højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. februar 2013 sag 75/2011 (
2. afdeling) a (advokat finn roger nielsen, beskikket) mod justitsministeriet (tidligere ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration) (kammeradvokaten ved advokat benedicte galbo) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. februar
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per walsøe, jytte scharling, marianne højgaard pedersen, henrik waaben og lars hjortnæs. påstande appellanten, a, har gentaget sine påstande. indstævnte, justitsministeriet, har påstået stadfæstelse. anbringender a har supplerende anført, at det må lægges til grund, at hans familie havde forladt afghani- stan, da afgørelsen af
6. november 2006 blev truffet, således at afgørelsen og de senere af- slag på hans anmodninger om genoptagelse af sagen bygger på et forkert faktuelt grundlag, som kan have haft betydning for afgørelsen. da udlændingemyndighederne ikke har overholdt eftersøgningspligten i medfør af den dagældende udlændingelovs § 56 a, stk. 8, må det lægges til grund, at afgørelserne i sagen er baseret på forkerte eller ufuldstændige oplysninger om hans familie. der er også begået flere sagsbehandlingsfejl, som kan have haft betydning for afgørelsen af
7. november
8. udlændingemyndighederne burde således ikke kun have baseret afgørel- - 2 - sen på de oplysninger om hans familie, som forelå, da flygtningenævnet traf afgørelse i asyl- sagen. der burde ikke være truffet afgørelse uden at afvente resultatet af den eftersøgning af hans familie, som på afgørelsestidspunktet var sat i værk via røde kors. endvidere burde udlændingemyndighederne ikke have truffet afgørelse, før de selv i medfør af reglen i udlæn- dingelovens § 56 a, stk. 8, havde gennemført fornødne undersøgelser vedrørende hans fami- lienetværk i hjemlandet. formålet med eftersøgningspligten efter § 56 a er at sikre afviste mindreårige asylansøgere en mere favorabel og hensigtsmæssig behandling af sager om op- holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr.
9. undladelse af at spore hans familie var også i strid med mou (memorandum of understanding) mellem danmark og afghani- stan, fn’s børnekonvention og konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt den europæiske menneskerettighedskonvention. afgørelsen af
10. november 2006 er således truf- fet for tidligt og på et ufuldstændigt grundlag. også ved de senere afslag på hans anmodninger om genoptagelse er der begået sagsbehand- lingsfejl, som kan have haft betydning for afgørelsen. udlændingemyndighederne burde så- ledes have sørget for nærmere undersøgelser af hans familienetværk i afghanistan med hen- blik på at efterprøve de nye oplysninger, han var fremkommet med. justitsministeriet har supplerende anført, at det er uden betydning for gyldigheden af afgørel- sen af
11. november 2006 om afslag på opholdstilladelse, at det under flygtningenævnets forudgående behandling af asylsagen var blevet oplyst, at røde kors havde iværksat en efter- søgning af a’s familie. det bestrides, at der er handlet konventionsstridigt. supplerende sagsfremstilling a fik den
12. august 2011 opholdstilladelse i danmark frem til den
13. august 2013 i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk.
14. ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration afslog ved brev af
15. august 2011 en fornyet anmodning fra a’s advokat om genoptagelse af sagen om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr.
16. supplerende retsgrundlag - 3 - den dagældende § 9 c, stk. 3, nr. 2, i udlændingeloven lød således: ”stk.
17. der kan gives opholdstilladelse til … 2) en uledsaget udlænding, der inden det fyldte
18. år har indgivet ansøgning om op- holdstilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet.” den dagældende § 56 a, stk. 8, i udlændingeloven lød således: ”stk.
