højesterets dom afsagt fredag den 21. marts 2014 sag 136/2012 (1. afdeling) lasse vognmand a/s under konkurs (advokat andreas kærsgaard mylin) mod totalbanken a/s (advokat hans vestergaard) i tidliger

§ 47c om virksomhedspant indeholder bl.a.

følgende bestemmelser: ”§ 47 c indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejer- pantebrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksom- hedspant), jf. stk. 3 og

1. pantsætning er ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra for- dringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden. … stk.
2. virksomhedspant kan omfatte 1) simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, …”

§ 47d, stk.

1, om fordringspant har følgende ordlyd: ”§ 47 d indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev underpant- sætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser (fordringspant).” konkurslovens §§ 67, stk. 1, 70, stk. 1 og 3, og 70 a har følgende ordlyd: ”§ 67 betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres om- stødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at be- talingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær. … § 70 panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før - 6 - fristdagen. fordringspant, jf.

§ 47

d, i fordringer, som er stiftet se- nere end 3 måneder før fristdagen, men efter gældens stiftelse, kan endvidere fordres omstødt. … stk. 3. et virksomhedspant, jf.

§ 47

c, der er tinglyst senest 3 måne- der før fristdagen, kan ikke omstødes efter stk. 1. § 70 a er et virksomhedspant, jf.

§ 47

c, tinglyst senest 3 måneder før frist- dagen, kan den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær. kan der ske omstødelse efter

