← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- pba udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 5. maj 2015 v-154-05 flex trim a/s (advokat jakob krag nielsen) mod 1) slipcon aps 2) poul lundum 3) slipcon production aps (alle advokat claes wildfang og advokat johnny petersen) indledning sagen drejer sig om, hvorvidt slipcon aps, poul lundum og slipcon production aps (her- efter samlet de sagsøgte)har overtrådt et retsforlig og markedsføringsloven og dermed skal betale økonomisk kompensation til flex trim a/s. påstande -2- flex trim har nedlagt følgende påstande: 1 slipcon aps og poul lundum skal in solidum til flex trim a/s betale 7.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 18. oktober 2005. 2 subsidiært i forhold til påstand 1: slipcon aps skal til flex trim a/s betale 7.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 18. oktober 2005. 3 slipcon production aps skal hæfte solidarisk med slipcon aps såvel som med poul lundum for den erstatning uden tillæg af renter, som slipcon aps og/eller poul lundum tilpligtes at betale i medfør af på- stand 1 og/eller påstand 2. subsidiært: slipcon production aps skal hæfte solidarisk med slipcon aps såvel som med poul lundum for betaling af 82 % - eller et lavere procenttal fastsat af retten - af den erstatning uden tillæg af renter, som slipcon aps og/eller poul lundum tilpligtes at betale i medfør af påstand 1 og/eller påstand 2. 4 det af fogedretten i randers under sagsnr. fs 6-3728/2005 nedlagte for- bud stadfæstes. 5 det af fogedretten i randers under sagsnr. fs 40-8737/2010 nedlagte forbud stadfæstes. 6 den af fogedretten i randers under sagsnr. fs 40-9115/2011 indledte -3- håndhævelsesforretning mod poul lundum og slipcon production aps stadfæstes. 7 den af fogedretten i randers under sagsnr. fs 40-1342/2013 indledte håndhævelsesforretning mod poul lundum og slipcon production aps stadfæstes. 8 slipcon aps og poul lundum tilpligtes in solidum subsidiært alterna- tivt at betale flex trim a/s’ omkostninger ved bevissikringssagen fs 6- 746/2005. 9 slipcon aps tilpligtes at betale flex trim a/s’ omkostninger ved foged- forbudssagen fs 6-3728/2005. 10 slipcon production aps tilpligtes at betale flex trim a/s’ omkostnin- ger ved fogedforbudssagen fs 40-8737/2010. 11 poul lundum og slipcon production aps tilpligtes in solidum subsi- diært alternativt at betale flex trim a/s’ omkostninger ved håndhævel- sessagen fs 40-9115/2011. 12 poul lundum og slipcon production aps tilpligtes in solidum, subsi- diært alternativt at betale flex trim a/s’ omkostninger ved håndhævel- sessagen fs 40-1342/2013. 13 poul lundum pålægges straf i medfør af retsplejelovens § 651 for den skete overtrædelse af det i sagen fs 40-8737/2010 nedlagte fogedforbud. betalingspåstandene 1-2 er begrænset til 7 millioner kr. i tilfælde af anke forbeholdes at for- høje påstandene. betalingspåstanden over for poul lundum er nedlagt ved procsskrift af 4. april 2014. -4- de sagsøgte har nedlagt følgende påstande: ad påstand 1-3: frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det krævede. ad påstand 4: principalt afvisning, subsidiært frifindelse. ad påstand 5: frifindelse. ad påstand 6 og 7: afvisning, subsidiært frifindelse. ad påstand 8-10: frifindelse. ad påstand 11 og 12: principal afvisning, subsidiært frifindelse. ad påstand 13: frifindelse. oplysningerne i sagen parterne flex trim blev grundlagt i 1989 af poul erik jespersen og beskæftiger sig overvejende med udvikling, produktion og salg af slibe- og polerinstrumenter, der anvendes inden for indu- striel overfladebearbejdning. flere af flex trims produkter er designet med henblik på an- vendelse af udskiftelige slibe- og polerdele. poul og jette lundum grundlagde i 1990 virksomheden slipcon. aktiviteterne blev i 1998 overdraget til slipcon aps (herefter slipcon), hvori poul lundum er direktør. selskabet ejes gennem et holdingselskab af jette og poul lundum. slipcon fremstillede og solgte indtil 2005/06 slibeværktøjer til møbel-, stål- og plastindustrien. i 1990’erne påbegyndte slipcon en produktion af slibestrips, der var substituerbare med flex trims. slipcon producerede en- keltbørster, dobbeltbørster og modholdsbørster. slipcon production blev ifølge forklarin- -5- gerne stiftet for at varetage det amerikanske marked, men overtog den 2. august 2005 al pro- duktion og salg af slipestrips. alpha brush er et af thorben lundum, søn af poul og jette lundum, i 2010 stiftet og ejet selskab, der markedsfører slipcon produkter. af torben lundums profil på linkedin fremgår, at han er ”president of slipcon, århus area”. de tidligere sager og retsforliget den 23. marts 2001 indgav flex trim stævning til sø- og handelsretten mod slipcon og en af flex trims tidligere medarbejdere, p.c. sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt markeds- føringen af slipcons slibestrips indebar en krænkelse af markedsføringslovens § 1, idet flex trim gjorde gældende, at der var tale om en serieefterligning, og at der forelå et retsstridigt samarbejde mellem slipcon og p.c. derimod blev det ikke gjort gældende, at der forelå en produktkrænkelse efter markedsføringslovens § 1. den 30. april 2001 indgav flex trim forbudsbegæring til fogedretten i randers, idet flex trim mente, at der forelå en patentkrænkelse. den 7. maj 2001 nedlagde fogedretten forbud mod slipcons produktion, markedsføring og salg af modholdsbørster. flex trim an- lagde herefter justifikationssag ved sø- og handelsretten. den 27. februar 2003 indgik flex trim og slipcon følgende retsforlig: ”forlig mellem flex trim a/s (”sagsøger”) og slipcon aps (”sagsøgte 2”) i sø- og handels- rettens j.nr. v-0034-01 og v-0055-01 1. sagsøgte 2 og poul lundum forpligter sig til ikke at anvende slibehoveder af plast og me- talprofiler på strips til de i bilag 1 og bilag ak2 afbillede produkter, sålænge sagsøger an- vender slibehoveder af plast og metalprofiler på strips til sine flex-slibebørster, jf. bilag 6. 2. sagsøgte 2 og poul lundum forpligter sig til ikke til de i bilag 1 og ak2 afbillede produkter aktivt, hverken skriftligt eller mundtligt, at markedsføre strips, der er kortere end 45 mm, bortset fra de i sagsøgte 2’s nuværende brochure (bilag ak2) omtalte højder på 45 mm, 40 mm og 34 mm. 3. sagsøgte 2 og poul lundum forpligter sig inden 3 måneder fra forligets indgåelse til de i bi- lag 1 og ak2 afbildede produkter udelukkende at producere spor og stripsbunde, som op- fylder følgende minimumsmål: -6- spor stripsbund d a c f b e a: 5,3 mm (+) b: 7,8 mm (+) c: 6,7 mm (+) d: 5,1 mm (+) e: 7,4 mm (+) f: 7,0 mm (+) 4. sagsøgte 2 og poul lundum trækker alle ugyldighedsindsigelser rettet mod sagsøgers pa- tentportefølje tilbage. 5. sagsøgte 2 meddeles en verdensomspændende, ikke-eksklusiv, uoverdragelig, vederlagsfri licens til enhver udnyttelse af dansk patent nr. 173187 samt derfra videreførte eller afledte patent- eller brugsmodelrettigheder i danmark og udlandet til slibeværktøjer med mod- holdsbørster med afrundet børsteprofil. 6. sagsøger hæver begge retssager som led i nærværende retsforlig, som tilføres retsbogen. 7. det på sagsøgers foranledning af retten i randers i j.nr. fs 1254/2001 nedlagte fogedforbud mod sagsøgte 2 ophæves på sagsøgers foranledning. 8. sagsøger frafalder at gøre erstatningskrav gældende mod sagsøgte 2 og poul lundum i rela- tion til nærværende retssager og de frafalder i samme relation at gøre erstatningskrav gæl- dende mod sagsøger. 9. ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part. 10. parterne er forpligtet til at hemmeligholde sagens akter. ” minimumsmålene skulle træde i kraft den 24. maj 2003. parterne er enige om, at formålet med pkt. 3 i forliget var, at slipcons strips ikke skulle passe i flex trims slibehoveder. -7- den 17. marts 2004 forligtes sagen mellem flex trim og p.c, som erkendte at have krænket flex trims rettigheder. perioden efter retsforliget umiddelbart efter forliget havde slipcon et møde med sin leverandør, mink-bürstenaps (herefter mink-bürsten), af profiler til slibestrips. den 4. marts 2003 bekræftede mink-bür- sten over for slipcon kalibrering af ekstruderværktøj til produktion af slipestrips, hvorefter bundmålet kalibreres til minimum 7,4 mm med tolerancer ifølge din 16491. flex trim mente efter den 24. maj 2003 at have konstateret, at slipcon på sin stand på en messe i tyskland viste slibestrips og slibehoveder, der ikke overholdt minimumsmålene. i den anledning udspandt der sig en korrespondance mellem parternes advokater. ved brev af 18. juni 2003 erkendte slipcons advokat, at slipcon på messen i tyskland havde udstillet kerner med strips på 1 meter eller derover, som ikke overholdt de nye mål. han erklærede på slipcons vegne, at alle udstillingsprodukter fremover ville overholde det mellem parter- ne indgåede forlig. ved brev af 27. juni 2003 meddelte flex trims advokat, at flex trim ikke ville foretage sig yderligere i relation til den skete krænkelse under forudsætning af, at slip- con fremover efterlevede forliget. i en mail samme dag svarede slipcons advokat, at slip- con ”har ikke markedsført strips i strid med forliget, men har loyalt erkendt, at noget udstil- lingsmateriale uden mulig skadevirkning ikke var opdateret, hvilket ikke vil gentage sig” den 3. oktober 2003 modtog poul erik jespersen en e-mail fra olaf honningdal, hvoraf fremgår, at han havde talt med poul lundum, der havde bekræftet, at hans strips passede perfekt til flex trims hoveder, samt at poul lundum havde opgivet navnene på to forhand- lere i norge. under en messe i canada i november 2003 konstaterede flex trim, at slipcon viste strips, som efter flex trims opfattelse ikke overholdt minimumsmålene. under et besøg hos et italiensk firma, costa, konstaterede flex trim, at slipcon havde leveret strips, som flex trim mente, ikke overholdt minimumsmålene. disse strips blev sendt til opmåling, og af opmålingsrapporten fremgår, at dimension d var 4,84 mm og dimension e 6,85 mm (begge mål +/- 0,1 mm). opmålingsrapporten blev den 2. januar 2004 sendt til slipcons advokat. med brev af 12. januar 2004 fremsendte slipcons advokat kopi af brevet af 4. marts 2003 fra mink-bürsten. i brev af 9. marts 2004 svarede slipcons advokat under henvisning til brevet -8- af 4. marts 2003 til mink-bürsten, at hans klient havde været i god tro og nu havde taget skridt til overholdelse af retsforliget og vedlagde kopi af et brev til mink-bürsten om ned- bringelse af tolerancen til +/- 0,1 mm. slipcon ville endvidere, indtil de nye strips var leveret, kontrollere bundmålet, således at der ikke blev leveret strips i undermål til eventuelle inde- havere af flex trims slibehoveder. af ordrebekræftelse 60402111 af 26. marts fra primo danmark a/s til slipcon aps fremgår en leverance på 2 børsteprofiler med henvisning til tegninger. på denne tegning er med håndskrift anført målene 5,5 (top), 7,2 (højde) og 8,0 (bund). et års forbrug af denne pro- fil er angivet til 80 km. den 23. marts 2004 sendte slipcons advokat en kopi af en ordrebekræftelse fra slip- con til mink-bürsten, hvoraf fremgår, at tolerancen på bundmålet øges til 7,4 (-0 + 0, 2), såle- des at mål under 7,4 mm ikke forekommer. den 5. april 2004 modtog flex trim en mail fra en finsk samarbejdspartner, der meddelte, at slipcons finske forhandler reklamerede med, at slipcons strips passede i flex trims slibehoveder. dette foranledigede, at flex trims advo- kat i brev af 28. april 2004 til slipcons advokat opridsede forløbet fra retsforligets indgåelse, herunder de krænkelser af retsforliget, der havde fundet sted, og anmodede om en redegø- relse fra slipcon om nogle nærmere angivne punkter. slipcons advokat svarede den 17. maj 2004, at slipcon siden marts 2004 havde foretaget kontrolmålinger, og at i det omfang, der var konstateret undermål, var dette materiale ikke anvendt til strips, men til børster indstøbt i polyrethan. slipcon ønskede ikke at besvare de af flex trim stillede spørgsmål, men tilbød at lade deres profilmateriale underkaste en stikprøvevis kontrol hos f.eks. teknologisk insti- tut og med rapportering til flex trim. derimod ville slipcon ikke ændre dimensionerne på deres slibehoveder, idet de mente, at det ikke var en del af forliget. slipcon kunne heller ikke anerkende rigtigheden af måleresultaterne, der var fremsendt den 2. januar 2004. efter yder- ligere korrespondance meddelte slipcons advokat i brev af 9. juli 2004, at sporene i slipcons slibehoveder havde følgende dimensioner: top 5,4 mm, bund 7,9 mm og dybde 7,0 mm, samt at slipcon nu selv forestod en maskinel bearbejdning af deres strips og påså overholdelsen af de i forligsaftalen anførte minimumsmål. i brevet anførtes endvidere, at slipcon i retsfor- liget har forpligtet sig til at overholde nærmere angivne minimumsmål på spor og strips, men at manglende kompatibilitet med flex trims produkt afhænger af dimensionerne på flex trims spor og stripsbunde. -9- i forbindelse med et markedsfremstød i usa fik flex trim kontakt til en amerikansk virksomhed, quality machinery corporation, der den 9. september 2004 afgav en ordre på 2 slibehoveder og 72 slibestrips direkte til slipcon (fakturanr. 