højesterets kendelse afsagt onsdag den 2. maj 2018 sag 40/2018 anklagemyndigheden mod t (advokat erik johannsen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i sønderborg den 22. dece

§ 10h, stk.

2, ikke var til hinder for udlevering af t, og traf derfor den 1. december 2017 afgørelse i medfør af

§ 18b, stk.

5, om, at t skulle udleveres til strafforfølgning i rumænien. af afgørelsen om udlevering fremgår bl.a.: ”3. idet betingelserne for udlevering findes opfyldt, bestemmer rigsadvokaten hermed i medfør af

§ 18b, stk.

5, at t skal udleveres til de rumænske myndigheder til strafforfølgning for det i udleveringsanmodningen anførte forhold. rigsadvokaten bemærker, at betingelserne i

§ 10

a er opfyldt, herun- der at det forhold, som t er sigtet for, er omfattet af

§ 10a, stk.

1, nr. 9 og nr. 20, og efter rumænsk ret kan straffes med fængsel i henholdsvis 20, 3, 8 og 12 år. rigsadvokaten har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som, jf.

§§ 10c-10 i, kan begrunde afslag på anmodningen om udlevering.

vedrørende

§ 10h, stk.

2 skal rigsadvokaten bemærke, at højesteret den

1. maj 2017 har afsagt en kendelse i en sag om udlevering til straffuldbyrdelse fra danmark til rumænien. på baggrund af de i den sag fremlagte oplysninger fra de ru- mænske myndigheder lagde højesteret til grund, at der var en nærliggende mulighed for, at de i sagen omhandlende personer ville komme til at afsone en del af deres fæng- selsstraffe under forhold, hvor de kun var garanteret 2 kvm. på den baggrund fastslog højesteret, at der var en reel risiko for, at afsoning i rumænien ville komme til at ske under forhold, der ville være i strid med den europæiske menneskerettighedskonven- tions artikel 3, således som den europæiske menneskerettighedsdomstol havde fortolket og anvendt bestemmelsen i dom af
2. oktober
3. udlevering ville derfor være i strid med

§ 10h, stk.

1. efter både den europæiske menneskerettighedsdomstol og højesterets fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3, skaber det en stærk formod- - 7 - ning for krænkelse af artikel 3, hvis en indsat i en flerpersoners celle har mindre end 3 m2 personligt rum til rådighed. rigsadvokaten har i denne anledning ved brev af
2. oktober 2017 anmodet de rumænske myndigheder om oplysninger om fængselsforholdene i rumænien generelt, samt oplys- ninger om under hvilke forhold t vil være undergivet under varetægtsfængsling samt afsoning, såfremt han måtte blive udleveret. ved e-mail af
3. november 2017 har det rumænske justitsministerium fremsendt to ud- talelser fra henholdsvis ”ministry of administration, provisional arrest centers” og ”national administration of penitentiaries” til rigsadvokaten. ”ministry of administration, provisional arrest centers” oplyser i deres udtalelse, at t, såfremt han udleveres til rumænien via henry coandă lufthavn i bucharest, vil blive varetægtsfængslet i arresthus under ialomita politi-inspektorat. under ophold i dette arresthus garanteres der 4,33 m2 per person. ”national administration of penitentiaries” oplyser i deres udtalelse, at såfremt t idømmes en fængselsstraf for det i udleveringsanmodningen anførte forhold, vil staffen skulle afsones i et fængsel under ”national administration of penitentiaries”. t vil, uanset om han anbringes i et lukket, halv-åbent eller åbent fængsel, blive tilbudt 3 m
4. på den baggrund finder rigsadvokaten, at

§ 10h, stk.

2 ikke er til hinder for udlevering til rumænien. udleveringen sker på de vilkår, der er angivet i

§ 10j, jf.

§ 10.” t indbragte den

1. december 2017 rigsadvokatens afgørelse for retten. under retten i sønderborgs behandling af udleveringssagen den
2. december 2017 forklare- de t, at han tilhører en særlig befolkningsgruppe, idet han er roma, og at han derfor vil blive udsat for forfølgelse, hvis han kommer til rumænien. han forklarede endvidere, at han risikerer forfølgelse på grund af sin kristne tro, ligesom han risikerer at blive slået, banket og voldtaget, hvis han bliver frihedsberøvet i rumænien. endelig forklarede han, at de rumænske myndigheder uretmæssigt har kontrolleret hans firmaer. ved kendelse af
3. december 2017 kendte retten i sønderborg rigsadvokatens afgørelse af
4. december 2017 om udlevering af t til strafforfølgning i rumænien lovlig. af kendelsen fremgår: ”t, der er rumænsk statsborger, er indrejst fra tyskland til danmark den
5. september 2017, hvor han gjorde brug af et falsk dokument. han er ved retten i sønderborgs dom - 8 - af
6. september 2017 dømt for overtrædelse af straffelovens § 171 med fængsel i 40 dage og udvist af danmark med indrejseforbud i 6 år, hvilket vestre landsret har stadfæstet ved dom af
7. december
8. af europæisk arrestordre af
9. maj 2013 – ændret den
10. oktober 2016 har retten i bu- karest og appelretten i bukarest truffet afgørelse om varetægtsfængsling af t på baggrund af sigtelser for bedrageri, hvidvaskning af penge og skatteunddragelse begået i perioden fra 2010 til januar 2013, hvilke straffebestemmelser efter rumænsk ret har strafferammer på 20, 3 og 8 år. de påsigtede forhold er ligeledes strafbare efter dansk ret. rigsadvokaten har ved afgørelsen af
11. december 2017 bestemt, at betingelserne for ud- levering af t til de rumænske myndigheder til strafforfølgning, er opfyldte, jf.