1. pkt., kan omstødelse tillige ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om disse kan anses som ordinære. omstødelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede forøgelse efter
2. og
3. pkt. modsvares af en forrin- gelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den i
4. pkt. nævnte forøgelse.” bestemmelserne om virksomhedspant og fordringspant blev indsat i tinglysningsloven ved lov nr. 560 af
5. juni 2005 om virksomhedspant. samtidig blev konkurslovens § 70 ændret til den gældende ordlyd, og konkurslovens § 70 a blev indsat. i lovforslaget (l 162, folketingstidende 2004-05, tillæg a, s. 7384 ff.) hedder det bl.a.: 3.2.
6. fordringspant udvalget foreslår som supplement til virksomhedspant en mindre omfattende ordning, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender (fordringspant). fordringspant vil kunne være mere attraktivt for mindre virksomheder. det skyldes, at panthaveren efter udvalgets opfattelse ikke på samme måde som ved virksomhedspant bør respektere visse udlæg for offentligretlige krav. det er efter udvalgets opfattelse endvidere ikke behov for, at fordringspanthaveren skal hæfte for omkostningerne ved behandling af pantsætterens konkursbo, jf. den foreslåede regel for så vidt angår virk- somhedspant afsnit 3.3.
7. udvalget foreslår, at fordringspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. det er udvalgets opfattelse, at en ordning med fordringspant vil kunne fungere sideord- net med eksisterende former for fakturabelåning efter de gældende regler i gældsbrevs- loven. … - 7 - 3.3.
8. konkursretlige spørgsmål … - omstødelse af »pant for gammel gæld«, når pantet er et virksomhedspant udvalget har overvejet spørgsmålet om omstødelse af sikkerhed, der ikke har udløst en tilsvarende kredit (»pant for gammel gæld«), når pantet er et virksomhedspant. konkurslovens § 70 om »pant for gammel gæld« indebærer, at panteret eller anden sik- kerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældendes stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. i rets- praksis om konkurslovens § 70 er der taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende ved eksisterende former for »flydende« pant (factoringforhold), hvor dom- stolene anvender den såkaldte nettometode. nettometoden indebærer, at der foretages en helhedsbedømmelse af gæld og sikker- hedsstillelse i omstødelsesperioden således, at der lægges vægt på, om der i omstødel- sesperioden er sket en nettoforøgelse af sikkerheden, der overstiger den nettoudvidelse af det sikrede engagement, der ser sket i perioden. hvis sikkerhedsstillelsen i perioden overstiger gældsstiftelsen i perioden, kan der ske omstødelse, i det omfang dette har medført sikkerhedsstillelse for gæld, som tidligere var usikret. konkurslovens § 70 om omstødelse af »pant for gammel gæld« er imidlertid efter ud- valgets opfattelse uegnet til anvendelse på virksomhedspant. det skyldes virksomhedspants særlige karakter som et »flydende« pant, der indebærer, at den sikkerhed, der stilles for et mellemværende, kan variere over tid med eller uden panthaverens konkrete viden herom. samtidig må det antages, at virksomhedspant ofte vil være til sikkerhed for et mellemværende, f.eks. en kassekredit, der også løbende va- rierer i størrelse. det vil derfor efter udvalget opfattelse være urimeligt, hvis enhver nettoforøgelse af sikkerheden i forhold til gælden i omstødelsesperioden medfører, at forøgelsen er omstødelig. ved omstødelse af sikkerhed bør der efter udvalgets opfattelse som udgangspunkt læg- ges vægt på, om der er sket udsving i sikkerhedens værdi i forhold til den sikrede for- dring til fordel for panthaveren på en sådan måde, at den udækkede del af den sikrede fordring er blevet formindsket. udvalget finder således, at det bør være uden betydning, om sikkerheden er øget relativt mere eller faldet relativt mindre i værdi end den sikrede fordring, blot der er sket en nettoforøgelse af sikkerheden senere end 3 måneder før fristdagen. i givet fald bør denne forøgelse være omstødelig, medmindre panthaveren kan godtgøre, at forøgelsen er ordinær. panthaveren bør således have mulighed for at føre bevis for, at forøgelsen fremtrådte som ordinær, dvs. at de ydre for omverdenen kendelige faktorer pegede på, at nettofor- øgelsen af sikkerheden ikke var af ekstraordinær karakter. det svarer til, hvad