3220). flex trim købte denne ordre. med henblik på opmåling af stripsene afholdtes den 25. november 2004 et møde mel- lem flex trim og jens bo toftegaard og tommy mikkelsen, begge fra teknologisk institut. toftegaard og mikkelsen udtog to strips til opmåling. af teknologisk instituts prøvnings- rapport fremgår, at stripsene ikke overholdt målene i retsforliget. af prøvningsrapporten fremgår følgende mål: mål minimumsmål bilag x34 bilag x35 [angiver måleintervallet] [angiver måleintervallet] d 5,1 mm (+) 4,737 5,080 [4,717; 4,757] [5,060; 5,100] e 7,4 mm (+) 7,349 7,314 [7,339; 7,359] [7,304; 7,324] f 7,0 mm (+) 6,151 6,164 [6,141; 6,161] [6,154; 6,174] den 17. februar 2005 indgav flex trim til fogedretten i randers anmodning om bevis- sikringsforretning hos slipcon med henblik på bl.a. at beslaglægge mindst 3 eksemplarer af slibestrips, der ikke opfylder de i retsforliget fastsatte minimumsmål. den 7. april 2005 be- sluttede fogedretten at foretage bevissikringsforretning på slipcons forretningsadresse uden forudgående underretning. under bevissikringsforretningen assisterede de sagkyndige, statsautoriseret revisor chris iversen, kmpg, og it-ekspert carsten jørgensen. ved kendelse samme dag bestemte fogedretten, at bevissikringssagen (fs 6-746/2005) skulle fremmes, og der blev beslaglagt slibestrips, ligesom de tilkaldte sagkyndige blev anmodet om at udarbej- de en rapport omfattende slipcons lagerhold, omsætning, ordrebeholdning samt dæknings- bidrag i relation til de relevante slibestrips i perioden fra 24. maj 2003 og frem. den 29. april 2005 skrev slipcons advokat til flex trims advokat, at slipcon umiddel- bart efter bevissikringsforretningen havde taget skridt til sikring mod gentagelse ved at be- stille en ændring af sine ekstruderingsværktøjer hos primo, således at produktionsmålene på profilerne forøges til d=6,0 (i 7,0 mm’s højde), e=8,1 mm og f=7,5 mm. endvidere ville slip- con sikre sig mod undermål ved at foretage opmåling. - 10 - den 9. maj 2005 forelå rapporten fra kpmg om omsætning, afsætning, vareforbrug, le- verandører og dækningsbidrag. rapporten omfattede kun enkelt- og dobbeltbørster, men ik- ke modholdsbørster. efter at have modtaget rapporten skrev slipcons advokat den 31.maj 2005 til flex trims advokat, at slipcon vedstod retsforliget og skrivelsen af 29. april 2005, hvorfor han fandt, at der ikke var anledning til at nedlægge et fogedforbud. den 31. august 2005 fremsendte flex trims advokat et udkast en fogedforbudsbegæ- ring og udkast til stævning til slipcons advokat og oplyste, at hans klient havde modtaget oplysninger om, at slipcon på en messe i hannover i maj 2005 havde tilbudt strips, der pas- sede til flex trims slibehoveder. i såvel fogedforbudsbegæringen som stævningen er gengi- vet dels resultaterne fra den ovenfor refererede prøvningsrapport samt de nedenfor viste måleresultater af de under bevissikringsforretningen beslaglagte strips (sagens bilag 1-20): reference børstemål d børstemål e børstemål f bilagsnr. 5,1 mm (+) 7,4 mm (+) 7,0 mm (+) la-1b-lc 5,0 - 5,0 - 4,9 7,3 - 7,2 - 7,1 7,1 - 7,1 - 7,0 x1 2a-2b-2c 4,8 - 4,8 - 5,0 7,2 - 7,35 - 7,4 7,05 - 7,05 - 7,1 x2 3a-3b-3c 5,1 - 5,05 - 5,1 7,25 - 7,3 - 7,3 7,0 - 7,05 - 6,95 x3 4a-4b-4c 5,0 - 5,0 - 5,0 7,25 - 7,2 - 7,2 7,05 - 7,1 - 7,5 x4 5a-5b-5c 4,8 - 5,0 - 5,0 7,2 - 7,3 - 7,25 7,0 - 7,2 - 7,2 x5 6a-6b-6c 4,9 - 4,9 - 4,9 7,1 - 7,1 - 7,1 7,05 - 7,1 - 7,0 x6 7e-75-7c 4,9 - 5,0 - 4,9 7,2 - 7,2 - 7,2 7,1 - 7,0 - 7,05 x7 8a-8b-8c 5,0 - 5,0 - 5,0 7,25 - 7,3 - 7,35 7,0 - 7,05 - 7,1 x8 9a-9b-9c 4,8 - 4,9 - 4,9 7,3 - 7,25 - 7,25 7,0 - 7,1 - 7,1 x9 10a-10b-10c rød 4,5 - 4,4 - 4,5 7,25 - 7,2 - 7,3 6,5 - 6,5 - 6,6 x10 10a-10b-10c blå 4,4 - 4,3 - 4,3 6,8 - 6,85 - 65,7 6,35 - 6,5 - 6,45 xii 11a-11b-11c 4,4 - 4,4 - 4,7 7,2 - 7,2 - 7,2 6,7 - 6,7 - 6,7 x12 12a-12b-12c 4,4 - 4,2 - 4,5 7,0 - 6,9 - 6,9 6,8 - 6,8 - 6,8 x13 13a-13b-13c 4,55 - 4,5 - 4,6 7,25 - 7,25 - 7,3 6,6 - 6,65 - 6,6 x14 14a-14b-14c 4,5 - 4,5 - 4,5 7,1- 7,1- 7,1 5,5 - 5,5 - 5,5 x15 15a-15b-15c 4,5 - 4,6 - 4,35 7,7 - 7,8 - 7,5 6,1 - 6,2 - 6,2 x16 16a 5,2 7,3 6,8 x17 17a 4,8 6,95 6,1 x18 18a 5,0 7.3 6,4 x19 19a 5,15 7,25 6,8 x20 - 11 - den 18. oktober 2005 indgav flex trim såvel fogedforbudsbegæring som stævningen i denne sag. i mail af 24. november 2005 meddelte slipcons advokat, at slipcon ikke bestred de opmålingsresultater, der fremgik af fogedforbudsbegæringen, vedrørende de under bevis- sikringsforretningen beslaglagte strips. i slutningen af november 2005 havde flex trim konstateret, at slipcon havde solgt sli- bestrips til papenbroock holztechnik. den 16. december 2005 fremsendte flex trims advokat til slipcons advokat kopi af ordrebekræftelse og billeder vedrørende 3 strips leveret til pa- penbrook holztechnik samt måleresultater af disse strips (sagens bilag 40-42), som viste, at stripsene ikke opfyldte kravene i forliget. under fogedsagen (fs 6-3728/2005) tog slipcons advokat i brev af 20. december 2005 bekræftende til genmæle over for flex trims påstande om forbud mod produktion, markeds- føring, salg og eksport af de som bilag 1-20 og 40-42 fremlagte stripsbunde. den 27. decem- ber 2005 afsagde fogedretten kendelse i overensstemmelse hermed, således at det forbydes slipcon at producere, markedsføre, sælge og eksportere stripsbunde med samme om- fangsmål som stripsbundene på de i bilag 1-20 og 40-42 fremlagte slipestrips. i december 2005 indledte slipcon samarbejde med en ny leverandør, lynddahl plast a/s (herefter lynddahl). af et mødereferat fra et møde den 10. januar 2006 mellem poul lundum og rasmus lynddahl fremgår, at der i første omgang skulle arbejdes med såvel en- keltrækket som dobbeltrækket profil med målene: 7,4 x 5,1 x 7,0 mm, og at målene ikke må være under det angivne, men gerne i overmål. af en tegning, dateret den 9. januar 2006 og med stempler fra såvel lynddahl som slipcon, fremgår målene: 7,5 x 5,2 x 7,3 mm. at måle- ne ikke måtte være i undermål, blev gentaget i såvel ordrebekræftelser af 12. januar (prøve- ordre) og 9. marts 2006 fra slipcon samt på et møde den 26. februar 2006 hos slipcon. slip- con skulle efter modtagelsen af slibestripsene selv forestå en fræsning af disse, når børsterne var standset i. til brug for fræsningen blev der den 13. juni 2006 indkøbt en profilfræser. af tegningen til profilfræseren fremgår målene: 7,5 x 5,2 x 7,2. endvidere fremgår af teksten føl- gende: ikke tolerancesatte mål +/- 0,1 mm. det er uoplyst, om disse mål refererer sig til ma- skinen eller emnerne. på dilers balticas stand på en messe i lithauen i uge 12 i 2006 så flex trim slibestrips fremstillet af slipcon. dette foranledigede, at slipcon indhentede en erklæring fra deres - 12 - svenske forhandler naxo flex, hvoraf fremgår, at naxo flex til deres forhandler i lihauen, dilers baltica, uden slipcons vidende havde udlånt udstillingssættet, som hidrørte fra en messe, som fandt sted i august 2002. i februar 2007 indkøbte flex trim et af slipcons slibehoved isat slibestrips. disse strips (sagens bilag 90), der er produceret af lynddahl, blev sendt til teknologisk institut til opmå- ling. den 8. januar 2009 solgte slipcon slibestrips til uffe odgaard. disse slibestrips (sagens bilag 98) er af samme type, som stripsene omfattet af bilag 90. teknologisk instituts rapport parterne har i fællesskab ladet teknologisk institut opmåle et antal af teknologisk institut udtagne stikprøver fra bilag 90 (e 204) og 98 (e542). den 20. oktober 2009 afgav teknologisk institut sin rapport. teknologisk institut har i relation til hver strip udvalgt 6 tilfældige tværsnit, hvor følgende dimensioner dernæst er fastlagt: d3 d2 d1 d5 7,0 d4 d6 - 13 - d1: korteste bredde på strippen (mål

  1. d)d2: bredde målt 7,0 mm fra bunden d3: bredde målt helt i top (smalle ende) d4: afstand fra bund til mål d1 (mål
  2. f)d5: total højde af emnet d6: største bredde af emnet (brede ende) (mål
  3. e)teknologisk instituts mål d1 korresponderer med retsforligets mål d ≥ 5,1 mm. teknologisk instituts mål d6 korresponderer med retsforligets mål e ≥ 7,4 mm. teknologisk instituts mål d4 korresponderer med retsforligets mål f ≥ 7,0 mm. af oversigten over opmålingerne fremgår bl.a. følgende resultater: m1 m2 m3 m4 m5 m6 bilag 100 (bilag 98) d1 4,97 5,12 5,13 5,18 5,13 5,12 d4 6,9 6,89 6,89 6,97 6,92 6,88 d5 7,19 7,11 7,15 7,1 7,1 7,09 d6 7,6 7,63 7,6 7,55 7,49 7,56 bilag 101(bilag 98) d1 5,2 5,08 5,1 5,22 5,1 5,11 d4 6,88 6,91 6,82 6,87 6,88 6,88 d5 7,02 7,05 7,02 7,05 7,04 7,05 d6 7,65 7,63 7,53 7,56 7,59 7,59 bilag 102(bilag 98) d1 4,91 5,07 5,09 5,18 5,16 5,19 d4 6,96 6,93 6,87 6,86 6,94 6,89 d5 7,13 7,02 7,05 7,05 7,05 7,09 d6 7,48 7,62 7,62 7,54 7,57 7,59 bilag 103(bilag 90) d1 4,99 4,99 5,13 4,94 4,98 4,9 d4 6,88 6,88 6,33 6,78 6,77 6,86 d5 7,14 7,11 7,09 7,07 7,12 7,14 d6 7,61 7,61 7,61 7,66 7,72 7,67 - 14 - bilag 104(bilag 90) d1 5,01 5 5,12 5,12 4,96 4,95 d4 6,74 6,68 6,72 6,72 6,78 6,81 d5 6,98 7,01 6,98 6,98 7 7,02 d6 7,78 7,7 7,64 7,64 7,7 7,67 bilag 105(bilag 90) d1 5,78 5,77 5,67 5,67 5,82 5,81 d4 6,74 6,88 7,03 7,03 7 6,75 d5 7,06 7,09 7,12 7,12 7,15 7,12 d6 7,28 7,29 7,33 7,33 7,37 7,41 bilag 106(bilag 75) d1 4,6 4,65 4,68 4,54 4,56 4,51 d4 6,38 6,62 6,55 6,46 6,62 6,61 d5 6,72 6,81 7,14 6,73 6,76 6,86 d6 7,12 7,12 7,57 7,35 7,14 7,53 bilag 107(bilag 78) d1 4,51 4,48 4,59 4,62 4,52 4,58 d4 6,55 6,54 6,65 6,5 6,61 6,49 d5 6,92 6,77 6,78 6,78 6,84 6,78 d6 7,35 7,28 7,34 7,14 7,8 7,22 bilag 108(bilag 81) d1 4,66 4,55 4,75 4,5 4,61 4,48 d4 5,59 5,77 5,79 5,84 5,78 5,81 d5 5,98 5,91 5,9 5,93 5,86 5,91 d6 7,31 7,25 7,18 7,25 7,38 7,32 bilag 109(bilag 85) d1 4,68 4,59 4,7 4,68 4,39 4,45 d4 5,82 5,85 5,69 5,77 5,84 5,86 d5 6,11 5,97 5,91 5,93 5,84 5,91 d6 7,2 7,43 7,17 7,23 7,11 7,45 bilag 100 (modholdsbørste) d1 5,11 5,16 5,01 4,96 4,97 4,95 d4 6,84 6,99 6,77 6,84 6,81 6,76 d5 7,08 7,12 7,11 7,13 7,14 7,1 d6 7,6 7,58 7,57 7,57 7,57 7,56 bilag 100-105 hidrører fra lynddahl, bilag 106-107 fra primo og bilag 108-109 fra mink-bür- sten. bilag 100 er en modholdsbørste. - 15 - erklæringer om slipcons samhandel o.a. flex trim har i processkrift af 4. januar 2006 oplyst navnene på en række kunder, som flex trim har leveret slibemateriel til, herunder fritz hansen a/s, til hvem der skulle være leve- ret første gang den 22. december 1997. på foranledning af slipcon har fritz hansen a/s afgivet en erklæring af 7. september 2006, hvoraf fremgår, at fritz hansen a/s aldrig har benyttet slibestrips fra slipcon til slibe- hoveder fra flex trim eller omvendt, at fritz hansen a/s kun benytter slibehoveder og slibe- strips fra slipcon, at fritz hansen a/s siden opstart af slibeceller ultimo 1999 har fået leveret slibehoveder fra slipcon. ligeledes har dansam revision på slipcons foranledning afgivet erklæring om, at slipcon ikke i årene 2003-2006 har haft samhandel med hanbjerg møbelfabrik, samt at ledel- sen har oplyst, at der aldrig har været nogen samhandel. yderligere prøvekøb mm. i februar 2010 informerede slipcon sine kunder om status på den verserende sag mellem dem og flex trim, idet de havde fået kendskab til, at flex trim havde udsendt et nyhedsbrev herom, som efter deres opfattelse indeholdte ukorrekte oplysninger. den 2. marts 2010 foretog flex trim et prøvekøb hos slipcons polske distributør rpm, idet flex trim ville kontrollere, om slipcon efterlevede forliget den 13. maj 2010 foretog flex trim endnu et prøvekøb hos timesavers inc. det er ubestridt, at de slibestrips, der blev købt i denne forbindelse, krænkede retsforliget sagens videre behandling ved sø- og handelsretten og højesteret spørgsmålene om, hvorvidt slipcon og poul lundum havde krænket det i 2003 indgåede forlig, og om hvorvidt markedsføringslovens § 1 var overtrådt, blev udskilt til særskilt be- handling i medfør af retsplejelovens § 254. ved hovedforhandlingen i sø- og handelsretten den 4.