§ 18b, stk.

1. efter det i rigsadvokatens afgørelse anførte, og da de øvrige betingelser i udleverings- lovens §§ 10 c-10 i, er opfyldte, stadfæster retten afgørelse af
2. december 2017 om ud- levering, jf.

§ 18b, stk.

1. det af t anførte om de personlige forhold og hans oplysninger om forholdene i fængslerne i rumænien, kan ikke efter udtalelserne fra det rumænske justitsministerium herom, føre til et andet resultat.” t kærede kendelsen til landsretten, som den
2. december 2017 stadfæstede kendelsen i henhold til grundene. anbringender t har anført navnlig, at han i sit hjemland, rumænien, forfølges politisk, økonomisk og religiøst. der er således holdepunkter for at antage, at han ved udlevering til rumænien vil blive forfulgt af de rumænske myndigheder som følge af hans etniske oprindelse, hans kristne tro og hans økonomiske forhold. han har først i forbindelse med sagens behandling i byretten den
3. december 2017 forklaret om sine personlige forhold, jf.

§ 10h, stk.

1. som følge heraf har rigsad- vokaten ved sin afgørelse af
2. december 2017 ikke forholdt sig til hans indsigelser fra rets- mødet den
3. december
4. rigsadvokatens afgørelse lider derfor af en sådan mangel, at den er ulovlig (ugyldig). afgørelsen er endvidere i strid med

§ 10h, stk.

1. de oplysninger, som de rumænske myndigheder har meddelt om hans eventuelle afsoningsforhold i rumænien, må anses for tvivlsomme i en sådan grad, at det ikke kan lægges til grund, at han vil komme til at afsone under forhold, der ikke vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskon- - 9 - ventions artikel
2. de rumænske oplysninger kan ikke tilsidesætte højesterets kendelse af
3. maj 2017, hvor justitsministeriets afgørelse om udlevering til strafforfølgning i rumænien blev ophævet som værende i strid med udleveringsloven. anklagemyndigheden har anført navnlig, at de oplysninger, anklagemyndigheden har indhen- tet hos de rumænske myndigheder, må lægges til grund ved højesterets afgørelse. det kan herefter lægges til grund, at t vil blive varetægtsfængslet i et arresthus, hvor han i en topersoners celle vil være garanteret et personligt rum på 4,33 m
4. han vil endvidere få den nødvendige mad, lægehjælp og adgang til udendørs arealer, og cellen vil være udstyret med passende møbler, sanitære og hygiejniske forhold, lys, varme og ventilation mv. det kan herudover lægges til grund, at såfremt t idømmes en fængselsstraf, vil straffen skulle afsones i et fængsel i rumænien, hvor han – uanset om han anbringes i et lukket, halvåbent eller åbent fængsel – vil få et personligt areal på mindst 3 m2 i en celle, der er udstyret med de fornødne lys-, varme- og ventilationsforhold, og under forhold, som vil respektere hans menneskelige værdighed. henset til disse oplysninger og højesterets kendelser af
5. maj 2017 vil forholdene ved ts varetægtsfængsling og eventuelle afsoning i et åbent, halvåbent eller lukket fængsel ikke være i strid med

§ 10h, stk.

2, jf. eu-chartrets artikel 4, jf. artikel 19, stk. 2, og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel

1. forholdene ved udlevering af t adskiller sig derfor afgørende fra de forhold, der gjorde sig gældende i sagerne, der blev afgjort ved højesterets kendelser af
2. maj
3. t er ikke fremkommet med oplysninger eller materiale, som kan give grundlag for at antage, at anmodningen om udlevering er fremsat af de rumænske myndigheder med det formål at retsforfølge eller straffe t på grund af hans race eller etnicitet, tro eller økonomiske forhold. det er korrekt, at der ved rigsadvokatens afgørelse om udlevering af
4. december 2017 ikke er taget stilling til ts oplysninger om sine personlige forhold. det skyldes imidlertid, at han - 10 - ikke ønskede at udtale sig til politiet ved afhøringen den
5. oktober
6. afgørelsen er ikke derved ugyldig eller ulovlig. højesterets begrundelse og resultat sagen angår udlevering af t til strafforfølgning i rumænien i henhold til en europæisk arrestordre. spørgsmålet er, om udlevering skal nægtes i medfør af

§ 10

h, sammenholdt med artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 4 i den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder. udlevering må ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen på grund af sin afstamning, sit tilhørsforhold til en bestemt befolkningsgruppe, sin religiøse eller politiske opfattelse eller i øvrigt på grund af politiske forhold vil blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod dennes liv eller frihed eller i øvrigt er af alvorlig karakter, jf. udleverings- lovens § 10 h, stk. 1. udlevering må endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den på- gældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedvær- digende behandling eller straf, jf.