der gæl- der for konkurslovens § 67 om omstødelige betalinger. udvalget foreslår således en særlig omstødelsesregel for virksomhedspant. det foreslås, at den forøgelse af et virksomhedspant, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, kan omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte - 8 - som ordinær. hvis der er tale om en ikke-ordinær forøgelse, bør omstødelse tillige kunne ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om disse kan anses som ordi- nære. omstødelse bør dog ikke kunne ske, i det omfang den samlede forøgelse modsva- res af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den nævnte forøgelse. reglen vil have den betydning, at en nettoforøgelse af sikkerheden i et virksomhedspant senere end 3 måneder før fristdagen kan omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær. - omstødelse af »pant for gammel gæld«, når pantet er et fordringspant udvalget har endvidere overvejet spørgsmålet om omstødelse af sikkerhed, der ikke har udløst en tilsvarende kredit (»pant for gammel gæld«), når pantet er et fordringspant. en ny ordning med fordringspant vil være et alternativ til eksisterende former for faktu- rabelåningsarrangementer, hvor sikringsakten er meddelelse til skyldner, jf. gælds- brevslovens § 31, idet panteretten omfatter de samme aktivtyper. udvalget finder det på den baggrund afgørende, at finansieringskildens eventuelle omstødelsesmæssige over- vejelser ikke bør øve indflydelse på en virksomheds valg af den mest hensigtsmæssige finansieringsform. udvalget er således af den opfattelse, at den gældende regel i konkurslovens § 70 som udgangspunkt også bør finde anvendelse på spørgsmålet om omstødelse af »pant for gammel gæld«, hvor pantet udgøres af et fordringspant. som det fremgår ovenfor, er udvalget af den opfattelse, at det for så vidt angår omstø- delse af virksomhedspant bør gælde, at nettoforøgelser af sikkerheden, der fremtræder som ordinære, ikke omstødes. udvalget har overvejet, om der på samme måde bør gælde en regel om ordinære netto- forøgelser af et fordringspant, men har fundet, at det ikke bør være tilfældet. det skyl- des, at det efter udvalgets opfattelse er væsentligt, at der gælder de samme omstødelses- regler for en ordning med fordringspant som for eksisterende former for fakturabelå- ningsarrangementer, hvor der i retspraksis ikke antages at gælde en sådan undtagelse for ordinære nettoforøgelser af sikkerheden. udvalget foreslår på den baggrund, at der tilføjes et
9. pkt. til konkurslovens § 70, stk. 1, hvorefter fordringspant i fordringer, som er stiftet senere end 3 måneder før fristda- gen, men efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt efter den gældende regel i § 70, stk. 1,
10. pkt. reglen vil indebære, at en nettoforøgelse af sikkerheden i et fordringspant, der indtræder senere end 3 måneder før fristdagen, kan omstødes. der henvises til betænkningen side 222-
11. justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. … til … § 70, stk. 1 - 9 -
12. det følger af den gældende regel i konkurslovens § 70, stk. 1, at en panteret, som ikke er tilsagt ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foreta- get senere end 3 måneder før fristdagen. reglen giver således mulighed for at omstøde »pant for gammel gæld«, herunder i de tilfælde, hvor både gælden og den samlede sikkerhed i den til enhver tid værende for- dringsmasse varierer (fakturabelåningsarrangementer mv.). i retspraksis om konkurslo- vens § 70 er der taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende ved omstødelse af »pant for gammel gæld« i sådanne arrangementer. det følger således af retspraksis om nettometoden, at i en sag med såvel vekslende kre- dit som vekslende sikkerhedsstillelse må omstødelsesperioden betragtes som en enhed, således at udviklingen i den samlede gæld og sikkerhedsstillelse i perioden sammenlig- nes. kun i det omfang kreditor inden for omstødelsesfristen har modtaget sikkerhed, der overstiger den samtidige gældsstiftelse, kan sikkerheden anses for tilsagt for gammel gæld. beregningen heraf må ske på grundlag af kredittens og sikkerhedens størrelse ved omstødelsesperiodens begyndelse og slutning. selvom der indsættes en særlig regel om omstødelse af fordringspant i konkursloven, kan den gældende regel i § 70, stk. 1 (
13. pkt.), finde uændret anvendelse på fordrings- pant, jf.

