sø- & handelsrettens dombog

udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 14. juni 2010 s-21-06 scandlines danmark a/s (advokat mette rosholm) mod if skadesforsikring (advokat michael s. wiisbye) indledning sagens spørgsmål er, om scandlines danmark a/s (scandlines), der havde tegnet en all risks forsikring hos if skadesforsikring (if), har krav på erstatning for det tab, der opstod, da øst- molen i gedser havn, der var ejet af scandlines, styrtede sammen i 2004. påstande scandlines har nedlagt påstand om, at if skal betale 2.440.404 kr. ekskl. moms, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med renter fra 19. april 2004, subsidiært 29. juli 2004, i hen- -2- hold til § 24 i forsikringsaftaleloven, mere subsidiært med procesrente fra sagens anlæg den 22. december 2006. if har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af scandlines. parterne er enige om opgørelsen af det påstævnte beløb. det er omtvistet, om der i beløbet skal fratrækkes 700.000 kr., svarende til det resterende beløb af den million kroner, der var afsat til den reparation af molen, der var i gang, da sammenstyrtningen skete. oplysningerne i sagen natten mellem 2. og 3. april 2004 sank ca. halvdelen af indersiden af gedser havns østmole sammen over en længde på ca. 48 meter og skred ud i havnebassinet. på tidspunktet for ud- skridningen havde der været reparationsarbejder i gang på molen i ca. 5 uger. molen blev oprindeligt opført i årene 1883 - 1885. den har en kerne af sten, der ligger mellem to vægge af træpæle, der er hamret ned i havbunden. væggene holdes gensidigt på plads af stålankre, der er fastgjort til pælene med træstræk. i 1944 – 1945 gennemgik molen en om- fattende omkonstruktion. der blev bl.a. lagt en betonoverbygning på pælevæggene, og den gensidige forankring blev forstærket. molens ydre side har en stenbelagt skråning - et glacis. molen har tidligere bl.a. været anvendt som oplægningsplads for færger, i gamle dage dampfærger, og i nyere tid senest easy lines færge til rostock 1998 – 2000. anmeldelse af skaden skredet blev med henvisning til scandlines’ all-risks forsikring hos if anmeldt som skade ved claims manager hos scandlines, vagn klogs e-mail af 5. april 2004 til if. det fremgik af an- meldelsen, at ”årsagen til uheldet … ikke på nuværende tidspunkt [kan] fastslås da uhelds- stedet er ved at blive undersøgt for sikkerhed” og ”vi kan foreslå at en taksator fra if besigti- ger skadesstedet i dag.”. -3- if’s henning højsgaard besigtigede skadestedet den 6. april 2004 og optog i den forbindelse en række fotos, som under sagen er fremlagt som bilag a. af et notat fra scandlines, havneadministrationen, uarbejdet af tom larsen den 4. maj 2004, fremgår det bl.a.: ”… der har været foretaget dykkerundersøgelse … der er taget træprøver fra 2 af de pæle inde i molen hvortil forankringen har været fo- retaget. pælene viste sig at være af godt stabilt træ. … efter at jeg har modtaget dykkeropmålingerne …, tegner der sig et billede af hvordan hændelsen kan være foregået: … en evt. sætning (underskyldning) af søstenene under pullerter og fortøjningsringe kan ikke udelukkes idet man ikke kan se dette med den opbygning molen har. en sætning vil betyde, at en fortøjning på pullerten kan trykke direkte på de søsten, der har hvilet på pæletoppene (de bærende sten mellem pælene væk på grund af sætningen). ank- rene fra kajmuren var befæstiget til (gennem) pæletoppene. det sideværts træk og tryk (fra pullertfundamentet) i retning mod havnen har på et tidspunkt fået pæletoppen til at flække og dermed frigjort ankeret. en frigørelse af an- keret betyder, at stentrykket fra molen mod siderne er blevet frigjort til bevægelse og trykket mod havnen har alene skulle modstås af de pæle, der er nedrammet med en af- stand af ca. 0,5 m og som også kajmuren hviler på. trykket er ved det pludselige