← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- mko udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 16. november 2017 v-83-14 1) the north face apparel corp. 2) the polo/lauren company l.p. 3) parfums christian dior s.a. 4) ke

§ 4, stk.

  1. sagsøgte 1 er ejer af virksomheden paradox/sagsøgte 2, der handler med tekstiler. sagsøgte 3 er ikke kendt af sagsøgerne i sammenhæng med varemærkeforfalskede pro- dukter udover nærværende sag, men som det ses af sagen har sagsøgte 3 tidligere haft en længerevarende fængselsdom. - 21 - 1.2 ad ransagning i forbindelse med ransagningen foretaget af københavns vestegns politi den
  2. novem- ber 2011 blev der beslaglagt i alt 43.798 produkter i depotrum a6, a12 og a14 fra lager- hotellet på midtager 13, 2605 brøndby. blandt de beslaglagte produkter var tøj og parfu- mer med varemærker fra en lang række velkendte verdensomspændende virksomheder. produkterne blev beslaglagt, da de var formodede varemærkeforfalskede produkter. den nøjagtige placering i lagerhotellet af de respektive produkter og mærker kendes ik- ke. politiets ransagningsrapport viser ligeledes, at produkterne var placeret – øjensynligt – meget tilfældigt i rummene … . nærværende sag omhandler 4471 af de beslaglagte produkter. henholdsvis depotrum a6 og a12 var på beslaglæggelsestidspunktet udlejet til sagsøgte 2 under navnet ”paradox”, men beliggende på sagsøgte 1 og 2’s adresse brandholms alle 3e,
  3. th., 2610 rødovre, …, hvor depotrum a14 var udlejet til ”jesper christensen …. det er i sagen ubestridt, at lejer af a14 reelt er jesper christoffersen dvs. sagsøgte 3, og at der er tale om en slåfejl i depotaftalen, når der nævnes ”jesper christensen”. sagsøgte 1 er blevet afhørt om sin tilknytning til produkterne flere gange. afhøringerne fandt sted den 24., 25.,
  4. og
  5. november 2011 og
  6. december 2011, … samt
  7. oktober 2013, …, og
  8. april 2015, … . der er ikke blevet foretaget nogen afhøring i umiddelbar forlængelse af ransagningen, men derimod senere på beslaglæggelsesdagen, … . der er foretaget afhøring af sagsøgte 3 den
  9. januar 2014, … og
  10. april 2015, … . nærmere forhold omkring afhøringerne behandles nedenfor under afsnit 1.
  11. politiet har taget fotos af de beslaglagte formodede varemærkeforfalskede produkter, li- gesom sagsøgernes repræsentant sidenhen har haft mulighed for at få flere billeder og analysere disse fotos, … . 1.3 ad rettigheder og krænkelserne på baggrund af fotos af de beslaglagte produkter har sagsøgerne konstateret, at samtlige de beslaglagte produkter er varemærkeforfalskede varer. kosternummer 3 … er 68 north face jakker i forskellige størrelser og farver. the north face apparel corp. er indehaver af ordmærket the north face for bl.a. jakker, jf. kopi af varemærkeregistrering nr. vr 1984 03144 … . the north face apparel corp. har ved erklæring af
  12. december 2011 bekræftet, at de beslaglagte jakker er kopivarer … kosternummer 11 … er 699 ralph lauren poloshirts. the polo/lauren company er inde- haver af ordmærket ralph lauren for bl.a. beklædningsgenstande, jf. kopi af vr 2002 02604 … . se mere om analysen for disse poloshirts nedenfor under afsnit 1.
  13. kosternummer 14 og 24 … er henholdsvis 621 stk. 20 ml. christian dior parfumeflasker og 206 stk. 20 ml. kenzo parfumeflasker. parfums christian dior er indehaver af ordmær- ket christian dior for bl.a. parfume, jf. kopi af varemærkeregistrering vr 1948 01079 … . kenzo er indehaver af ordmærket kenzo for bl.a. parfume, jf. kopi af eu-varemær- keregistrering nr. 720706 … . lmvh parfums har på vegne af parfums christian dior og kenzo ved erklæring af
  14. december 2011 bekræftet, at de beslaglagte parfumer er kopi- varer … - 22 - kosternummer 17, 21, 29f og 29i … er henholdsvis 1234 stk. 20 ml. giorgio armani parfu- mer, 296 stk., 20 ml. lancome parfumer, 2 stk. 75 ml. cacharel parfumer og 2 stk. 100 ml. giorgio armani parfumer. giorgio armani s.p.a. er indehaver af ordmærket giorgio armani for parfume, jf. kopi af varemærkeregistrering vr 1979 01605 … . lancôme parfums et beauté & cie er indehaver af ordmærket lancôme for parfume, jf. kopi af varemærkeregistrering vr 1948 01062 … . jean cacharel er indehaver af ordmærket ca- charel for parfume, jf. kopi af eu-varemærkeregistrering nr. 005636824 … . l’oréal s.a. har på vegne af ovenstående ved erklæring af
  15. december 2011 bekræftet, at de be- slaglagte parfumer er kopivarer … kosternummer 20, 26 og 27 … er henholdsvis 824 stk. 20 ml. paco rabanne parfumer, 207 stk. 20 ml. carolina herrera parfumer og 73 stk. 80 ml. paco rabanne parfumer. puig er indehaver af ordmærket paco rabanne for bl.a. parfumer, jf. kopi af varemærkeregis- trering vr 1970 00970 … . carolina herrera ltd. er indehaver af ordmærket carolina herrera for bl.a. parfume, jf. kopi af varemærkeregistrering vr 1990 04936 … . puig har på vegne af ovenstående bekræftet, at de beslaglagte parfumer er kopivarer. … kosternummer 28a … er 9 stk. 100 ml. jean paul gaultier parfumer. gaulme er indehaver af ordmærket jean paul gaultier for bl.a. parfume, jf. kopi af eu-varemærkeregist- rering nr. 010665271 … . beauté prestige international s.a. har på vegne af ovenstående ved erklæring af
  16. december 2011 bekræftet, at de beslaglagte parfumer er kopivarer… . jean paul gaultier er sidenhen produceret under licens til puig. … kosternummer 23, 29c og 29g … er henholdsvis 222 stk. 20 ml. dkny eau de parfume, 7 stk. 100 ml. tom ford parfumer og 1 stk. 100 ml. dkny parfume. gabrielle studio, inc. er indehaver af ordmærket dkny for parfumer, jf. kopi af eu-varemærkeregistrering nr. 000142323 … . thomas c. ford er indehaver af ordmærket tom ford for parfumer, jf. kopi af eu-varemærkeregistrering nr. 000842518 … . estee lauder har på vegne af oven- stående bekræftet, at de beslaglagte parfumer er kopivarer. … sagsøgerne gør gældende, at sagsøgernes erklæringer om produkternes autenticitet ikke står alene, idet alle erklæringer er baseret på flere billeder af produkterne, som rettig- hedshaverne har fået sendt til analyse, hvorefter alle sagsøgere enstemmigt har konklu- deret, at der er i alle tilfælde er tale om varemærkeforfalskede varer. det er i den forbind- else underordnet, om sagsøgerne har bekræftet varemærkeforfalskning i en mail eller ved en erklæring, selvom det i nærværende sag oftest har været begge dele samt i nogle til- fælde også forklaring om hvorfor produkterne er konstateret som værende kopivarer. det forhold, at