f0048000 - ols

f0048000 - ols udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. august 2004 blev af retten i sagen f-48-03 hk danmark som mandatar for hgs (advokat jacob goldschmidt ved advokatfuldmægtig louise bødker) mod praktiserende lægers arbejdsgiverforening som mandatar for praktiserende læge aie (advokat sven-erik tensing) afsagt sålydende d o m: indledning det første spørgsmål i sagen er om hgs der blev afskediget af læge aie, har krav på godtgørelse efter bestemmelsen i deltidslovens § 4a, stk. 3, hvorefter en lønmodtager har ret til en godtgørelse bl.a. i tilfælde hvor den pågældende er blevet afskediget fordi han eller hun har afslået at arbejde på deltid. det andet spørgsmål er om hgs der ikke på noget tidspunkt under sin ansættelse modtog ansættelsesbevis, har krav - 2 - på godtgørelse for manglende ansættelsesbevis efter at hun én gang har fået en sådan godtgørelse. sagsøgeren, hk danmark som mandatar for hgs, har nedlagt påstand om at sagsøgte, praktiserende lægers arbejdsgiverforening som mandatar for praktiserende læge aie, skal betale 209.048,86 kr. med procesrente fra den
2. januar
3. påstandsbeløbet fremkommer således: løn svarende til 39 uger ~ 9 måneders løn a 22.116,54 kr. 199.048,86 kr. godtgørelse for manglende ansættelsesbevis 10.000,00 kr. i alt 209.048,86 kr. aie har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. der er ikke tvist om den beløbsmæssige opgørelse af hgss krav. der er heller ikke uenighed om at hgs ikke har modtaget ansættelsesbevis. sagen blev anlagt ved retten i roskilde den
4. oktober
5. den blev ved kendelse af
6. oktober 2003 henvist til sø- og handelsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 248, stk.
7. domsforhandling fandt sted den
8. juni
9. sagsfremstilling hgs blev med virkning fra den
10. september 1998 ansat som lægesekretær hos aie i henhold til ansættelsesaftale af
11. juni
12. af aftalen fremgår at arbejdsstedet var hestetorvet 10, roskilde. arbejdstiden var 37 timer om ugen. der var aftalt tre måneders prøvetid i henhold til ”overenskomst mellem lægesekretærforeningen/hk og praktiserende lægers organisation. herefter er funktionærlovens bestemmelser gældende”. det fremgår videre at ”lønnen andrager kr. 19.147,21, svarende til skalatrin 26, gruppe 2 i.h.t. overenskomst mellem lægesekretærforeningen/hk og praktiserende lægers organisation”. hgss bruttoløn for juli 2002 var godt 22.000 kr. - 3 - i brev af
13. september 2002 fra hk roskilde til aie vedr. ”manglende pensionsbidrag fra arbejdsgiverside til hgs” anførte hk at der ikke var indbetalt pension i henhold til overenskomsten mellem praktiserende lægers overenskomst med hk for lægesekretærforeningen til hvilken overenskomst der var henvist i ansættelsesaftalen. pensionsaftalen der henvistes til, var trådt i kraft den
14. januar
15. pensionsbidrag for perioden fra den
16. januar 1999 til
17. september 2002 blev opgjort til 35.413,50 kr. endvidere gjorde hk opmærksom på at der ikke var udfærdiget ansættelsesbevis i henhold til den pr.