§ 47d, der er tilsagt og tinglyst senere end 3 måneder før fristdagen.

det betyder, at fordringspantet vil kunne omstødes, hvis der er tale om »pant for gammel gæld«, eller hvis fordringspantet ikke er tinglyst uden unødigt ophold efter gældens stiftelse. såfremt en aftale om fordringspant indgås inden for omstødelsesfri- sten, og den omfatter allerede stiftede fordringer, må det antages, at det for disse for- dringers vedkommende ikke er stiftelsestidspunktet, der er afgørende ved anvendelse af nettometoden ved omstødelse efter konkurslovens § 70, men tidspunktet for foretagelse af sikringsakten. … til … § 70, stk. 3 den foreslåede regel i stk. 3 indebærer, at et virksomhedspant, jf.

§ 47

c, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, ikke kan omstødes efter § 70, stk.

1. det følger heraf, at et virksomhedspant i relation til omstødelse som hovedregel vil blive bedømt efter den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 70 a, jf. lovforslagets § 2, nr.
2. et virksomhedspant, der er tinglyst senere end 3 måneder før fristdagen, skal derimod i relation til omstødelse bedømmes efter den gældende regel i konkurslovens § 70, stk. 1,
3. pkt. såfremt der efter den nettometode, der anvendes i retspraksis, foreligger en net- toforøgelse af sikkerheden efter sikringsaktens foretagelse, kan der i disse tilfælde ske omstødelse efter konkurslovens § 70, stk.
4. … til … § 70 a … - 10 - virksomhedspanthaverens (f.eks. pengeinstituttets) risikoformindskelse ved indbetalin- ger på pantsætterens kassekredit kan som udgangspunkt omstødes efter konkurslovens § 67 om omstødelige betalinger eller efter den foreslåede § 70 a om omstødelig sikkerhed. er en pantsat fordring på 100.000 kr. ophørt ved indbetaling på den kassekredit, som er sikret ved pantet, reducerer dette som udgangspunkt den forøgelse af panteretten, der kan omstødes efter § 70 a,
5. og
6. pkt. nedbringelsen af kassekreditten vil imidlertid kunne omstødes efter § 67, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, herunder navnlig om pantsætteren på indbetalingstidspunktet havde fri rådighed over kassekreditten. sker indbetalingen som et led i panthaverens tiltrædelse af pantet, f.eks. i sammenhæng med at panthaveren nedsætter trækningsrammen på kassekreditten, vil spørgsmålet om omstødelse i stedet skulle bedømmes efter den foreslåede regel i konkurslovens § 70 a. det fremgår heraf, at det afgørende for, om spørgsmålet om omstødelse af indbetalinger på den pantsikrede kassekredit i omstødelsesperioden skal bedømmes efter § 67 eller § 70 a, vil være, om panthaveren må anses for at have tiltrådt sit pant i forbindelse med indbetalingen af den pantsatte fordring på kontoen. den foreslåede regel i § 70 a ad- skiller sig herved formentlig fra den måde, hvorpå reglen i konkurslovens § 70 i rets- praksis er blevet afgrænset over for reglen i §
7. var fordringen i eksemplet først blevet indfriet, efter at panthaveren tiltrådte pantet, skal indfrielsen ikke tages i betragtning ved anvendelse af § 70 a,
8. pkt., da forholdet må anses som en fyldestgørelse via pantet, og ikke som en reduktion af pantet. i dette til- fælde foreligger der således ikke en forringelse af pantet efter
9. led, ligesom der ved beregningen af nettokreditudvidelsen af pantet efter