sagsøgeren puig ikke har underskrevet en erklæring ændrer ikke ved, at sagsøgeren puig har analyseret produkterne og meddelt ved mail korrespondance, at parfumer tilhørende puig er falske, … . en mail fra analyseenheden hos puig har samme værdi som hvis personen havde underskrevet en erklæring. sagsøgerne er de nærmeste til at foretage analyse af de beslaglagte produkters natur og i nærværende sag har analysen været let for sagsøgerne at foretage på baggrund af de til- sendte billeder. sagsøgte 3 nævner flere gange i afhøringsrapporterne, at han godt vidste, at varerne var kopivarer og at han nemt kunne se det på den dårlige kvalitet og manglende fakturaer. - 23 - endvidere nævner han, at samtlige produkter var kopivarer… . det har således også væ- ret let for sagsøgte 3 at konstatere, at varerne var kopier. sagsøgte 1-2 tager kun stilling til polo’erne, hvor sagsøgte 1-2 har taget ejerskab over de 100 polo’er med ralph lauren varemærker, da sagsøgte 1-2 i det hele gør gældende, at øvrige produkter tilhører sagsøgte 3 og at sagsøgte 1-2 ikke har kendskab til produkterne. nedenfor i afsnit 1.4 er yderligere information vedrørende netop polo’er påført ralph lauren varemærker. 1.4 ad produkter påført sagsøger ralph lauren’s varemærker sagsøgte 3 har erkendt under afhøring, at der er tale om kopivarer for så vidt angår de 599 polo’er. de 100 polo’er autenticitet bestrides. det fremgår af [afhøringsrapport af
  17. april 2015]…, at de analyserede produkter, er dem, som sagsøgte 1-2 har angivet at have ejerskab over. sagsøger kan ikke se, hvordan de sagsøgte kan udlede, at de resterende 100 polo’er er originale, idet sagsøgers [e-mail af
  18. december 2001] … og navnlig [e-mail af
  19. januar 2017 …, der omhandler rettighedsindehaverens analyse af de 100 produkter …, jf. også sagsøgers replik under afsnit 1.4, tydeligt angiver, at der er tale om kopivarer for så vidt angår alle 699 produkter … . det er desuden fremvist i processkrift 2 ved den fulde korrespondance og billeder med sagsøgeren the polo/lauren company …, hvoraf det tillige fremgår, at også den omtalte røde/orange polo er undersøgt og fundet væ- rende varemærkeforfalskede af ralph lauren. det er ikke bestridt, at sagsøger the polo/lauren company er indehaver af de registre- rede varemærker for ralph lauren mv. … . som rettighedshaver er det også denne, der kan vurdere hvorvidt der er tale om varemærkeforfalskede produkter eller ej. sag- søgers vurdering kan således ikke beskrives som subjektiv, som anført af sagsøgte i dup- likken, når der er tale om rettighedshaver til netop de omtalte produkter. the polo/lauren company har derved fastslået, at alle omhandlede 699 ralph lauren polo shirts med ralph lauren varemærker er konstateret som værende varemærkefor- falskede produkter og ikke et blandet parti af ægte og varemærkeforfalskede varer. ole munk fra ralph lauren northern europe vil blive ført som vidne for at fortælle nærmere om analysen af de i sagen omhandlede ralph lauren produkter. sagsøgeren the polo/lauren company gør i øvrigt gældende, at erklæringen fra leveran- døren thokima aps … er fuldkommen ulæselig og har derfor ikke nogen bevismæssig værdi. ligesom sagsøgeren ikke har mulighed for at kommentere eller undersøge erklæ- ringen nærmere, da sagsøgeren ikke kan læse teksten i erklæringen. under alle omstændigheder fremkommer erklæringen … ikke fra sagsøgeren the polo/- lauren company, l.p. selv hvis sagsøgte 1-2 fremlagde en distributør erklæring om va- rernes ægthed er en sådan erklæring uden bevismæssig værdi, medmindre erklæringen er vedhæftet samtykke fra rettighedshaveren eller som minimum viser en ubrudt faktu- rakæde tilbage til en autoriseret distributør. 1.5 ad afhøringsrapporter sagsøgte 1 og 2 gør i duplikken gældende, at citeringer fra afhøringsrapporter ikke kan lægges til grund som bevismiddel i sagen. sagsøgte 3 gør ligeledes i sit processkrift pkt. 2.2 gældende, at afhøringsrapporterne ikke kan anvendes som bevis i sagen. - 24 - heroverfor bemærkes, at det forhold, at den strafferetlige efterforskning ikke førte til til- talerejsning, ikke er ensbetydende med, at afhøringerne af sagsøgte foretaget af politiet ikke kan anvendes som bevismiddel i sagen. afhøringsrapporter er et almindeligt grund- lag for bevismiddel i retssager, navnlig ved anvendelse under afhøring af sigtede i rap- porterne, hvorfor det også er naturligt i nærværende sag at bruge afhøringsrapporterne af sagsøgte 1 og 2, sagsøgte 3 samt udlejer af depotrummene jan boskjold. afhøringsrapporten er politiets gengivelse af de sagsøgtes udsagn, og sagsøgerne har be- gæret aktindsigt i oplysninger og herefter fremlagt rapporterne i nærværende sag. det forhold, at sagsøgte 1-2 ikke mener, at afhøringsrapporten [af
  20. november 2011] … gi- ver et retvisende billede af sagens faktum ændrer ikke på bevisets værdi. vidneafhøring- erne af bl.a. politiassistent carsten philipsen under hovedforhandlingen kan i tillæg til noter om telefoniske samtaler og rapporter beskrive, hvordan han mindes hændelses- forløbet. en afhøringsrapport afgivet af politiet straks efter ransagning bør naturligvis tillægges bevismæssig værdi i den efterfølgende civilsag, idet der er tale om politiets første kontakt til de sagsøgte, og der er tale om rapportering af telefonisk kontakt med sagsøgte 1 på ek- sakte tidspunkter, hvoraf disse telefoniske samtaler også er foranlediget af sagsøgte
  21. det forhold, at indholdet i [afhøringsrapport af
  22. november 2011] … ikke stemmer overens med indholdet i afhøringsrapporten [af
