højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. november 2013 sag 174/2011 (
2. afdeling) a (advokat jakob s. johnsen) mod udbetaling danmark (tidligere pensionsstyrelsen) (kammeradvokaten ved advokat peter biering) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. april
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: jytte scharling, jens peter christensen, henrik waaben, lars hjortnæs og kurt rasmussen. påstande appellanten, a, har gentaget sine påstande. indstævnte, udbetaling danmark, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling for højesteret er der fremlagt yderligere bilag vedrørende perioden forud for, at den sociale sikringsstyrelse den
6. juli 2005 sendte blanket e 121 til a. udbetaling danmark har for højesteret ikke bestridt, at den sociale sikringsstyrelse forud for udstedelse af blanketten havde modtaget oplysninger om, at a oppebar pension fra schweiz. højesteret har den
7. april 2012 afvist at imødekomme en begæring fra a om at stille præju- dicielle spørgsmål til eu-domstolen. - 2 - forklaringer a har for højesteret supplerende forklaret bl.a., at der i cern i schweiz arbejdede et antal danskere, i gennemsnit 30 til 40 personer, som var udsendt i kortvarige perioder eller perma- nent. der opstod tvivl blandt de danske medarbejdere om deres sociale rettigheder i danmark. på vegne af disse medarbejdere rettede cern henvendelse til forskningssekretariatet, som i 1987 rettede henvendelse til socialministeriet, der oplyste, at ansatte på cern måtte betrag- tes som ansatte i offentlig dansk interesse, som derved optjente danske rettigheder som om de havde bopæl i danmark, og som ikke mistede sociale rettigheder. de ansatte modtog fra cern en kopi af dette brev, og han følte sig herefter rolig, idet svaret fra socialministeriet gav tryghed for, at alle danske cern-ansatte optjente fulde danske pensionsrettigheder efter dansk lovgivning og hertil knyttet sygesikring. han arbejdede i mange år som international funktionær. da han overgik til at være dansk liaison officer i cern, blev han selvstændig konsulent. det skete i slutningen af 1993 eller starten af
8. han fik dermed permanent op- holdstilladelse med ret til at arbejde overalt i schweiz, og han blev tilmeldt de schweiziske skattemyndigheder, sygesikring mv. han blev derved også forpligtet til at betale til schwei- zisk sygeforsikring, som i schweiz er et privat system, som består af ca. 80 private sygefor- sikringskasser. han spurgte de schweiziske myndigheder, hvorfor han skulle betale til en schweizisk sygeforsikring, når han havde optjent fuld ret til de samme rettigheder i danmark. han fik først en afgørelse fra de kantonale domstole, som gik ham imod, og derefter en afgø- relse fra den føderale domstol, svarende til højesteret, som også gik ham imod. den føderale domstols præmisser for afgørelsen gik ud på, at han ikke havde indbetalt til atp i danmark. der kan imidlertid ikke indbetales til atp i danmark, hvis man har boet en længere periode i udlandet og arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver. med hensyn til korrespondancen i 2005 om blanket e 121 oplyste han i et af brevene til den sociale sikringsstyrelse, at han gik ud fra, at styrelsen havde fået alle bilag, og at styrelsen ellers måtte meddele dette. han blev ikke bedt om yderligere oplysninger fra styrelsen. han modtog herefter fra den sociale sikringsstyrelse to eksemplarer af blanket e 121 for ham selv og hans ægtefælle med instruktion om at rette henvendelse til det lokale schweiziske sygesik- ringskontor. det fremgik af fremsendelsesbrevet bl.a., at de ikke selv skulle betale medlems- bidrag til sygesikringen i schweiz. han har ikke fået nogen oplysning om forbehold i forhold til dette. der findes ikke et schweizisk offentligt sygesikringskontor, og han rettede derfor henvendelse til sin sygeforsikring, som han fremsendte attesterne til. den schweiziske syge- - 3 - forsikring slettede ham herefter af sygeforsikringen og videresendte attesterne til kvg, som er den centrale schweiziske myndighed, der koordinerer internationale sygesikringsforhold. dette indebar store problemer for ham på grund af forkert information fra den sociale sik- ringsstyrelse. den forkerte information bestod dels i henvisningen til en offentlig sygesikring, dels i henvisningen til et lokalt kontor. han gik derfor ud fra, at han skulle sende attesten til sit lokale sygeforsikringskontor. det indebar store problemer for ham at blive genoptaget i sygeforsikringen. retsgrundlaget forordning nr. 1408/71 af
9. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet, er afløst af forordning nr. 883/2004 af
10. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. ved afgørelse nr. 1/2012 af
11. marts 2012 er det mellem eu og schweiz besluttet, at forordning nr. 883/2004 skal finde anvendelse ved aftalen mellem eu og schweiz om fri bevægelighed for personer med virkning fra den
12. april
13. i artikel 23 og 24 i forordning nr. 883/2004, der svarer til artikel 27 og 28 i forordning nr. 1408/71, hedder det bl.a.: ”artikel 23 ret til naturalydelser efter bopælsmedlemsstatens lovgivning en person, der modtager pension efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater, her- under lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, og som har ret til naturalydelser efter lov- givningen i den medlemsstat, modtager, ligesom sine familiemedlemmer, naturalydelser fra bopælsstedets institution og for denne institutions regning, som om han alene var be- rettiget til pension efter lovgivningen i den pågældende medlemsstat. artikel 24 ingen ret til naturalydelser efter bopælsmedlemsstatens lovgivning
14. en person, der modtager pension efter lovgivningen i én eller flere medlemsstater, og som ikke har ret til naturalydelser efter lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, har dog for sig selv og sine familiemedlemmer krav på sådanne ydelser, for så vidt han ville være berettiget hertil efter lovgivningen i den medlemsstat eller i mindst en af de medlemsstater, som det påhviler at yde pension, såfremt han var bosat i den på- gældende medlemsstat. naturalydelserne udredes af institutionen på bopælsstedet, som om den pågældende var berettiget til pension og naturalydelser efter lovgivnin- gen i den pågældende medlemsstat, men udgifterne hertil afholdes af den i stk. 2 omhandlede institution…” - 4 - højesterets begrundelse og resultat af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at a er omfattet af artikel 27 i den dagældende forordning nr. 1408/71 af
15. juni 1971 (nu artikel 23 i forordning nr. 883/2004 af
16. april 2004), jf. herved aftale af
17. april 2002 mellem eu og schweiz om fri bevægelighed for personer. a modtager – på samme vilkår som schweiziske statsborgere – sundhedsydelser i schweiz og skal efter schweizisk lovgivning være sygeforsikret i schweiz. det følger af forordningens artikel 27 (nu artikel 23), at danmark ikke har pligt til at afholde udgiften til as bidrag til den schweiziske sygeforsikringsordning. der er ikke herved sket en krænkelse af et princip om arbejdskraftens fri bevægelighed. det bemærkes i den forbindelse, at aftalen mellem eu og schweiz ikke indebærer en harmonisering af landenes sociale sik- ringsordninger, herunder af ydelser ved sygdom. med hensyn til den sociale sikringsstyrelses brev af
18. juli 2005 til a, hvor blanket e 121 blev fremsendt, finder højesteret, at hverken brevet eller blanketten efter sit indhold skaber en ret for a til sygeforsikring i schweiz for dansk regning. højesteret tiltræder på den baggrund, at den sociale sikringsstyrelse var berettiget til at annullere blanketten. herefter, og da det, som a i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster højesteret dommen. ved fastsættelse af sagsomkostninger for højesteret til dækning af udgifter til advokatbistand er der taget hensyn til arbejdets omfang, herunder at der har været spørgsmål om præjudiciel forelæggelse for eu-domstolen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal a betale 100.000 kr. til udbetaling danmark. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.