brud for det ene anker blevet så stort at 1-3 pæle er knækket og kajmuren er kommet i bevægelse. det første stykke kajmur er straks faldet i havnen efter at bærepælene er knækket. tegningen viser, at der skule være gennem- gående ankre mellem inder- og yderside af molen, men på det stykke der er skredet ud har det ikke kunnet konstateres, at disse ankre også er der. de skulle forløbe vandret gennem molen i kote ca. 0.” scandlines indhentede to prisoverslag fra niras, rådgivende ingeniører og planlæggere a/s, dateret henholdsvis den 18. maj og 25. maj 2004. det første overslag, der vedrørte en nærmere angiven udbedring af skaderne, var på 2.100.00 kr., som var den løsning, scand- lines valgte, og det andet, der indebar en fuldstændig retablering af molen, var på 4.700.000 kr. inkl. en forstærkning af den ikke-udskredne del af molen på 700.000 kr. prisoverslagene blev sammen med tom larsens rapport af 4. maj 2004 af vagn klog sendt til henning højs- gaard hos if med en bemærkning om, at niras var enig i tom larsens rapport. -4- if anmodede på et ikke oplyst tidspunkt carl bro a/s om en rapport. til brug herfor afgav sb dyk aps en udtalelse af 1. juli 2004 til carl bro, hvoraf bl.a. fremgår: ”vedr. dykkerundersøgelse gedser østmole – forsikringssag. … pælenes tilstand: på toppen af pælene forefindes der mindre angreb af pæleorm – på bunden er pælene friske. den smule pæleormsangreb der forekommer, bevirker ikke en svækkelse af pælene. bagved pælene er der fyldt med sten – ingen hulrum at se, derfor ses ej heller nogle ankerbolte. foran kajen er 3 fenderpæle – deres tilstand er god. … ved station 100 – ved sidste eksisterende bolte er så stort et pres at pladen er bukket. der hvor betonkajen er helt sammenstyrtet, fandtes ingen bolte overhovedet – hverken gamle eller nye. dette er for mig helt uforståeligt.” af carl bros ”teknisk notat” af 25. august 2004, udarbejdet af henrik steen hansen, fremgår bl.a.: ”… teknisk resume af vurderet skadeårsag idet der henvises til vedlagte mappe med bilagsnotat, er det vurderingen, at konstruk- tionen er styrtet sammen som en følge af flere sammenhængende årsager, idet hoved- årsagerne vurderes at kunne henledes til

1. a)konstruktionens vedligeholdelsestilstand,
2. b)vanddybde ved konstruktionen,
3. c)geotekniske forhold ved konstruktionen og
4. d)en- treprenør aktivitet. på skadestidspunktet var der frisk vind til kuling fra sydøst og øst og meteorologisk institut oplyser, at der var 0,1 á 0,2 m's højvande. det må således konkluderes, at der på skadestidspunktet ikke var usædvanlige/ekstreme vejrforhold, som har kunnet på- virke konstruktionen med større naturkræfter end normalt forekommende. konstruktionens vedligeholdelsestilstand udført inspektion på stedet inkl. dykkerinspektion tyder på, at frontpæle og beton- overbygning på østmolens inderside på brudtidspunktet var i forsvarlig stand. på østmolens yderside er der i 2001-2002 gennemført renovering af bolværket ved etablering af en ny stålspunsvæg foran det gamle træbolværk. … der foreligger ikke oplysninger om tilstanden af de eksisterende ankre inde i molen, men det skønnes, at de på forsiden konstaterede korrosionsangreb sandsynligvis også vil kunne fore- komme (måske i mindre grad) på de dele af ankrene, som er skjult inde i stenmatricen. -5- dette vil i givet fald medføre en svækkelse af forankringen på såvel yder- som inder- side af østmolen. med henvisning til de i bilagsnotatet indsamlede oplysninger, var forankringen af den udskredne del af molekonstruktionen op til skadestidspunktet, stærkt svækket dels som følge af pæleormsangrebet stræk og dels korrosionsangrebne stålankre. op til moleudskridningen pågik der en renovering af forankringen på den indvendige side. renoveringen blev gennemført ved at fjerne det eksisterende stræk og derefter forlænge de eksisterende ankre, således at