højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. september 2010 sag 352/2008 (
2. afdeling) parken sport & entertainment a/s (advokat hans severin hansen) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat kim lundgaard hansen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. august
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: børge dahl, niels grubbe, marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen og henrik waaben. påstande appellanten, parken sport & entertainment a/s, har nedlagt påstand om, at indstævnte, skatteministeriet, skal anerkende, at ligningsrådets bindende forhåndsbesked ændres, således at parkens transferindtægter ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, men derimod skattefrie efter § 5, stk. 1, litra a, mens transferudgifter som hidtil kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. skatteministeriet har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært at ministeriet skal aner- kende, at ligningsrådets bindende forhåndsbesked ændres, således at parkens transfer- indtægter er skattefrie, mens parken skal anerkende, at ligningsrådets bindende forhånds- besked ændres, således at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger efter statsskat- telovens § 6, stk. 1, litra a, på parkens transferudgifter. over for skatteministeriets subsidiære påstand har parken påstået frifindelse. - 2 - højesterets begrundelse og resultat ved indgåelse af en spillerkontrakt mellem en spiller og et selskab, der driver virksomhed med professionel fodbold (i det følgende en fodboldklub), etableres et tidsbegrænset og uop- sigeligt ansættelsesforhold. det er et led heri, at spilleren ikke kan påtage sig andet arbejde i kontraktperioden uden arbejdsgiverens forudgående godkendelse. når en fodboldklub indgår aftale med en anden klub om dennes betaling af en transfersum vedrørende en spiller, accepterer den oprindelige klub som arbejdsgiver, at spilleren løses fra kontrakten før tid, således at spilleren frit kan indgå en ny spillerkontrakt med den anden klub. kontrakten mellem spilleren og den nye klub indgås direkte mellem disse parter. den oprindelige arbejdsgiver kan ikke forpligte spilleren i forhold til den nye klub. efter det oplyste er det almindeligt for en professionel fodboldklub, at der sker tilgang til spillertruppen både med og uden betaling af en transfersum. det er ligeledes almindeligt, at der sker afgang fra truppen ved, at klubben giver afkald på en spiller mod betaling af en trans- fersum eller lader kontrakten løbe ud uden forlængelse. det er et hovedspørgsmål under sagen, om transferindtægter er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om ”indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele” og der- med er skattefrie, eller om indtægterne – ligesom klubbens øvrige indtægter i form af entre- indtægter, tv-indtægter, sponsorindtægter mv. – er skattepligtige efter statsskattelovens §
6. i relation til § 5, stk. 1, litra a, er parterne nemlig enige om, at parkens transferaktiviteter ikke ”henhører under vedkommendes næringsvej, … eller er foretaget i spekulationsøjemed”. højesteret er enig med ligningsrådet og landsskatteretten i, at transferindtægter må anses som kompensation til klubben for, at den til fordel for den betalende klub opgiver sine rettig- heder i henhold til en ansættelseskontrakt, klubben har indgået med en spiller. til- og afgang af spillere – og de hermed i nogle tilfælde forbundne transferindtægter og -udgifter – må an- ses for at indgå som en sædvanlig del af klubbens driftsaktiviteter med henblik på at optimere de sportslige og økonomiske resultater. - 3 - på denne baggrund finder højesteret, at transferindtægter ikke vedrører selve indkomst- grundlaget og ikke kan anses for at være en skattefri formuegevinst, der er fremkommet ved salg af ejendele. transferindtægterne er således ikke skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men er skattepligtige efter § 4 som sædvanligt forekommende løbende indtægter. herefter stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal parken sport & entertainment a/s betale 200.000 kr. til skatteministeriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.