udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 28. marts 2018 kl. 13:00 blev retten sat af dommer . der foretoges: b-348-17 virksomhed aps 1 (advokat boris k. frederiksen) mod sagsøgte 1 (a

§ 97med 15.406.664,76 kr., hvoraf 12.488.445,80 kr.

vedrører krav anmeldt af skat. aktiverne i kon- kursboet kan samlet opgøres til 6.851.538,66 kr. skifteretten har den

1. juni 2017 taget kurators indstilling om at indlede konkurskarantæne- sag mod sagsøgte 1 til følge (b-348-
2. skifteretten har den
3. august 2017 taget kurators indstilling om at indlede konkurskaran- tænesag mod sagsøgte 2 til følge (b-502-
4. kurator har herefter i processkrift af
5. juli 2017 vedrørende sagsøgte 1 oplyst bl.a.: ”… sagsfremstilling sø- og handelsrettens skifteret tog den
6. juni 2017 kurators indstilling om indledning af sag om konkurskarantæne efter

§ 157

mod den tidligere direktør i selskabet virksomhed aps 1 (nu: under konkurs) til følge, jf. retsbogen af samme dato (følgelig indgiver kurator hermed pro- cesskrift i medfør af

§ 161

. det konkursramte selskab og baggrunden for konkursen det konkursramte selskab drev i perioden fra dets stiftelse den

1. januar 2014 og frem til kon- kursdekretets afsigelse den
2. februar 2017 virksomhed med forarbejdning og salg af fødevarer, jf. fuldstændig udskrift fra erhvervsstyrelsen.. ledelsen i perioden fra et år før fristdagen, nærmere fra
3. januar 2016 og frem til konkurstids- punktet
4. februar 2017, bestod af: • direktør sagsøgte 1 -4- årsrapport for 2014 viser et negativt resultat med kr. 16.730,- og en egenkapital på kr. 33.270 årsrapporten for 2015 viser et negativt resultat med kr. 774.522,- og en negativ egenkapital på kr. 741.274,-. det konkursramte selskab oparbejdede i perioden april 2014 til og med december 2016 restancer til skat for manglende betaling af a-skat, am-bidrag, moms og selskabsskat. på baggrund heraf indgav skat en konkursbegæring den
5. januar 2017 mod selskabet til sø- og handelsrettens skifteret. den
6. februar 2017 blev der afholdt møde i skifteretten, hvor selskabets advokat, phillip h. lön- borg, mødte på vegne af selskabet. selskabet nægtede konkursbegæringen fremmet. skifteretten fremmede imidlertid konkursbegæringen henset til, at skat havde et dokumenteret krav på kr. 1.933.188,41, og at selskabet ikke havde en betalingsevne. selskabet blev derfor taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den
7. februar 2017, og advokat boris frederiksen, advokatfirmaet poul schmith, blev udpeget som kurator. selskabets aktiver og passiver i forbindelse med konkursdekretets afsigelse oplyste selskabets advokat, phillip h. lönborg, at denne ikke havde kendskab til selskabets aktiver eller passiver. tidligere direktør i selskabet, sagsøgte 1 har efterfølgende oplyst, at der ingen aktiver eller ansatte var i selskabet, og at alle selskabets fordringer løbende blev solgt til virksomhed aps 4 for at sikre likviditet i selskabet. konkursboet har efterfølgende modtaget ristorno fra telia på i alt kr. 11.039,
8. boets aktuelle aktiver efter afholdelse af foreløbige bobehandlingsudgifter består således af føl- gende, jf. seneste redegørelse i medfør af

§ 125, stk.

2: 1. indeståender på bankkonti kr. 10.758,16 aktiver i alt (foreløb. opgjort) kr. 10.758,16 der er i konkursboet foreløbig registreret følgende anmeldelser, jf. udskrift af gældbogen

§ 93(massekrav) kr.

750,00

§ 97(almindelige kreditorkrav) kr.

1.958.903,96 passiver i alt kr. 1.959.653,96 skat’s krav det konkursramte selskab oparbejdede i perioden april 2015 til september 2016 restancer til skat for manglende betaling af a-skat i perioden april 2015 til september

1. herudover var -5- der manglende betaling af am-bidrag i august og september 2016 og moms i april-juni 2014 og april-september
2. endelig var der ikke betalt selskabsskat i 2014 og aconto selskabsskat for
3. det fremgår af konkursbegæringen af
4. januar 2017, at selskabets skyld til skat pr.
5. januar 2017 udgjorde kr. 1.933.188,
6. skat tog i den forbindelse forbehold for yderligere skatte- og rentekrav på kr. 343.678,
7. bogføringsmateriale kurator har modtaget selskabets fysiske bogføringsmateriale. det fremgår heraf, at en lang række af dokumenterne ikke tilhører det konkursramte selskab, men derimod andre selskaber, der har el- ler har haft tilknytning til sagsøgte 1 dette gælder eksempelvis fakturaer, der ikke er udstedt til det konkursramte selskab, men derimod til virksomhed aps 3 (hvor sagsøgte 1 var be- styrelsesformand) det fremgår således af bogføringsmaterialet, at fakturaer udstedt til virksomhed aps 3 (ek- sempelvis er blevet betalt med midler fra det konkursramte selskabs konto. som det fremgår, er dette sket et betydeligt antal gange, og kurator må således på det foreliggende grundlag lægge til grund, at der er sket en sammenblanding af det konkursramte selskabs midler med andre selska- bers. sagsøgte 1 opfordres

§ 1

. i relation til den tidsmæssige betingelse i

§ 157, stk.

1,

1. pkt., bemærkes, at sagsøgte 1 har været registreret direktør i hele perioden fra den
2. januar 2016 til konkurstids- punktet den
3. februar 2017, jf. for så vidt angår perioden inden for hvilken den groft uansvarlige forretningsførelse skal være udvist, gøres det for det første gældende, at der konkret ikke skal stilles krav om, at den udviste adfærd skal ligge inden for samme frist. groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidlige- re end et år før fristdagen, skal således tillige indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. dette gælder navnlig i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om gentagne ensartede dispositioner af groft uforsvarlig forretningsførelse både før og efter 1-årsdagen. der henvises i den forbindelse til højesterets kendelse trykt i ufr 2016, side 1473, der tog stilling til, om betin- gelserne for at pålægge ledelsen konkurskarantæne var opfyldt, herunder navnlig i forhold til be- tydningen af 1-årsfristen i

§ 157, stk.

1,

1. pkt. det gøres således for det andet gældende, at det forhold, at sagsøgte 1 over en lang periode både før og efter 1-årsdagen har undladt at betale a-skat, moms mv., skal tillægges betydning ved vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. endvidere gøres det for det tredje gældende, at det forhold, at sagsøgte 1 i perioden senere end 1 år før fristdagen ikke har taget konkrete tiltag til at stoppe de pågældende aktiviteter, i sig selv er at anse for groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. kendelsen trykt i ufr 2016, side
2. rimelighedsbetingelsen konkursboet gør endvidere gældende, at det under hensyn til sagsøgte 1's handlemåde og om- stændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

2. -8- karantæneperioden endelig gør konkursboet gældende, at sagsøgte 1 skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf.

§ 158, stk.

1, idet ingen særlige grunde taler for at pålægge sagsøgte 1 kon- kurskarantæne i en kortere periode end 3 år...” kurator indgav den

1. september 2017 processkrift ved sagsøgte 2 i sag b-502-
2. følgende fremgår bl.a. af processkriftet: ”… sagsfremstilling sø- og handelsrettens skifteret tog den
3. august 2017 kurators indstilling om indledning af sag om konkurskarantæne efter

§ 157

mod sagsøgte 2 som ifølge kurator udgjorde en del af ledelsen i selskabet virksomhed aps 1 (nu: under konkurs), til følge, jf. retsbogen af samme dato (bilag 1). følgelig indgiver kurator hermed processkrift i medfør af

§ 161. 1.

det konkursramte selskab og baggrunden for konkursen det konkursramte selskab drev i perioden fra dets stiftelse den

