højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. januar 2011 sag 232/2008 (
2. afdeling) a (advokat bjarne skøtt jensen) mod forsikringsselskabet danica skadeforsikringsaktieselskab af 1999 (advokat pernille sølling) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. maj
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, peter blok, vibeke rønne, michael rekling og oliver talevski. påstande appellanten, a, har gentaget sine påstande i landsrettens sag nr. b-0204-02 således: påstand 1: indstævnte, forsikringsselskabet danica skadeforsikringsaktieselskab af 1999, skal genop- tage udbetaling af erhvervsevnetabserstatning til ham i henhold til police nr. 410 0444 0590 fra den
6. oktober 2001 med det fulde beløb, subsidiært med det halve beløb. påstand 2: danica skal meddele ham præmiefritagelse fra den
7. oktober 2001 i henhold til policen nævnt i påstand
8. påstand 3: danica skal tilbagebetale erlagt præmie med procesrente fra betalingstidspunktet. - 2 - påstand 4: danica skal forrente skyldige betalinger for arbejdsevnetab fra de respektive forfaldsdatoer med rente efter forsikringsaftalelovens §
9. forsikringsselskabet danica skadeforsikringsaktieselskab af 1999 har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling for højesteret har a fremlagt en række fakturaer fra 1994 til 1997 om fremmed bistand i hans landbrugsvirksomhed, herunder fakturaer fra maskinstation v/morten als, der har overskrif- ten ”afløsning ved sygdom” eller ”afløsning under sygdom”. højesterets begrundelse og resultat højesteret har i dommen af
10. maj 2006 i sagen mellem a og brønderslev og oplands elfor- syning (ufr 2006.2345) udtalt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at a den
11. marts 1992 havde fået elektrisk stød ved at røre ved ploven. der er under den foreliggende sag ikke frem- kommet oplysninger, som kan føre til en anden bevisvurdering. der er heller ikke fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at fastslå, at a på anden måde var udsat for et ulykkestilfælde den
12. marts
13. det må efter det anførte lægges til grund, at as oplysninger i skadeanmeldelsen af
14. januar 1996 og senere over for bl.a. de undersøgende læger om, at han den
15. marts 1992 havde fået et elektrisk stød, ikke var rigtige. oplysningerne var bestemmende for danicas udbetaling af erstatning til a for tab af arbejdsevne og for fritagelsen for betaling af præmie, hvilket a må have været klar over. risikoen for, at denne situation er opstået, må bæres af a, fra hvem op- lysningerne stammede. dette gælder, selv om der ikke måtte foreligge et forsætligt eller uagt- somt forhold fra as side. som følge heraf er danica ikke bundet af de afgivne tilsagn om er- statning og præmiefritagelse. det bemærkes herved, at der ikke er noget grundlag for at anse danicas indsigelse om, at et ulykkestilfælde ikke er godtgjort, for at være fremsat for sent. det følger allerede af det anførte, at a ikke kan få medhold i sine påstande 1 og
16. - 3 - efter forsikringsvilkårene fritages forsikringstageren for præmiebetaling, hvis hans arbejds- evne som følge af sygdom eller ulykkestilfælde er nedsat til 1/3 eller mindre. som anført af landsretten må det lægges til grund, at a efter den
17. marts 1992 har haft erhvervsmæssige aktiviteter i væsentligt større omfang end oplyst over for danica, herunder i forbindelse med de lægelige undersøgelser. hertil kommer, at retslægerådets erklæring og de øvrige lægelige oplysninger bygger på den forudsætning, at a havde været udsat for en elektrisk påvirkning. uanset at a i 2000 fik tilkendt mellemste førtidspension, finder højesteret det på denne bag- grund ikke godtgjort, at as arbejdsevne på noget tidspunkt har været nedsat til 1/3 eller min- dre, jf. herved også arbejdsskadestyrelsens udtalelse af
18. april
19. herefter kan heller ikke as påstande 2 og 3 tages til følge. efter det anførte stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal a betale 225.000 kr. til forsikringsselskabet danica skadeforsikringsaktieselskab af
20. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.