-5. november 2009 nedlagde flex trim bl.a. påstand om, at slipcon og poul lundum skulle forbydes at producere, markedsføre, sælge og eksportere slibestrips svarende til de som bilag 90 fremlagte lynddahl slibestrips (påstand 46), at slipcon og poul lundum skulle tilpligtes at anerkende, at slipcon var uberettiget til at producere, markedsføre, sælge og - 16 - eksportere slibestrips, hvis dimensioner d, e og f ikke var større end eller lige med de mi- nimumsmål, der var fastlagt i punkt 3 i retsforliget (påstand 48), og at slipcon ved produkti- on, markedsføring og salg af en række nærmere angivne strips, herunder bilag 90, udgjorde en krænkelse af markedsføringslovens § 1 (påstand 45 og 47) . slipcon aps’ advokat erklærede ved et telefonisk retsmøde i sø- og handelsretten den 26. februar 2010, at slipcon handlede i overensstemmelse med den af retten afgivne tilken- degivelse, hvorefter påstand 46 og 48 ville blive taget til følge, mens der ville ske frifindelse for påstand 45 og 47. den 26. april 2010 afsagde sø- og handelsretten dom i overensstemmelse med tilken- degivelsen. slipcon aps og poul lundum ankede dommen. til brug for højesteret udarbejdede parterne supplerende sagsfremstilling, hvoraf det fremgik, at parterne var enige om følgen- de: samtlige fremlagte strips (bilag 1-20, 40-42, 75-86, 90, 100-112, bortset fra bilag 116) er omfattet af retsforligets punkt 3. stripsene fremlagte som bilag 1-20, 40-42 krænker minimumsmålene ud fra slipcons principale fortolkning af retsforliget. samtlige fremlagte strips (bilag 1-20, 40-42, 75-86, 90, 100-112, bortset fra bilag 101 og 116) krænker minimumsmålene ud fra slipcons subsidiære fortolkning af retsforliget. (slipcons subsidiære standpunkt er, at enhver stripsbund skal kunne omfatte en trapezformet skabelon med dimensionerne d=5,1, e=7,4 og f=7,0 mm, se hertil figur 9.) figur 9 (bilag
  4. ak)den inderste trapez- formede skabelon er dimensioneret d=5,1, e=7,4 og f=7,0. den yderste tra- pez omfatter den in- derste trapez. samtlige fremlagte strips (bilag 1-20, 40-42, 75-86, 90, 100-112, bortset fra bilag 116) krænker minimumsmålene ud fra sø- og handelsrettens domskonklusion. samtlige fremlagte strips (bilag 1-20, 40-42, 75-66, 90, 100-112, bortset fra bilag 116) passer i flextrims slibehoved med spidse vinkler (figur 1). generelt passer ingen af de fremlagte strips i flextrims slibehoved med afrundede bunde (figur 2). - 17 - højesteret stadfæstede den 13. juni 2013 dommen og udtalte vedrørende fortolkningen af retsforliget følgende: ”efter retsforligets punkt 3 er slipcon og poul lundum forpligtet til udelukkende at pro- ducere stripsbunde, som opfylder tre mindstemål, der er vist på en tegning af en trapez. det fremgår heraf, at dimensionen d (figurens top) skal være mindst 5,1 mm, mens di- mensionen b (figurens bund) skal være mindst 7,4 mm og dimensionen f (figurens højde) mindst 7,0 mm. parterne er enige om, at formålet med forliget bl.a. er at sikre, at de slibe- strips, som slipcon fremstiller, ikke kan indføres i de slibehoveder, som flex trim pro- ducerer. efter højesterets opfattelse skal spørgsmålet om, hvorvidt dimensionerne i slipcons stripsbunde er i overensstemmelse med retsforliget, vurderes ud fra de mindstemål, der er angivet i forligets punkt 3 sammenholdt med tegningen af trapezen. dette gælder, selv om stripsbundenes sider ikke som på tegningen er lige. højesteret finder efter forligets ordlyd sammenholdt med tegningen, at de slibestrips, som slipcon fremstiller, skal have en bund, der opfylder alle tre mindstemål på et vilkår- ligt trapezformet tværsnit af stripsbunden. det smalleste sted, linjestykket d, på et vilkår- ligt trapezformet tværsnit af stripsbunden skal være mindst 5,1 mm. dimensionen f (fi- gurens højde) udgør afstanden mellem to vandrette linjer tegnet ud fra målepunkt e (fi- gurens bund) og målepunkt d (det smalleste sted). efter højesterets opfattelse er der ikke grundlag for som subsidiært påstået af slipcon og poul lundum at fortolke forligets punkt 3 indskrænkende, således at det smalleste sted (
  5. d)skal måles op til en højde på 7 mm beregnet fra dimensionen e (figurens bund).” slipcon productions brochure og hjemmeside flex trim har i sagen fremlagt en slipcon productions brochure ”innovative brush sanding technology”, hvori er vist billeder af slibehoveder og slibestrips. det fremgår, at slibemateri- alet passer ind i maskiner fra følgende virksomheder; makor, delle vedove, unisand, costa, quickwood, fladder, timersaver, cattinair, sorbini og mange andre. skærmprints fra slipcon productions hjemmeside fra den 13. september 2010 viser bl.a. nedenfor viste billeder: - 18 - fogedforretninger i 2010 indgav flex trim en forbudsbegæring mod poul lundum og slipcon production til fogedretten i randers. af fogedrettens kendelse af 1. februar 2011 (fs 40-8737/2010) fremgår, at slipcon production erklærede at være bundet af retsforliget, der var indgået i 2003 mel- lem flex trim på den ene side og slipcon på den anden side. fogedretten i randers nedlag- de forbud bl.a. mod slipcon productions produktion af slibestrips, der var i strid med måle- ne angivet i retsforligets pkt. 3. efterfølgende forløb ved brev af 6. april 2011 fremsendte slipcon productions advokat en opmålingsrapport fra teknologisk institut vedrørende en stripbund, som slipcon productions på daværende tids- punkt producerede. af opmålingsrapporten fremgår følgende mål: min.mål ti dimensioner m1 m2 m3 m4 m5 m6 d ≤ 5,1 mm d1 5,27 5,22 5,23 5,22 5,23 5,24 d2 5,49 5,46 5,56 5,55 5,51 5,57 d3 5,4 5,39 5,4 5,38 5,4 5,42 d ≤ 7,0 mm d4 6,52 6,51 6,48 6,52 6,46 6,45 d5 7,1 7 7,09 7 7,08 7,11 e ≤ 7,4 mm d6 7,74 7,47 7,47 7,45 7,44 7,48 i juni måned foretog flex trim prøvekøb gennem christian wahle, berlin, opkøb af slibe- strips hos slipcon productions tyske distributør, semrau schleiftechnik. teknologisk institut foretog ligedes opmåling af disse strips. opmålingen viste, at flere strips ikke overholdt må- lene i forliget, heraf overholdt ingen målet ≥ 5,1 mm. i oktober 2011 foretog teknologisk institut opmålinger af slibestrips, som slipcon hav- de leveret til vestas-koncernen gennem selskabet klingsbo. der er mellem parterne enighed om, at disse slibestrips overholdt forliget. yderligere fogedforretninger den 27. september 2011 indgav flex trim en begæring mod poul lundum og slipcon pro- duction til fogedretten i randers med henblik på sikring af, at det af fogedretten den 1. fe- bruar 2011 (fs 40-8737/2010) nedlagte fogedforbud blev overholdt. - 19 - den 2. november 2011 afsagde fogedretten i randers kendelse (fs 40-9115/2011) ifølge, hvilken forbuddet nedlagt den 1. februar 2011 fandtes at være krænket, og fogedretten plomberede to fræsemaskiner, der befandt sig på slipcons adresse. den 13. februar 2013 indgav flex trim på ny begæring mod poul lundum og slipcon production til fogedretten i randers (fs 40-1342/2013) om sikring af opretholdelse af det nedlagte fogedforbud på grundlag af virksomheden alphabrushes markedsføring af slibe- strips og markedsføring af slibestrips på hjemmesiden www.slipcon.dk. i retsmødet i fogedretten den 4. april 2013 blev der under besigtigelsen på slipcon productions produktionssted konstateret, at plomberne på de to fræsemaskiner var ubrudte, men der blev fundet en tredje mindre fræser, der var monteret på et flytbart bord. på mødet blev parterne enige om, at flex trim skulle udvælge op til 10 repræsentative slibestrips, der skulle sendes til opmåling hos teknologisk institut. teknologisk instituts opmåling af de 9 slibestrips i en ct-scanner viste følgende måleresultater (der er foretaget to målinger på hver strip): - 20 - - 21 - - 22 - den 24. februar 2014 blev indledt endnu en bevissikringssag mod slipcon production vedrø- rende en påstået patentkrænkelse(fs 40-255/2014). i et retsmøde den 24. februar 2014 blev både bevissikringssagen og håndhævelsessagen (fs 40-1342/2013) behandlet. begge sager blev udsat på parternes skriftveksling. fremsatte provokationer og flex trims nedlagte påstand om straf på grundlag af slipcons opfordring (
  6. a)i processkrift af 28. december 2005 oplyste flex trim i processkrift af 23. juni 2006 at have leveret slibestrips til virksomhederne costa levigatrici s.p.a. ,zaklad mechaniczny wikoma, swedwood poland sp. z.o.o., merlin technology - 23 - gmbh, disa cattinair, hans weber maschinenfabrik gmbh, poul ernst maschinenfabrik gmbh, as bodilsen estonia, fritz hansen a/s, carl hansen & søn a/s, minilak, haslev møbelsnedkeri a/s, bodilsen a/s, tørring møbelfabrik aps, völkerag, valtorta & c. srl, porta kmi poland sp z.o.o., junget a/s, system tm a/s og skovby møbelfabrik a/s. flex trim oplyste endvidere tidspunktet for deres første leverance til virksomhederne. ved pro- cesskrift af 4. april 2011 oplyste flex trim tillige at have leveret slibemateriel til virksomhe- derne habermaaβ gmbh, ballingsløv køk ab, orbilak sl, quality machinery corporation, cefla finishing ameriaca inc, slupska fabryka obrabiarek ”safo” sp.z.o.o. og black red white s.a. ved processkrift af 12.oktober 2012 nedlagde flex trim påstand om, at poul lundum skulle pålægges en straf i medfør af den dagældende retsplejelovs § 651(nu retsplejelovens § 430) for at have krænket det af fogedretten i randers nedlagte forbud den 1. februar 2011. sagens videre forløb efter hovedforhandlingen i sø- og handelsretten den 26. og 27. maj 2014 den 6. juni 2014 indgav flex trim processkrift ved fogedretten i randers om, hvorvidt den ved fogedretten i randers verserende bevissikringssag skulle fremmes. slipcon production protesterede mod bevisbegæringens fremme. den 1. juli 2014 blev retten sat på slipcons adresse, hvor det blev konstateret, at virksomheden var i besiddelse af den ”3. fræser”, samt at plomben på en af fogeden tidligere plomberet fræser var brudt. i forbindelse med foged- forretningen foretog teknologisk institut opmåling af strips, som viste, at nogle slibestrips ikke overholdt de minimumsmål, der var angivet i forliget, mens andre gjorde. der var enig- hed om, at teknologisk institut foretog målinger af udvalgte omstridte strips. disse målinger viste, at flere strips ikke overholdt forliget. fogeden beslaglagde på mødet den 3. fræser samt de strips, som krænkede forliget. sagen blev herefter udsat. på grundlag heraf modtog sø- og handelsretten den 7. juli 2014 en anmodning fra flex trim om, at sagen skulle genoptages. sø- og handelsretten besluttede at udsatte sagen på parternes skriftveksling herom. opgørelse af kravet i forbindelse med bevissikringsforretningen den 7. april 2005 udfærdigede kpmg en rap- port, som viste, at slipcon/slipcon production i perioden 24. maj 2003 til 7. april 2007 solgte - 24 - i alt 400.293 stk. enkeltrækkede og dobbeltrækkede slibestrips svarende til en omsætning på 11.906.402 kr. slipcon havde en dækningsgrad på 75,7 %, svarende til 9.013.146 kr. kpmg skønnede, at hvis der ved opgørelsen af dækningsbidraget skulle modregnes lønomkostnin- ger til 10 medarbejdere, ville dækningsbidraget skulle reduceres til et sted mellem 7 og 7,5 mio. kr. på grundlag af kmpgs rapport har flex trim udfærdiget følgende oversigt: slipcons om- slipcons om- slipcons dæknings- dæknings- sætning (stk.) sætning i kr. bidrag i kr. grad periode 24. maj 400.293 11.906.402 7.000.000 -7.500.000 59 – 63 % 2003 – 7. april 2005