1. januar 2014 og frem til konkursdekretets afsigelse den
2. februar 2017 virksomhed med forarbejdning og salg af fødevarer, jf. fuldstændig udskrift fra erhvervsstyrelsen (bilag 2). ledelsen ifølge udskrift fra erhvervsstyrelsen i perioden fra et år før fristdagen, nærmere fra
3. januar 2016 og frem til konkurstidspunktet
4. februar 2017, bestod af: direktør sagsøgte 1 årsrapport for 2014 viser et negativt resultat med kr. 16.730,- og en egenkapital på kr. 33.270 (bilag 3). årsrapporten for 2015 viser et negativt resultat med kr. 774.522,- og en negativ egenkapital på kr. 741.274,- (bilag 4). det konkursramte selskab oparbejdede i perioden april 2014 til og med december 2016 restancer til skat for manglende betaling af a-skat, am-bidrag, moms og selskabsskat. på baggrund heraf indgav skat en konkursbegæring den
5. januar 2017 mod selskabet til sø- og handelsrettens skifteret (bilag 5). den
6. februar 2017 blev der afholdt møde i skifteretten, hvor selskabets advokat, phillip h. lönborg, mødte på vegne af selskabet. selskabet nægtede konkursbegæringen fremmet. skifteretten fremmede imidlertid konkursbegæringen henset til, at skat havde et dokumenteret krav på kr. 1.933.188,41, og at selskabet ikke havde en betalingsevne. selskabet blev derfor taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den
7. februar 2017, og advokat boris frederiksen, advokatfirmaet poul schmith, blev udpeget som kurator (bilag 6). kurator indstillede i redegørelsen i medfør af § 125, stk. 2, af
8. juni 2017 (bilag 7) til, at sagsøgte 1 skulle pålægges konkurskarantæne. sø- og handelsrettens skifteret tog indstillin- gen til følge den
9. juni 2017, jf. bilag
10. sagen verserer fortsat under sagsnr. b-348-
11. kurator blev efterfølgende opmærksom på en række forhold, der ifølge kurator medførte, at sagsøgte 2 ( sagsøgte 1's søn) ligeledes udgjorde en del af ledelsen i det konkursramte selskab, uagtet at sagsøgte 2 ikke var registreret i erhvervsstyrelsen som sådan. som følge heraf indstillede kurator i kreditorinformation nr. 4 af
12. august 2017 (bilag 9), at der skulle indledes konkurskarantænesag mod sagsøgte 2 hvilket blev taget til følge af sø- og handelsrettens skifteret den
13. august 2017, jf. bilag
14. -9-
15. ledelsen i selskabet ved dekretets afsigelse den
16. februar 2017 blev det ikke af det konkursramte selskabs repræsen- tant, philip h. lønborg, oplyst, hvorvidt der var ansatte i selskabet. selskabets direktør, sagsøgte 1 oplyste efterfølgende telefonisk over for kurator, at der ingen ansatte var i selskabet. ved en nærmere gennemgang af selskabets bogføringsmateriale (bilag 10) blev kurator opmærksom på et betydeligt antal kvitteringer og fakturaer, der var stilet til sagsøgte 2 en række af disse kvitteringer er ligeledes ”godkendt” af sagsøgte 2 af en enkelt faktura fremgår sagsøgte 2 som ”dir. sagsøgte 2 ”, hvilket kurator antager er en forkortelse for ”direktør”, jf. bilag
17. kurator anmodede sagsøgte 1 om at redegøre herfor ved brev af
18. juni 2017 (bilag 12). ved mail af
19. juli 2017 (bilag 13) oplyste sagsøgte 1 – i modsætning til tidligere – at administrationen af selskabet lå i sverige, hvor bl.a. sagsøgte 2 har haft sit daglige arbejde, mens sagsøgte 1 kom der et par gange om ugen. det blev videre oplyst, at sagsøgte 1 og sagsøgte sagsøgte 2 2 sammen har stået for den daglige drift, hvilket var baggrun- den for, at sagsøgte 2 også var nævnt i kvitteringer mv. det kan i den forbindelse oplyses, at det konkursramte selskab er stiftet af virksomhed aps 2 , som sagsøgte 2 er direktør i samt stifter og ejer af, jf. bilag
20. sagsøgte 2 var endvidere direktør i det konkursramte selskabs søsterselskab, virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ), der blev erklæret konkurs
21. april 2016, jf. bilag
22. sagsøgte 1 var bestyrelsesformand i dette selskab.
23. selskabets aktiver og passiver i forbindelse med konkursdekretets afsigelse (bilag 6) oplyste selskabets advokat, phillip h. lönborg, at denne ikke havde kendskab til selskabets aktiver eller passiver. sagsøgte 1 har efterfølgende oplyst, at alle selskabets fordringer løbende blev solgt til virksomhed aps 4 for at sikre likviditet i selskabet. konkursboet har efterfølgende modtaget ristorno fra telia på i alt kr. 11.039,
24. boets aktuelle aktiver efter afholdelse af foreløbige bobehandlingsudgifter består således af følgende, jf. seneste redegørelse af
25. juni 2017 (bilag 7):
26. indeståender på bankkonti kr. 10.758,16 aktiver i alt (foreløb. opgjort) kr. 10.758,16 konkursboet har efterfølgende indgået en forligsaftale (bilag 16) med sagsøgte 2 (se punkt 7), der indbragte boet yderligere kr. 35.
27. der er i konkursboet foreløbig registreret følgende anmeldelser, jf. udskrift af gældbogen (bilag 17):

§ 93(massekrav) kr.

750,00

§ 97(almindelige kreditorkrav) kr.

1.960.903,96 passiver i alt kr. 1.961.653,96

1. skats krav det konkursramte selskab oparbejdede i perioden april 2015 til september 2016 restancer til skat for manglende betaling af a-skat i perioden april 2015 til september
2. herudover var der manglende betaling af am-bidrag i august og september 2016 og moms i apriljuni 2014 og april-september
3. endelig var der ikke betalt selskabsskat i 2014 og aconto - 10 - selskabsskat for
4. det fremgår af konkursbegæringen af
5. januar 2017 (bilag 5), at selskabets skyld til skat pr.
6. januar 2017 udgjorde kr. 1.933.188,
7. skat tog i den forbindelse forbehold for yderligere skatte- og rentekrav på kr. 343.678,
9. bogføringsmateriale kurator har modtaget selskabets fysiske bogføringsmateriale. det fremgår heraf, at en lang række af dokumenterne ikke tilhører det konkursramte selskab, men derimod andre selskaber, der har eller har haft tilknytning til sagsøgte 1 og/eller sagsøgte 2 dette gælder eksempelvis fakturaer, der ikke er udstedt til det konkursramte selskab, men derimod til virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ), jf. bilag 10, som sagsøgte 2 var administrerende direktør i og sagsøgte 1 var bestyrelsesformand for, jf. bilag
10. det fremgår således af bogføringsmaterialet, at fakturaer udstedt til virksomhed aps 3 (eksempelvis bilag 10, side 2) er blevet betalt med midler fra det konkursramte selskabs konto (bilag 10, side 1). som det fremgår af bilag 10, er dette sket et betydeligt antal gange, og kurator lægger således til grund, at der er sket en sammenblanding af det konkursramte selskabs midler med andre nærtstående selskabers.
11. overførsel på kr. 50.000 i forbindelse med kurators gennemgang af selskabets bogføringsmateriale blev kurator opmærk- som på, at det konkursramte selskab den
12. december 2016 overførte kr. 50.000,- til sagsøgte 2 jf. bilag
13. kurator oplyste sagsøgte 2 herom ved brev af
14. juni 2017, jf. bilag
15. sagsøgte 2 oplyste i mail af samme dato (bilag 20), at overførslen var tilbagebetaling af et lån ydet til selskabet i oktober
16. kurator bad ved brev af
17. juli 2017 (bilag 21) sagsøgte 2 om at dokumentere lånet. konkursboet og sagsøgte 2 har efterfølgende indgået en forligsaftale (bilag 16). anbringender det gøres overordnet gældende, at: sagsøgte 2 har udgjort en del af ledelsen i selskabet uden at være registreret som dette ved erhvervsstyrelsen, selskabets kreditorer, særligt skat, har lidt betydelige tab som følge af fortsættelse af driften efter håbløshedstidspunktet og overførslen på kr. 50.000,- den
18. december 2016 fra selskabet til sagsøgte 2 selskabet ikke har overholdt sin pligt til afregning af moms og a-skat mv., der er sket en sammenblanding af det konkursramte selskabs midler med andre selskabers, og selskabets bogføring ikke var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik. henset til de nævnte forhold er det efter en samlet vurdering kurators opfattelse, at der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, og at sagsøgte 2 dermed er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, hvorefter der er grundlag for at indlede en sag om konkurskaran- tæne. - 11 -
19. ledelsen i selskabet det er ikke en betingelse efter

§ 157, stk.

