← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- idi udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. august
  2. h-36-12 1) jh frederiksberggade 5 aps 2) jh fiolstræde 12 aps (for begge advokat steffen olsen-kludt) mod nykredit bank a/s (advokat henriette kirstine gernaa) indledning og parternes påstande sagens hovedspørgsmål er, om nykredit bank a/s (herefter nykredit) har pådraget sig et er- statningsansvar over for jh frederiksberggade 5 aps (jh frederiksberg) og jh fiolstræde 12 aps (jh fiolstræde) (herefter samlet sagsøgerne/de sagsøgende selskaber) i forbindelse med bankens investeringsrådgivning. -2- sagsøgerne har endeligt nedlagt følgende påstande som korrigeret under hovedforhandlin- gen: påstand 1 nykredit tilpligtes til sagsøgerne at betale i alt 6.589.178,40 kr., fordelt med 4.753.033,30 kr. (72,14 %) til jh frederiksberggade og 1.835.745,10 kr. (27,86 %) til jh fiolstræde, subsidiært et af retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb fastsat ud fra samme procentvise fordeling, med tillæg af sædvanlig procesrente fra tabets realisation den
  3. juni 2010 til betaling sker. påstand 2 nykredit tilpligtes at restituere de med hhv. jh frederiksberggade og jh fiolstræde indgåe- de renteswapaftaler med samlet negativ markedsværdi pr.
  4. december 2011 på 11.293.544 kr., hvoraf 8.147.163 kr. vedrører jh frederiksberggade og 3.146.381 kr. vedrører jh fiol- stræde. restituering, som skal fordeles med hhv. 72,14 % til jh frederiksberggade og 27,86 % til jh fiolstræde, svarende til parternes andel af engagementerne/tab, påstås principalt at være pr. handelsdagen den
  5. juni 2007, subsidiært pr. den
  6. december 2011, mere subsidiært pr. den
  7. maj
  8. sagsøgerne har anført, at påstand 2 medfører, at nykredit principalt skal erstatte rentetabet for jh frederiksberggade og jh fiolstræde fra restitueringsdagen den
  9. juni 2007 og frem til dags dato, opgjort pr.
  10. kvartal i 2014 til 3.227.755,28 kr., fordelt med 2.328.502,66 kr. til jh frederiksberggade og 899.252,52 kr. til jf fiolstræde, subsidiært at nykredit skal erstatte ren- tetabet fra den
  11. december 2011 og frem til dags dato opgjort pr.
  12. kvartal i 2014 til 2.484.637,68 kr. fordelt med 2.052.121,62 kr. til jh frederiksberggade og 792.516,06 kr. til jh fiolstræde og mere subsidiært, at nykredit skal erstatte rentetabet fra den
  13. maj 2012 frem til dags dato med en fordeling svarende til 72,14 % til jh frederiksberggade og 27,86 % til jh fiolstræde. -3- nykredit har nedlagt følgende påstande: overfor påstand 1: frifindelse overfor påstand 2: afvisning, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært frifindelse for tiden. oplysninger i sagen de sagsøgende selskaber blev stiftet den
  14. januar 2010 af jørn højlund, som tillige udgør selskabernes direktion. selskabernes registrerede formål er udlejning af ejendomme og her- med beslægtet virksomhed. før selskabernes stiftelse var udlejningsejendommene ejet af jørn højlund personligt. jørn højlund er indehaver af selskabet city center aps, som ifølge hjemmesiden www.city- center .dk er en uafhængig udviklings- udlejnings- og administrationsvirksomhed, der løser mangeartede opgaver for investorer, butikskæder, ejendoms- og butiksejere. aftaleforløb og øvrige oplysninger i 2006 i 2006 rettede nykredit henvendelse til jørn højlund om ejendomsfinansiering på de to ejen- domme, frederiksberggade 5 og fiolstræde
  15. ejendommene var belånt i aareal bank med to lån med nogle særlige opsigelsesvilkår. jørn højlund havde i forvejen private engagemen- ter hos nykredit i form af realkreditlån i sommerhus og ejerlejlighed. den
  16. juni 2006 blev der afholdt et møde mellem jørn højlund og steen knudsen og ove hedegaard fra nykredit. til brug for mødet havde nykredit udarbejdet en dagsorden og præsentationsmateriale, benævnt ”finansieringsovervejelser
  17. juni 2006”. dagsordenen om- fattede ”renteudviklingen” med underpunkterne ”hvad forventer markedet” og ”hvad forventer vi”, ”individuelle løsninger” med underpunkterne ”fast og variabel rente samti- dig!” og ”valutaswap”, samt ”bilag” med underpunkterne ”udviklingen i chf” og ”rente- difference (swaptillæg)”. af præsentationsmaterialet fremgik bl.a., at der var en forventning om rentestigninger i en 12 måneders periode for såvel danmark som schweiz. af en side i -4- præsentationsmaterialet fremgik en beregning på at ”omlægge” et 5,10 % lån til variabel ren- te i chf. beregningen mundede ud i følgende konklusion: ”som det fremgår af ovenstående vil du efter en omlægning af renten til en 3 måneders rente opnå en rentebesparelse på hhv. 2,35 % p.a. i chf i forhold til det nuværende 5,10 % lån ved uændret rente. samtidig vil du få fordel af et eventuelt yderligere fald i de korte renter”. af en anden side fremgik en ”illu- stration af swap (fast til variabel)” med regneeksempler, visende en rentebesparelse på 235.000 kr. på en ny side var der redegjort for ”hvad sker der i praksis”. af denne side frem- gik det bl.a.: ”hver måned opgøres swappen til en markedsværdi. – markedsværdien er et udtryk for swappens værdi i den resterende løbetid – hvis swappen lukkes ned.”. et bilag med diagram illustrerede ”udviklingen i chf” gennem en årrække og et andet ”prisen på swappen”, hvor ”swaptillægget” udgjordes af differencen mellem ”swaprenten” og den fa- ste rente (i eksemplet: 5,10 %). bilaget angav, hvor meget kursen på chf skulle stige, før swapforretningen ville blive tabsgivende. af brev af
  18. juni 2006 fra nykredit til jørn højlund fremgik det bl.a.: ”hermed har vi fornøjelsen af at bekræfte, at følgende faciliteter er stillet til rådighed for dem til afdækning af deres realkreditlån i nykredit: • valuta- og renteswaps for beløb op til et maksimum på dkk 16.000.000,00 med mulighed for modsatrettede terminsforretninger til afdækning af valutaeksponeringen, så valutaeksponerin- gen går over i dkk eller euro. vi vedlægger original rammeaftale og pantsætningsaftale … vi har reserveret sikringskonto nr. … til brug for beløb, der stilles til sikkerhed i henhold til rammeaftalens pkt. 7 og pantsætningsaftalen. vi har oprettet en afregningskonto … , hvortil alle betalinger bedes indbetalt. …” af rammeaftale vedr. handel med valuta og værdipapirer/finansielle instrumenter (”rammeafta- len”), som jørn højlund underskrev den
  19. juli 2006, fremgår bl.a. følgende: ”…
  20. formål og omfang rammeaftalen fastlægger vilkår for de handler og kontrakter, der er omfattede af ram- meaftalen. -5- rammeaftalen omfatter enhver rente-, kurs-, valuta- og værdipapirforretning mellem parterne … rammeaftalen medfører ingen ret eller pligt for parterne til at indgå forretninger…
  21. indgåelse af forretninger … en aftale om en forretning er gyldig og bindende for parterne, når den er indgået mundt- ligt herunder telefonisk, skriftligt eller ved elektronisk dataoverførsel (hvis banken har godkendt dette). forretninger bekræftes skriftligt/elektronisk af banken. … kunden er forpligtet til straks – efter at have modtaget de enkelte bekræftelser – at kon- trollere disse samt, hvis banken måtte ønske det, returnere en kopi af bekræftelserne i be- hørigt underskrevet stand. mener kunden, at der er uoverensstemmelse mellem det aftal- te og en bekræftelse, er kunden forpligtet til straks at kontakte banken. … kunden afholder samtlige omkostninger ved etablering af rammeaftalen samt ved etable- ring/afvikling af forretninger, herunder de til enhver tid gældende gebyrer … forlængelse af indgåede forretninger vil kun kunne foretages til markedskurs, medmin- dre andet skriftligt aftales.
  22. markedsværdiopgørelse da indgåelse og afvikling af valuta- og værdipapirforretninger finder sted på grundlag af en vurdering af nettomellemværender i bestående forretninger og af nettomellemværen- det i lukkede men ikke afviklede forretninger, kan banken løbende opgøre samtlige ind- gåede forretningers samlede markedsværdi, opgjort efter princippet i pkt. 13 slutafreg- ning. ... der kan aftales et maksimum for nettomellemværendets markedsværdi. viser opgørelsen en markedsværdi i bankens favør, som overstiger dette maksimum, kan banken efter for- udgående drøftelse med kunden forlange, at den beregnede markedsværdi udlignes eller nedbringes under det aftalte maksimum ved - at kunden tilbagekøber/sælger forretninger efter aftale med banken. ved tilbagekøb/salg af en forretning indgås samtidig – til udligning af den beregnede markedsværdi på den tilbagekøbte/solgte forretning – en tilsvarende forretning på aktuelle markedsvilkår med en løbetid svarende til restløbetiden på den tilbagekøbte/solgte forretning på tilbagekøbs- /salgstidspunktet (repricing), eller - at kunden stiller sikkerhed efter nærmere aftale. opnås der ikke enighed om en af de nævnte metoder inden 1 bankdag, er banken beret- tiget til at vælge en af de ovenfor nævnte to metoder. … banken foretager alle beregninger af beløb, der skal betales eller udlignes under ramme- aftalen, eller i øvrigt skal foretages under rammeaftalen, herunder løbende opgørelser af markedsværdi. -6-
  23. afvikling af forretninger når der ikke er aftalt fysisk levering af valutaer og værdipapirer, afvikles gevinst eller tab på forfaldne forretninger over den med kunden aftalte afregningskonto. … kunden er til enhver tid forpligtet til at have dækning på afregningskontoen for betalin- ger, der følger af indgåede forretninger. er der ikke tilstrækkelige midler på afregningskontoen, er kunden forpligtet til straks at foretage fornøden indbetaling på kontoen. banken kan fastsætte en frist på ned til 1 time for en sådan indbetaling. …
  24. sikkerhedsstillelse til sikkerhed for ethvert krav banken måtte få i forbindelse med forretninger under den- ne rammeaftale, kan kunden på særskilt pantsætningsaftale have pantsat nærmere speci- ficerede effekter, herunder det til enhver tid indestående beløb på afregningskontoen. banken forbeholder sig ret til uden varsel at stille krav om (yderligere) sikkerhedsstillel- se, hvis banken skønner, at kundens engagement giver anledning hertil. banken kan kræve sikkerhedsstillelse, uanset om der er fastsat et maksimum efter pkt. 3, uanset om den aktuelle markedsværdi måtte være mindre end dette maksimum og uanset om ban- ken ved den enkelte forretnings indgåelse har stillet krav om sikkerhed. hvis kunden undlader at imødekomme et sådant krav om (yderligere) sikkerhedsstillelse inden 1 bankdag, er dette misligholdelse af denne rammeaftale, jf. pkt.
  25. banken er berettiget, men ikke forpligtet til at afskrive alle indbetalinger samt provenuer af realiserede sikkerheder forlods på det kurstab og/eller rentetab, banken eventuelt er påført.
  26. uoverdragelighed kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder i henhold til rammeaftalen og forretninger indgået i henhold hertil til tredjemand, hverken til eje eller sikkerhed. …
  27. misligholdelse … b. rammeaftalen med tilhørende forretninger er misligholdt uden opsigelse pr. den dato, hvor en af parterne - … - afgår ved døden. … d. parternes mellemværende opgøres og slutafregnes pr. misligholdelsesdagen i overens- stemmelse med pkt.
  28. …
  29. slutafregning ved slutafregningen opgøres markedsværdien af hver enkelt forretning pr. misligholdel- sesdatoen, inkl. sædvanlige handelsmarginaler og omkostninger. krav på levering af va- luta eller værdipapirer, jf. værdipapirhandelslovens § 2, konverteres til krav i dkk eller anden aftalt afregningsvaluta. kravet tilbagediskonteres til misligholdelsesdagen. … -7- markedsværdiberegningen af øvrige forretninger foretages på grundlag af værdien af nettobetalingsrækken (netto-cashflow), hvor nettobetalingsrækken opgøres som forskel- len mellem betalingsforpligtelserne i den oprindeligt indgåede forretning og i en modfor- retning. … slutafregningsbeløbet fremkommer som differencen mellem hver parts samlede beta- lingsforpligtelser i henhold til opgørelserne. …
  30. kunden ansvar beslutning om at indgå henholdsvis undlade at indgå forretninger træffes alene af kun- den for dennes regning og risiko. i den forbindelse er kunden bekendt med, at handel med finansielle instrumenter kan være forbundet med betydelige risici. tab, der måtte opstå som følge af sådanne dispositioner, påhviler alene kunden. banken påtager sig kun at foretage dispositioner efter instruks fra kunden, og påtager sig ingen pligt til at rette henvendelse til kunden, herunder til at holde kunden underrettet om aktuelle markeds- børs – og valutaforhold. banken yder rådgivning om forretninger efter bedste skøn og er ikke ansvarlig for tab, der måtte opstår for kunden som følge heraf. …
  31. bankens erstatningsansvar banken er erstatningsansvarlig, hvis den på grund af fejl eller forsømmelser opfylder af- talte forpligtelser for sent eller mangelfuldt …” af pantsætningsaftale vedr. handel med valuta og værdipapirer/finansielle instrumenter (”pantsæt- ningsaftalen”), som er underskrevet af jørn højlund den
  32. juli 2006, fremgår bl.a. følgende: ”…
  33. pantet kunden pantsætter overfor banken til sikkerhed for enhver af kundens forpligtelser, der hidrører fra derivatforretninger indgået under rammeaftalen dateret
  34. juni 2006 (”rammeaftalen”) det til enhver tid indestående på sikringskonto nr. …
  35. indskud på sikringskonto. såfremt en for kunden negativ markedsværdi af en forretning efter fradrag af allerede stillet sikkerhed udgør 10 % af forretningens hovedstol eller derover, er banken beretti- get, men ikke forpligtet til at kræve indbetaling på sikringskontoen. markedsværdien opgøres efter principperne i rammeaftalens pkt. 3 og pkt.