(684)periode
  1. april 68.571 2.036.621 1.197.368 – 1.282.895 do. 2005 –
  2. august 2005 (117 dage) periode
  3. august 86.154 2.558.832 1.504.386 – 1.611.842 do. 2005 –
  4. decem- ber 2005 (147 da- ge) periode
  5. de- 1.556.044 46.215.639 27.171.053 - do. cember 2005 –
  6. 29.111.842 april 2013 (2655 dage) periode
  7. april 191.062 5.674.689 3.336.257 – 3.574.561 do. 2013 –
  8. februar 2014 –
  9. maj 2014 (326 dage) periode
  10. febru- 53.333 1.584.039 931.287 – 997.807 do. ar 2014 –
  11. maj 2014 (91 dage) i alt 4020 dage 2.355.458 69.976.222 41.140.351-44.078.947 do. + 40 % 3.297.641 97.966.711 57.596.491 – do. 61.710.526 flex trim har i det sammenfattende processkrift på grundlag af kpmgs rapport anslået en omsætning på 70 mio. kr. med et dækningsbidrag på 40 mio. kr., hvortil kommer omsætning på støttebørster og modholdsbørster på ca. 100 mio. kr og et dækningsbidrag på 60 mio. kr. kpmg identificerede i forbindelse med udfærdigelsen af rapporten, hvilke kunder slip- con/slipcon production havde handlet med, herunder var virksomhederne disa cattinair, as bodilsen estonia, fritz hansen, haslev møbelsnedkeri, tørring møbelfabrik, valtorta & c srl., bütfering, orbilak sl, quality machinery corporation og cefla finishing america inc. - 25 - de sagsøgte har i sagen fremlagt 2 erklæringer udfærdiget af registreret revisor bjarne leth på grundlag af erklæringen fra kpmg. det fremgår af erklæringen, at slipcon i perio- den
  12. maj 2003 til
  13. december 2005 har solgt i alt 220.367 stk. enkeltrækkede slibestrips svarende til en omsætning på 5.388.297,31 kr., 826 stk. dobbeltrækkede slibestrips svarende til en omsætning på 302.618,04 kr. og 200 stk. slibehoveder svarende til en omsætning på1.070,40 kr. slipcon har endvidere fremlagt følgende oversigt over deres omsætning: forklaringer poul erik jespersen har ved sagens behandling i sø- og handelsretten den
  14. november 2009 forklaret, at han er uddannet møbelsnedker og har arbejdet på møbelfabrikker, herunder som produktionschef. han arbejdede i et firma, hvor man håndpudsede møblerne. dette sat- te tanker i gang hos ham om pudsehoveder med udskiftelige slibebørster. han startede egen virksomhed i 1999 og sælger i dag over hele verden. i 1999 var der ikke andre, der producerede kompatible slibehoveder. sidste gang han var på hannover- messen, var der mange efterligninger. hans største konkurrent er slipcon. baggrunden for den første sag var, at en medarbejder forlod virksomheden i december 1999, og samtidig begyndte slipcon at producere det samme som flex trim. tidligere havde slipcon produceret engangshoveder. slipcon lagde sig tæt op af flex trim, samtidig med at kundekartoteket ”var lukket op”. slipcon kopierede hele produktionen for derefter at levere, når flex trim havde sat det hele op. kunder forsvandt, men heraf kom nogle igen. formålet - 26 - med retsforliget var, at slipcons børster ikke skulle kunne passe i flex trims slibehoveder, hvis målene blev overholdt. slipcon skulle ændre sine slibehoveder og var tvunget til at lave større spor. flex trims tidligere kunder ville så vende tilbage. slipcon havde oprindeligt samme spor som flex trim. han fik lavet ”dummy”, så han kunne kontrollere minimumsmålene. målene blev in- den forliget drøftet mellem parterne, idet han havde haft målene med hjemmefra. han fore- slog større mål end i forliget. meningen var, at slipcon skulle gå hjem og ændre hoved og stripbunde. han husker ikke, om poul lundum var ude at ringe under forhandlingerne. eks- truderingstolerancen er +/- 0,2 mm, og fræsningstolerancen er +/- 0,1mm afhængig af værktø- jet. flex trim ændrede i 2006 slibehoved, således at det fik runde hjørner, hvilket skete, bl.a. fordi flex trim havde problemer med slipcon. ca. 40-50 % af hans kunder har de gamle slibehoveder, men de nye strips kan anvendes både såvel i gamle som i nye slibehoveder. at ændre mål på hoved og strip var næsten som at starte forfra, og flex trim mistede herved kunder. han har hørt, at slipcon leverer både til flex trims gamle som nye hoveder. nogle kunder har af slipcon fået at vide, at de blot skal slibe spidsen i bunden af slibestrippen af. slipcons slibestrips er ca. 40 % billigere end flex trims. han besøgte på et tidspunkt den italienske kunde costa, som i 2007 havde købt slibe- strips fra slipcon. disse strips har han skåret over for at måle dem. på et tidspunkt havde den amerikanske kunde quality handlet med flex trim. han og hans salgschef var i kontakt med quality, som indvilgede i at afgive bestilling til slipcon. ligeledes havde hans salgschef kontakt til papenbroock og dilers baltica. sagens bilag 90 har han købt i danmark. han har ikke fritz hansen a/s som kunde, og parterne har heller ikke direkte flere fæl- les kunder. han har fælleskunder med en anden producent, hvis slibestrips passer til flex trims slibehoved. han regnede med efter forliget at få et øget salg, fordi flex trim nu kunne sælge slibestrips til kunder med slipcons gamle slibehoved. af kendelsen afsagt af fogedretten i randers den
  15. februar 2011 fremgår, at poul erik jesper- sen bl.a. har forklaret, at flex trim blev etableret, fordi der på daværende tidspunkt ikke fandtes produkter, der kunne slibe ordentligt på profilerede emner. virksomheden har 14 ansatte i danmark og en række udenfor danmark. de har startet et nyt selskab med 2 ansat- - 27 - te. en af de største konkurrenter på såvel det danske som det udenlandske marked er slip- con. baggrunden for sagen i 2001 var, at slipcon kom ud med en modholdskost, som han mente, han havde patent på. det, man tjener pengene på, er stripsene ikke hovederne. det er ligesom at købe en barberskraber, hvor bladene skal skiftes. han har mange gange oplevet, at kunder, der har købt hoveder hos ham, har købt strips hos slipcon. slipcons strips er bil- ligere. forud for forliget havde han fået opmålt sine strips og hoveder. han fik lavet en stål- model, som netop kunne gå i flex trims slibehoveder, således at han havde minimumsmå- lene. hvis alle mål på slipcons strips lå over minimumsmålene, var slipcon nødt til også at lave nye hoveder, fordi stripsene skal passe i hovedet. dermed ville han kunne levere strips til kunder, hvor slipcon havde leveret hovedet. aftalen mellem dem, da forliget blev indgå- et, var, at målene skulle være plusmål. hvis slipcon overholdt minimumsmålene, ville strip- sene ikke passe i flex trims slibehoveder. når stripsene laves i plastic, vil målene svinge +/- 0,2 mm. flex trims filosofi er at køre med høj service i forhold til kunderne. derfor er de dy- rere end andre aktører på markedet. det skyldes, at servicen indregnes i prisen på strips. i 2006 begyndte flex trim at lave slibehoveder, hvor sporet er med afrundede hjørner frem for trapezformede. det skete for at sikre, at slipcons strips ikke passede i deres hoveder. det var dog en stakket frist, fordi slipcons kunder hurtigt lærte at slibe hjørnerne af stripsene, så de alligevel kunne gå i flex trims slibehoveder. i dag sælger flex trim slibehoveder med såvel trapezformede som med afrundede spor. han har fået rigtig mange underretninger om leve- ring af slipcon strips i undermål, men det er meget svært at få kunderne til at stå frem. det er hans opfattelse, at slipcon har fortsat med at levere strips i undermål også efter sø- og handelsrettens tilkendegivelse. prøvekøbet i polen kom i stand i forbindelse med, at deres forhandler tog hen til en mangeårig kunde. forhandleren var taget ud til kunden, fordi han undrede sig over, at det var længe siden, at kunden havde købt strips. kunden fortalte, at han havde bestilt nogle strips hos slipcon. de aftalte med kunden, at han kunne få et sæt flex trim strips i bytte, hvis han afleverede det, han havde bestilt hos slipcon, til dem. da han fik stripsene, var de i original emballage. prøvekøbet i usa kom i stand i forbindelse med, at deres forhandler i usa havde fået en henvendelse fra timesavers, som ville have nogle testkørsler og høre, hvor hurtigt de kunne levere. stripsene skulle bruges i standardi- serede slibemaskiner, som timesavers producerer. forhandleren fik firmaet til at købe et sæt strips hos slipcon. flex trim har ikke foretaget forarbejdning af stripsene leveret derfra, og - 28 - han er ikke bekendt med, at timesavers har forarbejdet dem. han startede op med stripsy- stemerne på hanovermessen i 1999 eller måske
  16. forinden havde han haft et lidt andet stripsystem. på det tidspunkt var der 2 andre aktører på markedet for udskiftelige strips. bemærkningen i årsregnskabet 2009 om, at sø og handelsrettens afgørelse vedrørte en pa- tentkrænkelse og kopiprodukter, blev sat ind uden, at han tænkte nærmere over formulerin- gen. af kendelsen af
  17. november 2011, afsagt af fogedretten i randers, fremgår, at poul erik je- spersen bl.a. har forklaret, at prøvekøbet kom i stand gennem en tysk agent, tino heile. de bad ham om at finde et sted med salg af slipcon strips. det var svært at finde nogen, der ville forestå prøvekøbet. de fandt dog en kontakt i berlin, christian wahle, der ville sende ordren for dem. fra bestilling blev afgivet, til varen blev modtaget, gik ca. 1 1/2 måned. wah- le sendte varen direkte til flex trim, da han modtog den. kassen var således uåbnet ved modtagelsen hos flex trim. flex trim åbnede kassen, da de modtog den, for at konstatere, om det umiddelbart tydede på, at strippene var i undermål. de kan ikke selv lave en præcis måling, hvorfor strippene herefter blev sendt til teknologisk institut. wahles adresse er på- ført kassen. det er markeret på kassen, at der er tale om slipcon strips. han er ikke bekendt med, at der skulle være sket en efterbearbejdning af strippene. det er ikke hans formodning, men han ved det ikke med sikkerhed. wahle har ikke foretaget slibning af strippene, da han ikke har haft åbnet kassen. i forbindelse med, at wahle skulle bestille strippene hos slipcon, fik han at vide, at de skulle kunne passe til flex trims slibehoveder, men der blev ikke givet instruks om, at strippene skulle slibes til/efterbearbejdes. han ved dog ikke, hvad wahle nærmere har sagt til leverandøren i forbindelse med bestilling. poul erik jespersen har under hovedforhandlingen den
  18. og
  19. maj 2014 supplerende for- klaret, at flex trim havde haft et kundeforhold til fritz hansen a/s. det anlæg, der står hos fritz hansen a/s, som de bruger til at pudse stole med, har flex trim leveret pudsehoveder og slibestrips til. selve maskinen er ikke en flex trim maskine. samarbejdet med fritz han- sen a/s ophørte efter ca. 3 måneder. flex trim har i dag kunderelationer til selskaberne makor, delle vedove, unisand, co- sta, timesaver og sorbini. de har aldrig haft en kunderelation til selskabet quickwood. de - 29 - handler ikke som sådan med selskabet fladder, men de leverer til tider slibehoveder til deres maskiner. selskabet cattinair ophørte med at eksistere for 6-7 år siden. det er et problem, at slipcon production aps leverer strips, der passer til flex trims slipehoveder, fordi nogle af kunderne tror, at slipcons produkter, der er 40 % billigere end flex trims, svarer til flex trims. men det gør de ikke. kunders test har vist, at flex trims slibestrips kunne anvendes i ca. 200 timer, mens de slibestrips fra slipcon, der kom tættest på flex trims slipestrips, kunne anvendes i ca. 40 timer. der er derfor en væsentlig besparel- se ved at anvende flex trims slibestrips. men den umiddelbare prisforskel gør, at flex trim i en periode mister sine kunder. kunderne kommer som regel tilbage enten efter at have prø- vet slipcons slibestrips én gang eller efter en periode, når de har set regningerne og regnet på, at det ikke kan svare sig i længden at anvende slipcons slibestrips. der er også kunder, der aldrig er vendt tilbage, fx vestas, men det er ikke slipcon, der har taget denne kunde. det tyske selskab bütfering har slipcon også overtaget. der kan være nogle enkelte svenske kunder, men det ligger flere år tilbage. han ville ikke svare på, om der er kunder, der shop- per rundt. der er kommet kunder fra slipcon til flex trim, men det er de store kunder, han hæfter sig ved. han har set slipcons slibestrips hos flex trims kunder. når der sidder slipcon slibe- strips i et slibehoved fra flex trim, krænker slipcon det forlig, parterne indgik i
