Obsah (7)

§ 322§ 337§ 352§ 366§ 335§ 357§ 351

berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221 udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 6. februar 2008 af sø‐ og handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident micha

kapitel 14, jf.

§ 322, jf.

§§ 362 og 367. parternes pligter og ansvar var ikke detaljeret reguleret i parternes aftale, hvorfor de deklaratoriske bestemmelser i

kapitel 14 finder anvendelse. i medfør af

§ 337, stk.

1, skulle rgs levere lasten i en sådan stand, at den let og sikkert kunne tages om bord, stuves, befordres og losses. lasten måtte ikke udgøre en fare for skibets sikkerhed. parterne havde ikke i aftalen indføjet en decideret beskrivelse af lasten. man kan ikke ud af søloven læse, hvornår en lasts væskeindhold er for højt, hvorfor man må se på myndighedernes krav. pekka piirainen forklarede, at han ville have udstedt forbud mod transporten, såfremt kaptajnen ikke frivilligt havde aflastet, idet der var fare for, at skibet ville kæntre. lars forsberg var ansat af rgs og kan derfor ikke anses som værende uafhængig, ligesom lars forsbergs forklaring strider mod pekka piirainens forklaring. det er uden betydning, om lasten var grav‐ og stakbar, idet det dog under alle omstændigheder gøres gældende, at lasten ikke var grav‐ og stakbar. ”grav‐ og stakbar” defineres ikke i søloven. det fremlagte uddrag af imo’s code of safe practice for solid bulk cargoes har ikke relevans for nærværende sag, idet lasten ikke er ”cargo that may liquefy”, og da en test ikke ville ændre væskeindholdet i lasten. pekka piirainen har forklaret, at det kunne ses med det blotte øje, at jorden var for væskeholdig. rgs har heller ikke leveret en last, der var kontraktmæssig, idet lasten hverken levede op til stemas forretningsbetingelser,

§ 337, stk.

1, eller var i overensstemmelse med de tidligere afskibede laster. den første afskibning af jord er uden betydning for sagen, idet det ikke er oplyst, hvornår denne transport fandt sted og hvordan konsistensen af den pågældende jord var. idet lasten var for væskeholdig, blev den således ikke leveret i en sådan stand, at det let og sikkert kunne tages om bord, stuves, befordres og losses, idet der var fare for, at skibet ville kæntre. stema var derfor berettiget til at afvise lasten, og rgs skal som følge heraf betale dødfragt, jf.

§ 352, stk.

1, hvilket ubestridt kan opgøres til 462.000 dkk. - 10 - stema har ikke misligholdt fragtaftalen, idet ”m/s lukas” var egnet til at udføre rejsen, jf.

§ 366, stk.

1, såfremt lasten ikke havde været for væskeholdig. det beroede alene på lastens konsistens, at rejsen ikke blev gennemført. dette støttes af pekka piirainen og holger martensens forklaringer. til støtte for kravet om betaling af demurrage har stema gjort gældende, at lastning af skib og dermed afsejling fra norrköping blev forsinket som følge af forhold på rgs’ side, idet rgs havde haft jorden til at ligge på kajen i regn og sne uden at have dækket den til. rgs er således forpligtet til at betale demurrage, jf.

§ 335. demurrage var aftalt til 10,00 kr.

pr. lastet ton og beløber sig dermed ubestridt til 101.791,67 kr. stema har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at indgå et nyt certeparti, hvilket dokumenteres af projektkalkulationerne for rejsen klaipeda – bayonne og rejsen jelsa ‐ ladebow. til støtte for kravet om betaling af modværdien i danske kroner af 109.969,00 svenske kroner har stema gjort gældende, at rgs ifølge aftalen er forpligtet til at betale for rengøring af lastrum, subsidiært i medfør af

principper om omkostningsfordeling samt

§ 357

. rentepåstandene er hjemlet i rentelovens § 3 samt stemas fakturaer til rgs udstedt henholdsvis den

