afsagt den 11. april 2017 af østre landsrets 13. afdeling

dom afsagt den

1. april 2017 af østre landsrets
2. afdeling (landsdommerne michael kistrup, john mosegaard og brit frimann (kst.)).
3. afd. nr. b-442-16: a (advokat michael s. wiisbye) mod gjensidige forsikring som mandatar for autismecenter storstrøm (casper frederik kowalczyk, prøve) nykøbing falster rets dom af
4. februar 2016 (bs 1-1371/2013) er anket af a, med påstand om, at indstævnte, autismecenter storstrøm, til a skal betale 502.902,61 kr. med tillæg af procesrente af 69.000 kr. fra den
5. december 2012, af 262.968 kr. fra den
6. september 2012, og af 170.944,61 kr. fra
7. januar
8. a har endvidere nedlagt påstand om, at autismecenter storstrøm til a skal betale 72.380 kr. med tillæg af procesrente fra ankesagens anlæg. a har nedlagt subsidiær påstand om, at autismecenter storstrøm delvis skal friholde a for den erstatning, hun ved dom afsagt af retten i nykøbing falster den
9. februar 2016 (sag bs 1-676/2013) er blevet dømt til at betale til b, inklusiv renter og sagsomkostninger. autismecenter storstrøm har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et af retten fastsat mindre beløb. ankesagen er anlagt den
10. februar
11. - 2 - sagsfremstilling b søgte den
12. september 2009 en stilling som tilkaldevikar hos autismecenter storstrøm. af hendes ansøgning fremgår blandt andet, at hun er kontoruddannet lægesekretær, og at hun har deltaget i et kursus om psykiatri og et kursus om personlighedsforstyrrelser. det fremgår endvidere, at hun i 2008 påbegyndte psykoterapeutuddannelsen, men at hun måtte afbryde uddannelsen, da hendes arbejdsgiver lukkede sin lægepraksis. b blev indkaldt til samtale den
13. oktober 2009 og blev ansat som tilkaldevikar den
14. oktober
15. af overordnet voldshandleplan for autismecenter storstrøm dateret
16. juni 2003 fremgår blandt andet følgende: ”personalesammensætning: nyt personale: - nye medarbejdere og vikarer bør ikke være på arbejde, hverken alene eller sammen, uden øvrig fast personale. som ny kan man derfor altid, hente hjælp hos fast personale. vagtplanlægning: - der bør tages højde for ovenstående ved vagtplanlægningen alenearbejde: - ved alenearbejde skal der forefindes telefonnumre, så man altid kan kontakte en kollega, for at få hjælp. (intern tlf. liste udarbejdes efter behov). … psykisk førstehjælp hvis du er alene, når du bliver udsat for vold:
17. forsøg at komme væk fra situationen hurtigst muligt.
18. ring enten 112 og/eller til den, der står på dit ambulanceskema. når hjælpen når frem følges ovenstående.” det fremgår af en udateret opgørelse over bs arbejdstimer i perioden
19. oktober 2009 til den
20. februar 2010, at hun den
21. og
22. oktober 2009 deltog i introduktion med en fast medarbejder i gruppe 1, at hun den
23. og
24. november 2009 deltog i introduktion til køreledsager fra pandebjergvej med fast personale i gruppe 1, at hun den den
25. -
26. november 2009 deltog i introduktion til nye medarbejdere, at hun den
27. november 2009 deltog i introduktion i sansegruppen, og at hun den
28. november 2009 deltog - 3 - i temadag for vikarer. af indbydelse til temadag og julefrokost for afløsningspersonale og vikarer fredag den
29. november 2009 fremgår, at der var et pædagogisk oplæg fra h på 2 ½ time. det fremgår endvidere af opgørelsen over bs arbejdstimer, at hun var i gruppe 1 den
30. oktober, den 9., 11., 13., 20., 23.,
31. og
32. november og den
33. og
34. december
35. a, der er infantil autist og uden sprog, er en del af gruppe
36. om den
37. december 2009 fremgår følgende af opgørelsen: ”4/12.09 kl. 6.30 – 14.30 fast personalegruppe til temadag. på paletten er der 7 brugere og 3 personaler. 2 personaler er sammen med 3 brugere hver. 1 personale(b) er sammen med 1 bruger (a)” af dagbog for a for den
