← Danmark

højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

  1. april 2015 sag 243/2014 (
  2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat anders boelskifte, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af københavns byret den
  3. september 2013 og af østre landsrets
  4. afdeling den
  5. juni
  6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, thomas rørdam, hanne schmidt, lars hjortnæs og jan schans christensen. påstande dommen er anket af t med påstand om frifindelse for udvisning. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. anbringender t har anført bl.a., at udvisning af ham vil være i strid med danmarks internationale forpligtel- ser og dermed udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. herved eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
  7. han er 41 år, født i danmark og har boet her næsten hele sit liv. hans mor og søskende bor i danmark, og det er meningen, at hans kæreste og barn, der opholder sig i rumænien, skal bo i danmark sammen med ham. han er meget knyttet til danmark, som han betragter som sit hjemland, og han taler primært dansk. han har sukkersyge og bruger insulin dagligt, ligesom han modtager medicin mod depression, som er ”blusset op” efter hans varetægtsfængsling. han har i de sidste 20 år - 2 - haft et heroinmisbrug og tager medicin med henblik på at undgå fremtidigt misbrug. hans sociale og kulturelle integration i danmark må vurderes i lyset af, at han tilhører et etnisk mindretal – romaerne – og i lyset af disses særlige levevis. anklagemyndigheden har anført bl.a., at udvisning ikke vil være i strid med danmarks inter- nationale forpligtelser efter eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, og den europæi- ske menneskerettighedskonventions artikel
  8. anklagemyndigheden bestrider ikke, at t er omfattet af eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a. grovheden af den begåede krimi- nalitet, længden af den idømte fængselsstraf og ts tidligere kriminalitet taler for udvisning. han er gennem årene dømt for en lang række forbrydelser, og hans vedvarende kriminalitet indebærer, at han må formodes at ville fortsætte med at begå alvorlig kriminalitet. det er ved den samlede proportionalitetsbedømmelse uden betydning, at t ikke tidligere er påstået ud- vist. den senest idømte straf ligger markant over de straffe, som han tidligere er idømt, og han kan derfor ikke have haft nogen berettiget forventning om at kunne begå den nu pådømte kriminalitet uden at blive udvist. t er uanset sit lange ophold i danmark ikke i nogen forstand integreret i det danske samfund, og der er heller ikke udsigt til, at han vil blive det. han har ingen uddannelse og har aldrig haft tilknytning til det danske arbejdsmarked. hans vedvarende kriminalitet viser, at han ikke har magtet eller ønsket at blive integreret i det danske samfund. han vil ikke stå uden forud- sætninger i kroatien, da hans bror, som var medgerningsmand i det omhandlede forsøg på hjemmerøveri, er blevet udvist til kroatien og efter det oplyste har venner og bekendte i kro- atien. udvisning vil ikke være til hinder for, at t i samme omfang som hidtil vil kunne opret- holde kontakten med sin ægtefælle og søn, som opholder sig i rumænien. retsgrundlag opholdsdirektivet i den indledende betragtning 24 og artikel 27 og 28 i europa-parlamentets og rådets direktiv 2004/38/ef af
  9. april 2004 om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på med- lemsstaternes område (eu-opholdsdirektivet) er anført bl.a.: ”