1, at den, der pålægges konkurskarantæ- ne, var registreret som direktør i det konkursramte selskab. der henvises i denne forbindelse til betænkning nr. 1525 fra 2011, side 136, hvoraf fremgår: ”deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter endvidere den, der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. […] det vil endvidere omfatte virksomheder, hvis ledelse er regi

1. streret i erhvervs- og selskabsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvis ikke svarer til de faktiske forhold. sådanne stråmandskonstruktioner kan blandt andet forekomme i visse koncernforhold, hvor moderselskabets ledelse reelt også udøver den daglige ledelse i et eller flere datterselskaber, men hvor der er registreret en anden ledelse i datterselskaberne, som formelt disponerer. konkurskarantæne for moderselskabets ledelse kan i sådanne tilfælde komme på tale, hvis et eller flere af datterselskaberne går konkurs, selv om moderselskabet ikke går konkurs.” [min understregning] som gennemgået under punkt 2 har sagsøgte 1 har bekræftet, at sagsøgte 2 sammen med sagsøgte 1 har stået for den daglige drift (bilag 13). videre har der været et betydeligt sammenfald i ledelsen og ejerkredsen i selskaberne i koncernen (bilag 2, bilag 14 og bilag 15). således har sagsøgte 2 været direktør i det konkursramte selskabs søsterselskab, virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ), der blev erklæret konkurs
2. april 2016, jf. bilag
3. sagsøgte 1 har til konkursboet oplyst (bilag 13), at: ”virksomhed aps 3 havde samme funktion som virksomhed aps 1 idet kødet dette selskab solgte, blev produceret af virksomhed a/b 1 , et selskab, vi ejede sammen med en svensk partner. i dette selskab var jeg i bestyrelsen mens sagsøgte 2 var direktør. virksomhed aps virksomhed aps 1 1 har betalt enkelte fakturaer vedrørende dette selskab, hvor det forretningsmæssigt har givet mening at betale det tidligere selskabs gæld med henblik på at kunne fortsætte samarbejdet med de pågældende virksomheder.” der har således reelt været tale om en videreførelse af aktiviteten i det selskab, hvor sagsøgte 2 var direktør, hvilket efter kurators opfattelse må skabe en formodning for, at sagsøgte 2 ligeledes har deltaget i det konkursramte selskabs ledelse. hertil kommer, at der har været et betydeligt antal kvitteringer og fakturaer stilet til sagsøgte 2 , ligesom sagsøgte 2 har ”godkendt” flere fakturaer. endelig bemærkes, at sagsøgte 2 i et tilfælde har ageret på en sådan måde, at en kreditor har opfattet sagsøgte 2 som selskabets direktør, jf. bilag
4. på baggrund heraf er det kurators opfattelse, at sagsøgte 2 de facto udgjorde en del af ledelsen i det konkursramte selskab, uagtet at han ikke var registreret som dette ved erhvervsstyrelsen, hvorfor han kan pålægges konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

2. den groft uforsvarlig forretningsførelse det gøres gældende, at der ved vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsfø- relse skal tages udgangspunkt i virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand), fx i forhold til handlinger relateret til virksomhedens kapitalgrundlag, økonomistyring og større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling, jf. punkt 4.1.2.2 i de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 429 af
3. maj 2013, som indførte reglerne om konkurskarantæne. det bemærkes i denne forbindelse, at det konkursramte selskab allerede i 2014 generede et underskud, hvilket fortsatte frem til konkursdekretets afsigelse. selskabets egenkapital var i 2015 negativ med kr. 741.274,-, jf. bilag 3-
4. revisor angav i den forbindelse en afkræftende konklusion og anfører (bilag 4, side 3), at: - 12 - ”selskabet har tabt kapitalen. vi har ikke modtaget dokumentation der bekræfter, at selskabet har de fornødne midler til at betale den kortfristede gæld. selskabets drift er afhængig af fremmed finansiering og det har ikke været muligt at indhente tilstrækkelig sikkerhed for denne finansiering. vi tager derfor forbehold for den fortsatte drift.” [min understregning] selskabets gæld var således allerede ved aflæggelsen af første årsrapport skrantende, og ved seneste årsrapport gjorde revisor opmærksom på, at selskabskapitalen var tabt, og at den fortsatte drift var afhængig af fremmed finansiering. i en situation, hvor selskabets egenkapital gennem en længere periode har været negativ, må det kunne forventes, at selskabets ledelse følger driften og den økonomiske situation i selskabet særdeles nøje, herunder løbende sikrer sig at selskabets gældsforpligtelser ikke fortsat øges, uden at kreditorerne har udsigt til betaling af deres tilgodehavender. groft uforsvarlig forretningsførelse kan fx bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab, jf. herved punkt 4.1.2.3 i de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 429 af
5. maj
6. det er på baggrund af ovenstående kurators opfattelse, at selskabets drift har været fortsat udover håbløshedstidspunktet, netop fordi driften i selskabet fra dets begyndelse var negativ og selskabets egenkapital allerede fra dets andet regnskabsår var tabt, hvilket sagsøgte 2 som en del af ledelsen i selskabet måtte have haft kendskab til. sagsøgte 2 havde som en del af selskabets ledelse en forpligtelse til at sikre, at kapitalberedskabet i selskabet til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfaldt, jf. selskabslovens §§ 118 og
7. det er således kurators opfattelse, at sagsøgte 2 ikke har iagttaget sine forpligtelser med den fornødne omhu, hvilket har medført et betydeligt tab for selskabets kreditorer. videre skal det ligeledes indgå i vurderingen om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne og om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og a-skat mv, jf. punkt 4.1.2.1 og 4.1.2.2 i de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 429 af
8. maj
9. selskabets gæld til skat på konkurstidspunktet var cirka kr. 1.933.188,4, og selskabet opbyggede alene i
10. kvartal 2016 en momsgæld på kr. 1.452.253,26, jf. bilag
11. det gøres i denne forbindelse gældende, at konkursen har medført betydelige tab for skat, idet sagsøgte 2 som en del af ledelsen i selskabet har undladt i en længere periode at afregne a-skat, am-bidrag, moms mv., hvilket i sig selv er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. der henvises i denne forbindelse til østre landsrets kendelse af
12. november 2016 i sagen b-1375-16 (vedlagt), hvor landsretten fandt, at det forhold, at der fra januar 2014 og frem til april 2015 ikke var blevet afregnet moms, a-skat og am-bidrag, hvorved der opstod en restance på ca. kr. 3,6 mio., som udgangspunkt må anses for groft uforsvarlig forretningsførelse henset til den meget lange periode, hvor det pågældende selskab havde undladt at afregne de betydelige skatte- og afgiftsbeløb, hvorfor betingelserne for at pålægge konkurskarantæne var opfyldt. videre gøres det gældende, at selskabets midler ikke har været tilstrækkeligt adskilt fra de øvrige koncernforbundne selskabers midler. på tilsvarende vis har selskabets bogføringsmateria- le ikke været tilrettelagt i overensstemmelse med bogføringslovens regler herom, idet selskabets fysiske bogføringsmateriale, i et omfang der ikke kan karakteriseres som ubetydeligt, har været sammenblandet med andre nærtstående selskabers. det gøres således gældende, at allerede fordi bogføringen vedrørende virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ) ikke er holdt adskilt fra det konkursramte selskabs bogføring – både for så vidt angår at økonomien i selskaberne er sammenblandet, men også at det fysiske bogføringsmateriale for de to selskaber var opbevaret i de samme ringbind – - 13 - er bogføringen ikke i overensstemmelse med god bogføringsskik og bogføringslovens regler i øvrigt, jf. bogføringslovens §§ 6-
13. det følger af reglerne om konkurskarantæne, at særlig grove tilfælde af overtrædelse af særlovgivningen, som eksempelvis bogføringsloven, kan være tilstrækkelig til at pålægge konkurskarantæne. endelig bemærkes, at sagsøgte 2 mindre end tre måneder før selskabet gik konkurs tilbagebetalte kr. 50.000 til sig selv. det bemærkes for god ordens skyld, at konkursboet har indgået et forlig med sagsøgte 2 der således har tilbagebetalt kr. 35.000 (bilag 16). henset til de nævnte forhold er det efter en samlet vurdering kurators opfattelse, at sagsøgte 2 ved de ovennævnte dispositioner har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
14. den tidsmæssige betingelse fristdagen i konkursboet er den
15. januar 2017, jf.

§ 1

. da det i sagens natur ikke er muligt at fastsætte en bestemt periode, inden for hvilken sagsøgte 2 skulle have været en del af ledelsen, må det – som minimum – på baggrund af bogføringsmaterialet i bilag 10 kunne lægges til grund, at sagsøgte 2 var en del af ledelsen i 2016 og således senere end et år før fristdagen den

1. januar 2017, jf. konkurs- lovens § 157, stk. 1,
2. pkt. det gøres gældende, at der ikke kan stilles krav den udviste adfærd skal ligge inden for perioden senere end et år før fristdagen. groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end et år før fristdagen, skal således tillige indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. dette gælder navnlig i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om kontinuerlige og ensartede dispositioner af groft uforsvarlig forretningsførelse både før og efter 1- årsdagen. der henvises i den forbindelse til højesterets kendelse trykt i ufr 2016, side 1473, der tog stilling til, om betingelserne for at pålægge ledelsen konkurskarantæne var opfyldt, herunder navnlig i forhold til betydningen af 1-årsfristen i

§ 157, stk.

1,

1. pkt. det gøres således for det andet gældende, at det forhold, at sagsøgte 2 over en periode både før og efter 1-årsdagen har undladt at betale a-skat, moms mv., skal tillægges betydning ved vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. endelig gøres det gældende, at det forhold, at sagsøgte 2 i perioden senere end 1 år før fristdagen ikke har taget konkrete tiltag til at stoppe de pågældende aktiviteter, i sig selv er at anse for groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. kendelsen trykt i ufr 2016, side
3. rimelighedsbetingelsen konkursboet gør endvidere gældende, at det under hensyn til sagsøgte 2's handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

2. karantæneperioden endelig gør konkursboet gældende, at sagsøgte 2 skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf.

