← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- cri udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. oktober 2009 f-15-08 dansk industri som mandatar for erik maibom a/s (advokat lars bruhn) mod malerforbundet i danmark som mandatar for e (advokat ulrik jørgensen) indledning denne sag angår spørgsmålet, om søgnehelligsdagsbetaling er omfattet af lønbegrebet i er- hvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 eller er at anse for en ydelse, der er omfattet af §
  2. påstande -2- dansk industri som mandatar for erik maibom a/s har nedlagt påstand om, at malerfor- bundet i danmark som mandatar for e skal anerkende, at erik maibom a/s ikke skal betale 8.869,31 kr. i henhold til tvistighedsnævnets kendelse af
  3. november
  4. malerforbundet i danmark som mandatar for e har påstået frifindelse oplysningerne i sagen den
  5. januar 2003 indgik e en uddannelsesaftale med erik maibom a/s, hvorefter e skulle påbegynde en uddannelse som vognmaler med en uddannelsesperiode fra den
  6. februar 2003 til den
  7. juli
  8. i aftalens pkt. 8: ” lønnen er aftalt således”, er der sat kryds ved teksten:” lønnen udgør den mindstebetaling (sats) for elever og fremgår af den overens- komst, der gælder for uddannelsen”, og på linjen ”kollektiv overenskomst” er anført ”dansk industri”. uddannelsesaftalen er påtegnet af silkeborg tekniske skole. e modtog som elev løn efter den mellem foreningen af auto- og industrilakerere og malerforbundet i danmark indgåede overenskomst (fai-overenskomsten), men han har ef- ter industriens overenskomst modtaget betaling under ferie, fået indbetalt pensionsbidrag og på søgnehelligdage modtaget almindelig fuld løn. parterne er enige om, at den korrekte referenceoverenskomst er fai-overenskomsten. elevbestemmelserne findes i overenskomstens §
  9. i §
  10. 2 angives elevlønninger som uge- løn pr.
  11. marts 2004, 2005 og 2006 fordelt på lønperiode 1-4 (3½ år). § 14.16 er sålydende: ”til nyudlærte betales søgnehelligdagspenge 5,9 pct. det sker alene af den ferieberettigede løn i lønperiode 4 og i overensstemmelse med overenskomstens § 6.” overenskomstens § 6.1 om søgnehelligdagsbetaling er sålydende: ”med det formål at yde beskæftigede betaling for søgnehelligdage henlægger arbejdsgiveren for hver beskæftiget et beløb svarende til 5.75 pct. af den beskæftigedes ferieberettigede løn. i dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.” efter endt uddannelse fik e ikke udbetalt søgnehelligsdagsbetaling med 5,9 % for perioden uge 31 i 2005 til uge 31 i 2006, i alt 8.869,31 kr. for færdiguddannede autolakerere hos erik maibom a/s gælder den mellem dansk industri og co-industri indgåede overenskomst, ligesom den mellem dansk industri og co- -3- industri indgåede overenskomst er gældende for automekanikere under uddannelse. efter elevbestemmelserne i denne overenskomst er der ikke hjemmel til den krævede betaling. erhvervsuddannelsesloven mv. erhvervsuddannelseslovens §§ 52, 55, stk. 1 og 2, og 56, stk. 1, er sålydende: § 52 en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet ved aftaleforholdets begyndelse. af- talen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. § 55 uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under prak- tikophold samt under skoleophold, der er omfattet af loven. stk. 2 lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. § 56 i aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster, eller i lovgivning- en er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår mv., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov. mellem parterne er der enighed om, at § 55 regulerer løn, mens § 56 regulerer andre forhold. i bemærkningerne til lovforslaget til lov om erhvervsuddannelser § 54, stk. 2, som svarer til lovens § 55, stk. 2, (l. 38 af