§ 10h, stk.

1. bestemmelsen skal fortol- kes i overensstemmelse med eu-chartrets artikel 4, jf. artikel 19, stk. 2, og menneskerettig- hedskonventionens artikel
2. rigsadvokaten har til brug for behandling af udleveringssagen indhentet udtalelser fra de rumænske myndigheder om de forhold, der kan påregnes under frihedsberøvelse af t, hvis han udleveres til rumænien. det fremgår af udtalelserne, at han vil blive varetægtsfængslet i et arresthus, hvor han i en topersoners celle vil få et personligt areal på 4,33 m
3. han vil endvidere få gratis lægehjælp, og cellen vil være udstyret med egen seng, møbler til opbevaring af personlige effekter og til bespisning, ventilation og lys i fornødent omfang, temperaturregulering i form af aircondition og radiatorer, uhindret adgang til rindende vand og sanitære forhold (håndvask, toilet og bad), ligesom han vil have adgang til tre måltider om dagen samt adgang til at opholde sig udendørs i mindst en time. det fremgår endvidere af udtalelserne, at en eventuel fængselsstraf vil skulle afsones i et fængsel, hvor han – uanset om han anbringes i et lukket, halvåbent eller åbent fængsel – vil få et personligt areal på mindst 3 m2 i en celle, der er udstyret med de fornødne lys-, varme- og ventilationsforhold, og under forhold, som vil respektere hans menneskelige værdighed. - 11 - højesteret finder, at oplysningerne fra de rumænske myndigheder må lægges til grund ved sagens afgørelse, og at udtalelserne må forstås således, at t under såvel varetægtsfængsling som afsoning af en eventuel fængselsstraf i rumænien er garanteret et personligt areal på mindst 3 m2 i en flerpersoners celle. herved adskiller sagen sig fra de forhold, der gjorde sig gældende i de udleveringssager, som blev afgjort ved højesterets kendelser af
4. maj 2017 (ufr 2017.2593/2 og ufr 2017.2616), hvor de pågældende i tilfælde af afsoning i halvåbent eller åbent fængsel kun var garanteret et personligt areal på 2 m
5. den europæiske menneskerettighedsdomstol har i sin dom af
6. oktober 2016 i sagen muršić mod kroatien (nr. 7334/13, storkammerafgørelse), præmis 139, udtalt, at når der i en fængselscelle er fra 3 til 4 m2 personligt areal pr. indsat, så indgår pladsfaktoren som en væ- sentlig faktor i domstolens vurdering af fængselsforholdene. i sådanne tilfælde vil der fore- ligge en krænkelse af artikel 3, hvis pladsfaktoren er kombineret med andre aspekter af util- strækkelige (”inappropriate”) fysiske forhold i fængslet i relation til navnlig adgang til at be- væge sig udendørs, naturligt lys og luft, ventilation, passende temperatur, adgang til at anven- de toilettet, således at det er afskærmet fra resten af cellen, og overholdelse af basale hygiejni- ske og sanitære behov. højesteret finder, at de rumænske myndigheders oplysninger om de forhold, der efter udleve- ring af t vil gælde for ham ved henholdsvis varetægtsfængsling og eventuel efterfølgende afsoning af fængselsstraf, ikke giver grundlag for at fastslå, at der er reel risiko for, at han vil blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
7. højesteret tiltræder derfor, at udlevering af ham til rumænien ikke vil være i strid med

§ 10h, stk.

2. højesteret finder endvidere, at der ikke er fremkommet sådanne oplysninger, at der er grund- lag for at fastslå, at der er reel risiko for, at t vil blive udsat for forfølgelse på grund af sin etniske oprindelse eller sin religiøse eller politiske opfattelse. højesteret tiltræder derfor, at udlevering af t til rumænien ikke vil være i strid med

§ 10h, stk.

1. - 12 - det kan ikke føre til, at rigsadvokatens afgørelse om udlevering er ugyldig, at t først har forklaret om sine personlige forhold den
2. december 2017 under behandlingen af sagen i byretten, og at rigsadvokaten ved sin afgørelse af
3. december 2017 derfor ikke har forholdt sig til hans indsigelser. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret, jf.

§ 18b, stk.

3, jf. § 14, stk. 2. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret.