retten i nykøbing falster

retten i nykøbing falster dom afsagt den

februar 2016 i sag nr. bs 1-676/2013: hk danmark s.m.f. b … 4873 væggerløse mod a … 4760 vordingborg og sag nr. bs 1-1371/2013: a …4760 vordingborg mod autismecenter storstrøm c/o vordingborg kommune 4760 vordingborg sagens baggrund og parternes påstande denne sag, hvor hovedsagen er anlagt den
juni 2013 og adcitationssagen er anlagt den
november 2013, vedrører, hvorvidt sagsøger den
december 2009 under sin ansættelse hos adciterede blev udsat for en skade, som sagsøgte, en af adciteredes beboere, er erstatningsansvarlig for, og i givet fald om adciterede skal friholde sagsøgte herfor. sagsøgeren, hk danmark som mandatar for b, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, a, tilpligtes til sagsøgeren, b, at betale kr. 502.902,61 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 69.000 fra
december 2012 til betaling sker, af kr. 262.958 fra
december 2012 til betaling sker, og af kr. 170.944,61 fra
januar 2013 til betaling sker, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. sagsøgte, a, har nedlagt principal påtand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 720 kr. med tillæg af renter fra den
december 2012, og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat beløb mindre end påstået af sagsøger. adcitanten, a, har nedlagt principal påstand om, at adciterede skal friholde adcitanten for ethvert beløb, som adcitanten qua sagsøgte i hovedsagen måtte blive dømt til at betale til sagsøger, herunder hovedstol, renter og sagsomkostninger. subsidiært har adcitanten nedlagt påstand om, at adciterede delvist skal friholde adcitanten for et eventuelt beløb, som adcitanten qua sagsøgte måtte blive dømt til at betale til sagsøger i hovedsagen, efter rettens skøn. adciterede, autismecenter storstrøm, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af retten fastsat mindre beløb. - 2 - oplysningerne i sagen denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
sagsøgerens påstand vedrører svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og differencekrav vedrørende erhverveevnetab. retslægerådet har
april 2015 besvaret spørgsmål i sagen. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og e sagsøgeren, b, har forklaret bl.a., at hun i 2007 blev verbalt overfuset af en klient. der blev senere forsøgt indbrud hos hende, og der blev begået fuldbyrdet indbrud hos en kollega i forbindelse med truslerne. i den forbindelse pådrog hun sig en psykisk skade. hun fik job hos adciterede, idet hun var arbejdsledig og derfor skulle søge arbejde. hun blev ansat et par dage efter, at hun havde været til samtale. hun har ikke nogen pædagogisk uddannelse, og hun har ikke nogen erfaring inden for området. hun blev ansat som tilkaldevikar. hun fik en del timer. adciterede er delt op i paletten, som hun oprindelig var ansat til at arbejde i, og et bopælssted for brugerne, der ligger et andet sted, pandebjergvej. brugerne bor altså ikke på paletten. da hun opstartede arbejdet, begyndte hun på paletten. hun skulle arbejde med gruppe 1, der var tre brugere, hvoraf sagsøgte blev kaldt for a. på paletten var der syv til otte brugere. sagsøgeren skulle have med tre til fire af dem at gøre. den første dag, hvor hun var med, så hun, at der lå en vikar nede på gulvet sammen med sagsøgte, og sagsøgeren fik at vide, at det kun var uddannet personale, der skulle tage sig af sagsøgte, fordi sagsøgte var meget udadreagerende. sagsøgeren skulle sætte brugerne i gang med aktiviteter. hun var på grundkursus i et par dage om autisme, inden hun skulle tage sig af sagsøgte. hun lærte ikke at forholde sig til, hvordan hun skulle forholde sig til udadreagerende og voldelige autister. hun fik så at vide, at hun skulle tage sig af sagsøgte, fordi sagsøgeren både var på paletten og derudover også på pandebjergvej. sagsøgeren havde også med sagsøgte at gøre på sagsøgtes bopæl, pandebjergvej, om morgenen. der var intet problem med sagsøgte om morgenen. sagsøgeren havde haft med sagsøgte at gøre en hel del gange på paletten. da var sagsøgte dagligt voldelig. det kom pludseligt og kunne gå ud over andre brugere også. sagsøgte kunne ikke kommunikere verbalt. sagsøgte er lidt højere end sagsøgeren. den
december 2009 tog hun fra brugernes bopæl til paletten. der var fem til seks stykker fra pandebjergvej, der skulle til paletten. den dag blev hun også bedt om at tage med brugerne tilbage til pandebjergvej, fordi der var personalemangel bl.a. på grund af en julefrokost og et kursus. det var ikke sædvanligt, at når hun tog med brugerne tilbage, at hun så skulle gå med ind på pandebjergvej, når hun kom tilbage. udover chaufføren var sagsøgeren den eneste voksne ansatte, der var med. det var normalt, at der kom nogle og tog imod brugerne, når man kom tilbage med bussen. sagsøgeren regnede også med, at der var andre inden for på pandebjergvej. c var der og skulle tage imod. der var ikke andre ansatte end c. sagsøgeren tror normalt, at der skulle være to, men der som sagt julefrokost/temadag den dag. da sagsøgeren kom ind i gangen, skulle sagsøgte have tøj af, men så kom .... sagsøgeren sagde til sagsøgte, at sagsøgte skulle tage jakken af og så gå ind på sit værelse, samt at sagsøgeren ville komme om lidt. sagsøgeren skulle kigge på ... og fik lov til at vaske hans sår. sagsøgte var på - 3 - værelset alene. så kom sagsøgte ud og ville have et kram af sagsøgeren. sagsøgte fik et kram og blev gal og tog fat i sagsøgeren. sagsøgeren bad sagsøgte om lægge sig ned. det gjorde sagsøgte så, men så begyndte sagsøgte at kravle efter sagsøgeren og fik fat i sagsøgerens ben. sagsøgte kom op at stå og tog i sagsøgerens arm og fingre og vred dem rundt. sagsøgeren forsøgte at komme fri, og så slog sagsøgte sagsøgeren på skulderen og tog fat i sagsøgerens trøje og rev. sagsøgeren råbte højt på c, der sagde, at hun ikke kunne komme. sagsøgeren kom fri. så kan sagsøgeren ikke helt nøjagtigt mere huske, hvad der skete. sagsøgte kunne godt skabe tumult omkring de andre brugere. så kom d, der var startet på pædagoguddannelsen. sagsøgeren talte med d omkring episoden. sagsøgeren har fået at vide, at hun ikke måtte lave magtanvendelsesindberetninger. en magtanvendelse kunne f.eks. være at lægge sig oven på sagsøgte og holde hende nede. bilag c er ikke udfærdiget af sagsøgeren, for sagsøgeren var blevet sendt hjem. sagsøgeren gik først til lægen efter ti dage, fordi hun tænkte, at ømheden bare var efter slaget, men smerterne i tommelfingeren og skulderen blev værre. hun fik gips på tommelfingeren. hun skulle fortsat have med sagsøgte at gøre, selvom sagsøgeren sagde, at hun helst ville undgå sagsøgte, men sagsøgeren fik at vide, at de skulle skiftes til at tage sig af sagsøgte. der var en af de andre brugere, …, som var lige så svær som sagsøgte. den