§ 158, stk.

1, idet ingen særlige grunde taler for at pålægge sagsøgte 2 konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år. ”… - 14 - forklaringer sagsøgte 1 har forklaret bl.a., at hans forældre havde en slagterforretning, og at han blev født ind i slagterfaget. han opbyggede en engroshandel med salg af kød. han solgte 60% af forretningen i

1. han byggede herefter en forretning op i sverige, hvor de havde 130 an- satte og solgte kød i store mængder i danmark til supermarkeder. han havde et produktionsselskab i sverige virksomhed a/b 1 med en svensk partner -person 1 . de producerede skåret pålæg, som de solgte til danmark. sagsøgte 2 var direktør i virksomhed aps 3 , som solgte det kød, der blev produceret i produktionsselskabet. der kom dog store samarbejdsproblemer, og der blev bl.a. indgivet politianmeldelser, så det end- te lidt i kaos. de lavede derfor et nyt produktionsselskab i virksomhed a/b 2 , og stiftede virksomhed aps 1 som skulle sælge pålæg til danmark. der var tale om et salgsselskab. der var ikke noget produktion i virksomhed aps 1 det var et rent ansvarsselskab og handelsselskab, og der var derfor ingen ansatte. sagsøgte 2 skulle ikke være direktør i dette nye selskab, virksomhed aps 1 han havde fået nok at være direktør efter de dårlige oplevelser med det tidli- gere selskab. han ejede selv 51 % af selskabet, og sagsøgte 2 ejede 49 % gen- nem sit holdingselskab. sagsøgte 2 fik ikke løn fra selskabet. det var ham selv, der som direktør bestemte i selskabet. han kom til sverige 3 gange om ugen, og var til stede på kontoret. det tog lidt tid at få startet selskabet op. de brugte en del penge i opstarten, hvor de ikke havde nogle indtægter. det tager tid at få løbet et nyt selskab i gang, og de skul- le genskabe tilliden til kunderne, efter det tidligere selskab var endt i kaos. han var i dialog med skat i 2016, hvor de lavede afdrag på gælden. han skød selv 1 mio. kr. ind i selskabet af sine egne penge. selskabet steg til 30 mio. kr. i omsætning. resultatet i 2016 var positivt, omsætningen var stigende, og de forventede overskud i
2. - 15 - de blev af catering virksomhed udvalgt til at levere pålæg, og det var en stor ordre. catering virksomhed catering virksomhed gjorde dog indsigelse mod en levering, og de brændte derfor inde med varer for 500.000 kr., hvilket var meget uheldigt for deres økonomiske situation. person 2 stod for bogholderiet i begge selskaber. der var ikke rod i deres bog- holderi, som blev drevet pænt og ordentligt. i forhold til de enkelte fakturaer, så havde leve- randørerne ikke fundet ud af, at de havde skiftet navn, hvorfor der blev skrevet forkert på fakturaerne. de har ikke betalt fakturaer for andre selskaber. de ringede og gjorde opmærk- som på, når der var skrevet et forkert firmanavn i fakturaerne. sagsøgte 2 ledede driften i produktionen som driftsleder i virksomhed a/b 2 , hvor han var til stede 5 dage om ugen. virksomhed a/b 2 havde til huse i samme bygning som virksomhed aps 1 . sagsøgte 2 lavede begrænsede opgaver for virksomhed virksomhed aps 1 aps 1 . der var ikke skrevet nogen arbejdsfordeling ned. han havde selv kontakten til kun- derne i danmark. han troede på selskabet hele vejen igennem. skat fik løbende deres afdrag på gælden. han havde egne private midler på kistebunden, som han kunne skyde ind i selskabet. han mener derfor, at deres kapitalberedskab var tilstrækkeligt. de betalte 50.000 kr. i renter om måne- den til skat. revisor kendte ikke hans privatøkonomi, og de kunne derfor ikke vide, at han havde mulighed for at skyde betydelige private midler ind i selskabet. han håbede på, at de kunne opnå en ny aftale med skat, selv om de stiftede ny gæld. det var helt naturligt, at det var sagsøgte 2 og person 2 , der tog mødet med skat. han kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor han ikke var med, måske kan han ha- ve været syg på det pågældende tidspunkt, men det kan han ikke huske. han vidste godt, da de stiftede ny gæld, at de kunne risikere en konkursbegæring fra skat. det var person 2 der overførte pengene til sagsøgte 2 fordi sagsøgte 2 havde be- hov for at få pengene tilbage, som han havde lånt til selskabet. - 16 - sagsøgte 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet fra cbs som erhvervsøko- nom. han havde en dårlig oplevelse, da han var direktør i det tidligere selskab virksomhed aps 3 , hvor der var trusler og stridigheder med de svenske partnere. dette havde han ikke lyst til at opleve igen. han ville derfor ikke være direktør i det nye selskab virksomhed aps 1 det var et bevidst valg. virksomhed aps 1 var et typisk handelsselskab. han var daglig leder af produktionen i virksomhed a/b 2 , og han havde fokus på driften i dette selskab. han hjalp dog lidt til i virksomhed aps 1 . det var naturligt, når han ejede 49 % af selskabet gennem sit holdingselskab virksomhed aps 2 , men han fik ikke løn herfor. der var lidt problemer med at få virksomhed aps 1 i gang, da kundetilliden skulle bygges op igen efter problemerne med det tidligere selskab. selskabet havde 15 mio. kr. i omsætning i 2015, hvilket i 2016 steg til det dobbelte. underskuddet vil kun have været på cirka halvde- len, hvis problemerne med catering virksomhed ikke var opstået. selskabet var på rette vej, og de havde en fornemmelse af, at der var kommet hul på bylden. hans far sagsøgte 1 bidrog økonomisk med tilskud fra egne private midler for at holde selskabet på fode. det var sagsøgte 1 der havde det første møde med skat. sgt. 1 er dog ikke så god til økonomiske detal- jer, så de aftalte, at han sammen med person 2 skulle tage det næste møde med skat, idet de vidste en del om økonomien i selskabet. det er klart, da han var medejer af selskabet. på mø- det svarede de for sig over for skat, og de forhandlede den pågældende afdragsordning. det var ham, der skrev e-mailen for sagsøgte 1 på side 122 i ekstrakten til skat. han er bedre til it og til at formulere sig end sagsøgte 1 . sagsøgte 1 godkendte e-mailen, og han godkender kun, hvis han er helt enig i indholdet. gælden til skat var på 6.8 mio. kr., og de kom med et forhandlingstilbud, hvorefter sagsøgte 1 ville skyde 1 mio. kr. af sine egne penge ind i selskabet. der blev hele tiden betalt til skat i overensstemmelse med afdragsordningen. gælden blev således også nedbragt betrag- teligt. på et tidspunkt steg gælden til skat dog igen. han troede dog fortsat på virksomhe- - 17 - den. han så ikke brevet fra skat, som var dateret den
3. december 2016, der blev sendt til sagsøgte 1's privatadresse. han blev først klar over konkursbegæringen et par dage før mødet i skifteretten. der er hele tiden blevet vist god vilje, og der er blevet betalt afdrag til skat. der var ikke rod i regnskaberne. fakturaerne lå i forskelligt farvede mapper til hvert selskab. der havde ikke været aktivitet i det gamle selskab virksomhed aps 3 i over 1 år. fakturaen på side 98 i ekstrakten er først blevet betalt til en mellemregningskonto, og den er efterfølgende blevet udlignet. han kunne godt godkende fakturaer på små beløb til virksomhed aps 1 , som eksempelvis fak- turaerne på side 100-102 i ekstrakten. betaling af større beløb skulle sagsøgte 1 godken- de. fakturaen på side 69 vedrører managementrådgivning til ham selv. han kendte person 3 fra det tidligere selskab. han tilbød at tilbagebetale de 35.000 kr. ud af de 50.000 kr., som han havde lånt selskabet, som en forligsmæssig løsning til konkursboet. han fik sin løn fra produktionsselskabet virksomhed a/b 2 , hvor han lavede sit daglige fuld- tidsarbejde. de lavede ikke en ansættelseskontrakt vedrørende hans arbejde for virksomhed aps 1 , fordi der var tale om familieforhold, så det var der ingen grund til, ligeledes var arbejdet ikke så om- fattende. sagsøgte 1 havde alt kundekontakt i virksomhed aps 1 og lavede prisberegninger. det er dog klart, at der også blev snakket forretning omkring middagsbordet i familien. han var di- rektør i virksomhed aps 3 indtil april 2016, fordi han ikke lod sig afregistrere. der var ingen akti- vitet i selskabet i den sidste tid. - 18 - han var af den opfattelse, at selskabet havde fornødent kapitalberedskab, idet sgt. 1 kunne skyde sine private midler ind i selskabet. han vidste, at sgt. 1 havde penge til at skyde ind. han troede på, at de kunne have lavet en ny afdragsordning med skat, selv om der var ble- vet stiftet ny gæld. han lånte selskabet de 50.000 kr. i 2015, fordi sgt. 1 bad ham om at gøre op med sig selv, om han virkelig troede på projektet og selskabet. han skød derfor det beløb ind i selskabet, som hans privatøkonomi kunne bære. han fik tilbagebetalt de 50.000 kr. via en overførsel, som person 2 lavede, fordi økonomien på det tidspunkt var god i selskabet, og tingene gik frem- ad. han ville gerne have pengene tilbage, fordi han fik brug for dem. han troede dog på sel- skabet lige op til konkursbegæringen, fordi han vidste, at sgt. 1 kunne skyde nye penge ind i selskabet. de indgav stævning mod catering virksomhed dagen før konkursbegæringen, hvilket viser, hvor meget de troede på selskabets fortsatte overlevelse. person 2 har som vidne forklaret bl.a., at hun var ansat på fabrikken virksomhed a/b 2 , hvor hun arbejdede som regnskabsmedarbejder. der var ingen ansættelseskon- trakt vedrørende hendes arbejde for virksomhed aps 1 der var ikke rod i bogholderiet. der var således ikke sammenblanding af bilag mv. faktura- en på side 94 i ekstrakten vedrører virksomhed aps 1 hun har i skyndingen ikke lagt mærke til, at der stod et forkert selskabsnavn på fakturaen. det samme gælder fakturaen på side