1. december 2005 og den
2. januar
3. rgs har ikke dokumenteret et tab. allerede i sin replik af
4. september 2007 gjorde stema gældende, at rgs ikke havde dokumenteret et tab. først to måneder senere og mindre end en uge før hovedforhandlingen den
5. november 2007 fremlagde rgs nye bilag h‐m med fakturaer til dokumentation af sit tab, hvilke bilag bør afvises, jf. retsplejelovens §§ 358, stk. 1 og 363, stk.
6. med den meget sene fremlæggelse af nye beviser, er stema reelt afskåret fra at komme med modbeviser, og der bør finde en skærpet vurdering sted. endvidere er parterne blevet enige om en tilskæring af antallet af vidner, en aftale som stema nok ikke ville have accepteret, såfremt bilag h‐m tidligere var blevet fremlagt tidligere. idet vidnerne er fra udlandet, har stema ikke haft mulighed for med det korte varsel at indkalde vidnerne på dette sene tidspunkt. selv hvis retten måtte komme frem til, at de nye bilag h‐m kan fremlægges under sagen, har rgs ikke dokumenteret sit krav, idet bilagene ikke angiver timetakster, ligesom det ikke er angivet, hvad mandskabstimerne dækker over. der er endvidere fortsat kørt jord til havnearealet efter, at lasten var blevet standset. der er - 11 - endvidere bilag, hvoraf man ikke kan se, at disse relaterer sig til den konkrete sag, ligesom der er omkostninger, som rgs under alle omstændigheder selv skulle betale. som følge af den manglende dokumentation og specifikation bør stema frifindes for rgs’ selvstændige påstand. rgs 90’s advokat har gjort gældende, at parterne den
7. maj 2005 indgik en kvantumkontrakt om bortfragtning af 20.000 tons forurenet jord fra norrköping til langøya, og den
8. september 2005 indgik en supplerende aftale, ved hvilken den eneste fravigelse fra det oprindelige aftalegrundlag var prisen for fragten. stema, der ikke tidligere havde haft noget forretningsmellemværende med rgs, gjorde ikke i forbindelse med aftaleindgåelsen rgs bekendt med sine almindelige forretningsbetingelser, der således ikke er vedtaget af parterne og derfor ikke kan lægges til grund ved afgørelsen af sagen. stema har alene kunnet forvente, at rgs leverede lasten i den form, der almindeligvis og sagligt forlanges af forurenet jord, nemlig grav‐ og stakbar. det er dokumenteret, at jorden var grav‐ og stakbar, og ethvert kvalitativt krav herudover er usagligt og uberettiget. det må komme stema til skade, at man ikke havde gjort klart, hvad der nærmere skulle fragtes, og at man ikke fremsatte eventuelle yderligere krav til lastens beskaffenhed. stema havde risikoen for, hvad man i almindelighed måtte forvente af ”flyderisiko” for jord. rgs har således opfyldt alle sine forpligtelser i henhold til

§ 337

, idet lasten havde en sådan karakter, at den uden sikkerhedsmæssige risici kunne være blevet fragtet med ”m/s lukas”. dette dokumenteres af de fremlagte fotos af det omstridte parti jord, der er taget umiddelbart efter den forhindrede afskibning. det var stemas forpligtelse at gennemføre transporten, og i den forbindelse eventuelt gøre yderligere foranstaltninger som eksempelvis at dække lasten med en presenning og tværgående planker. med henblik på at få bekræftet, at jordens væskeindhold ikke oversteg det tilladte, foretog rgs efterfølgende en test i henhold til imo’s code of safe practice for solid bulk cargoes, section 8. denne test bekræftede, at jorden på ingen måde var så væskeholdig, at der var behov for at foretage yderligere foranstaltninger. der er ingen grund til at betvivle lars forsbergs integritet. lars forsberg tænkte ikke ude på stedet på at gennemføre imo’s forenklede test, hvilket kunne have bestemt jordens - 12 - væskeindhold straks på kajen. hvis testen ikke fremkalder en fri væskefase, er der ikke tale om for væskeholdig jord. stema forpligtede sig ved indgåelse af aftalen med rgs til at fremskaffe et skib, som var egnet til at udføre bortfragtningen af forurenet jord, jf.

§ 366, stk.