februar 2010 gik sagsøgte til angreb igen og rev fat i sagsøgerens hår og rev sagsøgeren ned. sagsøgte havde ikke revet sagsøgeren i håret før. sagsøgeren har ikke fået at vide, hvorfor sagsøgte gør, som hun gør. sagsøgeren har bare fået at vide, at hun i sådanne tilfælde skal sige til sagsøgte, at sagsøgte skal lægge sig ned. sagsøgeren har dagligt været udsat for vold af sagsøgte, men det plejede at hjælpe at sige "læg dig ned". sagsøgeren har aldrig haft problemer med sin skulder før. hun har haft en tennisalbue, men det har aldrig givet hende nogen gener i forbindelse med hendes arbejde. hun har ikke gener med sin albue i dag. hendes tommelfinger gik mere eller mindre i orden. hun har ikke haft gener før skaden. hun har aldrig før haft gener i nakken, men hun blev opereret, fordi de sagde, at det måske ville blive bedre, men det blev værre. der blev ikke begået fejl ved operationen. da hun blev ansat, fik hun at vide, at nogle af brugerne var udadreagerende, og de havde udadreagerende handlinger. hun fik at vide af en anden vikar, at hun i sådanne tilfælde skulle trække sig væk, men hun blev ikke instrueret af ledelsen. hun blev heller ikke instueret i, hvad hun skulle gøre, hvis der f.eks. blev grebet fat i hende. hun har ikke før haft arbejde, hvor hun kunne blive angrebet. hun var ca. 47 år på ulykkestidspunktet. hun var aktiv i forældreforeningen for brydeklubben, fordi hendes børn gik der. før ulykken havde hun været fysisk aktiv med bl.a. ridning og styrketræning. sagsøgte var måske lidt højere end sagsøgeren, og hun var nok bygget som sagsøgeren. sagsøgte var meget stærk. sagsøgeren har ikke hørt, at sagsøgte var infantil autist, kun at hun var autist. det, at sagsøgte er autist gør, at hun har svært ved at forstå, og at hun ikke har noget sprog. sagsøgte kunne lide at se film og spille guitar. d havde også et dårligt sprog. sagsøgeren ved ikke, om han var til stede den pågældende dag. sagsøgte ville tit gerne have kram, men sagsøgeren ved ikke hvorfor. nogle gange ville sagsøgte kramme, når sagsøgte havde været nede at ligge på gulvet. sagsøgeren tog det som udtryk for en forsoning. sagsøgeren har svært ved at svare på, om sagsøgte var ondsindet ved handlingernes foretagelse, men det var sådan hun selv følte det den
december. sagsøgeren har tidligere, før den
december, haft oplevelser med sagsøgte, hvor sagsøgte rev og kradsede. ved ansættelsessamtalen blev sagsøgeren spurgt, om hun ville være nervøs ved en udadreagerende adfærd fra brugerne. sagsøgeren fik en introduktion over to dage, da hun startede på ansættelsesstedet, hvor hun fulgte den vikar, der havde gruppe
sagsøgeren havde fået at vide, at der fandtes mapper over hver enkelt bruger, men at disse mapper var under revision. det fik hun at vide i november. det var der en pædagog, der - 4 - fortalte hende. hun havde også fået at vide af de andre pædagoger, at sagsøgte skulle lægge sig ned, hvis hun begyndte at blive udadreagerende. man skulle være rolig over for brugerne. man måtte ikke bare anvende magt. de talte ikke om pædagoiske midler. det er tidligere sket, at sagsøgte er fortsat med at være udadreagerende efter, at sagsøgeren havde bedt hende om at lægge sig ned, men så var der kommet andre, eller sagsøgeren var kommet væk fra sagsøgte. man blev i en bue uden om hende, men den
december blev sagsøgte ved med at følge sagsøgeren. fra den 16.-
november 2009 var sagsøgte på et tredages kursus, hvor de i tre dage drøftede autisme. sagsøgeren fik ikke noget at vide om, hvordan personalet skulle begå sig. hun fik heller ikke noget at vide om, hvorfor der var nogle, der var udadreagerende. hun ved ikke, hvorfor hun ikke måtte lave indberetninger om magtanvendelse. hun fik at vide i november, at hvis der var nogle af brugerne, der var grænseoverskridende, så skulle hun bruge nogle skemaer. hun ved ikke, om det var andre skemaer, end de skemaer, man skal bruge, når man anvender magtanvendelse. sagsøgeren brugte ikke skemaet ved hændelsen den
december, for da havde hun ikke tid og tog hjem efter episoden. hun havde som sagt råbt om hjælp efter c, og c havde svaret, at hun ikke kunne hjælpe, fordi der skulle gøres klar med mad m.v. til de andre brugere. episoden kunne godt skabe uro hos de andre brugere. sagsøgeren ved ikke, om hun kunne have byttet med c. sagsøgeren tror, at det måske havde gjort en forskel, hvis der havde været en anden person end c i huset, så sagsøgte havde været mere tryg. sagsøgeren tror, at det andet personale havde hjulpet sagsøgeren. ulykken var som sagt sket på pandebjergvej. hun havde forklaret om episoden og var blevet sendt hjem. sagsøgte var den
december mere voldsom og udadreagerende, end sagsøgte plejede at være, og sagsøgeren kunne ikke få sagsøgte til at lægge sig ned. da sagsøgeren kom tilbage, blev der ikke beskrevet noget nærmere om episoden, som sagsøgeren var involveret i. e har forklaret bl.a., at hun har været viceforstander hos adciterede siden 1994, men hun har ikke kendskab til den konkrete episode. vidnet kender sagsøgte. sagsøgte har autisme. sagsøgte kan ikke selv forudse ting, hun sanser verden, som den er der. sagsøgte er 40 år. hun er lidt lavere end vidner, som er 165 cm. sagsøgte har en helt normal kropsbygning. i visse situationer får sagsøgte andre kræfter. sagsøgte er i midterfeltet af brugerne. hun bor i et almindeligt § 108 tilbud. som udadreagerende og som fungerende, så ligger sagsøgte altså midt i spektret. sagsøgte vil gerne kramme, og vidnet tror, at sagsøgte har tillært det for at afslutte en episode. sagsøgte får støtte, f.eks. visuelt samt med en kugledyne, og man siger til hende "vær sød at lægge dig ned". når sagsøgte har det svært, så hjælper man hende sådan. vidnet tror, at man er fortsat med at bruge metoden, hvor man siger til sagsøgte "vær sød at lægge dig ned". det har været effektfuldt i visse situationer. man forsøger på den måde at skabe forudsigelighed. i yderste konsekvens kan man anvende magt, men det gør man meget nødigt. der har været andet personale, der er blevet revet af sagsøgte, både før og efter den
