← Danmark

højesterets dom

Obsah (5)§ 734§ 126§ 729§ 925§ 185

højesterets dom afsagt torsdag den 17. september 2015 sag 256/2014 (2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat casper andreasen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i nykøbing

§ 734, der fører til, at der ikke burde være sket beskikkelse.

bestemmelsen kan ikke fortolkes udvi- dende, og en forsvarer og en bistandsadvokat kan ikke sidestilles. til støtte for den mere subsidiære påstand har t bl.a. anført, at hvis højesteret måtte komme frem til, at advokat tage siboni skal afbeskikkes, ønskes han i stedet som valgt forsvarer. habilitetskravene til en valgt forsvarer er mere lempelige end for en beskikket forsvarer. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om en advokat er afskåret fra at blive beskikket som offentlig forsvarer eller virke som valgt forsvarer, hvis vedkommende har været beskikket som bistandsad- vokat for den forurettede under en tidligere straffesag. højesteret finder, at der ikke foreligger grunde, som afskærer anklagemyndigheden fra under sagens behandling for højesteret at begære beskikkelsen af advokat tage siboni tilbagekaldt. bestemmelsen i

§ 734, stk.

1, varetager – ligesom andre bestemmelser i - 6 -

kapitel 66 om sigtede og hans forsvar, herunder bl.a. § 730 om sigtedes ret til at vælge en forsvarer – grundlæggende retsplejemæssige hensyn til som led i en retfærdig rettergang at sikre et troværdigt effektivt forsvar for personer, der er sigtede i straffesager, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettig- hedskonvention. bestemmelsen må således også ses i sammenhæng med

§ 126

, hvorefter advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og med advokat- rådets vejledende advokatetiske regler. advokat tage siboni har været beskikket som bistandsadvokat for f i en tidligere straf- fesag, hvor der var rejst tiltale mod en stedbror til t for seksuelle overgreb begået mod hende. advokat tage siboni er nu beskikket som forsvarer for t i en sag, hvor der er rejst til- tale mod t for seksuelle overgreb begået mod f. under disse omstændigheder finder højesteret, at der foreligger sådanne forhold, at ad- vokat tage siboni ville være udelukket fra at handle i sagen som dommer, og han burde derfor ikke være beskikket som forsvarer for t, jf.

§ 734, stk.

1, jf. § 61. højesteret finder endvidere, at advokat tage siboni under disse omstændigheder ikke kan virke som valgt forsvarer i sagen, idet dette ikke vil være foreneligt med de ovenfor nævnte grundlæggende retsplejemæssige hensyn og hensyn til forurettede set i sam- menhæng med

§ 126og advokatrådets vejledende advokatetiske regler.

herefter tager højesteret anklagemyndighedens begæring om tilbagekaldelse af beskik- kelsen af advokat tage simoni til følge, og højesteret bestemmer endvidere, at advokat tage simoni ikke må virke som valgt forsvarer i denne sag. thi bestemmes: beskikkelsen af advokat tage siboni som forsvarer for t tilbagekaldes. det tillades ikke, at advokat tage siboni vælges som forsvarer for t.” anbringender t har til støtte for den principale påstand navnlig anført, at det følger af højesterets kendelse af

  1. marts 2015, at han under hele sagens forløb har haft en forsvarer beskikket, der aldrig burde have været beskikket som forsvarer for ham. hensynet bag inhabilitetsreglerne i rets- plejelovens § 734, stk.
  2. jf. § 61, er at sikre tiltalte et troværdigt og effektivt forsvar, der er uafhængig af modstridende interesser og andre uvedkommende hensyn. den tidligere forsva- rers forudgående rolle som bistandsadvokat for forurettede i en tidligere straffesag om seksu- elt overgreb indebærer, at der var eller kunne have været en reel eller i det mindste ikke helt fjern risiko for, at hans funktion som forsvarer i sagen var påvirket af uvedkommende hensyn - 7 - (sympati for sin tidligere klient eller intern viden om forurettede omfattet af tavshedspligten som bistandsadvokat), ligesom omstændighederne i sagen er egnet til hos parterne og omver- denen at rejse tvivl om den tidligere beskikkede forsvarers habilitet som forsvarer. det følger også af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, at tiltalte ikke alene har krav på bistand af en forsvarer, men på effektiv bistand, hvilket der kan rejses tvivl om, når forsvareren er inhabil. til støtte for den subsidiære påstand har t anført, at sagen bør hjemvises til landsretten, fordi der er sket en rettergangsfejl, idet han i strid med

§ 729a, stk.