  20. han har aldrig set den type slibestrip, som er fremlagt som bilag 116 i sagen. relationen til vestas kom i stand ved, at de ringede fra vestas for at høre, om flex trim kunne hjælpe med at producere pudsegrej til deres vinger. på baggrund af et besøg hos vestas fremstillede han en prototype, som han demonstrerede for vestas, der syntes om idé- en. herefter videreudviklede han protypen til en maskine, som fungerede rigtigt godt. han lavede også et udsugningssystem. flex trim leverede maskinen til vestas i lem, i tyskland, i usa og i australien. i perioden 2005 til maj 2006 leverede flex trim 70 km slibestrips til ve- stas. vestas var på dette tidspunkt en mellemstor kunde hos flex trim. på et tidspunkt i den periode, hvor flex trim havde en kunderelation til vestas, blev han ringet op af erik chri- stensen fra klingspor. klingspor ønskede at komme ind som mellemled. det var flex trim ikke interesseret, fordi de på dette tidspunkt havde kontakten til vestas. de drøftede pris, som var det springende punkt. der var ikke andet. vestas reklamerede ikke over, at de ma- skiner, som flex trim havde leveret, gik ud. maskinerne fra flex trim sætter ikke ud. hvis - 30 - vingepudseren satte ud, ville den i øvrigt ikke falde ned. den ville blive stående stille. de le- verede ikke maskiner til vestas med tromlemotorer. det var der udelukkende på den aller- første prototype. de kører med lenze motorer nu og har stort set aldrig gjort andet. der er ingen forskel på de to motorer. det er fortsat den samme servomotor. det er muligt, de har solgt reservedele til vestas fx i form af drivaksler. det var typisk drivakslen, der var proble- mer med på grund af støv fra vingen. selve akslen gik ikke i stykker. han mener, de separat har solgt en eller to motorer til vestas. han mener ikke, at de har solgt ekstra motorer til ve- stas. de har aldrig solgt frekvensomformere separat. faktura 1460 fra 2005 kan være en re- klamation, men ud fra prisen ser det ikke ud, som om der er tale om en aksel. han husker ikke, hvad faktura 822 fra 2005 vedrørte, men den er udstedt til skagen sandblæsere. de ene- ste reparationer, han husker, flex trim har foretaget for vestas vedrørte udsugningskassen. der vil altid være reparationer, når man arbejder med maskiner, der kører 24 timer i døgnet med høj frekvens. der er altid en masse ting, der skal falde på plads ved en nyudvikling. det er altid nemmere at være nr. 2 i rækken. han ved, at slipcon efter maj 2006 leverede slibe- strips til flex trims slibehoveder, som var leveret til vestas i australien. han overdrog ikke disse slibestrips til sin advokat, fordi sagen ikke var så fremskreden dengang. han ved ikke, om de også har leveret til vestas i lem eller tyskland. det var ikke nemt at udskifte det sli- behoved, som flex trim leverede til vestas med et andet slibehoved. der var mange dele, der skulle skiftes, og det ville tage en fagmand mellem 4-5 timer forudsat, at fagmanden var i besiddelse af alle nødvendige dele som fx kuglelejer. akslen i flex trims vingepudser har en diameter på 25 mm. slibehovedet i faktura nr. 11378, som slipcon udstedte den
  21. maj 2005 til klingspor, er dimensioneret til en 30 mm aksel. det slibehoved kan man ikke sætte i den maskine, som flex trim havde leveret til vestas, uden også at skifte akslen. man kan ikke uden videre nøjes med at skifte slibehovedet. hvis han generhvervede leverancen til vestas, som han skønner til 100 km/årligt, ville flex trim skulle ansætte en mand mere i pakkeriet, og evt. én yderligere, som kunne ”køre lidt” om natten der skulle ikke investeres i ekstra maskiner, da han har en overkapacitet svarende til ca. 500 km slibestrips om året. kpmg har ikke i sin bevissikringsrapport medtaget modholdsbørster og dobbeltbør- ster, derfor skal omsætningsstørrelserne i rapporten forhøjes med 40 %, fordi slibematerialet skal skiftes 2 gange, inden støttebørsten skal skiftes, hvis man tager en børste med slibemate- - 31 - riale og sætter den i og har en støttebørste bagved. sandpapiret skal skiftes én gang, inden støttebørsten skal skiftes. hvis slipcon skulle have licens til at producere slibestrips i undermål, ville licensafgif- ten være ca. 20 % af omsætningen og måske endnu højere. flex trim vil aldrig acceptere en licensafgift på fx 5 %. hvis slipcon skulle have en royalty for salg af flex trims slibestrips, ville den ligge på ca. 10 %. flex trim vil herefter have et dækningsbidrag på mellem 60-65 %. i dag sælger flex trim udelukkende slibehoveder med afrundede hjørner. dem kan man sætte slipcons slibestrips i. han mener, at han fra et vidne fra polen, der tidligere har afgivet forklaring i sagen, har hørt, at slipcon har oplyst, at deres slibestrips kan skæres til, så de passer i flex trims hoveder. flex trim leverede ikke slibehoveder med afrundede hjørner til vestas. de leverede slibehoveder med trapezformede hjørner. i 1992/93 var flex trim de første, der stod på hannover messen med udskiftelige slibe- strips. da flex trim begyndte sin forretning i usa i 2001/02, købte quick wood slibestrips af flex trim. det ville de næppe have gjort, hvis de havde haft deres egne. i begyndelsen af 1990’erne havde quick wood et fladderlignende system. han har aldrig set en slipcon maskine. poul lundum har ved sagens behandling i sø- og handelsretten den
  22. november 2009 for- klaret, at han er uddannet i trælastbranchen og har arbejdet som sælger og udvikler i mange år, inden han begyndte at udvikle en særlig slibestrip. han spurgte sin daværende arbejds- giver, om denne var interesseret, men det var ikke tilfældet. han fik tilladelse til at lave sli- bestrips mod at give eneforhandlingsret til sin arbejdsgiver. da han i 1997 efter aftale fratrådte, kom han til et andet firma, som købte børster hos mink-bürsten. i 1999/2000 præsenterede claus dall fra mink-bürsten ham for en slibestrip. det var rimelig nemt at udvikle en slibestrip. produktet, som var færdigt i sidste halvdel af 2001, bestod af en børste med sandpapir og et plastrør. han havde fået lavet værktøj, der passede hertil. med plastrørene kunne man lave spiralformede slibekerner, som kan angribe kanterne bedre. i møbelbranchen er der faste mål, der giver dimensionerne. han kendte kun flex trim gennem flex trims forhandler lennart bjørn, som han hav- de solgt andre produkter til, og flex trims tidligere medarbejder p.c., som han havde mødt - 32 - på en møbelfabrik, og som i 2001 havde rettet henvendelse til ham. han kendte ikke flex trim som firma, men kun deres produkter. han ville ikke have p.c. i produktionen, fordi han havde været hos flex trim. p.c. ville med ham drøfte en idé om at sælge slibeværktøj til tyske trappemestre. p.c. blev forhandler for tyskland og solgte og sælger i dag kun spiral- formede kerner. henvendelsen fra flex trim i 2001 kom uden forvarsel. han mente ikke, at slipcon havde plagieret flex trims produkt, og han havde ikke kendskab til flex trims kunder. slipcon havde samhandel med quality, og de danske kunder kom af sig selv. under forligsforhandlingerne kom poul erik jespersen med noget materiale, som han protesterede mod. han ville sikre sig, inden forliget blev indgået, at mink-bürsten kunne le- ve op til kravene, hvorfor han ringede til dall. han tænkte ikke da på tolerancer. han kan ikke forestille sig at have solgt til flex trims kunder efter forliget, men muligvis har lennart bjørn gjort det. ved forliget skulle han ikke anerkende noget. man drøftede heller ikke, at slipcon skulle skifte slibehoveder. slibestrips fra mink-bürsten og primo er ikke helt trapezformede, men de sidstnævnte blev bearbejdet med vacuum og faldt sammen i siden. slibestrips fra lynddahl er trapezfor- met, men bearbejdes. ved skift til primo bad han om, at målene måtte blive overholdt. det er hans håndskrift på den tegning, der blev sendt til primo. samarbejdet var kortvarigt, da virksomhederne ik- ke passede sammen. lynddahl er en meget fleksibel virksomhed, som de passede bedre sam- men med. da det er meget svært at aftale tolerancer, er slipcon gået over til at producere selv. de fræser profilerne selv og overvåger tolerancen for hver 200 meter, og de eneste mål, der er vigtige, er 5,1 x 7,4 x 7 mm. fræsemaskinen kan fræse i bredden, men ikke i højden af slibebunden. han har ikke bevist produceret slipestrips i strid med forliget. ved bevissikringen var det første gang, han så strips med ”undermål”. under bevissik- ringen blev alt beslaglagt. efter bevissikringen lavede han hyppigere målinger, og undermå- lere sendte han ikke ud på markedet. om de af flex trim påståede krænkelse har poul lundum forklaret, at slipcon på messen i tyskland i maj 2003 havde en 2½ m høj slibekerne med slibestrips med, som var ”gammel”, mens alt andet var nyt. den italienske kunde costa har et datterselskab i usa, som bad om, at slipcon leverede en slibekerne med strips til italien. ordren til quality inde- - 33 - holdt både kerne og strips, og han mener, at den blev monteret i danmark. papenbroock var en ikke eksisterende kunde, som kun købte slibestrips. efter forliget har han kun solgt til kunder, der har købt kerner hos slipcon. han sælger ikke til en kunde, hvis han ikke ved, hvad kunden har. han havde ikke kendskab til messen i lithauen, inden den blev afholdt. han har heller ikke kendskab til den annonce, som deres finske forhandler har indrykket. han har en forhandler i danmark, der er bekendt med forliget, og varerne bliver sendt ud af ham. han har ikke solgt lynddahl strips til flex trims kunder. af kendelse afsagt af fogedretten i randers den
  23. februar 2011 fremgår, at poul lundum har forklaret, at han oprindelig er uddannet tømmerhandler. efter han blev færdig med sin uddannelse, arbejdede han i flere år som udkørendesæl- ger bl.a. for et firma, der solgte slibeværktøj til møbelindustrien. han startede egen virksomhed i 1990 samtidig med, at han fortsatte som sælger. i starten var det en personlig drevet virksomhed. han startede med at udvikle uniflex, som er et slibeværktøj, hvor stripsene sidder fast i hovedet. i 1997 var virksomheden blevet så stor, at han sagde sit sælgerjob op. i perioden 1990-1997 var der 2 sammenlignelige aktører på markedet. stripsystemet kom på markedet i slutningen af 90’erne. virksomheden quick wood havde dog introduceret systemet allerede tidligt i 90’erne. han begyndte at lave udskiftelige strips i
  24. kort efter blev der indledt en retssag. retssagen blev forligt efter et møde på hans daværende advokats kontor. det var flex trim, der kom med oplægget til minimumsmålene. det første forslag afviste han, fordi han vidste, at han med de mål aldrig ville få stripsene til at passe i spiralformede slibehoveder. de endte med at blive enige om de mål, der fremgår af forliget. når top- og bundmål skal være 7,4 mm og 5,1 mm, behøver han ikke skifte sine hoveder ud. han ringede til sin leverandør, mink bürsten, inden forliget og fik bekræftet, at de kunne overholde målene. derefter accep- terede han forliget. formålet med forliget var, at slipcons strips ikke skulle kunne passe i flex trims slibehoveder. efter forliget har han haft forskellige leverandører. han gik ud fra, at han fra dem fik, hvad han havde bedt om. han opdagede først, at der var noget galt, da flex trim rettede henvendelse. han prøvede sig frem med forskellige materialer for at gøre tolerance- målene mindre. efter han havde afbrudt samarbejdet med mink bürsten, tog han kontakt - 34 - med primo. de to firmaer passede imidlertid ikke sammen. han skiftede derfor til lynddahl plast, som er den leverandør, han bruger i dag. han var meget opmærksom på mini- mumsmålene, da han indgik aftalen med lynddahl. han køber profilerne i overstørrelse, og fræser dem bagefter selv for at være sikker på, at de overholder målene. slipcon har meget få danske kunder, men har mange europæiske kunder. i 2003 etab- lerede de sig i usa med virksomheden slipcon inc. det var hans søn, der stod for opstarten. slipcon inc. er solgt til en tidligere medarbejder. overdragelsen skete med virkning fra den