december
når man ansætter folk i dag, så drøfter man autisme, samt at autister kan være udadreagerende, og det gjorde man også tidligere. man fortæller og spørger ind til, hvordan ansøgeren tror, det er at blive slået/skubbet. i oplæringen er man i den første ansættelsesperiode sammen med en fra gruppen. det er en følordning. der er rigtig mange grupper på autismecenteret, og man bliver introduceret i en bestemt gruppe. man opdeler ikke i grupper på pandebjergvej. der er fire grupper på paletten. man modtager en føloplæring i den gruppe, man er med i. på introduktionsforløbet vil man også blive introduceret i udadreagerende adfærd men ikke i, hvordan plejepersonalet håndterer det. det får man at vide på stedet, fordi det er meget forskelligt. man får vejledning f.eks. i, hvordan man skal hjælpe nogen ind i bussen. der fandtes også en mappe/manual for sagsøgte. revisionen af mappen - 5 - bliver foretaget af personalet hele tiden. det kan godt være, at mappen ikke har været relevant længere, fordi den har været under revision. en mappe vil typisk indeholde, hvad det er man skal gøre, hvis brugeren bliver udadreagerende. man har en voldshandleplan, hvor man f.eks. skal skrive ned, hvad det er, der er sket. på pandebjergvej var der to til tre ansatte til stede, når beboerne kom hjem. der var ikke krav om, at der skulle være tale om særligt uddannet personale, men de skulle have gennemgået et kursus. vidnet kan ikke huske, om der havde været andre tilskadekomster vedrørende sagsøgte end rivemærker. i tilspidsede situationer fik sagsøgte flere kræfter til rådighed. sagsøgte havde ikke noget filter. vidnet har og havde personaleansvar, og der var en voldshandleplan. vidnet har også det overordnede ansvar for sikkerheden. når man får sådan en sag, så skal det undersøges, om man kan ændre noget og vurderes i sikkerhedsudvalget, men vidnet har ikke set, om det er sket i denne sag. det skulle nok have været noteret. vidnet har ikke set, om det er sket. sagsøgte har det bedre nu. vidnet ved ikke, om der er lavet et notat om undersøgelsesforløbet eller om sikkerhedsrepræsentanten er blevet underrettet. det er rigtigt, at der den
december var julefrokost. sagsøgeren skulle undgå episoden ved at prøve at komme væk. det, at sagsøgte griber fat, ved vidnet ikke hvor hyppigt sker. det afhænger af, hvordan sagsøgte har det i perioden, men en udadreagerende adfærd er sædvanlig. den konkrete episode lyder mere voldsom end andre. parternes synspunkter sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: vedrørende ansvarsgrundlaget og bevis for episodens uforsvarlighed: det gøres gældende, at sagsøgte er ansvarlig for den tilskadekomst, der overgik sagsøger den
december 2009, især vedrørende forvridning af sagsøgers skulder, arm og fingre, idet sagsøgte derved har handlet uforsvarligt i forhold til, hvorledes en tilsvarende person af samme alder må forventes at handle, uanset hvilket detaljeringsgrad af hændelsesforløb, der bevismæssigt kan lægges til grund; at sagsøgers beskrivelse af hændelsen understøttes af den tidligere henvendelse til egen læge samt anmeldelsen indsendt af arbejdsgiveren og af sagsøgers efterfølgende uddybning af hændelsen; at en uforsvarlighedsvurdering skal foretages ud fra en objektiv bedømmelse af, jf. forudsætningsvis erstatningsansvarslovens §§ 24a og 24b, og at en særlig sindstilstand, som hos sagsøgte, ikke har relevans for vurderingen af handlingens uforsvarlighed, men alene kan tillægges betydning i relation til nedsættelse af erstatningen. vedrørende årsagssammenhæng: det gøres gældende, at på baggrund af retslægerådets udtalelse af
april 2015 har sagsøger godtgjort, at der i erstatningsretlig henseende er årsagssammenhæng mellem sagsøgers tab, herunder sygeperioden (svie- og smertegodtgørelsen); løntab (i form af tabt arbejdsfortjeneste) samt erhvervsevnetabserstatning forårsaget af skulderskaden; - 6 - at årsagssammenhæng drejer sig om, hvorvidt der er sammenhæng mellem skaden og tabet, og ikke hvorvidt der er sammenhæng mellem skaden og de forskellige former for lidelser, som sagsøgte synes at plædere for; at årsagssammenhængsvurderingen i overensstemmelse med højesterets ledende domme u 2012.1838 h og u 2013.508 h lægger vægt på, at såfremt tabet er udløst af skaden, og skaden og dennes følger har været medvirkende årsag til hele sygeforløbet, er betingelserne for at tilkende svie- og smertegodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste opfyldt; at dette understøttes af retslægerådet, når navnlig henses til, at: - det af svaret på det af sagsøgte stillede spørgsmål 1, om ”hvilke helbredsmæssige lidelser … man objektivt kan finde hos (sagsøger)”, ikke umiddelbart er tjenligt til at belyse årsagssammenhæng i forhold til tabet, herunder fordi lidelser ikke nødvendigvis medfører subjektive gener eller for den sags skyld en sygeperiode eller et indtægtstab, men at det dog fremgår, at retslægerådet har kunnet stille diagnosen: ”4) ... (forvridning af venstre skulder)” og samtidig i svaret på spørgsmål 2 har angivet, at ”sagsøgers subjektive klager er smerter i venstre skulder … nedsat bevægeevne og styrke af venstre skulder”, og at ”sagsøgers klager er forenelige med de objektive fund”, samt at ”der ikke er en simpel sammenhæng mellem objektive fund og subjektive gener”; - retslægerådet endvidere i svaret på spørgsmål 3 henviser til, at de væsentligste af sagsøgers gener, som anført i speciallægeerklæringen af