38. december 2009 fremgår blandt andet følgende: ”en supergod morgen med a. b lagt sig ned nogle gange – hvor hun forud har gået efter personaler og brugere. meget ked af det bagefter. * mere ro på, da dvd’en kom til at virke. der var ingen videofilm på paletten. b *måske bliver hun lidt forvirret, når der ikke er musik i musikrum, søger ivrigt derind for at spille på instrumenter. jeg nåede lige ind af døren, da jeg fik en frustreret a i hovedet. efter lidt tid, var a faldet til ro, og resten af dagen har været super. ☺ j” det fremgår af lægejournal fra bs læge, at b den
39. december 2009 søgte læge vedrørende en voldsepisode den
40. december
41. den
42. januar 2010 blev episoden den
43. december 2009 anmeldt som arbejdsulykke. af anmeldelsen fremgår, at ulykken skete den
44. december 2009 kl. 13.30 hos autismecenter storstrøm. vedrørende oplysninger om skaden og dens følgevirkninger fremgår, at skadens - 4 - art var: ”chok som følge af aggression og trusler”, og at skadet del af legemet var: ”skader på flere dele af legemet, incl chok, psykisk traume (stress, trusler, mobning, psykisk vold). af beskrivelse af forløbet fremgår: ”trøstede en beboer som var ked af det (beboeren søgte selv trøst) beboeren blev vred og gik til angreb med forsøg på at bide/kradse. fik et tryk på skulder og underarm, håndled og tommelfinger.”. den
45. juni 2011 anerkendte arbejdsskadestyrelsen episoden den
46. december 2009 som en arbejdsskade. styrelsen vurderede, at bs skade ”i form af forstuvning af venstre skulderled er forårsaget af, at en beboer begyndte at kradse og bide” hende. arbejdsskadestyrelsen afgjorde den
47. oktober 2012, at bs tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden den
48. december 2009 udgjorde 25 %. a blev ved retten i nykøbing falsters dom af
49. februar 2009 som erstatningsansvarlig for arbejdsskaden dømt til at betale 502.902,61 kr. med tillæg af procesrente af 69.000 kr. fra den
50. december 2012, af 262.968 kr. fra den
51. september 2012, og af 170.944,61 kr. fra
52. januar 2013 samt sagens omkostninger med 72.380 kr. til b. a og autismecenter storstrøm er enige om, at b den
53. december 2009 pådrog sig en arbejdsskade, og parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af bs krav. parterne er uenige om, hvorvidt autismecenter storstrøm har handlet ansvarspådragende og i givet fald, hvorvidt erstatningskravet skal nedsættes eller bortfalde som følge af egen skyld eller accept af risiko, og hvorledes erstatningsbyrden indbyrdes skal fordeles mellem autismecenter storstrøm og a. parterne er endvidere uenige om, hvorvidt autismecenter storstrøm skal betale de sagsomkostninger, som a blev pålagt at betale i byretten. begge parter er dækket af en ansvarsforsikring. forklaringer der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af b og e. endvidere er der afgivet forklaringer af m, f, c, g, h og j. - 5 - b har supplerende forklaret blandt andet, at hun hverken i ansøgningen eller til ansættelsessamtalen oplyste, at hun i 2007 havde været udsat for trusler, og at hun havde fået konstateret posttraumatiskstresssyndrom (ptsd). hun var i så god bedring, at hun ikke mente, at det var en hindring i forhold til det arbejde, hun søgte. hun følte sig psykisk robust. hun havde alene et problem med at stå i kø. hun søgte arbejde, da hun var arbejdsledig og skulle søge arbejde. hun har gennem sin opvækst fået kendskab til retarderede, da hendes far arbejdede inden for faget. hun kender ikke så meget til autisme. arbejdet virkede interessant. hun blev til samtalen spurgt, om hun var bange for udadreagerende adfærd. hun svarede, at det ville hun ikke mene, men at det nok afhang af omfanget. hun forstod udadreagerende adfærd på den måde, at brugerne kunne være sure og råbe. hun husker ikke, at de under samtalen drøftede, hvad den udadreagerende adfærd kunne være. på sin første arbejdsdag fik hun oplyst, at hun ikke skulle tage sig af a, uanset at hun var i gruppe 1, som vidnet skulle tage sig af. alene uddannet personale skulle tage sig af a på grund af hendes meget udadreagerende adfærd. de to første arbejdsdage viste den daglige leder, k, hende afdelingen, og en vikar introducerede hende til brugerne. brugerne havde forskellig grad af udadreagerende adfærd. a hørte til en af de værre. ... kunne også være meget udadreagerende. han kunne finde på at banke hovedet ind i en dør, men han var ikke efter personalet. hun måtte ikke have med ... at gøre. ... var meget udadreagerende. alle brugere havde deres eget rum i paletten, men kun ...’ rum var aflukket. det var ikke alle, der måtte gå ind til ham. hun måtte ikke tage sig af .... der var en klokke til rummet. ... havde ikke fri omgang med personalet, men det havde a. hun fik oplyst, at hvis a blev udadreagerende, så skulle hun sige til hende: ”hvis du har det svært, så læg dig ned.”. hvis den udadreagerende adfærd blev voldsom, skulle hun få fat i en kollega. hun blev ikke i forbindelse med undervisningen på autismecenteret storstrøm undervist i, hvordan hun generelt skulle forholde sig, hvis en bruger blev voldelig eller hvordan hun konkret skulle forholde sig, hvis a blev voldelig. hun har heller ikke i sit tidligere uddannelsesforløb modtaget uddannelse i, hvordan man skal reagere, hvis en borger var voldelig. hun blev i forbindelse med introduktionen på autismecenter storstrøm oplyst om, at man kan berolige autister ved at autisten kan tage en kuglevest eller kugledyne på. a havde en kuglevest, og den har hun set anvendt nogle gange. - 6 - da den pædagog, der tog sig af a, blev syg, tog vidnet imod et tilbud om at tage sig af ... og a om morgenen på pandebjergvej. hun fik en utrolig god introduktion på pandebjergvej. hun har aldrig haft problemer med a om morgenen. a blev mere udadreagerende på paletten. allerede efter en halv time på paletten begyndte a at rende efter personalet eller andre brugere. hun hev ud efter folk og rev og kradsede. en dag sad hun sammen med a på as rum. a tog fat i hendes hår og rev hende ned mod et bord. hun råbte om hjælp, og der blev anvendt magt over for a. det er sket to gange. hun fik oplyst, at det kun er uddannet personale, der skal udfylde og underskrive skema om magtanvendelse. den
54. december 2009 var der 5-6 personer, der skulle med fra paletten til pandebjergvej. hun vidste ikke, at ... var en af dem. ... plejede at blive hentet tidligere fra paletten. hun havde fået oplyst, at man ikke skulle tale til ... i bussen, da han kunne blive meget aggressiv. hvis han havde problemer med noget, så skulle man spørge ham, om han havde brug for hjælp. man måtte ikke få øjenkontakt med .... hun plejede ikke at gå ind på pandebjergvej, når hun kørte med brugerne til pandebjergvej. hun plejede at sætte brugerne af og overlade dem til de ansatte, der var på pandebjergvej. den dag skulle hun gå med ind på pandebjergvej og tage sig af brugerne sammen med c. c stod i køkkenet. hun skulle selv tage sig af a, der ville have et kram, og af ..., der havde slået sig. de kunne begge blive meget udadreagerende, så hun var lidt utryg. hun råbte på hjælp, da hun ikke kunne komme fri af a. det var før hun vred skulderen. da det hele var overstået, gik hun ud i køkkenet til c, der sagde, at de andre brugere ville blive urolige, hvis hun gik fra dem. hun ved ikke, hvor lang tid episoden tog. det ville ikke være sket, hvis ... var blevet kørt hjem tidligere, som han plejer. den omstændighed, at hun modsat det sædvanlige gik med ind, kunne også gøre beboerne urolige. m har forklaret blandt andet, at hun er mor til a, der er infantil autist og uden sprog. hun har også epilepsi, hvilket betyder, at hun kan miste nogle oplysninger under sine anfald. a får udadreagerende adfærd, hvis hun er utryg eller ikke har overblik over situationen. hun reagerer ved at slå ud, dog uden at ramme, rive eller tage fat i noget. a er også udadreagerende over for hende. der har i løbet af hendes behandlingsforløb været anvendt magt på grund af hendes udadreagerende adfærd. hun har selv holdt fast