  25. juni
  26. virksomheden i usa har beholdt navnet. i dag er der mange aktører på markedet. han oplever også, at andre aktører sælger strips til hans slibehoveder. slipcon har ikke markedsført sig ind mod flex trims kunder. hos nye kunder kontrollerer de altid, om kunden har et slibehoved fra slipcon, inden de ac- cepterer en ordre, fordi deres produkter skal passe til kunden. da sø- og handelsrettens tilkendegivelse kom, sendte flex trim en orientering ud til slipcons kunder, hvor flex trim bl.a. oplyste, at der var tale om en patentkrænkelse. det af- stedkom, at mange kunder ringede og var bekymret for, om de nu ikke længere kunne få le- verancer. han sendte derfor mailen af
  27. februar 2010 ud til de kunder, der havde henvendt sig. han sendte mailen, fordi tilkendegivelsen ikke ændrer ved, at de kan levere, hvis blot målene overholdes. det er hans overbevisning, at hele slipcon koncernen handler i overens- stemmelse med tilkendegivelsen fra sø- og handelsretten. slipcon aps er i dag et hvilende selskab. aktiviteten ligger i slipcon production aps. de er ordreproducerende og produce- rer ikke til lager. efter tilkendegivelsen, der omtalte en trapez-form, hvilket de ikke tidligere havde talt om, bestilte han en ny fræser. med den nye fræser, kører de med en ligesidet profil i stedet for en hulkindet profil. det har de gjort siden januar
  28. når de kører med den nuværende fræservinkel på 10 grader, vil stripsene rent matematisk overholde minimumsmålene. han kontrollerer stripsene manuelt for hver 200 meter. han har ikke konstateret undermål siden, de fik den nye fræser. rpm er slipcons polske forhandler. rpm handler i eget navn og for egen regning. de strips, som rekvirenten siger, er leveret i forbindelse med prøvekøbet, er både med og uden print. dem uden print må være produceret før oktober 2007, fordi de først begyndte at påfø- re print efter dette tidspunkt. stripsene må desuden alle være produceret før januar 2010, - 35 - fordi stripsene er hulkindede. ordrenummeret 004.10 betyder, at æsken er gået fra hans la- ger i
  29. han har en leveringstid på under 4 dage. den polske kunde har aldrig købt andet end 55 mm strips. æsken lyder på 40 mm strips. målet er børstehøjden fra kanten af strip- pen. der er således en række ting, der ikke stemmer overens ved det køb. han var ikke klar over, at rpm var lagerførende i et omfang, som det har vist sig. flex trims prøvekøb i usa vedrører en meget grov kornstørrelse, som slipcon kun sælger meget lidt af. derfor kan han i sit lagersystem se, at der ikke er solgt nogen af denne type til slipcon inc. siden
  30. han var ikke klar over, at slipcon inc. lå inde med et lager. han har fået en bekræftelse fra slipcon inc. på, at de ikke ligger inde med flere af de strips. han kan ikke huske, at han på noget tidspunkt har talt med olaf honningdal. det er hans håndskrift på tegningen (ekstrakten s. 321). første gang han fik kendskab til begrebet ”to1erancer” var i 2004 efter første henven- delse fra flex trims advokat. til fogedretten i randers den
  31. november 2011 har poul lundum forklaret, at semrau har været distributør/forhandler af slipcons produkter i tyskland siden
  32. han handler i eget navn og for egen regning. han har drøftet sagen med semrau, efter flex trim har nedlagt påstand om, at fogedforbuddet er krænket. semrau har forklaret, at wahle opgav specifikke mål i forbindelse med bestilling af strippene, hvorfor semrau selv fræsede strippene, da han modtog dem. wahle sendte i første omgang en skriftlig bestilling, hvorefter semrau kontak- tede ham telefonisk for en præcisering af bestillingen. dette er poul lundum først blevet be- kendt med nu. han er dog ikke bekendt med, hvilke mål strippene skulle have, men han går ud fra, at det passer med de strips, der efterfølgende blev sendt til wahle. målene fremgår ingen steder på fakturaen. semrau har selv en büetferingsmaskine, der kan holde strippene på plads i forbindelse med fræsning/slibning. semrau havde undret sig over, at wahle bestil- te strippene i rød til lakslibning, da man normalt anvender sorte strips hertil. wahle havde meget specifikt oplyst, hvilke dimensioner strippene skulle have. længden på strippene af- veg også fra normalen. der er 56 spor i slipcons slibehoveder, og bestillingen var på 28 strips, hvilket stem- mer overens med, at der ofte kun indsættes strips i hvert andet spor, eller at der kun udskif- tes halvdelen af strippene ad gangen for en mere ensartet slibning. det er sædvanligt, at man - 36 - med den type lak kun har strips i hvert andet spor. antallet ville ikke passe i flex trims sli- behoveder, der har et andet antal spor. semrau havde fået oplyst fra wahle, hvilken type maskine han havde. semrau har overfor poul lundum bekræftet, at han har fræset strippene til, inden han sendte dem til wahle. de fremsendte strips fra slipcon passede i slipcons sli- behoveder. dimensionerne på de leverede strips var 7,6 mm i bunden og 5,4 mm i toppen. han ved ikke, hvorfor wahle har bedt om andre mål. den kasse, strippene er modtaget i, ligner den, der også sendes fra slipcon, men sem- rau har tilsvarende kasser selv, og har også taperuller med logo, så man kan ikke se forskel. poul lundum genkender ikke skriften på den label, der sidder på kassen, men han kan ikke afvise, at den kan være skrevet af en af hans medarbejdere. der fremgår et ordrenr. herpå, men det har ikke været muligt at identificere dette i slipcons system. semrau anvender normalt bogstavbetegnelser som ordrenr. nummeret kan eventuelt være wahles eget refe- rencenr. der har ikke været flere bestillinger af samme type, men det er ikke atypisk med den størrelse slibekorn. slipcon har foretaget en produktionsomlægning i juni 2011, da man kunne konstatere, at almindelige strips er svære at måle nøjagtigt og kræver en ct-scanner, specielt til at måle toppens bredde. man laver derfor nu en anden type strips. i fogedretten i randers den
  33. april 2013 oplyste poul lundum, ”at de stort set ikke længere har kunder, der går længere end 5 år tilbage. deres målgruppe har ændret sig. de gamle brochurer og billeder på hjemmesiden er ikke udtryk for det aktuelle salg og produktion. de strips, de nu producerer, krænker ikke flex trim. de gamle kerner er slebet op, så sporene er blevet bredere. slipcon bidrager ikke til markedsføring for alphabrush” poul lundum har under hovedforhandlingen den
  34. og
  35. maj 2014 supplerende forklaret, at de var 16 ansatte, da der var flest ansatte i slipcon koncernen. i dag er der 6 ansatte for- uden ham selv og hans ægtefælle jette lundum. de seks ansatte arbejder bl.a. med stands- ning. der er ingen, der er funktionæransatte. jette lundum sidder på kontoret, hvilket han også selv gør. desuden sætter han maskiner op. han og jette lundum leder medarbejderne. han ved ikke, hvorfor jette lundum er registreret som direktør i slipcon production aps. selskabets revisor har stået for dette. han ejer sammen med jette lundum det holdingsel- - 37 - skab, slipcon international holding aps, der ejer de resterende selskaber i slipcon koncer- nen. de ejer hver 50 % af anparterne i holdingselskabet. hans ejerandel er ikke pantsat. de har holdingselskabet for at kunne føre penge op i det. på et tidspunkt begyndte de at sælge en del til usa. efter anbefaling fra deres revisor, som var bekymret for virkningen, hvis de blev mødt med retssager i usa, opdelte de virksomheden, således at slipcon aps skulle ta- ge sig af det europæiske marked, og slipcon production aps skulle tage sig af det ameri- kanske marked. de stiftede tillige selskabet slipcon machinery, som byggede maskiner. di- spositionen havde intet med nærværende sag at gøre. opdelingen viste sig dog ud fra et regnskabsmæssigt perspektiv at være for kompliceret, hvorfor slipcon aps kun kortvarigt tog sig af handlen i europa. aktiviteterne i slipcon aps blev indstillet i
  36. han ved ikke, hvad egenkapitalen ville have været, hvis hele driften var blevet i slipcon aps, og der ikke var ført penge op i holdingselskabet. han kender ikke størrelsen af egenkapitalen i slipcon aps. costa levigatatrici s.p.a købte i perioden
  37. maj 2003 til
  38. april 2005 50 slibehoveder af slipcon. de købte også slibestrips. zaklad mechaniczny købte ligeledes i perioden både slibehoveder og slibestrips. swedwood poland købte også slibehoveder i perioden, men de er leveret fra zaklad mechaniczny. merlin technology har fået leveret 115 slibehoveder. disa cattinair har fået leveret 135 slibehoveder i perioden. de maskiner, der blev leveret til costa levigatatrici s.p.a og disa cattinair, blev videresolgt til usa. slipcon har aldrig solgt noget til costa levigatatrici s.p.a, som blev i europa. hans weber købte ét slibehoved i perioden, og poul ernst købte før
  39. maj 2005 ét slibehoved. han ved ikke, hvor as bodilsen estonia har købt sin slibemaskine. den kan komme fra deres forhandler i polen. han har ikke solgt slibestrips til as bodilsen estonia vidende om, at flex trim havde dem som kunde. siden 2000 har de haft en aftale med fritz hansen a/s om, at slipcon stiller slibehoveder gratis til rådighed for dem. i slutningen af 1999 gik han sammen med giben scandinavia a/s, der var ved at bygge tre robotter til fritz hansen a/s til slibning af deres stole. han var med fra dag ét. de brugte ikke deres slibestripsystem fra begyndelsen. det kom først senere. han husker ikke hvornår. det kørte i nogle år. der opstod nogle problemer, hvorfor de blev enige om at minimere værktøjet, fordi der var nogle kanter, som de ikke kunne slibe, og desuden ændre- de de sporvinklen. de forskød selve sporet, så stripsene kom til at ligge bagud. de lavede så- ledes en anden teknisk løsning. han besøgte fritz hansen a/s, da de var i allerød. der var - 38 - ingen maskiner fra flex trim i stoleafdelingen. de havde en afdeling på allerødvej og en i vassingerød. slipcon har ikke leveret slibehoveder til carl hansen a/s. de fik slibehovedet fra giben scandinavia, som havde fået det leveret fra slipcon. minilak er underleverandør til fritz hansen a/s. de kører med samme system som fritz hansen a/s. haslev møbelsnedke- ri har ikke fået leveret slibemaskine direkte, men fra harrested smede og maskinværksted. slipcon leverede slibestrips til maskinen. han ved ikke, hvorfra bodilsen a/s har fået sine slibehoveder. han kender ikke meget til tørring møbelfabrik. han ved ikke fra, hvorfra val- torta & c srl. har fået slipehoveder. han ved ikke, om flex trim har handlet med dem. han var meget opmærksom på, om kunderne havde slibehoveder fra slipcon, fordi de skulle undgå at sælge slibestrips til flex trim kerner. de spurgte ind til, om en kunde havde et flex trim slibehoved. hvis en kunde svarede bekræftende herpå, oplyste de, at slipcons produkter ikke var kompatible hermed. han har over årene fået 10-15 af denne type hen- vendelser. deres samarbejde med bütfering begyndte med, at han fik en opringning fra ulrich hardner i