marts 2012, er ”smerter i venstre skulderregion …”, og endvidere at ”de objektive symptomer var hængende venstre skulder, muskelsvind og nedsat kraft, ømhed, svært indskrænket bevægelse …”, og at disse gener må ”henføres dels til lidelserne i venstre skulderregion” (som netop er punkt 4, angivet i besvarelsen af spørgsmål 1, da punkt 2 og 3 vedrører albuen, og punkt 1 ikke medfører gener efterfølgende) samt endvidere henviser til ”det operative indgreb foretaget 08.11.10”; - retslægerådet endvidere i svaret på spørgsmål 4 har anført, at man ”finder det ikke dokumenteret, at der forud for hændelsen 04.12.09, var en symptomgivende lidelse i venstre skulderregion”, og at ”sagsøgers gener må henføres dels til lidelserne i venstre skulderregion, jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1, punkt 4-7 dels til det operative indgreb foretaget 08.11.10”; - retslægerådet endvidere i svaret på spørgsmål 5 udtrykkeligt har angivet, at ”retslægerådet finder, at hændelsen 04.12.09 har været medvirkende årsag til sagsøgers gener jævnfør besvarelsen af spørgsmål 3”; - og at retslægerådet i svaret på spørgsmål a (stillet af sagsøger), om hvorvidt der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og de konstaterede gener i relation til skulder, albue og hånd, har henvist til besvarelsen af blandt andet spørgsmål 5; - retslægerådet i svaret på spørgsmål b udtrykkeligt har svaret ”nej” på spørgsmålet om, hvorvidt nogen af de ”i speciallægeerklæring af
marts 2012 beskrevne - 7 - gener i relation til skulder, albue og hånd er opstået uafhængigt af den indtrufne og anerkendte arbejdsskade …”. det gøres gældende, at der derfor klart er dokumenteret årsagssammenhæng mellem tabet og det opgjorte erstatningskrav og skulderskaden, herunder eventuelle yderligere skader på fingre og hånd; at det ingen betydning har for årsagssammenhængen, at lægerne i forsøg på at afhjælpe sagsøgers gener måtte have afstedkommet forværring eller manglende bedring af disse gener, da det operative indgreb jo netop er iværksat i håb om at bedre sagsøgers gener; at det endvidere i overensstemmelse med arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab svarende til 25% og retslægerådets svar må konkluderes, at skulderskaden har afstedkommet en varig gene, der har betydning for sagsøgers evne til at oppebære indkomst i et varigt forløb, og der derfor ikke er holdepunkter for at anfægte arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabet. vedrørende ”tabsbegrænsningspligt – manglende anmeldelse til patientforsikringen”: sagsøgte har under anbringende af tilsidesættelse af sagsøgers ”tabsbegrænsningspligt” gjort gældende, at sagsøger skulle have anmeldt følgerne efter operationen som en patientskade. dette synspunkt er imidlertid ikke udtryk for tilsidesættelse af en tabsbegrænsningspligt. sagsøger har i alle henseender søgt at begrænse tabet så godt som muligt. det har intet at gøre med en tabsbegrænsningspligt, hvorvidt sagsøger skulle have til opgave at begrænse sagsøgtes tab derved, at det skulle være sagsøgers opgave at opnå betaling fra anden side end fra den ansvarlige skadevolder. herudover gøres endvidere gældende, at sagsøger ikke har haft noget grundlag for at skulle antage, at der er begået lægelige fejl i forbindelse med lægernes forsøg på at afhjælpe generne efter den af sagsøgte forvoldte skadegørende handling, og det forhold at en operation ikke hjælper kan ikke tages som udtryk for, at der derved er begået en fejl, der skulle være omfattet af reglerne om patientskadelovgivningen. vedrørende egen skyld / accept af risiko: for at statuere egen skyld skal der fra sagsøgtes side føres bevis for, at sagsøger har handlet culpøst og bebrejdelsesværdigt, og et sådan bevis er på ingen måde sandsynliggjort. herudover gør sagsøger gældende, at der, uanset om sagsøger måtte have handlet uforsigtigt eller for den sags skyld culpøst, ikke er udvist erstatningsrelevant egen skyld i et omfang, der skal kunne medføre nedsættelse eller bortfald af erstatningen, jf. herunder principperne i erstatningsansvarslovens § 24, stk. 2, herunder at den indbyrdes afvejen - navnlig i en situation hvor sagsøgte er ansvarsforsikret, og sagsøger ikke er, eller kan forsikre sig mod de tabsposter, der nedlægges påstand om – skal kunne medføre nedsættelse på grund af egen skyld. navnlig vedrørende nedsættelse eller bortfald efter § 24, herunder § 24b: - 8 - der findes intet grundlag for at nedsætte erstatningen i overensstemmelse med § 24b eller for den sags skyld § 24, navnlig når henses til, at sagsøgte er ansvarsforsikret, jf. herunder højesterets dom af
august 2015 og ikke mindst landsrettens dom." sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: "
sagens faktum det gøres gældende, at retten ved afgørelse af hovedsagen kan lægge følgende faktuelle forhold til grund. 1.1 sagsøgte a ("a") er diagnosticeret som infantil autist. a har ikke noget egentligt sprog; men kan i et vist omfang kommunikere med de ansatte på bostedet. 1.2 a er selvsagt umyndig, og v er værge for hende. 1.3 a bor på bostedet paletten sammen med 6-7 andre beboere. på bostedet er døgnbemanding, og der er mindst 2 ansatte på arbejde samtidig. sagsøger, b, var ansat til at passe a m.fl. på bostedet. 1.4 sagsøger var på kursus/introduktion, før hun påbegyndte egentlig pasning af a. 1.5 der var ikke vidner til den episode den
december 2009, hvorved sagsøger angiver at være kommet til skade. as værge har først hørt om episoden i forbindelse med en henvendelse fra sagsøgers advokat i november 2012, ca. 3 år senere. 1.6 sagsøger var sygemeldt et par dage efter episoden, men genoptog herefter sit arbejde. 1.7 af de fremlagte bilag, herunder bilag 14 og 18, fremgår, at sagsøgers forudbestående psykiske forhold har betydning for den samlede sag. forud for sin ansættelse på bostedet var sagsøger således udsat for episoder, som muligvis har forårsaget ptsd (posttraumatisk stress) hos sagsøger. det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at sagsøgers sag vedrørende denne hændelse er sagsøgers
sag ved arbejdsskadestyrelsen (08-sag). 1.8 selve den beskrevne episode og de gener, der efterfølgende er konstateret i skulderen, tyder på, at det oprindelige traume har været begrænset. - 9 - derimod viser sagsakterne, at sagsøger efter en operation i skulderen udviklede svære bevægeindskrænkninger og smerter. dette indicerer, at der er tale om en patientskade, og at sagsøgers mere alvorlige gener skyldes operationen. derfor har sagsøgte i svarskriftet fremsat processuel opfordring til sagsøger om at oplyse nærmere om, hvorvidt sagen har været forelagt patientforsikringen, samt oplyse, hvorfor dette – i givet fald – ikke er sket. efterfølgende har sagsøgte opfordret sagsøger til at søge erstatning fra patienterstatningsordningen; hvilket sagsøger imidlertid har afvist. se hertil duplik af
juni 2015, pkt. 2, samt anbringenderne nedenfor pkt.
