afsagt den 18. april 2018 af vestre landsrets 12. afdeling (dommerne vogter, helle

dom afsagt den

1. april 2018 af vestre landsrets
2. afdeling (dommerne vogter, helle korsgaard lund-andersen og bjarke stig andersen (kst.)) i ankesag v.l. s–1943–17 anklagemyndigheden mod t aps cvr nr. … (advokat christian falk hansen, åbyhøj) og a født den … 1983 (advokat christian falk hansen, åbyhøj) retten i aarhus har den
3. september 2017 afsagt dom i
4. instans (rettens nr. 72- 2115/2017). påstande de tiltalte, t aps og a, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i
5. instans og i øvrigt stadfæstelse. forklaringer tiltalte a har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
6. instans. der er endvidere afgivet forklaring af revisor per laursen. - 2 - tiltalte har supplerende forklaret, at vekselfirmaet kom hos t aps for at hente de euro, som virksomheden havde modtaget fra køberne. vekselfirmaet vekslede de modtagne euro til danske kroner, hvorefter vekselfirmaet afleverede de danske kroner i døgnboksen. baggrunden for denne fremgangsmåde var, at vekselfirmaet gav en bedre vekselkurs end banken. i 2013 blev kontantforbudsgrænsen nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. han har hele tiden været bekendt hermed, men han har ikke været bekendt med, at flere betalinger fra samme kunde ikke måtte overstige 50.000 kr. foreholdt tiltaltes brev af
7. oktober 2016 til søik, hvori tiltalte har anført, at der ikke var faste procedurer eller retningslinjer for modtagelse af kontantbeløb, har tiltalte forklaret, at der altid har været retningslinjer, men at de nu er blevet indskærpet over for de ansatte. de 19 tilfælde, hvor der er modtaget kontantindbetalinger på over 50.000 kr., har været en fejl. han har nok også talt med sin revisor om kontantforbuddet, men han husker ikke konkret, hvad de har talt om. revisoren har nok sagt, at de skulle overholde grænsen på 50.000 kr. revisoren har aldrig påtalt, at grænsen ikke blev overholdt. foreholdt, at det fremgår af selskabets årsrapport for 2015, at revisor har påpeget, at selskabet har modtaget kontantbetalinger på over 50.000 kr., har tiltalte forklaret, at regnskabet først er udarbejdet efter, at både selskabet og revisor havde haft besøg af søik. østeuropæere betaler helst kontant, og derfor er virksomheden nødt til at acceptere kontant betaling. der er typisk tale om mindre bilforhandlere, der kommer med en autotrailer, og så pendler de rundt og opkøber biler. de kan komme flere gange på samme dag eller flere dage i træk. nogle gange lægger de et depositum for en eller flere biler, og når de kommer for at hente bilerne, udstedes fakturaerne samtidig med, at der sker kontantbetaling. det kan ske samme dag, men det kan også ske, at køberen først kommer næste dag. nogle gange købes der også yderligere en bil, når tidligere købte biler afhentes. det sker, at der handles pr. telefon, og da sker betalingen oftest ved bankoverførsler. på grund af denne sag er retningslinjerne i virksomheden ændret, således at der ikke længere må modtages 50.000 kr. eller derover på en gang, selv om der er tale om køb af flere biler over måske flere dage. hvis en kunde ønsker at købe flere biler, og det samlede køb overstiger 50.000 kr., skal betalingen ske ved bankoverførsel. østeuropæerne er blevet bedre til bankoverførsler, men de halter fortsat bagefter. det er ham, der sender fakturaer, kassekladder og underliggende bilag mv. til revisor. det er ikke korrekt, når det i gengivelsen af hans forklaring for byretten er anført, at han gennemgår alle tallene med revisor. det vil ikke være praktisk muligt, da der er tale om mange bevægelser. kun hvis en kollega gør ham opmærksom på en difference, gennemgår han kassekladden. selv følger han kvartalsbalancer mv. de har også et internt regneark, hvor - 3 - han kan se fortjenesten på hver enkelt bil, og den er han mere opmærksom på end på kassekladden. de handler, som søik har interesseret sig for, er sket til 91 forskellige kunder. de har måske 300-350 forskellige kunder om året. de fakturerer altid hver bil på separate fakturaer, da det er en nødvendighed for at kunne beregne eksportgodtgørelsen. virksomheden er godkendt af skat som ”selvanmelder” og kan derfor selv værdiansætte bilerne. de fik dengang ca. 50 % af handelsprisen refunderet i eksportgodtgørelse. de giver ikke mængderabat, da det er afgørende, at der er penge i den enkelte handel. er der mangler