18. juli 2002 ændrede lov om ansættelsesbeviser ”hvilket takseres til i dette tilfælde kr. 5.000”. hgs sygemeldte sig søndag den
19. september
20. brevet af
21. september 2002 er ifølge påtegning på det modtaget den
22. september
23. aie betalte de krævede beløb ved checks af
24. september
25. den
26. september 2002 skrev aie til hgs der fortsat var sygemeldt: ”i forbindelse med ændring af arbejdsmængde gennem de 4 sidste år opsiger jeg dig i din nuværende stilling med udløb 31/1-
27. i tilslutning hertil tilbydes du ansættelse som lægesekretær med 20 timer om ugen fra 1/2-2003 med overenskomstmæssig løn i forhold til dit fremtidige timetal. årsagen til arbejdstidsnedsættelsen skyldes dels nedgang i patienttallet som følge af lukning for tilgang gennem de sidste 5 år, dels overgang til elektronisk journal og dataoverførsel, som reducerer skrivearbejdet betydeligt. såfremt du ikke ønsker at fortsætte som lægesekretær i praksis efter 1/2-2003, beder jeg dig, af hensyn til min planlægning, at give mig besked om din beslutning inden udgangen af oktober måned d.å. ...” i brev af
28. oktober 2002 gjorde hk roskilde indsigelse mod afskedigelsen som forbundet fandt - 4 - ”usaglig i sin ordlyd og begrundelse. det er i opsigelsen anført over for vort medlem at der kan tilbydes en 20 timers stilling. efter vor opfattelse ... er det en ny situation, da der ikke tidligere har været muligt at arbejde på nedsat tid grundet presset i praksis. det er ligeledes med nogen forundring at der nu kan udføres fornødent sekretærbistand over for 2 læger på den ½ tid af hvad vort medlem er ansat til at bestride for bare én læge ved ansættelsen ...” aies daværende advokat fastholdt i brev af
29. oktober 2002 opsigelsen af hgs og tilbuddet om beskæftigelse på nedsat tid. i brev af
30. oktober 202 meddelte hgs at hun fortsat var sygemeldt, og at jobbet på 20 timer ugentlig ikke havde hendes interesse. hgs var sygemeldt indtil ansættelsesforholdets ophør den
31. januar
32. ved brev af
33. december 2002 rejste hk/danmark bl.a. krav om godtgørelse for overtrædelse af deltidsloven og om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. der blev endvidere fremsat rentepåkrav. aie svarede hertil den
34. december 2002 bl.a. at der var tale om en opsigelse, men at hun samtidig havde fremsat tilbud om genansættelse med reduceret arbejdstid i tilslutning hertil. årsagen til dette skridt var nedgangen i indtægter i de senere år som følge af reduktion af patientgrundlaget. endvidere var arbejdsmængden for sekretærer reduceret betydeligt efter overgangen til elektronisk journal og dermed elektronisk dataoverførsel. dertil kom at aie og hendes praksisreservelæge selv klarede indskrivningen af lægenotater. aie afviste derfor det krav som hk havde rejst. hun oplyste endvidere at hun ikke havde sendt et nyt ansættelsesbevis til hgs, men havde et liggende til overgivelse på det tidspunkt hgs kom tilbage fra sin sygdom. ansættelsesbeviset ville blive sendt i starten af det nye år. - 5 - aie ansatte lægesekretær birgitta jansson med virkning fra den
35. februar
36. birgitta janssons ugentlige arbejdstid var 20 timer, og hendes bruttoløn var godt 11.000 kr. det fremgår af en oversigt over basishonorarafregning fra roskilde amtskommune at aie den
37. maj 1998 havde 1.517 voksne patenter og 616 børnepatienter eller i alt 2.155 patienter. pr.
38. november var de tilsvarende tal 1.104 og 520, i alt 1.624 patienter. det fremgår af en såkaldt § 100-opgørelse at aie i 2000-2002 havde følgende konsultationer m.v. konsultationer m.v. og besøg 2000 8.376 2001 7.755 2002 7.625 aie havde ind imellem ansat praksisreservelæger. aie har i duplikken oplyst at hun havde en praksisreservelæge fra den
39. december 2001 til den
40. maj 2002 og fra den
41. oktober 2002 til den
42. marts 2003 samt i 6 måneder fra april
43. forklaringer hgs har forklaret at hun blev ansat 1.september
44. hun fik først ansættelsesaftalen efter at hun var startet. hun fik ikke et ansættelsesbevis efter ansættelsesbevislovens bestemmelser. hun arbejdede 37 timer om ugen. på et tidspunkt i foråret 2002 spurgte hun aie om hun kunne komme lidt ned i tid. hendes forslag var 3 timer om ugen. hun fik ikke noget svar fra aie. der var i den periode ret travlt. hun husker ikke om hun senere tog spørgsmålet op igen. der stod ikke noget om pension i hendes ansættelsesaftale, og hun vidste ikke at hun fik krav på pensionsbidrag fra arbejdsgiveren fra den
45. januar
46. da hun blev klar over det, spurgte hun aie om det engang i 2002, men fik ikke svar. hun tog spørgsmålet op igen efter sommerferien
47. aie sagde at hun ifølge plo (praktiserende lægers organisation) ikke var forpligtet til at betale pensionsbidrag. derefter gik hgs til hk. - 6 - hun blev sygemeldt af sin læge den
48. eller
49. september
50. sygemeldingen skyldtes det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. arbejdet var belastende for hun sad i venteværelset og skulle tage sig af telefon, patienter og passe andet arbejde. hertil kom at hun og de øvrige på klinikken var generet af varme fra en restaurant nedenunder. hun ringede til aie søndag den
51. september 2002 og meldte sig syg og forklarede hvorfor. hendes arbejdsdag forløb således at hun mødte kl. 8 og var der til kl. 16 mandage og tirsdage. onsdage og torsdage var hun der til kl. 15.30 og fredag til kl.