1. stema burde have undersøgt flydegrænsen for jord og have stillet et andet skib til rådighed, der havde kunnet transportere jorden sikkert, hvis det var opfattelsen, at ”m/s lukas” ikke kunne foretage transporten sikkert. pekka piirainen forklarede ikke, at de svenske myndigheder krævede, at transporten skulle standses, men blot at kaptajnen skulle dokumentere, at skibet var sikkert at sejle med. kaptajnen foreviste imidlertid ikke de stabilitetsberegninger, der altid skal foretages, men afviste blot lasten. det var ikke lars forsberg, der den
2. december 2005 traf beslutningen om at afbryde transporten. det var derimod en beslutning, som rgs var nødt til at træffe som følge af den fastlåste situation. det beror således alene på stemas forhold, at kaptajnen på ”m/s lukas” – af årsager og med motiver, der er uforklarede og efter rgs’ opfattelse sagligt uforklarlige – ikke ønskede at foretage rejsen med den aftalte last, ikke lod gennemføre undersøgelser af lastens karakter og transportens forsvarlighed eller mangel på samme og i hast lossede lasten og forlod havnen for at påtage sig andre opgaver, der angiveligt var økonomisk skadegørende. stema kan ikke overføre de økonomiske skadevirkninger af denne adfærd til rgs, idet yderligere understreges, at stema ikke har fremlagt nogen relevant form for dokumentation for sit angivelige tab. kaptajnen på ”m/s lukas” tog på ingen måde initiativ til at foretage en testning af jordens væskeindhold og opfordrede heller ikke rgs til at foretage en testning, idet kaptajnen gav udtryk for, at han under ingen omstændigheder ville påbegynde bortfragtningen, uden at der blev foretaget omkostningskrævende foranstaltninger, som rgs imidlertid ikke ville acceptere. den afviste last havde nøjagtigt samme karakter som den last, der kort forinden og kort tid efter den mislykkede afskibning blev modtaget af andre skibe uden indsigelser. stema kontaktede på intet tidspunkt rgs efter gennemførelsen af denne første transport. rgs kunne således med rette forvente, at den anden fragt, der vedrørte jord fra det selv samme parti, kunne gennemføres på samme vilkår som den første fragt. - 13 - stema er således på ingen måde berettiget til erstatning i henhold til

§ 352, stk.

1, idet årsagen til, at befragtningsaftalen ikke blev gennemført, alene beroede på stemas forhold. stema har heller ikke krav på demurrage, idet årsagen til overliggetiden alene beroede på kaptajnens modvilje til at modtage lasten, der var i overensstemmelse med såvel parternes aftale som reglerne i

§ 337

. stema har under alle omstændigheder forsømt sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at have gjort sig tilstrækkelige bestræbelser på at indgå en ny fragtaftale, der kunne resultere i en avance for stema. rgs er ikke forpligtet til at betale for rengøring af skibets lastrum, idet stema alene bærer ansvaret for, at fragtaftalen ikke blev gennemført. det var endvidere stemas egen beslutning at indgå en ny aftale om fragt af gødning, hvorved yderligere rengøring var påkrævet. til støtte for erstatningspåstanden har rgs gjort gældende, at stema har misligholdt fragtaftalen, og at stema derfor er forpligtet til at erstatte det tab på kursværdien i danske kroner af 297.760,00 svenske kroner, som rgs har haft som følge af den mislykkede afskibning, jf.

§ 351

. der er i den forbindelse omvendt bevisbyrde, idet stema skal bevise, at afbrydelsen af transporten skyldtes forhold, som rgs havde ansvaret for. denne bevisbyrde er ikke løftet. de udgifter, som rgs har haft som følge af stemas misligholdelse af fragtaftalen, fremgår af fakturaen dateret den