  12. oktober 1988, folketingstidende 1988-89, tillæg a. sp. 1265) hedder det: ”i overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet. virkningen af denne ordning er, at overenskomst- parterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af de forhandlingsberettigede organisationer. spørgsmål om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af de almindelige fagretlige regler.” i bekendtgørelse nr. 879 af
  13. juli 2007 om erhvervsuddannelser § 86 er fastsat, hvilke betin- gelser den tekniske skole skal påse, er opfyldte. i følge § 86, pkt. 6 er en af betingelserne, at ”den i aftalen fastsatte løn er i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser.” af den af undervisningsministeriet udarbejdede vejledning til uddannelsesaftale fremgår i pkt. 8 - løn og andre vilkår bl.a. følgende: ”lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for ud- dannelsesområdet eller af lønnævn, jf. § 55 i lov om erhvervsuddannelser. af hensyn til aer’s refusion og evt. tilskud fra af (…), er det virksomhedens eget ansvar at på- føre den voksensats, der er gældende i henhold til virksomhedens overenskomst. …” -4- af lovbekendtgørelse nr. 1321 af
  14. november 2007 om erhvervsgrunduddannelser mv. § 6, stk. 2, fremgår: ”når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår. i andre tilfælde skal løn- og arbejds- vilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 33 i lov om arbejdsretten og faglige vold- giftsretter.” tvistighedsnævnets afgørelse malerforbundet i danmark indbragte spørgsmålet om udbetaling af søgnehelligdagsbetaling for tvistighedsnævnet, der ved kendelse af
  15. november 2008 gav malerforbundet i danmark medhold med følgende begrundelse: ”… 4 medlemmer søgnehelligdage er helligdage, der falder på hverdage, hvor en ansat normalt skulle på arbejde, f.eks. skærtorsdag, langfredag og
  16. pinsedag. efter fai-overenskomstens § 6.1 ydes der den ansatte betaling for disse dage inkl. feriegodtgørelse heraf. denne betaling må således anses for en naturlig del af den ansattes overenskomstfastsatte løn, og det følger af overenskomstens § 14.16, at betalingen af elever i henhold til denne bestemmelse har tilsvarende karakter. vi finder herefter, at klagerens krav om betaling for søgnehelligdage er omfattet af lønbegrebet i er- hvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, og stemmer for at give klageren medhold. 3 medlemmer efter forarbejderne til erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, hvori udtrykkeligt tales om den obligatoriske mindsteløn og i øvrigt af de grunde, der er anført af indklagede, finder vi, at kla- geren efter § 55, stk. 2, alene har krav på den mindsteløn, der er fastsat i fai-overenskomstens § 14.
  17. den særlige søgnehelligdagsbetaling, der er fastsat i overenskomstens § 14.16, er ikke en del af denne mindsteløn. vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.” forklaringer carsten bonnerup har forklaret, at han er direktør for og indehaver af erik maibom a/s og har været i branchen siden
  18. der er 75 ansatte i virksomheden, heraf 42 i produktionen, der beskæftiger sig med maling, reparation og opretning. medarbejderne følger industriens overenskomst. erik maibom a/s har haft overenskomst siden
  19. i dag har de 16 lærlinge, men tidligere havde de
  20. tre er beskæftiget med pladearbejde, to med malerarbejde og re- sten på det almindelige værksted. lærlingene følger industriens lærlingeoverenskomst. en overgang aflønnede de malerlærlingene efter industriens overenskomst, men i dag aflønnes -5- de for så vidt angår mindstesatsen efter fai-overenskomsten. på et tidspunkt var der tvivl om, hvilken mindstesats der skulle være gældende. e er fortsat ansat hos erik maibom a/s. der er pt. 4 ansatte i malerafdelingen. før kla- gen havde de ikke tidligere hørt om søgnehelligdagsbetaling for lærlinge og har ikke tidlige- re afregnet en