- maj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 21. februar 2018 v-78-16 burner international a/s (advokat thomas munk rasmussen) mod quick fire aps (advokat finn dyhre hanse

logo så således ud: der har endvidere været benyttet en række forskellige etiketter med tilhørende logo. neden- for er gengivet nogle eksempler på quick fires brug af emballage: -6- der er mellem parterne uenighed om, fra hvilket tidspunkt quick fires produkt med det om- tvistede logo og den omtvistede etiket har været solgt. der er dog enighed om, at quick fire er fortsat med at markedsføre og sælge sine produkter med

benyttede logoer og eti- ketter. til belysning af quick fires brug af det nye logo og den nye etiket er der fremlagt en udate- ret græsk annonce, der er oplyst at være fra 2012, hvor quick fires produkt vises med det omtvistede logo. john papadopoulos har ved brev af

1. juni 2016 bekræftet, at hans selskab ionion a.e.b.e. fra september 2012 og frem har solgt og markedsført de nedenfor viste quick fire produkter i grækenland: -7- quick fire har den
2. september 2012 faktureret j&j trading ab i sverige for køb af 156 stk. quickfire label ”qf sweden 100 stk.”, og 78 stk. elda label ”qf sweden 100 stk.” det fremgår af et brev af
3. november 2012, at firehøje tennis afd. i deres julekalender for 2012 anvendte quick fires omtvistede logo og etiket i en annonce. quick fire har endvidere fremlagt julekort for 2012 og 2015 med anvendelse af det omtvistede logo. quick fire har den
4. januar 2015 faktureret lidl danmark for køb af 1.440 pakker rør, som hver indeholdt 80 poser af 5 gram til levering i køge, samt for køb af 2.880 pakker rør ligele- des med hver 80 poser af 5 gram til levering i kolding. quick fire har den
5. december 2015 faktureret lidl danmark for køb af 360 rør med hver 80 poser af 5 gram til levering i køge. disse varer er solgt i noget mindre rør, men med den omtvistede etiket og logo. quick fire har på sin hjemmeside frem til maj 2016 anvendt følgende logo: quick fire har herefter ændret logoet på hjemmesiden til det i sagen omtvistede logo, lige- som den omtvistede etiket nu også fremgår af hjemmesiden. det omtvistede logo anvendes tillige på quick fires amerikanske forhandlers hjemmeside og på forhandlerens profiler på facebook og instagram. det fremgår af en udateret søgning på alibaba.com, at quick fires produkter findes på hjemmesiden med blandt andet den omtvistede etiket og det omtvistede logo. -8- artikel i børsen den
6. november 2015 blev der i forbindelse med en artikel i børsen om lars frederiksen, burner, ligeledes bragt en artikel med et interview af jørn waldeier, quick fire. det hedder i denne artikel blandt andet: ”stifter og ejer jørn waldeier erkender, at quick fires tændpose minder “utroligt meget” om burners, men det ser han ikke noget forkert i. “vi undersøgte om produktet var patenteret. det var det ikke, ellers kunne vi jo ikke gå i gang,” siger han. jørn waldeier understreger, at det ikke er et nemt produkt at kopiere. “det er lidt mere end at blande to ting sammen. det er ikke sådan, at jeg bare siger, at jeg har nogle penge, og så kunne jeg godt tænke mig at komme i gang. det kræver indsigt i kemi,” siger han. den indsigt havde jørn waldeier ikke selv, så han hyrede et hold kemiingeniører til at fremstille tændposen. så det er o.k. at hyre nogle kemiingeniører og sige, at vi vil have det samme produkt som burner? “nja, der er jo nogle grænser for, hvad man må og ikke må, og dem har vi holdt os inden for, men ellers så ja.” quick fire gør også meget ud af at ligne konkurrenten på indpakning, som er kendt for deres matsorte cylinderformede pakker med det ildrøde låg. “det er det, forbrugerne ønsker. vi har lavet undersøgelser af, hvad folk forventer, når de skal lede efter det her,” siger jørn waldeier. spiller i ikke på, at forbrugerne ikke kan kende forskel? “jamen, røret er synonym med optændingsposer. hvis du spørger i din omgangskreds, om de har købt det ene eller andet mærke, det aner de ikke.” er det ikke en fordel for en nyere spiller som jer, at forbrugeren ikke kan kende forskel? “jo, det kunne det sagtens være.” så det har i tænkt over? “ja, det har vi da, men vi har også andre emballageformer. ” så i har helt bevidst lagt jer så tæt op af burners design som muligt? “ja, det var kravet fra detailkæderne, fordi forbrugerne forventer det.”” forbudssag ved brev af
7. juni 2016 rejste burners advokat indsigelse over for quick fire og krævede, at quick fire øjeblikkeligt ophørte med at markedsføre og sælge produktet med etiketten i bi- lag
8. parterne korresponderede herom, og den
9. juli 2016 indgav burner en forbudsstæv- ning til sø- og handelsretten. sø- og handelsetten afsagde den
10. november 2016 kendelse i forbudssagen, hvorefter for- budspåstandene blev nægtet fremme. der blev under sagen afgivet forklaring af lars frede- -9- riksen, jørn waldeier, henrik madsen, carina krusaa, stefan juhlin og nicolai gerts. forkla- ringerne er gengivet således i kendelsen: ”lars frederiksen har forklaret blandt andet, at han er hovedaktionær og bestyrelsesfor- mand i burner. han købte burner i 2007 af henrik stæhr, der havde opfundet tændpo- serne, der blev solgt af burner. tændposen er ikke patenteret. han undersøgte markedet, da han købte burner, og han kunne da konstatere, at der ikke var andre tændposer, der blev markedsført på daværende tidspunkt. det var først omkring 2008/09, at han blev opmærksom på, at der var kommet andre konkurrenter på markedet. henrik stæhr havde ligeledes fået ideen til det varemærkeregistrerede navnelogo i bilag
11. logoet har været benyttet siden 1992, hvor burner startede driften. selskabet benyttede endvidere en flamme, der var anbragt nederst på etiketten, jf. bilag 19 (eksempel 2). i en periode forud for august 2014 var etiketten på midten tillige forsynet med et grønt bånd. da han overtog selskabet fik han også registreret flammen som varemærke, ligesom han fik tilføjet en cirkel med påskriften ”the original burner”. henrik stæhr havde derudover fået ideen til at sælge produktet i sorte rør med rødt låg. dette blev videreført, da han overtog burner, ligesom en række andre selskaber også bruger denne emballage. han stødte først gang på quick fires produkt i 2008/
12. han var klar over, at andre på et tidspunkt ville finde ud af, hvordan man kunne lave en kopi af indholdet i tændposerne. burner valgte at leve med det, og tog konkurrencen op. nærværende sag mod quick fire blev indledt, fordi quick fire nu ikke kun efterlignede selve burners produkt, men også burners udseende på logo og etiket, hvilket kunne vildlede forbrugerne og dermed få be- tydning for burners omsætning. det var nicolai gerts, der var blevet opmærksom på quick fires produkt med den omtvistede etiket og logo. han blev gjort bekendt hermed i forbindelse med et bestyrelsesmøde i marts
13. gerts blev bedt om at undersøge, hvor mange steder det omtvistede produkt fandtes på markedet, hvorefter burner tog kontakt til en advokat. burner er markedsførende inden for tændposer med en markedsandel på mere end 75 % i danmark. han har endnu ikke konstateret en markedsændring som følge af quick fires adfærd. dette skyldes efter hans opfattelse, at sagen er taget tidligt i opløbet, og at distri- butionen af quick fire-produkter med den omtvistede etiket og logo har været begræn- set. jørn waldeier har forklaret blandt andet, at quick fire blev stiftet i
14. quick fire sæl- ger udelukkende tændposer og glasrens. quick fire fik en opfordring fra en kunde til at lave tændposer, der ikke lugtede i forbindelse med optænding. da han var bekendt med, at burners produkt ikke var patenteret, henvendte han sig herefter til nogle kemiingeniø- rer, hvorefter produktet blev udviklet. selve salget af tændposer begyndte i 2003, og pro- duktet blev solgt i et sort rør med rødt låg, da han via forbrugerne var bekendt med, at disse forventede, at produktet blev leveret på denne måde. quick fires primære salg var oprindelig i norge, danmark og sverige, ligesom der også sælges noget i finland. tænd- poserne blev først solgt med det logo, der er vist i bilag 10, hvor bogstaverne er gule med en hvidlig kant. logoet har også haft et mere hvidligt udseende. man vil i dag kunne fin- de quick fire produkter på markedet med flere forskellige etiketter og logoer alt efter kundens ønske. den primære etiket og tilhørende logo, som quick fire nu anvender, sva- rer dog til det, der er tvist om i sagen. - 10 - quick fire besluttede i april/maj 2012, at der skulle skabes et nyt logo og etiket til pak- ningerne med tændposer. det