10. led skal bortses fra den nedbrin- gelse af kassekreditten, der er sket ved indfrielsen af fordringen. …” lovforslaget bygger på betænkning nr. 1459/2005 afgivet af et udvalg om virksomhedspant. med henblik på at overveje en række spørgsmål vedrørende omstødelse af ”pant for gammel gæld” nedsatte udvalget i samarbejde med konkursrådet en arbejdsgruppe, som afgav et notat af
11. januar 2005 om omstødelse af ”pant for gammel gæld” medtaget som bilag iii til be- tænkningen. i betænkningen har udvalget tilsluttet sig arbejdsgruppens synspunkter og for- slag. i arbejdsgruppens notat af
12. januar 2005 hedder det bl.a.: ”det er således efter en samlet vurdering arbejdsgruppens opfattelse, at muligheden for at omstøde et virksomhedspant bør begrænses til den risikoformindskelse, der ikke fremtræder som ordinær. det er på baggrund af det foregående arbejdsgruppens opfattelse, at konkurslovens § 70 ikke uden ændringer er egnet til at regulere spørgsmålet om omstødelse af virksom- hedspant. det falder imidlertid uden for denne arbejdsgruppes arbejde at overveje, om konkurslo- vens § 70 – der uden væsentlige ændringer er videreført fra en bestemmelse i konkurs- - 11 - loven af 1872 – mere generelt er egnet til at regulere spørgsmålet om omstødelse i for- bindelse med de finansieringsformer, der anvendes i dag. arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at omstødelse af et virksomhedspant efter den model, som i udkastet benævnes ”virksomhedspant”, behandles i en særlig bestem- melse herom – § 70 a. et virksomhedspant, der er tinglyst senere end 3 måneder før fristdagen, bør dog omstø- delsesmæssigt behandles efter konkurslovens § 70, stk.
13. et virksomhedspant vil for- mentlig som oftest blive etableret på et tidligt tidspunkt, idet det vil sikre den løbende driftskredit. et virksomhedspant, der først sikres inden for omstødelsesfristen, fremtræ- der derfor ikke som ordinært. dette markeres gennem henførelsen til konkurslovens § 70, stk.
14. arbejdsgruppen foreslår tilsvarende, at et virksomhedspant efter den model, som i ud- kastet benævnes ”fordringspant”, skal omstødes efter konkurslovens 70, stk.
15. retstekniske grunde tilsiger efter arbejdsgruppens opfattelse, at den omstødelsesregel, dér i givet fald skal finde anvendelse, er den samme, uanset om der er tale om et traditi- onelt factoringarrangement eller et fordringspant. det ville således være uheldigt, hvis panthaverens overvejelser om i givet fald at skulle underkaste sig den for panthaveren lempeligste omstødelsesregel ville øve indflydelse på virksomhedens (pantsætterens) mulighed for at vælge den mest hensigtsmæssige finansieringsstruktur. dette medfører i forhold til omstødelse en forskellig retsstilling for et virksomhedspant, der er begrænset til virksomhedens fordringer hidrørende fra salg af varer og tjeneste- ydelser, og et fordringspant. dette er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, men det får efter arbejdsgruppens opfattelse næppe nogen praktisk betydning, bl a. fordi det kun er et virksomhedspant, der efter forslaget til konkurslovens § 27, stk. 3, hæfter for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger. såfremt en panthaver alene ønsker pant i virksomhedens fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, vil det således i praksis blive et valg mellem en traditionel factoringordning og et fordrings- pant. arbejdsgruppen foreslår, at bestemmelsen i