om a ved - 7 - tandlægebesøg og udtagning af blodprøve. derved slap personalet også for at udfylde papirer om magtanvendelse. as udadreagerende adfærd er blevet mindre med årene, fordi hun har fået en bedre struktur i hverdagen og en bedre behandling. hun har lært, at hun skal lægge sig ned, når hun får det svært. det er afgørende, at as hverdag er forudsigelig. a har det således bedre nu end i 2009 og 2010, hvor hun var mere udadreagerende. f har forklaret blandt andet, at han har været ansat i autismecenter storstrøm i 15 år. i 10 af årene har han haft med a at gøre. han er uddannet pædagog. når man arbejder med brugere, der er autister, gælder det om at skabe forudsigelighed i hverdagen, behandle brugerne med respekt og have forståelse for, at de kan have det svært. man anvender kun magt, når en adfærd er til skade for brugeren selv eller for andre. magt anvendes kun i yderste konsekvens. alt andet forsøges forinden. på en skala fra 1-10 vil han vurdere, at a lå hun på 2-3 med hensyn til udadreagerende adfærd. hun var i den milde ende i forhold til de andre brugere på centeret. de havde lært a, at hun skulle lægge sig ned, hvis hun havde det svært. han har anvendt metoden mange gange. han kan ikke huske, at metoden ikke har virket. hvis metoden ikke virker, så kan man være nødt til at anvende magt. man kan forinden prøve at fjerne fokus og henlede brugerens opmærksomhed på det, brugeren godt kan lide. han har haft en episode med a, hvor han anmeldte en skade som arbejdsskade. han havde været til reumatolog med a. hun tog fat i hans trøje. han kunne ikke bede hende om at lægge sig ned, da de var på en trappe. han lavede et modtræk og tog trøjen over hovedet. han fik efterfølgende ondt i skulderne. der har ikke været en erstatningssag. alle magtanvendelser og alle episoder med trusler eller vold bliver drøftet i personalegruppen. de prøver sammen at analysere sig frem til, hvorfor situationen opstod. det er ikke hver dag, der er magtanvendelse, og det er heller ikke ofte. autismecenter storstrøm er ikke en farlig arbejdsplads og a er ikke farlig. c har forklaret blandt andet, at hun startede som vikar i autismecenter storstrøm i april eller maj
55. hun var 18 eller 19 år og lige begyndt på pædagoguddannelsen. hun var ansat frem til
56. hun blev undervejs uddannet til pædagog. hun startede med at være med på tre introduktionsvagter, hvor hun fulgte en af de fastansatte. hun så på den måde, hvordan man arbejder med brugerne, og hun fik lidt overordnet information om brugerne. hun fik endvidere oplyst, at der var udarbejdet materiale om de enkelte bruger. materialet havde hun - 8 - mulighed for efterfølgende at læse. hun var ansat til at tage sig af alle brugere, men hun havde primært med nogle enkelte brugere at gøre. hun fik fra starten oplyst, hvad hun skulle gøre, hvis den enkelte brugers adfærd var udadreagerende. a skulle man bede om at lægge sig ned. hun kan ikke huske, at hun har været i en situation, hvor en anden ansat har råbt om hjælp. hvis der var optrin til udadreagerende adfærd, så blev de ansatte sammen, og så trådte de til og hjalp hinanden. hvis der blev råbt om hjælp, så ville hun slippe, hvad hun måtte have i hænderne for at hjælpe, med mindre hun selv var forhindret og ikke kunne gå fra en bruger. på pandebjergvej skulle hun have med alle brugerne at gøre. der var typisk fast personale til stede, men hvis der var kurser og andet, kunne vikarerne godt være alene. hun har været udsat for udadreagerende adfærd fra a. hun er blevet revet, spyttet på, bidt i armen, og sparket i hovedet. hun har ikke fået gener heraf bortset fra enkelte blå mærker. a havde episoder med udadreagerende adfærd hver dag. de bad hende om at lægge sig ned, når hun var udadreagerende. det plejede at hjælpe. hun havde også en kugledyne, der kunne berolige hende. vidnet har bedt om hjælp til at tage sig af a. hun har trukket sig og en anden har taget over. bagefter kunne hun igen tage sig af a. hun kan ikke huske b. hun kan ikke huske episoden den