logo havde for smalle bogstaver, og det nye skulle være mere tydeligt. derudover skulle etiketten og logoet signalere mere varme. carina krusaa blev valgt som designer på opgaven. carina krusaa blev ikke bedt om at kopiere eller efterligne burners etiket i forbindelse med opgaven. quick fires nye etiket og logo var færdigudarbejdet omkring maj/juni 2012. det var tilfældigt, at navnet quick fire i det nye logo blev sammensat til et ord i stedet for som

i to ord. logoet var efter hans opfattelse ganske sædvanligt efter produkttypen, hvor de fleste anvender flammefarver i bogstaverne på en sort baggrund. det omtvistede logo blev i 2012 brugt i markedsføring på julekort samt i forbindelse med et sponsorat af en lokal tennisklub. quick fire solgte dernæst tændposerne i pakninger med den nye omtvistede etiket og logo i supermarkeder i grækenland i

1. de blev li- geledes solgt i sverige i 2012 til j&j trading, hvorfra de blev videresolgt til k-rauta, der havde omkring 40 butikker i sverige. produktet blev i 2014 derudover lagt ind på ali- baba.com med den omtvistede etiket og logo, mens det i norge blev solgt fra efteråret 2015 til forretningskæden jernia. pakningerne med denne etiket og logo kom på marke- det i danmark i januar 2015 i lidl, hvor de blev solgt frem til udgangen af
2. varen var en del af lidls faste sortiment i alle kædens butikker over hele landet. røret var lidt lavere, hvilket var et ønske fra lidls side, og poserne blev lavet i en 5 grams version. der var 80 poser i hver pakning. han mener, at burner på et tidspunkt har solgt sine produk- ter i lidl, ligesom burner også markedsførte deres produkter på alibaba.com. på et tidspunkt i slutningen af 2015 blev han ringet op af en journalist i anledning af en artikel, der skulle bringes i børsen. han har ikke godkendt artiklens indhold, men det er korrekt, at han havde undersøgt, om burners produkt var patenteret. da dette viste sig ikke at være tilfældet, kunne han ikke se, at der var noget i vejen for, at de udviklede de- res eget produkt. dette kom på markedet i 2003, og da han fra undersøgelser vidste, at forbrugerne havde en forventning om, at dette blev solgt i et sort rør med rødt låg, valgte han også at benytte denne emballage. han udtaler sig således ikke om, at man har forsøgt at efterligne sagsøgerens logo og etiket, hvilket heller ikke er tilfældet, når man sammen- ligner produkterne på hele markedet. quick fires resultater har i de sidste tre år ikke været gode. quick fire har imidlertid si- den maj 2015 leveret tændposer til en amerikansk forhandler. den amerikanske forhand- ler markedsførte tændposerne på en anden måde, blandt andet på nationalt tv og via de sociale medier med anvendelse af det omtvistede logo. det var endvidere den amerikan- ske forhandler, der havde bedt quick fire om at opdatere deres egen hjemmeside, så den blev mere tidssvarende og svarede til den amerikanske version. dette skete i maj
3. produktet havde i usa derudover vundet en pris for bedste udendørsprodukt. dette har medført et rigtig godt salg i usa, som quick fire forventer, vil blive deres bedste mar- ked. han vurderer derfor, at konsekvenserne af et forbud vil have katastrofale økonomi- ske følger for quick fire i form af erstatningskrav fra den amerikanske forhandler. henrik madsen har forklaret blandt andet, at han har været ansat som indkøbschef i lidl gennem de sidste 12 år. han kom første gang i kontakt med quick fire i 2010, hvor quick fires tændposer blev kørt som et kampagneprodukt i lidl 2-3 gange over et år. produktet blev også markedsført i tilbudsaviserne. han mener, at quick fire på daværende tids- punkt benyttede en ældre etiket med et logo svarende til det, der er gengivet i bilag
4. han indgik i efteråret 2014 en aftale med quick fire om at aftage deres tændposer som en - 11 - del af det faste sortiment. quick fire udviklede en særlig hyldeklar kasse til lidl, hvorfra der blev solgt rør med 80 tændposer i. rørerne var en smule lavere end de hidtil benytte- de. dette indebar en arbejdsmæssig lettelse, når varen skulle placeres i forretningerne. det var rigtigt, at vægten af hensyn til prisen også blev diskuteret på de enkelte poser, men han kan ikke huske, hvad de præcist endte med at aftale. produktet blev solgt med det omtvistede logo og etiket. lidl havde ikke været i dialog med quick fire omkring lo- goet. produktet blev første gang leveret i slutningen af januar 2015, hvorefter det kom til salg i lidls butikker fra starten af februar
5. lidl har 104 butikker over hele landet, og der var således tale om en større ordre. produktet stod i butikkerne, men blev ikke mar- kedsført i tilbudsaviserne. salget af quick fire stoppede med udgangen af
6. han har