4. hun havde gjort opmærksom på det, hvis hun havde set det. der var ikke tale om, at virksomhed aps 1 betalte fakturaer for de gamle selskaber. fakturaerne for de forskellige selskaber blev således opbevaret i forskellige ringbind. nogle gange kan tingene dog komme til at gå for hurtigt, og der kan opstå fejl. hun var sammen med sagsøgte 2 med til mødet med skat på stenstrupvej. det var naturligt, at de havde mødet i stedet for sagsøgte 1 idet sgt. 1 hovedsagelig stod for kundekontakten. de talte på mødet med skat særligt om momsgælden. hun kan ikke forstå, at skat kunne opfatte sagsøgte 2 som direktør på det møde. - 19 - sgt. 1 var på fabrikken nogle gange om ugen, da virksomhed aps 1 jo havde kontor samme sted, ellers kunne man træffe ham på telefonen. det var sagsøgte 2 der traf de min- dre beslutninger og godkendte mindre fakturaer vedrørende virksomhed aps 1 sgt. 1 kom ind over de større beslutninger. hun har håndteret noget kontakt til skat og revisor. vidne 1 har som vidne forklaret bl.a., at han var revisor for virksomhed aps 1 der var ikke rod i regnskabssystemerne, og bogholderiet, og bilagene for de forskellige selskaber var ikke blandet sammen. fakturaen fra side 95 gav ikke anledning til bemærkninger fra revisio- nen. der var gået 1½ år siden, at det gamle selskab virksomhed aps 3 reelt var lukket, så det var klart, at fakturaen vedrørte det nye selskab, virksomhed aps 1 det sker forholdsvis tit, at leve- randører ikke får rettet selskabsnavne på deres fakturaer. det er ikke groft uforsvarligt for en virksomhed, hvis man overser dette. forbeholdet i regnskabet for 2015 på side 82 skyldtes, at de ikke kunne se dokumentation for tilgodehavenderne på 4.6 mio. kr. til virksomhed a/b 2 . nøgternt måtte man også konstate- re, at virksomhed a/b 2 /b ikke kunne betale beløbet. revisor kunne herudover konstatere, at selskabet havde tabt kapitalen, og der var ikke dokumentation for, at selskabet havde de for- nødne midler til at betale den kortfristede gæld. der var tale om en virksomhed i en svær branche, hvor dækningsbidraget kun var 5-6 %. det var således ikke usædvanligt, at selska- bet havde underskud i begyndelsen, men man må nok konstatere, at selskabet brugte skat som en kassekredit. der var fra selskabets side håb om break-even i juli
5. parternes synspunkter kurator har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf følgende fremgår: det gøres overordnet gældende, at selskabets kreditorer, særligt skat har lidt betydelige tab som følge af fortsættelse af driften efter håbløshedstidspunktet. videre skal det særligt fremhæves, at selskabet ikke overholdte sin pligt til løbende afregning af moms, a-skat, am-bidrag og selskabsskat. - 20 - der skete ligeledes en sammenblanding af selskabets midler med andre nærtstående selskabers. endelig er det kurators opfattelse, at selskabets bogføring ikke var tilrettelagt og udført i overens- stemmelse med god bogføringsskik. det fastholdes, at selskabets ledelse, udover den registrerede direktør sagsøgte 1 ligeledes be- stod af sagsøgte 2 uden at være registreret som dette ved erhvervsstyrelsen. henset til de nævnte forhold er det efter en samlet vurdering kurators opfattelse, at der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, og at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 dermed er uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, hvorefter der er grundlag for at pålægge sagsøgte 1 og sagsøgte 2 konkurskarantæne. selskabets ledelse virksomhed aps 1 under konkurs drev i perioden fra dets stiftelse den
6. januar 2014 og frem til konkursdekretets afsigelse den
7. februar 2017 virksomhed med forarbejdning og salg af fødeva- rer, jf. bilag 2 i b-348-
8. ledelsen i perioden fra et år før fristdagen, nærmere fra
9. januar 2016 og frem til konkurstidspunktet
10. februar 2017, var ved erhvervsstyrelsen registreret som di- rektør sagsøgte 1 ved dekretets afsigelse den
11. februar 2017 (bilag 6 i b-348-17) oplyste selskabets repræsentant, advokat philip h. lønborg, ikke, hvorvidt der var ansatte i selskabet. selskabets direktør, sagsøgte 1 oplyste efterfølgende telefonisk over for kurator, at der ingen ansatte var i selskabet. ved en nærmere gennemgang af selskabets bogføringsmateriale (bilag 9 i b-348-17) blev kurator opmærksom på et betydeligt antal kvitteringer og fakturaer, der var stilet til sagsøgte 2 en række af disse kvitteringer var ligeledes ”godkendt” af sagsøgte 2 af en enkelt faktura (bilag 11 i b-502-17) fremgår sagsøgte 2 som ”dir. sagsøgte 2 ”, hvilket kurator antager er en forkortelse for ”direktør”. kurator anmodede sagsøgte 1 om at redegøre herfor ved brev af
12. juni 2017 (bilag 12 i b- 502-17). ved mail af
13. juli 2017 (bilag 13 i b-502-17) oplyste sagsøgte 1 bl.a. – i modsætning til tid- ligere – at: ”administrationen har ligget i sverige, hvor person 2 og sagsøgte 2 har haft deres daglige arbejde, mens jeg er kommet der et par gange om ugen. person 2 har stået for bogholderiet og jeg / sagsøgte 2 har stået for den daglige drift. dette er baggrunden for, at også sagsøgte 2 er nævnt i kvitteringer m.v.” [min understregning] - 21 - ved en efterfølgende gennemgang af koncernstrukturen i det konkursramte selskab konstaterede kurator, at der var et betydeligt sammenfald i ledelsen og ejerkredsen i selskaberne i koncernen. det konkursramte selskab var således stiftet af virksomhed aps 2 , som sagsøgte 2 er direktør i samt stifter og ejer af, jf. bilag 14 i b-502-
14. sagsøgte 2 var endvi- dere direktør i det konkursramte selskabs søsterselskab, virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ), der blev erklæret konkurs
15. april 2016, jf. bilag 15 i b-502-
16. sagsøgte 1 var bestyrelsesformand i dette selskab. sagsøgte 1 oplyste endvidere (bilag 13 i b-502-17), at: ”virksomhed aps 3 havde samme funktion som virksomhed aps 1 idet kødet dette selskab solg- te, blev produceret af virksomhed a/b 1 , et selskab, vi ejede sammen med en svensk part- ner. i dette selskab var jeg i bestyrelsen mens sagsøgte 2 var direktør. virksomhed aps 1 har betalt enkelte fakturaer vedrørende dette selskab, hvor det forretningsmæssigt har givet mening at betale det tidligere selskabs gæld med henblik på at kunne fortsætte samarbejdet med de pågældende virksomheder.” [min understregning] der var således reelt tale om en videreførelse af aktiviteten i det selskab, hvori sagsøgte 2 tidligere var direktør. sagsøgte 2 har ligeledes over for skat optrådt som selskabets direktør. der henvi- ses i den forbindelse til bilag 24, der er en e-mail fra person 4 , skat særlig kon- trol, vedr. et besøg aflagt på selskabets tidligere adresse i sorø i juni
17. skat bemærker i e- mailen, at: ”ved besøg på selskabets adresse dags dato blev ovenstående problematik gennemgået med direktør sagsøgte 2 . sagsøgte 2 oplyste, at han sammen med selskabet revisor havde gennemgået mulighederne for betaling af gælden til skat og han telefonisk havde henvendt sig til skat vedrørende gældsproblemet direktøren havde ikke fået et konkret svar fra skat vedrørende forannævnte.” [min fremhævning] det er ikke en betingelse efter

§ 157, stk.