57. december
58. g har forklaret blandt andet, at hun har været ansat siden 2003 i autismecenter storstrøm på pandebjergvej, hvor a bor. hun er pædagog. hun har derudover en diplomuddannelse i specialpædagogik. hun påbegyndte uddannelsen i 2006 og blev uddannet i
59. hun var medlem af uddannelsesudvalget. hun kan ikke huske b. hun kan ikke huske, om hun har været med til ansættelsessamtale med b. vikarstillinger er søgt af alle. autismecenter storstrøm stiller ikke krav om faglig uddannelse hos ansøgerne, men lægger vægt på ansøgernes menneskesyn og lysten til at arbejde med persongruppen på centeret. under ansættelsessamtalerne taler de typisk om, at brugerne kan have det svært, og at de, da de ikke har noget sprog, kan have udadreagerende adfærd. de oplyser, at brugerne for eksempel kan finde på at råbe, sparke, rive i håret og spytte. hvis en ansøger har oplyst at have en psykisk lidelse, så vil man spørge ind til, om det kan have indflydelse på arbejdet. det er et hårdt belastende arbejde. de har aldrig ansat en person med en psykisk lidelse. - 9 - autismecenter storstrøm underviser selv vikarerne. det er uddannet fastansat personale, der tager sig af introduktionsforløbet, og undervisning i den grundlæggende viden om autisme foretages af pædagoger. på autismecenter storstrøm var der maksimalt udadreagerende adfærd to gange om måneden. a var kun lidt udadreagerende. vikarerne blev oplært i at tage sig af alle brugere. der var intet, der indikerede, at alle ikke skulle kunne arbejde med a. det var ikke underligt, at to vikarer tog sig af brugerne på pandebjergvej den
60. december
61. det kunne de sagtens klare. c var ikke nyansat, og hun var ved at uddanne sig til pædagog. b var nyansat. hvis begge vikarer var helt nye, så kunne det være, at det skulle overvejes, om det var i orden, at de skulle arbejde sammen. autismecenter storstrøm er ikke en farlig arbejdsplads. a er ikke farlig. vidnet har selv oplevet udadreagerende adfærd fra a. a har revet ud efter hende og spyttet efter hende. der er ikke sket nogen skade. hun kender metoden med at bede a om at lægge sig ned. hun har aldrig været ude for, at metoden ikke virkede. det er meget sjældent, at a reagerer som beskrevet af b. episoden er midt i på en skala fra 1-
62. as udadrettede adfærd er ikke bevidst. hun kan ikke tænke den tanke. hun kan ikke forestille sig at ville skade andre. det er svært at finde årsagen til, at hun reagerer udadrettet. as adfærd er blevet mindre udadreagerende siden
63. de ansatte har fået bedre rammer. de kan nemmere trække sig væk. pandebjergvej var et almindeligt hus med små værelser og små gange med lidt plads til at komme rundt. det var ikke optimalt. i dag bor brugerne i nybyggede boliger, der er indrettet til formålet. de har hver deres egen lejlighed og et fælles rum. det giver mere plads til brugerne og de ansatte. de bliver hele tiden klogere, så de udvikler løbende nyere og bedre metoder til behandling af brugerne. ... er ikke meget udadreagerende. h har forklaret blandt andet, at hun er ansat som ... i autismecenter storstrøm. det har hun været i ca. 10 år. hun er uddannet socialpædagog. hun har været ansat i centeret siden
64. hun har det overordnede ansvar for uddannelse af nyt personale. det havde hun også i
65. foreholdt oversigten over b arbejdstider i perioden
66. oktober til
67. februar 2010 har hun forklaret, at det var sådan, man uddannede personalet i