ved en bil, er det også kun handlen vedrørende den enkelte bil, der kan hæves. da søik mødte på virksomheden, gav han straks adgang til alle papirer og øvrige oplysninger, herunder hos revisor. han startede en enkeltmandsvirksomhed i 2007, der i 2010 blev omdannet til et aps. han har aldrig tidligere haft problemer med skat eller andre myndigheder. det vil være problematisk at fortsætte driften i selskabet, hvis der skal betales en bøde som bestemt af byretten. revisor per laursen har forklaret, at han har været revisor for t aps i ca. 10 år. de laver momsregnskaber kvartalsvis for virksomheden. årsregnskabet laves i foråret efter regnskabsårets udløb. han var bekendt med, at virksomheden modtog kontantbetalinger, og han har drøftet grænsen for modtagelse af kontantbetalinger med a. han erindrer ikke, at de har drøftet spørgsmålet om indbyrdes forbundne betalinger. det er hans indtryk, at virksomheden har styr på tingene, herunder bogføring mv. der har ikke været noget udestående med skat eller kreditorer. hvis en revisor får mistanke om hvidvaskning, skal man handle. det er nok rigtigt, at den supplerende oplysning i årsregnskabet for 2015 vedrørende kontantbetalinger først er lavet efter, at søik har interesseret sig for virksomheden. oplysningen blev tilføjet, da de kunne konstatere, at der var sket kontantbetalinger på 50.000 kr. og derover. de kan i deres system sortere oplysninger om kontantbetalinger. oplysningen er ikke anført i tidligere årsregnskaber. en sådan oplysning skal anføres, hvis der er risiko for, at ledelsen kan ifalde ansvar. de laver ikke løbende revision, men årsrevision af virksomheden. regelgrundlaget - 4 - den nugældende § 5 i hvidvaskningsloven, der - bortset fra redaktionelle ændringer - er enslydende med den tidligere § 2, har følgende ordlyd: ”erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.” af forarbejderne til bestemmelsen (lf 47 2005/1) fremgår blandt andet: ”det følger af den gældende hvidvasklov, at forhandlere af genstande og auktionsholdere er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis beløbet, der omsættes for, modsvarer 15.000 euro eller derover, og der betales med kontanter. det foreslås i stedet at indføre et forbud mod, at forhandlere af genstande og auktionsholdere modtager kontantbetalinger på 15.000 euro eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet. forslaget betyder, at forhandlere af genstande og auktionsholdere ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000 euro eller derover. det samme gælder, hvis kontantbetalingen består af flere betalinger, der tilsammen udgør 15.000 euro eller derover, og der ser ud til at være en sammenhæng med betalingerne. det sidste led i bestemmelsen er indsat for at hindre omgåelsestilfælde.” af forarbejderne til den nugældende bestemmelse (lf 41/2016) fremgår blandt andet: ”efter den foreslåede § 5 må erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. den foreslåede bestemmelse viderefører § 2 i den gældende hvidvasklov med redaktionelle ændringer. … baggrunden for bestemmelsen er, at der ved store kontantbetalinger er øget risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. kontantforbuddet foreslås indført som et alternativ til at lade de omhandlede forhandlere være omfattet af kravene, der gælder for de virksomheder, som er omfattet af hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer, underretningspligt m.v. … forbuddet omfatter også flere betalinger, der for den erhvervsdrivende er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, hvis den samlede betaling udgør 50.000 kr. eller derover. det sidste led i bestemmelsen skal forhindre omgåelsestilfælde. det forudsættes herved, at løbende ydelser ikke i sig selv - 5 - skal anses for at være indbyrdes forbundet. kontantforbuddet vil således kun ramme betaling af f.eks. leje af hus eller husrum, leje af bil eller levering af vand, varme og gas eller elektricitet, hvis betalingen for en enkelt periode udgør 50.000 kr. eller derover. hvis der derimod er tale om ratevis betaling, eksempelvis i forbindelse med køb af en løsøregenstand eller en fast ejendom eller i forbindelse med betaling for en entrepriseydelse eller en rejse, vil de enkelte rater være indbyrdes forbundet, og kontantforbuddet vil dermed ramme tilfælde, hvor den samlede betaling udgør 50.000 kr. eller derover. … overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1,
8. pkt., og stk.