hvert anker i princippet forankrede to front- pæle. i henhold til oplysninger fra entreprenøren, var der gennemført forlængelse af 5- 10 stk. ø50 mm ankre op til skadestidspunktet. på tidspunktet for moleudskridningen resterede der renovering af forankringen over en strækning på ca. 35-40 lbm. i retning ud mod molehovedet. den del af østmolens inderside som er ødelagt/skredet i hav- nen, udgøres af en strækning på ca. 15-20 m med renoverede ankre, samt ca. 35-40 m, som endnu ikke var renoveret. de i bilagsnotatet gennemførte beregninger viser, at konstruktionen er meget følsom overfor svækkelse af forankringens kapacitet. den iværksatte renovering af forankrin- gen var derfor meget påkrævet. det vurderes, at den del af konstruktionen, som ved udskridningen endnu ikke var renoveret, har stået med en meget lav sikkerhed, og at grunden til at konstruktionen ikke tidligere er brudt sammen skyldes, at sekundære konstruktioner har virket med som forankring af konstruktionen (f.eks. friktion mellem frontpæle og betonoverbygning, betonoverbygning som i nogen grad har fungeret som kraftfordelende stræk og tværbelastning af frontpæle og indre pæle). … der er rejst tvivl om hvorvidt de i 1944 projektet viste gennemgående ankre er udført. … med henvisning til de indhentede oplysninger i bilagsnotatet er det overvejende sand- synligt, at de gennemgående ankre har været etableret. … vanddybde ved konstruktionen bolværket på østmolens indvendige side er i henhold til konstruktionstegning fra 1944, oprindeligt designet til en vanddybde på 3,5 m ved kajfronten skrånende under skråningsanlæg a=3,5 ud til vanddybde på 5,5 m i afstanden 6 m fra kajfronten. de i det tekniske bilagsnotats gennemførte kontrolberegninger sandsynliggør, at konstruk- tionen for denne vanddybde som ny ville have en forsvarlig sikkerhed. … i henhold til de i bilagsnotatet indhentede oplysninger, har der i perioder været uddy- bet til kote ca. -5,5 m næsten helt ind til frontvæggen. i den nugældende havnelods er der oplyst vanddybde på 5 m. de i bilagsnotatet gennemførte beregninger af bolværket viser, at vanddybde på 5 m ved kajfronten, selv for en ny konstruktion med intakt for- ankring vil medføre, at konstruktionen kommer til at stå med en lav sikkerhed. beregningerne i bilagsnotatet viser, at for en konstruktion med reduceret eller helt for- svunden forankring, vil en forøget vanddybde i forhold til 1944 designet medføre, at -6- såvel rammedybde som momentkapacitet af frontpæle ikke er stor nok, og det vil sandsynligvis kun være et spørgsmål om tid før konstruktionen kollapser. … entreprenør aktivitet. år 2002: i forbindelse med renovering af den udvendige side af østmolen i 2001-2002, har der været rammerystelser fra forholdsvis hård ramning af spunsvægsjern. dette har givet anledning til sætninger af molen … der foreligger ikke oplysninger om eventuelle ska- der på de gennemgående ankre som følge af tværpåvirkning fra sten som sætter sig. … ud over sætninger i stenmatricen, foreligger der ikke oplysninger om at arbejdet i 2002 skulle have medført deformationer. år 2004: i forbindelse med den i 2004 igangsatte renovering af østmolens inderside, er det med henvisning til bilagsnotatet oplyst, at der er gennemført midlertidig demontering af 1 á 2 stræksektioner (2 -4 m), for udførelse af ankerforlængelser. de i bilagsnotatet gen- nemførte orienterende beregninger af konstruktionens bæreevne i forbindelse med midlertidig demontering af 1 á 2 stræksektioner viser, at denne fremgangsmåde er risi- kofyldt, med mindre der i forbindelse med renoveringsarbejdet iværksættes midlerti- dig stabilisering af bolværket. det foreligger ikke oplysninger hvorvidt entreprenøren har etableret midlertidig stabilisering (f.eks. midlertidig forankring og/eller stabilise- rende opfyldning på forsiden). … det vides således ikke om entreprenøren på