52. hun startede med at lave kaffe og rydde op, og herefter skrev hun af fra dikterede bånd, både for aie og praksisreservelægen. mellem kl. 9 og 12 tog hun sig af telefonpasningen og de patienter der kom, og af forefaldende opgaver. om eftermiddagen skrev hun af efter bånd og tog sig af patienter. der var meget travlt. hun havde også opgaver der egentlig var uden for hendes kompetence, bl.a. havde hun samtaleterapi. den elektroniske overførsel blev indført fra 1999/2000, og det medførte lettelser i arbejdet. der var travlt på klinikken, også efter indførelse af den elektroniske overførsel. der var nok færre patienter efter lukningen af tilgangen, men der var i det væsentlige det samme antal konsultationer. hun har ikke mærket en arbejdsreduktion i den tid hun var der. aies mand og datter har vikarieret for hende, når hun har været syg eller på ferie. hun sagde nej til at gå ned på 20 timer, for det kunne ikke hænge sammen med den arbejdsmængde hun havde. hertil kom at hun, der er født i 1945, planlagde at gå på efterløn som 60-årig, så der var grænse for hvor langt hun kunne gå ned i tid. det var aie klar over. hun fik nyt arbejde fra den
53. maj
54. det er deltidsarbejde i ringsted. hun har siden
55. januar 2004 vikarieret som lægesekretær i ringsted og sorø og gør det stadig på sin ugentlige fridag. - 7 - aie har forklaret at hun overtog praksis i 1980 efter sin far. da var der 325 patienter. det var en solopraksis, og hun havde intet personale i begyndelsen. på grund af et stigende antal patienter fik hun i 1988 en sekretær i 20 timer om ugen. senere fik hun en fuldtids sekretær. hgs afløste en sekretær der var på fuld tid. i 1991 fik hun edb i sin praksis. i slutningen i 90´erne indførtes de elektroniske overførsler, og så faldt antallet af breve betydeligt. faldet skete dog gradvist. hgs havde nogle gange god tid og beskæftigede sig med uvedkommende ting. det så hun igennem fingre med. hgs talte også meget med patienterne. hun kom udmærket ud af det med hgs indtil sygemeldingen. hgs var omhyggelig og påpasselig. hun har ingen erindring om en henvendelse fra hgs om at gå tre timer ned i tid. i 1998 havde hun ca. 2100 patienter. hun lukkede for tilgangen i april eller maj
56. hun holdt op med at køre lægevagt i
57. praksisreservelæger og amanuenser indgår i tallene for konsultationer for 2000-
58. efter hendes opfattelse afspejler antallet af konsultationer nedgangen i antallet af patienter. i august 2002 sagde hgs at hun havde krav på pensionsbidrag. hun bad hgs kontakte hk for at få beløbet regnet ud, så brevet fra hk var ventet. beløbet var ikke overraskende. det var derimod overraskende at der kom krav om godtgørelse på grund af manglende ansættelsesbevis. hgs ringede søndag den
59. september 2002 og meldte sig syg. hun sagde at hun ikke kunne holde ud at sidde i modtagelsen/venteværelset fordi restauranten nedenunder lugtede for meget, hvilket den også gjorde. aie klarede sig herefter uden hgs. hun lavede sine telefontider om, og hun skrev sine bånd fra dag til dag, så det ikke hobede sig op. hun vidste ikke hvor lang tid hgs ville være syg. hendes mand kom ca. hver
60. dag og hjalp hende, og hendes datter var der også i sin efterårsferie og nogle dag i december, hvor hun passede telefoner m.v. den
61. oktober 2002 fik hun en praksisreservelæge der var selvhjulpen med at skrive. hun annoncerede i begyndelsen af december 2002 efter en ny sekretær efter at hgs havde meddelt at hun ikke ønskede at tage deltidsjobbet. den ny sekretær, birgitta jansson, begyndte den
62. februar