sådan betaling. parternes synspunkter dansk industri har anført, at det følger af ordlyden i § 55, stk. 2, at der er tale om et bestemt lønelement, jf. ordene ”den løn” og ”lønnen”, modsat § 56, der omtaler en flerhed af vilkår. såfremt der ikke havde været overenskomst, skulle der alene have været udbetalt mindste- lønnen. efter uddannelsesaftaleblanketten, der må anses som lovstof, jf. erhvervsuddannel- seslovens § 52, angives i pkt. 8, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling. den eneste løn, der er omtalt i vejledningen, er voksensats. uddannelsesaftalen er godkendt af den rele- vante tekniske skole, der ikke kan kontrollere, om der udbetales søgnehelligdagsbetaling. såvel loven, bekendtgørelsen som vejledningen henviser således til mindstelønssatsen. § 56 omhandler andre bestemmelser om arbejds- og ansættelsesvilkår end selve mind- stelønnnen. § 56 henviser til den på virksomheden gældende overenskomst, som er di-over- enskomsten, og ikke til den for uddannelsesområdet gældende overenskomst. elever er så- ledes ikke sikret samme retsstilling som ”andre elever under samme uddannelse”, men som andre arbejdstagere, dvs. virksomhedens øvrige ansatte. af betænkning nr. 1112 om grund- læggende erhvervsuddannelser s. 296 fremgår, at udgangspunktet herefter bør være, at der gælder samme regler for elever som for andre arbejdstagere. lovgiver har således forudsat, at elever behandles som andre på virksomheden. eleverne er derfor omfattet af den for virk- somheden gældende overenskomst, og § 55, stk. 2, er en undtagelse herfra, hvorefter mind- stelønnen følger uddannelsesområdet. der er aldrig tvivl om størrelsen af mindstelønnen, da der i overenskomsterne altid er en elevløn. det gøres gældende, at det alene er elevlønningerne, som er nævnt i overenskom- stens § 14.2, der er omfattet af § 55, mens øvrige udbetalinger, herunder udbetaling efter § 14.10 (kørselsgodtgørelse), er omfattet af §
  21. § 6, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelser har ikke samme sondring mellem løn og andre ydelser. aer-lovens § 7, der omhandler be- fordringsgodtgørelse til elever, viser, at pengespørgsmål ikke altid er reguleret i § 55 og an- -6- dre ansættelsesforhold af § 56, idet der ingen grund var til at have § 7 i aer-loven, hvis det allerede fulgte af § 55, at der skulle betales. det følger ligeledes af domspraksis, at den løn, som en elev/lærling har krav på, er mi- nimallønnen, jf. u 1959.306 h og u 1960.385 h. derimod må andre ydelser henhøre under § 56, jf. u 2009.97 h. af u 2008.1897 h fremgår endvidere, at flere overenskomster kan gælde for samme ansættelsesforhold. overenskomsten for uddannelsesområdet fastlægger derfor kun minimallønnen, mens andre overenskomstforhold fastlægges af virksomhedsoverens- komsten. et forbund kan indgå overenskomster med flere parter. malerforbundet er som med- lem af co-industri part i industriens overenskomst, og e er medlem af malerforbundet. in- dustriens overenskomst omfatter også elever, der uddannes af voksne, hvilket er tilfældet for så vidt angår e. i overenskomsten med dansk industri er der ingen tilsvarende bestemmelse som § 14.16, der derfor må anses som en særregel for nyuddannede og ikke elever. de fær- diguddannede sparer op til søgnehelligdagsbetaling, mens nyuddannede ikke har en opspa- ring. en udbetaling efter § 14.16 har således karakter af en anden ydelse end løn og henhører derfor under §
  22. hos erik maibom a/s er alle andre ansatte omfattet af overenskomsten med dansk in- dustri. kun to lærlinge er omfattet af fai-overenskomsten. teknisk skole havde ingen ind- vendinger mod lærlingeaftalen. malerforbundet i danmark har anført, at der er enighed om, at det alene er lønbestemmel- serne fra referenceoverenskomsten (fai-overenskomsten), der finder anvendelse. kravet støttes på overenskomstens § 14.