9. ansvarssubjektet for overtrædelse af § 5 er den erhvervsdrivende, og den strafbare handling er modtagelse af kr. 50.000 eller derover. et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en erhvervsdrivende, der modtager 75.000 kr. i kontanter ved salg af en vare, eller en erhvervsdrivende, der modtager to betalinger på 30.000 kr. for den samme tjenesteydelse, hvor betalingerne derfor må formodes at være delt i flere afdrag for at omgå § 5.” landsrettens begrundelse og resultat forhold 1 kontantbetalinger under 50.000 kr. der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte tiltalte as forklaring om, at han har indrettet sit forretningskoncept således, at han indkøber et stort antal biler, herunder på auktion, som han videresælger til udenlandske autoforhandlere, at fortjenesten udspringer af sammenhængen mellem indkøbspris, videresalgspris og refusion af registreringsafgift, og at fortjenesten alene udgør 4-5.000 kr. pr. bil. der er heller ikke efter bevisførelsen grundlag for at tilsidesætte as forklaring om, at den samme opkøber ofte køber bilerne hos t aps på forskellige tidspunkter på samme dag, idet de udenlandske opkøbere kører rundt i området og opkøber biler hos andre forhandlere for så måske senere at vende tilbage til t aps samme dag for at købe flere biler. endelig er der ikke grundlag for at tilsidesætte as forklaring om, at baggrunden for, at de enkelte bilsalg faktureres hver for sig er, at virksomheden opfattede og juridisk håndterede handlerne som enkeltstående aftaler om individuelt bestemte genstande med individuelt mangelsansvar i en for begge parter risikobetonet handel med brugte genstande, og at det i øvrigt også for at opnå afgiftsrefusion var nødvendigt at fakturere hver bil for sig. - 6 - i hvert fald under disse omstændigheder, og hvor der ikke er grundlag for at antage, at man har valgt at fakturere de enkelte biler for sig for at omgå kontantforbuddet, finder landsretten ikke, at der foreligger det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at betalingerne for virksomheden så ”ud til at være indbyrdes forbundne” i lovens forstand. det bemærkes i den forbindelse, at man ved lovændringen i 2005 fragik omsætningsbegrebet til fordel for begrebet ”flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet”, og som i hvert fald i en straffesag ikke på grundlag af de foreliggende forarbejder kan fortolkes ud over den sproglige ramme. t aps frifindes derfor for forhold 1, bortset fra de 19 betalinger, der er anført nedenfor. kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover der foreligger vedrørende de 19 kontantbetalinger over 50.000 kr., der også er omfattet af forhold 2, objektivt set inden for selskabets virksomhed en overtrædelse af kontantforbuddet i hvidvaskningslovens § 5, hvilket må have stået klart for de medarbejdere i virksomheden, som modtog betalingerne, og overtrædelsen af kontantforbuddet kan derfor tilregnes en eller flere til t aps knyttede personer som i hvert fald groft uagtsomt. t aps findes derfor i dette omfang skyldig i overtrædelse af kontantforbuddet i hvidvaskningslovens §
10. der er herefter ikke grundlag for at anse forholdet for omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i lovens § 78, stk.
11. det bemærkes, at der – således som sagen er forelagt for landsretten – ikke er grundlag for tillige at anse t aps for skyldig i de tilfælde, hvor der er sket enkeltbetalinger på 50.000 kr. og derover, men som samtidig er indgået i en samlebetaling fra samme kunde. forhold 2 det fremgår af kassekladden, at der er sket 19 kontantbetalinger på over 50.000 kr. til t aps. tiltalte a, der var bekendt med kontantforbuddet, er direktør i selskabet og har deltaget i den daglige drift og ledelse, ligesom han har forestået opklarende arbejde, hvis kassen ikke stemte. det er endvidere ham, der har afleveret regnskabsmateriale til revisor. det er derfor ubetænkeligt at anse det for bevist, at overtrædelsen af hvidvaskningslovens § 5 i det omfang, det er lagt til grund ovenfor, kan tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt. tiltalte a findes derfor i det anførte omfang skyldig i forhold
12. - 7 - straffen straffen for tiltalte t aps fastsættes i medfør af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 78, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 5, jf. dagældende lov nr. 1022 af
13. august 2013 § 37, stk. 7, jf. stk. 1, jf. § 2, til en bøde på 190.000 kr. det tiltrædes, at straffen for tiltalte a i medfør af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 78, stk. 1, jf. § 5, jf. dagældende lov nr. 1022 af
14. august 2013 § 37, stk. 1, jf. § 2, er fastsat til en bøde på 19.000 kr. sagsomkostninger da t aps er blevet frifundet i 170 ud af 189 forhold, og da sagen - efter as forklaring for byretten om omfanget af eget ansvar - må antages at kunne være ført på en mere procesbesparende måde, skal statskassen betale sagens omkostninger vedrørende t aps også for byretten. i øvrigt stadfæstes byrettens afgørelse om sagsomkostninger. t h i k e n d e s f o r r e t: byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at den bøde, som tiltalte t aps skal betale, nedsættes til 190.000 kr., og at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten vedrørende t aps. tiltalte a skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger for landsretten. statskassen skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører tiltalte t aps.