63. hun er der 20 timer om ugen, hver dag fra kl. 9 til kl. 13, og det har hun været hele tiden. hun har ikke haft overarbejde. - 8 - aie har lavet et nyt ansættelsesbevis for hgs, men hun ved ikke hvor det er. hun mener hun har sendt det ud af huset. birgitta jansson har forklaret at hun blev ansat af aie med en ugentlig arbejdstid på 20 timer, og det har ikke ændret sig. hendes arbejde består i at skrive, tage telefon og tage imod patienterne i venteværelset hun har ikke haft overarbejde. hun møder kl. 9-13 alle dage. der er ikke andre lægesekretærer. foruden aie er der en reservelæge som skriver selv. aie skriver meget selv, men dikterer også noget til vidnet. procedure hgs har til støtte for sin påstand anført at aie skal bevise at afskedigelsen helt eller delvist ikke skyldes at hgs søgte om at komme på deltid. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet (nu deltidsloven) er bl.a. anført: ”lønmodtageren kan kun arbejde på deltid, hvis lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om det. hverken lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan derfor ensidigt kræve, at lønmodtageren går på deltid. i forlængelse heraf foreslås det, at arbejdsgiveren skal betale lønmodtageren en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren afskediger lønmodtageren, fordi lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid. det foreslås også, at lønmodtageren sikres mod en afskedigelse, der alene er begrundet i, at lønmodtageren har anmodet arbejdsgiveren om at arbejde på deltid.” det fremgår bemærkningerne til forslaget til § 4 a, stk., 2, at forbudet mod at afskedige en lønmodtager fordi han har afslået (eller har anmodet om) at arbejde på deltid supplerer den generelle beskyttelse mod usaglig afskedigelse. det hedder videre at ”forslaget om en saglighedsbeskyttelse er i tråd med deltidsdirektivets beskyttelsesbestemmelse, hvoraf det blandt andet fremgår, at lønmodtagerens afslag på at blive overført fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse ikke i sig selv bør repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse. i deltidsdirektivet tages der derudover forbehold for, at virksomhedens forhold dog godt kan begrunde en - 9 - afskedigelse. forslaget til § 4 a, stk. 2, er i overensstemmelse hermed. hvis afskedigelsen ikke er begrundet i lønmodtagerens afslag på at arbejde på deltid, men derimod er begrundet i fx ordrenedgang, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke betale en godtgørelse ...” rådets direktiv 97/81/ef af
64. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af unice, ceep og efs omsætter rammeaftalen om deltidsarbejde til gældende ef-ret. af rammeaftalen fremgår at formålet med aftalen er at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte. af rammeaftalens § 5, stk. 2 fremgår: ”en arbejdstagers afvisning af at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse, uden at dette berører muligheden for afskedigelse i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre årsager, såsom dem der måtte opstå som følge af den berørte virksomheds driftskrav.” i beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 om en rettesnor for udmåling af godtgørelse hedder det: ”størrelsen af en godtgørelse kan afhænge af mange forskellige forhold ... som eksempel på forhold, der kan have betydning i de enkelte sager, kan nævnes lønmodtagerens anciennitet og alder, afskedigelsens mere eller mindre åbenbare urimelighed, i hvilket omfang lønmodtageren også selv er skyld i afskedigelsen, afskedigelsens økonomiske betydning for lønmodtageren, om afskedigelsesbegrundelserne er særligt krænkende og lønmodtagerens mulighed for at få nyt arbejde ...” i besvarelse af et supplerende spørgsmål (nr. 8) anførte ministeren at der efter forslaget ikke var noget til hinder for at en domstol ud fra en konkret vurdering fastsatte en godtgørelse der lå over niveauet for godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. - 10 - i beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 om hvorvidt det er korrekt at ikke enhver ordrenedgang vil være tilstrækkelig begrundelse for at lønmodtageren kan afskediges, anføres: ”for at arbejdsgiveren kan påberåbe sig ordrenedgang som en saglig begrundelse for at afskedige lønmodtageren, skal ordrenedgangen være af en ikke ganske kortvarig karakter. tilfældige udsving er således ikke en tilstrækkelig