haft kontakt med burner, hvor de drøftede, om lidl skulle sælge bur- ners produkt ved navn ”fireflamen.” det ligger nogle år tilbage, men han kan ikke huske det nærmere tidspunkt. der blev dog ikke indgået en aftale med burner ved den lejlig- hed. carina krusaa har forklaret blandt andet, at hun er freelance grafiker. hun kom i kontakt med quick fire omkring februar 2012. hun fik til opgave at modernisere og redesigne quick fires logo og etiket, dog var emballagen i form af et sort rør med rødt låg ikke til diskussion, idet emballagen skulle være uændret. hun fik ikke derudover et nærmere oplæg omkring udformningen af etiketten. det blev således ikke drøftet, at quick fire skulle prøve at ligne nogle andre produkter, herunder heller ikke burner. hun har dog orienteret sig om produkter på markedet. hun kendte således burner fra supermarkedet, men det var ikke noget, som hun havde set på i forbindelse med udviklingen af logoet. hendes inspiration til ildfarven i bogstaverne i logoet var fra zip-produkterne, som hun kunne huske fra sin barndom. zip havde også i modsætning til burner anvendt et farve- forløb med den gule farve for neden og den røde øverst. hun har udarbejdet en lang række skitser til forslag (bilag aa), hvor det overordnede mål var, at logo og etiket skulle hænge naturligt sammen. hun kom derfor med mange forskellige forslag. det lå dog heri fast, at navnet skulle stå foroven og fremstå mere tydeligt end det

benyttede lo- go. navnet skulle endvidere knyttes sammen med selve produktet, der bestod af optæn- dingsposer, og begge dele skulle således signalere ild. poserne med ild blev herefter an- bragt forneden på etiketten. i selve arbejdsprocessen indledte hun med at ændre skriftty- pen i logoet og anførte navnet i et ord. dernæst blev ildfarven tilført i bogstaverne, og dette fungerede godt på den sorte baggrund, hvorefter hun satte flammen på som prik- ken over i’et. hun afleverede designet i 2012, og fulgte ikke efterfølgende med i brugen af dette. stefan juhlin har forklaret blandt andet, at han driver sin egen virksomhed i sverige, lige- som han

har været ansat i j&j trading. dette selskab kom i kontakt med quick fire i 2011, og begyndte at sælge dennes produkter i

1. han købte både firestarters og fireboosts, der var en mindre variant. det blev leveret med det logo, som er vist i bilag
2. han kan huske, at quick fire i perioden 2012-14 solgte tændingsposerne med to forskel- lige etiketter henholdsvis den omtvistede etiket og logo, og med den etiket der er vist i bi- lag
3. salget heraf fortsatte frem til engang i 2014, men han er dog ikke helt sikker på sluttidspunktet, og han husker ikke, i hvilket omfang varen var forsynet med den omtvi- stede etiket. han har samlet solgt 20-25.000 enheder fra quick fire. de fleste blev solgt til k-rauta. han solgte først til de enkelte k-rauta butikker, og senere begyndte han at sælge centralt - 12 - til k-rauta kæden. der var ca. 40 k-rauta butikker i sverige. han har ikke solgt optæn- dingsprodukter fra andre producenter, og har ikke haft kontakt med burner. nicolai gerts har forklaret blandt andet, at han de sidste 8 år har arbejdet hos burner som salgsdirektør. der er på det danske marked kun en håndfuld konkurrenter inden for tændposer. burners produkt er det dyreste. det var en del af hans arbejde at holde øje med markedssituationen for blandt andet at se, om burners egne produkter blev solgt til aftalt pris og tidspunkt, og om konkurrenterne kopierede burners design. han holdt øje med markedet sammen med en medarbejder. de screenede tilbudsaviser, butikker og internet. det var primært på det danske marked, at de foretog kontrol. på de udenlandske markeder var det typisk importøren selv, der skulle være opmærksom. der har

været andre produkter med helt andre udsen- der på markedet, som ikke bliver solgt i dag. der har fx været et produkt, der blev solgt i en hvid tønde, ligesom der har været et produkt med en tønde med klart låg. han har første gang set quick fires produkt med den omtvistede etiket og logo i lidl i november 2015, hvor han købte en pakke. han havde ikke