dette tidspunkt havde fjernet de aftalte 1 á 2 stræksektioner, uden at der ved arbejdets ophør var blevet etableret opspænding af de forlængede ankre. ved den midlertidig fjernelse af forankringen, er der under alle omstændigheder risiko for, at konstruktionen lokalt deformerer sig, specielt fordi der allerede var observeret revner i betonoverbygningen ved den position, som renoveringsarbejdet var nået til. … sammenfatning det vurderes, at det sandsynligvis har været den igangværende aktivitet med udbed- ring af forankring på den indvendige side mellem st. 100 á st. 110, kombineret med de konstaterede revner i betonoverbygningen ved denne position, som har været den egentlige udløsende årsag til sammenbruddet af østmolen, idet konstruktionen på det- te tidspunkt, allerede stod med meget lav sikkerhed som følge af stor vanddybde og svækket forankring. arbejdsgang med demontering af 1 á 2 stræksektioner, kombine- ret med bølgepåvirkning som følge af frisk vind til kuling fra sydøst og øst, har sand- synligvis givet det sidste skub til at konstruktionen er brudt sammen. …” -7- på grundlag af carl bros rapport afviste if i brev af 15. juli 2004 at yde scandlines erstatning. if henviste til, at molen ifølge rapporten var styrtet samme som en følge af ”flere sammen- hængende årsager” som i brevet var angivet som - pæleormsangreb i strækkene, - korrosionsangrebne stålankre, - forskellige vanddybder inden og uden for molen på grund af foretagne uddybninger, - rystelser fra ramningen af spuns i 2001-2002, samt - igangværende udbedringsarbejder på den indvendige side. if anførte med henvisning hertil, at skaden efter if’s opfattelse ikke var forsikringsdækket i henhold til betingelsernes punkt 210.10, idet der ikke var tale om en pludselig, direkte og uforudset hændelse. if afsluttede brevet med at anføre, at ”vi ikke har behov for at foretage flere undersøgelser af det skaderamte”. af et referat fra et møde mellem parterne den 18. januar 2005 hos det rådgivende ingeniør- firma, cunningham lindsey leif hansen a/s, med deltagelse for scandlines af bl.a. toto ringberg og claims manager vagn klog, for if af henning højsgaard og for carl bro a/s af henrik steen hansen, fremgik bl.a., at henning højsgaard gav udtryk for, at gennemgangen af sagen ikke ændrede ved if’s synspunkt om, at hændelsen ”ikke er dækket. var anden af scandlines ejendom blevet skaderamt som en følge af moleudskridningen, ville en sådan føl- geskade være dækket”. det fremgik videre af referatet, at scandlines havde brugt 0,3 mio. kr. af reparationsbudgettet på 1 mio. kr., da skaden skete. under parternes videre drøftelser anmodede if’s advokat carl bro a/s om en uddyb- ning/præcisering. henrik steen hansen, carl bro, udarbejdede ”teknisk notat” af 11. maj 2006, hvoraf fremgår bl.a.: ”… uddybning/præcisering på hvilken måde de omhandlede skadesårsager har medvirket til skaden ad 1: [konstruktionens vedligeholdelsesstand] -8- pkt.
5. a)[stræk af træ angrebet af pæleorm] træstrækket som er (var) placeret ca. i dag- lig vande på udvendig side [af indvendig mole] indgår som del af konstruktionens for- ankring. de enkelte pæle holdes tilbage/på plads af træstrækket. træstrækket fasthol- des af stålankrene som er fastgjort til væggen på udvendig side. hvis strækket fjernes eller svækkes væsentligt, vil der være stor risiko for at pælene "falder" ud mod vandet og eventuelt knækker eller drejer nede ved havbunden. op mod tidspunktet for repa- rationen, er det oplyst at "strækkene på den indvendige side er udhulet af pæleorm (4 stk. lig- ger løse og 2 stk. er væk/fjernet)" og "forstærkningen er gennemført fordi strækket flere steder er næsten helt væk eller er kraftigt angrebet af pæleorm". strækkets fordelende funktion har således været svækket eller lokalt helt manglet op til skadestidspunktet/igangsættelsen af reparationsprojektet. pkt.