  36. vælger banken, at der skal stilles sikkerhed, skal kunden overføre et beløb, hvorved den for banken opståede risiko som følge af den negative markedsværdi nedbringes, så den negative markedsværdi herefter udgør maksimalt 5 % af forretningens hovedstol efter fradrag af allerede stillet sikkerhed. … beløbet skal være banken i hænde enden 1 bank- dag efter kundens modtagelse af bankens anmodning herom. -8- ændrer markedsværdien sig så denne bliver yderligere negativ, kan banken kræve yder- ligere sikkerhed. …
  37. pantets afkast. indeståendet på sikringskontoen forrentes med den af banken fastsatte indlånsrente. ren- ter tilskrives kvartalsvist og anses ligeledes for pantsat til fordel for banken. … 6 misligholdelse manglende rettidig indbetaling af sikkerhedsstillelse er at anse for misligholdelse af nær- værende pantsætningsaftale samt af rammeaftalen, bl.a. med deraf følgende ret til straks at afvikle forretninger. banken kan dog vælge udelukkende at afvikle enkelte forretnin- ger. ved afvikling af en forretning opgøres forretningens markedsværdi på afviklings- tidspunktet og kundens eventuelle betalingsforpligtelse kan kræves indbetalt eller debi- teres sikringskontoen efter bankens valg. … 10 diverse … kunden bekræfter ved sin underskrift på nærværende pantsætningsaftale at have mod- taget en kopi af pantsætningsaftalen, rammeaftalen og de alm. forretningsbetingelser samt at have gjort sig bekendt med indholdet, som i det hele tiltrædes.” af ”handelsbekræftelse” af den
  38. juli 2006 fremgår, at nykredit og jørn højlund indgik en chf/dkk valutaswapforretning med startdato den
  39. juli 2006 og slutdato den
  40. decem- ber 2011 og med en hovedstol på
  41. 469.654 dkk (fast rente 6,15 %) /2.822.346,99 chf (vari- abel rente). på udløbsdatoen den
  42. december 2011 skulle der ske udveksling af lånenes ho- vedstole, 11.566.542 dkk (nykredit) og 2.423.581,35 chf (jørn højlund). forretningen var ifølge handelsbekræftelsen omfattet af parternes rammeaftale. det er oplyst, at denne valu- taswapforretning blev indgået for at opnå en rentebesparelse på lånet hos det konkurrerende pengeinstitut. valutaswapaftalen blev lukket den
  43. juni 2007 med en fortjeneste i jørn høj- lunds favør på 260.195 kr., som blev afregnet over den oprettede afregningskonto. pr. den
  44. juni 2006 havde nykredit udarbejdet en ”kundevurdering” af jørn højlund som ”privat person”. det oprettede dokument, ”kundevurdering”, kunne efter det oplyste lø- bende opdateres, og det til sagen fremlagte dokument har en opdateringsdato den
  45. maj
  46. af dokumentet fremgår bl.a., at jørn højlund, der da var 69 år, bl.a. drev selskabet re- talia a/s med et 80 % ejerskab, og at han herudover ejede de to udlejningsejendomme på frederiksberggade og fiolstræde med en samlet årlig lejeindtægt på 2.223.000 kr., samt egen bolig, en penthouselejlighed i nyhavn, og et sommerhus. han er i dokumentet beskrevet som en åben, seriøs og dygtig person. han var ejer af selskabet jørn højlund aps, bogført til -9- 9.229.000 kr., samt børsnoterede aktier og investeringsbeviser for ca. 2.100.000 kr. hans for- mue var angivet til 46.828.000 kr. af konklusionen fremgik, at der var tale om ”tilfredsstil- lende kapitalforhold, at jørn højlund har ordnede forhold både for så vidt angår hans virk- somhed og i hans privat ejede ejendomme samt det faktum, at der er tale om gode velbelig- gende ejendomme i københavn city, vurderes han som kreditværdig”. nykredit indplace- rede ham med en rating på 7 (på en skala fra 0-10). vedr. jørn højlunds ”profil” fremgår, at ledelsen følger en klar strategi. til spørgsmålet ”er ledelsen risikovillig?” var angivet svaret ”nej”. under punktet ”udefra kommende forhold” var spørgsmålet: ”kan kunden påvirkes markant af valutakurssvingninger” besvaret med ”nej”, og spørgsmålet: ”kan kunden påvirkes markant af rentestigninger besvaret med ”ja”. aftaleforløb mv. i 2007 den
  47. juni 2007 blev der afholdt et møde mellem jørn højlund og nykredit hos nykredit i lyngby. til brug for mødet havde christian madsen fra nykredit udarbejdet et præsentati- onsmateriale, benævnt ”finansierings- og investeringsmuligheder
  48. juni 2007”, med en dagsorden med følgende punkter: ”• renteudviklingen – markedets forventninger … og vores forventninger • nuværende finansiering – og status på swap til chf • fast rente via swap - også med fremtidig start • swap til chf – fra variabel til variabel rente • finansielle instrumenter og skat og • hvad er status på investeringssiden?” det fremgår af materialet bl.a., at nykredit fort- sat forventede en rentestigning over de følgende 12 måneder. på præsentationens side 6 fandtes en beregning af den aktuelle markedsværdi (225.000 kr. i jørn højlunds favør) på den valutaswapaftale, som parterne indgik i
  49. præsentationens side 7 og 10 indeholdt en beskrivelse/illustration af, hvad der sker i praksis ved et rentebytte (swap) (side 7) og et ren- tebytte til chf (side 10). på side 7 var det med rødt udhævet: ”bemærk: ingen konverte- ringsret til kurs 100”. præsentationens side 8 indeholdt en angivelse af ”indikative priser på swap i dkk” med start hhv. den
  50. juni 2007 og den
  51. december
  52. side 9 indeholdt en række oplistede fordele og ulemper ved henholdsvis et 6 % nykredit 2038 pause-lån og en ”fast renteswap” (cibor6-lån). af ulemper ved sidstnævnte er angivet, at forretningen i modsætning til realkreditlånet er inkonvertibel, at den har større følsomhed, og at der kan stilles krav om deponering. af fordele var angivet billigere rente end realkreditlånet, ingen kurstab i modsætning til realkreditlånet, større følsomhed end realkreditlånet og – i mod- - 10 - sætning til realkreditlånet - fremtidig start. præsentationens side 11 viste en 5 års beregning på ”rentebytte fra cibor6 til chf”. side 12 angav, hvor meget chf kan tåle at stige, før for- retningen bliver tabsgivende. side 14 viste et ”forslag til finansiering – tillægsbelåning” illu- strerende en nettorentebetaling på 3,40 % p.a. beregnet som differencen mellem fast rente i 20 år på 5,22 % p.a. med fradrag af en rentebesparelse ved chf swap på (4,47 % - 2,65 %) 1,82 %. ”herved opnås stor sikkerhed i form af fast rente samtidig med, at renteudgiften re- duceres med renteforskellen mellem dkk og chf.” på side 16 var det anbefalet, at skatte- og regnskabsmæssige forhold afstemmes med revisor. af side 20 om ”status på investerings- muligheder” fremgik afslutningsvis: ”overordnet set skal de kommende måneder bruges til at købe ind til porteføljen, når de rigtige muligheder opstår.” den
  53. juni 2007 sendte centerdirektør ove hedegaard, nykredit en mail til jørn højlund og monica johansen jørn højlunds sekretær), af hvilken det fremgik, at nykredit som aftalt på mødet samme dag ”terminerer din valutaswap … og du indhenter et endeligt indfrielsestil- bud fra aareal bank på begge lån”. af mailen fremgik videre bl.a.: ”… når vi har denne indfrielesesopgørelse, udfærdiger vi lånetilbud på indfrielsesbeløbet alterna- tivt på et større beløb, svarende til maksimal belåning i dine 2 ejendomme. vi laver en renteswap på indfrielsesbeløbet i aareal bank, og efterfølgende yderligere ren- teswaps på tillægslånene, når du har besluttet dig til, hvor store lån, du optager. indgåelse af valutaswaps afventer udviklingen i chf-kursen i de næste 14 dage. jeg foreslår dig at lave størst mulig belåning i ejendommene, således at du får mulighed for at indskyde eksempelvis kr. 5.000.000 til sikkerhed for en investeringskredit i nykredit bank … den endelige størrelse på investeringskreditten kan først bestemmes, når jeg ved, hvor meget du vil indskyde og hvad du vil investere i. vælger du at investere igennem nykredit bank vil du naturligvis få tildelt en kontaktperson i markets, hvis opgave udelukkende er at rådgive kunder med henblik på investeringer. marginalen på investeringskreditten udgør 0,65 % -point. kredittens maksimum kan udgøre kr. 10.000.000 og oprettes uden gebyrer. …” af ”handelsbekræftelse” den
  54. juni 2007 fremgår, at parterne med handelsdato den 21 juni 2007 indgik en chf/dkk valutaswapforretning med startdato den
  55. juni 2007, slutdato - 11 - den
  56. juni 2012 og med en hovedstol på 27.199.000 dkk/6.073.991,61 chf. der var, som det også havde været tilfældet med valutaswapaftalen i 2006, angivet diverse oplysninger om fx kilde til rentefastsættelse, renteperiodens længde, marginal (17,00 bp) mv. blandt vil- kårene var, at de respektive hovedstole på udvekslingstidspunktet ikke var nedskrevet. samme dag indgik parterne en renteswapaftale med startdato den
  57. december 2007 og slutdato den
  58. juni 2037 og en hovedstol på 27.199.000 kr. blandt vilkårene var om ”margi- nal” anført: ”ingen”. både valutaswapaftalen og renteswapaftalen var omfattet af parternes ”rammeaftale”. nykredit har fremlagt markedsværdiopgørelser (månedlige) for perioden
  59. juli 2007 vedr. parterne finansielle aftaler, hhv. valutaswapaftalen indtil juni 2010 (handelsnummer 3610036n) og renteswapaftalen indtil
  60. august 2012 (handelsnummer 3610037n). markeds- værdiopgørelsen pr.
  61. juni 2007 (den første efter aftalernes indgåelse)viser en negativ mar- kedsværdi på -896.318 kr. for renteswappen og på -274.200 kr. for valutaswappen. den
  62. oktober 2007 var renteswappens markedsværdi – 1.587.705 kr., mens valutaswappens han- delsværdi var + 89.547 kr. den
  63. januar 2008 var markedsværdien negativ med -2.144.120 kr. for renteswappen og -1.138.250 kr. for valutaswappen. af markedsværdiopgørelsen pr.
  64. februar 2010 sås en negativ markedsværdi på -5.226.623 kr. for renteswappen og på - 3.741.657 kr. for valutaswappen. samtlige markedsværdirapporter for perioden
  65. juli til og med den
  66. marts 2010 er sendt til jørn højlund personligt på adressen nyhavn 16, køben- havn k. markedsværdirapporterne for perioden april 2010 til
  67. august 2012 er sendt til sel- skaberne jh frederiksberggade og jh fiolstræde på samme adresse. markedsværdierne af parternes swapaftaler, som de fremgår af markedsværdirapporterne, er uomtvistede i sagen. møder mv. 2008 den
  68. oktober 2008 afholdt parterne endnu et møde. til brug for mødet havde christian madsen, nykredit, udarbejdet et præsentationsmateriale, benævnt ”opdatering på finansiering samt aktuelle investeringsmuligheder
  69. oktober 2008”. præsentationsmaterialet indeholdt som tidligere forventningerne til renteudviklingen og havde på side 5 en oversigt over alle jørn højlunds lån i de faste ejendomme. af side 6 fremgik, at valutaswappen på dette tidspunkt havde en indikativ markedsværdi på -2.293.491 kr. mens renteswappens indikative mar- - 12 - kedsværdi var -1.816.830 kr. rentebesparelsen vedr. valutaswappen var opgjort til p.t. 2,80 % p.a. med hensyn til renteswappen var det anført: ”de 30-årige renter er faldet drastisk de se- nere uger”. det er på samme side i materialet fremhævet med rødt, at ”for begge afta- ler gælder, at vi kan bede om deponering, hvis markedsværdien bliver negativ med 10 % af hovedstolen”. parterne afholdt et nyt møde den
  70. december 2008, til hvilket christian madsen fra nykredit havde udarbejdet et præsentationsmateriale, benævnt ”opdatering på finansiering
  71. de- cember 2008” i det væsentlige efter samme mønster som tidligere. som noget nyt var ”mi- fid”-reglerne (market in financial instruments directive), der var trådt i kraft den
  72. no- vember 2007, omtalt. der var hos nykredit forventninger om faldende renter, dog rentestig- ninger for så vidt angår 10y swap, 20y swap og 30 y swap. et bilag, side 5, illustrerede udviklingen i de 30-årige swaprenter fra
  73. januar 2000 til 21.marts 2008 (faldende). side 7 angav den negative indikative markedsværdi for valutaswappen til 2.327,767 kr., og for ren- teswappen 7.109.232 kr., svarende til en samlet negativ værdi på ca. 9.400.000 kr. på bilaget var det for renteswappen anført: ”de 30-årige renter er faldet drastisk de seneste 2 uger – og de lange swaprenter ligger på det laveste niveau siden 1950’erne.” det var med rødt frem- hævet: ”der er p.t. deponeret dkk 1.528.316 til sikkerhed for swaps”. det fremgår af en kontoudskrift, at dette beløb er indbetalt til sikringskontoen den
  74. november
  75. det fremgår endvidere, at jørn højlund den
  76. januar 2009 indbetalte yderligere 1.006.677 kr. til sikringskontoen, således at saldoen pr. denne dato udgjorde 2.546.573 kr.. møder mv. 2009 den
  77. april 2009 afholdt parterne endnu et møde med temaet ”opdatering på finansiering
  78. april 2009”. præsentationsmaterialet var på ny udarbejdet af christian madsen, nykredit. af side 4, ”ny verden for chf”, fremgik en række forskelle henholdsvis før og efter den
  79. marts 2009, herunder at den schweiziske nationalbank havde interveneret og var gået i mar- kedet med salg af chf, hvilket havde ført til kursfald. det var nykredits anbefaling, at dette kursfald blev udnyttet til ”at reducere risikoen, men de nye signaler fra snb betyder, at chf nu indgår med 20 % i en langsigtet strategisk finansieringsportefølje”. på side 5 havde ny- kredit en ”langsigtet finansieringsanbefaling, der bl.a. indebar, at ”virksomheder med højere an- - 13 - del i chf og/eller forværret mulighed for risikoabsorbering anbefales at udnytte kursfaldet til at redu- cere risikoen”, og at ”nye og eksisterende positioner i chf/dkk … aldrig [bør] stå alene uden en veldefineret stop-loss strategi ultimativt bør stop-loss ikke placeres længere væk end 5,10, men det er en beslutning, som skal tages ud fra virksomhedens individuelle position og risikoprofil”. den sam- lede negative værdi af de to swaps var opgjort til ca. 7.600.000 kr. det var med rødt fremhæ- vet: ”der er p.t. deponeret dkk 2.546.574 til sikkerhed for swaps”. side 9 oply- ste og illustrerede, at ”hvis renten stiger med 1 %-point, forbedres markedsværdien med ca. 3,7 mio.” side 11, ”handel med finansielle instrumenter (derivater)” havde følgende ind- hold: ”finansielle instrumenter som renteswap, renteoptioner og valutaswap kaldes derivater og handles på otc-markedet. otc-markedet er et internt marked, hvor de professionelle finansielle institutter dækker egne og kunders rente- og valutaeksponering. for at sikre, at det enkelte institut til enhver tid er i stand til at betale de forpligtelser man har påtaget sig, afregnes ændringer i markedsværdier på de indgåede forretninger dagligt mellem institutterne. nykredit skal altså overføre likvider til nykredits modparter, når kaldgrænsen overskrides. hvis kunden ikke betaler, har nykredit en likviditetsomkostning som følge af udlægget.” side 12, ”finansielle rammer” var sålydende: ”i forbindelse med handel med finansielle instrumenter oprettes i nykredit en ramme. rammen definerer hvilke produkter der kan handles, maksimum for forretninger samt en grænse for, hvor stor en negativ markedsværdi nykredit vil acceptere. såfremt grænsen for den negative markedsværdi overskrides, vil nykredit kræve, at der depo- neres supplerende sikkerhed for at videreføre forretningerne. den supplerende sikkerhed stilles enten ved kontant deponering eller ved sikkerhed i danske stats- og realkreditobligationer (90 %). den supplerende sikkerhed frigives senest, når markedsværdien igen er positiv.” side 13 viste et ”eksempel på udvikling i markedsværdi”. bilagssiden afsluttedes med føl- gende passus, der var fremhævet som en blok: ”husk: strategi for evt. deponering ved mar- ginkald? adgang til likviditet / belåning”. - 14 - i et brev den
  80. juni 2009 rettede jørn højlund henvendelse til ove hedegaard og morten broustbo, nykredit. af brevet fremgik: ”… jeg har i sidste uge haft møde med bent nikolajsen for at drøfte muligheden for at foretage æn- dringen med at overføre ejendommene og swap til selskabet. konklusionen er blevet at vi fort- sætter med arbejdet med at klargøre muligheden med henblik på valg af 01.01.2010 som dato for ændringen. jeg havde ønsket at vi kunne foretage ændringen den 01.01.2009 som skæringsdag, men der er mange spørgsmål der skal afklares derfor den ændrede beslutning. mi ønske om en hurtig ændring skyldes alene, at i i rammeaftalen forbeholder jer at kunne op- sige swap aftalen i tilfælde af min bortgang. jeg håber at vi i perioden til selskabet er stiftet - d.v.s. forventeligt i februar/marts 2010 – kan suspendere denne option, ikke mindst fordi der p.t. er deponeret kr. 2.567.464,31 hos jer. det er som nævnt tanken at erstatte det deponerede be- løb til en værdipapirbeholdning, primært obligationer, beløbsstørrelsen må endeligt aftales. endvidere skal i være opmærksom på, at i tilfælde af min bortgang vil min hustru overtage alle mine aktiver i uskiftet bo, og hvis det skulle være således at boet efter mig skal skiftes, vil der jo være betydelige midler i boet. som nævnte anmoder jeg kun om en midlertidig ophævelse af jeres mulighed for at opsige afta- len. …” nykredit besvarede jørn højlunds brev i et brev af
  81. juni 2009, hvoraf bl.a. fremgik: ”… som vi tidligere har talt om ønsker du at lave en virksomhedsomdannelse, således at aktivite- terne i din personligt ejede udlejningsvirksomhed overdrages til et nystiftet selskab. planen er, at dette skal ske pr.