set denne pakning fra quick fi- re. han havde været i en lidl-butik i sommeren 2015, hvor quick fires produkt ikke fandtes i butikken. han fik omkring november/december 2015 også en melding fra bur- ners norske forhandler om, at quick fires produkt med den omtvistede etiket og logo blev solgt i norge. han tog i januar 2016 til sverige, hvor han fandt sagsøgtes produkt med den omtvistede etiket i en k-rauta forretning. han forelagde dette på et bestyrel- sesmøde hos burner, der blev afholdt i midten af marts 2016. burner havde udviklet deres etiket gennem årene, hvor udtrykket blev ændret. i august 2011 kom der fx en grøn streg på etiketten for at signalere bæredygtighed. i august 2014 blev der afbilledet to tændposer med en flamme forneden på etiketten, ligesom der blev indsat et grønt mærke, der signalerede anvendelse af bioolie i produktet. samtidig blev logoet med flammen anbragt foran i stedet for som

på siden eller bagved, lige- som dette logo blev anbragt foroven i tilknytning til et gult/orange bånd. det er hans opfattelse, at quick fire løbende kopierede burners design. således satte quick fire en grøn farve på deres etiket kort efter, at burner havde tilføjet et grønt bånd. senere ændrede quick fire igen sin etiket og logo til det i sagen omtvistede, hvor der bl.a. også blev indsat et rundt mærke. han mener, at det seneste design er en direkte ef- terligning af burner, og dette skaber en væsentlig risiko for forveksling hos slutbruger- ne.” forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af lars frederiksen, jørn waldeier, nicolai gerts, hen- rik stæhr, steffen de vries og carina krusaa. lars frederiksen har vedstået sig forklaringen afgivet under forbudssagen og har supple- rende forklaret blandt andet, at hans markedsundersøgelser ved overtagelsen af burner i - 13 - 2007 bestod i en due diligence af blandt andet relevante dokumenter og i fysiske besøg i bu- tikker for at få et indtryk af konkurrencebilledet. han havde ikke kendskab til quick fire i 2007, men han var klar over, at små pejsebutikker i jylland havde haft kinesiske kopier af burners optændingsposer. kopierne havde imidlertid været af så ringe kvalitet, at han ikke havde anset det som et problem. i 2008 eller 2009 kom den første kædelancering af et kopiprodukt, der hed ”blue mountain”. det var første gang, at burner tog kopiproducenterne alvorligt. han fik tilføjet ”the original burner” til varemærket, da han overtog burner, fordi han var bekendt med kopivarerne og tænkte, at der på et tidspunkt kunne være et behov for at mar- kere, at burners produkt er det originale. burners markedsføring sker primært gennem tilbudsaviser. der sker løbende små justeringer af etiketdesignet for eksempel ved påsættelse af kampagnebånd, men grundidentiteten af designet bibeholdes og har udgangspunkt i det stærke brand, som henrik stæhr har skabt. flammelogoet er blevet rykket frem fra bagsiden i takt med, at der blev et stigende behov for at signalere, at burner er det originale produkt. ved burners seneste ændring af etiketten er billedet med flammen i midten dækket af tallet 100 erstattet med et billede af to optændte optændingsposer. dette er gjort for at modernisere etiketten og for at frigøre sig fra, at der skal være 100 stk. i pakken, således at burner kan være mere fleksible med antallet af poser i pakkerne. han har ikke været involveret i udformningen af anvendelsesteksten på etiketter- ne. når burner beslutter sig for et nyt design af etiketten, bliver designet skiftet på alle marke- der. produkterne med de

designs bliver først brugt op, inden lanceringen af det nye design sker. der er på nuværende tidspunkt 2-3 producenter, der leverer tændposer til det danske mar- ked. burner kan fortsat ikke påvise et økonomisk tab som følge af quick fires etiket, men - 14 - han er sikker på, at situationen vil være en anden, hvis quick fire for alvor begynder at markedsføre etiketten og det nye logo. burner har ikke foretaget undersøgelser om forbru- gerkendskab til eget og konkurrenternes brand. burner er ikke til stede på det græske marked. i sverige sælges optændingsposerne i de store kæder. han kan ikke afvise, at nogle af de små byggevarekæder i sverige som eksempelvis k-rauta har haft et parti optændingsposer fra quick fire med den omtvistede etiket til salg, da burner ikke overvåger de små kæder så tæt som de store. kampagnen i lidl var uannon- ceret, og burner blev først bekendt med salget og den omtvistede etiket, da nicolai gerts så produktet i lidl. burners markedsovervågning foretages af nicolai gerts og af burners uden- landske agenter. jørn waldeier har vedstået sig forklaringen afgivet under forbudssagen og har supplerende forklaret blandt andet, at quick fires tændposer løbende er blevet udviklet, siden de kom på markedet i