begrundelse. hvis arbejdsgiveren begrunder opsigelsen i ordrenedgang, skal arbejdsgiveren også kunne underbygge påstanden for at sandsynliggøre det rimelige i opsigelsen af den konkrete lønmodtager.” i bemærkningerne til forslaget om indsættelse af stk. 3 i § 4 a, der indførte den såkaldte delte bevisbyrde, anførte beskæftigelsesministeren bl.a.: ”det er således domstolene, der bedømmer, hvornår lønmodtageren har påvist sådanne faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen var begrundet i afslaget på eller anmodningen om deltid. faktiske omstændigheder kan fx være, at lønmodtageren bliver afskediget i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med, at lønmodtageren har afslået eller anmodet om at gå på deltid. det er op til domstolene at fastlægge den bevismæssige validitet af de faktiske omstændigheder, som lønmodtageren anfører, herunder at tage hensyn til, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at forskyde bevisbyrden til lønmodtagerens fordel.” i besvarelse af et spørgsmål (spørgsmål 174) om hvorvidt der kan statueres misligholdelse af ansættelsesforholdet i tilfælde hvor en lønmodtager kan bevise at han er blevet presset til at gå på deltid, hedder det bl.a.: ”en lønmodtager, der ikke er interesseret i at gå på deltid, må sige nej til arbejdsgiveren. det har lønmodtageren naturligvis ret til. hvis arbejdsgiveren herefter afskediger lønmodtageren, fordi denne har afvist deltid, vil lønmodtageren kunne tilkendes en godtgørelse, enten efter lovforslaget eller efter reglerne i overenskomsten. - 11 - ved ændringsforslaget om delt bevisbyrde vil lønmodtageren få meget lettere ved at bevise, at afskedigelsen skyldes afslaget på deltid.” spørgsmål nr. 225 lød: ”er der noget i lovforslaget, som forhindrer, at en arbejdsgiver i forbindelse med ordrenedgang siger til en ansat: ”du kan vælge mellem en fyreseddel og så at acceptere deltid”?” beskæftigelsesministeren svarede: ”om en lønmodtager ønsker at gå på deltid, er helt afhængig af lønmodtagerens ønsker. hvorvidt arbejdsgiveren er berettiget til at afskedige lønmodtageren på grund af virksomhedens forhold, skal bedømmes efter de gældende regler om afskedigelsesbeskyttelse. hvis lønmodtageren er blevet spurgt om vedkommende ønsker at arbejde på deltid, fordi virksomheden har økonomiske problemer (ordrenedgang), og lønmodtageren, efter at have afslået dette, afskediges, vil det desuden på grund af reglerne om delt bevisbyrde være arbejdsgiveren, der skal bevise, at en evt. afskedigelse ikke er begrundet i et afslag på deltid.” på denne baggrund gøres det gældende at hgs blev afskediget fordi hun nægtede at gå på deltid. aie skal i den foreliggende situation bevise at afskedigelsen skete af andre grund, og det må efter begrundelsen for at indføre delt bevisbyrde sammenholdt med praksis på andre områder med delt bevisbyrde være en meget tung bevisbyrde. en gyldig begrundelse for afskedigelse kan være ordrenedgang, men en sådan er ikke dokumenteret i det foreliggende tilfælde. der var en vis nedgang, men ikke tilstrækkeligt til at kravet om næsten halvering af arbejdstiden var i orden. det må ved bedømmelsen komme aie til skade at afskedigelsen i forbindelse med kravet om deltid skete uden nogen form for drøftelse med hgs, hverken af deltidsansættelse, arbejdsbyrden eller omlægning af arbejdet. det må i den forbindelse erindres at baggrunden for deltidsreglerne er ønsket om at det skal være frivilligt for såvel den ansatte som arbejdsgiveren at etablere deltidsansættelser. - 12 - overgangen til elektronisk journal kan ikke begrunde afskedigelsen. overgangen skete over længere tid. det var ikke noget der kunne begrunde et pludseligt krav om nedgang på 17 timer i efteråret