3, blev nægtet aktindsigt i eventuelle politianmeldelser, som f efter byretsdommen måtte have indgivet ved- rørende overgreb eller krænkelser af seksuel karakter. i en sag, hvor forurettedes forklaring er det eneste fældende bevis, og hvor tiltalte nægter sig skyldig, er der særlig grund til at frem- lægge alle beviser, der kan belyse sagen, herunder parternes specifikke troværdighed. rets- plejelovens § 185 og § 871, stk. 4, var ikke til hinder for denne bevisførelse, navnlig fordi der ikke var tale om bevisførelse om fs tidligere seksuelle adfærd, men om hendes adfærd i for- bindelse med yderligere anmeldelser. landsrettens afslag på den ønskede bevisførelse udgør en krænkelse af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, jf. den europæi- ske menneskerettighedsdomstols dom af

  1. oktober 2013 (topic mod kroatien). til støtte for den mere subsidiære påstand har t henvist til, at han var varetægtsfængslet i knap 3 måneder, at han ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet eller seksualfor- brydelser og til hans i øvrigt gode personlige forhold. han har i den forbindelse henvist til de nye regler om samfundstjeneste, der trådte i kraft den
  2. maj
  3. anklagemyndigheden har navnlig anført, at beskikkelsen af advokat tage siboni som forsva- rer for t for byretten og landsretten er en rettergangsfejl, men at fejlen ikke bør medføre en ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til byretten. der er ikke grund til at antage, at beskikkelse af en anden advokat som forsvarer for t under sagens behandling for byretten og landsretten kunne have medført et andet resultat, jf.

§ 925, stk.

1. advokat tage siboni synes fuldt ud at have varetaget ts interesser og benyttet sig af sine beføjelser og muligheder for at få de oplysninger frem, der kunne tale til gunst for t i forhold til både skyldsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet. der er således ikke sket en krænkelse af ts ret til et effektivt forsvar, jf. artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. - 8 - der er heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til landsretten, idet det ikke er en retter- gangsfejl, at landsretten afviste forsvarerens anmodning om aktindsigt i eventuelle politian- meldelser fra f om seksuelle overgreb, jf.

§ 729a, stk.

3. materialet er ikke tilvejebragt til brug for denne sag, og det er ikke af en sådan betydning for denne sag, at for- svareren alligevel burde have haft adgang til at gøre sig bekendt med oplysningerne som følge af det objektivitetsprincip, der gælder for anklagemyndighedens pligt til at fremlægge oplys- ninger, jf. også artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. formålet med den ønskede bevisførelse var ifølge den tidligere forsvarer at belyse fs almindelige troværdighed. efter

§ 185, stk.

1, sammenholdt med stk. 2, bør der udvises tilbageholdenhed med at tillade bevisførelse af den karakter, som der blev anmodet om, og som også vil vedrøre fs seksuelle adfærd. der er ikke i sagen indikationer for, at f har været utroværdig, og der er heller ikke i de to tidligere sager, hvor der var sket anmeldelse af to ældre mænd for seksuelle krænkelser af f – og som indgår i materialet i denne sag – indikationer for, at f har været utroværdig. der er ikke grundlag for at nedsætte straffen, herunder at idømme t en i det hele betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, heller ikke efter de nye regler herom. højesterets begrundelse og resultat sagen angår for højesteret, om sagen skal hjemvises til byretten som følge af, at t for byret- ten og landsretten har haft en forsvarer, som på grund af inhabilitet ikke burde have været beskikket, eller om sagen skal hjemvises til landsretten som følge af, at landsretten har nægtet forsvaret aktindsigt i eventuelle politianmeldelser om seksuelle overgreb, som forurettede, f, måtte have indgivet efter byretsdommen. der er endvidere spørgsmål, om straffen skal for- mildes og om godtgørelse. tidligere forsvarers inhabilitet ved kendelse af 11. marts 2015 tilbagekaldte højesteret beskikkelsen af advokat tage siboni som forsvarer for t og tillod ikke, at advokat tage siboni blev valgt som forsvarer for t. dette skete under henvisning til, at advokat tage siboni havde været beskikket som bistands- advokat for forurettede, f, i en tidligere sag, hvor der var rejst tiltalte mod en stedbror til t for seksuelt overgreb begået mod hende. - 9 - efter

§ 925, stk.