1. markedet for optændingsposer er meget konkurrencepræget, og der er i dag i danmark otte fabrikanter på markedet. det er burner, der er markedsleder. quick fire sælger både optæn- dingsposer i rør og i kasser, ligesom alle andre markedsdeltagere. der er ikke tale om, at quick fire kopierer burners design. quick fire leverer sit produkt i den indpakning, som forbrugerne forventer. han mener ikke, at han er citeret korrekt herom i artiklen fra børsen. quick fire laver både optændingsposer under eget navn og som private labels. langt stør- stedelen af omsætningen er salg til private labels, og her er det kunden selv, der leverer artwork og layout til indpakningen. quick fire blev i 2011 i forbindelse med salgsgodkendelse i tyskland opmærksomme på, at det ikke er tilladt at vise en hånd, der holder en optændingspose, mens den bliver antændt. dette var en af grundene til, at quick fire ønskede at ændre deres etiket, hvilket skete i 2012, hvor carina krusaa udarbejdede nyt etiketdesign og logo. han bad ikke carina krusaa om at lave et design, der lignede burners, ligesom han ikke bad hende om at ændre quick fires - 15 - navn, således at det blev skrevet ud i et. quick fire har ikke nogen egentlig brandingstrategi, da selskabet primært er private label-producent. quick fire stoppede i 2012 med at bruge de etiketter, hvor der var vist en hånd, der antænd- te en optændingspose. hvis der har været restpartier med gamle etiketter, kunne disse dog være blevet solgt senere. brugen af det omtvistede logo og den omtvistede etiket er som for klaret under forbudssagen. han anvendte også efter 2012 det gamle logo på fakturaer, da han ville bruge sit lager op, inden det nye logo blev taget i brug. han har ikke haft fokus på quick fires hjemmeside, og det er derfor, at det gamle logo også i lang tid efter 2012 blev anvendt der. han ændrede lo- goet på hjemmesiden, da han blev anmodet herom af quick fires amerikanske forhandler. han blev første gang opmærksom på burners nye etiket i februar 2015 i en annonce fra sil- van. burner havde da indsat en anvendelsestekst på etiketten, der er svarende til den, som quick fire har anvendt siden
2. nicolai gerts har vedstået sig forklaringen afgivet under forbudssagen og har supplerende forklaret blandt andet, at det danske marked for optændingsposer i dag består af burner, quick fire, heatmax, easylight og aduro. burner har anvendt navnelogoet “burner firestarter” siden opstarten i 1990’erne. flammelo- goet med skriften “the original burner” er anvendt siden
3. burner anvender generelt det samme hoveddesign på sine produkter, hvor de varemærkeregistrerede logoer altid vises. han er med til at bestemme, hvornår et nyt design bliver lanceret i tilbudsaviserne. der kan være lagre i enkelte butikker, der gør, at et nyt design først lanceres senere i disse butikkers tilbudsaviser, da det ikke giver mening at annoncere med et nyt design, når det gamle stadig står i butikkerne. han mener, at han var med til at lave den nye anvendelsestekst på burners etiket, hvor der blev ændret nogle ting i forhold til klassificering. teksten er inspireret af den europæiske lovgivning. - 16 - han er fortsat af den opfattelse, at quick fire løbende har som strategi at kopiere burners designtiltag. udover det forklarede under forbudssagen har han set, at quick fires hjemme- side har fået samme udtryk som burners. han tror, at quick fire afventer den fulde brug af det i sagen omtvistede logo og den omtvistede etiket til afgørelsen af denne sag. det vil få økonomisk betydning fremadrettet for burner, hvis quick fire får ret til at bruge logoet og etiketten. henrik stæhr har forklaret blandt andet, at han fik ideen til optændingsposerne i 1990 og ar- bejdede med udviklingen af dem i hele
4. optændingsposerne var et helt nyt produkt, da det kom på markedet. han fik udarbejdet logoet til burner med teksten “firestarter” neden- under. optændingsposerne blev først solgt i en plasticpose, men salget heraf gik ikke godt. senere fik han ideen til at sælge optændingsposerne i sorte paprør, og det var først herefter, at produktet blev en kommerciel succes. han havde ikke penge til at få designbeskyttelse af paprøret eller at få patenteret optændingsposerne. han stødte første gang på quick fire i 2004, hvor han fra en kunde var blevet fortalt, at quick fire havde et kopiprodukt på markedet. det blev solgt i en trekantet boks. han var ik- ke nervøs, fordi quick fires optændingsposer ikke var ret gode og var langt fra burners standard. der blev ikke reageret ved advokat over for quick fire. steffen de vries har forklaret blandt andet, at han har skrevet den i sagsfremstillingen nævn- te artikel fra børsen. han skrev en artikel om lars frederiksen, og det var i den forbindelse meget naturligt også at beskrive konkurrenterne i branchen. han googlede sig frem til quick fire. han er ikke klar over, om burner og quick fire kendte til hinanden på det tidspunkt. jørn waldeier er citeret korrekt i artiklen. han har genaflyttet interviewet op til denne sag, så han er helt sikker herpå. han har intet personligt forhold til nogle af parterne i nærværende sag. - 17 - carina krusaa har vedstået sig forklaringen afgivet under forbudssagen på nær det gengivne om, at hun ikke fulgte med i brugen af designet efter
5. hun har supplerende forklaret blandt andet, at hun i 2012 fik til opgave at lave en ny etiket til quick fire. da hun ikke syn- tes, at logoet stod klart nok, blev det imidlertid også en del af opgaven at lave et nyt logo. det var en fejl fra hendes side, at hun skrev quick fire i et ord i det nye logo. hun opdagede først dette senere, og der var ikke nogen, der kommenterede det. hun har arbejdet med quick fires nye etiket helt frem til starten af 2017, hvor hun løbende har tilpasset etiketterne til forskellige lande og sprog. billederne til etiketdesignet blev taget af quick fires fotograf. hun tog først udgangspunkt i en etiket, hvor der var et billede af en hånd, der tænder en optændingspose med en tændstik, men hun fik senere at vide, at dette skulle fjernes. det var en lang proces, og hun arbejdede med en række forskellige designs. det endelige design var klart omkring marts
6. hun havde også lavet forskellige designforslag i 2012, og det er ligeledes hende, der har lavet eti- ketten til det græske marked i
7. det er quick fire, der ejer rettighederne til design og lo- go. hun har ikke været involveret i udarbejdelsen af anvendelsesteksten på etiketten. parternes synspunkter for burner er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
8. november 2017, hvoraf fremgår blandt andet: ”
9. anbringender når quick fires nye logo og etikette sammenlignes med burners logo og etikette er det tydeligt, at de ændringer der er foretaget, er udtryk for en meget nærgående efterligning af udtrykket på emballagen for burners produkter. da burners to logoer er beskyttet som registrerede varemærker,… og mærker- ne bruges for identiske eller lignende varer, gøres det altså gældende, at der foreligger en krænkelse af burners rettigheder efter varemærkelovens §
10. det gøres endvidere gældende, at etiketten efter en samlet vurdering udgør en efterligning i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1 (

§ 1), og samlet set skal quick fire dermed forbydes at anvende logoet og etiketten.