16. pkt. om, at sikringsakten skal være fore- taget senere end 3 måneder før fristdagen, for at omstødelsesregel finder anvendelse, ikke bør gælde for fordringspant. det følger endvidere af retspraksis om omstødelse af eksisterende former for fakturabelåningsarrangementer efter konkurslovens § 70, at sik- kerheden i den enkelte fordring i almindelighed tidligst anses for tilsagt ved fordringens stiftelse, jf. højesterets dom af
17. oktober 2004 (sag 153/2003,
18. afdeling – harlekin legetøj aps). med den foreslåede regel vil den gældende retspraksis om omstødelse af eksisterende former for fakturabelåningsarrangementer således kunne finde anvendelse uændret på fordringspant, jf. u 1984.981 h (nettometoden). … er en pantsat fordring på 100.000 kr. ophørt ved indbetaling på den kassekredit, som er sikret ved pantet, reducerer dette den forøgelse af panteretten, der kan omstødes efter
19. og
20. pkt. indbetalingen på kassekreditten indebærer en nedbringelse af kassekreditten, der i stedet kan omstødes efter § 67, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. - 12 - nedbringelsen er sket inden panthavers tiltrædelse af pantet og må derfor anses for en betaling snarere end en fyldestgørelse via pantet. § 70 a adskiller sig på dette punkt formentlig fra den måde, hvorpå § 70 i retspraksis er blevet afgrænset over for §
21. forskellen på § 70 og § 70 a på dette punkt skal imidlertid ses i lyset af, at panthaver ved traditionelt pant typisk foretager rådighedsberøvelse som led i sikringsakten, hvor- for fyldestgørelse må anses som fyldestgørelse via pantet (og ikke som en betaling), mens en virksomhedspanthaver formentlig som udgangspunkt ikke foretager rådigheds- berøvelse af de pantsatte fordringer, hvorfor fyldestgørelse må anses som en betaling, så længe panthaver ikke har tiltrådt pantet. var fordringen i eksemplet først blevet indfriet efter at panthaveren tiltrådte pantet, skal indfrielsen ikke tages i betragtning ved anvendelse af § 70 a,
22. pkt., da forholdet må anses som en fyldestgørelse via pantet, jf. ovenfor, og ikke som en reduktion af pantet. i dette tilfælde foreligger der således ikke en forringelse af pantet efter
23. led, ligesom der ved beregningen af nettokreditudvidelsen af pantet efter
24. led skal bortses fra den ned- bringelse af kassekreditten, der er sket ved indfrielsen af fordringen. … det følger af det ovenfor anførte, at man ved afgrænsningen af § 67 over for § 70 a …. må lægge vægt på, om fyldestgørelse er sket før eller efter, at panthaveren har tiltrådt pantet. … en nettoreduktion af den sikrede fordring, der er sket inden panthaveren har tiltrådt pantet, kan ikke omstødes efter § 70 a, men vil derimod kunne omstødes efter eksem- pelvis § 67 eller § 74, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.” højesterets begrundelse og resultat sagen angår i første række omstødelse af pant for gammel gæld efter konkurslovens § 70, stk. 1,
25. pkt., hvorefter pant for gammel gæld ”kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foreta- get senere end tre måneder før fristdagen”. spørgsmålet er, om indbetalinger på en kassekredit sikret ved fordringspant, jf.