1, skal tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling ikke medføre ophævelse af en anket dom, medmindre det må antages, at overholdelse af den pågældende regel kunne have medført, at sagen fik et andet udfald. inhabilitetsreglerne for forsvarere har som led i en retfærdig rettergang til formål at sikre et troværdigt og effektivt forsvar for personer, som er sigtet eller tiltalt i en straffesag, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention. højesteret finder derfor, at inhabilitet hos en forsvarer som udgangspunkt skaber en formodning for, at inhabiliteten kan have haft betydning for sagens udfald. t har imidlertid hele tiden været fuldt bekendt med advokat tage sibonis varetagelse af hver- vet som bistandsadvokat for hans datter under den tidligere sag mod hans stedbror for seksu- elle krænkelser begået mod datteren, og han har med denne viden selv anmodet om at få ad- vokat tage siboni beskikket som sin forsvarer. der foreligger endvidere ingen oplysninger, som indikerer, at advokatens forsvar i byretten og landsretten ikke var effektivt og tilrettelagt udelukkende i ts interesse. at t selv har været tilfreds med advokatens indsats underbygges af, at t forud for højesterets kendelse af 11. marts 2015 modsatte sig anklagemyndighedens anmodning om, at der skete tilbagekaldelse af beskikkelsen af advokat tage siboni som hans forsvarer på grund af inhabilitet. højesteret lægger under de således foreliggende omstændigheder til grund, at der på trods af advokat tage sibonis inhabilitet ikke er sket en krænkelse af ts ret til et effektivt forsvar, jf. artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og at der ikke er grundlag for at antage, at beskikkelse af en anden forsvarer for t kunne have medført, at sagen fik et andet udfald. hertil kommer, at inhabiliteten i sagen beror på advokatens tidligere varetagelse af forurette- des interesser, og at der derfor også er et hensyn at tage til f, som ikke ønsker, at der sker hjemvisning af sagen. højesteret tager herefter ikke ts principale påstand til følge. - 10 - aktindsigt efter

§ 729a, stk.

3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. de oplysninger, som advokat tage siboni som forsvarer for t anmodede om aktindsigt i un- der sagens behandling for landsretten, er ikke tilvejebragt af politiet til brug for den sag, som tiltalen angår. efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med den europæiske men- neskerettighedskonventions artikel 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt imidlertid alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågæl- dende sag. ved vurderingen af betydningen for den foreliggende sag af det materiale, som der er anmo- det om aktindsigt i, må det tages i betragtning, at materialet ikke kan antages at ville kunne kaste lys over de begivenheder, som t er tiltalt for. hertil kommer, at forsvaret har haft ad- gang til bevisførelse vedrørende fs troværdighed gennem fremlagt materiale vedrørende to tidligere sager angående seksuelle overgreb, som var anmeldt af f, samt ved førelse af vidner. højesteret finder, at det på denne baggrund ikke kan anses for en rettergangsfejl, at landsret- ten har nægtet aktindsigt i eventuelle politianmeldelser, som f måtte have indgivet efter byret- tens dom. højesteret tager herefter ikke ts subsidiære påstand til følge. strafudmåling mv. højesteret finder ikke grundlag for at nedsætte straffen, herunder at idømme en i det hele be- tinget dom med vilkår om samfundstjeneste. højesteret tiltræder endvidere, at godtgørelsen til f er fastsat til 20.000 kr. konklusion højesteret stadfæster herefter dommen. - 11 - thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret, idet statskassen dog endeligt afholder salæ- ret for højesteret til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat tage siboni.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.