  40. deres søn, torben lundum, var på dette tidspunkt begyndt at sælge maski- ner i usa. bütfering var leverandør til usa's største maskinimportør, stiles machinery. sti- les machinery ønskede, at bütfering skulle konstruere et børstehoved til dem. ulrich hard- ner spurgte, om slipcons slibehoveder var afbalancerede. han tog ned til bütfering og kig- gede på den maskine, som de havde. der var ingen slibehoveder i. maskinen skulle redesig- nes, fordi den skulle have gear og variabel hastighed. bütfering oplyste, at de ville bruge de- res egen kerne. der ville derfor ikke opstå konflikt i forhold til slipcons patentrettigheder. bütfering købte to kerner af slipcon med tilhørende slibestrips. på messen i hannover i 2005 så han, at der sad slipcon kerner og disk i bütferings maskine. det blev han vred over, og om aftenen holdt de et møde med bl.a. direktøren fra stiles machinery, som sagde, at maski- nerne ikke kom ind i usa, inden konflikter med tredjemands rettigheder var løst. der blev indgået en licensaftale. han brugte licensaftalen til at levere til bütfering. bütfering havde ikke over for ham nævnt, at flex trim havde været involveret i udviklingsarbejdet. slipcon har ikke handlet direkte med habermass gmbh. de køber hos slipcons tyske forhandler. habermass er fortsat en kunde i dag. habermass har købt en af slipcons slibe- maskiner, som stadig står der. ballingsløv køk ab er en kunde, som slipcon har fået via büt- fering. de har været kunde hos slipcon siden 2008/
  41. de har kun leveret til de tre første - 39 - maskiner, som kom fra bütfering. han ved ikke, om ballingsløv køk ab har maskiner fra flex trim. slipcons samarbejde med orbilak sl begyndte i
  42. orbilak sl afgav en ordre på 500 uniflex. i begyndelsen solgte slipcon udelukkende uniflex til orbilak. i 2003 intro- ducerede de dem for stripsystemet. de har også købt slibehoveder. selskabet eksisterer ikke længere. de begyndte ligeledes at handle med quality machinery corporation i slutningen af 1990’erne. forbindelsen blev skabt via deres samarbejdspartnere i usa. quality machine- ry corporation anvendte i begyndelsen uniflex, men gik senere over til stripsystemet. slip- con har ikke handlet direkte med cefla finishing america inc. salg til cefla finishing ame- rica inc. er sket via deres amerikanske selskab. de har ikke handlet med dem fra deres dan- ske selskab. han mener ikke, at slupska fabryka obrabaiark ”safo” sp.zp.o. eksisterer i de- res kundekartotek. det er muligt, at nogen i deres forhandlersystem har solgt til dem. han har aldrig hørt om black red white s.a. samarbejdet med vestas begyndte med, at han fik en opringning fra erik christensen fra klingspor a/s i kolding, som er en del af en tysk koncern, der er storproducent af slibe- materiale. de inviterede ham ned på deres fabrik, hvor de viste ham en flex trim maskine og spurgte, om slipcon kunne levere strips til den. han oplyste, at det kunne slipcon, hvis kernen blev udskiftet. han kunne ikke levere slibestrips til en flex trim kerne. det tager un- der tre kvarter at udskifte en kerne. først skulle de have lavet et slibehoved til maskinen. de havde ikke i deres sortiment et slibehoved i den krævede størrelse. 2–3 uger senere var de klar. erik christensen og han tog op til vestas, hvor han ikke havde været før. inden de gik ind på vestas område, overrakte erik christensen ham en samhandelsaftale, som han under- skrev ude på parkeringspladsen. inde på vestas udskiftede de den gamle kerne med en ker- ne fra slipcon. vestas var tilfredse med kvaliteten. slipcons maskine brugte et andet slibe- lærred end flex trims. det produkt, han sælger til vestas, er et almindeligt produkt, men anderledes end flex trims. i begyndelsen fungerede flex trims maskine godt, men efterføl- gende opstod, der problemer med, at maskinen brændte varm med den konsekvens, at den faldt ned fra vingen. han kiggede på maskinen sammen med sin ingeniør. de satte en ser- vomotor på, og den har fungeret lige siden. det endte med, at slipcon både leverede slibe- strips, slibemaskiner og slibehoveder til vestas. faktura nr. 11378, som slipcon udstedte den
  43. maj 2005 til klingspor, er betaling for en kerne. det var det første salg til klingspor, som gik videre til vestas. det kan ikke umiddelbart ud fra fakturaen ses, at det var en ny kerne, - 40 - men det kan ses ved, at kernen havde et rør med en diameter på 125 mm. det var ikke en størrelse, de tidligere havde haft i deres sortiment. de strips, som de leverede til vestas, var 10 mm i bunden. de lavede større spor og større strips. de fik gradvist andre kundesegmenter over på de store profiler. efter 2005 byttede de gamle kerner ud med de nye store kerner. slipcons revisor har udarbejdet et diagram over slipcons total omsætning i
  44. det kom som en overraskelse for ham, at det kun var 4 % af slibestripsne, der var tvist om. når han har fræset slibestrips, har han foretaget kontrolmålinger med en skydelære. slibestrips, der var i undermål i forhold til det mellem parterne indgåede forlig, anvendte de i uniflex systemet. han har ikke smidt slibestrips ud. de 4 % er i dag reduceret til
  45. efter sø- og handelsrettens dom i 2010 ændrede slipcon omgående profilen til en ren trapez. disse slibestrips var i bunden 7,6 mm. de måler kun bunden, fordi toppen er svær at måle. i april 2006 havde de en to-rækket børste. den findes ikke længere. hvis de anvender en radius 24 fræser, passer top og bund. billederne på slipcons hjemmeside af deres maskiner, mener han, er fra
  46. de er ik- ke ændret, fordi ingen kan se forskel. maskinerne har samme farver i dag, og de ændringer, der er foretaget, er i millimeter. det er det samme, der gør sig gældende i forhold til deres brochure. han, poul lundum, har ingen ejerandel i selskabet alpha brush aps (herefter alpha brush), og selskabet får ikke produceret slibestrips hos slipcon. alpha brush får lavet slibe- strips i polen. alpha brush sælger ikke mange slibestrips. når alpha brush sælger en maski- ne, er der enten en uniflex kerne i eller deres kerne, som han køber på samme vilkår, som slipcons øvrige kunder. grunden til, at torben lundum var ude på slipcon fabrikken ved fogedforretningen den
  47. april 2013, var, at han, poul lundum, var syg. jette lundum bad derfor torben lundum om at komme og hjælpe dem. han hjælper dem ca. 1 gang om ugen. torben lundum er ikke ansat i slipcon. han bliver afregnet pr. time. han vidste ikke, at torben lundum havde brugt slipcons billeder og film på alpha brushes hjemmeside. alpha brush sælger ikke slipestrips. han vidste ikke, at torben lundum havde en linkedin-profil. det er ikke én, han selv har oprettet. han gav fogedretten adgang til produktionen den
  48. april 2013, fordi advokaten an- modede om det. det overraskede ham meget, at der blev fundet slibestrips, der var i under- - 41 - mål. han havde målt sig frem til, at alle slibestrips skulle overholde parternes forlig. det må skyldes, at der er en forskel mellem, om der måles med en ct-scanner og skydelære. de fle- ste af de slibestrips, der var i undermål, var til suzlon. andre var til slipcon inc. de fræsede for slipcon inc, fordi deres anlæg var ude af drift i en periode. han havde kontrolmålt sli- bestripsne med en skydelære. han sendte dem ikke til opmåling hos teknologisk institut. de slibestrips, der blev fundet på nogle hylder med dobbeltrækkede børste, og som efterfølgen- de blev konstateret at være i undermål, havde ligget der i flere år, og der havde sandsynlig- vis været taget prøver af dem tidligere. ved fogedforretningen den
  49. april 2013 anvendte slipcon ikke de to fræsere, der var blevet plomberet ved fogedforretningen den
  50. november
  51. slipcon havde en
  52. fræser, som de efter fogedforretningen anvendte til at fræse med. den
  53. fræser havde flex trims advokat set. han havde gjort fogeden opmærksom på, at hvis de skulle fræse noget til uniflex systemet, så kunne de gøre det på en anden maskine. det var derfor ikke til stor skade for dem, at de to fræsere blev plomberet, men det var gene- rende, fordi de ikke kunne køre uniflex direkte i maskinerne og fræse dem med det samme. han havde ikke holdt det hemmeligt, at der var en tredje maskine. han havde fortalt foge- den, at de kunne klare det på en anden maskine. der var ingen, der stillede spørgsmålstegn ved det. lokalet er 100 m2 og fyldt med maskiner. den tredje maskine var ikke altid i brug. de tre maskiner er ikke ens. den maskine, der ikke blev plomberet, var mobil. det var den maskine, han efterfølgende anvendte til at fræse med. denne tredje fræser har han efter afta- le med sin advokat efterfølgende smidt ud. måleresultaterne fra teknologisk institut overraskede ham, og han rettede efterfølgen- de henvendelse til teknologisk institut. han gerne ville gerne have slibestripsne opmålt bå- de med skydelærer og i ct-scanner. jens bo toftegaard fra teknologisk institut meddelte, at opmåling med en skydelære var meget unøjagtig. teknologisk institut havde også en ”måle- bænk”, som de kunne anvende til opmåling. dette var den mest nøjagtige metode. teknolo- gisk institut målte herefter slibestripsne med skydelære, i målebænk og ct-scanner. opmå- lingsresultaterne fra målinger foretaget i målebænken og med skydelæren lå meget tæt på hinanden. slibestripsne overholdt forliget. måleresultatet fra ct-scanneren viste mindre mål. han har ikke siden april 2013 selv foretaget fræsninger. - 42 - de slibestrips, som flex trims advokat fandt ved fogedforretningen i 2014, udgør ikke et repræsentativt udvalg. der var en grund til, at de lå i kasserne. der er tale om fejlproduk- tioner eller lignende. de har ryddet op. de ejer ikke slibestrips, der er i undermål. systemet, som quick wood introducerede tidligt i 1990’erne, var helt sikkert med ud- skiftelige slibestrips. de dimensioner, der er angivet i bilag n1 er korrekte. der var en periode, hvor de både fik slibestrips fra primo og lynddahl plast. fra begyndelsen af 2006 fik de udelukkende sli- bestrips fra lynddahl plast. de fik ikke slibestrips, som vist i bilag n1, fordi når de borer et hul i toppen af profilen og banker børster med en stålwire ned, kan der opstå et borespor, som giver en fortykkelse på profilen. det betyder, at kunden ikke ville kunne få dem ned i røret. de fræsede dem derfor efterfølgende for at fjerne ”klokkerne”. senere gik de over til en blødere plasttype og til at få leveret på spoler. dimensionerne blev også ændret, så der var noget at fræse af. det er den profil, de kører med i dag. de fik kun et sæt, som ikke var på spoler. det var i begyndelsen af
  54. der er ikke fremlagt tegninger af de efterfølgende leve- rancer, hvor de selv skulle fræse, fordi her var målene ikke afgørende. poul lundum har til fogedretten i randers den
  55. juli 2014 forklaret, at nogle fræsede strips, som lå på nogle kasser, passer i flextrims slibehoveder, og at den
  56. fræser står her endnu, men ikke er i operation. alpha brush aps har lejet og anvender en lagerbygningen over hadstenvej 34, 8370 hadsten. hvis der står nogle af slipcons effekter i lagerbygningen, er det noget, som slipcon ikke har plads til. han har nogle måleklodser, som han bruger til at kontrollere størrelsen af strips på for at overholde forbuddet. han fremlagde måleklodserne, som han har fået lavet, da det er svært at måle. måleklodserne har følgende mål: 7,
  57. 5,1 og 7 mm 7.5 og 5.2 og 7 mm 7,6, 5,3 og 7 mm alle tre måleklodser er 0,05 mm i overmål. han bruger klodserne med målene 7,5 og 7,6 til at kontrollere, inden han fræser, hvis strip- pen ikke kan gå i, er det ok. hvis noget kan gå igennem måleklodsen 7,4, bliver det lagt ud til unifleks, hvor det støbes ind. unifleks er et produkt, som ikke er omfattet af forbuddet. - 43 - poul lundum fremviste støbeformen til unifleks. hvis stripsene er for store i bunden, er der ikke plads til skum imellem bundstykkerne. i unifleks produktionen har de behov for strips tæt på minimumsmålene, og stripsene må ikke være større end 7,5 mm i bunden. han ved ikke, hvor stor en del af produktionen unifleks udgør. slipcon har siden de startede med at have egne børstemaskiner i 2004 produceret i de mål til unifleks. de fræser til uniflekspro- duktionen. de har desuden nogle gamle kerner/slibehoveder, som de har behov til at fræse strips til. strips til vindmølleindustrien har de ikke behov for at fræse. hans søn, thorben lundum, får strips hjem fra polen, fra gumet. børsterne kommer fra mink bürsten, tysk- land, og bliver lavet fra børste til slibestrips hos gumet. thorben lundum har eget firma, alpha brush aps, og laver det samme som poul lundum; sælger slibestrips og maskiner. thorben lundum er ikke ansat i slipcon, men aflønnes pr. time, når han arbejder i slipcon. det er forskelligt, hvor meget han arbejder i slipcon. han skal generelt ikke være i slipcon. alpha brush aps har lejet lokalerne over hadstenvej