6. b)*stålanker stærkt angrebet af korrosion+ … hvis stålankrene fjernes eller svæk- kes væsentligt vil der være stor risiko for at strækket ikke vil være stærk nok til at det kan fordele ankerkræfterne ud til de ankre som stadigvæk er intakte. strækket vil i gi- vet fald give efter hvorved pælene vil kunne ”falde” ud mod vandet og eventuelt knækker eller drejer nede ved havbunden. … der foreligger ikke dokumentation om ankrenes tilstand på den indvendige side og heller ikke midt inde i stenmatricen. ind- hentning af data vedrørende ankrenes tilstand vil eventuelt kunne indhentes ved frigravning af udvalgte ankre. en sådan opgravning i den nu udbedrede konstruktion vil være en dyr aktivitet at gennemføre. det er dog rimeligt at antage at ankrene på den indvendige side også har været korroderet i mere eller mindre grad. i eurocode 3 del 5 oplyses således, at man for en periode på ca. 50 år på bagsiden af en spunsvæg kan forvente en gennemsnitlig korrosion på ca. 1,2 mm og på forsiden tilsvarende en kor- rosion på ca. 3,75 mm. ankrene er lagt i en meget permeabel stenfyld og det skønnes derfor, at korrosionen kan sammenlignes med korrosion som for udvendig side. dette svarer til en svækkelse af et ø50 mm anker med op til ca. 30 %. kapaciteten af de mere eller mindre korroderede ankre vil på dette grundlag dog være større end kapaciteten af et intakt træstræk, hvorfor det skønnes, at det ikke er korrosionen af stålankrene som har ført til en begrænsning af forankringens kapacitet. det kan dog ikke udelukkes at lokale grubetæringer af ankrene kan have svækket stålankrene i betydelig grad, men der foreligger ikke nogen egentlig dokumentation for at dette skulle være tilfældet ud over scandlines egne observationer … ad 2: [vanddybden ved konstruktionen] ved en forøgelse af vanddybden ved den aktuelle kajkonstruktion, vil dette føre til en forøgelse af kravet til kapaciteten af ankerkraften, en forøgelse af kravet til styrken af pælene og en forøgelse af kravet til rammedybden. den forøgede vanddybde har såle- des ført til en generel reduktion af konstruktionens sikkerhed. … ad 4: [entreprenøraktivitet] pkt.
7. a)[rystelser fra ramning af spuns 2002] … det kan ikke udelukkes, at denne påvirkning kan have beskadiget/svækket stålank- rene. der foreligger dog ikke dokumentation for, at rystelserne ved rammearbejdet på udvendig side i år 2002 har ført til en svækkelse af stålankrene. … -9- pkt.
8. b)[demontering af stræk ved renovering i 2004, som svækkede konstruktionens stabilitet og styrke+ … metoden med fjernelse af to stræksektioner ad gangen, er risikobetonet, da denne fremgangsmåde, i værste fald medfører, at forankringen på to af de gennemgående naboankre fjernes samtidigt. orienterende beregninger viser, at den anvendte frem- gangsmåde er meget kritisk for konstruktionens bæreevne, selv hvis konstruktionen var helt ny. … der foreligger ikke oplysninger om i hvilken udstrækning entreprenøren op til ska- desweekenden har nået at påsvejse og fastspænde ankerforstærkningerne på den sidste strækning med demonterede stræksektioner. … i den udstrækning at entreprenøren ikke skulle have nået at gennemføre forstærknin- gen, ville konstruktionen lokalt omkring st. 105 á 110 reelt have stået uden forankring weekenden over. det kan ikke dokumenteres at dette eventuelt har været tilfældet. det er dog under alle omstændigheder sandsynligt, at der i forbindelse med fjernelse af træstræk og forlængelse af stålankre, er sket en spændingsomlejring som kan medføre lokale deformationer og spændingsomlejringer af konstruktionen. spændingsomlej- ringer og deformationer kan være kritisk for en konstruktion som står med meget lav sikkerhed. betonoverbygningen vil, afhængigt af den aktuelle friktion mellem pæle og beton, kunne medvirke til en fordeling af ankerkræfteme. det er dog meget risikobetonet at forlade sig på en sådan fordeling da man ikke kan give et sikkert mål for friktionskraf- ten, og ved ca. st. 100 a st. 110, er der i øvrigt observeret revner i betonoverbygningen, som lokalt svækker betonoverbygningens kraftfordelende evne. uddybning/præcisering i hvilket omfang de omhandlede ska- desårsager har medvirket til skaden ad 1: [konstruktionens vedligeholdelsesstand] pkt.
9. a)*stræk af træ angrebet af pæleorm+ … konstruktionen fra st. 110 og ud til molehovedet, hvor forankringen på skadetids- punktet med sikkerhed endnu ikke var blevet repareret, har med udgangspunkt om- kring tilstanden af træstrækket, sandsynligvis stået med en væsentlig reduceret sikker- hed. det skønnes derfor at svækkelsen af træstrækket har haft en væsentlig indflydelse på skaden. pkt.