  23. i
  24. lønperiode opsparer arbejdsgiveren på den ansattes vegne løn til senere udbetaling. efter § 56 er elever omfattet af bestemmelser i lovgivningen og virksomhedens over- enskomst om ansættelses- og arbejdsvilkår, såfremt de er forenelige med uddannelsen, såle- des gælder f.eks. bestemmelserne i virksomhedens overenskomst om arbejdstid. dette skal ses i modsætning til § 55, der omhandler løn. ordene ”den løn” i § 55, stk. 2, må antages at referere til det generelle lønbegreb, og be- stemmelsen nævner intet om grundløn eller mindsteløn. når der i bemærkningerne til § 54, stk. 2, i lovforslaget nævnes ”mindstelønnen”, har det næppe været en henvisning til mind- -7- steløn/minimalløn i arbejdsretlig forstand. heller ikke anvendelsen af ordet mindsteløn i blanketten giver grundlag for at tro, at der er tale om andet end det almindelige lønbegreb. formålet med § 55, stk. 2, har været at sikre, at eleverne blev aflønnet på et vist niveau. det er derfor uden betydning, om der er tale om grundløn, pensionsbidrag eller søgnehellig- dagsbetaling. formålet med § 55, stk. 2, opnås kun, hvis eleven modtager ”hele lønpakken”. det vil føre til skævhed, hvis eleven får udbetalt grundløn efter en overenskomst og tillæg ef- ter en anden overenskomst. såfremt intet er fastsat i loven, må det antages, at der er tale om det brede lønbegreb, som er dynamisk og har udviklet sig over årene, hvorefter de ydelser, der er en sædvanlig og naturlig del af betalingen til lønmodtageren, indgår i lønbegrebet. det gøres gældende, at søgnehelligdagsbetaling er en sådan sædvanlig og naturlig del. alle elever skal derfor have det udbetalt, der fås på referenceområdet, hvis det er en naturlig del af aflønningen. tvistighedsnævnet, der er et administrativt organ og derfor ikke omfattet af forhand- lingsmaksimen, anvender et udvidet lønbegreb. kørsels- og transportgodtgørelse er ikke løn, men betaling for en afholdt udgift, hvor- for sammenligning med disse ydelser ikke er relevante. sø- og handelsrettens afgørelse søgnehelligdagsbetaling træder i stedet for den betaling, den timelønsansatte normalt ville opnå på en hverdag, men hvor hverdagen er en helligdag. betalingen har hjemmel i fai- overenskomstens § 6.1, der er referenceoverenskomst for aflønningen af e. e var som malerelev omfattet af erhvervsuddannelsesloven og dermed lovens § 55, stk.
  25. der er ikke ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne grundlag for at antage, at § 55, stk. 2, alene hjemler krav på den i fai-overenskomsten § 14.2 fastsatte løn, når henses til, at formålet med bestemmelsen har været at sikre elevers aflønning. det ændrer ikke herpå, at der i uddannelsesaftalen er nævnt mindstebetaling, og at den tekniske skole har godkendt uddannelsesaftalen. lønbegrebet i § 55, stk. 2, må derimod antages at skulle fortolkes i overensstemmelse med det almindelige lønbegreb, således at de ydelser, der er blevet en sædvanlig og naturlig del af aflønningen, er omfattet af lønbegrebet. -8- retten finder, at søgnehelligdagsbetaling, der reelt træder i stedet for elevens alminde- lige grundløn, i dag udgør en sædvanlig og naturlig del af den overenskomstansatte time- lønnedes løn, hvorfor søgnehelligdagsbetaling er omfattet af lønbegrebet. da betalingen efter overenskomstens § 14.16 har tilsvarende karakter som søgnehelligdagsbetaling, er den også omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk.
  26. som følge heraf er e beretti- get til at oppebære søgnehelligdagsbetaling som krævet, hvorfor malerforbundet i danmark frifindes. thi kendes for ret: malerforbundet i danmark som mandatar for e frifindes. dansk industri som mandatar for erik maibom a/s betaler inden 14 dage 15.000 kr. i sags- omkostninger til malerforbundet i danmark som mandatar for e. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a. torkild justesen mette christensen jørgen gawinetski (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.