højesterets dombog

udskrift af højesterets dombog højesterets dom afsagt fredag den

1. april 2011 sag 349/2010 (
2. afdeling) rigsadvokaten mod t (advokat thorkild høyer, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af københavns byret den
3. januar 2010 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. august
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, niels grubbe, jens peter christensen, henrik waaben og lars hjortnæs. påstande tiltalte, t, har anket dommen med påstand om formildelse. anklagemyndigheden har påstået skærpelse. anbringender t har til støtte for sin påstand om formildelse gjort gældende, at toldlovens § 23, stk. 4, er en ordensforskrift, der alene fastsætter en pligt til uopfordret at standse op for kontrol, og den bøde på 449.000 kr., som landsretten har udmålt, indebærer et strafniveau, der er eksorbitant højere end det strafniveau, der gælder for overtrædelser af andre ordensbestemmelser. - 2 - bøden bør endvidere nedsættes i medfør af straffelovens § 82, nr. 4, idet t har handlet i und- skyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af de pågældende bestemmelser i told- loven. det er en årelang tradition for indvandrere i danmark at medtage kontante pengebeløb, og desuden er de omhandlede bestemmelser i toldloven meget dårligt kendt, og der oplyses kun diskret om dem i lufthavnen, side om side med bl.a. oplysninger om fugleinfluenza og rettigheder ved aflysning af fly. det er også en grund til formildelse, at der er tale om en førstegangsovertrædelse. anklagemyndigheden har anført, at bøden i denne sag bør fastsættes til 100 % af det ikke-de- klarerede beløb over 10.000 euro, svarende til 1.199.000 kr. subsidiært bør bøden fastsættes til mellem 25 % og 100 %. der bør ikke fastsættes en bøde på under 25 %. overtrædelser af toldlovens § 23, stk. 4, bør straffes med følelige bøder, som bidrager til en effektiv håndhævelse af reglerne, idet formålet med deklarationspligten er at bekæmpe hvid- vask af udbytte fra kriminalitet og bekæmpe finansiering af terrorisme. reglen er ifølge forar- bejderne en konsekvens af, at det på grund af de pligter til indberetning, der følger af hvid- vasklovgivningen, er blevet mere almindeligt ved indrejse og især ved udrejse at medtage større pengesummer, der kan stamme fra kriminalitet, og hvor der kan være risiko for, at pen- gene vil blive brugt til finansiering af terrorisme. pligten til at deklarere likvide midler er der- for ikke alene en ordensforskrift. det fremgår også af de internationale regelsæt, der ligger til grund for den danske regel, at sanktioner for overtrædelse af bestemmelsen skal være effek- tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. bødens størrelse bør i sager om overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4, fastsættes i forhold til det ikke-deklarerede beløb over 10.000 euro og således, at udgangspunktet for bødefastsæt- telsen er 25 %. antallet af overtrædelser af denne bestemmelse taler for et fast udgangspunkt for bødefastsættelsen, der gør det muligt at afgøre bødesager på dette område administrativt. i den foreliggende sag er der imidlertid sådanne skærpende omstændigheder, at bøden bør forhøjes til 100 % af det ikke-deklarerede beløb over 10.000 euro, eller i hvert fald forhøjes væsentligt i forhold til landsrettens bødeudmåling, der svarer til 37,5 %. overtrædelsen er særlig grov, fordi den er begået som led i tiltaltes erhverv, fordi der er tale om et meget stort - 3 - beløb, som til dels er medbragt for andre erhvervsdrivende, og fordi smuglingen af beløbet var planlagt og blev begået med et fattet forsæt. der er ikke grundlag for at anvende straffelovens § 82, nr.
7. deklarationspligten er tydeligt skiltet adskillige steder i lufthavnen. supplerende sagsfremstilling oplysninger om andre eu-medlemslande – herunder rapporter udarbejdet af financial action task force (fatf), som danmark er medlem af – viser, at strafudmålingspraksis varierer betydeligt fra land til land. i mange lande, herunder flere af de største eu-medlemslande, fast- sættes bøder som en procentdel af det ikke-deklarerede beløb over 10.000 euro, i flere tilfælde med et udgangspunkt på 25 %. i mange andre lande anvendes der minimums- og maksi- mumstakster. i sverige udmåles bøder på mellem 1.500 og 150.000 sek, afhængig af de nærmere omstændigheder og gerningsmandens indtægtsforhold. det er oplyst, at det norske toldvæsen efter praksis kan pålægge et gebyr på 20 % af hele det ikke-deklarerede beløb. højesterets begrundelse og resultat pligten efter toldlovens § 23, stk. 4, til ved indrejse i og udrejse af danmark uopfordret over for told- og skatteforvaltningen at angive medtagne kontantbeløb og andre likvide midler gælder alene i tilfælde, hvor der medtages midler svarende til 10.000 euro eller derover. efter bestemmelsens forarbejder og tilblivelseshistorie er den et led i internationale bestræbelser på at imødegå alvorlig kriminalitet, navnlig terrorisme og hvidvaskning af penge. overholdelse af bestemmelsen har betydning for toldmyndighedernes og politiets muligheder for – også via samarbejde med udenlandske myndigheder – at forebygge og efterforske de nævnte former for kriminalitet. højesteret finder på denne baggrund, at der under hensyn til lovovertrædelsens karakter og for at sikre overholdelse af deklareringspligten efter toldlovens § 23, stk. 4, må idømmes følelige bøder, samt at bøderne efter formålet med bestemmelsen bør være afpasset efter størrelsen af det ikke-deklarerede beløb. højesteret tiltræder, at bøden som udgangspunkt bør fastsættes til 25 % af det ikke-deklarerede beløb over 10.000 euro med et nedrundet beløb til hele tusinde kroner og med en passende minimumstakst. - 4 - højesteret finder, at der i det foreliggende tilfælde ikke er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt i skærpende retning. højesteret lægger herved vægt på, at der er tale om et før- stegangstilfælde. højesteret finder, at beløbets betydelige størrelse ikke i sig selv bør føre til en forhøjelse af bøden ud over, hvad der følger af, at bøden fastsættes som en procentdel af det ikke-deklarerede beløb. efter bestemmelsens formål findes det endvidere ikke at burde tillægges betydning i skærpende retning, at kontantbeløbene blev medtaget med henblik på betalinger som led i erhvervsvirksomhed. der er heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, der kan føre til en skærpelse af bødestraffen. højesteret tiltræder, at der ikke foreligger formildende omstændigheder, herunder som nævnt i straffelovens § 82, nr.
8. bøden nedsættes herefter til 25 % af det ikke-deklarerede beløb over 10.000 euro, nedrundet til 299.000 kr. thi kendes for ret: t straffes med en bøde på 299.000 kr. forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret. --oo0oo-- udskriftens rigtighed bekræftes. højesteret, den