10. b)*stålanker stærkt angrebet af korrosion+ … *det+ skønnes … at korrosionen af ankrene ikke har haft en væsentlig indflydelse på skaden. ad 2: *vanddybden ved konstruktionen+ … det skønnes derfor at den forøgede vanddybde har haft en væsentlig indflydelse på skaden. ad 3: *geotekniske forhold+ … det skønnes … at den aktuelle geoteknik kun har en mindre indflydelse på skaden. ad 4: [entreprenøraktivitet] - 10 - pkt.
11. a)*rystelser fra ramning af spuns 2002+ … er det på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere om denne aktivitet har haft indflydelse på skaden. .. pkt.
12. b)[demontering af stræk ved renovering i 2004, som svækkede konstruktionens stabilitet og styrke+ … der kan ikke fremskaffes et egentligt bevis for at udbedringen af forankringen i 2004 har været den egentlige udløsende årsag til sammenbruddet af østmole. det vurderes dog skønsmæssigt at reparationsarbejdet har været den egentlige udløsende årsag til sammenbruddet af østmolen, idet konstruktionen på dette tidspunkt, allerede stod med meget lav sikkerhed som følge af stor vanddybde og svækket forankring på den del af konstruktionen hvor forankringen endnu ikke var repareret. …”. vægtning af indflydelse de enkelte skadesårsager har haft med henvisning til førnævnte gennemgang, gennemføres vægtningen kun for de til- fælde som skønsmæssigt vurderes at have haft indflydelse på skadesårsagen. dette omfatter pkt. 1a, pkt. 2 og pkt. 4b. det skal bemærkes at en egentlig vægtning af disse skadesårsager er behæftet med stor usikkerhed og til en vis grad vil bero på skøn og subjektive vurderinger. … ad 4: pkt.
13. b)ved den anvendte udførelsesmetode med midlertidig fjernelse af 1 á 2 stræk- sektioner af gangen for etablering af nyt forankringssystem, har konstruktionen perio- devis stået helt uden primær forankring. … skønsmæssig vægtning af pkt. 1a, pkt. 2 og pkt. 4b i efterfølgende tabel er resumeret overskudskapaciteten i forankringssystemet og pæ- lesystemets i den karakteristiske tilstand. overskudskapacitet på 0 % betyder således at der ikke er mere bæreevnereserve og at konstruktionen lige akkurat kan holde. af ovennævnte skema kan det udledes at det i de tre situationer har været forankrin- gen som har været det svageste led. hvis ovennævnte skema omsættes til vægtning af - 11 - hvilken indflydelse de enkelte skadesårsager har haft opnås følgende skema (skemaet skal læses horisontalt): på ovennævnte grundlag har vanddybdeforøgelsen skønsmæssigt reduceret konstruk- tionens sikkerhed med ca. 55 % á 59 % og det nedbrudte stræk har skønsmæssigt redu- ceret konstruktionens sikkerhed med ca. 38 % á 40 %. reparationsprojektet har efter- følgende reduceret konstruktionens sikkerhed med mere end ca. 3 % á 5 %, hvorved hele sikkerheden i forankringssystemet er brugt op og konstruktionen er skredet ud. hvis scandlines ikke havde iværksat reparationen af forankringen ville konstruktionen på ovennævnte grundlag have blevet stående med et overskud i forankringskonstruk- tionen på ca. 3-5 % af det karakteristiske bæreevneoverskud som konstruktionen havde fra start af. …” yderligere spørgsmål til carl bro (efter sagens anlæg) efter sagens anlæg har scandlines stillet yderligere spørgsmål til carl bro, der i den anled- ning har udarbejdet et notat af 8. juni 2007, hvoraf bl.a. fremgår: ”… spørgsmål a-1 - 12 - er det en rigtig forståelse med hensyn til beskrivelsen af molen i de to tekniske notater, at in- dersiden af molen består af spredte, rammede pæle, og at væggen er permeabel, hvorved vand- trykket er det samme på begge sider af væggen. … eventuelle vandspejlsforskelle mellem hav og havnebassin har ikke indflydelse på jordtrykket på den indvendige væg i molen, men dette forhold kan have indflydelse på molens totalstabilitet. der henvises i denne forbindelse til besvarelsen af spørgsmål b- 2. spørgsmål a2 skyldes skaden i denne relation herefter vand-/væsketrykket