ansvarsgrundlag 2.1 det bestrides grundlæggende, at a har pådraget sig erstatningsansvar for sagsøgers tilskadekomst. sagsøger var ansat til at passe på a og kendte til as reaktionsmønster. hvis a skulle pålægges ansvar, måtte det forudsætte, at as adfærd lå ud over, hvad sagsøger kunne forvente af a. 2.2 erstatningsansvaret skal vurderes ud fra den foreliggende situation der er således ikke tale om en situation, der opstod som følge af et tilfældigt møde mellem a og tredjemand; men derimod en hverdagssituation, hvor a ikke agerede anderledes, end man kunne forvente. tværtimod svarede as adfærd ganske til den lidelse, der er diagnosticeret, og som sagsøger var ansat og uddannet til at forholde sig til. det var netop en integreret del af sagsøgers arbejde med a, at hun skulle kunne både hjælpe og håndtere a med den lidelse og adfærd, som hun havde, og som netop nødvendiggjorde, at hun stedse var under tilsyn af sagsøger og sagsøgers kollegaer. i denne situation giver det ikke mening at betegne as adfærd som culpøs. og af samme grund kan skaden ikke anses som forvoldt ved culpøst forhold fra as side. 2.3 et eventuelt erstatningsansvar ville ikke kunne støttes på andre erstatningsretlige regler end culpaansvar. 2.4 det gøres tillige gældende, at et eventuelt ansvar i givet fald måtte bortfalde, eller subsidiært nedsættes, i medfør af principperne i erstatningsansvarslovens § 24 b, stk. 1,
pkt. handlingens beskaffenhed er af mindre alvorlig karakter, og skaden er uproportionelt og upåregneligt stor i forhold til den skadeudløsende adfærd. dertil kommer, at a ikke har haft mulighed for at indse handlingens uforsvarlighed. - 10 - 2.5 det gøres subsidiært gældende, at et eventuelt ansvar i givet fald skal nedsættes som følge af egen skyld og/eller accept af risiko hos sagsøger. det var sagsøger selv, som i den pågældende situation – trods kendskab til as adfærdsmønster – valgte at gå alene tilbage til a. dette valgte hun at gøre, selv om det fremgår af sagsøgers redegørelse fremlagt som bilag 4, at sagsøger var usikker på, hvad der ville ske. dette understreger, hvorledes sagsøger i den konkrete situation har accepteret risikoen, ligesom det viser, at der foreligger egen skyld. som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1–2.2 var sagsøger netop bekendt med as mentale handicap og hendes adfærdsmønster. når sagsøger desuagtet valgte at håndtere situationen selv i stedet for at tilkalde assistance, foreligger der en sådan grad af egen skyld og/eller accept af risiko, at et eventuelt ansvar for a må bortfalde; subsidiært reduceres substantielt.
årsagsforbindelse for så vidt angår årsagsforbindelse gøres følgende gældende på baggrund af dels retslægerådets udtalelse af
april 2015, dels sagens øvrige lægelige materiale: 3.1 ved operation af venstre skulder er ikke fundet skadefølger, men en slimhindeirritation under venstre skulderhøjde. denne lidelse kan ikke anses som forårsaget af hændelsen den
december 2009; men er højst blevet symptomgivende som følge af denne hændelse. 3.2 sagsøgers tennisalbue og carpaltunnelsyndrom er konstateret allerede i 2008, jf. hospitalsjournalen, og er derfor ikke forårsaget af hændelsen den
december
3.3 den del af skadens årsag, der ifølge retslægerådet må henføres til forudbestående forhold i form af irriteret slimsæk og slidgigt, er ikke en følge af hændelsen den
december 2009 og er allerede af den grund uvedkommende for sagsøgtes eventuelle erstatningspligt. der henvises herved til retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, jf. spørgsmål 1, pkt. 4-
3.4 alene den venstresidige skulderlidelse kan muligt, i et vist omfang, have sammenhæng med hændelsen den
december
men dels udspringer denne lidelse af forudbestående forhold, jf. pkt. 3.1 ovenfor, dels er også det operative indgreb foretaget den
november 2010 (patientskaden) medvirkende årsag til denne lidelse, jf. herved retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3 og
3.5 hændelsen den
december 2009 kan højst have været medvirkende årsag til sagsøgers gener, jf. retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5, samt pkt. 3.4 ovenfor. sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at hændelsen har været hovedårsag til de pågældende gener relateret til skulder, arm, hånd og fingre. - 11 - sagsøger har derfor ikke løftet bevisbyrden for den for erstatningspligt nødvendige forudsætning om årsagsforbindelse. 3.6 for fuldstændighedens skyld bemærkes, at retslægerådet alene udtaler sig om gener relateret til sagsøgers venstre skulder, arm, hånd og fingre. for så vidt angår den øvrige del af sagsøgers lidelser, jf. eksempelvis beskrivelsen i retssagens bilag 14, er der ingen årsagssammenhæng mellem hændelsen den
december 2009 og de pågældende lidelser.
adækvans det har ikke været påregneligt for a, at den pågældende handling skulle medføre en skade på sagsøger; endsige en skade i den størrelsesorden, der nu kræves erstatning for.
tabsbegrænsning som nævnt ovenfor i pkt. 3.4 kan alene den venstresidige skulderlidelse muligt, i et vist omfang, have sammenhæng med hændelsen den
december
men dels udspringer denne lidelse af forudbestående forhold, jf. pkt. 3.1, dels er også det operative indgreb foretaget den
november 2010 (patientskaden) medvirkende årsag til denne lidelse, jf. herved retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3 og
sagsøger har imidlertid valgt at undlade at søge erstatning fra patienterstatningsordningen (jf. nugældende lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet), trods opfordring hertil. sagsøger har derved tilsidesat den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningsforpligtelse, hvilket må komme sagsøger til skade. også af den grund bør et eventuelt erstatningsansvar for a bortfalde; subsidiært reduceres substantielt.
erstatningsopgørelse 6.1 efter retslægerådets udtalelse af
april 2015 kan der højst i begrænset omfang være årsagsforbindelse mellem hændelsen den
december 2009 og de lidelser, som sagsøger under denne retssag kræver erstatning for. sagsøger har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at en eventuel erstatningspligt for sagsøgte kan omfatte gener svarende til 25% erhvervsevnetab. 6.2 den formodningsregel, der efter retspraksis gælder om, at arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngrad og erhvervsevnetab som udgangspunkt anses som korrekt, gælder ikke i et tilfælde som det foreliggende, hvor den vurdering fra arbejdsskadestyrelsen, som sagsøger under retssagen baserer sit erstatningskrav på, er afgivet, før retslægerådet udtalte sig om årsagsforbindelsen. - 12 - allerede fordi det efter fast retspraksis i givet fald er retslægerådets vurdering af årsagsforbindelse, der lægges til grund i erstatningssager som denne, har arbejdsskadestyrelsens vurdering foretaget før, retslægerådets udtalelse blev indhentet, ingen betydende vægt, når sagsøger skal løfte sin bevisbyrde for størrelsen af et eventuelt tab forårsaget af – kun – hændelsen den
december 2009." adcitantens advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: "
sagens faktum det gøres gældende, at retten ved afgørelse af adcitationssagen bl.a. kan lægge følgende faktum til grund. 1.1 skadelidte b (sagsøger i hovedsagen) har om det hændelsesforløb, der angiveligt førte til en tilskadekomst, anført følgende i den beskrivelse, der er fremlagt under retssagen som bilag 3: ”i forbindelse med hjemkomst til brugers bolig, fra en tur til aktivitetshuset, blev en bruger voldsom og ville have fat i mig. først lå hun på gulvet og ville have fat i mine ben. da det ikke lykkedes, rejste brugeren sig op og fik fat i min venstre hånd for derefter at holde fast i mine fingre på venstre hånd. brugeren holdt fat i tommel, pegefinger og langfinger og trak i dem samtidig med at hånd og arm blev vredet om. jeg ville gerne fri og trak den anden vej. brugeren holdt nu fat i mine fingre og med den anden hånd holdt hun fat i min trøje, ved brystet og trak også her i mig. i denne tumult kom jeg endelig fri og i forbindelse med dette fik min venstre skulder et ordentligt slag fra brugeren. i tumulten skreg jeg om hjælp og da jeg endelig kom fri overtog min kollega brugeren. jeg havde efter dette utroligt ondt i skulderen og har stadig ondt”. 1.2 peter glintborg fra bs fagforening, hk, har i retssagens bilag 4 bl.a. oplyst følgende på vegne sagsøger: hun [b] blev over de første par arbejdsuger introduceret i arbejdet (af ufaglærte) og skulle i starten ikke have noget med den pågældende bruger a [adcitanten] at gøre, men midt i november 2009 blev pædagog sanne, som normalt havde med a at gøre syg og her blev b sat på a. fra den
til den
november 2009 deltog vort medlem i et grundlæggende kursus om autisme … den 4.