68. der var først en introduktion med sidemandsoplæring sammen med en fast medarbejder. oplæringen bestod typisk i at vise, hvordan dagen foregår på centeret, og hvordan man forholder sig i forskellige situationer, herunder hvilke metoder, der skal anvendes over for den enkelte bruger. - 10 - derudover blev man introduceret til det skriftlige materiale, der er udarbejdet om de enkelte brugere. normalt ville man komme ind på udadreagerende adfærd. det er en væsentlig del af arbejdet at undgå, at der opstår udadreagerende adfærd. man ville normalt få oplysning om de enkelte brugeres vanskeligheder. hun er ikke så bekendt med introduktion til køreledsager, men hun kan forestille sig, at man har fundet det nødvendigt at forstå, hvordan kørslen foregår og hvilke episoder, der kan opstå under kørslen. introduktionskursus for nye medarbejdere foregik på den måde, at forstanderen og viceforstanderen den første dag i ca. 2 timer informerede blandt andet om organisationen, forskellige regler og retningslinjer for arbejdspladsen, personalepolitikker, magtanvendelse og tillidserhverv. resten af den første dag blev de nyansatte undervist teoretisk om autisme, herunder at autister er impulsstyrede og mangler følelsesmæssig kontrol og empati. den anden dag blev de undervist i praktikken omkring autister, herunder hvordan man gør brug af metoder for at undgå udadreagerende adfærd, og at metoderne er forskellige fra bruger til bruger. de talte også om, hvordan de nyansatte skal passe på sig selv. den tredje dag var nok undervisning i førstehjælp. det kræver ingen uddannelse at blive tilkaldevikar. autismecenter storstrøm lægger vægt på tålmodighed, forståelse, og empati hos de ansatte. det er et krævende arbejde. det er ikke farligt. det kræver psykisk robusthed. det ville være bekymrende, hvis en ansat havde et stresssyndrom, da man må være sårbar og formentlig kan miste sin dømmekraft i tilspidsede situationer. man kan dog også være færdigbehandlet. hun kender a. hun har ikke været udsat for udadreagerende adfærd fra hende. hun har ikke været pædagog for a. e har supplerende forklaret blandt andet, at hun har været ansat siden 1999 i autismecenter storstrøm. hun er uddannet specialpædagog og har en master i voksenuddannelse. hun er tale/høre pædagog. hun var personaleansvarlig i
69. tilkaldevikarer er typisk ikke uddannede. det kræver ikke noget særligt pædagogisk forkundskab at være vikar, da vikarerne bliver uddannet på autismecenter storstrøm. en nyansat har typisk 2 vagter, hvor den nyansatte følger en kollega, og herefter et introduktionskursus for nyansatte. da en vikar aldrig er alene, lærer vikaren også løbende af øvrigt personale. i starten er man ekstra opmærksom på nyt personale. det er forskelligt, hvornår den enkelte er lært op. som vikar er man ikke med til at planlægge brugernes hverdag. vikaren skal blot udføre det, der er bestemt af uddannet personale og som er meget struktureret. som tilkaldevikar kan man være med til alle aktiviteter med brugerne. - 11 - hun deltog i ansættelsessamtalerne som en del af rekruteringsudvalget, med mindre hun var forhindret. i forbindelse med ansættelsessamtaler spørger man ind til, om ansøger er fysisk og psykisk robust. autister reagerer ikke altid som andre personer. de kan være selvdestruktive og udadreagerende, hvis de ikke forstår, hvad der sker. at have med autister at gøre kræver derfor, at man er robust. ved ansættelsessamtalen spørger man ind til, hvordan ansøger har det med at blive udsat for udadreagerende adfærd. det er normalt, at der er udadreagerende adfærd på centeret, men det er ikke hver dag. der er stor forskel på, hvordan den enkelte reagerer på udadreagerende adfærd. tilkaldevikarer bliver kaldt ind, hvis det faste personale er forhindret. a var mere udadreagerende i 2009, end hun er nu. der har altid haft fokus på, hvad de kan gøre bedre i forbindelse med udadreagerende adfærd. hun kender ikke b. hun kan ikke huske hende. foreholdt bs forklaring om episoden den