eller skyldes den noget andet, for eksempel stentrykket på væggen? … i vægberegningerne i de to tekniske notater er det således jordtrykket (stentrykket) som er den destabiliserende kraft. skaden ville således ikke være sket, hvis der ikke var nogen stenfyldning op mod bagsiden af den indvendige væg. principielt kan man derfor anføre at ”skaden skyldes stentrykket på væggen”, idet skaden ikke ville være sket hvis der ikke var nogen fyld på bagsiden af væggen. … spørgsmål b-1 er det rigtigt forstået, at der efter uddybningen, foretaget i 1945, var eller burde være lige dybt på begge sider af molen, men at det på baggrund af den i 2004 konstaterede større vanddybde (5
14. m)på indersiden af molen må antages, at der har været en noget lavere vanddybde på ydersiden end på indersiden? … med udgangspunkt i havnelodsens angivelser er der ikke uddybet i havnebassinet før efter 1958 … med udgangspunkt i havnelodsens angivelser efter 1958, har der således været en forskel på ca. 0,5 m á 1,5 m mellem den side af molekonstruktionen som vender ud mod havet og den side af molekonstruktionen som vender ind mod havnebassinet, hvor vand- dybden på ydersiden er mindst. … spørgsmål b-2 mener carl bro a/s i givet fald, at en sådan forskel – og ikke kun den konstaterede større vand- dybde på indersiden – kan have medvirket til skadeforvoldelsen og i bekræftende fald af hvilken grund? … er det dog carl bros vurdering at en sådan forskel ikke har betydning for stabiliteten af den indvendige molevæg. .. der er således ikke umiddelbart grund til at tro at vand- dybdeforskellen har medvirket til skadeforvoldelsen. …” også if har stillet supplerende spørgsmål til carl bro, som har besvaret spørgsmålene i et no- tat af 10. oktober 2007, hvoraf fremgår bl.a.: - 13 - ”… det er derfor rimeligt at konkludere at der har været stenfyldning mellem molens ud- vendige træpælevægge siden molen oprindeligt blev konstrueret og opført. … det er … ikke en fejl ved konstruktionen at molen har denne stenfyldning mellem træ- pælevæggene. spørgsmål c-3 "skulle arbejdet med renovering af molen have været udført på en anden måde, henset til sten- fyldningen (f.eks. at der kun skulle udføres spunsning på den ene side; at stenfyldningen skulle fjernes i forbindelse med udførelse af spunsning, eller andet)? … ved den aktuelle udførelsesmetode for reparation af ankersystemet, ville det derfor have været hensigtsmæssigt, hvis der midlertidigt var blevet etableret en supplerende stabilisering af væggen, f.eks. via etablering af midlertidige træpælebukke foran væg- gen som afstiver den eksisterende træpælevæg, eller via udlægning af midlertidig sta- biliserende opfyldning foran væggen, eller via aflastningsafgravning af fylden på bag- siden eller andre stabiliserende tiltag. …” havnesynsrapporter scandlines overtog gedser havn fra staten/dsb i 1997. det er oplyst, at scandlines hvert år afholder havnesyn og på dette grundlag udarbejder interne rapporter med angivelse af kon- staterede fejl og udbedringsplaner. af havnesynsrapporten vedr. havnesyn den 10. november 1999 fremgår det vedr. østre mole bl.a.: ”… forankringsstræk på ydersiden er stærkt nedbrudt og mangler på steder helt. en for- nyelse er stærkt påkrævet og skal udføres i forår/sommer år 2000. … kajmur på molens indvendige side mod havnebassin har en begyndende revne. … molehovedets fendere og bolværk er i god stand … bolværkstømmer og slidplanker på molens inderside er for en dels vedkommende ud- skiftet efter beskadigelser. udskiftningen af de vandrette afspærrings- og forbindelses- stræk udføres fortsat løbende (de ikke udskiftede stræk blev konstateret møre til dyb- den ca 3 cm). bolværket fremstår i god stand. - 14 - på indvendig side er der betonforskydninger mellem opstående nr 35 og 36, revnen holdes under observation. betonoverflade mellem opstående nr 34 og 35 har revner og skal repareres i forbindelse med igangsatte