  23. april 2015] …, er netop det som sag- søgerne ønsker at belyse, idet sagsøgerne fortsat gør gældende, at de sagsøgtes forkla- ringer netop er uoverensstemmende. 1.6 ad påtalefrafald sagsøgerne er enige i beskrivelsen af hændelsesforløbet i sagsøgte 1 og 2’s påstandsdoku- ment hvorefter sagsøgerne også er blevet oplyst af anklagemyndigheder, at sagsøgte 3 blev meddelt påtaleopgivelse, idet politiet vurderede, at sagsøgte 3 ikke ville få udmålt en tillægsstraf til en allerede udmålt straf i sagsøgte 3’s allerede afgjorte straffesag. i for- hold til sagsøgte 1 og 2 blev sagsøgerne derimod meddelt af anklagemyndigheden, at på- taleopgivelse skyldtes manglende ressourcer hos anklagemyndigheden og det forhold at sagsøgte 3 havde tilstået at være ejer af omhandlede sags produkter. det bemærkes, at det forhold, at politiet ikke har fundet grundlag for at føre en straffesag efter straffeloven mod sagsøgte 1 og 2, ikke fritager denne for deltagelse, viden, råden, ageren og ansvar i nærværende civilsag. heroverfor, er det under nærværende sag nu blevet forklaret i sagsøgtes 3’s processkrift a, at sagsøgte 3 ikke længere påtager sig ansvaret for samtlige omhandlende produkter. der er således ansvarsgrundlag for alle de sagsøgte i nærværende sag til trods for poli- tiets påtalefrafald, jf. mere om de sagsøgtes ansvar i afsnit 1.7 nedenfor. 1.7 ad de sagsøgtes ansvar det gøres gældende, at sagsøgte 1 og 3 har forsøgt at dække over, hvorledes de rent fak- tisk kendte hinanden samt forsøgt at kaste slør over, hvem der var den reelle ejer af pro- dukterne. det fremgår af sagsøgers replik, at deres forklaringer foruden at være uover- ensstemmende også løbende er blevet ændret. - 25 - eksempelvis er de ikke enige om, hvorvidt de har mødt hinanden tilfældigt på lagerho- tellet eller hjemme hos en tredjepart, eller om det er sagsøgte 1 eller 3, der kontaktede den anden første gang. i 2015 er sagsøgte 1’s forklaring tilpasset i retningen af sagsøgte 3’s, således at de nu begge er enige om, at de mødte hinanden gennem en tredjemand, hvilket ikke fremgår af sagsøgte 1’s tidligere forklaring. de sagsøgtes forklaringer startede såle- des med at være vidt forskellige, men nærmede sig hinanden mere og mere som tiden gik i afhøringsrapporterne fra november 2011 til april
  24. … sagsøgerne gør gældende, at sagsøgte 1 og 3 kendte hinanden, og var forretningspartnere i større udstrækning. parternes uoverensstemmende forklaringer viser en sådan fortolk- ning, uagtet at deres forklaringer på et senere tidspunkt, og efter der var lejlighed til at koordinere forklaringerne, er blevet tilpasset, og ændret flere gange for at stemme over- ens. særligt kan det fremhæves, at sagsøgte 3 netop forklarede, at sagsøgte 1 ringede til ham efter beslaglæggelsen, og bad ham ringe ind og tage ansvaret for ”ét af rummene og nog- le af effekterne” … den
  25. april 2015 blev sagsøgte 3 forevist fotomappen fra ransagningen, og udpegede med sikkerhed a 14, som det rum han havde lejet af sagsøgte 1-2 … … sagsøgte 3 forklarede, at han aldrig havde været i lokalerne a 6 eller a 12 – eller brugt lokalerne til sine ting. … der henvises i øvrigt til det i replikken anførte under pkt. 1.1 vedrørende forholdet mel- lem sagsøgte 1-2 og
  26. ved sagens anlæg indestår sagsøgte 3 for samtlige produkter – uagtet at sagsøgte 1 har forklaret, at være ejer af en betydelig del af produkterne … . derudover indestår sagsøgte 3 for at være indehaver af de 699 ralph lauren-poloer, hvoraf sagsøgte 1-2 også har taget ejerskab af 100 stk. af poloerne. det gøres endvidere gældende, at sagsøgte 1-2, i kraft af sin virksomhed, der handler med tøj har været den drivende kraft i virksomheden. dertil kommer at de sagsøgte har indkøbt tøj fra den samme leverandør thokima aps … . de sagsøgte har således været handelspartnere indenfor samme branche, delt lagerlokaler for produkterne, indkøbt samme type af produkter og benyttet samme leverandør til nogle af produkterne. senest har sagsøgte 3 tre dage før forberedelsens afslutning ændret forklaring derhen, at han ikke længere tager ejerskab over nogle af produkterne, jf. processkrift a fra sagsøgte
  27. overordnet og ud fra de modstridende forklaringer gør sagsøgerne gældende, at de sag- søgte var fælles om produkterne, men ønskede at dække over dette forhold ved at koor- dinere og ændre deres forklaringer og begrænse ansvaret for produkternes lovlighed ved opdeling af lejekontrakter, udelukkende med det formål, at sagsøgte 3 stod med ansvaret for samtlige beslaglagte produkter ved at tilstå ejerskab af produkterne og undgå tillægs- - 26 - straf for det. således var det formentlig sagsøgte 1-2 bekendt, at anklagemyndigheden ik- ke ville rejse tiltale for 100 stk. poloer, som sagsøgte 1-2 bestred originaliteten af. det har haft afgørende betydning, at sagsøgte 3 da han afgav forklaring stod overfor at skulle afsone en dom på 3 år for et andet ulovligt forhold … og ikke ville få tillægsstraf for dette forhold. derfor er det heller ikke underligt, at sagsøgte 3 på ny har ændret forklaring i proces- skrift a, idet de sagsøgte formentligt ikke havde forventet, at sagsøgerne ville rejse en særskilt civil erstatningssag og i takt med at sagen nærmer sig sin afslutning er der en be- tydelig procesrisiko for sagsøgte 3, hvis han alene tager ansvaret for produkterne. herefter gør sagsøgerne til støtte for forbudspåstandene gældende, at de sagsøgte har indkøbt, handlet med og opbevaret kopivarer i fællesskab og forbuddet mod fremad- rettet handlinger bør gælde samtlige af de sagsøgte. 1.8 ad politisag j.nr. 0700-91190-00021-15 sagsøgte 1 og 2 er kendt af visse af sagsøgerne, herunder the polo/lauren company, l.p., parfums christian dior, kenzo s.a. og giorgio armani s.p.a, i politisag j.nr. 0700- 91190-00021-15, der også omhandler varemærkeforfalskede produkter … efter telefonisk henvendelse til anklagemyndigheden i starten af august 2017 har sagsø- gernes repræsentant fået bekræftet, at politisag j.nr. 0700-91190-00021-15 omhandlende sagsøgte 1 og 2 fortsat verserer og ikke er afsluttet. sagsøgerne gør gældende, at denne sags omdrejningspunkt er relevant for vurderingen af sagsøgtes 1 og 2’s kendskab til og handel med kopivarer til brug for nærværende sag. sagsøgte 1 og 2’s troværdighed i nær- værende sag bør således holdes op i mod det forhold, at sagsøgte 1 og 2 faktisk er an- meldt for den samme forbrydelse af samme rettighedshavere i en verserende straffesag. 1.9 ad betalingspåstandene 2 og 5 i forlængelse af det ovenfor anførte gøres det gældende, at sagsøgte har handlet forsæt- ligt, og som det mindste groft uagtsomt, ved at handle med kopivarer og dermed krænke sagsøgernes varemærker. til støtte for de nedlagte betalingspåstande gøres gældende, at sagsøgerne er indehavere af de ovenfor anførte varemærker … . sagsøgerne har således eneret til at importere, pro- ducere, markedsføre og sælge produkter bærende ovennævnte varemærker, jf. varemær- kelovens § 4, stk. 1 og markedsføringslovens §
  28. det gøres gældende, at produkter vist i bilag 19 …, 21 …, 23 …, 24 …, 27 …, 31 …, 33 …, 35 …, 38 …, 39 …, 40 …, 41 …, 42 …, b … og 61 … er varemærkeforfalskede, da disse er produceret uden sagsøgernes samtykke. de i sagen omhandlede produkter bærende sagsøgernes varemærker, og de hermed for- bundne erhvervsmæssige handlinger, udgør således krænkelser af sagsøgernes rettig- heder i henhold til

§ 4og markedsføringslovens § 18.