1. februar 2006 og bilag h‐m. uanset at bilag h‐m er fremsat på et sent tidspunkt, bør disse lægges til grund under sagen. bilagene, der i øvrigt har fået rgs til at nedsætte sin selvstændige påstand, ændrer ikke den indholdsmæssige del af rgs’ påstand, men giver blot retten et mere veldokumenteret grundlag til at vurdere rgs’ påstand. de vidner, som stema oprindeligt ville afhøre under sagen, ses ikke på nogen måde at have relevans for dokumentationen af de udgifter, som rgs har oppebåret i forbindelse med den mislykkede afskibning. uanset om bilag h‐m var blevet fremlagt på et tidligere tidspunkt i sagen, ses der ikke at have været grundlag for at føre modbevis over for de fremlagte fakturaer. stema har haft tilstrækkelig med tid til forberedelse af sagen. rentepåstanden er hjemlet i rentelovens § 3 og shipping.dk’s faktura af
2. februar 2006 for transport af den forurenede jord fra norrköping til langøya. - 14 - sø‐ og handelsrettens afgørelse i mailen af
3. maj 2005, som indeholdt befragterens opfordring til at gøre tilbud, og som således er en del af aftalegrundlaget, var det angivet, at 20.000 tons forurenet jord skulle transporteres til langøya. der blev ikke i stema shipping a/s’ tilbud angivet nogle nærmere krav til jorden, herunder dens tørhed, selv om det var nærliggende for bortfragteren at antage, at jorden kunne være våd, jf. herved også befragterens mail af
4. september 2005, hvori det var angivet, at der ”ligger 15.000 tons parat til afhentning”. henvisningen i tilbuddet til ”vanlige betingelser” indebar i øvrigt heller ikke nogen vedtagelse af stema shipping a/s’ almindelige forretningsbetingelser for bulkfragt, som ikke var befragteren bekendt. kaptajnen på ”m/s lukas”, som bortfragteren havde tidsbefragtet af split charter, og som udførte transporten for bortfragteren, afviste godset, efter at skibet havde taget 1.500‐ 1.700 tons jord ombord. de foranstaltninger, som efter kaptajnens skøn var nødvendige for, at skibet herefter på forsvarlig måde kunne transportere godset, ville koste i størrelsesordenen 80.000 svenske kroner. bortfragteren, som havde påtaget sig transporten af jorden mod betaling af den aftalte fragt, ville ikke betale dette beløb, og på kaptajnens spørgsmål herom, afslog befragteren ligeledes at betale beløb ud over den aftalte fragt, som befragteren i mailen af
5. maj 2005 havde krævet skulle være en billig skibsfragt. kaptajnen afslog herefter at udføre transporten og lossede godset uden forinden at have sikret sig bevis for jordens konsistens og væskeindhold ved en undersøgelse som den, der er anvist i imo’s bulk code, eller ved at få gennemført survey i fællesskab med befragteren. at en sådan undersøgelse burde være foretaget, understreges også af, at port state control på grundlag af resultatet af en sådan undersøgelse kunne have tilladt skibet at sejle med denne last. det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger vedrørende den tidligere befragtning og omstændighederne i forbindelse hermed, herunder om jorden var af en anden konsistens og beskaffenhed end den jord, som nu skulle bortfragtes. under disse omstændigheder findes bortfragteren ikke at have godtgjort, at godset var af en anden beskaffenhed, end bortfragteren måtte forvente efter den indgåede aftale, og - 15 - bortfragteren findes således ikke at have bevist, at han under disse omstændigheder ikke var forpligtet til at udføre rejsen og berettiget til at oplægge godset for befragterens regning. rgs frifindes således for stemas påstand. parterne burde efter rettens opfattelse have gennemført joint survey. rgs har imidlertid gennemført en ensidig undersøgelse af jordens væskeindhold, og hvoraf resultaterne ikke er fremlagt under sagen. derudover har en del af rgs’ udgifter karakter af udgifter, som rgs under alle omstændigheder selv skulle afholde. under disse omstændigheder har rgs, uanset om rgs måtte have afholdt de udgifter, som påstanden er udtryk for, ikke ved de fremlagte fakturaer bevist, at stema skal erstatte de beløb, som rgs kræver ved sin selvstændige påstand. under hensyn til sagens udfald finder retten, at hver part skal bære sine egne sagsomkostninger. thi kendes for ret rgs 90 sweden ab og stema shipping a/s frifindes for hinandens påstande og bærer hver sine egne sagsomkostninger. mogens buch michael b. elmer bent rasmussen (retsformand) (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den