1, at den, der pålægges konkurskarantæ- ne, var registreret som direktør i det konkursramte selskab. der henvises i denne forbindelse til betænkning nr. 1525 fra 2011, side 136, hvoraf fremgår: ”deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter endvidere den, der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virk- somheden. […] det vil endvidere omfatte virksomheder, hvis ledelse er registreret i er- hvervs- og selskabsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvis ikke svarer til de faktiske forhold. sådanne stråmandskonstruktioner kan blandt andet forekomme i vis- se koncernforhold, hvor moderselskabets ledelse reelt også udøver den daglige ledelse i et eller flere datterselskaber, men hvor der er registreret en anden ledelse i datterselskaberne, som formelt disponerer. konkurskarantæne for moderselskabets ledelse kan i sådanne til- - 22 - fælde komme på tale, hvis et eller flere af datterselskaberne går konkurs, selv om modersel- skabet ikke går konkurs.” [min understregning] som gennemgået ovenfor bekræftede sagsøgte 1 at sagsøgte 2 sammen med sagsøgte 1 stod for den daglige drift (bilag 13 i b-502-17), og sagsøgte 2 har over for selskabets kreditorer (bilag 11 i b-502-17) såvel som skat (bilag 24) ageret som selska- bets direktør. det må endvidere have formodningen imod sig, at sagsøgte 2 ikke deltog i ledelsen af et selskab, der reelt blot var en videreførelse af virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ), særlig henset til at sagsøgte 2 var direktør i dette selskab, og at virksomhed aps 1 under konkurs blev stiftet og var delvist ejet af sagsøgte 2's selskab, virksomhed aps 2 . på baggrund heraf er det kurators opfattelse, at sagsøgte 2 de facto udgjorde en del af ledelsen i det konkursramte selskab, uagtet at han ikke var registreret som direktør ved er- hvervsstyrelsen, hvorfor han kan pålægges konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1. drift udover håbløshedstidspunktet årsrapporten for 2014 viste et negativt resultat med kr. 16.730,- og en positiv egenkapital på kr. 33.270 (bilag 3 i b-348-17). årsrapporten for 2015 viste et negativt resultat med kr. 774.544,- og en negativ egenkapital på kr. 741.274,- (bilag 4 i b-348-17). det konkursramte selskab generede således allerede i 2014 et underskud, hvilket fortsatte frem til konkursdekretets afsigelse, og sel- skabet havde allerede i 2015 tabt egenkapitalen. revisor tog i årsrapporten for 2015 forbehold for selskabets fortsatte drift og anførte (bilag 4 i b- 348-17), at: ”selskabet har tabt kapitalen. vi har ikke modtaget dokumentation der bekræfter, at selska- bet har de fornødne midler til at betale den kortfristede gæld. selskabets drift er afhængig af fremmed finansiering og det har ikke været muligt at indhen- te tilstrækkelig sikkerhed for denne finansiering. vi tager derfor forbehold for den fortsatte drift.” [min understregning] som det fremgår af konkursbegæringen (bilag 5 i b-348-17) oparbejdede selskabet i perioden april 2015 til september 2016 restancer til skat for manglende betaling af a-skat i perioden april 2015 til september
2. herudover var der manglende betaling af am-bidrag i august og september 2016 og moms i april-juni 2014 og april-september
3. endelig var der ikke betalt selskabsskat i 2014 og aconto selskabsskat for
4. i en situation, hvor selskabet genererede et betydeligt underskud, havde tabt egenkapitalen og blev gjort opmærksom herpå af revisor, må det kunne forventes, at selskabets ledelse følger drif- ten og den økonomiske situation i selskabet særdeles nøje, herunder løbende sikrer sig, at selska- bets gældsforpligtelser ikke fortsat øges, uden at kreditorerne har udsigt til betaling af deres til- godehavender. - 23 - sagsøgte 1 og sagsøgte 2 havde således som selskabets ledelse en forpligtelse til at sikre, at kapitalberedskabet i selskabet til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var til- strækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfaldt, jf. selskabslovens §§ 118 og
5. det er kurators opfattelse, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 ikke iagttog forpligtel- serne efter selskabslovens §§ 118 og 119 med den fornødne omhu, hvilket har medført et betyde- ligt tab for selskabets kreditorer. sagsøgte 1 og sagsøgte 2 var således bevidste om, at selskabet udelukkende blev holdt i live ved kreditgivning, hvilket selskabet bl.a. opnåede ved at undlade at betale skatter og afgifter løbende til skat. sagsøgte 1 og sagsøgte 2 har gjort gældende, at ”selskabet oplevede en stigende omsætning, en stigende indtjening og god indtjening på et enkelt produkt, hvortil kom, at man havde indgået en aftale med skat om betaling af skyldig moms”. selskabet var således ifølge sagsøgte 1 og sagsøgte 2 ikke i nærheden af ”håbløshedstidspunktet”. det bemærkes i den forbindelse, at denne ”stigende omsætning og indtjening” ikke er dokumente- ret, og at det netop var selskabets misligholdelse af afdragsordningen med skat, der begrundede skats konkursbegæring, jf. bilag 6 i b-348-
6. konkursrådet nævner i de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 157 af
7. januar 2013, punkt 4.1.2.3, at groft uforsvarlig forretningsførelse fx kan bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. det gøres på denne baggrund gældende, at selskabets drift blev fortsat udover håbløshedstids- punktet, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 som selskabets ledelse bærer ansvaret her- for, og at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 derfor har udvist groft uforsvarlig forret- ningsførelse. undladelse af afregning af skatter og afgifter konkursrådet nævner i de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 131 af
8. januar 2013, punkt 4.1.2.1, at et centralt moment i vurderingen af, om der om der foreligger groft uansvarlig forret- ningsførelse, er, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne. konkursrådet nævner endvidere (punkt 4.1.2.2), at i vurderingen kan det ligeledes indgå, om virksomheden ge- nerelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og a-skat mv. afgifter. som anført ovenfor undlod selskabet i perioder fra april 2014 til september 2016 at betale restan- cer til skat for manglende betaling af a-skat, am-bidrag, moms og selskabsskat, og selskabet opbyggede således en restance til skat på kr. 1.933.188,
9. selskabet opbyggede alene i
10. kvar- tal 2016 en momsgæld på kr. 1.452.253,26, jf. bilag 5 i b-348-
11. det bemærkes i den forbindelse, at selskabet havde indgået en afdragsaftale med skat og tilba- gebetalt kr. 6.805.
12. afdragsaftalen var imidlertid betinget af, at selskabet ikke stiftede ny gæld, - 24 - hvilket selskabet ikke overholdte ved at stifte ovennævnte momsgæld på kr. 1.452.
13. skat op- hævede derfor afdragsordningen og indgav konkursbegæringen, jf. bilag 6 i b-348-
14. skat accepterede i december 2017, at samtlige betalinger, som skat havde modtaget som følge af indgåelsen af afdragsaftalen, var omstødelige efter

§ 74. i konsekvens heraf ind- betalte skat primo januar 2018 kr.

6.805.000,- til konkursboet. skat opdaterede efterfølgende sit samlede krav i boet, der nu udgør kr. 12.488.445,80, jf. bilag