  82. januar
  83. … vi kan her acceptere, at i tilfælde af at du skulle dø inden
  84. januar 2010 kan swap- forretningerne overdrages til din hustru under følgende forudsætninger: … de deponerede sikkerheder i form af kontanter minimum 2.500.000 kr. fortsætter uændret eller alternativt erstattes af danske stats- eller realkreditobligationer med en tilsvarende værdi. …” af en mail af 22.december 2009 fra jørn højlund til morten broustbro, nykredit, fremgik, at monica høvil johansen dagen før overførte 25.000 kr. ”da jeg ser at kursudviklingen stadig - 15 - går den forkerte vej, overfører monica yderligere kr. 25.000,- når hun sidst på eftermiddagen er ved computeren”. af en mail af
  85. januar 2010 fra monica høvil johansen til morten broustbro, nykredit, frem- gik bl.a., at swapen nu igen har givet et negativt resultat, ”hvorfor du nok må udligne konto- en med en overførsel fra sikringskontoen – kun på det nøjagtige beløb således at kontoen går i 0.” møder mv. i 2010 parterne afholdt den
  86. februar 2010 et møde med en dagsorden, der var udarbejdet af mor- ten broustbro og christian madsen. dagsordenen omfattede punkterne ”eksisterende engage- ment – herunder status på renteaftaler, spaltning af engagementet i 2 selskaber, nykredits renteprog- nose, chf, hvad aftaler vi? med bilagene ”handel med finansielle instrumenter og deponeringsre- gel, swaps og skat samt mifid. det fremgik af side 4, at markedsværdien af de to swapforret- ninger var ca. -8.500.000 kr., og at jørn højlund havde deponeret 3.066.820 kr. til sikkerhed for aftalerne. af samme side fremgik: ”ses den aktuelle markedsværdi på renteaftalerne sammen med deponeringen, er ”kaldgrænsen” på dkk 5,40 mio. stadig overskredet, hvorfor yderligere depone- ring er påkrævet. det anbefales derfor, at der overføres stats- eller realkreditobligationer til sikkerheds- depot i nykredit.” af side 5 fremgik opspaltningen af engagementet i de to selskaber, jh fre- deriksberggade 5 aps og jh fiolstræde 12 aps. på side 6 var opregnet 5 ”hovedbudskaber”, herunder at nykredit fortsat forventede moderat stigende renter over det kommende år. på side 7 fandtes en anbefaling om fordeling af gælden 60/40 i henholdsvis fast rente og variabel rente mod en tidligere anbefaling på 50/
  87. på side 8 fandtes en ”langsigtet finansieringsanbe- faling” med en vægtning 50/50 i valutaerne dkk/eur. af samme side fremgik: ”snb’s manglende tilstedeværelse og deraf accept af styrket chf ændrer situationen. tolerancetærskelen er muligvis ud- videt, og vi vurderer nu, at risikobilledet er blevet forværret. med en meget lav rentefordel ved finan- siering i chf tager vi konsekvensen og reducerer vægtningen af chf til 0 %. – nye låntagere anbefa- les således ikke længere, at optage chf-finansiering, og låntagere med eksisterende chf-finansiering anbefales at lukke ned eller omlægge til eur”. på side 10 fremgik under punktet hvad aftaler vi?: ”kunden kan og vil deponere yderligere”. - 16 - den
  88. marts 2010 sendte nykredit handelsbekræftelser til jørn højlund på overdragelser af de foreliggende swaps til jørn højlunds selskaber, jh frederiksberggade og jh fiolstræde. af markedsværdiopgørelser fremgår, at valutaswap henholdsvis renteswap for jh fredriks- bergade pr.
  89. marts 2010 havde negative markedsværdier på henholdsvis 3.294.159 kr. og 3.774.717 kr. tallene for jf fiolstræde var henholdsvis -1.272.182 kr. og -1.457.771 kr. den
  90. april 2010 sendte morten broustbro, nykredit en mail til jørn højlund og monica hø- vil johansen, hvoraf bl.a. fremgik, at markedsværdien mht. jh frederiksberggade var - 2.729.954 kr., mens rammen udgjorde 1.520.000 kr., ”hvorfor jeg har overført 1.400.000 kr. fra den oprindelige marginkonto, således at den samlede negative markedsværdi må udgøre -2.920.000 kr. før i bliver kaldt.” med hensyn til jh fiolstræde var markedsværdien negativ med 7-068.976 kr., mens rammen var 3.925.000 kr. ”jeg har overført restindeståendet fra marginkontoen på 1.674.943,89 kr. eksklusive renter fra den oprindelige marginkonto, hvorfor der mangler ca. 1.468.932 kr. for at i kommer under kaldegrænsen igen.” af en mail den
  91. april 2010 til morten broustbro fra monica høvil johansen fremgik bl.a., at jørn højlund gerne så en samlet løsning med hensyn til sikkerhedskontiene ”med køb af vær- dipapirer, hvorfor vi afventer jeres oplæg. vi vil gerne have at de penge får nogle ordentlige renter og ikke bare står på en konto.” af en mail senere samme dag fra jørn højlund til morten broustbro fremgik bl.a., at jørn højlund håber ”at i anser sikkerheden i ”systemet” som tilfredsstillende i en dødsfaldssituation. spørgsmålet er drøftet ved flere lejligheder …”. parterne enedes herefter om et investeringsforslag fra nykredit. efter et møde mellem parterne den
  92. april 2010 hos jørn højlund sendte nykredit (center- direktør peter møller dan) den
  93. april 2010 en mail til jørn højlund, hvoraf det med hen- syn til ”overdækning” fremgik, at nykredit foreslår, at der ”overføres 4,5 mio. som der placeres i allerede foreslåede værdipapirer. vi opnår derved at der er en pæn overdækning såfremt scf bliver - 17 - yderligere styrket overfor dkk således, at vi undgår at skulle bruge tid på evt. yderligere indskud qua, at du allerede ved en evt. styrkelse af scf overfor dkk har besluttet dig for at fastholde forretningen.” af en ny mail af
  94. april 2010 til jørn højlund skrev peter møller dan som en tilføjelse til sin forrige mail, at swapforretningen ikke kan forlænges ved udløb, hvorfor ”der bliver afregnet til chf kursen på udløbsdatoen”. vedr. kautionsforpligtelsen ville nykredit tage jørn højlunds engagement op til revurdering i tilfælde af jørn højlunds død, og nykredit så ingen grund til ikke at fortsætte engagementet med jørn højlunds ægtefælle som selvskyldnerkautionist, såfremt indtægts- og formueforholdene var uændrede. i en mail dagen efter, den
  95. april 2010, skrev jørn højlund til peter møller dan, at der samme dag ville blive overført 5,1 mio. kr. til køb af værdipapirer. af mailen fremgik endvi- dere bl.a.: ”… jeg forstod på vort møde at der formentlig var en mulighed for at forlænge den valuta swap der er i forbindelse med chf’en. når jeg er så interesseret i det er det fordi forventningerne til ud- viklingen er at chf’en bliver på et højt niveau det næste år eller måske
  96. derfor var en mulig udsættelse af betydning. desværre ser det ud til at jeg har misforstået det?? jeg håber vi med de trufne beslutninger har skabt mere ro om sagen.” den
  97. april 2010 blev der afholdt endnu et møde mellem parterne. nykredit havde til brug for mødet efter samme model som tidligere udarbejdet et præsentationsmateriale med bl.a. en følsomhedsanalyse for jh-selskabernes renteswapaftaler som nye sider. på dette tids- punkt udgjorde selskabernes samlede eksponering 9.926.309 kr. og der var til sikkerhed for aftalerne deponeret 3,9 mio. kr. og 1,7 mio. kr. det var bemærket, at deponeringens værdi blev mindsket med 10 % ved køb af obligationer for de deponerede midler. vedr. ”langsig- tet finansieringsanbefaling” fremgik, at nykredit anbefalede låntagere med eksisterende chf-finansiering at lukke ned eller omlægge til eur. konklusionen på mødet blev, at jørn højlund ønskede ”at blive i sine aftaler og deponere det nødvendige”. den 8.juni 2010 skrev morten broustbo en mail til jørn højlund og monica høvil johansen, hvoraf bl.a. fremgik: - 18 - ”… som i kan se af ovenstående [oversigt over swapforretninger], så er i 646.694 kr. over kaldegrænsen på jh frederiksberggade og 251.524 kr. på jh fiolstræde. værdien er ud- regnet ud fra en chf kurs på 535,
  98. chf handler pt. omkring
  99. med den høje volatilitet i chf, vil vi foreslå, at i deponerer således, at chf kan nå op til 545,00 uden at vi skal kontakte jer igen. dette betyder, at i skal deponere i alt 1.072.000 kr. på jh frederiksberg og 416.000 kr. på jh fiolstræde. der er ikke her taget højde for eventuelle renter eller en eventuel ændring i værdien af fastrenteswapperne. vedhæftet finder i desuden vores nye analyse på chf, og vores anbefaling er fortsat ned- lukning af chf på grund af den store kursrisiko og lave rentefordel. hvis i ikke ønsker at lukke forretningerne ned nu, vil vi kraftigt anbefale, at i laver en stop-loss på niveauet af chf, således, at i får lagt et låg over, hvor højt chf kan komme op…” monica høvil johansen besvarede mailen samme dag og skrev bl.a. følgende: ”… vi vil deponere som du foreslår op til chf kurs på 5,45 – men vi skal lige ud og sælge værdipapirer først og det tager nogle hverdage før vi har den likviditet… endvidere som oplyst er firmaet lukket fra den
  100. til den
  101. juli (begge dage inkl.) hvor- for vi ikke ser post, mails m.m. og ikke kan reagere hvis der sker noget med kurser og i sender post herom. vi ønsker ikke vores swap forretninger indfriet og du må derfor kun- ne love os at vi er ”fredet i den periode” !!!!!!!. kan du venligst bekræfte dette! ...” i en mail til jørn højlund den
  102. juni 2010 skrev morten broustbro blandt andet, at nykredit havde hævet forventningerne til udviklingen i chf som følge af den seneste tids fortsat sti- gende kurser. nykredit anbefalede fortsat sine kunder ”at gå ud af chf. såfremt i ikke ønsker at gøre dette nu, vil vi kraftigt anbefale, at i lægger en stop-loss ind, så i sikrer jer mod voldsomt stigende kurser.” i et til mailen vedhæftet dokument ”chf udvikling” side 5, ”hvorfor tror vi på fortsat stærkt chf?” fremgik for neden: ”samlet set taler det ikke for en vending af trenden”. den
  103. juni 2010 blev der afholdt endnu et møde mellem parterne. til brug for mødet hav- de morten broustbo udarbejdet et præsentationsmateriale. på dette tidspunkt var den sam- lede eksponering på swapforretningerne steget til 13.685.741 kr., og den samlede deponerede sikkerhedsstillelse udgjorde 7,98 mio. kr. det fremgår af materialet, at der ikke var mulighed for en fredningsperiode, men mulighed for deponering up front. dernæst fremgår det, at nykredit havde valgt at kalde alle rammer med chf og fastrente. jørn højlund lukkede på - 19 - baggrund af gennemgangen sine chf-swaps ned, og tabet skulle trækkes fra deponerede kontanter og obligationer. i henhold til afregningsnotaer af 29.juni 2010 afregnede jh frederiksberggade valutaswapen med 4.692.280,39 kr. og jh fiolstræde 1.815.197,79 kr. tabet jørn højlund har som bilag 2 fremlagt en ”opgørelse over tab vedrørende rente- og valu- taswaps med nykredit”, hvor tabet er opgjort som betaling ved indfrielse af valutaswaps den
  104. juni 2010 på i alt 6.624.633 kr., negativ markedsværdi på renteswaps pr. den
  105. de- cember 2011 på i alt 11.293.544 samt nettoudgifter på swaprenter på 347.663 kr., i alt 18.265.840 kr. pr.
  106. december
  107. det er oplyst, at tabet er korrigeret i jh frederiksberg- gade og jh fiolstrædes påstandsdokument som følge af en renteindtægt, som skal indgå i opgørelsen. forklaringer jørn højlund har forklaret, at han, afbrudt af en periode fra 1980-87 hvor han var lønansat, har været selvstændig siden 1967 og i al den tid beskæftiget sig med udvikling og udlejning af butikscentre og arbejdet for butikskæder. han administrerede ejendomme herunder husle- jeindtægter, men finansiering af projekter var ikke en del af hans forretningsområde. han har ejet ejendommene i frederiksberggade og fiolstræde siden hhv. 1987 og
  108. det eneste, han har haft med finansielle forhold at gøre, var realkreditbelåning af disse ejen- domme samt hans private bolig. da han blev kontaktet af nykredit, havde han således intet kendskab til swapforretninger, men det har han nu, hvor han har sat sig grundigt ind i tin- gene, selvom han må erkende, at det kan være svært at følge forretningerne undervejs. han blev kontaktet af michael sparring fra nykredit i starten af
  109. han blev spurgt, om han ville overgå til nykredit som kunde. i august 2006 modtog han et tilbud på en realkre- ditbelåning på 26,5 mio. kr. hans ejendomme havde på daværende tidspunkt en knap så - 20 - gunstig belåning i aareal bank, og nykredit vurderede hans ejendomme til 46-47 mio. kr. han skyldte 16-17 mio. kr. på ejendommene. nykredits tilbud var attraktivt for ham på grund af likviditeten. hvis han skulle ud af låneaftalen med aareal bank før tid, var der en strafrente, og der skulle derfor findes et gunstigt indfrielsestidspunkt. nykredit tog over og løste denne mellemfi- nansiering på bedste vis i form af en valutaswap som udløb i
  110. valutaswappen skulle af- dække, at aareal bank fik sine penge på et givent tidspunkt; der skulle afdækkes en risiko. det var nykredits løsningsmodel. dagen før mødet med nykredit kom der indfrielsesopgø- relser. han forstod ikke konceptet, men han fik 26 mio. kr., og der skulle så findes en løsning med at gå fra a til b, og det fungerede fint. han underskrev handelsbekræftelsen, da hans tillid til nykredit var ubegrænset på dette tidspunkt. rammeaftalen blev ikke gennemgået med nykredit, men blev blot sendt til ham. han hæftede sig ikke særligt ved den. han har fået andre rammeaftaler og har måske også skrevet dem under, men det husker han ikke. han ved ikke, hvorfor pantsætningsaftalen er underskrevet senere end rammeaftalen. forud for mødet den
  111. juni 2007 havde han en telefonsamtale med ove hedegaard om aa- real banks indfrielsestilbud. selve mødet foregik i lyngby på nykredits kontor, hvor det blev aftalt at afregne med aareal bank, da det var det rigtige tidspunkt. han fik en lang be- grundelse for, hvorfor han skulle indgå på en rente- og valutaswap. alle forventede rente- stigninger, og det var en måde at sikre ham imod disse og spare 1 % i rente. han havde tillid til at sidde overfor en part, som havde samme interesser som ham selv mht. at finde en løs- ning. på mødet drøftede de ikke realkreditbelåning, og han overvejede ikke selv at bringe dette på banen. det hele gik ud på at sige ja til swapaftalerne. og han blev foreslået at indbe- tale 5 mio. kr. til en sikringskonto, og at der blev etableret et gearet engagement med aktie- køb mv. dagen efter mødet fik han en mail om, at der nu var termineret i forhold til aareal bank. samtidig blev forslaget om indbetaling på 5 mio. kr. og en gearet aktiespekulation gen- taget. men hans interesse var at sikre sin formue, ikke at spekulere, så han afslog nykredits - 21 - forslag. nykredit var bekendt med, at hans virksomhed var under neddrosling. han havde forsøgt et generationsskifte. nykredit var klar over, at han ikke havde nogen økonomisk rådgiver på dette tidspunkt. han stod foran at skulle have ny revisor, og nykredit anbefalede ham bent nikolajsen, som har været revisor for ham lige siden. bent nikolajsen har sammen med ham deltaget i et mø- de med nykredit, men han var ikke i den forstand rådgiver for ham. han husker ikke datoen for dette møde. han kom ind i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab og var inde over det skattemæssige. de drøftede ikke andre alternativer på mødet den
  112. juni 2007, heller ik- ke realkreditfinansiering i chf. han var ikke klar over, hvorfor rækkefølgen skulle være swapforretninger først og derefter realkredit. de drøftede heller ikke værdien af de to swaps, og han var ikke klar over, at hver swap havde en selvstændig værdi, der matchede hans realkreditfinansiering. han var end- videre ikke klar over, at der var tale om et samlet engagement for 54 mio. kr. han havde ikke tidligere investeret i udenlandsk valuta, og han ved ikke, hvad forskellen er på den første swap med en fast/variabel rente og de to sidste swaps med en variabel/variabel rente. han lyttede til nykredits forslag, og han havde ingen grund til ikke at nære tillid. han har modtaget de månedlige markedsværdiopgørelser fra nykredit. han vidste fra ny- kredit, at der kunne være udsving i værdierne. en af hans medarbejdere sagde, at det jo gik, som nykredit havde sagt, og at de i øvrigt havde overskud, hvilket de havde i 2007, 2008 og det meste af
  113. han gjorde sig ikke mange tanker om den negative markedsværdi. han ved nu, hvad det betyder, men det gjorde han ikke dengang. han kunne, formentlig første gang i 2008, se i regnskaberne, hvordan markedsværdierne påvirkede egenkapitalen, men det foruroligede ham egentlig ikke. han vidste jo, at der ville være udsving. der var ikke blevet sat lighedstegn mellem markedsværdi og tab. han har nu en forståelse af, at tabet ses på det tidspunkt, hvor forretningerne termineres. ultimo 2009/primo 2010 gik det op for ham, at noget var galt. der havde været kald, og i sommeren 2009 ville nykredit have lov til at opsige aftalen i en dødsfaldssituation. han mi- - 22 - stede i den forbindelse sin tillid til nykredit, idet de behandlede ham dårligt. han var bitter over, at nykredit etablerede en sådan aftale over 30 år, når de vidste, at han fyldte 70 år. bent nikolajsen foreslog i sommeren 2009 at få lagt aftalerne over i de to selskaber, da der kunne være en skattemæssig fordel forbundet hermed. det lykkedes efter et halvt års tov- trækkeri pr. den
  114. december
  115. primo 2010 gik det rigtigt op for ham, at han kom til at bære tabet i tilfælde af nedlukning af aftalerne. i starten af 2010 blev der holdt nogle møder. christian madsen sagde, at den schweiziske nationalbank ville gribe ind, hvis der opstod problemer med chf. han blev urolig og bad nykredit om at komme med forslag til at imødegå potentielle tab, hvilket de er forpligtet til i henhold til rammeaftalen. men han hørte kun ”kaldekrav” fra nykredit med meget kort varsel. det var chokerende, hvilket det allerede havde været i 2008, da han i luft- havnen på vej på ferie havde fået besked om, at der blev kaldt, og igen i begyndelsen af 2009, hvor der igen var blevet kaldt. det var stærkt ubehageligt. det var i 2010, hvor der opstod uro omkring valutaen, at han blev klar over risikoen for tab. men han havde jo indgået en aftale med nykredit, som skulle være den rigtige for ham, og som skulle begrænse hans tabsrisiko – ikke det modsatte. han bad nykredit om et forslag til løsning. i rammeaftalen står, at der kan indgås særlige aftaler, men ikke, at nykredit har pligt til det. det var her, han fandt ud af, at der ville ske en udveksling af valutaer på ophørs- tidspunktet. christian madsen ringede til ham fredag før påske og ville have ham til at underskrive nogle papirer. de aftalte at mødes på nykredits kontor i hillerød, men i stedet modtog han en mail om, at det var unødvendigt, og at han blot skulle holde sin påskeferie i ro og fred. dagen ef- ter påske lå der et kaldebrev og et andet brev om, at han ikke havde overholdt 1-dagsfristen, og at aftalen som følge heraf kunne termineres. han og michael sparring holdt et møde, hvor michael sparring indikerede, at han ligesom mange andre kunne vælge at terminere af- talerne. da han ikke havde indgået aftalerne for at tage et tab, ville han hellere forlænge afta- lerne. han bad om en fredning i 14 dage, så han kunne tage på ferie. det svarede nykredit - 23 - ikke på, men bad i stedet om et møde, hvor de gennemtvang en terminering. det havde han ingen indflydelse på. han havde en naiv opfattelse af, at realkreditlån og swaps var én samlet finansiering. den rette sammenhæng gik først op for ham, da han talte med ejendomsmægleren om at sætte ejendommene til salg. da han indgik swapaftalerne havde han ingen intention om at beholde ejendommene. da realkreditlånet blev 30-årigt, skulle renteswapaftalen også være 30-årig. sådan forstod han det; tingene hang sammen. monica høvil johansen har forklaret, at hun blev ansat som sekretær hos jørn højlund i 2001, hvor hun bl.a. stod for kontraktadministration og de praktiske ting i forbindelse med udlejning, bl.a. på fisketorvet og bytorvet i horsens. ejendommene var jo ikke jørn høj- lunds, og firmaet havde intet at gøre med finansieringen af disse. hun blev senere jørn høj- lunds personlige sekretær. jørn højlund tog sig selv af finansiering af sine egne ejendomme. hun deltog i mødet den
  116. juni
  117. hun blev blot bedt om at være med og havde ikke gjort forberedelser til mødet. hun hæftede sig ved, at nykredit ville tilbyde jørn højlund nogle produkter. hun husker ikke meget fra mødet, men jørn højlund kunne spare renteud- gifter og sikre sine værdier. hun forstod ikke det, som blev gennemgået. hun husker ikke, om spørgsmålet om realkreditbelåning blev drøftet. i modsætning til, hvad hun troede, var dette åbenbart ikke på plads. siden de fik oprettet netbank, har hun stået for jørn højlunds private betalinger, ligesom hun har stået for mailkorrespondance på jørn højlunds vegne, da jørn højlund ikke brugte it så meget. hun åbnede posten og lagde det videre til jørn højlund. dette gjaldt også de måned- lige markedsrapporter. hun drøftede ikke disse med jørn højlund. da der kom kaldebreve om, at de skulle stille sikkerhed, overførte hun pengene, når jørn højlund bad hende om det. brevene irriterede jørn højlund. sikkerhedsbetalingerne blev større og større, hvilket koste- de renter. i slutningen af 2009/begyndelsen af 2010 begyndte tingene at gå den forkerte vej. mailen den
  118. december 2009 til morten broustbro har jørn højlund selv skrevet. - 24 - når hun i mailen den
  119. januar 2010 skrev, at ”så har swapen igen givet et negativt resultat”, havde de deres baggrundsviden fra de månedlige rapporter. i de sidste møder i 2010 med nykredit blev alternative muligheder drøftet. på møderne blev der gennemgået plancher. hun husker, at jørn højlund på et af møderne blev temmelig vred. i den tid, hun arbejdede for jørn højlund, har han aldrig tidligere begivet sig ud i risikobeto- nede aktiviteter. han havde nogle aktier i nordea, men ingen højrisikoprodukter. michael sparring har forklaret, at han er områdedirektør i nykredit i hillerød. han har væ- ret ansat i nykredit i 18 år, og i 2006/2007 var han centerdirektør i lyngby. han lærte jørn højlund at kende i 2004/
  120. jørn højlunds engagement var dengang rent privat realkreditbe- låning. han havde ikke mange møder med jørn højlund efter 2006, men før 2006 havde de en del møder. jørn højlund var dygtig; han havde en god forretning og en god økonomi, og han havde en rigtig god forståelse. han husker ikke nærmere drøftelserne op til nykredits tilbud om belåning af de to erhvervsejendomme, men det er udgangspunktet, at nykredit har alle muligheder i betragtning, herunder også swaps. han mener, at jørn højlunds to erhvervsejendomme var belånt med fast forrentede, inkon- vertible lån. han var vist sammen med jørn højlund ude at se på de to ejendomme, og det var ham, der vurderede og værdiansatte ejendommene. med hensyn til finansiering af ejen- dommene kiggede de både på realkreditfinansiering og bankfinansiering. ud over fast for- rentede realkreditlån havde jørn højlund mulighed for at finansiere med flexlån, men dem valgte han ikke. han er ret sikker på, at han ikke deltog i mødet med jørn højlund den
  121. juni 2006, men han har sikkert været inde over, da han kendte jørn højlund i forvejen. plancherne, udarbejdet til - 25 - mødet, viser ikke i sig selv, at forretningerne er risikobetonede, men dette skulle gerne være fremgået ved gennemgangen. plancherne kan i det hele taget ikke stå alene. ved den foreliggende kundevurdering og nykredits egnethedstest ser nykredit på likvidi- tet, cashflow, kapitalforhold – om kunden har penge til at dække et tab. det hele, også kun- dens risikovillighed, var oppe til drøftelse. renteswaps og valutaswaps er risikobetonede forretninger, men chf blev ikke anset for så spekulativ en valuta – rigtig mange indgik for- retninger i chf, som havde ry for at være en stabil valuta. det viste den sig imidlertid ikke at være. de vurderede allerede på dette tidspunkt, at jørn højlund var egnet til at indgå swapaftaler, og det er bestemt også vidnets opfattelse. det var også hans opfattelse, at jørn højlund på daværende tidspunkt var risikovillig. hvis dette ikke var tilfældet, skulle han være stoppet. man kan godt have en anden risikovillighed i virksomhedsregi end i privatre- gi. afkrydsningen i skemaet for ledelsens profil, hvor der er anført et ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen er risikovillig, konflikter med de finansielle aftaler, som blev indgået. kundevurderingen går på jørn højlund som privatperson. profil-skemaet er en sædvanlig del af kundevurderingen. han mener, at det var virksomheden, der indgik de finansielle af- taler. på tidspunktet for aftalernes indgåelse havde han ikke en fornemmelse af, at jørn høj- lund var ved at afvikle sine forretninger. han overvejede slet ikke, at jørn højlund var 70 år. han havde et møde med jørn højlund efter ”kaldet” i
  122. han har aldrig været ude for, at nykredit har tvunget kunder til at terminere forretninger. det gør nykredit ikke. men ny- kredit kan anbefale kunderne at gøre det. nykredits centre var på daværende tidspunkt opdelt i en erhvervsdel og en privatdel. er- hvervscenter hillerød tog sig af erhvervssagerne i området. hvis der blot var en lille smule erhverv indblandet, lå sagen hos erhvervscentret. - 26 - han deltog i et møde lige efter påsken i april 2010, fordi nykredit pr.