§ 47d, gribes af omstødelse af fordringspantet efter konkurslovens § 70, stk.

1, når indbetalingerne hidrører fra fordringer omfattet af for- dringspantet og er sket i omstødelsesperioden. i anden række er spørgsmålet, om indbetalin- gerne kan omstødes efter konkurslovens § 74, hvis de ikke gribes af omstødelsen af for- dringspantet efter §

1. i den foreliggende sag fik totalbanken a/s den
2. juni 2009 tinglyst et fordringspant på 2 mio. kr. til sikkerhed for lasse vognmand a/s’ gæld, herunder selskabets kassekredit. lasse vognmand a/s blev erklæret konkurs den
3. september 2009 (dekretdag) efter indgivelse af konkursbegæring den
4. september 2009 (fristdag). tinglysningen fandt således sted mindre - 13 - end tre måneder før fristdagen, og parterne er enige om, at der foreligger pant for gammel gæld, som kan omstødes efter konkurslovens § 70, stk.
5. i perioden fra tinglysningen af pantet til dekretdagen skete der en nettonedbringelse af kassekreditten med 1.252.040,73 kr. som følge af betaling af fordringer omfattet af fordringspantet, ligesom banken i perioden på kassekreditten trak et beløb på 89.221,13 kr. til betaling af et afdrag på selskabets valutalån i banken. spørgsmålet er, om totalbanken i forbindelse med omstødelse af fordringspantet skal betale det samlede beløb på 1.341.261,86 kr. til konkursboet. tre dommere – børge dahl, jytte scharling og lars apostoli – udtaler herefter: omstødelse af et fordringspant for gammel gæld efter konkurslovens § 70, stk. 1, indebærer, at pant i udestående fordringer falder bort. omstødelse indebærer endvidere efter vores op- fattelse, at banken skal fralægge sig den nettonedbringelse af den pantsikrede gæld, som har fundet sted i omstødelsesperioden ved indfrielse af pantsikrede fordringer. efter sammenhæn- gen mellem gælden til banken, sikkerheden i fordringerne og disses indbetaling til banken finder vi det bedst stemmende med omstødelsesreglens formål at anse gældens nettonedbrin- gelse for en fordel, som gribes af omstødelsen af pantet. forholdet mellem konkurslovens § 67 og den særlige regel i konkurslovens § 70 a om virksomhedspant tinglyst senest tre måne- der før fristdagen kan således efter vores opfattelse ikke tillægges betydning for forståelsen af § 70, stk. 1, om pant for gammel gæld sikret senere end tre måneder før fristdagen, jf. herved også folketingstidende 2004 – 05, tillæg a, s. 7422-
6. særligt for så vidt angår for- dringspant fremgår det af forarbejderne til reglerne i tinglysningsloven og konkursloven om virksomhedspant og fordringspant, at det er tillagt afgørende betydning, ”at finansieringskil- dens eventuelle omstødelsesmæssige overvejelser ikke bør øve indflydelse på en virksomheds valg af den mest hensigtsmæssige finansieringsform”, jf. folketingstidende 2004-05, tillæg a, s.
7. det fremgår, at der tilsigtes en ordning, som sidestiller fordringspant med traditio- nelle fakturabelåningsarrangementer. ved pant i form af traditionel fakturabelåning er netto- nedbringelse af den pantsikrede gæld, som har fundet sted i omstødelsesperioden, i praksis anset for omfattet af omstødelsesreglen i § 70, når sikringsakten har fundet sted senere end tre måneder før fristdagen. nedbringelsen af den samlede pantsikrede gæld i omstødelsesperioden opgjort efter nettome- toden udgør 1.341.261,86 kr., og det beløb kan rummes i fordringspantet på 2 mio. kr. i kon- - 14 - sekvens af omstødelsen af fordringspantet efter konkurslovens § 70 skal totalbanken herefter fralægge sig beløbet på 1.341.261,86 kr., selv om banken ikke havde tiltrådt sit pant inden konkursdekretet. det er i den forbindelse uden betydning, at yderligere indbetalinger på kas- sekreditten fandt sted efter konkursdekretet. på denne baggrund stemmer vi for at tage konkursboets påstand til følge. dommerne michael rekling og oliver talevski udtaler: det fremgår af konkurslovens § 67, at ”betaling af gæld” under visse omstændigheder kan fordres omstødt. det fremgår af konkurslovens § 70, stk. 1, at en ”panteret eller anden sikker- hedsret” kan fordres omstødt under visse omstændigheder. vi finder, at en nedbringelse af en kassekredit med betalinger hidrørende fra fordringer pantsat til sikkerhed for kreditten ikke automatisk skal omstødes efter § 70, stk. 1, blot fordi panteretten/sikkerhedsretten er omstø- delig efter denne bestemmelse. ved afgrænsningen af, om en sådan nedbringelse er udtryk for betaling af gæld, jf. § 67, eller for fyldestgørelse gennem pantet, jf. § 70, må det efter vores opfattelse generelt være afgørende, om panthaver må anses for at have tiltrådt sit pant. kun i så fald kan § 70 finde anvendelse. spørgsmålet er herefter, om de særlige bestemmelser om virksomhedspant og fordringspant, der blev indført samtidigt ved lov nr. 560 af
8. juni 2005, kan føre til et andet resultat med hensyn til fordringspant. ved bedømmelsen heraf tillægger vi det vægt, at det ikke fremgår af ordlyden i konkurslo- vens § 70 som ændret ved den nævnte lov, at lovgivningsmagten for så vidt angår fordrings- pant har tilsigtet en ændring af den nævnte retstilstand, hvorefter tiltrædelse af pantet er afgø- rende for omstødelse efter §
9. § 67 blev da heller ikke ændret i den forbindelse. et fordringspant er et flydende pant, der indebærer, at fordringerne gribes af panteretten, ef- terhånden som de stiftes, og udgår af panteretten ved ophør, typisk ved indfrielse, herunder modregning, eller forældelse. et fordringspant har således betydelig lighed med virksomheds- pant i fordringer, hvorved bemærkes, at ordlyden af

§ 47c, stk.