2009 var det kun vort medlem og en pædagogstuderende, der var på arbejde omkring de brugere, der kom tilbage fra paletten i vordingborg. … forløbet den 4.
2009 … - 13 - efter at vort medlem har hjulpet ... med blodet, går han tilbage til sit værelse og vort medlem b går tilbage til a. her går a til angreb på vort medlem og vil rive/bide og slå. hun får fat i b, som beder a om at lægge sig ned på gulvet. det er det, hun har fået oplyst, at hun skal gøre, når a bliver aggressiv. a lægger sig også ned på gulvet, men begynder så at kravle hen ad gulvet for at få fat i b. a får fat i b og herved bliver vort medlems fingre/hånd vredet og hendes skulder bliver vredet og i bs kamp for at komme fri får hun et hårdt slag på venstre skulder. alt dette foregår henholdsvis i gangen, i bryggerset og ude i køkkenet og tilbage til bryggerset og gangen. c, der er i køkkenet, kan ikke rigtig hjælpe b, da hun er travlt beskæftiget med at få andre brugere væk. på et tidspunkt får b a til at falde til ro og b går herved ind i opholdsstuen, hvor de andre befinder sig, for at få lidt ro på sig selv. så kommer a igen og vil igen have fat i b og der foregår herefter tumulter, hvor vort medlem trækker sig væk så godt hun kan. b kan ikke huske, hvor lang tid denne kamp foregik, men ca. kl. 14.45 kommer afløseren (ufaglært vikar) og han hjælper b med at overtage a”. 1.3 endnu en voldsom episode fandt sted den
februar
denne episode er beskrevet således af b (efter forklaring til fagforeningen) i retssagens bilag 7: ”på et tidspunkt sidst på formiddagen er a i sit rum på paletten, hvor hun ser billeder m.v. b er til stede som hjælper, hvis a skal have hjælp til noget. pludselig vender a sig om mod b og tager fat i hendes hår og trækker nedad. b må følge med nedad, da hun ellers måske vil miste en tot hår. b får as hånd væk fra sit hår og går ud på gangen. a følger efter hende og b beder a om at lægge sig ned. da a ligger ned, flytter b sine hænder fra, men a forsøger igen at få fat i b. der kommer nogle kollegaer b til hjælp og b går væk. kollegaerne får a beroliget og da a igen rejser sig er hun meget ked af det og græder. a går imod b og b spørger, om a vil have et kram. (kram er måske as måde at sige undskyld på). a nikker ”ja” og de krammer. lige pludselig, midt i krammet, vil a igen begynde at rive/kradse b og b skubber a væk fra sig. kollegaen overtager igen a og b siger til kollegaerne, at nu kan hun ikke mere og går til sin leder … det var første gang a rev b i håret og det var første gang, at a angreb hende i forbindelse med et krav. b fortæller [lederen], hvad der er sket og oplyser, at nu kan hun ikke holde til det mere. b er blevet utryg og bange for a, da a hele tiden vil have fat i hende. b føler, at det nu er blevet noget personligt over for hende. b siger, at hun ikke vil være med til det mere, da hun næsten dagligt bliver slået og kradset/revet m.m. af a. b oplyser, at så må hun sygemelde sig og gå til sin læge. [lederen] beder - 14 - b om at blive resten af dagen, dog uden at skulle have a. det gør b. alternativet ville have været, at [lederen] skulle indkalde en anden vikar. … b sygemelder sig dagen efter, den 5.
2010”. 1.4 for så vidt angår sagens faktum henvises i øvrigt til hovedsagens processkrifter og hovedsagens bilag, herunder bilag 26, der er et af sagsøger udfærdiget udkast til stævning mod autismecenter storstrøm.
ansvarsgrundlag i hovedsagen gør adcitanten qua sagsøgte gældende, at der ikke er det for erstatningspligt fornødne ansvarsgrundlag fra sagsøgtes side. det gøres endvidere gældende, at sagsøgers tilskadekomst må henføres til egen skyld/accept af risiko fra sagsøgers side. skulle retten imidlertid finde, at bs tilskadekomst skyldes uagtsomt forhold, og at et erstatningsansvar ikke bortfalder som følge af egen skyld/accept af risiko, gør adcitanten gældende, at der foreligger en sådan grad af uagtsomhed fra adciteredes side, at adciterede i det indbyrdes forhold i adcitationssagen endeligt bør bære det fulde ansvar for bs tilskadekomst; subsidiært en del af ansvaret herfor. til støtte herfor gøres navnlig følgende gældende. 2.1 adciterede er ansvarlig for den arbejdsskade, der er overgået b, ved ikke at have tilrettelagt og planlagt arbejdet sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved at give fornøden instruktion og føre effektivt tilsyn med arbejdsforholdene. der kan i den forbindelse henvises til bestemmelserne i arbejdsmiljølovens §§ 16, 17, 38 og 42 og den praksis, der knytter sig hertil. 2.2 adciterede har ikke draget omsorg for, at b dels fik den fornødne oplæring, dels arbejdede sammen med faglærte og kompetente ansatte, der vidste, hvorledes en stærkt reagerende person som adcitanten – der på ingen måde kan indse eller overskue sine handlinger eller følgerne heraf – skulle håndteres. adciterede har trods en beskeden og mangelfuld instruktion ladet b selv stå for håndteringen af de vanskelige og potentielt farlige opgaver, som man var fuldt ud klar over, at arbejdet med adcitanten medførte. der henvises endvidere til det af b anførte i det som bilag 26 fremlagte stævningsudkast. 2.3 som anført af b i det som bilag 26 fremlagte stævningsudkast har adciterede bl.a. ikke givet hende relevante redskaber til at undgå det fysiske overfald. - 15 - 2.4 trods voldsepisoden den
december 2009 undlod adciterede at sikre sig, at b blev fritaget og skånet for arbejde med adcitanten; selv om det var kendt, at hun kunne finde på at rive, kradse og angribe b. der henvises endvidere til det af b anførte i det som bilag 26 fremlagte stævningsudkast. 2.5 selv om b efter det oplyste udtrykkeligt bad sig fritaget for at arbejde med adcitanten, fik hun alene diffuse tilbagemeldinger om, at hun selv skulle tage stilling til, om hun kunne håndtere den pågældende person. dette var dels en utjenlig instruktion, dels forelå der ikke et realistisk alternativ, idet fordelingen af arbejdet som regel først skete umiddelbart i forbindelse med, at man mødte på arbejde, hvorfor der bl.a. måtte tages hensyn til andre kollegaer m.v. der henvises endvidere til det af b anførte i det som bilag 26 fremlagte stævningsudkast. 2.6 under alle omstændigheder burde adciterede have reageret omgående, da b som beskrevet i den supplerende sagsfremstilling oplyste til sin leder, at hun ikke kunne holde til arbejdet mere, og at hun næsten dagligt blev slået/kradset/revet af adcitanten. der henvises endvidere til det af b anførte i det som bilag 26 fremlagte stævningsudkast.