  123. april 2010 lavede en større organisationsændring. han skulle præsentere jørn højlund for den nye centerdirektør, peter dan. de talte om et ”kald” på dette møde, og han mener, at de aftalte at stoppe dette ”kald”. de er meget konsekvente med at kalde. han deltog ikke i flere møder efterfølgende. med hensyn til planchematerialet til mødet den
  124. juni 2007, side 9, ”fordele og ulemper”, vedr. hhv. et 6 % nykredit 2038 pauselån og en fast renteswap, er de to løsninger meget ens. det ene lån er et konvertibelt realkreditlån med en fast rente uden afdrag. også ren- teswap’en er en løsning med fast rente, men er inkonvertibel. uanset hvad der sker med ren- ten, er det ikke muligt at konvertere. hvis renten falder, bliver markedsværdien negativ. så- fremt den negative markedsværdi får en vis størrelse, kræves deponering til sikkerhed for den negative markedsværdi. det er ikke penge, som er tabt. side 12 viser, at forretningen vil udvikle sig til ikke-gunstig, dvs. at swap’en får en negativ markedsværdi, hvis valutakursen overstiger
  125. på det tidspunkt vil der opstå tab. ove hedegaard har forklaret, at han er centerdirektør i nykredit i charlottenlund. i 2006/07 var han storkundechef under michael sparring, som var centerdirektør. i 2007 blev michael sparring regionsdirektør, hvorefter han selv overtog jobbet som centerdirektør i lyngby. han blev introduceret for jørn højlund via michael sparring. jørn højlund havde da et min- dre engagement i nykredit med lån i privat lejlighed i nyhavn og sommerhus. forud for mødet den
  126. juni 2006 var der en dialog med jørn højlund, som på daværende tidspunkt havde et engagement i areal bank, hvor han havde belånt sine ejendomme. på dette tidspunkt stagnerede ejendomsmarkedet. nykredit gik i dialog med jørn højlund om at overføre lånene i aareal bank til nykredit. som vidnet husker det, var der tale om fastfor- rentede lån med en restløbetid på ca. et år. den faste rente var 6,15 %. da der var indgået en fastrenteaftale, var lånet ikke konvertibelt. renten lå på dette tidspunkt på omkring 4 %. de drøftede tillægsbelåning, men nykredit ville helst ikke stå med ”halelån”. det blev derfor drøftet at omlægge lånet i aareal bank, som blev spurgt, hvad lånet kunne indfries til. ny- kredit vurderede, at jørn højlund kunne få et provenu ud over de allerede belånte ca. 14 mio. kr. dette udtrykte jørn højlund interesse for. de drøftede også investering af 10 mio. kr. - 27 - af provenuet i aktier og obligationer. de var bekendt med, at jørn højlund havde nogle vær- dipapirer og en rådgiver i nordea. jørn højlund informerede dem om, at han ofte havde dia- log med sin investeringsrådgiver i nordea, hvor han investerede for opsparede midler. det endte med, at jørn højlund sagde nej til investeringsforslaget. han var glad for sin rådgiver i nordea, morten, og han ønskede ikke flere ind over. det fremgår af præsentationsmaterialet til mødet den
  127. juni 2006, at såfremt der blev indgået en valutaswap uden renteben, kunne jørn højlund opnå en rente på 2,75 % på dette tids- punkt. det var finansrådgiver steen knudsen, som gennemgik materialet. det var det eneste møde, som steen knudsen deltog i. en valutaswap er bytte af valuta, og så bytter man tillige rente. renten på 2,75 % i stedet for de 5,10 % var fristende for jørn højlund. de talte med jørn højlund om, at markedsværdien kunne blive negativ eller positiv, alt efter hvorledes valutaen udviklede sig. de talte også om, at der var en risiko ved en sådan valutaswap, lige- som der en risiko ved at handle med aktier. han har altid gjort en dyd ud af at fortælle, at en valutaswap altid starter negativt. planchen side 8 viser break-even på 534 og angiver spæn- det for bevarelse af rentesænkningen fra 5,10 % til 2,75 %. han lavede efter mødet en kreditindstilling, som han fik godkendt på baggrund af jørn høj- lunds rigtigt gode betalingsevne og -vilje. herefter fremsendte nykredit brevet af
  128. juni 2006 som bekræftelse på aftalerne. afsnit 2 i dette brev betyder, at nykredit kunne tilbyde jørn højlund at lave en valutaswap i chf. såfremt man ønsker at træde ud, kunne man lave en modsatrettet terminsforretning til eliminering af chf- kursrisikoen på et givet tidspunkt. beløbet på
  129. mio. kr. var til afdækning i forhold til aareal bank. brevet samt såvel ramme- aftalen og pantsætningsaftalen er drøftet med jørn højlund over telefonen. han kan ikke gi- ve nogen forklaring på de forskellige dateringer af rammeaftalen og pantsætningsaftalen. kundevurderingen er opdateret den
  130. maj 2007 af en anden finansrådgiver. datoen bliver ændret, hver gang dokumentet åbnes. han var selv med til at lave kundevurderingen. de ser på kundens betalingsevne og -vilje, og om kunden har forståelse for det. det var vidnets op- fattelse, at jørn højlund havde en god forståelse for forretningerne. jørn højlund forståelse var, at handel med aktier, herunder aktier i udenlandske virksomheder, samt fastrentelån er - 28 - næsten det samme som valutaswaps. i kundevurderingen er jørn højlund den involverede person. siden ”profil” er en fast del af kundevurderingen. det stemmer ikke helt overens med at aftale valutaswaps, når det er anført, at ledelsen ikke er risikovillig. det er imidlertid vidnets opfattelse, at jørn højlund i 2006/2207 var risikovillig, hvilket også illustreres af hans låneoptagelser og udenlandsengagement. under møderne i 2006/2007 med jørn højlund un- derstregede de risikoen for, at rentefordelen kunne blive ædt op af stigninger i kursen. det sagde jørn højlund ja til. han er næsten helt sikker på, at han deltog i mødet den
  131. juni 2007, som ligesom andre møder, hvor vidnet deltog, blev afholdt hos jørn højlund i nyhavn. præsentationsmaterialet blev gennemgået minutiøst af christian madsen. jørn højlund er en pertentlig mand, som har styr på tingene. han var ikke ved at afvikle sin forretning på dette tidspunkt. han virke- de langt yngre end sin alder på 69 år. hans ejendomme i frederiksberggade og fiolstræde var rigtig flotte. der var vist noget med, at ejendommene skulle sælges. der var ingen idé i at lave de omhandlede forretninger, hvis jørn højlund havde været på vej på pension. christi- an madsen fortalte under mødet om renteudviklingen. nykredits forventning var en stabil rente på det niveau, der fremgår af planchen side
  132. renten kunne gå lidt op eller lidt ned. der var en positiv markedsværdi på den allerede indgåede valutaswap på dette tidspunkt, hvorfor de talte om at hoppe ud af forretningen straks og tage gevinsten hjem, hvilket kan ske med dags varsel - også fordi rentebesparelsen ikke længere var så stor. jørn højlund var positiv omkring markedsværdien. de præsenterede endvidere muligheden for at lave enten et fastforrentet lån eller et cibor-lån og lægge det finansielle instrument ovenpå (en ren- teswap). de gennemgik side 7 og side 9, fordele og ulemper ved et 6 % nykredit 2038 pause lån og en fast renteswap. større følsomhed ved en fastrenteswap betyder, at hvis renten æn- drer sig, så ændrer markedsværdien sig også. jo længere varighed, jo højere følsomhed. med en fastrenteswap, der løber over 30 år, er der en sikkerhed for, at renten ikke kan stige. den store sikkerhed går på, at man forventede, at renten vil stige. da jørn højlund skulle sikre sig mod stigende renter, besluttede de sig for at sikre renten i de fulde 30 år. såfremt renten faldt, ville jørn højlund imidlertid ikke kunne indfri, da fastrenteswappen var inkonvertibel. de talte ikke om et f1-lån, idet nykredit ikke lavede renteswap oven på f1-lån. da der var udsigt til, at renten ville stige igen på sigt, kunne en renteswap bruges. på dette tidspunkt - 29 - var der ikke optaget noget nyt lån, og lånet i aareal bank løb indtil
  133. december
  134. men lånet i aareal bank blev indfriet, og der blev betalt en mindre overkurs, som imidlertid blev matchet af afviklingen af valutaswappen. nykredit anbefalede jørn højlund at lave fastren- teswappen, men det var jørn højlund selv, der tog beslutningen. han husker ikke drøftel- serne om løbetiden – om den skulle være 10-årig, 20-årig eller 30-årig, men det endte med 30 år. vidnet er næsten sikker på, at swappen blev lavet af nykredit bank, mens realkreditlånet blev lavet af nykredit realkredit. det var altså to uafhængige størrelser. udgangen på mø- det blev, at der blev lavet en ny fastrenteaftale med en 30-årig løbetid med fremtidig rente- start pr.
  135. december
  136. realkreditlånene blev hjemtaget omkring nytåret 2007/
  137. en del af provenuet blev anvendt til at indfri aareal bank, og resten blev sat ind på jørn høj- lunds konto. de lavede derefter både en rente- og en valutaswap. frem til den
  138. april 2007, hvor han blev centerdirektør, havde han dialogen med jørn høj- lund. herefter overgik den til morten broustbo sammen med christian madsen. han havde ikke kontakt med jørn højlund efter indgåelsen af de to swaps. man kan finansiere sin ejendom ved at optage et f1, f3 eller f5 lån. derved har man rente- sikret sig i hhv. 1, 3 eller 5 år. det anbefalede nykredit ikke på daværende tidspunkt. i stedet anbefalede nykredit, at man sikrede sig på den lange rente, og da havde man to muligheder – enten et fastrentelån 6 % uden afdrag til 2038 eller et cibor6-lån, hvor man lægger en byggesten ovenpå med en fastrenteswap, der sikrer mod fremtidige rentestigninger. bag- grunden for, at de ikke valgte et fastrentelån var, at de ønskede at låse renten i forhold til aa- real bank. i juni 2007 havde nykredit en forventning om, at renten ville være nogenlunde flad inden for de næste 12 måneder. de ønskede at sikre jørn højlund mod en rentestigning de næste 30 år. er forventningen en fremtidig rentestigning, har en fastrenteswap nogle gode egenskaber. hvis man vil indfri sin fastrenteswap, kan man få en gevinst i hånden, hvis ren- ten er steget. har man et fastrentelån og renten stiger, kan det betale sig at konvertere sit lån, for at skære noget af sin restgæld, men det er dyrt. det ville koste omkring 100.000 kr. i et stigende rentemarked får man en høj markedsværdi ved en fastrenteswap. jørn højlund har godt forstået mekanismerne i både en valutaswap og en renteswap. - 30 - der er ingen problemer i at oprette en inkonvertibel renteswap på 30 år, uanset at jørn høj- lund var 69 år. det samme ville gælde for et realkreditlån. hvis jørn højlund ville sælge ejendommen, kunne nykredit lave en ny renteswap til en eventuel ny ejer. han kunne ikke sælge renteswappen med. jørn højlund og nykredit var enige om, at jørn højlund skulle opnå en rentebesparelse ved at oprette en valutaswap i forhold til lånet i aareal bank. nykredit har ikke tilbudt modsatrettede terminsforretninger, da jørn højlund ønskede at blive i chf indtil den blev termineret, hvor jørn højlund modtog en gevinst. nykredit var ikke bank for jørn højlunds veldrevne erhvervsaktiviteter; de var bekendt med, at driftsaktiviteterne lå i nordea. christian madsen har forklaret, at han er seniorfinansrådgiver i nykredit. første gang, han mødte jørn højlund, var ved mødet den
  139. juni
  140. det var, fordi han dengang også dæk- kede center lyngby, at han deltog i mødet, hvor tillige ove hedegaard deltog. han husker ikke, om monica johansen deltog. han har udarbejdet præsentationsmaterialet til mødet på baggrund af de oplysninger, som han har fået af sine kolleger. han husker ikke, hvilket ma- teriale han modtog forud for mødet. på mødet skulle de drøfte eventuel indgåelse af en fast- renteaftale og en renteswap samt realkreditfinansiering af jørn højlunds investeringsejen- domme. han husker ikke specielt det konkrete møde fra så mange andre, men præsentati- onsmaterialet bliver altid gennemgået. med præsentationsmaterialet viste han, at renterne pr.
  141. juli 2006 var steget siden sidste møde samt markedets forventning til renteudviklin- gen. nykredit gætter som udgangspunkt ikke på rentens udvikling ud over 12 måneder. men når man kigger på udviklingen fra 2006-2007, var der et rentestigningsscenarie, og der var snak om yderligere rentestigninger. de holder sig dog altid til 12 måneder i rådgivnin- gen. som kunde kan man vælge variable lån eller fastforrentede lån, som kan være motiveret af et ønske om at sikre sig mod højere renter. han havde ikke nærmere oplysninger om lånet i aareal bank, end hvad der fremgår af præsentationsmaterialet. det, som han kunne se, var, at rentebesparelsen var blevet mindre, men han husker ikke, om jørn højlund blev anbefalet - 31 - at gå ud af den indgåede valutaswap. noget, han især ønskede at gøre opmærksom på, var den manglende konverteringsret til kurs 100, som det er fremhævet med rødt på materialets side
  142. dette står i modsætning til et fastforrentet realkreditlån, der kan opsiges til kurs
  143. i øvrigt er planchesiden standardmateriale. han husker ikke specifikt, om jørn højlund ud- trykte forståelse for rentebytte. aareal bank bad om en overkursindfrielse ved indfrielse på dette tidspunkt. planchemateria- let side 8 illustrerer, at de enten kunne lave en aftale med fast rente, der startede straks mod betaling af overkurs til aareal bank, eller en aftale med fast rente, der først skulle starte, når den faste rente i aareal bank udløb den
  144. december
  145. han husker ikke overvejelserne vedr. løbetiden. med henvisning til præsentationsmaterialet side 9 forklarede vidnet, at fordelene ved et tra- ditionelt 6 % pauselån er, at det kan indfris til kurs 100, og at der er mindre følsomhed ved rentefald. ulemperne er, at der er et kurstab ved optagelse af lånet, en eventuel kursgevinst bliver mindre ved rentestigninger, end den vil være sammenlignet med en fastrenteswap. der er ingen fremtidig start, som der er ved en fastrenteswap. konverteringsretten betyder en dyrere rente end fastrenteswappen, som omvendt ikke kan konverteres. der er intet kurs- tab ved etablering af en renteswap, der kan ske med fremtidig start. ved et rentefald vil markedsværditabet blive større ved en valutaswap. alle disse ting blev gennemgået af vid- net på mødet. det var også tilfældet med hensyn til reglerne om krav om yderligere sikker- kedsindbetalinger. som vidnet erindrer det, gav gennemgangen ikke anledning til spørgs- mål. han husker ikke specifikt, om der blev drøftet rentefald under mødet, hvor han ikke mener, at der blev truffet beslutning om, hvilket lån der skulle oprettes. en valutaswap er en basisvare, hvor man bytter sig fra en variabel dansk rente til en variabel schweizisk rente, som er lavere gennemsnitligt set. valutaswappen, som blev gennemgået på mødet, afveg fra den tidligere indgåede valutaswap på den måde, at den gamle swap reelt indeholder to swaps med henholdsvis et renteben og et valutaben. rentebenet opstår ved, at jørn højlund modtager 6,15 % og betaler 6 måneders-renten retur. i den nye swap sker der det, at man bytter en 6 måneders rente til en 3 måneders variabel rente. der er ikke mange - 32 - der har forståelse for dette renteben. man kan ikke sige, at den ene valutaswap indeholder større eller mindre risiko end den anden. en rentedifference på 0,17 % (præsentationsmaterialet side 11) var en relativt lav marginal på det tidspunkt. jo bedre kunden er, jo større forretningsomfang, man har, des lavere er mar- ginalen principielt. hvis man antager en rentebesparelse på1,39 % med 5 års løbetid, så kan cfh tåle at stige til 492, før den samlet set vil give et tab (præsentationsmaterialet side 12). forventningen til chf-kursen var, at den ville holde sig nogenlunde i ro (præsentationsmaterialet side 4). han husker ikke, hvorfor der i eksemplet i præsentationsmaterialet side 14 tages udgangs- punkt i en 20 års fast rente, og han husker ikke, hvorfor det endte med en 30-års aftale. han husker ikke konkret, om de på mødet talte om swap og lån som to separate aftaler, men præ- sentationsmaterialet (side 15) lægger op til, at man betragter realkreditlån for sig og renteaf- taler for sig. de lægger ikke skjul på, at det er to forskellige ting. han vidste ikke på davæ- rende tidspunkt, hvem der var jørn højlunds revisor. han havde fået at vide, at jørn højlund var formuende, og at han havde investeringer i vær- dipapirer andre steder. han var ikke bekendt med, om jørn højlund havde forstand på akti- er m.v., og han erindrer ikke, at de skulle have talt om gearede investeringer. kreditmarginalen på valutaswapen var 17 bp. han er ikke sikker på, at dette altid bliver nævnt i handelsbekræftelserne. han kan ikke sige, hvorfor der om marginalen på renteswa- pen er anført ”ingen”. han vil mene, at marginalen normalt har været de 17 bp på ren- teswaps. han husker ikke, om ove hedegård på dette møde nævnte noget om den negative markedsværdi fra starten til jørn højlund, men han gjorde normalt rigtigt meget ud af at forklare dette. de holder jævnligt statusmøder med kunderne, og mødet den