70. december 2009, har hun forklaret, at det lyder voldsomt. hun blev først bekendt med episoden senere, og det er ikke det, der fremgår af dagbogen for den pågældende dag. j har forklaret blandt andet, at han blev ansat som vikar i 2007 og var ansat i 4 år. han var pædagogstuderende. han kan ikke huske, at der til ansættelsessamtalen blev talt om udadreagerende adfærd. han kan ikke forestille sig, at det ikke blev drøftet, da det er hverdag i centeret. han havde 4 introduktionsvagter med en fastansat pædagog. de havde herefter en drøftelse af, om han var klar til at arbejde uden at være med som ”føl”. han har ikke selv fået kurser om autisme, men det blev tilbudt på centeret. der var ingen begrænsninger i, hvem han måtte tage sig af. han blev ikke uddannet i, hvordan han skulle reagere, hvis han blev taget fat i eller revet i. han tog sig også af a. det var en del af hverdagen, at a blev frustreret. hun blev først selvdestruktiv for eksempel ved at bide sig selv i hånden, og ellers rev hun ud efter andre brugere og personalet. hun kunne også finde på at slå og sparke. han husker det som om det var dagligt i perioder. han har selv haft sammenstød med a. det har ikke givet ham skader udover kradsemærker. man skulle afskærme a og afgrænse hende, så hun ikke skadede sig selv eller andre. man skulle bede hende om at lægge sig ned. det havde en god effekt på - 12 - hende. hun havde også en kugledyne, der beroligede hende. han har været ude for, at hun ikke faldt til ro, efter hun havde lagt sig ned og havde fået kugledynen på, idet hun gentog sin adfærd, da dynen blev taget væk. i enkelte tilfælde er det ikke lykkes ham at få hende til at falde til ro, og så har han byttet med en kollega, og det har hjulpet. han ved ikke, om a er farlig. hun er speciel. hun havde en diagnose, og derfor havde hun nogle specielle behov. hun blev udadreagerende, hvis hun ikke fik opfyldt sine behov. når han tænker tilbage på arbejdet i autismecenteret storstrøm, så kan det godt være, at det var farligt at være på centeret. man kunne godt risikere at få noget i hovedet. a var mere udadreagerende over for personalet end de andre brugere. han underskrev på dagbogen fra den
71. december
72. han har en svag erindring om b. han kan ikke huske, at hun skulle være kommet til skade. procedure parterne har for landsretten i det væsentligste gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. autismecenter storstrøm har endvidere vedrørende as påstand om, at autismecenter storstrøm til a skal betale 72.380 kr. med tillæg af procesrente fra ankesagens anlæg, anført, at der ikke i retsplejeloven er hjemmel til at pålægge indstævnte som adciteret i byretssagen at betale sagsomkostninger i hovedsagen. autismecenter storstrøm har ikke haft indflydelse på, at b valgte at anlægge sag mod a og kan ikke pålægges noget ansvar eller nogen risiko herfor. a har om dette spørgsmål anført, at der er er tale om en egentlig erstatningspåstand, ikke blot en afgørelse om sagsomkostninger. landsrettens begrundelse og resultat det lægges efter bevisførelsen til grund, at b hverken havde relevant uddannelse eller relevant erfaring i at tage sig af autister, da hun den
73. oktober 2009 blev ansat som tilkaldevikar i autismecenter storstrøm. - 13 - det lægges endvidere til grund, at b i forbindelse med sin ansættelsessamtale hos autismecenter storstrøm blev gjort bekendt med, at autister kan have udadreagerende adfærd, at hun de to første arbejdsdage fulgte en medarbejder og konkret blev instrueret i, at hun med henblik på at standse udadreagerende adfærd, skulle bede a om at lægge sig ned, og at hun kort tid efter ansættelsen deltog i et introduktionskursus om autisme. det lægges endvidere til grund, at det for a som infantil autist uden sprog er afgørende, at hendes hverdag er forudsigelig, og at hun får udadreagerende adfærd, hvis dagen ikke foregår som planlagt. det lægges derudover til grund, at a i 2009 ofte havde udadreagerende adfærd, i perioder dagligt, blandt andet ved at hun slog, sparkede, spyttede, rev og kradsede andre brugere og personalet. det lægges til grund som ubestridt, at b efter ca. 1 ½ måneds ansættelse som tilkaldevikar i autismecenter storstrøm den