2.1 quick fires nye logo – krænkelse efter varemærkeretten ændringen af quick fires logo kan ses i skemaet nedenfor: - 18 - quick fires

logo quick fires nye logo burners logo de væsentligste ændringer ved quick fires logo er, at skrifttypen er ændret fra at være høj og tynd til at være mindre og buttet i stor lighed med den skrifttype, burners logo anvender, at navnet ’quickfi- re’ er ændret fra at være i to ord til at være i ét ord, og at farven på skriften er ændret fra at være en ensfarvet gul farve til at være en toning af farverne gul og orange, på samme måde som burners logo anvender toningsfarve. i den forbindelse har det ingen betydning, at skriftfarven i quick fires logo toner nedefra med gul mod orange, mens skriftfarven i burners logo toner nedefra med orange mod gul, idet brugen af toning af farverne efterlader det samme helhedsindtryk hos modtageren. denne krænkelse er enormt skadelig for burner, idet det er tydeligt, at quick fire bevidst tilstræber en meget nær lighed med burner med henblik på at snylte på burners indsats og renommé. med æn- dringen af logoet er der således stor risiko for, at forbrugerne forveksler burners og quick fires pro- dukter, og denne markedsfortrængning har selvsagt en enorm skadevirkning for burner. det er derfor utvivlsomt, at quick fire med det nye logo har tilstræbt at snylte på burners renommé og oparbejdede goodwill i markedet, og en sammenligning af logoerne efterlader da heller ingen tivivl om, at quick fire bevidst har lavet en meget nærgående efterligning af burners varemærkebeskyttede logo. burners logo, , er registreret som varemærke for ”optændingsbrænde, træbriket- ter og optændingsposer” i klasse 4 og ”tændstikker” i klasse 34... quick fire anvender blandt andet sit nye logo for optændingsposer, som altså er identisk med en af de varer, som er beskyttet under burners varemærkeregistrering. quick fires ibrugtagning og anvendelse af det nye logo er således i strid med burners registrerede ret- tigheder til varemærket, , idet mærkerne er forvekslelige, og idet de varer, som quick fires logo er taget i brug for, er af samme art som de varer, burners varemærke er registreret for, jf. varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2. samlet set gøres det altså gældende, at der er risiko for forveksling mellem quick fires nye logo og burners varemærke, , på markedet for optændingsposer, hvorfor der forelig- ger en varemærkekrænkelse efter varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2. 2.2 quick fires nye etikette – krænkelse efter markedsføringsretten det gøres gældende, at burners etikette, som er afbildet i bilag 4, nyder beskyttelse mod produktefter- ligning efter markedsføringslovens § 3, stk. 1 (

§ 1

). det gøres endvidere gældende, at quick fires nye etikette, der er afbildet i bilag 2, krænker burners rettigheder i henhold til markedsføringsloven, da etiketten er udtryk for en meget nærgående efterlig- ning af burners etikette, hvilket er i strid med markedsføringslovens 3, stk. 1 (

§ 1

). - 19 - ved vurderingen af, om en produktefterligning er i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1 (tidli- gere § 1), skal produkterne sammenlignes ud fra en helhedsvurdering, hvor princippet om kundens udviskede erindringsbillede skal tillægges stor betydning. dette betyder samtidig, at detailforskelle mellem produkterne, som ikke har betydning for produktets fremtoning, ikke skal tillægges vægt. at quick fires nye etikette er en nærgående efterligning af burners etikette ses tydeligt ved en sam- menligning af etiketterne på produkterne... udover at varetypen er identisk, og at emballagen er identisk i form og farve, efterligner quick fires nye etikette også de karakteristiske grafiske elementer, som burners etikette indeholder. disse elemen- ter er logoet, flammen og farverne samt den samlede opstilling af elementerne. det har ikke nogen be- tydning, at etiketterne ikke er identiske, idet helhedsindtrykket, som produkterne efterlader, er så ens, at der er stor risiko for, at målgruppen vil forveksle de to produkter, når de ikke præsenteres ved si- den af hinanden, navnlig fordi varetypen for produkterne – tændingsposer – i øvrigt er identisk. quick fires efterligning af etiketten er altså udtryk for snyltning på burners produkters fremtoning, som navnlig er karakteriseret ved etiketten, og dermed også burners renommé. det skal endvidere ses som en skærpende omstændighed, at dette er en bevidst handling fra quick fires side. det er en forudsætning for, at produktefterligninger er ulovlige efter markedsføringslovens § 3, stk. 1 (

§ 1), at der foreligger forsæt til efterligningen.

der er ingen tvivl om, at quick fire har haft kendskab til burners produkter. dette er tydeligt dokumenteret i den artikel med jørn waldeier, som er bragt i børsen den 19. november 2015... udtalelserne i artiklen dokumenterer også, at quick fire ik- ke alene har brugt burners produkter som inspirationsgrundlag, men direkte har tilstræbt en efterlig- ning for at snylte på burners renommé og spare udviklingsomkostninger. idet der dermed er direkte forsæt til den ulovlige efterligning, har det ingen betydning, om quick fire selv mener, at de holder sig inden for markedsføringslovens rammer. det gøres altså gældende, at der ikke kan være tvivl om, at quick fire har en bevidst strategi om at til- stræbe lighed med burners produkter, og at quick fire med udarbejdelsen af det nye logo og den nye etikette utvivlsomt har tilstræbt at snylte på burners renommé og oparbejdede goodwill i markedet. at der er tale om en bevidst strategi, bekræftes kun af, at quick fire igennem hele virksomhedens le- vetid har tilpasset sine produkters udseende, herunder logo og etikette, efter udviklingen i burners udseende. quick fire ønsker altså, at snylte på burners renommé, hvilket skal anses som en skærpen- de omstændighed både i relation til krænkelsesvurderingen efter varemærkeloven og markedsfø- ringsloven. - 20 - samlet set gøres det altså gældende, at der er tale om en bevidst og nærgående efterligning af både burners logo og etikette, som er i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2 og markedsføringslo- vens § 3, stk. 1 (

§ 1

). i den forbindelse gøres det gældende, at der i relation til krænkelse efter varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 3, stk. 1 (

§ 1) ikke er noget krav om, at en markedsforstyrrelse rent faktisk har fundet sted.

alene den situation at der består en risiko for, at der er forveksling mellem produkterne, er tilstrækkeligt til at statuere krænkelse efter varemærkelovens § 4 og markedsførings- lovens § 3, stk. 1 (