  146. oktober 2008 var et sådant statusmøde. markedets renteforventninger var på dette tidspunkt svagt faldende til uforan- - 33 - dret. finanskrisen var nu for alvor indtrådt. analyseafdelingen afholdt sig i denne periode fra at afgive bud på, hvor tingene ville bevæge sig hen. han gennemgik selv præsentationen på mødet, og han forklarede jørn højlund, at han skulle være klar til at deponere midler, hvis han vil blive i chf. jørn højlund reagerede ikke på, at det var markeret med rødt, at nykredit kunne bede om deponering. de talte om, at de var i ”ukendt territorium”. der blev igen afholdt et møde den
  147. december
  148. i denne periode gik tingene rigtig hur- tigt. han besøgte jørn højlund oftere end andre kunder med tilsvarende problemstillinger. på mødet gennemgik han præsentationen, som også, ligesom ved de øvrige møder, blev ud- leveret til jørn højlund. det fremgår af præsentationen (side 3), at renten var faldet drastisk over to måneder. nykredits forventninger til en 30-årig swap var kraftigt stigende renter (side 4), og det ville måske være et fjollet tidspunkt at lukke ned og betale den negative mar- kedsværdi. han husker ikke, om dette konkret blev drøftet. bemærkningen med rødt om, at jørn højlund havde deponeret 1.528.316 kr. til sikkerhed for swaps, gav efter vidnets erin- dring ikke anledning til bemærkninger. alle de tilhørende bilag blev gennemgået. med hen- syn til mifid-reglerne talte de om, at der kunne læses mere på nykredits hjemmeside. de har på et tidspunkt talt med jørn højlund om, at tab på en swap er fradragsberettiget for sel- skaber og for virksomheder i virksomhedsskatteordningen, når swap’en er erhvervsrelateret. han ved ikke, om jørn højlund havde swap’en i en virksomhedsskatteordning, og han vid- ste fortsat ikke, hvem der var jørn højlunds revisor på dette tidspunkt. den
  149. april 2009 deltog han sammen med morten broustbo og jørn højlund i et statusmøde. dialogen kørte primært mellem jørn højlund og erhvervsrådgiveren. som udløber af mødet sendte han nogle grafer med renteudviklingen til jørn højlund. planchen som blev gennem- gået på mødet var en standardplanche, og den viste, at forventningerne var stigende swaprenter. på mødet talte de om, at de stadig så cfh stige, og de anbefalede derfor ikke langsigtede investeringer i cfh (materialet side 4). jørn højlund havde swappet 100 % af sin finansiering, hvorfor de anbefalede ham at reducere eksponeringen i chf ved at lukke swappen delvist ned. de indgik ikke nogen endelig aftale om stop-loss, idet de ikke presser deres kunder, når blot disse deponerer midler (materialet side 5). nykredit var usikre på, om interventionen fra den schweiziske nationalbank kunne holde kursen nede, hvorfor risi- - 34 - ko/afkast forholdet ikke stod mål med hinanden. man lukker øjnene og håber, at det hele er bedre i morgen. materialet side 8 er en statusside. side 9, ”ændring af markedsværdi”, tog vidnet med for at vise udviklingen, hvis renten steg med 1 %. de forventede en stigning på 0,8 %. vidnet husker ikke, om jørn højlund havde bemærkninger til bilaget. jørn højlund valgte at blive i swappen, hvorfor han må have lukket øjnene og håbet på, at det ville blive bedre i morgen. de tilhørende bilag er nye standardbilag. han husker ikke, om de blev gen- nemgået på mødet. den
  150. februar 2010 blev der afholdt et møde, hvor de var begyndt at tale om at udskille en- gagementet i to selskaber. han er ikke bekendt med, hvorfor engagementet skulle udskilles. på dette tidspunkt skulle der (materialet side 4) deponeres yderligere midler, men jørn høj- lund reagerede ikke herpå. som det fremgår af vidnets notat (side 10) fortsatte engagementet i chf. præsentationsmaterialet udarbejdet til mødet den
  151. april 2010 blev i lighed med tidligere gennemgået og udleveret til jørn højlund. materialet side 4 og 5 er statusbilag. som det fremgår af side 7, var det fortsat nykredits investeringsanbefaling ikke at investere i chf. havde man allerede investeret i chf, var anbefalingen at lukke ned eller omlægge til eur. de udarbejdede følsomhedsanalysen for at vise, hvor galt det kunne gå, hvis chf steg til ni- veauet
  152. på dette tidspunkt var de deponerede midler betydelige, og de drøftede derfor at investere de deponerede midler i obligationer. han gjorde også opmærksom på, at i mod- sætning til kontanter, tæller sikkerhedsstillelse i form af obligationer kun med 90 %. udgan- gen på mødet blev at jørn højlund ville blive i sine aftaler og deponere yderligere. præsentationsmaterialet udarbejdet til mødet den
  153. juni 2010 blev som tidligere gennemgå- et og udleveret til jørn højlund. jørn højlund havde anmodet om at blive fredet for ”kald” i 3 uger. han undersøgte muligheden herfor internt, men det var ikke muligt. på baggrund af gennemgangen af præsentationsmaterialet på mødet ønskede jørn højlund at lukke chf ned, og at tabet skulle trækkes fra de deponerede midler. nykredit gennemtvinger ikke en nedlukning, så længe kunden deponerer tilstrækkelige midler. - 35 - vidnet har ingen erindring om, at jørn højlund på noget tidspunkt i forløbet har givet ud- tryk for, at han ikke havde fået oplysninger om negativ markedsværdi eller deponeringsrisi- ko. han husker ikke, om jørn højlund stillede spørgsmål til plancherne, eller om der var tale om en aktiv dialog. han ved ikke, om jørn højlund forstod det. markedsværdien er ikke udtryk for et tab, før man realiserer det. man kan bruge markedsværdien til at se, hvad det vil koste at træde ud af sine aftaler på det givne tidspunkt. baggrunden for, at nykredit foreslog en valutaswap til trods for en forventning om en stig- ning i kursen, var, at rentegevinsten forventedes at ville overstige et eventuelt tab i forbin- delse med nedlukning af swappen. de kigger på det med baggrund i, at der er tale om en 5- årig aftale. det handler om, at man kan hente sig en rentefordel. og i givet fald, så er break- even kursen
  154. i perioden fra 2003 til 2008 skete der et atypisk dyk i de 30-årige renter. fra 2007 og frem til finanskrisen var den nogenlunde uforandret. det kommer an på udgangspunktet, om man ville anbefale en fastrenteswap. parternes synspunkter sagsøgerne gør gældende, at nykredit har handlet groft uagtsomt i sine bestræbelser på at opnå en finansiel handel i stedet for at foreslå en helt almindelig realkreditfinansiering, idet nykredit i forbindelse med salg af swapforretningerne ikke har sørget for at give den for- nødne rådgivning, således at jørn højlund kunne træffe sine beslutninger på et oplyst grundlag. swap-forretninger er et syntetisk, finansielt produkt, hvor der spekuleres i kursudsving uden reel udveksling af underliggende ydelser. der sker kun udveksling af kursdifferencer. der er ikke nogen afgrænsning af kundens potentielle mulighed for tab. forretningerne klas- - 36 - sificeres derfor som et høj-risiko produkt, som er vanskeligt at gennemskue. det var også det, som michael sparring forklarede. det er bankens egen risiko at beskrive produktets reelle risiko, uanset hvordan produktet be- skrives i markedet generelt. swapforretninger benyttes til afdække egne og kunders kreditri- sici. det er det, man bruger otc-markedet til. hvorvidt nykredit i denne sag har brugt swapforretningerne til at afdække egne risici, har ikke været bestridt under sagen. hvorvidt jørn højlunds risiko er blevet afdækket med disse swapforretninger kan umiddelbart besva- res benægtende. nykredits rådgivning er undergivet dansk rets skærpede professionsansvar og skal vurderes ud fra en skærpet culpanorm. det er almindeligt antaget i retspraksis, at bevisbyrden kan vende, hvor der er tale om bevisusikkerhed. ved bedømmelsen af, om nykredit har handlet culpøst i forbindelse med etableringen af swapforretningerne, skal der tages udgangspunkt i reglerne om god skik for finansielle virksomheder, der har deres udgangspunkt i eu-retlige regler. virksomhederne skal handle ærligt og redeligt og i kundernes bedste interesse. med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 43 og god skik-bekendtgørelsen fra 2004 skal det vurderes, om nykredit har handlet ansvarspådragende i forhold til sagsøgerne. overtrædes reglerne om god skik, medfører dette nødvendigvis, at der foreligger et erstatningsansvar. inden den finansielle virksomhed kan rådgive en kunde, skal den indhente et vurderings- grundlag, jf. bekendtgørelsens §
  155. når virksomheden har indhentet sine oplysninger og fo- retaget en vurdering af kunden, kan virksomheden påbegynde sin rådgivning i relation til det finansielle produkt. i bekendtgørelsens § 5 stk. 1 fremgår definitionen af rådgivning, og rammerne for rådgivningens formål fremgår af § 5 stk.
  156. der henvises endvidere til bekend- gørelsens § 8 stk.
  157. det var nykredit, der i 2006 kontaktede jørn højlund om genfinansiering af hans to ejen- domme frederiksberggade 6 og fiolstræde
  158. ejendommene var på daværende tidspunkt finansieret i aarial bank med et mindre fordelagtigt lån. jørn højlund havde i forvejen fi- nansieret sin ejerlejlighed og sit sommerhus i nykredit med et almindeligt f1-realkreditlån. jørn højlund var almindelig privat kunde i nykredit, og det er et faktum, at nykredit også - 37 - betragtede jørn højlund som privat kunde. dette harmonerer også med både rammeaftalen og pantsætningsaftalen, hvor jørn højlund er anført som privat person med cpr-nummer. ved nykredits henvendelse til jørn højlund var der således ikke tale om noget ligeværdigt forhold. som det fremgår af bekendtgørelsens § 6 skal rådgivningen ske på grundlag af ”kend-din-kunde”-princippet. nykredits kundevurdering af jørn højlund er udarbejdet
  159. juni
  160. kundevurderingen er muligvis opdateret den
  161. maj 2007, men meget tyder nu på, at dette ikke er tilfældet. er de krav, der må stilles til en sådan undersøgelse, opfyldt? det er et faktum at jørn højlund havde gjort det godt og havde en god økonomi, hvilket stem- mer overens med nykredits vurdering. det er fremgået, at nykredit stort set alene lagde vægt på de økonomiske forhold i egnethedstesten. det fremgik af michael sparring og ove hedegaards forklaringer. man gik ikke ind og vurderede formålet med finansieringen eller jørn højlunds erfaring eller produktets risiko. afgørende for nykredit var, om jørn højlund kunne betale et eventuelt tab. jørn højlunds formål med forretningerne var dels at opnå en bedre ejendomsfinansiering og at følge nykredits rådgivning om at sikre sin formue mod tab. det er således fremhævet i planchematerialet, at der blev opnået en stor sikkerhed i form af fast rente. det er kommet frem, at nykredit vurderede jørn højlunds ejendomme til 46-47 mio. kr., således at han ved belåningen kunne opnå ca. 10 mio. kr. til likviditet i sin virksomhed. jørn højlund havde skåret sin forretning ned fra 12 medarbejdere til en enkelt, nemlig monika johansen. det er svært at fæste fuld lid til nykredits oplysninger om, at de ikke var klar over, at jørn højlund var i færd med at neddrosle forretningen. det må anses for utvivlsomt, at jørn højlund ikke havde indsigt i finansielle instrumenter på daværende tidspunkt. han havde aldrig beskæftiget sig med sådanne produkter. hvis han havde haft den fornødne indsigt, ville der have været spørgsmål på møderne, og der ville ik- ke være indgået en swapforretning, der er inkonvertibel i 30 år. hvis jørn højlund havde forstået dette, havde det betydet, at han skulle beholde swapforretningerne, til han var 100 år -- med mindre han kunne forudse en rentestigning på op over 8 %. jørn højlund ville have reageret, fordi forholdene ikke passede til hans alder og hans hensigter på daværende tids- punkt. hertil kommer, at swapforretningerne blev oprettet før realkreditfinansieringen, og - 38 - hvis man skal sikre sin formue, hvorfor skulle man så indgå to højspekulative swapforret- ninger uden at have sin realkreditfinansiering. dette hverken skal eller bør man gøre, men det var alligevel det, der skete. det ville have været billigere og sikrere for jørn højlund at oprette almindelig realkreditfinansiering med fast rente. det er ikke noget holdbart argu- ment for at sælge en swapforretning, at man så slipper for de omkostninger til omlægning af realkreditlån, som efter forklaringerne er anslået til godt 100.000 kr. den efterfølgende real- kreditfinansiering passede som fod i hose ind i swap’en. jørn højlund satte sin lid til nykredits kompetencer og rådgivning, hvilket har været jørn højlunds eneste fejl under forløbet. det taler for sig selv, når det i bilaget om kundens profil er anført, at ledelsen ikke er risiko- villig. der er intet i bilaget, der indikerer, at jørn højlund er en risikovillig person. det kunne da også udledes af michael sparrings forklaring, at jørn højlund ikke tidligere havde indgå- et i risikable forretninger. oplysningerne om risikovillighed passer helt enkelt ikke sammen med de indgåede swapforretninger. dette fremgik også af forklaringerne fra nykredits side. der skal et konkret samtykke til for at tilsidesætte kundens risikoprofil ved nytegning af in- vesteringer. der henvises til pengeinstitutnævnets afgørelse 542/
  162. den
  163. juni 2007 var det samlede spekulationsarrangement på 54.398.000 kr. i form af et produkt med høj risiko både mht. valuta og rente. efter oprettelsen af swapforretningerne blev realkreditbelåningen oprettet pr.
  164. oktober
  165. den samlede risiko på valuta og rente androg herefter i oktober 81.597.000 kr. nykredit har ved særlig grov uagtsomhed på græn- sen til forsæt tilsidesat god skik ved at sælge valutaswap og rentewap til jørn højlund som en egnet ejendomsfinansiering og til sikring af jørn højlunds formue, særligt fordi salget er en tilsidesættelse af nykredits egen kundevurdering af jørn højlund. jørn højlund skulle ifølge god skik-bekendtgørelsen have modtaget andre finansieringsforslag samt en redegø- relse for konsekvenserne af hans valg. det fremgår hverken af planchematerialet eller de af- givne forklaringer, at nykredit har opfyldt sine forpligtelser i henhold til god skik bekendt- gørelsen. nykredit har herefter ikke løftet sin bevisbyrde for at have levet op til disse regler. nykredit har på dette grundlag pådraget sig et erstatningsansvar. - 39 - nykredits finansieringsforslag har end ikke opfyldt sit formål, nemlig at sikre jørn højlunds formue. der er ikke i planchematerialet pr.
  166. juni 2007 lavet en reel opgørelse mht. til risici herunder fx ved at angive renteswap’ens kursfølsomhed. dette er først anført i planchemate- rialet af
  167. april 2009, ca. 1,5 år efter salget. der er heller ikke angivet konsekvenserne af ren- teswap’ens inkonvertabilitet herunder vurderet i relation til jørn højlunds høje alder med ri- siko for førtidig nedlukning. når det i planchematerialet fra
  168. juni 2007 om renteswap’en tales om en sikring mod stigende renter, burde der også have været anført, at man samtidig opnår en betydelig usikkerhed, for det tilfælde at renten falder. det er intet sted anført, at man opnår et tab på renteswap’en i tilfælde af faldende rente. der er ikke rådgivet om be- tydningen af markedsværdiopgørelserne, herunder betydningen af en førtidig nedlukning. der blev heller ikke foretaget beregning/illustrationer af konsekvenserne af valutakursstig- ninger eller valutakursfald i forbindelse med etableringen af swapforretningerne. dette blev gjort den
  169. april 2010, men denne rådgivning var ikke med i forbindelse med salget af swap-forretningerne. som michael sparring sagde, kunne disse plancher ikke stå alene, men der skal megen forklaring til for at råde bod på plancherne, som de foreligger. nykredits rådgivning i planchematerialet har været helt utilstrækkelig. det ses da også, at nykredit har forsøgt at rette op på det mangelfulde materiale pr.