årsagsforbindelse i hovedsagen bestrider sagsøgte/adcitanten, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er årsagsforbindelse mellem hændelsen den
december 2009 og de lidelser, sagsøger kræver erstatning for. skulle sagsøger imidlertid i hovedsagen få medhold i, at der er årsagsforbindelse mellem hændelsesforløbet på sagsøgers arbejdsplads og de pågældende lidelser – eller en del heraf – gøres det gældende, at der også i relation til ansvarspådragende forhold fra adciteredes side foreligger den for erstatningspligt/friholdelsespligt fornødne årsagsforbindelse.
forholdet mellem adcitanten og adciterede såfremt retten måtte finde, at der er udvist ansvarspådragende forhold fra såvel adcitanten, as side som fra adciteredes side, gøres det principalt gældende, at adciterede i det indbyrdes forhold endeligt må bære det fulde ansvar og dermed friholde a for den fulde erstatningspligt. subsidiært gøres det gældende, at adciterede i et vist omfang må bære ansvaret og friholde a. til støtte herfor gøres følgende gældende. 4.1 a er diagnosticeret med infantil autisme og har ikke noget egentligt sprog. - 16 - mentalt er a ude af stand til at reflektere over sine handlinger og forstå følger og konsekvenser; herunder at hendes handlinger kan være skadeforvoldende, angstfremkaldende eller på anden måde til gene for andre mennesker. 4.2 a har ingen mulighed for at undgå eller forebygge sådanne handlinger som dem, der i denne sag angiveligt har været til skade og gene for b. 4.3 kun såfremt de personer, der har ansvaret for at passe på a, har ressourcer og uddannelse til at beskytte hende, herunder mod eventuelle skadelige og/eller farlige handlinger fra hendes egen side, kan man undgå hændelser som den, der indtraf den
december
4.4 her overfor står adciterede, autismecenter storstrøm, der er den professionelle institution, som har ressourcerne, den faglige indsigt og ansvaret for at tilrettelægge pasningen af a, således at skader som den omhandlede undgås. dette er et naturligt og nødvendigt led i den omsorgspligt, adcitanten har i forhold til a. 4.5 samtidig har adciterede et strengt ansvar for, at adciteredes medarbejdere – herunder b – i fuldt fornødent omfang får den nødvendige instruktion og tilsyn til at udføre arbejdsopgaverne med bl.a. a fuldt sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. som arbejdsgiver skal adciterede endvidere sikre, at arbejdet tilrettelægges og arbejdspladsen indrettes således, at det sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt for b. dette følger bl.a. af arbejdsmiljølovens §§ 16, 17, 38 og
4.6 såfremt retten måtte finde, at der fra såvel adcitantens som adciteredes side er udvist ansvarspådragende forhold, der medfører erstatningsansvar over for b, følger det af princippet i erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, at adciterede i det indbyrdes forhold endeligt må bære ansvaret fuldt ud. 4.6.1 dette følger for det første af lovens kriterium ”ansvarets beskaffenhed”. adcitantens erstatningsansvar er et almindeligt culpaansvar, jf. erstatningsansvarslovens § 24 b, stk.
adciteredes ansvar er et strengt arbejdsgiveransvar, baseret på normerne i arbejdsmiljølovens §§ 16, 17, 38 og 42, men i øvrigt baseret på en særdeles omfattende erstatningsretlig retspraksis, der i talrige domme har statueret en skærpet ansvarsbedømmelse for arbejdsgiverens omsorgspligt i forhold til medarbejderen. 4.6.2 for det andet følger det af lovens kriterium ”omstændighederne i øvrigt”, at den professionelle part, der har ressourcerne, erfaringen og ansvaret for at tilrettelægge pasningen af a, er nærmere til at bære ansvaret end a selv, der som følge af sin mentale tilstand er ude af stand til at forstå følgerne af sine handlinger; endsige undlade at foretage farefremkaldende handlinger. " adciteredes advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: "til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at adciterede ikke har pådraget sig et erstatningsansvar overfor adcitanten, a – eller overfor sagsøgeren i hovedsagen, b – i forbindelse med den i sagen omhandlede ulykke. - 17 - overordnet gøres det gældende, at b ikke har løftet bevisbyrden for, den for et erstatningsansvar fornødne årsagssammenhæng mellem bs skuldergener og ulykken den
december
der henvises til as påstandsdokument i hovedsagen bs 1-676/2013 af
december
det bemærkes, at der i as dagbog for den
december 2009 (bilag adc. c) intet er noteret om en voldelig hændelse. b kontaktede først sin egen læge den
december 2009, dvs. 10 dage efter den beskrevne tilskadekomst. det bemærkes endvidere, at der ikke er overensstemmelse mellem beskrivelsen af ulykken i hovedsagens bilag 4 og bilag
af bilag 4 fremgår således, at ulykken skete i nykøbing falster, mens det af bilag 7 fremgår, at ulykken skete i vordingborg. det bemærkes, at der i anmeldelsen af bs arbejdsulykke (hovedsagens bilag 6), som ”skadens art” er noteret følgende: ”chok som følge af aggression og trusler”. det er i beskrivelsen af forløbet kun noteret, at b fik et ”tryk vrid på skulder og underarm, håndled og lillefinger”. såfremt der havde været tale om en alvorlig skulderskade, havde det efter adciteredes opfattelse været nærliggende at notere dette frem for en choktilstand. under alle omstændigheder gøres det gældende, at bs ulykke – i forhold til autismecenter storstrøm – må karakteriseres som et hændeligt uheld, der ikke ligger ud over, hvad der måtte forventes af b og at ulykken må henføres til egen skyld og/eller accept af risiko fra bs side. det gøres gældende, at bs tilskadekomst ikke skyldes forhold, for hvilke adciterede er erstatningsansvarlig. sagen skal behandles efter dansk rets almindelige erstatningsregel. adcitanten har bevisbyrden for, at adciterede har handlet culpøst eller ansvarspådragende i øvrigt. denne bevisbyrde er ikke løftet. b har modtaget fornøden generel oplæring i arbejdets udførelse, ligesom hun har modtaget fornøden konkret oplæring i arbejdets udførelse i forhold til a. arbejdet har været tilrettelagt fuldt forsvarligt, og der er ikke udvist fejl eller forsømmelse, der kunne have forhindret ulykken. autismecenter storstrøm, kan som arbejdsgiver ikke gardere sig imod enhver potentiel fare, og det var således første gang, at a rev b i håret, ligesom det var første gang, at a angreb b i forbindelse med et kram. adcitanten har anført, at adciterede trods uheldet den
