højesterets kendelse afsagt tirsdag den 10. juni 2014 sag 243/2013 a (advokat eigil lego andersen) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat sune riisgaard) i påkendelsen har deltaget tre dommere: thomas rørdam, jens peter christensen og jon stokholm. appellanten, a, har anmodet om, at advokat h pålægges at afgive vidneforklaring. sagsfremstilling højesteret har på begæring af a den 3. april 2014 givet tilladelse til afhøring af advokat h. med henvisning til retsplejelovens § 170 begærer advokat h sig fritaget for at afgive vidne- forklaring. i sag 239/2008, der vedrørte de samme parter og delvis de samme faktiske omstændigheder som den foreliggende sag, pålagde højesteret ved kendelse af 24. juli 2009 advokat h at af- give vidneforklaring. ved brev af 2. maj 2014 har advokat eigil lego andersen fremsendt et afhøringstema til brug ved afhøring af advokat h. afhøringstemaet omfatter følgende spørgsmål: ”1. kan vidnet vedstå sin forklaring gengivet i højesterets dom af 1. februar 2011? - 2 - 2. er vidnet fortsat protektor i e? 3. er de af e udarbejdede fortegnelser over udlodninger efter vidnets kendskab korrek- te? især: ha[r] a vidnet bekendt modtaget andre/yderligere udlodninger? 4. har a kontrol over eller indflydelse på e? rådfører vidnet sig med a i sin egenskab af protektor for fonden? 5. vidnets involvering i (og kendskab til baggrunden for) udlodningen af 15 mio. dkk til b/d, guernsey, trustens tegning af selskabskapital i f og dette selskabs køb af j. 6. hvordan kom det sig, at vidnet blev protektor i d? 7. hvorledes og i hvilket omfang har (
- a)a og (
- b)b været involveret i de i pkt. 5 nævnte transaktioner, trustetableringen og i vidnets indsættelse som protektor i d? 8. har a kontrol over eller indflydelse på d? rådfører vidnet sig med a i sin egenskab af protektor for trusten? 9. har e i kraft af udlodningen af 15 mio. dkk til d, som har finansieret trustens teg- ning af selskabskapital i f, en ejendomsret, medejendomsret eller lignende til f?” advokat h har tilkendegivet, at afhøringstemaet vedrører forhold, som er kommet til hans kundskab ved udøvelsen af virksomhed som advokat for fonden e og trusten d. i ”articles” af 21. april 1998 for e er anført følgende: ”12. beneficiaries of the foundation 12.1. the foundation board shall by an instrument in writing and with the protector’s written consent select and appoint the beneficiaries of the foundation among the classes of beneficiaries as specified below: 12.2. the individuals listed hereinafter and their descendants regardless of their sex and age … g… a… c… b…” - 3 - g var a’s onkel, som døde i 1998. c er a’s tidligere hustru. b er a’s søn. i ”declaration of trust” af 21. marts 2012 for d er anført følgende: ”schedule 2 beneficiaries b (”b”) c b’s children and remoter issue b’s god-children … … schedule 3 excluded persons … 3. a (”a”) provided that a shall only be an excluded person for so long as there is a beneficiary who is alive or en ventre sa mère and so capable of taking (and who is not a charity) and for the avoidance of doubt a shall not be an excluded person if all the beneficiaries (other than a charity) have died or are incapable of existing.” i telefax af 21. maj 2014 meddelte højesteret parterne og advokat h, at sagen blev udsat til den 28. maj 2014 på advokat h’s undersøgelse af og meddelelse til højesteret om, hvorvidt e og d modsætter sig, at han afgiver vidneforklaring om det, som er kommet til hans kundskab ved udøvelse af virksomhed som advokat for e og d. i telefax af 26. maj 2014 meddelte advokat h højesteret, at han havde sendt en forespørgsel til e og d. ved telefax af 27. maj 2014 meddelte advokat h højesteret, at han først kunne forvente at få svar på sin forespørgsel til e i den efterfølgende uge. på et retsmøde i højesteret den 4. juni 2014 oplyste advokat h, at han endnu ikke havde modtaget svar fra e og d. - 4 - anbringender a har anført blandt andet, at advokat h bør pålægges at afgive forklaring af de samme grunde som i højesterets sag 239/2008. påberåbelse af den for advokater gældende tavshedspligt må endvidere i det mindste kræve, at advokat h påviser, at han har ageret som advokat. ingen af spørgsmålene i afhøringstemaet angår sager, som advokat h har udført adskilt fra sine formo- dede protektorhverv. a og b godkender, at advokat h kan afgive vidneforklaring uden hensyn til den tavshedspligt, der eventuelt måtte foreligge i forhold til dem. skatteministeriet har tilsluttet sig, at advokat h bør pålægges at afgive forklaring af de samme grunde som i højesterets sag 239/2008. advokat h har anført blandt andet, at han alene kan afgive forklaring i det omfang, der med- deles ham et vidnepålæg. i de for højesteret fremlagte fondsdokumenter er der krav om, at protektorer er undergivet fuld tavshedspligt. der påhviler fondsforvaltere med flere en lov- givningsmæssig tavshedspligt i henhold til liechtensteinsk ret. en advokat, der bestrider et hverv som protektor, vil ikke være i stand til at udskille oplysninger, som er tilgået den på- gældende i sin egenskab af protektor, fra oplysninger, der er tilgået den pågældende i sin egenskab af advokat. højesterets begrundelse og resultat det må lægges til grund, at en afhøring af advokat h til brug for sagen ikke vil vedrøre, hvad advokat h har erfaret i en retssag, som har været betroet ham til udførelse, eller hvori hans råd har været søgt. højesteret kan således under betingelserne i retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt., pålægge advokat h at afgive vidneforklaring. højesteret finder, at en forklaring fra advokat h om forhold vedrørende e og d må antages at være af afgørende betydning for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og dens væsentlige betydning for a taler for, at advokat h afkræves forklaring. advokat h’s viden hidrører tillige fra hans virke som protektor i e og d. en protektor kan ikke anses for at være omfattet af den kreds, der er afskåret fra at afgive vidneforklaring i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 1, og det forhold, at hans viden tillige hidrører fra ud- - 5 - øvelsen af hans virksomhed som advokat, bevirker ikke, at han er afskåret fra at forklare om den viden, han har erhvervet som protektor. det forhold, at advokat h efter de fremlagte do- kumenter har tavshedspligt som protektor, kan ikke føre til andet resultat. for så vidt angår advokat h’s afgivelse af forklaring vedrørende forhold, der alene er kommet til hans kundskab som advokat for e og d, har disse ikke ytret sig om spørgsmålet inden for en rimelig frist. efter hvad der i øvrigt er oplyst om e og d, kan det ikke antages, at hensynet til disse kan veje tungere end interessen i, at advokat h afgiver forklaring under sagen, jf. højesterets kendelse af 24. juli 2009 i sag 239/2008 gengivet i ufr 2009, s. 2615. højesteret finder herefter, at h skal pålægges at afgive forklaring om forhold, der er kommet til hans kundskab ved udøvelsen af hans virksomhed som protektor i og advokat for hen- holdsvis e og d. thi bestemmes: det pålægges advokat h at afgive forklaring til brug for sagen om forhold, der er kommet til hans kundskab ved udøvelsen af hans virksomhed som protektor i og advokat for henholdsvis e og d.