det betragtelige antal beslaglagte produkter tilsiger, at de sagsøgte havde i sinde at bringe et stort antal parfumer, beklædningsgenstande og lignende i omsætning. - 27 - på baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at der foreligger en forsætlig krænkelse af sagsøgernes rettigheder. sagsøgerne har i henhold til

§ 43, stk.

1, nr. 1 og markedsføringslovens § 20 stk. 3 ret til vederlag. sagsøgerne har ydermere ret til erstatning for yderligere skade, herunder markedsforstyrrelse, jf.

§ 43, stk.

1, nr. 2 og markedsførings- lovens § 20, stk.

  1. sidst men ikke mindst har sagsøgerne ret til godtgørelse, jf. varemær- kelovens § 43, stk. 3 og markedsføringslovens § 20, stk.
  2. vederlag er en hypotetisk licensbetragtning, der er baseret på princippet om, at den, der uhjemlet benytter en andens varemærke ikke skal stilles bedre end den, der anmoder om og får licens. vederlagsreglen i varemærkeloven svarer til de tilsvarende regler i den øvrige immateri- alretslovgivning. vederlagsberegningen foretages på baggrund af antallet af enheder, som krænkeren har indkøbt. vederlaget skal altså beregnes med udgangspunkt i det antal produkter, som de sagsøgte har indkøbt, og sagsøgers udsalgspris i danmark eksklusiv moms. sagsøgernes erstatningsopgørelse … viser originalpriserne for sagsøgernes originale pro- dukter. licenssatsen er sat til 10%, hvorefter sagsøgernes vederlag vises i samme bilag. samme beløb er vist i forhold til sagsøgernes krav på erstatning for markedsforstyrrelse. sagsøgernes krav på godtgørelse er ligeledes vist i samme bilag, og udgør kr. 5.000,00 pr. krænket produkttype. sagsøgernes individuelle krav som fremgår af betalingspåstandene er således vist, som beregninger …, hvorefter sagsøgernes samlet krav … opgøres til kr. 521.163,
  3. det skal tages med i betragtning, at der har været solgt produkter fra de sagsøgtes lager- lokaler, men der vides ikke hvor mange produkter. de produkter som er blevet bragt i omsætning betyder et direkte afsætningstab for sagsøgerne, som må fastsættes skøns- mæssigt. solgte produkter er ikke kun skadelige for sagsøgerne, men også for de for- brugere, de køber de varemærkeforfalskede produkter i den tro, at de køber ægte pro- dukter. dertil kommer, at kopiprodukter, herunder i særdeleshed parfumeprodukter, of- te er decideret sundhedsskadelige for forbrugerne. det må yderligere anses som en skærpende omstændighed, at der er tale om erhvervs- mæssigt salg af meget store partier varemærkeforfalskede varer, og at krænkelsen er fore- taget med betydelig vinding for øje. der henvises til den kommenterede varemærkelov i forhold til

§ 42, stk.1, 2.

pkt. …, hvoraf fremgår, at bestemmelsen tilsig- ter ”bekæmpelsen af de stadigt grove varemærkekrænkelser”, samt stk. 2,

  1. led …, hvoraf frem- går, at der ved vurderingen af, om der foreligger skærpende omstændigheder, skal tages hensyn til mængden af varer, værdien af modsvarende ægte produkter, produktkategori- en som kan indebærer sundheds- og sikkerhedsmæssige risici i kopiudgave samt om der forligger samvirke mellem flere personer.” - 28 - for sagsøgte 1 og 2, anders christian viuf og paradox v/anders christian viuf, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
  2. august 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”
  3. anbringender indledning sagsøgte 1 driver en forretning, sagsøgte 2, med køb og salg af tekstiler, hvilket han har gjort i ca. 20 år. sagsøgte 2 har primært importeret sit eget tøjmærke paradox, som produ- ceres i kina, hvorefter sagsøgte 2 sælger varerne til sine danske kunder. i 2011 drev sag- søgte 1 tillige sagsøgte 2 og havde som led i driften brug for lagerplads, hvorfor sagsøgte 2 gennem de sidste 10 år havde lejet lagerplads på adressen midtager 13, 2605 brøndby, der består af 60 – 80 lagerrum. antallet af sagsøgte 1 og 2’s af lagerrum svingede efter be- hov. sagsøgte 2 havde få måneder inden ransagningen ladet sagsøgte 3 opbevare nogle pap- kasser, da sagsøgte 3 ikke selv havde mere plads i sit lagerrum. sagsøgte 1 og 2 havde dog ikke spurgt ind til, hvad der var i kasserne. sagsøgte 1 og 2 mødte første gang sag- søgte 3 ca. ½ - 1 år inden ragsagningen ude på adressen midtager 13, men kendte ikke noget videre til ham, udover nogen fælles bekendte, ligesom de ikke omgik hinanden privat. sagsøgte 1 og 2 mener at sagsøgte 3 havde sine egne lagerrum, men havde som nævnt spurgt sagsøgte 1 og 2, om han for en kort periode kunne opbevare nogle effekter i sagsøgte 2’s lagerrum. det kan oplyses, at sagsøgte 2’s varer under kosternummer 1, bestående af geographical norway jakker, ikke er repræsenteret blandt sagsøgerne, ligesom sagsøgte 2 efterfølgen- de har fået udleveret disse jakke, som sagsøgte 2 retsmæssigt var i besiddelse heraf. der er fremlagt to fakturaer for køb af i alt 550 jakker for 275.000 kr. … sagsøgte 2 har aldrig handlet med produkter tilhørende sagsøgerne, med undtagelse af 100 polo shits, som sagsøgte 2 havde købt af thokima aps, samme selskab som han til- lige havde købt geographical norway jakkerne af. sagsøgte 2 modtog tillige faktura og følgeseddel på købet, jf. bilag b og c, og er overbevist om de er ægte. thokima aps v/kim jørgensen har overfor sagsøgte 2 bekræftet, at polo shirts’ne er ægte og derfor lov- ligt er sat i kommission/solgt til sagsøgte
