt vederlag er ikke betinget af, at der kan påvises et tab, og vederlaget kan skønsmæssigt fastsættes til 25.000 kr.” - 13 - automester bramstrup og steen bentsen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 10. juni 2015 hvori er anført blandt andet: ”1. sagsfremstilling … 1.3. hvorfra drives automester bramstrups virksomhed? det er automester bramstrups synspunkt, at bramstrup, hvorfra automester bramstrups virksomhed drives, er navnet på en by og/eller et område i nr. lyndelse sogn – og ikke navnet på en ”særegen fast ejendom”. dette synspunkt understøttes af en række beskrivelser af bramstrup, som er fremlagt under nærværende sag … det er automester bramstrups synspunkt, at når det af bbr-registret og stednavnsregistreret fremgår, at bramstrup er et bynavn, så kan der ikke herske tvivl om, at bramstrup er en geografisk betegnelse. det fremgår endvidere af de for byretten fremlagte kort samt billeder fra området, hvorfra automester bramstrup driver deres virksomhed, at der er tale om en vej ved navn bramstrupvej samt et større område, der også betegnes som bramstrup … langkilde har under byretssagen blandt andet anført, at bramstrup ikke kan være en by, idet bramstrup ikke opfylder et nærmere fastsat indbyggerkrav. det afgørende i nærværende sag er dog ikke, om bramstrup opfylder sådanne indbygger - eller geografiske kriterier, men derimod om ”bramstrup” i varemærkeretlig forstand udgør en ”geografisk betegnelse”. dette er, jf. praksis tilfældet, hvis omsætningskredsen opfatter bramstrup som et område. bevisbyrden herfor er løftet ved fremlæggelse af de ovenfor anførte bilag. det følger af retspraksis, jf. u.1997.1442ø … at kommuner kan støtte ret på oplysninger i bbr. så meget desto mere må borgere, der ønsker at etablere en virksomhed og stifte et navn til sin virksomhed kunne støtte ret på de oplysninger om veje, landkort og geografiske betegnelser, der fremgår af bbr, og som kan indhentes af borgerne. den mængde materiale, som langkilde har fremlagt for at forsøge at dokumentere, at der er fejl i bbr, eller at bbr ikke er et relevant register, bestrides, da automester bramstrup driver virksomhed fra det geografiske område bramstrup. det gøres gældende, at ”bramstrup” bruges i flæng som betegnelse for det område, hvori sagens parter bor, og at omsætningskredsen følgelig også opfatter bramstrup som et eller flere områder i danmark (hadsten ved aarhus, kollegium i odense c og nørre lyndelse i årslev). - 14 - 2. sagens retlige rammer 2.1 ad selskabsloven efter selskabslovens § 2, stk. 2, 2. led … må der ikke i et kapitalselskabs navn optages slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer kapitalselskabet, eller noget, som kan forveksles hermed. efter stk. 3, må et kapitalselskabs navn ikke være egnet til at vildlede. langkilde har gjort gældende, at ”bramstrup” er et særegent navn på langkildes faste ejendom, og at automester bramstrup følgelig ikke må anvende navnet ”bramstrup” i sit selskabsnavn. automester bramstrup gør heroverfor gældende, at ”bramstrup” ikke er navnet på en ”særegen fast ejendom” allerede fordi ”bramstrup” er navnet på et geografisk område, som nærmere redegjort for ovenfor. dette suppleres af, at dét som langkilde selv definerer som bramstrup, ikke er én ”særegen fast ejendom” men derimod ”flere faste ejendomme”, og dermed kan bramstrup definitorisk slet ikke blive omfattet af den påberåbte bestemmelse og dennes ordlyd. derudover gøres det gældende, at en fast ejendom ikke kan være ”særegen” som dette ord sprogligt bør forstås … når der i hadsten ved aarhus tillige findes et område, som benævnes bramstrup … samt herudover også i odense c, hvor der alene nogle få kilometer fra langkilde findes et kollegium med navnet ”bramstrupkollegiet”, der også er beliggende på en vej benævnt bramstrupvej. … langkilde oplyste under byretssagen, at han ikke havde påtalt kollegiets brug af navnet”bramstrup”, uanset at denne brug for så vidt er identisk med automester bramstrups brug af navnet. det bemærkes, at kollegiet gør brug af navnet for identiske ydelser, som omfattet af langkildes