1. aktiverne i selskabet kan samlet opgøres til kr. 6.851.538,
2. det gøres gældende, at det på et tidligt tidspunkt må have stået sagsøgte 1 og sagsøgte 2 klart, at selskabet ikke ville kunne betale denne betydelige gæld til skat. der henvises i den forbindelse til østre landsrets kendelse af
3. november 2016 i sagen b-1375- 16 (side 57 i materialesamlingen), hvor landsretten fandt, at det forhold, at der i perioden fra ja- nuar 2014 og frem til april 2015 ikke var blevet afregnet moms, a-skat og am-bidrag, hvorved der opstod en restance på ca. kr. 3,6 mio., som udgangspunkt måtte anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, og at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne derfor var opfyldt. det er således i sig selv groft uforsvarlig forretningsførelse, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 undlod at afregne a-skat, am-bidrag, moms mv. det faktum, at selskabet indgik en af- dragsordning med skat – som efterfølgende blev misligholdt – ændrer ikke herpå. der henvises i øvrigt til selskabets årsrapport for 2015 (bilag 4 i b-348-17), hvoraf fremgår, at selskabets gældsforpligtelser pr.
4. december 2015 udgjorde kr. 8.468.897,-. posten ”kassekre- dit” udgjorde kr. 1.114.714 og posten ”leverandører af varer og tjenesteydelser” udgjorde kr. 1.550.
5. der er samlet anmeldt krav i boet for kr. 14.252.609,42, hvoraf skats krav udgør størstedelen på 12.488.445,80, jf. bilag
6. det kan på baggrund heraf konstateres, at selskabet har betalt leve- randører og nedbragt kassekreditten før gælden til skat. overførsel på kr. 50.000,- til sagsøgte 2 i forbindelse med kurators gennemgang af selskabets bogføringsmateriale blev kurator ligeledes opmærksom på, at det konkursramte selskab den
7. december 2016 – dvs. cirka to måneder før konkursen – overførte kr. 50.000,- til sagsøgte 2 jf. bilag 18 i b-502-
8. kurator oplyste sagsøgte 2 herom ved brev af
9. juni 2017, jf. bilag 19 i b-502-
10. sagsøgte 2 oplyste i mail af samme dato (bilag 20 i b-502-17), at overførslen var tilbagebetaling af et lån ydet til selskabet i oktober
11. kurator bad ved brev af
12. juli 2017 (bilag 21 i b-502-17) sagsøgte 2 om at doku- mentere lånet, hvilken dokumentation kurator aldrig har modtaget. for god ordens skyld bemær- kes, at sagsøgte 2 som led i et forlig med konkursboet har tilbagebetalt kr. 35.000,- til konkursboet, jf. bilag 16 i b-
13. - 25 - kurator anser overførslen for udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse, da sagsøgte 2 som en del af ledelsen måtte have været opmærksom på, at det ikke var forsvarligt at tilbagebetale et lån til sig selv mindre end tre måneder før selskabets konkurs. det henstår således fortsat udokumenteret, at der skulle være tale om et lån, og det bestrides i øv- rigt, at et sådan lån kan tages til indtægt for, at ”man var af den opfattelse, at selskabet var inde i en god udvikling, idet man næppe havde lånt penge til dette, hvis man troede,·at man var kommet forbi "håbløshedstidspunktet”", som sgt. 1 og sagsøgte 2 har gjort gældende. dette særligt henset til, at sagsøgte 2 sikrede sig, at han modtog betaling før selskabets øvrige kreditorer. det bestrides således også, at ”lånet” blev tilbagebetalt på et tidspunkt, hvor selskabets likviditet tillod dette, særligt henset til, at selskabet på tilbagebetalingstidspunktet havde en væsentlig gæld til skat og selskabets bank forbindelse, og at selskabet gik konkurs ca. 2 måneder senere. selskabets bogføringsmateriale det fremgår af selskabets fysiske bogføringsmateriale, at en lang række af dokumenterne ikke vedrørte det konkursramte selskab, men derimod andre selskaber, der havde tilknytning til sagsøgte 1 og/eller sagsøgte 2 dette gælder eksempelvis fakturaer, der ikke var ud- stedt til det konkursramte selskab, men derimod til søsterselskabet virksomhed aps 3 s ( cvr nr. 1 ), som sagsøgte 2 var administrerende direktør i, og sagsøgte 1 var bestyrelsesformand for, jf. bilag 14 i b-502-
14. det fremgår således af bogføringsmaterialet, at fakturaer udstedt til virksomhed aps 3 (ek- sempelvis bilag 9, side 1, i b-348-17) blev betalt med midler fra det konkursramte selskabs konto (bilag 9, side 2, i b-348-17). det samme gør sig gældende ift. virksomhed a/b 2 , hvor en faktura udstedt hertil (bilag 9, side 6, i b-348-17) blev betalt med midler fra det konkursramte selskabs konto (bilag 9, side 5, i b-348-17). virksomhed a/b 2 var et svensk firma, som sagsøgte 2 og sagsøgte 1 ejede sammen med en svensk partner, jf. bilag 13 i b- 502-
15. der skete således en sammenblanding af det konkursramte selskabs midler med andre nærtståen- de selskabers. dette bekræftede sagsøgte 1 i sin mail af
16. juli 2017 (bilag 13 i b-502-17): ”virksomhed aps 1 har betalt enkelte fakturaer vedrørende dette selskab, hvor det forret- ningsmæssigt har givet mening at betale det tidligere selskabs gæld med henblik på at kunne fortsætte samarbejdet med de pågældende virksomheder”. [min understregning] sagsøgte 1 og sagsøgte 2 har i den forbindelse oplyst, en række fakturaer, hvor cvr-nummeret eller navnet ikke vedrørte det konkursramte selskab, korrekt blev betalt af det konkursramte selskab, men at dette beroede på fejl fra kreditorernes side, da fx navnet eller cvr- nummeret (eller begge) var påført forkert af kreditorerne. - 26 - bevisbyrden for, at dette – i et ikke ubetydeligt omfang – var en fejl fra kreditorernes side, må an- tages at påhvile sagsøgte 1 og sagsøgte 2 ikke kurator, da kurator i sagens na- tur ikke har nærmere kendskab til driften i hverken virksomhed aps 3 eller virksomhed a/b 2 . sagsøgte 1 og sagsøgte 2 gør yderligere gældende, at driften i virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ) ophørte i
17. dette er udokumenteret, og udskrift fra erhvervsstyrelsen (bi- lag 15 i b-502-17) viser, at selskabet først gik konkurs den
18. april
19. det er således kurators opfattelse, at det konkursramte selskabets midler var sammenblandet med virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ), og at selskabets bogføringsmateriale i øvrigt ikke var tilrettelagt i overensstemmelse med bogføringslovens regler herom, idet selskabets fysiske bogføringsmateri- ale, i et omfang der ikke kan karakteriseres som ubetydeligt, var sammenblandet med virksomhed aps 3 ( cvr nr. 1 ). det følger af de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 131 af
20. januar 2013, punkt 4.1.4, at særlig grove tilfælde af overtrædelse af særlovgivningen, som eksempelvis bogføringsloven, kan være tilstrækkelig til at pålægge konkurskarantæne. det er således kurators opfattelse, at sammenblanding af selskabets midler med andre selskabers samt den generelle manglende overholdelse af bogføringslovens regler i øvrigt, jf. bogføringslo- vens §§ 6-10, må anses for groft uforsvarlig forretningsførelse. den tidsmæssige betingelse fristdagen i konkursboet er den
21. januar 2017, jf.

§ 1

. i relation til den tidsmæssige betingelse i

§ 157, stk.

1,

1. pkt., bemærkes, at sagsøgte 1 var registreret direktør i hele perioden fra den
2. januar 2016 til konkurstidspunktet den
3. februar 2017, jf. bilag 2 i b-348-
4. da det i sagens natur ikke er muligt at fastsætte en bestemt periode, inden for hvilken sagsøgte 2 var en del af ledelsen, må det – som minimum – på baggrund af bogføringsmate- rialet i bilag 9 i b-348-17 lægges til grund, at sagsøgte 2 var en del af ledelsen i 2016 og således senere end et år før fristdagen den
5. januar 2017, jf.

§ 157, stk.

1, 1. pkt. for så vidt angår perioden inden for hvilken den groft uansvarlige forretningsførelse skal være udvist, gøres det for det første gældende, at der konkret ikke stilles krav om, at den udviste adfærd skal ligge inden for samme frist. groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end et år før fristdagen, kan således tillige indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. dette gælder navnlig i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om gentagne ensartede dispositioner af groft uforsvarlig forretningsførelse både før og efter 1-årsdagen. der henvises i den forbindelse til højesterets kendelse trykt i ufr 2016, side 1473 (materialesamlingen, side 32), - 27 - der tog stilling til, om betingelserne for at pålægge ledelsen konkurskarantæne var opfyldt, her- under navnlig i forhold til betydningen af 1-årsfristen i

§ 157, stk.

1, 1. pkt. det gøres således for det andet gældende, at det forhold, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 over en lang periode både før og efter 1-årsdagen undlod at betale a-skat, moms mv., ikke registrerede selskabets reelle ledelse ved erhvervsstyrelsen og ikke overholdte bogføringslovens regler, skal tillægges betydning ved vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurs- karantæne. endvidere gøres det for det tredje gældende, at det forhold, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 i perioden senere end 1 år før fristdagen ikke tog konkrete tiltag til at stoppe de pågæl- dende aktiviteter, i sig selv er at anse for groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. kendelsen trykt i ufr 2016, side 1473 (materialesamlingen, side 32). rimelighedsbetingelsen kurator gør endvidere gældende, at det under hensyn til sagsøgte 1's og sagsøgte 2's handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge dem begge konkurska- rantæne, jf.

§ 157, stk.

2. karantæneperioden endelig gør kurator gældende, at sagsøgte 1 og sagsøgte 2 skal pålægges kon- kurskarantæne i 3 år, jf.

§ 158, stk.