  4. sagsøgte 2 bestrider ikke at have haft lagerrum i lagerhotellet midtager 13, 2605 brøndby, men det bestrides i fulde, at de fundne kopivarer er købt, opbevaret og eventuelt afhæn- det af sagsøgte 1 og 2, ligesom det bestrides, at sagsøgte 1 og 2 har haft nogen viden om varernes tilstedeværelse. 2.1 påtaleopgivelse sagsøgte 1 blev meddelt påtaleopgivelse med den begrundelse, at politiet ikke mente, at der var grundlag for at løfte bevisbyrden for en overtrædelse af varemærkeloven. dette modsat sagsøgte 3, som efter det oplyste alene blev meddelt påtaleopgivelse, idet politiet vurderede, at sagsøgte 3 ikke ville få udmålt en tillægsstraf til en allerede udmålt straf i anden afgjort straffesag. politiets forskel i grundlaget for påtaleopgivelsen overfor de sag- - 29 - søgte er helt central, og vil tillige afspejle sig i den følgende gennemgang af sagsøgte 1 og 2’s anbringender. det har således været politiets opfattelse, at der ikke har været grundlag for at føre en straffesag imod sagsøgte 1 (og derved sagsøgte 2) for overtrædelse af varemærkeloven mens politiet omvendt har vurderet, at dette har været tilfældet for sagsøgte 3, men at der af strafprocessuelle grunde ikke har været grundlag for at gennemføre en straffesag her- om. det gøres derfor gældende, at det taler for både sagsøgte 1 og 2’s manglende deltagelse, viden, råden, ageren og ansvar, at politiet ikke har vurderet, at der har været et strafferet- ligt grundlag imod sagsøgte
  5. 2.2 henvisninger til afhøringsrapporter en stor del af sagsøger replik udgør henvisninger til afhøringsrapporter, som politiet har udfærdigede under den strafferetlige efterforskning, der ikke førte til tiltalerejsning. her- under citerer sagsøger adskillige gange fra de pågældende afhøringsrapporter. det skal hertil gøres klart, at en afhøringsrapport ikke er en ordret gengivelse af en for- klaring. det som fremgår af en afhøringsrapport, er den rapportoptagne politimands op- fattelse af, hvad en konkret afhørt person har forklaret. der er således ingen bevismæssig værdi i, at citere afhøringsrapporter og henvise til, hvad den rapportoptagne politimand har skrevet og forstået. i stedet kan man henvise til om rapporten f.eks. er gennemlæst af den afhørte og underskrevet. helt konkret bestrides det, at sagsøgers henvisning til [afhøringsrapport af
  6. november 2011] … har nogen form for bevismæssig værdi. overskriften i rapporten er angivet som ”afhøringsrapport” mens hele indholdet udgør en statusrapport over et efterforsknings- forløb, og den løbende telefoniske kontakt den sagsbehandlende politimand har haft med sagsøgte
  7. såfremt rapporten skulle have karakter og bevismæssig værdi som en afhø- ringsrapport, så skulle sagsøgte 1 dels være oplyst om formalia ifm. med afhøringen, her- under bl.a. retten til ikke at udtale sig, retten til at have en forsvarer tilstede og retten til af gennemlæse en afgiven forklaring. alene derfor må indholdet også være udtryk for, at der ikke er tale om en eller flere afhøringer, men alene en sagsbehandlende politimands egne noter og opfattelse af sagen, som sagsøgte ingenlunde har været foreholdt eller haft mulighed for at rette. og som i øvrigt ikke stemte overens med politiets egen efterfølgen- de vurdering af sagsøgtes 1’s rolle i sagen. det fremgår da også klart i sagsøgte 1’s reelle afhøring [i afhøringsrapport af
  8. april 2015] … og indholdet heraf, jf. nedenfor, at det ikke er foreneligt med indholdet i [afhøringsrapport af
  9. november 2011]. 2.3 sagsøgte 3’s erkendelse af besiddelse af sagens effekter [afhøringsrapport] … er sagsøgte 3 afhørt den
  10. april
  11. i rapporten fra … forehol- des han de fundne og beslaglagte effekter i lagerrummene 6, 12 og
  12. han erkender, at alle de foreholdte produkterne tilhører ham. ydermere fremgår …, at han i 2011 havde en periode på 5 – 6 måneder, hvor han købte og solgte kopivarer. han forklarer …, at han intet kendskab havde til, at sagsøgte 1 skulle handle med kopivarer. det eneste han hav- de handlede med sagsøgte 1 og 2 var 5 – 10 geographical norway jakker, som sagsøgte 3 havde købt af sagsøgte 1 og
  13. disse er omtalt i svarskriftet side 5,
  14. afsnit og … [faktura- er fra thokima], og er fuldt lovligt handlet og distribueret af sagsøgte 1 og 2, herunder er disse jakker leveret tilbage til sagsøgte 1 og 2 fra politiet. - 30 - der har således ingen samhandel eller samarbejde foregået imellem sagsøgte 1 og 2 over- for sagsøgte
  15. overfor sagsøgte 3’s erkendelse står sagsøgte 1’s forklaring … [i] afhøringsrapport af
  16. april
  17. sagsøgte 1 foreholdes ligesom sagsøgte 3 de fundne effekter … og nægter et- hvert kendskab til disse, ligesom det står klart, at sagsøgte 1 ikke har haft nogen af sine varer i rum
  18. … 2.4 100 stk. ralph lauren polo sh og ægtheden heraf [af følgeseddel] fremgår, at sagsøgte 1 den
  19. november 2011 fik 100 stk. ralph lauren polo sh som kommissionsvare fra thokima aps. heroverfor gør sagsøger gældende, at der er fundet 699 ralph lauren polo shirts, som anses for værende kopivarer. spørgsmålet er om disse 699 ralph lauren polo shirts over- hovedet har noget at gøre med de 100 ralph lauren polo sh, som sagsøgte 1 har i kom- mission. det kan i hvert fald ligges til grund, at der på lageret findes flere og andre ralph lauren polo shirts end dem sagsøgte 1 og 2 har taget i kommission. sagsøgte 3 forklarer i … [afhøringsrapport af
  20. april 2015], at de 699 ralph lauren polo shirts er hans. han er helt sikker på, at de er kopivarer og han huskede tydeligt mærket da han selv gik med det. derudover fremgår det i … en fotomappe fra ransagningen, at der i rum 14 blev fundet polo shirts af mrk. ralph lauren i kasser, hvilket stemmer over- ens med sagsøgte 3’s forklaring. dette skal sammenholdes med, at der i politiets koster- rapport …, koster 11 er fundet 699 ralph lauren poloshirts. derudover fremgår der af kosterrapporten ikke at være fundet andre ralph lauren poloshirts. derudover fremgår af samme … ransagningsrapport…, at der er fundet poloshirts i rum