74. december 2009 var på arbejde på pandebjergvej sammen med c, der ligeledes var vikar og havde været ansat i ca. 7 måneder. det lægges efter bs forklaring til grund, at det den dag var første gang, hun efter at have ledsaget brugerne til pandebjergvej skulle gå med brugerne ind på pandebjergvej om eftermiddagen, og at ..., der normalt blev hentet tidligere fra paletten, kørte sammen med hende og de øvrige bruger til pandebjergvej. det lægges endvidere til grund, at b inden arbejdsulykken råbte om hjælp, men at hun ingen hjælp fik. retten finder under disse omstændigheder, at autismecenter storstrøm har tilsidesat sin pligt til at tilrettelægge og planlægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved ikke at give fornøden instruktion og føre effektivt tilsyn med arbejdsforholdene efter arbejdsmiljølovens §§ 16, 17, 38 og
75. retten har herved lagt vægt på, at autismecenter storstrøm ikke har instrueret b som nyansat og uden relevant uddannelse og erfaring inden for pasning af autister i, hvordan hun skulle forhold sig, hvis en bruger holder fast i hende eller i øvrigt udviste voldelig adfærd og ikke kunne tales til ro eller hjælp tilkaldes ved manglende muligheder for undvigelse, herunder ved - 14 - fornøden brug af lovlig magtanvendelse og teknikker ved fysisk kontakt til at undgå skader på både bruger og personale. retten har endvidere lagt vægt på, at autismecenter storstrøm den
76. december 2017 lod b og en anden tilkaldevikar arbejde sammen uden at der var fast personale til stede som foreskrevet i autismecenter storstrøms voldshandleplan, og samme dag ændrede de for autister så afgørende faste rutiner, således at ... kørte sammen med de øvrige brugere til pandebjergvej fra paletten, og at b passede brugerne på pandebjergvej om eftermiddagen. retten har derudover lagt vægt på, at autismecenter storstrøm ikke at sikrede effektiv hjælp, da b havde brug for hjælp inden arbejdsulykken samme dag. autismecenter storstrøm er herefter erstatningsansvarlig for den arbejdsskade, som b pådrog sig den
77. december 2009, og retten finder det ikke godtgjort, at b har udvist egen skyld eller accept af risiko. også selvom bs arbejdsskade udspringer af as adfærd og selvom at hendes erstatningsansvar skal vurderes efter de samme regler, som gælder sjælssunde personer efter erstatningsansvarslovens § 24 b, finder retten, at det er rimeligt, at autismecenter storstrøm i den indbyrdes fordeling af erstatningsansvaret mellem to erstatningsansvarlige, der begge er ansvarsforsikret, skal bære det fulde erstatningsansvar efter erstatningsansvarslovens § 25, stk.
78. retten har herved lagt vægt på, at autismecenter storstrøm er nærmere til at bære ansvaret for tilskadekomsten end a, der på grund af autisme ikke er i stand til at reflektere over sine handlinger og ingen mulighed har for at undgå eller forebygge sådanne skadegørende handlinger, hvorimod autismecenter storstrøm som ansvarlig for tilrettelæggelsen af as hverdag har den faglige kompetence og ressourcerne til at beskytte a, andre brugere og personale og dermed hindre, at der sker skade. retten finder på denne baggrund endvidere, at autismecenter storstrøm skal erstatte a de sagsomkostninger hun blev påført i sagen anlagt mod hende af b. som følge heraf tages as principale påstande til følge. autismecenter storstrøm skal betale sagsomkostninger for begge retter til a med i alt 136.380 kr. beløbet omfatter 16.380 kr. til retsafgift, og 120.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. - 15 - moms. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang. t h i k e n d e s f o r r e t: byrettens dom ændres således, at autismecenter storstrøm til a skal betale 502.902,61 kr. med procesrente af 69.000 kr. fra den
79. december 2012, af 262.968 kr. fra den
80. september 2012, og af 170.944,61 kr. fra den
81. januar 2013 og 72.380 kr. med tillæg af procesrente fra den
82. februar
83. i sagsomkostninger for landsretten skal autismecenter storstrøm betale 136.380 kr. til a. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.