§ 1

). endelig gøres det gældende, at burner ikke har udvist retsfortabende passivitet, idet burner først i slutningen af 2015 erfarede, at quick fire var begyndt at markedsføre og sælge sine produkter med det nye logo og den nye etikette. 2.3 sammenfatning til støtte for de nedlagte påstande, gøres det altså gældende, at burner og quick fire er konkurrenter, idet de opererer på det samme marked – nemlig mar- kedet for optændingsposer, at burners logo nyder beskyttelse som et registreret varemærke i danmark, eu, schweiz og norge, at quick fires nye logo er udtryk for en nærgående efterligning af burners varemærkebeskyt- tede logo, og at der er risiko for forveksling, at burners logo og etikette har selvstændigt særpræg, og at produkter påført disse nyder be- skyttelse mod ulovlige produktefterligninger efter markedsføringslovens § 3, stk. 1 (

§ 1

), at quick fires nye etikette udgør en nærgående efterligning af burners etikette, at quick fires nye logo og etikette er af snyltende og markedsfortrængende karakter, at quick fire har en bevidst strategi om at tilstræbe lighed med burners produkter, og at burner ikke har udvist retsfortabende passivitet. for quick fire er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdoku- mentet af

1. november 2017, hvoraf fremgår blandt andet: ”til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande gøres det gældende:
2. quick fire har været på markedet siden 2003/04 - 21 - quick fire har været på markedet siden 2003/04 og har solgt altid solgt gennemsigtige optændingspo- ser i sorte rør med rødt låg under navnet quick fire - uden indsigelse fra burner. nærværende sag drejer sig således ikke om optændingsposer eller de sorte salgsrør med rødt låg.
3. quick fires logo er fra 2012 og benyttet uden indsigelser lige siden design er tegnet af carina krusaa i 2012 og brugt af quick fire fra juni
4. designet blev først brugt i grækenland i 2012…, senere i sverige i 2012…, i norge i 2015 … og fra 2015 brugt i danmark…
5. quick fire logo er ikke et nærgående efterligning eller forveksleligt med burners logo skrifttypen på de 2 logoer, quick fire og burner er væsentlig forskellige. quick fire bruger en standard font, kaldet itc franklin gothic-heavy. burner bruger font ved navn barggadocio std, som er væsentlig forskellig fra quick fires font. tykkelsen på bogstaverne er meget forskellige – quick fire har en meget tyndere streg i bogstaverne, hvor burners er meget tykke og buttede og klart mere designede. ordene ”quick fire” og ” burner” er som ord ikke forvekslelige samtidig med, at de betyder to for- skellige ting på originalsproget, men også klart opfattes forskelligt i danmark. eneste fællesnævner er at de kan have og har noget med ild at gøre. farverne er toningsfarver fra gul, orange og rød, og quick fire starter med gul forneden og går imod rød øverst, hvor burners er modsat med rød forneden mod gul øverst. det er ikke tilfældigt, at det er de tre toningsfarver, som anvendes, da de tre farver symboliserer ilden. derfor er det de toningsfar- ver, som stort set alle i branchen for optændingsposer og optændingsblokke anvender... toningsfar- verne skaber således ikke en egenart, hverken for logo eller produkt, og burner kan ikke få og har ik- ke eneret på brug af toningsfarver fra gul, orange og rød. farverne er ikke afgørende og en egenart for burner, da de også bruger andre farver i deres logo… længden af logo er også forskellig, da quick fire har 9 bogstaver imod burners 6 bogstaver. quick fire starter med et meget specielt og ikke særligt brugt bogstav ”q”, som allerede på grund af den beskedne brug af bogstavet i det danske sprog i sig selv udgør en egenart, som burners ”b” ikke har. flammesymbolet er af quick fire brugt i stedet for en prik over i’et, og som er en integreret del af navn og logo. burner bruger også en flamme, men ikke som en integreret del af logoet burner, men som en selvstændig grafisk enhed væk fra det farvelagte burner-navnet. flammesymbolet har burner først i 2015 brugt over burner-navnet – før var flammesymbolet væk fra burner-navnet og på bagsi- den… - 22 - de to flammer er ikke sammenlignelige og meget forskellige i deres grafiske udtryk... quick fires ild er tonet fra gul til rød med en sort flamme i midten og med 3 flammespidser. burners selvstændige flammelogo består af 2 markante farver gul/rød uden toning – og uden en sort flamme/bål i midten. burner bruger her to sarte cirkler på en gul baggrund og med skriften i en anden font ”the original bur- ner”. så både udtrykkene på flammerne, farven og opsætningen er meget forskellig. under burners logo beskrives produktet som ”firestarter” i rød og hvid. quick fire har ikke en tekst som en del af logoet. sammenfattende gøres det gældende, at de to logoer er meget forskellige i deres udformning og på ingen måde forvekslige. quick fire bestrider, at deres logo fra 2012 på nogen måde er en efterligning, snylter på burner eller tilstræber at være en nær lighed til burners logo. markedet for optændingsprodukter og deres logo bruger alle ild og ildens farver. markedet for op- tændingsprodukter er stort og mangfoldigt og det er kendetegnede for markedet, at alle leverandører, som en naturlig del af deres logo bruger ild og ildens farver – gul, orange og rød – hvilket også er helt naturligt i det marked. quick fires logo er derfor ikke snyltende eller af markedsfortrængende karakter, men alene udtryk for et selvstændigt logo, som afspejler markedet for optændingsposer/blokke generelt.
6. billedet af brændende optændingsposer har quick fire brugt siden 2013 og burner først fra 2015 i danmark. det logo og udtryk på deres salgsrør bilag 4, som burner sammenligner med quick fires salgsrør i bi- lag 2 er et udtryk, som burner først er fremkommet med og brugt fra
7. dvs. at burner ikke har haft et fast og indarbejdet udtryk i den form som er fremlagt i bilag
8. dette gælder både billedet af en tændt op- tændingspose og flammelogoet over navnet burner. begge elementer er først tilføjet af burner efter quick fires logo i bilag 2 var lavet. fra marts 2013 … har quick fire anvendt et billede af tændte optændingsposer som vist på bilag