  21. spørgsmålet er om dette udgør de 100 stk. ægte ralph lauren polo shirts eller det f.eks. er tommy hilfiger polo shirts eller nogen helt tredje polo shirts, det kan ikke kon- kluderes ud af rapporten. på baggrund af ovenstående er det eneste som kan lægges til grund derfor, at der i sag- søgte 3’s rum 14 findes 699 ralph lauren polo shirts, der formodes at være kopivarer. andet kan ikke ligges til grund. sagsøger har gjort sig den ulejlighed, at tage adskillige billeder af de pågældende ralph lauren polo shirts, jf. bilag 40 og sende disse frem til sagsøgeren, ralph lauren med hen- blik på vurdering af ægtheden. det gøres derfor gældende, at billederne må være taget af de 699 ralph lauren polo shirts som sagsøgte 3 erkendte ejerskabet over, og sagsøger har ingenlunde ført bevis for, at sagsøgte 1’s 100 stk. ralph lauren polo sh skulle være kopi- varer eller at billederne i bilag 40 skulle stamme fra disse 100 stk. til selve bevisførelsen omkring de 699 ralph lauren polo shirts bemærkes det, at det er sagsøger selv som har forestået vurderingen af ægtheden. der er således alene fremlagt en subjektiv vurdering fra sagsøger, ralph lauren, fra januar 2017 …, hvoraf det ikke ses, hvilket materiale der er lagt til grund for vurderingen. er det billeder af alle 699 trøjer, af 5 af dem, 10 af dem? selve vurderingen af ægtheden er lige så kort og mangelfuld som grundlaget vurderingen er baseret på. til gengæld fremgår det af en anden subjektiv vurdering fra ralph lauren i 2011 i bilag 52, at en rød polo ser ud til at være ægte. vurde- - 31 - ringsmaterialet kendes ikke, men der må således også være formodning for, at der i mat- erialet ses at være originale ralph lauren polo shirts. noget kan tyde på, at sagsøgte 1 og 2’s ægte ralph lauren i forbindelse med ransagningen er lagt sammen med de af sagsøg- te 3 erkendte kopivarer af ralph lauren, dersom der konstateres både ægte og uægte po- lo shirts. det vides ingenlunde med sikkerhed og omvendt er det dermed også sagsøger der bærer ansvaret for denne usikkerhed og bevismæssige svaghed. det er på baggrund heraf opfattelsen, at den subjektive bevisførelse ingen værdi har ift. vurdering af ægtheden, der både konkluderer, at der foreligger ægte og uægte ralph lauren polo shirts. derudover har det formodning for sig, at vurderingsgrundlaget ud- gør en eller flere af de 100 stk. ralph lauren polo sh som sagsøgte 1 og 2 påberåber sig, at være ægte. afslutningsvis skal bilag c fremhæves. bilaget udgør e-mail fra thokima aps til sagsøgte 1 og 2 i forbindelse med at de sagsøgte tager 100 stk. ralph lauren polo shirts sh i kom- mission. dels indeholder e-mailen en følgeseddel på varerne (identisk med bilag b) og dels indeholder e-mailen en erklæring om varernes ægthed. dette understøtter naturlig- vis, at disse 100 konkrete ralph lauren polo shirts sh er ægte, idet der ellers ville være tale om strafbare forhold begået af thokima aps overfor sagsøgte 1 og 2 ved afgivelse af en falsk erklæring. det bemærkes, at der intet grundlag er for at anfægte erklæringen, li- gesom politiet under efterforskningen af nærværende sag, ikke har haft anledning til at betvivle ægtheden af erklæringen. det bemærkes ydermere, at erklæringen alene er til brug mellem salgsled og således ikke overfor slutbrugeren. såfremt der var tale om handel med kopivarer, ville en ægthedser- klæring mellem de to salgsled være åbenlyst unødvendig. modsat heraf kan sluttes, at der er tale om ægte ralph lauren polo shirts sh, hvortil et ægthedsbevis er nødvendigt og relevant. sammenholdt med de øvrige bemærkninger under pkt. 2.4, styrker bilag c således et samlet anbringende om, at sagsøgte 1 og 2’s 100 stk. ralph lauren polo shirts sh er ægte. 2.5 in solidum påstand det bemærkes indledningsvist, at der for sagsøger hviler en tung bevisbyrde ift. en på- stand om, at de sagsøgte skal hæfte in solidum. det bestrides, at sagsøgte 1 og 2 har haft nogen form for samarbejde med sagsøgte 3, og sagsøger har intet bevis ført herfor i form af samarbejdsaftaler eller andre direkte eller indirekte forhold, der kunne understøtte et sådan anbringende. sagsøgte 1 og 2 har i mere end 15 år haft lagerlokaler på adressen midtager 13 i brøndby til opbevaring af hans forhandlede tøjmærker, primært hans eget mærke, paradox. han har ingen ansatte men arbejder alene og driver sagsøgte 2 som enkeltmandsvirksomhed. gennem fælles bekendte møder han sagsøgte 3 ude på lagerhotellet og er ham dels be- hjælpelig med at få lejet lagerrum 14 og dels lader ham midlertidigt opbevarer varer i la- gerrummene 6 og
  22. dette er vel og mærke mindre end ½ år inden ragsagningen på la- gerhotellet i efteråret 2011, at sagsøgte 1 og 3 første gang møder hinanden. der er således ingen forudgående historie og ingen beviser ført for, at sagsøgte 1 skulle have en viden om, at sagsøgte 3 handlede med påståede kopivarer. som også forklaret af sagsøgte 3 i bilag 46, side 15,
  23. afsnit, så er der intet samarbejde imellem de sagsøgte. det eneste der kæder sagsøgte 1 og 2 sammen med sagsøgte 3 er så- - 32 - ledes alene en åben- og venlighed overfor sagsøgte 3 til dels at være behjælpelig med eget lagerrum og dels lade ham midlertidigt henstiller varer i sagsøgte 1 og 2’s lagerrum. det gøres derfor gældende, at der intet grundlag findes for at statuere en in solidum hæf- telse. der er intet bevis ført for, at der imellem de sagsøgte har været et tilknytning i form af samarbejde, indgåede aftale eller uagtsomme handlinger fra sagsøgte 1 og 2’s side, der kan medføre ifald af in solidum hæftelse. der står sagsøgte 1, som har været i tøjbran- chen i mere end 20 år overfor sagsøgte 3, som selv har forklaret at han i ca. ½ år i 2011 handlede med kopivarer, altså to diametrale modsætninger, der intet har med hinanden at gøre, udover det her anførte. 2.6 erstatnngsgrundlag for det første skal der af sagsøger være ført bevis for, at de produkter som blev fundet i lagerrum 6, 12 og 14 overhovedet er kopivarer. sagsøger anfører i sin replik side 5, at der ved ransagning den