december 2009 undlod at sikre sig, at b blev fritaget og skånet for arbejde med adcitanten, selvom det var kendt, at adcitanten kunne finde på at rive, kradse og angribe b. adcitantens udlægning bestrides. efter den pågældende episode var b således kun sammen med a, når hun følte, at hun havde overskud til det og selv accepterede det. - 18 - under alle omstændigheder ses det efterfølgende forløb ikke at have relevans i forhold til uheldet den
december 2009, hvor b angav at komme til skade med skulderen. det er en velkendt del af arbejdet på autismecenteret, at nogle brugere kan være udadreagerende. b var aldrig alene i huset med a, idet der altid var minimum en kollega yderligere i nærheden, såfremt der skulle opstå en vanskelig episode. culpanormen er i øvrigt den samme for personer omfattet af erstatningsansvarslovens § 24b, stk.1,
pkt. som for alle andre over 15 år. det er ved ansvarsbedømmelsen selve handlingen – og ikke personen, der skal vurderes. det forhold, at a ikke er i stand til at reflektere over sine handlinger og forstå følger og konsekvenser, kan således ikke fritage for ansvar. det skal i den forbindelse bemærkes, at a er dækket af en ansvarsforsikring, hvis formål netop er at dække skader, for hvilke adcitanten måtte være ansvarlig. såfremt retten måtte finde, at bs tilskadekomst skyldes uagtsomme forhold, og at erstatningsansvaret ikke bortfalder som følge af egen skyld/accept af risiko, gøres det gældende, at ansvaret bør placeres hos a, der foretog en handling, som ikke kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra adciteredes side." rettens begrundelse og afgørelse det lægges på baggrund af sagsøgers forklaring, der er understøttet af sagens øvrige akter, til grund, at sagsøger den
december 2009 blev overfaldet af sagsøgte, hvorefter sagsøger forvred skulder, arm og fingre. det lægges endvidere til grund, at sagsøgte er omfattet af den i erstatningsansvarsloven § 24b, stk. 1,
pkt omhandlende personkreds, der er erstatningspligtig for skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. sagsøgers skulderskade blev den
juni 2011 anerkendt som en arbejdsulykke, og arbejdsskadestyrelsen vurderede den
oktober 2012 erhvervsevnetabet til 25 %. retten har ikke fundet fornødent grundlag for at tilsidesætte arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabet. efter de lægelige oplysninger og det i øvrigt oplyste, er der ikke grundlag for at antage, at sagsøgers erhvervsevne efter en erstatningsretlig bedømmelse var nedsat forud for skaden den
december
på baggrund af retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, 4, 5, a og b finder retten endvidere, at der er årsagsforbindelse mellem sagsøgers tab, det opgjorte erstatningskrav og sagsøgers skade. det fremgår af retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4, at sagsøgers gener dels må henføres dels til lidelserne i venstre skulderregion dels til det operative indgreb foretaget den
november 2010.. den omstændighed at sagsøger ikke har indbragt et erstatningskrav for patienterstatningsordningen kan imidlertid ikke tillægges betydning i relation til årsagssammenhæng eller tabsbegrænsningspligt, idet retten bemærker, at sagsøger blev opereret for at få afhjulpet sine gener, og at der ikke foreligger oplysninger om lægelige fejl. - 19 - retten finder ikke, at sagsøgte har godtgjort, at sagsøger har udvist egen skyld/accept af risiko, idet der ikke foreligger oplysninger om, at sagsøger har handlet på anden måde, end hun var instrueret i af adciterede. retten finder ikke, at der foreligger oplysninger som støtte for, at udgangspunktet om, at sagsøgte har det fulde erstatningsansvar kan fraviges, jf. erstatningsansvarslovens § 24 og § 24b. herefter og idet det af sagsøgte i øvrigt anførte herunder om adækvans ikke kan medføre et andet resultat, skal sagsøgte betale 502.902,61 kr. med renter som påstået til sagsøger. på baggrund af sagens resultat skal sagsøgte betale sagens omkostninger med 72.380 kr. til sagsøger, hvoraf 12.380 kr. udgør udgiften til retsafgift. der er ved fastsættelsen af udgiften til advokatbistand henset til landsretternes vejledende satser i proceduresager sammenholdt med de nedlagte påstande samt sagens karakter og omfang. det lægges til grund, at sagsøger blev informeret om voldelige brugere ved ansættelsessamtalen, at hun var "føl" de to første arbejdsdage, at hun var informeret om, hvorledes man skulle tackle sagsøgte, at hun havde fået at vide, at der var en manual vedrørende sagsøgte, og at hun den
-
november 2009 deltog i et kursus om autisme. retten finder ikke på det foreliggende grundlag, at der er holdepunkter for at antage, at adciterede ikke har tilrettelagt og planlagt arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved ikke at give fornøden instruktion og føre effektivt tilsyn med arbejdsforholdene, jf. arbejdsmiljølovens §§ 16, 17, 38 og
allerede derfor frifindes adciterede for den af adcitanten nedlagte påstand. på baggrund af sagens resultat skal adcitanten betale sagens omkostninger med 60.000 kr. til adciterede. der er ved fastsættelsen af udgiften til advokatbistand henset til landsretternes vejledende satser i proceduresager sammenholdt med de nedlagte påstande samt sagens karakter og omfang. thi kendes for ret: inden 14 dage, skal sagsøgte, a, til sagsøger, b, betale 502.902,61 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 69.000 kr. fra
december 2012 til betaling sker; af 262.958 kr. fra
december 2012 til betaling sker, og af 170.944,61 kr. fra
januar 2013 til betaling sker. sagsøgte skal betale sagens omkostninger med 72.380 kr. til sagsøgeren. adciterede, autismecenter storstrøm, frifindes for den af adcitanten, a, nedlagte påstand. adcitanten skal betale sagens omkostninger med 60.000 kr. til adciterede.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.