19. udlændingestyrelsen iværksætter med samtykke fra et barn, der er omfattet af stk. 1, en eftersøgning af forældrene til barnet. kan samtykke fra barnet ikke opnås, kan ud- lændingestyrelsen iværksætte en eftersøgning af forældrene til barnet, hvis repræsen- tanten til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, giver samtykke hertil. eftersøgnin- gen af forældrene kan ske i samarbejde med dansk røde kors eller en anden, tilsvaren- de organisation, som er godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og in- tegration. udlændingestyrelsen og de i
20. pkt. nævnte organisationer kan i forbindelse med eftersøgningen af barnets forældre efter
21. og
22. pkt. udveksle oplysninger om bar- nets personlige forhold uden samtykke fra barnet eller den udpegede repræsentant til va- retagelse af barnets interesser.” bestemmelsen blev ændret i 2007 (lov nr. 504 af
23. juni 2007) og på ny i 2011, nu som § 56 a, stk. 9 (lov nr. 1543 af
24. december 2010). højesterets begrundelse og resultat efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, er det en betingelse for opholdstilladelse, at der er grund til at antage, at den pågældende mindreårige, der har fået afslag på asyl, vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. det følger af bestemmelsens for- arbejder, at afgørelsen af, om der skal meddeles opholdstilladelse, beror på en konkret vurde- ring, hvori indgår den pågældendes individuelle forhold og de generelle forhold i hjemlandet eller det land, det kunne blive relevant at udsende den pågældende til. det skal indgå, om den pågældendes situation vil adskille sig væsentligt fra den situation, der gælder for andre perso- ner på samme alder i vedkommende land, og der gives således bl.a. i almindelighed opholds- tilladelse, hvis den mindreåriges forældre er døde, eller hvis der foreligger sikre oplysninger om, at forældrene ikke kan findes, og der ikke i øvrigt findes et sikkert familiemæssigt eller andet lignende socialt netværk. det samme gælder, hvis den pågældende er afskåret fra at få kontakt med sine forældre. - 4 - udlændingelovens dagældende § 56 a, stk. 8, angår en pligt for udlændingemyndighederne til at iværksætte eftersøgning med det formål, at et uledsaget barn kan få klarhed over forældre- nes eller anden families situation, og med henblik på, at barnet i givet fald kan søges gen- forenet med familien. højesteret finder, at det ikke efter bestemmelsernes ordlyd og forarbejder er en betingelse for, at udlændingemyndighederne kan træffe afgørelse om opholdstilladelse i medfør af § 9 c, stk. 3, nr. 2, at de har gennemført en eftersøgning af et uledsaget barns forældre eller anden fami- lie. udlændingemyndighederne er heller ikke forpligtet til at lade en afgørelse om, hvorvidt der kan gives opholdstilladelse efter denne bestemmelse, afvente udfaldet af en eftersøgning, som barnet har igangsat, eventuelt gennem røde kors. spørgsmålet er herefter, om ministeriets afgørelser om afslag på opholdstilladelse og på gen- optagelse af sagen efter forvaltningsretlige principper er truffet på et forkert eller mangelfuldt grundlag. det fremgår af afgørelsen af
25. november 2006 om afslag på opholdstilladelse, at ministeriet på grundlag af sagens oplysninger bl.a. lagde til grund, at a stadig havde familie i afghani- stan, som han kunne tage ophold hos, og at der derfor ikke var grund til at antage, at han ville blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. i afgørelsen er der re- degjort for den konkrete bevismæssige vurdering, ministeriet har foretaget, herunder af de oplysninger a har givet i forbindelse med sin klage til ministeriet. i de senere afgørelser om afslag på at genoptage sagen er der ligeledes redegjort for ministeri- ets konkrete bevismæssige vurdering af de nye oplysninger, a har givet. højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets bevismæssige vurdering og til- træder, at a ikke har godtgjort, at ministeriet ved afgørelserne har lagt forkerte faktiske op- lysninger til grund, eller at det faktiske grundlag for afgørelserne har været mangelfuldt. herefter tiltræder højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ministeriets skøn, hvorefter a ikke ville blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet. der er ikke handlet i strid med danmarks internationale forpligtelser. - 5 - højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal statskassen betale 35.000 kr. til justitsministeriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.