varemærkeregistreringer og som omfattet af langkildes virksomhed, navnlig for uddannelses- og undervisningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer mv. langkilde oplyste, at der ikke er nogen aftale om kollegiets brug af navnet. dette dokumenterer efter automester bramstrups opfattelse, at bramstrup ikke er et særegent navn på fast ejendom. det gøres gældende, at det heller ikke af almindelige retsgrundsætninger kan udledes, at bramstrup skulle være navnet på en særegen fast ejendom. såfremt retten mod forventing måtte finde, at bramstrup er navnet på en særegen fast ejendom er der 3 kriterier, der afgør, hvorvidt automester bramstrups selskabsnavn ”automester bramstrup” strider imod selskabslovens § 2, stk. 2: 1) tilkommer navnet selskabet? 2) er der forvekslingsrisiko? eller 3) er navnet egnet til at vildlede? - 15 - ad 1) allerede fordi automester bramstrup loyalt anvender en generisk betegnelse ”automester” sammen med den geografiske betegnelse bramstrup for området, hvor automester bramstrup bor, tilkommer navnet automester bramstrup. ad 2) der foreligger endvidere ej heller forvekslingsrisiko. det er fastslået i retspraksis, jf. u.2003.107 h … og u.2003b.405 … at det afgørende kriterium ved forvekslelighedsvurderingen af selskabers navne er, om der består en konkurrencerelation mellem selskaberne. parterne er i nærværende sag enige om, at der ikke består nogen konkurrencerelation eller branchesammenfald. det er automester bramstrups anbringende, at automester bramstrups selskabsnavn ikke er egnet til at forlede omverdenen til at tro, at der er en forbindelse imellem parterne. langkilde har trods opfordret hertil heller ikke dokumenteret, at der skulle bestå nogle aktuelle tilfælde af forveksling eller vildledning af omverdenen. visuelt er de to virksomhedsnavne, der skal indgå i forvekslelighedsvurderingen opstillet nedenfor: niels e. langkilde bramstrup vs automester bramstrup aps det er fastslået af domstolene og antages tillige i litteraturen, at det skal indgå i forvekslelighedsvurderingen, om der i selskabsnavnet er tilføjet en branchebetegnelse, der kan signalere, at der ikke foreligger branchesammenfald … dette er tilfældet i nærværende sag, og understøtter således anbringendet om, at der ikke foreligger forvekslelighed. ad 3) automester bramstrups selskabsnavn er på ingen måder egnet til at vildlede – tværtimod gengiver automester bramstrups selskabsnavn loyalt, hvilken branche automester bramstrup beskæftiger sig indenfor (autobranchen) samt hvor, automester bramstrup er placeret geografisk. der er dermed tale om en objektivt deskriptiv betegnelse af automester bramstrups virksomhed. for så vidt angår en vurdering af, om navnet er egnet til at vildlede, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen i stk.3, at vildledelsesbegrebet vedrører angivelser i navnet, som er uklare, urigtige, eller hvor der er tale om illoyal benyttelse i forhold til andre erhvervsdrivende eller andre, der kan godtgøre en beskyttet rettighed til navnet … dette er ikke tilfældet i nærværende sag, da automester bramstrup netop har påvist en åbenbar legitim interesse i at anvende sit virksomhedsnavn. 2.2 ad varemærkeloven - 16 - langkilde har gjort gældende, at automester bramstrup har krænket langkildes naturlige varemærkeret. dette bestrides. 2.2.1 naturlige varemærker i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 4 langkilde har gjort gældende, at langkilde med hjemmel i varemærkelovens § 14, nr. 4 … og almindelige retsgrundsætninger kan forhindre automester bramstrups brug af selskabsnavnet ”automester bramstrup aps”, da ”bramstrup” er navnet på en særegen fast ejendom. dette bestrides. det fremgår alene af denne bestemmelse, at naturlige varemærker er udelukket fra registrering. dertil kommer, at det forekommer bemærkelsesværdigt at langkilde på den ene side har registreret ordmærket bramstrup som varemærke i danmark … for forskellige varer og tjenesteydelser og på den anden side nu anfører, at bramstrup er navnet på en særegen fast ejendom og dermed at de varemærker som langkilde selv