1, og stk. 3, nr. 1, og § 47 d også i det væsentlige er identisk. vi finder derfor, at der må gælde et ud- gangspunkt om, at virksomhedspant i fordringer og fordringspant må behandles ens ved af- grænsningen af, om en nedbringelse af en kassekredit med betalinger hidrørende fra fordrin- - 15 - ger pantsat til sikkerhed for kreditten er udtryk for betaling af gæld eller for fyldestgørelse gennem pantet. efter forarbejderne er der efter vores opfattelse sikre holdepunkter for, at lovgivningsmagten i forbindelse med indførelsen af konkurslovens § 70 a om omstødelse af virksomhedspant har tilsigtet, at indbetalinger på den sikrede kassekredit – i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne generelle afgrænsning af § 67 over for § 70 – skal bedømmes efter § 67, hvis beta- lingerne er sket inden virksomhedspantets tiltrædelse. begrundelsen herfor er, at en virksom- hedspanthaver som udgangspunkt ikke foretager rådighedsberøvelse af de pantsatte fordrin- ger, hvorfor fyldestgørelse må anses som en betaling, så længe panthaver ikke har tiltrådt pantet. de hensyn, der efter forarbejderne ligger bag afgrænsningen af § 67 over for § 70 a, gør sig efter vores opfattelse tilsvarende gældende vedrørende fordringspant, og vi finder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt sikre holdepunkter i forarbejderne for at antage, at der skal gælde en anden afgrænsning mellem § 67 og § 70 for så vidt angår fordringspant. det bemær- kes herved, at den måde, som § 67 efter vores opfattelse generelt skal afgrænses over for § 70 på, indebærer, at eventuelle omstødelsesmæssige overvejelser ikke bør øve indflydelse på valget mellem fordringspant og traditionelle fakturabelåningsarrangementer, når der skal træf- fes bestemmelse om finansieringsform. herefter finder vi, at i en situation, hvor panthaveren ikke kan siges at have tiltrådt sit for- dringspant med den virkning, at skadesløsbrevets ramme forbruges, må nedbringelsen af kas- sekreditten med betalinger hidrørende fra de pantsatte fordringer anses for at være betalinger som led i den almindelige belåning og ikke som en fyldestgørelse gennem pantet. det er ubestridt, at totalbanken ikke før konkursen havde tiltrådt sit fordringspant med den virkning, at banken ved nedbringelsen af kassekreditten forbrugte af rammen på 2 mio. kr. i skadesløsbrevet. vi bemærker herved, at det også i den omtvistede periode fra tinglysningen af fordringspantet den

1. juni 2009 til dekretdagen den
2. september 2009 var naturligt for lasse vognmand a/s at anbringe de penge, der kom ind ved, at virksomhedens kunder betal- te for modtagne ydelser, på kassekreditten. vi bemærker videre, at det ikke er bestridt, at lasse vognmand a/s også i den omtvistede periode frit kunne trække på kassekreditten og dermed råde over betalingerne fra de pantsatte fordringer. - 16 - nedbringelsen af kassekreditten i omstødelsesperioden og betalingen af afdraget på valutalå- net gennem træk på kassekreditten kan således ikke omstødes efter §
3. vi kan derfor ikke følge konkursboets standpunkt om, at det påståede beløb skal betales til konkursboet i medfør af konkurslovens § 70, jf. §
4. konkursboet har i anden række gjort gældende, at betalingerne skal omstødes efter konkurs- lovens §
5. efter bevisførelsen finder vi, at det ikke er godtgjort, at betalingerne gennemført før fristdagen den
6. september 2009 var utilbørlige i § 74’s forstand. derimod lægger vi til grund, at totalbanken den
7. september 2009 blev bekendt med, at der var indgivet konkurs- begæring mod lasse vognmand a/s. i lyset af bankens forudgående viden om lasse vogn- mand a/s’ økonomiske problemer og om forsøgene på at rekonstruere virksomheden finder vi, at nettonedbringelsen af kassekreditten i perioden fra den
8. september til den
9. septem- ber 2009 var utilbørlig, og at de øvrige betingelser for omstødelse i konkurslovens § 74 også var opfyldt for så vidt angår denne nedbringelse. på denne baggrund stemmer vi for at tage konkursboets påstand til følge med 237.168,24 kr. der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at konkursboets påstand tages til følge. sagsomkostninger for landsret og højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift med 200.000 kr. og af retsafgift med 87.240 kr., i alt 287.240 kr. thi kendes for ret: totalbanken a/s skal til lasse vognmand a/s under konkurs betale 1.341.261,86 kr. med procesrente fra den
10. juni
11. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal totalbanken a/s til lasse vognmand a/s under konkurs betale 287.240 kr. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.