9. frem til 2015 har burner ikke anvendt et billedmateriale, men et flammesymbol… det gøres gælden- de, at burner har fået inspirationen til det fra quick fire. første gang burner bruger det sidst oplyste logo i bilag 20, er i et silvan katalog fra den 21.-
10. februar 2015… burner har gennem årene ændret deres udtryk på salgsdisplay hvor det eneste gennemgående træk er det registrerede navn burner og et sort salgsrør med rødt låg.
11. burners har udvist refortabende passivitet. den første henvendelse, som quick fire fik fra burner var fra burners advokat en skrivelse af
12. juni 2016… quick fire har brugt det omhandlede logo i eu i 4 år uden indsigelse fra burner, hvorfor burner har udvist retsfortabende passivitet, idet burner kendte eller burde have kendt til quick fires ændrede lo- go. ikke mindst henset til at logo blev anvendt på burners egne nære markeder og burners egne kun- der såsom lidl danmark, ö & b ab og k.rauta, sverige, jernia norge samt på en at verdens største internetsalgsportaler alibaba.com, hvor burner også selv sælger deres produkt. samtidig blev quick fires produkt annonceret i landsdækkende tilbudsaviser. da burner selv angiver i stævningen at de ” - 23 - ..holder sig løbende opdateret med, hvad der foregår i det marked, hvori de befinder sig..” ville burner med quick fires store eksponering på markederne efter quick fires opfattelse ikke have undgået at se quick fires logo, som quick fire har anvendt i flere år uden indsigelse fra burner side.
13. quick fires logo har ikke været markedsforstyrende for burner og har ikke haft indflydelse på burners salg eller renommé burner har ikke i sagen dokumenteret, at der har været forvekslelighed fra kundernes side eller do- kumenteret at quick fire på nogen måde har haft indflydelse på deres salg i nogen af deres markeder. burner har ikke fremlagt et eneste eksempel herpå. som følge af ovennævnte er der ikke grundlag for at påstå at quick fire skal tilbagekalde distribuere- de produkter påført etiketten som fremlagt i bilag 1 og 2.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat logo burner har to logoer, der begge er registrerede som figurmærker. det ene logo er et flamme- logo, der er en tegnet orange/rød flamme om den øverste del af en orange/gul cirkel, hvor der i midten står ”the original burner”. det andet logo er et navnelogo, hvor navnet burner er skrevet med buttede, grafisk designede bogstaver i kapital og fed. bogstaverne er farvetonede fra gul i top henover orange til rød i bunden. under navnet står med mindre og slank skriftstype firestarter, hvor fire er skrevet med røde bogstaver og starter med hvide. quick fires logo er et navnelogo, hvor quickfire er skrevet med slankere og mere almin- delige bogstaver i kapital og fed. bogstaverne er modsat burners navnelogo farvetonet fra rød i top henover orange til gul i bunden. som prikken over det første i er en flamme, som er farvetonet på samme måde og med samme farver som bogstaverne. flammen, der står om en mindre sort flamme, er ikke forvekslelig med burners flammelogo. på denne baggrund og under hensyn til at det for optændingsprodukter er nærliggende at anvende en flamme og farverne gul, orange, rød, finder retten efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger en risiko for forveksling mellem burners varemærker og quick fires logo, herunder at det antages, at der er en forbindelse mellem dem. - 24 - etiketter under hensyn til farmhousedesigns arbejdstegninger fra foråret 2012, brev af
14. november 2012 fra firehøj idrætsforening, quick fires julekort fra 2012 og carina krusaas forklaring, finder retten det godtgjort, at quick fires etiket, således som den er vist i bilag 2, blev ud- formet i
15. etiketten, der er sort, har to dominerende elementer. det ene er quick fires logo, der er pla- ceret i toppen af etiketten. under logoet står med mindre hvide bogstaver: ”optænding zündtüten firestarters”. det andet dominerende element er en afbildning af 9 op- tændingsposer med store flammer omkring. flammerne fra optændingsposerne har samme farver som logoet. i højre side af afbildningen er en lille rund og rød mærkat med tallet 100 i. på venstre side af etiketten er på dansk, tysk og engelsk med hvidt angivet optændingsvej- ledning over en qr kode. i højre side af etiketten er to fotografier af henholdsvis et par ved en grill og et par foran en pejs med ild placeret over hinanden i hvert sit mærkat, som igen placeret over quick fires logo og kontaktoplysninger. burners etiket er også sort og er, som den så ud i 2012, smallere end quick fires. også bur- ners etiket indeholder to dominerende elementer. det ene er burners navnelogo, der – som quick fires – er placeret i toppen af etiketten. på midten af etiketten er et grønt bånd med en grøn dråbe, hvori der står bioolie. under det grønne bånd er det andet dominerende element – en tegnet flamme på hvilken der med hvide tal står
16. i venstre side af etiketten er bur- ners flammelogo, hvorunder en hånd foran et bål med store flammer har antændt en optæn- dingspose, der holdes i den anden hånd. i højre side er på dansk, norsk og engelsk med hvidt angivet optændingsvejledning, og under dette er burners kontaktoplysninger. der er nogle elementer, der går igen på de to etiketter. henset imidlertid til at de gennemgå- ende elementer er en del af fællessproget for optændingsprodukter, til deres placering på etiketten og til etiketternes i øvrigt forskellige helhedsudtryk, finder retten efter en samlet vurdering, at der ikke er risiko for forveksling mellem de to etiketter. quick fire krænker derfor ikke burners rettigheder efter markedsføringslovens §
17. - 25 - retten finder således, at quick fire skal have medhold i den nedlagte påstand om frifindelse. henset til sagens værdi, udfald, omfang og varighed skal burner betale sagsomkostninger med 30.000 kr. til quick fire til dækning af rimelige advokatomkostninger. thi kendes for ret: quick fire aps frifindes. burner international a/s skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 30.000 kr. til quick fire aps. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. per sjøqvist lise krüger andersen anders madsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den