  170. juni 2007 i det efterfølgende materiale i takt med, at swapforretningerne udviklede sig mere og mere ugunstigt. nykredits rådgiv- ning dannede ikke et tilstrækkeligt grundlag for, at jørn højlund kunne træffe sine beslut- ninger. christian madsen har givetvis, som han forklarede, gennemgået planchematerialet på mø- derne med jørn højlund, men dette er ikke tilstrækkeligt. det må også kræves, at kunden har forstået, hvad det drejer sig om. nykredits rådgivning har således været mangelfuld, og bekendtgørelsens § 5 stk. 3 har ikke været opfyldt i forbindelse med nykredits bestræbelser på at sælge swapforretninger til jørn højlund. - 40 - dertil kommer, at væsentlige oplysninger, som har haft betydning for engagementets nega- tive værdi, ikke har været oplyst. det er et faktum, at der med hensyn til renteswap’en ikke er anført nogen kreditmarginal, således som det ellers var oplyst ved valutaswap’en. det kan således lægges til grund, at det skjulte provenu, som nykredit har oppebåret, som minimum kan opgøres til det beløb, som nykredit har oplyst, 589.716 kr. dette er et væsentligt højere beløb end det, der bliver oppebåret i forbindelse med valutaswap’en. derudover kan retten lægge til grund, at nykredit har oppebåret yderligere provenu på minimum 162.248 kr., og det vil sige, at nykredit i forbindelse tilbud til jørn højlund om en genfinansiering af hans to ejendomme, som havde en belåning på
  171. millioner kr., synes at have oppebåret et provenu på 1.055.031 kr. der er nok noget om snakken: en hurtig og væsentlig større indtjening har med al sandsynlighed været det ledende incitament for nykredit til at ”pistolsælge” swap- forretninger til jørn højlund. ove hedegaards forklaring om de økonomiske fordele ved at vælge en swap frem for realkreditbelåning var ikke troværdig. der er ikke sket afvejning i forhold til de kæmpemæssige risici i forbindelse med for eksempel faldende renter. det fremgår ikke af de fremlagte slutafregninger, at der er lavet den opgørelse af marginaler og omkostninger, som der er besluttet mellem parterne i rammeaftalens punkt
  172. det har ikke været muligt for sagsøgerne at bekræfte eller afkræfte de oplysninger, som nykredit har op- lyst omkring provenuet, og det har heller ikke været muligt at se, om sagsøgerne har foreta- get andre betalinger, der er relevant for rammeaftalens pkt. 2 om betaling af omkostninger. det har ikke været muligt at finde ud af, om der har været sådanne omkostninger, og i givet fald hvor store de har været, fordi nykredit ikke har ønsket at fremlægge reelle opgørelser over nykredits udgifter i forbindelse med swapforretningen. nykredit har heller ikke foretaget den påkrævede løbende rådgivning. ifølge god skik- bekendtgørelse nr. 1222 fra 2007, § 7 stk. 2 andet punktum, skal finansielle virksomheder lø- bende yde rådgivning, som det kan og bør forventes til en kunde som jørn højlund, som in- gen erfaring havde. det er evident og også ubestridt, at nykredit hverken i sit planchemate- riale eller på noget andet tidspunkt har rådgivet om muligheden for at afdække jørn høj- lunds valuta- og rentemæssige risiko. dette blev også bekræftet af ove hedegaard. af frem- sendelsesskrivelsen af
  173. juli 2006 fremgik det klart og tydeligt, at man ved oprettelse af rammeaftalen havde mulighed for at indgå en terminsforretning til afdækning af valutarisi- - 41 - ko. at der så under bevisførelsen blev forklaret, at det i realiteten betyder, at man skal lukke forretningen, tage et tab og så etablere en anden forretning, er en anden sag, men det er ikke det, der står i fremsendelsesskrivelsen, hvor der står, at rammeaftalen giver mulighed for, at man kan afdække valutarisici ved at starte en ny modforretning. hvad det så i praksis bety- der, det må være op til nykredit at forklare det, men det er i hvert fald den forståelse, som jørn højlund havde på tidspunktet i 2010, hvor han gentagne gange efterspørger mulighe- den for at få noget rådgivning omkring afdækning af risici. nykredit skulle løbende i henhold til bekendtgørelsens § 7 stk. 2, have rådgivet jørn høj- lund, hvor omstændighederne tilsagde, at der var behov, hvilket allerede var tilfældet på det tidspunkt, hvor nykredit vidste, eller burde have vidst, at nykredit væsentligt havde tilside- sat sin rådgivningsforpligtelse over for jørn højlund ved at sælge jørn højlund to swapfor- retninger i stedet for at oprette realkreditfinansiering med fast rente. og igen da nykredit vidste eller burde have vidst, at grundlaget for forretningerne var bristet, og igen, da jørn højlund havde behov for rådgivning omkring den komplekse situation, han var kommet ud i, hvor han efterspurgte rådgivning, men hvor nykredit bad jørn højlund om at lukke ned
  174. juni
  175. fordi nykredit er underlagt professionsansvaret og dermed skal bedømmes ud fra en skær- pet culpanorm, gøres det gældende, at nykredit som følge af den mangelfulde rådgivning individuelt såvel som ud fra en samlet bedømmelse har handlet ansvarspådragende. over- skridelserne om god skik er i dette tilfælde så omfattende, at erstatning er den eneste mulig- hed. det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgernes tab som følge af grovheden af nykredits rådgivningsfejl var påregnelig for nykredit, og at der er direkte årsagssammen- hæng mellem nykredits mangelfulde rådgivning og sagsøgernes tab samt sagsøgernes be- hov for at få restituering i forhold til fastrenteswap’en. som stadig er kørende, men som i rea- liteten ikke har noget tab andet end rentedifferencen, før den bliver termineret. det er derfor, at sagsøgernes påstand er restituering. det er i hvert fald ikke nødvendigt, at tabet skal reali- seres. nykredit kan blot overtage forretningen og erstatte det forholdsmæssigt lille rentetab. hvis forretningen derimod termineres, sker der realisering af en betydelig negativ markeds- - 42 - værdi på lige omkring 11 mio. nykredits overtagelse af fastrenteswapen er både en fleksibel og egnet metode. sagsøgerne har ikke accepteret nogen risiko eller udvist egen skyld. bedømmelsen af dette spørgsmål skal ligeledes ses i lyset af de bemærkninger, der gøres om forældelse. sagsøgerne kan ikke anses for at have udvist egen skyld blot ved at efterleve de råd, som nykredit har givet, uden at nykredit har ydet tilstrækkelig rådgivning. negativ markedsværdi er ikke ensbetydende med et tab, og det er indbetaling af yderligere sikkerhed heller ikke. sikkerhe- derne anvendes til at afdække nykredits forpligtelser over for tredjemand. det er kun i for- bindelse med forretningernes førtidige nedlukning, at der kan konstateres et tab. som al- mindelig borger med en swapaftale vil man spørge sig selv, hvorfor man dog skulle lukke forretningen ned på et tidspunkt, hvor nedlukningen ville medføre et betydeligt tab. det må erindres, at sagsøgerne havde overskud på forretningerne helt frem til
  176. fortsættes for- retningen, realiseres tabet jo ikke. desuagtet vil rådgivningen fra pengeinstituttet i den situa- tion ofte gå på, at forretningen lukkes ned, hvorved tabet realiseres. dette er paradoksalt, da nedlukning slet ikke har været nødvendig. det skal endvidere haves for øje, at den største del af den negative markedsværdi vedrørte den inkonvertible renteswap. sagsøgernes krav er ikke forældet. det er op til nykredit at godtgøre, at der er indtrådt for- ældelse. nok løber en forældelsesfrist, når der er tale om rådgiveransvar, i udgangspunktet fra tidspunktet for rådgivningen, men sædvanligvis må forældelsesfristen suspenderes, såle- des at den løber fra det tidspunkt, hvor fejlen resulterer i et tab. dette skyldes naturligvis, at man ikke anlægger nogen erstatningssag, før man har lidt et tab. og det var først i marts 2010, at sagsøgerne kunne konstatere et tab. her skulle sagsøgerne betale 100.000 kr. i rente til nykredit, og først fra det tidspunkt kom der løbende tab i form af tilskrevne renter. mar- kedsværdierne var negative fra starten med ca. 700.000 kr., svarende til nykredits provenu. men markedsværdierne var jo bare fiktive tal og kan ikke føre til, at sagsøgerne vidste eller burde vide, at de havde et krav. det bemærkes i den forbindelse, at forretningerne fungerede helt frem til foråret
  177. at den ydede rådgivning ikke var tilfredsstillende eller tilstrække- lig, fandt man først ud af efter april 2010, hvor sagsøgerne meddelte nykredit, at man ville undersøge forholdene. i hvert fald da man lukkede valutaswapforretningen ned i juni 2010 - 43 - vidste sagsøgerne, at de havde et krav. herefter tog sagsøgerne kontakt til en advokat. for- ældelsesfristen kan således tidligst regnes fra
  178. juni
  179. pengeinstitutankenævnet anven- der tillige nedlukningsdatoen for begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen jf. bl.a. sagen 257/
  180. såfremt retten måtte mene, at forældelsen skal løbe fra et tidligere tidspunkt, gøres det gældende at dette skal være fra februar 2010, hvor forretningerne blev overdraget fra jørn højlund til sagsøgerne. på det tidspunkt blev man opmærksom på, at der kunne kom- me et potentielt tab. med hensyn til de helt nye domme, som nykredit har henvist til, er der en generel forvent- ning om, at disse forhold først bliver afklaret, når spørgsmålet har været igennem hele rets- systemet. man kan derfor ikke lægge til grund, at der allerede er en retspraksis for en retstil- stand, som kan læses af de to domme. under alle omstændigheder må vurderingen, ligesom i de to domme, være helt konkret, og en konkret vurdering i denne sag må føre til, at der ik- ke er indtrådt forældelse. det bestrides endelig, at sagsøgerne har udvist passivitet. sagsøgerne tog straks i august 2010 kontakt med nykredit for at finde en løsning. retspraksis om de tidligere inkonvertible realkreditlån er uden betydning for nærværende sag. i de tilfælde kunne låntagerne gå ind og kigge direkte på aftalen, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. nykredit har til støtte for afvisningspåstanden indledningsvis anført, at der hersker nogen usikkerhed mht., hvilke juridiske kasser, disse sager lægges ned i. kravene i denne sag støt- tes på reglerne om professionsansvar, som kan give adgang til erstatning, hvis ansvarsbetin- gelserne herfor i øvrigt er opfyldt. men der er ikke adgang til ophævelse eller ugyldighed. i så fald skal der forudsætningsvis foreligge en aftale. noget sådant er ikke gjort gældende i denne sag. det, man kræver, er ”restitution”, men dette er ikke et begreb, der er kendt i dansk ret. man kan ikke gå i fogedretten med en dom om restitution, for ingen fogedret ville vide, hvad der var tale om. det man jo reelt beder om, er, at aftalen skal være uforbindende – at handelen skal gå tilbage. men det har man ikke nedlagt påstand om. påstand 2 må derfor - 44 - afvises som værende for upræcis til at kunne tages under behandling. påstanden burde have været formuleret som en anerkendelsespåstand. når sagsøgerne så under hovedforhandlin- gen har talt om, at det man mener, er, at nykredit skal overtage forretningen, er dette et nyt anbringende, men desuden også uklart. for hvad menes der med at overtage forretningen? en påberåbelse af professionsansvaret kan aldrig føre til, at sagsøgerne får medhold i på- stand
  181. subsidiært påstås frifindelse, da der ikke er fremført anbringender, der kan føre til, at påstanden tages til følge. mest subsidiært påstås frifindelse for tiden. der er på nuværende tidspunkt intet erstatningsberettiget tab. til støtte for, at sagsøgernes krav er forældet, gøres det gældende, at det er helt afgørende, hvornår sagsøgerne blev opmærksomme på de forhold/de risici, som man gør gældende, at nykredit skal være ansvarlig for. professionsansvaret er omfattet af forældelseslovens § 2 stk.