(24)følgelig gælder det, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den ffentlige sikkerhed, bør der kunne træffes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere, der - 3 - har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv. endvidere bør reglen om ekstraordinære tilfælde ligeledes gælde for foranstaltninger til udsendelse af mindreårige for at sikre deres tilknytning til deres familie i overensstemmelse med de forenede nationers konvention af
  1. no- vember 1989 om barnets rettigheder. … kapitel vi begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikker- hed eller sundhed artikel 27 generelle principper
  2. med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset natio- nalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund.
  3. foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. en tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. … artikel 28 beskyttelse mod udsendelse
  4. værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, fami- liemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmed- lemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
  5. værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unions- borger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de har opnået ret til tids- ubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
  6. der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger, medmin- dre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, hvis de: a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år …” - 4 - eu-opholdsdirektivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 474 af
  7. maj 2011 om ophold i danmark for udlændinge, der er omfattet af den europæiske unions regler (eu- opholdsbekendtgørelsen). straffeloven straffelovens § 288, stk. 2, lyder: ”stk.
  8. straffen kan stige til fængsel i 10 år, når et røveri er af særligt grov beskaffen- hed navnlig på grund af dets særligt farlige karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller fordi gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri, eller når et større antal forbrydelser er begået.” formuleringen ”eller fordi gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri” er indsat ved lov nr. 760 af
  9. juni
  10. af lovforslaget fremgår bl.a. (folketingstidende 2010-11,
  11. samling, tillæg a, lovforslag nr. l 209, s. 4): ”3.
  12. lovforslagets udformning regeringen ser med stor alvor på røverier begået i private hjem. det skyldes, at der er tale om en forbrydelse, som i sagens natur kan udgøre en meget voldsom belastning for ofrene. et hjemmerøveri er således et endog særdeles groft angreb på den enkeltes ret til at kunne opholde sig sikkert og trygt i sit eget hjem. i overensstemmelse med den i pkt. 1 nævnte aftale mellem regeringsparterne, dansk folkeparti og kristendemokraterne foreslås der med dette lovforslag en skærpelse af straffen for egentlige hjemmerøverier, hvilket vil sige røverier, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme…” højesterets begrundelse og resultat sagen angår udvisning af en nu 41-årig kroatisk statsborger, t, som er født i danmark og har boet her næsten hele sit liv, og som for en række forhold begået løbende over en lang årrække er straffet ved et stort antal domme. den aktuelle kriminalitet angår navnlig forsøg på hjem- merøveri og tyveri og medførte ved landsrettens dom en tillægsstraf af fængsel i 5 år. - 5 - det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1 og 6, at t skal udvises, medmindre udvisning vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser. spørgsmålet om udvisning skal herefter afgøres efter eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
  13. efter eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, må der ikke træffes afgørelse om ud- sendelse af en unionsborger, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fast- lagt af medlemsstaten. det fremgår af direktivets indledende betragtning 24, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. det fremgår endvidere, at der kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør ske udsen- delse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv. med hensyn til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 har menneskeret- tighedsdomstolen i dom af
  14. juni 2008 i sagen maslov mod østrig opstillet nogle kriterier til brug for proportionalitetsvurderingen efter bestemmelsen, jf. herved f.eks. højesterets dom af
  15. juni 2013 (ufr 2013.2587). ved proportionalitetsbedømmelsen indgår bl.a. de sam- fundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. i bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til op- holdslandet og statsborgerskabslandet. ifølge maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til længden af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet en klar forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i op- holdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen. der skal tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barn- dommen eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddan- nelse der, jf. præmis
  16. af dommens præmis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungt- vejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ung- dom i landet. - 6 - t er som nævnt kroatisk statsborger, og han er født og opvokset i danmark, hvor han har boet hele sit liv, bortset fra at han i ca. 3 år i sin tidlige barndom boede i sverige. hans mor og sø- skende bor i danmark, og han har gået i skole her, men han har ingen uddannelse udover skolegangen, og han har aldrig haft forbindelse til det danske arbejdsmarked. han har i hele sit voksenliv modtaget kontanthjælp. han er uofficielt gift med en rumænsk kvinde, som han har et nu 5-årigt barn med. kvinden og barnet bor i rumænien. han taler dansk og romani. hans bror, t2, som er meddomfældt i den aktuelle sag, er udvist til kroatien. broderen har oplyst, at han har truffet en kvinde i kroatien, som han planlægger at gifte sig med, og at han har venner og bekendte i kroatien. t er i perioden, fra han fyldte 15 år i 1988, straffet for et meget stort antal forhold ved nu i alt 30 domme. han er samlet idømt betinget og ubetinget frihedsstraf i ca. 20 år, der forud for den aktuelle sag har ført til afsoning af ca. 12 år. de tidligere domme omfatter bl.a. røverier, grov vold og tyverier og medførte straffe på op til 1 år og 9 måneders fængsel (fællesstraf). en række af røveri- og tyveriforholdene blev begået over for ældre mennesker i deres hjem. den aktuelle sag, der førte til en tillægsstraf af 5 års fængsel, vedrører navnlig forsøg på rø- veri af særlig grov beskaffenhed i form af et hjemmerøveri mod en ældre mand, begået i for- ening med broderen t
  17. under hensyn til grovheden af ts aktuelle kriminalitet, grovheden og omfanget af hans tidli- gere kriminalitet, hans manglende integration i det danske samfund, og at han i kraft af den udviste bror t2 har en vis tilknytning til kroatien, tiltræder højesteret, at t – uanset at han er født og opvokset i danmark og har sin mor og søskende her – kan udvises, uden at det vil stride mod danmarks internationale forpligtelser efter eu-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
  18. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.