  24. november 2011 blev beslaglagt et stort antal formodede kopipro- dukter. sagsøger bærer bevisbyrden for at produkterne udgjorde kopivarer, og ikke blot udgjorde en formodning herfor. der blev ved stævningen fremlagt bilag 4 – 10 som ud- gjorde erklæringer fra sagsøgerne om de beslaglagte varers status som kopivarer men der er til sagen intet tilvejebragt om grundlaget for den subjektive vurdering. der er for de sagsøgte ikke foretaget oplysninger om, at de øvrige sagsøgere har foretaget analyse af produkterne, hvorfor det alene af den grund gøres gældende, at der ikke er ført det for- nødne bevis for, at der er tale om kopivarer. dertil er der intet bevis ført for at sagsøgte 1 og 2 overhovedet har haft en rolle ift. det af sagsøger beskrevne. sagsøgte 1 og 2 har i mere end 20 år drevet produktion, import og salg, primært af sit eget mærke paradox uden, at forestå salg af andre produkter med mindre dette er sket fuldt og lovligt, som f.eks. ved salg af geographical norway jakker som omtalt i svarskriftet side 5,
  25. afsnit og bilag a. at sagsøgte 1 og 2 har ladet sagsøgte 3 opbevare nogle kasser og effekter i sine lagerrum kan ingenlunde betragtes som groft uagtsomt eller blot uagtsomt for den sags skyld. der er intet bevis ført for at sagsøgte 1 og 2 har eller burde have haft en viden om sagsøgte 3 opbevarende effekter udgjorde eventuelle kopivarer. dertil er der intet bevis ført for, at ét eneste af sagsøgernes produkter er blevet omsat. af samme årsag kan der derfor ej heller påberåbes en markedsforstyrrelse, hvorfor det op- gjorte erstatningskrav bestrides. 2.7 politisag nr. 0700-91190-00021-15 det blot kort bemærkes, at der intet pågår i den to år gamle sag som blot henlægger uden nye oplysninger. der er således hverken rejst tiltale eller indstillet hertil, sagsøgte 1 be- kendt, ligesom det intet har med nærværende sag og bevisvurderingen heri at gøre.” for sagsøgte 3, jesper christoffersen, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
  26. august 2017, hvoraf fremgår bl.a.: - 33 -
  27. anbringender 2.1 det gøres gældende, at sagsøgers påstand 4 angår et generelt og fremadrettet for- bud mod import og salg m.v. af sagsøgernes produkter, jfr. bl.a. v-45-
  28. en sådan påstand er for uklar og bred i sin formulering til at kunne danne grundlag for en dom til forbud. påstanden bør derfor afvises, subsidiært bør der ske frifindelse. afhøringsrapporterne 2.
  29. afhøringsrapporterne kan ikke anvendes som bevis i sagen. de faktiske forhold må afklares i forbindelse med selve afhøringen af de sagsøgte. 2.2 de bestrides at sagsøgte 3 skulle have erkendt, at der er tale om kopivarer, som det fejlagtigt er anført i afhøringsrapporterne. 2.3 derudover bestrides det, at sagsøgte 3 skulle have købt og solgt kopivarer i 5-6 måneder i
  30. det anførte herom i bilag 46 kan således ikke lægges til grund. ejerskab til de konfiskerede varer 2.4 sagsøgte 3 er ikke ejer af samtlige af de oplistede varer i sagsøgers opgørelse i bi- lag
  31. sagsøgte 3 ses ikke at have gemmelæst eller underskrevet afhøringsrappor- ten i bilag 46, hvorfor denne heller ikke kan tages til indtægt for, at sagsøgte 3 skul- le være ejer af de oplistede varer. det bemærkes derudover, at selve afhøringen af sagsøgte 3 først skete 3,5 år efter de omhandlede varer blev beslaglagt. sagsøgte 3 vil forklare nærmere herom i forbindelse med partsforklaringen. 2.5 det kan derudover konstateres, at sagsøgte 1 og 2 har haft adgang til samtlige la- gerrum samt haft opbevaret varer heri, hvorfor varerne må tilhøre sagsøgte 1 og
  32. dette bekræftes også af sagsøgte 1’s oprindelige forklaring, jfr. bilag
  33. derudover har sagsøgte 3 ikke haft adgang til lagerrum a6 og a12, hvor en række af de kon- fiskerede produkter var placeret. 2.6 baggrunden for at udlejer har set sagsøgte 3 flere gange ved bygningen er, at sag- søgte 3 ofte hjalp på et værksted i samme bygning. bevisbyrden for kopivarer 2.7 sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger kopiprodukter. de fremlagte standarderklæringer i bilag 4-10 (udarbejdet af sagsøgers advokat) doku- menterer intet herom. 2.8 gaulme s.a.s og gabrielle studio, inc. har ikke bekræftet, at deres produkter skulle være kopivarer. denne del af sagsøgers krav må følgeligt udgå. 2.9 det kan derudover konstateres, at politiet har opgivet sagen mod de sagsøgte. vederlag, erstatning og godtgørelse 2.10 såfremt retten mod forventning måtte tilkende sagsøger et vederlag, skal dette fastsættes skønsmæssigt, herunder henset til, at der ikke er eller kun i begrænset - 34 - omfang er sket et salg af de omhandlede produkter. derudover er der ikke sket markedsføring af produkterne. et eventuelt vederlag kan maksimalt fastsættes til 5 % og ikke 10 %, jfr. bl.a. u2012.2693h og v-86-
  34. 2.11 sagsøger ses ikke at have ført bevis for, at sagsøger skulle have lidt et tab, hvor- for sagsøger allerede af denne grund ikke er berettiget til erstatning. 2.12 da de omhandlede produkter ikke har været solgt eller kun i begrænset omfang har været solgt til venner, og da der ikke er sket markedsføring heraf, kan der ikke anses at være en markedsforstyrrelse, som berettiger sagsøger til erstatning, jfr. den kommenteret varemærkelov (
  35. udgave) s.