65. det er muligt at andre forhold spillede ind ved afskedigelsen, såsom kravet om pensionsbidrag eller godtgørelse for ansættelsesbevis. det ændrer ikke væsentligt ved spørgsmålet om arbejdsgiveren har bevist at afskedigelsen ikke (også) skyldtes vægringen ved at gå ned i tid. en afskedigelse på grund af vægring mod deltid er definitorisk usaglig og giver krav på godtgørelse. der er ikke fastere holdepunkter for størrelsen af en godtgørelse. godtgørelsen er ikke maksimeret i loven, og den kan således overstige maksimum efter funktionærlovens § 2 b. ved udmåling bør der lægges vægt på at godtgørelsen skal have en sådan størrelse at den effektivt modarbejder tvang til deltid (eller tvang til heltid). til belysning af godtgørelsesniveauet efter deltidsloven kan henvises til kendelse i faglig voldgift af
66. maj 2003 hvor en godtgørelse til en lærer der var blevet afskediget i strid med deltidsreglerne, efter anciennitet og senere beskæftigelsesforhold samt under hensyn til at afskedigelse kunne være sket med en saglig begrundelse, blev fastsat til tre måneders løn. i det foreliggende tilfælde må der lægges vægt på ansættelsens varighed (4 år) og den ansattes alder (57 år på afskedigelsestidspunktet). endvidere må der ses på den ansattes begrundelse for ikke at ville ned i tid (efterlønnen) og hendes mulighed for at finde anden beskæftigelse; den mulighed viste sig at være begrænset. efter sagsøgerens opfattelse bør godtgørelsen i det foreliggende tilfælde svare til mellem 6 og 9 måneders løn. endvidere bør der betales en godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. der er skærpende omstændigheder, idet manglen er konstateret tidligere, og uanset dette undlod aie at givet et bevis. det kan ikke være meningen, og det vil stride mod det eu-retlige effektivitetsprincip, at arbejdsgiveren skal kunne frigøre sig fra sin pligt til at udfærdige et bevis ved at betale en bod. - 13 - sagsøgte har gjort gældende at den oprindelige aftale formelt set ikke opfyldt ansættelsesbevisloven, men det har ikke haft betydning for ansættelsesforholdets forløb. aie har betalt 5.000 kr. for det manglende fuldstændige bevis, så det spørgsmål være afgjort endeligt. aies varsling om eller ønske om ansættelse af hgs på deltid var, efter det der foreligger, udelukkende begrundet i arbejdsstedets forhold. der var en patientreduktion og en mindre, men ikke ubetydelig nedgang i antallet af konsultationer. det viste sig i efteråret og det har senere vist sig at klinikken kunne klare sig med en lægesekretær på 20 timer, selv om der i perioder har været to læger. det skyldes den tekniske udvikling, herunder bl.a. de elektroniske overførsler, og ikke aies ønske om at tvinge hgs på deltid. birgitta janssons forklaring bekræfter til fulde at aie disponerede rigtigt da hun valgte at tilpasse kapaciteten ved at reducere forbruget af lægesekretærtimer. den fremgangsmåde aie valgte, kan ikke kritiseres. hgs var sygemeldt for længere tid, og aie havde fundet ud af at hun kunne klare arbejdet uden sekretærbistand eller med minimal bistand. konklusionen var hurtigt at hun let kunne klare sig med en sekretær på 20 timer om ugen. der var ikke mulighed for at gennemføre en forhandling med den ansatte. derfor varslede aie med lovligt varsel afskedigelse og genansættelse på deltid. ved bedømmelsen af forholdet må der ses på at aies virksomhed hører til de mindre, og det var ikke meningen med deltidslovgivningen at man ville afskære de små virksomheder fra at tilpasse kapaciteten til de foreliggende opgaver. der er ikke samme muligheder i en lille virksomhed for at flytte rundt på tingene i tilfælde af ordrenedgang som i en større virksomhed. ofte vil den eneste mulighed være at skære nogle timer væk for en enkelt ansat som det ikke er muligt at beskæftige i samme omfang som tidligere, således som det er tilfældet i den foreliggende sag. . rettens afgørelse: efter deltidslovens § 4 a, stk. 3, gælder bl.a. at en lønmodtager ikke må afskediges fordi vedkommende har afslået at arbejde på deltid. dette må i overensstemmelse med § 5, stk. 2, i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, jf. rådets direktiv - 14 - 97/81/ef af