har indleveret, slet ikke burde være registreret, da varemærkelovens § 14, stk. 4 netop vedrører absolutte registreringshindringer. det er automester bramstrups synspunkt, at langkilde har indset, at forvekslelighedsvurderingen vil medføre, at der ikke foreligger krænkelse i nærværende sag. langkilde prøver derfor med et synspunkt om, at bramstrup er navnet på en særegen fast ejendom, og at sådanne beskyttede navne bør gives en videre beskyttelse end de traditionelle varemærker, som langkilde selv har ansøgt om registrering af. det gøres gældende, at konsekvensen af ovennævnte er, at langkilde med sine varemærkeansøgninger klart har dokumenteret, at bramstrup ikke kan være navnet på en særegen fast ejendom. dermed er dén vurdering, som landsretten skal forholde sig til, en sædvanlig varemærkeretlig forvekslelighedsvurdering, jf. varemærkelovens § 4, stk.1, nr.2 … automester bramstrup har ikke søgt at registrere sit virksomhedsnavn som varemærke eller i øvrigt at opnå anden beskyttelse af sit virksomhedsnavn end den ret, som følger af varemærkelovens § 5, stk. 1 nr. 2 … det bemærkes i øvrigt, at automester bramstrups virksomhedsnavn er deskriptivt. såfremt landsretten mod forventning måtte finde, at bramstrup er navnet på en særegen fast ejendom, og at ”bramstrup” udgør langkildes naturlige varemærke, gøres det gældende, at der ikke foreligger forvekslelighed jf. varemærkelovens § 4, stk.1, nr. 2 … ligesom forholdet under alle omstændigheder er omfattet af varemærkelovens § 5, stk. 1 nr. 2 … af denne grund kan langkilde under alle omstændigheder ikke forbyde, at automester bramstrup gør brug af betegnelsen i overensstemmelse med god markedsføringsskik. der henvises til de under selskabsloven anførte bemærkninger vedrørende ”særegent navn på fast ejendom”, som tillige gøres gældende for så vidt angår varemærkeloven. 2.2.2 kravet om vareartslighed - 17 - langkilde har gjort gældende, at det ikke er en betingelse for at statuere varemærkekrænkelse i nærværende sag, at der foreligger vareartslighed, idet bramstrup udgør et ”naturligt varemærke”. automester bramstrup forstår langkildes synspunkt således, at et naturligt varemærke har samme beskyttelsesfære som den, der gælder for velkendte varemærker, som eksempelvis coca-cola. det bestrides, at der i dansk ret er hjemmel til en sådan udvidet beskyttelse af naturlige varemærker. det bestrides tillige, at der er hjemmel i ”almindelige retsgrundsætninger” til at indrømme en sådan udvidet beskyttelse af naturlige varemærker. i henhold til varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2 … er der derimod kun risiko for forveksling, når et varemærke er identisk med eller ligner varemærket, og når varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art. det bemærkes, at parterne er enige om, at der ikke består sammenfald i tjenesteydelser. hertil kommer, at der end ikke består mærkelighed. ingen af betingelserne for at statuere forvekslelighed er således til stede. såfremt landsretten mod forventning finder, at langkildes ”bramstrup” nyder varemærkeretlig beskyttelse, gøres det gældende, at denne beskyttelse er yderst snæver, da der er tale om en geografisk betegnelse, hvorover der gælder et betydeligt friholdelsesbehov for erhvervsdrivende, der ud fra almindelige konkurrencemæssige synspunkter ikke bør kunne begrænses i at anvende betegnelsen. automester bramstrup har da også påvist, at der ved en søgning på internettet på ”bramstrup” fremkommer en række andre hits, der vedrører andre erhvervsdrivendes brug af betegnelsen ”bramstrup” beliggende forskellige steder i danmark … dette dokumenterer netop dét friholdelsesbehov, der gælder for betegnelsen ”bramstrup”, idet det er dokumenteret, at andre erhvervsdrivende de facto har en interesse i at kunne benytte betegnelsen. langkilde har på trods af automester bramstrups provokation ikke fremlagt dokumentation for, at langkilde har forfulgt disse virksomheders brug af betegnelsen bramstrup. til støtte for den nedlagte påstand gøres det herudover gældende, at
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.