  36. sagsøger ses heller ikke at have ført bevis for, at der foreligger markedsforstyrrelser. 2.13 der ses derfor heller ikke at være grundlag for godtgørelse efter varemærkelo- vens § 43, stk. 3 for ikke-økonomisk skade. sagsøger ses heller ikke at have rede- gjort nærmere herfor.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat forbudspåstandene jesper christoffersen har nedlagt påstand om afvisning af sagsøgernes påstand
  37. sagsøgernes påstand 4 angår forbud mod jesper christoffersens indkøb m.v. af pro- dukter påført et eller flere af sagsøgernes varemærker uden samtykke fra eller uden at hidrøre fra sagsøgerne. dermed indeholder forbudspåstanden en vurdering af handlingens lovlighed, der reelt bliver henskudt til en efterfølgende sag om hånd- hævelse af forbuddet. retten finder herefter, at påstand 4 – og dermed tillige påstand 1 – er for uklar og ubestemt til, at den kan danne grundlag for en dom til forbud. påstand 1 og 4 afvises derfor. betalings- og destruktionspåstandene sagsøgerne har på baggrund af fotografier og beskrivelser af de beslaglagte varer erklæret, at disse er varemærkeforfalskede. en del af de beslaglagte varer er forevist for retten, nogle er sammenholdt med tilsvarende originale varer, og forevisningen af ralph lauren-poloshirts- ene er suppleret med ole munks forklaring. når dette sammenholdes med, hvorledes varer- ne på tidspunktet for ransagningen er opbevaret, finder retten det godtgjort, at alle de be- - 35 - slaglagte varer er varemærkeforfalskede, hvilket de sagsøgte tillige må eller burde have væ- ret klar over. retten finder herefter, at de sagsøgte dermed forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt har krænket sagsøgernes varemærkeret, og de sagsøgte skal derfor betale et rimeligt vederlag for denne krænkelse og en erstatning for en eventuel yderligere skade, som overtrædelsen har påført sagsøgerne, jf.

§ 43, stk.

  1. under hensyn til, at der blev beslaglagt et betydeligt antal varemærkeforfalskede produkter fra lagerrum i en kælder, at der ikke er sket nogen videre markedsføring af produkterne, og at det er uvist, hvor mange produkter de sagsøgte har solgt, fastsætter retten skønsmæssigt det samlede beløb, der skal betales i vederlag og erstatning til 90.000 kr. der findes på baggrund af bevisførelsen ikke at være grundlag for, at anders christian viuf og paradox v/anders christian viuf skal hæfte solidarisk med jesper christoffersen herfor, og det er herefter spørgsmålet, hvorledes vederlag- og erstatningsbeløbet skal fordeles mel- lem de sagsøgte. det fremgår ikke nøjagtigt af ransagnings- og kosterrapporten, hvilke varer, der blev fundet i hvilke rum, og de sagsøgte er ikke enige om, hvilke varer der tilhører hvem. der må være en formodning for, at varer i et lagerrum tilhører den person, som lejer rum- met. anders christian viuf og jesper christoffersen er ikke enige om, hvilke og hvor mange af deres varer, der stod i den andens rum. når dette sammenholdes med, hvad anders chri- stian viuf og jesper christoffersen i øvrigt har forklaret om deres relation til hinanden, og hvordan de håndterede den gensidige brug af hinandens rum, finder retten, at den førnævn- te formodning – uanset hvad der måtte fremgår af afhøringsrapporter fra politiets efter- forskning af sagen – ikke er tilstrækkelig afsvækket, og retten lægger derfor til grund, at an- ders christian viuf og jesper christoffersen er ejer af de varer, som blev fundet i deres re- spektive rum. - 36 - under hensyn til ransagningsrapporten og fotomappen og til anders christian viufs erken- delse af ejerskab til 100 stk. ralph lauren poloshirts, finder retten herefter, at anders chri- stian viuf og paradox v/anders christian viuf in solidum i alt skal betale 30.000 kr. i veder- lag og erstatning til sagsøgerne, og at jesper christoffersen i alt skal betale 60.000 kr. på baggrund af det ovenfor anførte skal de sagsøgte endvidere afholde udgifterne til de- struktion af de beslaglagte varer efter samme fordeling. sagsomkostninger under hensyn til sagens værdi, udfald og omfang skal anders christian viuf og paradox/v anders christian viuf in solidum i sagsomkostninger til sagsøgerne i alt betale 20.000 kr. og jesper christoffersen skal i sagsomkostninger til sagsøgerne i alt betale 40.000 kr. thi kendes for ret: påstand 1 og 4 afvises. anders christian viuf og paradox v/anders christian viuf skal in solidum til the north fa- ce apparel corp., the polo/lauren company l.p., parfums christian dior s.a., kenzo s.a., giorgio armani s.p.a., jean cacharel s.a., lancôme parfums et beauté & cie, snc., puig france s.a.s., carolina herrera ltd., gaulme s.a.s, thomas c. ford c/o shapiro & company, c.p.a., og gabrielle studio inc. i alt betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
  2. november
  3. jesper christoffernsen skal til the north face apparel corp., the polo/lauren company l.p., parfums christian dior s.a., kenzo s.a., giorgio armani s.p.a., jean cacharel s.a., lancôme parfums et beauté & cie, snc., puig france s.a.s., carolina herrera ltd., gaulme s.a.s, thomas c. ford c/o shapiro & company, c.p.a., og gabrielle studio inc. i alt betale 60.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
  4. november 2014 - 37 - anders christian viuf og paradox v/anders christian viuf skal in solidum afholde 1/3 af udgifterne til destruktion af de krænkende produkter, der er fremlagt i bilag 19, 21, 23, 24, 27, 31, 33, 35, 38, 39, 40, 41, 42 og 59.
  5. jesper christoffersen skal afholde 2/3 af udgifterne til destruktion af de krænkende produk- ter, der er fremlagt i bilag 19, 21, 23, 24, 27, 31, 33, 35, 38, 39, 40, 41, 42 og 59.
  6. anders christian viuf og paradox v/anders christian viuf skal til the north face apparel corp., the polo/lauren company l.p., parfums christian dior s.a., kenzo s.a., giorgio armani s.p.a., jean cacharel s.a., lancôme parfums et beauté & cie, snc., puig france s.a.s., carolina herrera ltd., gaulme s.a.s, thomas c. ford c/o shapiro & company, c.p.a., og gabrielle studio inc. i alt betale 20.000 kr. i sagsomkostninger. jesper christoffersen skal til the north face apparel corp., the polo/lauren company l.p., parfums christian dior s.a., kenzo s.a., giorgio armani s.p.a., jean cacharel s.a., lancôme parfums et beauté & cie, snc., puig france s.a.s., carolina herrera ltd., gaulme s.a.s, thomas c. ford c/o shapiro & company, c.p.a., og gabrielle studio inc. i alt betale 40.000 kr. i sagsomkostninger. kai bested lise krüger andersen thomas eslund alken (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.