67. december 1997 om rammeaftalen, forstås således at en afvisning af at blive overført fra heltids- til deltidsbeskæftigelse ikke i sig selv er gyldig grund til afskedigelse, men det berører ikke muligheden for afskedigelse i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre årsager, såsom dem der måtte opstå som følge af den berørte virksomheds driftskrav. hgs blev afskediget med det varsel der var gældende for hendes ansættelsesforhold, med tilbud om genansættelse på deltid. afskedigelse under disse omstændigheder medfører ikke at forholdet ikke skal bedømmes efter deltidsloven. jens feilberg og aase weiler madsen finder at aie ikke har godtgjort at afskedigelsen ikke skyldtes hgss afslag på at gå på deltid. de lægger vægt på at der vel er dokumenteret en væsentlig nedgang i antallet af tilmeldte patienter, men ikke en tilsvarende nedgang i antallet af ydelser. det er endvidere ikke godtgjort at hgs, hvis ansættelsesforhold ikke tidligere havde givet anledning til problemer, heller ikke med hensyn til udnyttelsen af arbejdstiden, ikke fortsat kunne være blevet beskæftiget i aies praksis. oplysningerne om overgangen til elektronisk journalisering og overførsel af data, som havde stået på igennem nogen tid, giver ikke holdepunkter for den opfattelse at det af driftsmæssige grunde var nødvendigt for aie uden forhandling herom med hgs at varsle afskedigelse, respektive nedsættelse af arbejdstiden fra 37 timer til 20 timer om ugen. disse dommere finder derfor at der bør tilkendes hgs en godtgørelse der under hensyn til hendes alder, ansættelsens varighed, hgss muligheder for at finde anden beskæftigelse og den betydning det havde for hende at opretholde en beskæftigelse der ikke beskar hendes efterløn, fastsættes til et beløb svarende til tre måneders løn eller 66.349,62 kr. hans jørgen nielsen finder at aie tilstrækkeligt har godtgjort at afskedigelsen af hgs ikke skyldes hendes afslag på at arbejde på deltid. de forelagte oplysninger om konsekvenserne af overgang til elektronisk journal i forbindelse med forklaringerne om hvorledes aie har omlagt arbejdet i klinikken, det vigende antal konsultationer og birgitta janssons forklaring om hvorledes hun bestrider sit arbejde som lægesekretær med 20 timers arbejde om ugen, giver tilstrækkeligt grundlag for at fastslå at afskedigelsen var begrundet i virksomhedens forhold, og at det driftsmæssigt var begrundet at reducere hgss beskæftigelse væsentligt. hans jørgen nielsen stemmer derfor for frifindelse af aie. - 15 - dommen afsiges efter stemmeflertallet. rettens medlemmer er enige om at aies fortsatte undladelse af at give hgs et fyldestgørende ansættelsesbevis også efter at aie havde betalt godtgørelse for undladelsen den
68. september 2002, indtil udgangen af januar hvor beskæftigelsen ophørte, må anses for en ny overtrædelse af loven om ansættelsesbeviser som må udløse en godtgørelse, der under hensyn til at der ikke er oplyst skadevirkninger af undladelsen, fastsættes til 5.000 kr. ved fastsættelsen af godtgørelsen er retten gået ud fra at bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 551 af
69. juni 2004 om ændring af bekendtgørelse om bl.a. størrelsen af en godtgørelse for manglende overholdelse af oplysningspligten, der i henhold til bestemmelsen i ændringsbekendtgørelsens § 2 træder i kraft den
70. juli 2004, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag da kravet om godtgørelse er opstået inden bekendtgørelsens ikrafttræden. thi kendes for ret: inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal praktiserende lægers arbejdsgiverforening som mandatar for praktiserende læge aie til hk danmark som mandatar for hgs betale 71.349,62 kr. med procesrente fra den
71. januar
72. inden samme frist skal praktiserende lægers arbejdsgiverforening som mandatar for praktiserende læge aie i sagsomkostninger betale 14.000 kr. til hk danmark som mandatar for hgs. hans jørgen nielsen jens feilberg aase weiler madsen - 16 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den