1, idet ingen særlige grunde taler for at pålæg- ge sagsøgte 1 og sagsøgte 2 konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år. sagsøgte 1 har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdoku- ment, hvoraf følgende fremgår: at der ikke i det konkursramte selskab er betalt fakturaer / ydelser, som ikke vedrører selskabet. at selskabet virksomhed aps 3 , cvr nr. 1 standsede sin aktivitet mere end et år, inden de faktura- er, kurator har fremlagt som bilag 9 (og bilag 10 i sag k 217/17-k) blev udstedt (og betalt) at der ikke er sket sammenblanding af regnskaber / bogføringsmateriale i det konkursramte selskab. at driften ikke har været fortsat efter ”håbløshedstidspunktet” idet dette tidspunkt ikke var nået. at hans dispositioner klart viser, at håbløshedstidspunktet ikke var nået. at det er en misforståelse, når kurator i processkrift 3 skriver, at selskabet har betalt leverandører og nedbragt kassekreditten, før betaling af gælden til skat. - 28 - at han således ikke som direktør har disponeret på en sådan måde, at betingelserne for at pålægge kon- kurskarantæne er til stede. sagsøgte 2 har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit på- standsdokument, hvoraf følgende fremgår: at han positivt har fravalgt at være direktør. at hans funktion i selskabet har været som medarbejder – ikke som direktør. at det er irrelevant, at han på en faktura er benævnt dir. at det er irrelevant, at en medarbejder fra skat har anvendt betegnelsen direktør om ham. at det arbejde, han har udført for selskabet, ikke adskiller sig fra hvad andre funktionærer i en virksom- hed udfører. at han ikke har deltaget i ledelsen af selskabet og således ikke er omfattet af den personkreds, som kan pålægges konkurskarantæne. sø- og handelsrettens begrundelse og resultat: virksomhed aps 1 blev den 9. februar 2017 taget under konkursbehandling med fristdag den 20. januar 2017, og fristen i

§ 157, stk.

1, løber således fra den

1. januar
2. vedrørende sagsøgte 1 (b-348-17) sagsøgte 1 var registreret som direktør i hele virksomhed aps 1's ´ levetid. retten lægger på baggrund af bevisførelsen til grund, at et antal fakturaer, der var udstedt til andre selskaber, rent faktisk blev betalt af virksomhed aps 1 det fremgår således af en e-mail af
3. juli 2017, der er underskrevet af sagsøgte 1 at virksomhed aps 1 betalte enkelte fakturaer vedrørende det tidligere selskab virksomhed aps 3 , hvor det gav forretningsmæssig mening. - 29 - der er dog under sagen blevet forklaret, at der alene var tale om fejlangivelser af firmanavn på de enkelte fakturaer, og at alle fakturaerne rent faktisk vedrørte virksomhed aps 1 på baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten, at sagsøgte 1 som direktør ik- ke har sørget for, at selskabet har overholdt bogføringslovens regler om bl.a. tilrettelæggelse af bogføring, herunder bl.a. bogføringslovens § 6, hvorefter bogføringen skal sikres mod fejl, hvorfor der er handlet i strid med god bogføringsskik. årsrapporten for 2015 viste et underskud på 774.544 kr. og en negativ egenkapital på over 700.000 kr. der blev af revisor taget forbehold for selskabets fortsatte drift. uanset dette for- behold blev driften fortsat, og der blev opbygget yderligere gæld til skat i den efterfølgende periode. retten finder det herefter, herunder også på baggrund af den afgivne forklaring fra revisor, godtgjort, at virksomhed aps 1 efter 2015 blev holdt kunstigt i live ved de facto kredit- givning fra skat, hvilket må have stået klart for sagsøgte 1 der var således ikke noget realistisk grundlag for at forvente, at selskabets driftsresultater i sig selv kunne indebære, at de betydelige underskud, særligt i form af restancer til skat, som blev opbygget i selskabet, kunne blive betalt – heller ikke selv om der ikke var indtruffet problemer med kontraktforholdet til catering virksomhed . retten finder det på den baggrund godtgjort, at selskabets drift blev fortsat ud over håbløshedstidspunktet. det kan ikke føre til en anden vurdering, at sagsøgte 1 i et vist omfang havde vilje til at tilføre selskabet likvi- ditet i form af egne private midler. yderligere finder retten det groft uforsvarligt, at der to måneder før konkursen blev overført et beløb på 50.000 kr. fra virksomhed aps 1 til sagsøgte 2 angiveligt som tilbagebe- taling af et lån. sagsøgte 1 har således ikke sørget for, at kapitalberedskabet i selskabet til enhver tid var forsvarligt, og at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og frem- tidige forpligtelser, efterhånden som de forfaldt, jf. selskabslovens §§ 118 og
4. sagsøgte 1 - 30 - har således også i perioden, der ligger senere end 1 år fra fristdagen, tilsidesat de plig- ter, der påhviler ledelsen i medfør af lovgivningen. på denne baggrund finder retten, at sagsøgte 1 har udvist groft uforsvarlig forretningsfø- relse, og han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter, og under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten efter en helhedsvurdering, at det er rimeligt at pålægge sagsøgte 1 konkurskaran- tæne, jf.

§ 157, stk.

1 og 2. karantæneperioden fastsættes til tre år, idet der ikke findes at være grundlag for at fravige udgangspunktet herom, jf.

§ 158, stk.

1,

1. pkt. vedrørende sagsøgte 2 (b-502-17) følgende fremgår på side 136 i kbet 2011 nr. 1525: ”betænkning om konkurskarantæne”: ”… deltagelse i ledelsen af skyldnerens virksomhed omfatter endvidere den, der faktisk har udøvet en di- rektørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. det vil omfatte virksomheder, hvis ledelse på grund af deres juridiske form ikke er registreret i erhvervs- og selskabs- styrelsens it-system, dvs. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber. det vil endvidere omfatte virksomheder, hvis ledelse er registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvis ikke svarer til de faktiske forhold…” retten lægger til grund, at sagsøgte 2 var direktør i virksomhed aps 3 , der gik kon- kurs i 2016, og at han via sit holdingselskab ejede 49 % af virksomhed aps 1 sagsøgte 2 havde formelt set ikke noget ansættelsesforhold til virksomhed aps 1 – der forelå således ingen ansættelseskontrakt eller lignende. - 31 - det fremgår dog af sagens oplysninger, at han i vidt omfang udøvede ledelsesmæssige befø- jelser i forhold til den daglige administrative drift af virksomhed aps 1 der foregik i sverige. han havde efter de afgivne forklaringer således bl.a. beføjelse til at godkende fakturaer på vegne af selskabet. han havde et indgående kendskab til selskabets økonomiske situation, hvilket efter de af- givne forklaringer medførte, at han i stedet for sagsøgte 1 deltog i mødet med skat den
2. juni
3. et møde, som var særdeles vigtigt for selskabets videre overlevelse, og som var blevet forudgående varslet af skat. skat fik under mødet det indtryk, at det var sagsøgte 2 , der var direktør for selskabet. sagsøgte 1 har ikke kunnet give en plausibel forklaring på, hvorfor han som registreret direktør ikke deltog i det pågældende møde. retten finder på baggrund af disse oplysninger om sagsøgte 2's ageren i selska- bet, at han har udøvet ledelsesbeføjelser i selskabet senere end 1 år før fristdagen, og at regi- streringen af sagsøgte 1 som direktør i virksomhed aps 3 derfor reelt ikke svarede til de fak- tiske ledelsesmæssige forhold, hvorunder selskabet blev drevet. på denne baggrund finder retten, at sagsøgte 2 på samme måde som sagsøgte 1 e kan holdes ansvarlig for den udviste groft uforsvarlige forretningsførelse i virksomhed aps 1 , og at han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter, og under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten efter en helhedsvurdering, at det ligeledes er rimeligt at pålægge sagsøgte 2 konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og

1. karantæneperioden fastsættes til tre år, idet der ikke ses at være grundlag for at fravige udgangspunktet herom, jf. kon- kurslovens § 158, stk. 1,
2. pkt. efter resultatet skal sagsøgte 1 og sagsøgte 2 betale sagsomkostningerne for sagernes behandling, jf.

§ 165, stk.

1. de skal endvidere erstatte statskas- sens udgifter statskassens udgifter i forbindelse med beskikkelse af advokat. sagsomkost- - 32 - ningerne skal betales til statskassen og fastsættes som nedenfor bestemt. omkostningerne er fastsat under henvisning til arbejdets omfang samt sagernes karakter. derfor bestemmes: sagsøgte 1 pålægges konkurskarantæne i tre år. sagsøgte 2 pålægges konkurskarantæne i tre år. der tillægges kurator, advokat boris frederiksen, et vederlag på to gange 25.000 kr. med til- læg af moms, i alt 62.500 kr. der tillægges den for sgt. 1 og sagsøgte 2 beskikkede advokat, advokat philip h. lönborg, et salær på to gange 25.000 kr. med tillæg af moms, i alt 62.500 kr. sagsøgte 2 skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 62.500 kr. inklusiv moms. sagsøgte 1 skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 62.500 kr. inklusiv moms. sagen sluttet. retten hævet. dommer (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes - 33 - sø- og handelsretten, den