  182. man tog stilling til denne ind- placering, da man afgav betænkningen om den nye forældelseslov, hvoraf det fremgår, at begyndelsestidspunktet for forældelsen normalt vil være det tidspunkt, hvor fejlen begås, hvor det fejlagtige råd gives. starttidspunktet i denne sag er således aftaletidspunktet, det vil sige den
  183. juni
  184. i denne sag, hvor der har været et langt rådgivningsforløb, og en række begivenheder over en længere periode, kan det være naturligt ved vurderingen om spørgsmålet om forældelse at foretage en tilbageregning med 3 år fra tidspunktet for sagens anlæg. sagsøgernes stand- punkt om, at forældelsen skal regnes fra tabsrealiseringstidspunktet, har ikke støtte i rets- praksis. når der i rådgivningssituationer ofte bliver tale om suspension af forældelsesfristen pga. utilregnelig uvidenhed hos modtageren af rådgivningen, skyldes det ikke mindst, at de oplysninger, som er omfattet af rådgivningen, er skjulte for den pågældende, som rådgiv- ningen angår. for eksempel hvor en revisor har udarbejdet regnskaber, og hvor man ikke undervejs har været vidende om de oplysninger, som revisor har haft, opdages det måske først på et senere tidspunkt, at revisor har pådraget sig et erstatningsansvar. i det forelig- gende tilfælde har man jo løbende haft præsentationsmaterialet, og rådgivningen har været - 45 - løbende til stede. det gøres gældende, at den rådgivning, jørn højlund fik op til swap- aftalernes indgåelse, har været fuldt tilstrækkelig. med hensyn til de to nye domme fra københavns byret af
  185. april 2014 er det den retspraksis, vi har, og dommene er ikke anket. en række afgørelser fra pengeinstitutankenævnet er på linje med de to domme. man må spørge sig, hvad det for nogle risici ved valutaswapen, som ikke fremgår af præsen- tationsmaterialet samt rammeaftalen og pantsætningsaftalen. det fremgår, at dette aftale- grundlag, at markedsværdien kan være negativ og i nykredits favør, og at der skal indbeta- les supplerende sikkerhed såfremt den negative markedsværdi overtræder nogle bestemte grænser. det fremgår også, at sikkerheden kan kræves øget. der henvises til rammeaftalens punkt 3 (markedsværdiopgørelser), punkt 7 (om sikkerhedsstillelse), punkt 12 (om mislig- holdelse) og slutafregningsbestemmelsen. der henvises endvidere til punkt 15 (om kundens ansvar), hvor der omtales de ”betydelige risici”. man kan ikke hævde, at man ikke vidste, at der kan være risici ved denne aftale. man har skrevet under på, at man har gjort sig bekendt med indholdet. der kan med andre ord være markedsværdiudsving, krav om sikkerhedsstil- lelse, sanktioner, hvis sikkerhed ikke stilles, og der er angivet betydelige risici ved forretnin- gerne. med hensyn til pantsætningsaftalen henvises til punkt 2 samt misligholdelsesbe- stemmelsen på den følgende side. også denne aftale er læst, og kopi er udleveret. der er ikke støtte for, at rådgivningsforpligtelsen rækker ud over de indgåede aftaler. der henvises til tidligere landsretspraksis (fed2001.146 v og fed2001.735 ø) om rådgivning, typisk af pri- vatkunder, i forbindelse med aftaler om inkonverterbare realkreditlån. man må se på de afta- ler, man har indgået. hvis spørgsmålet om suspension skal vurderes, gøres det gældende, at der skal være ukend- skab til de omstændigheder, der begrunder kravet, ikke til selve kravet. det forhold at man ikke kender til, at man har et krav, for eksempel fordi man endnu ikke har haft kontakt med en advokat, kan ikke føre til suspension. man kunne have gjort sig nogle overvejelser i an- ledning af markedsværdiopgørelsernes udvisende, og det forhold at man blev opkrævet - 46 - yderligere indbetalinger. de forhold, som begrunder sagsøgernes krav, kendte man til før 3 år før sagens anlæg. allerede før indgåelsen af de to valutaswap-aftaler nedlukkede jørn højlund sin valutaswap fra 2006 med gevinst til følge. det gøres gældende, at jørn højlund måtte være klar over, at en valutaswap også kan give tab, når den kan give gevinst. der henvises til afgørelse 172/2012 fra pengeinstitutankenævnet. endvidere må de tilsendte markedsværdiopgørelser, som blev sendt månedsvis, tages i betragtning. hvis man for eksempel ser på opgørelsen af
  186. februar 2008 med betydelige negative værdier for såvel renteswap som valutaswap. om det er denne, eller det er en af de efterfølgende markedsværdiopgørelser man lægger vægt på er af underordnet betydning. på disse tidspunkter kan det ikke have betydning, at mar- kedsværdierne fra starten var negative. sagsøgerne har løbende kunnet følge udviklingen. dette skal ses i lyset af, at man vidste, at en negativ udvikling i markedsværdierne kunne fø- re til krav om yderligere sikkerhedsstillelse, og en manglende berigtigelse af sikkerheden ville føre til førtidsnedlukning. der var således al mulig grund til at reagere for sagsøgerne, der ikke kan have været i nogen utilregnelig uvidenhed. der henvises til afgørelser 172/2012, 600/2012 og 386/2012 fra pengeinstitutankenævnet. hertil kommer alle de møder, som jørn højlund har holdt med banken, hvor jørn højlund har fået yderligere rådgivning og modta- get yderligere oplysninger. der henvises blandt andet til mødet den
  187. oktober 2008, jf. side 6, hvor det er fremhævet, at jørn højlund kan blive bedt om yderligere deponeringer i til- fælde af, at markedsværdien bliver negativ på 10 % af hovedstolen. med hensyn til betaling af sikkerhedsstillelse henvises til markedsværdiopgørelse af
  188. no- vember 2008 med en samlet negativ markedsværdi på ca. 6,2 mio. kr., og den
  189. november indbetales yderligere sikkerhed med ca. 1,5 mio. kr. og igen den
  190. januar 2009 yderligere godt 1 mio. kr. det vil sige samlet godt 2,5 mio. kr. disse betalinger ligger før 3 år før sagens anlæg, og der har således været al mulig grund til at rejse et krav. når det på side 7 i plan- chematerialet vedr. mødet den
  191. december 2008 med rødt er ridset op, at der er deponeret 1,5 mio. kr. til sikkerhed for swaps, var der for jørn højlund god grund ti at spørge, hvorfor dette beløb skulle indbetales, hvis swaps’ne skulle være indgået for at beskytte hans formue. med hensyn til mødet den
  192. april 2009, hvor der tales om anbefalinger om at reducere chf - 47 - med 20 % og at indgå stop-loss, må det bemærkes, at jørn højlund undlod at tilvælge stop- loss. side 9 havde en illustration over, hvad der sker med renteswapen i tilfælde af rentestig- ning/rentefald. et yderligere rentefald ville påvirke markedsværdien ganske voldsomt. da det på grundlag af aftalegrundlaget og de efterfølgende omstændigheder må anses for udelukket at sagsøgerne har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav, er kravet forældet. der er ikke en eneste pengeinstitutafgørelse eller anden praksis, der viser, at en kunde fortsat kan anses for at have været i utilregnelig uvidenhed i tilfælde, hvor der har været udsendt markedsværdiopgørelser, eller hvor der har været fremsat krav om yderligere indbetalinger. forældelse er relevant for begge swaps, for så vidt angår renteswapen for så vidt som man kan udlede et krav af påstanden. sagsøgerne har nu gjort gældende, at nykredit har handlet groft uagtsomt. grov uagtsom- hed er ikke tidligere gjort gældende. sagsøgernes krav hviler på et professionsansvar. det bestrides, at nykredit har pådraget sig et erstatningsansvar. det er reglerne for professions- ansvar på tidspunktet for den ydede rådgivning, det vil sige juni 2007, der er afgørende. det efterfølgende forløb, hvor der er viden om, hvordan tingene har udviklet sig, er uden betyd- ning. det var ikke sandsynlige scenarier i 2007, at der i 2008 ville opstå en voldsom finans- og gældskrise. nykredit har gjort alt det, som man gjorde inden for branchen på det pågæl- dende tidspunkt. det er rigtigt, at ingen skriver ned, hvad konsekvenserne vil være, hvis der skulle ske et på daværende tidspunkt fuldstændig usandsynligt rentefald. grunden til, at der intet står om det, var, at det var fuldstændig uventet, hvad der efterfølgende skete. finans- krisens indtræden var en exceptionel begivenhed. på det pågældende tidspunkt var der blandt andet ikke krav om, at der skulle foretages egnethedstests. bek. 1261 af 8.12.2006 var den på daværende tidspunkt gældende bekendtgørelse. helt overordnet peges på, at der ikke forelå regler eller praksis, hvorefter der ikke måtte ud- bydes rente- og valutaswaps som de foreliggende. kundens kyndighed skal tages i betragt- ning. det skal vurderes, hvad kunden i forvejen ved. i 2007 havde jørn højlund allerede indgået en forretning. en mand med jørn højlunds baggrund har en vis indsigt i realkredit- markedet, og han har givetvis konstateret, at renten ikke altid har ligget på uændret niveau. - 48 - det er ikke kommunikeret til nykredit, at jørn højlund vægtede så betydeligt at beskytte sin formue. det, der er kommunikeret, er, at han ønskede at opnå en bedre – og højere – belå- ning af sine ejendomme. det foreliggende profilbilag er udarbejdet første gang i 2006, jf. michael sparrings forklaring, og formentlig løbende opdateret. det afgørende er ikke, at der i profilen står, at ledelsen ikke er risikovillig. det afgørende er derimod i henhold til god skik-bekendtgørelsen, om jørn højlund så i overensstemmelse med bekendtgørelsen har fået den fornødne rådgivning om risikoen, og det må han antages at have fået. han indgik jo forretningerne. dette fremgår også af nykredits vidners forklaring (ove hedegaard og michael sparring). også den rådgivning, man fik i 2006, må tages i betragtning. af planchematerialet fra 2006, side 7, fremgår således, at swap’en hver måned opgøres til en markedsværdi, som er udtryk for swap’ens værdi i den resterende løbetid, hvis swap’en lukkes ned. og på side 8 oriente- redes jørn højlund om, at hvis chf gik over et vist niveau, var swap’en ikke længere attrak- tiv. det er på den baggrund vanskeligt at hævde, at man ikke var klar over, at der var for- bundet en risiko med valutaswapen. oven i dette kom så det, der fremgik af rammeaftale og pantsætningsaftale. vedrørende 2007-rådgivningen er der afgivet forklaring af christian madsen, ove hede- gaard, jørn højlund og monika johansen. det var christian madsen, der gennemgik præsen- tationen. det er under mødet forklaret, hvordan en renteswap fungerer i praksis og tilsva- rende med en valutaswap. hans betragtninger er opstillet på baggrund af jørn højlunds ek- sisterende, inkonvertible lån til 6,15% p.a. han har på side 7 gennemgået, at der ikke er no- gen konverteringsret på renteswap’en, og på side 8, hvor der er redegjort for valget mellem løbetider (10, 20, 30 år), og fordele og ulemper ved renteswap i forhold til fastforrentet kre- ditforeningslån er gennemgået på side 9 og
  193. med hensyn til renteswapen er der rådgiv- ning på side
  194. dette munder alt sammen ud i et forslag om et lån på 20 år. vi ved, at det endte med et 30-årigt lån, men ikke hvorfor. det må således konkluderes, at jørn højlund forud for indgåelse af swapaftalerne er blevet grundigt og relevant rådgivet. - 49 - der er ingen støtte for, at der skulle foreligge skjulte gebyrer. der er taget 17 bp ved begge swaps, hvilket er et ret lavt niveau. selv hvis man siger, at man skulle have oplyst bedre, hvilket bestrides, kan det ikke føre til noget ansvar. der blev holdt møder med jørn højlund langt oftere end med andre kunder i samme situati- on. der er ikke lidt noget tab som følge af fejlagtig rådgivning. det er uklart, hvilke oplysninger jørn højlund har manglet. det ser ud til, at han i virkeligheden bare helst ikke ville have tegnet disse her swapaftaler. hvor meget en rentestigning hhv. et rentefald påvirker mar- kedsværdien specificeres først på et senere tidspunkt. dette rådgivningselement kom først ind senere som en fast praksis. men det gøres gældende, at det næppe havde påvirket jørn højlunds beslutning, såfremt dette element havde været med i rådgivningen i
  195. det ef- terfølgende forløb har således vist, at jørn højlund holdt meget fast i sine swaps. med hensyn til renteswap’en indebærer sagsøgernes holdning, at man blot kan spekulere vi- dere på nykredits regning. man havde vedr. valutaswap’en begrænset sit tab, hvis man i forlængelse af rådgivningen af
  196. april 2009 havde indsat en stop-loss på 5,10 %. den
  197. fe- bruar 2010 anbefales det at have sin eksponering i chf på
  198. havde man fulgt denne anbefa- ling, var tabet også blevet begrænset. den
  199. april 2010 anbefales det også at reducere chf- eksponeringen til 0, hvilket jørn højlund afviste. med hensyn til renteswap’en er der negativ markedsværdi, men vi ved ikke, hvor det ender. hvis man ser på erstatning, er det umuligt at sige, hvad der skal erstattes. renten kan udvikle sig gunstigt. dette er begrundelsen for påstanden om frifindelse for tiden. i øvrigt gøres det gældende, at skattefordelen skal indregnes. hvis man siger, at det, som man, om man var blevet rådgivet korrekt, i virkeligheden havde ønsket sig at få, var et fastforrentet realkreditlån, så må et tab jo opgøres under hensyntagen til, hvad et sådant lån havde kostet at have. - 50 - med hensyn til renteswap’en opfordres retten til at træffe sin afgørelse inden for de rammer, som parterne har afstukket, og ikke, som det af og til ses i pengeinstitutankenævnets praksis, søge en løsning uden for disse. sø- og handelsrettens afgørelse ifølge sagsøgernes påstand 2 skal nykredit tilpligtes at restituere de med sagsøgerne indgå- ede renteswapaftaler efter en nærmere angivet fordeling mellem sagsøgerne. rettens sag- kyndige dommere bemærker, at ”restitution” ikke er et kendt begreb i forbindelse med swa- paftaler, og at udtrykket indholdsmæssigt ikke er klart. rettens juridiske dommer tilslutter sig de sagkyndige dommeres bemærkning. herefter, og idet der ikke på grundlag af de un- der sagen fremkomne oplysninger er skabt fornøden klarhed med hensyn til påstandens konsekvenser, om påstanden blev taget til følge, findes påstanden, som den er affattet, ikke at være egnet til at blive taget under påkendelse, hvorfor påstanden afvises. om nykredits anbringende om forældelse bemærkes indledningsvis, at det er uomtvistet, at de krav, som sagsøgerne i henhold til sagsøgernes påstande har rejst mod nykredit, er un- dergivet en 3-årig forældelse i henhold til forældelseslovens § 3, stk.
  200. forud for jørn højlunds 5-årige valutaswapaftale af den
  201. juli 2006 blev der den
  202. juni 2006 afholdt et møde mellem jørn højlund og nykredit, der til brug for mødet havde udar- bejdet et præsentationsmateriale bl.a. omfattende markedets og nykredit renteforventninger, omlægning af lån, ”illustration af swap (fast til variabel)” med regneeksempler, redegørelse for markedsværdien af swaps, ”prisen på swap”, samt hvor meget kursen på chf skulle sti- ge, før valutaswapforretningen ville blive tabsgivende. det er ubestridt, at materialet blev gennemgået på mødet og udleveret til jørn højlund. i juli 2006 indgik jørn højlund og ny- kredit endvidere en ”rammeaftale” og en ”pantsætningsaftale”, der indeholdt vilkårene for jørn højlunds swapforretninger med nykredit. det fremgik af rammeaftalen bl.a., at kunden var bekendt med, at forretningerne kan være forbundet med betydelige risici. den
  203. juni 2007 førtidsindfriede jørn højlund den indgåede valutaswapaftale og oppebar et provenu på 260.195 kr. - 51 - forud for indgåelsen af de foreliggende valuta- og renteswapaftaler den
  204. juni 2007 blev der afholdt et møde mellem nykredit og jørn højlund den
  205. juni 2007, hvor nykredit hav- de udarbejdet et præsentationsmateriale, som blev gennemgået og udleveret til jørn høj- lund. i materialet var der en beregning af den aktuelle markedsværdi af jørn højlunds alle- rede tegnede valutaswap, samt en række andre oplysninger, beregninger og illustrationer, herunder en redegørelse for fordele og ulemper ved et 6 % nykredit 2038 pause-lån og en fastrenteswap. det er ubestridt, at jørn højlund og senere sagsøgerne allerede fra et tidspunkt umiddelbart efter indgåelsen af swapaftalerne i 2007 kontinuerligt havde modtaget månedlige rapporter, der viste udviklingen i swapaftalernes markedsværdi, der kunne være negativ med betyde- lige beløb. der blev i årene efter aftalerne afholdt en række møder, herunder i 2008 og 2009, hvor finanskrisen havde sat ind. under disse møder havde jørn højlund modtaget yderlige- re materiale bl.a. om markedsværdien af swapforretningerne, og det var blevet fremhævet, at deponeringer - og senere yderligere deponeringer end de allerede foretagne - kunne komme på tale. jørn højlund var endvidere blevet rådgivet om, at nedlukning/reduktion af chf-aftaler var anbefalelsesværdig. den
  206. november 2008 og den
  207. januar 2009 indbetal- te jørn højlund yderligere sikkerhedsbeløb, som var blevet opkævet af nykredit. uanset om forældelsen, der i et rådgivningsforhold som det foreliggende som udgangspunkt begynder at løbe fra tidspunktet for den påståede fejlagtige rådgivning, det vil sige fra aftale- tidspunktet den
  208. juni 2007, måtte være suspenderet i en periode efter forældelsens begyn- delsestidspunkt, finder retten, at det under de anførte omstændigheder under alle omstæn- digheder kan lægges til grund, at jørn højlund på sagsøgernes vegne før den
  209. maj 2009, 3 år før sagens anlæg, var bekendt med de omstændigheder, der har begrundet sagsøgernes krav mod nykredit, baseret på anbringender om mangelfuld og fejlagtig rådgivning. sagsø- gernes krav mod nykredit var derfor forældet på tidspunktet for sagens anlæg den
  210. maj
  211. nykredit frifindes derfor. - 52 - efter sagens udfald, værdi og forløb skal sagsøgerne betale sagsomkostninger til nykredit med i alt 350.000 kr. thi kendes for ret: jh frederiksberggade 5 aps og jh fiolstræde 12 aps’ påstand 2 afvises. i øvrigt frifindes nykredit bank a/s. jh frederiksberggade 5 aps og jh fiolstræde 12 aps skal inden 14 dage betale 350.000 kr. i sagsomkostninger til nykredit bank a/s. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. peter feldvoss andersen claus forum petersen leonhardt pihl (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den
  212. august 2014

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.