  58. poul lundum bruger nogen gange over hadstenvej som lager, fordi han har behov for det. thorben lundums profiler er væ- sentlig mindre end slipcons. de har deres egen indpakning, som fremgår af tapen. poul lundum bestrider, at der bliver kørt effekter herned efter frokost for at krænke, som en tidli- gere medarbejder ifølge rekvirenten har angivet. … blev afskediget omgående, da … forhold var ustabile. … var … mor. … rejste selv. det er sket inden for de sidste 2 måneder. den
  59. april 201 3 blev der udtaget prøver. han har sidste sommer sendt nogle strips til teknologisk institut, da han ikke kunne ikke forstå, at hans måleresultater afveg så meget fra teknologisk instituts måleresultater. han bad om at få målt med et scanner (røntgen scanner) og med skydelager. teknologisk instituts oplyste, at skydelager var håbløs unøjagtig. jens bo tofte- gård fra teknologisk institut oplyste, at de havde en længdemålebænk. som ville være mest nøjagtig, men poul lundum ville også gerne have målt med skydelager. mindste måleværdi opnås med et scanner og en højere måleværdi opnås med skydelager og længdemålebænk, det viste sig at holde stik, da de fik resultaterne. poul lundum protesterede over den måde, som teknologisk institut målte op på. det giver ikke mening at måle på det smalleste sted, da det jo er det bredeste sted, som afgør, om strippen kan gå i sporet på slibehovedet. han har måleresultaterne. som vedrørende bunden var overholdt ved alle tre måleredskaber. poul lundum fremlagde fotos af målinger af bund med følgende målinger: skydelager 7,55 - 44 - mm, et scanner 7,4 mm mv., målebænk 7,551 og 7.54 mm. jens bo toftegaard forklarede, at hvis der er meget lidt materiale, kan et scanneren lyse igennem det, så den måler mindre. han undrede sig over, at det største resultat var kommet på målebænken. jens bo toft oplyste, at målebænken er facitlisten. det er den, som passer, og som alle værktøjer kalibre- res efter. i perioden 2005/6 til 2009/10 har slipcon haft lejet lokalerne. de små profiler, som thorben lundum kører med, kan slipcon ikke bearbejde, da de er for små til slipcons ma- skiner. han har tidligere haft andre maskiner, som kunne køre de små profiler. thorben lundum og aage har skrevet højde og farve på. ca. hver
  60. dag kører der en bil til eller fra polen. mink bürsten leverer direkte til fabrikken i polen. de halvforbrugte ruller kan komme fra polen. transpørteren fylder bilen op, når han kører. han ikke har sat sandpapir på alpha brush aps’ børster og viste, at hans lim maskiner ikke kan køre alpha brush aps’ børster, som er for små til hans maskiner. han bruger fræ- seren til at fræse i mål, som ikke krænker forbuddet, herunder til unifleks. rekvirenten an- førte, at hvis rekvisiti fræser i undermål, er der tale om en krænkelse af forbuddet, uanset at der fræses til unifleks. erik christensen har forklaret, at han i ca. 20 år har været ansat hos klingspor, som produce- rer slibematerialer. i dag er han ansat som key account manager med ansvar for alle deres store kunder primært inden for vindindustrien. vestas har været kunde hos klingspor siden slutningen af
  61. i 1998 blev klingspor eneleverandører til vestas’ vinger i danmark. siden 1999 har de været globalleverandør med alt, hvad der bliver brugt til at slibe, tørre, skære og reparere vingen med, fra den kommer ud af formen, til den forlader fabrikken. tilbage i 2005 fortalte ansatte hos vestas ham om en fantastisk løsning til slibning af møllernes vinger. de viste ham produktet og spurgte, om klingspor kunne levere et tilsva- rende produkt. han mente, at de havde 3-4 leverandører, der ville kunne lave produktet, hvis de leverede råvarerne. da klingspor producerede det, man sliber med, var det eneste, de skulle have leveret, en børste og en profil til at holde det sammen. de tog kontakt til tre tyske leverandører, men i den proces sagde en af deres ansatte, at der var en i hadsten, slip- con, der kunne lave det. han kontaktede slipcon, fordi det var nemmere end at skulle have - 45 - fat i én fra tyskland. poul lundum bekræftede, at slipcon var leveringsdygtige. herefter indhentede klingspor tilbud fra slipcon og de tre potentielle leverandører fra tyskland. ef- ter at have sammenholdt tilbuddene tog de kontakt til slipcon. han spurgte poul lundum, om slipcon kunne lave 24 slibestrips til den valse, som kunden havde. det var en valse fra flex trim. poul lundum ville ikke lave slibestripes til valsen, fordi det ville komme i konflikt med et patent. han ville ikke lave så meget som en enkelt slibestrip. slipcon ville gerne lave en valse, som passede til slipcons slibestrips, og som kunden kunne prøve. det endte med, at slipcon producerede på baggrund af slibemateriale – et lærred med en bestemt fleksibili- tet og kornhæftning – der var leveret af klingspor. det gik forrygende, da de prøvede det af hos vestas. før kunne de slibe 1 vinge med slibematerialet. nu kunne de slibe 1 ½ vinge med slibematerialet. men der var problemer med den maskine, som de brugte. den gik ud på grund af overophedning, hvilket medførte, at den faldt på gulvet. vestas spurgte, om klingspor kunne levere en ny maskine. klingspor, vestas og slipcon brugte 5-6 måneder på at udvikle den nye maskine. på baggrund af en businesscase, som viste, at vestas på sigt ville halvere deres omkostninger pr. vinge, blev alle maskiner skiftet på vestas. de satte deres sli- behoveder i flex trims maskiner, indtil deres egne var færdige. han ved ikke, hvor lang tid det tog at skifte valsene. det var ansatte hos vestas, der skiftede dem. de brugte udelukken- de valserne i 5-6 månederne. han kunne have ringet til flex trim, men det var hans overbe- visning, at de ikke ville have været interesseret. flex trim leverede til vestas og var næppe interesserede i, at der kom et mellemled ind. han fik opgaven hos vestas på helt almindelige forretningsvilkår. klingspor leverer et total koncept til vestas, og de garanterer en vis kvali- tet. for vestas fungerer det ikke udelukkende at få én vare fra én leverandør. flex trim ville under alle omstændigheder kun have været leverandør til vestas, indtil klingspor eller en anden stor leverandør havde afgivet et tilbud. han ved ikke, hvad flex trim tager for deres slibestrips. vestas kunne have tvunget ham til at indgå en aftale med flex trim. de slibe- strips, som slipcon leverede til vestas, blev leveret med slibehoveder. der blev ikke leveret slibestrips fra slipcon til flex trims slibehoveder. det ville poul lundum ikke være med til. de valser, de leverede i 2005, kører fortsat. jens bo toftegaard har forklaret, at han har været ansat hos teknologisk institut i 20 år. han er ansat som laboratorieansvarlig i teknologisk instituts center for måling og kvalitet. - 46 - i 2009 fik de en ct-scanner. tidligere skar de et stykke af den slibestrip, som de fik til opmåling. det afklippede stykke støbte de ind i epoxy. de filede på epoxyen, indtil de så kanterne. den resterende del målte de optisk i et mikroskop. når de måler i ct scanneren, er de låst til et bestemt snit. tidligere var der ofte diskusioner, om de ikke kunne have valgt et andet sted at måle. i dag sætter de slibestrippen ind i ct-scanneren. de måler berøringsløst, og detaljeringsgraden er højere. de kan beslutte, hvor der skal måles henne, og de kan do- kumentere det. efter aftale mellem parterne blev der målt over 50 mm vælger på 5-6 tilfældi- ge snit. målepunktet er uendeligt lille. på det øverste billede på side 3 i rapporten dateret
  62. oktober 2009 er der intet mate- riale i det sorte punkt i bunden af det røde område. de indstiller maskinen, så røntgen ser igennem alt. maskinen ville ikke kunne se meget tyndt plastmateriale i form af finner, men derudover, når der er en anelse gods, vil det blive set. der vil være 1/100 eller 2/100, som han ikke får med. i målingen er medtaget det, der ligger mellem de to lodrette grønne streger. under den vandrette streg kan der godt være materiale. det er ikke afgørende i dette tilfæl- de, hvor han skal tage det bredeste mål. det er ham, der vurderer, hvor det bredeste punkt er. han afsøger ikke. han vælger en snithøjde, hvorfra alle målinger foretages. når han skal måle højden, vælger han et punkt, som han mener, er et fornuftigt bund- punkt og måler op til henholdsvis totalhøjden, til det smalleste sted og til det sted, der er præcis 7 mm. bunden varierer en del. han ville altid måle længere inde end helt ude ved kanten, da dette punkt ofte ikke er repræsentativt for bunden. han ville ikke have gjort det anderledes, end det er gjort i rapporten. han har lavet prøvningsrapporten med emne farve blå dateret
  63. april
  64. på det øverste billede på side 2 i rapporten er bunden ikke defineret ved en streg, men bunden er defineret ved den lodrette blå streg, der er til højre. af øverste billede på side 2 i rapporten med emne farve rød fremgår det, at der ikke måles fra samme sted i bunden ved alle målin- ger. det, der ligger under linjerne, kommer ikke med. de har angivet, hvor målene er taget. der er derfor mulighed for at kompensere. han finder det smalleste sted på øjemål. alle scanninger er gemt, så de kan gå tilbage. han kan gentage målingen og få samme resultat med den usikkerhed, der er angivet. han vil aldrig kunne få præcis den samme måling ved en ny måling på grund af den måde, de sætter slibestrippen op. de mål, der er angivet, giver - 47 - det sande mål plus/minus 0,3 mm 0,03 mm*****). parterne kunne have angivet præcist, hvor de ønskede, at der skulle måles. måleusikkerhed ved skydelære er voldsomt meget større end ved ct-scanneren. breddemålet på den nederste del af slibestrippen kan laves med skydelære, som typisk vil give et større mål, fordi den afdækker en større flade. skydelæren er et relativt upræcist må- leinstrument, fordi det er meget påvirkeligt af den målekraft, som måleren har. der kan også foretages opmåling med en målebænk, hvor emnet spændes fast. her er det nemmere at sty- re trykket. opmåling med målebænk er mest nøjagtig til breddemål. målebænken er facitli- sten. herudover er der kun metoden, hvor emnet skæres ud og støbes i epoxyen. i industrien er tolerancen afgørende for valget af måleteknik. scannetiden er lidt over en time. databehandlingstiden er tilsvarende lidt over en time. claus dall har under delhovedforhandlingen den
  65. november 2009 forklaret, at han er di- rektør i mink-bürsten og har arbejdet med børster siden
  66. virksomheden er tyskejet og har 6 ansatte. de har ca. 100.000 standardprodukter og 150.000 specialprodukter. mink- bürsten har leveret børster til slipcon indtil 2005, hvorefter slipcon selv har udviklet dem. de leverer også til andre producenter. der er 4 aktører på det danske marked, hvoraf parter- ne er de største. han blev af slipcon under en telefonsamtale i marts 2003 konfronteret med de mål, som skulle overholdes. han husker ikke, om der var diskussion om målene. i marts 2004 fik han to mails om målene og om, hvilke tolerancer de skulle ligge indenfor. set i bakspejlet er det ikke realistisk at overholde disse tolerancer, når der arbejdes med polyethylen. det kræ- ver en del overvågning at holde en tolerance på +/- 0,2 mm, og plastik giver sig ved varme- påvirkning. på et tidspunkt ændrede de til et materiale, der var mere målfast, men til gen- gæld var det sværere at bearbejde. parternes synspunkter flex trim har anført, at samtlige de i sagen fremlagte slibestrips, bortset fra bilag 116, kræn- ker det mellem parterne indgåede retsforlig, selv den slibestrip, som slipcon fremsendte den
  67. april
  68. jens bo toftegaards forklaring om, at der er en vis måleusikkerhed ændrer ikke herved. siden parterne indgik retsforliget, har flex trim konstateret 20 forskellige begrun- - 48 - dede krænkelser. der er nedlagt midlertidige forbud, gennemført håndhævelsesforretninger og foretaget bevissikring, men dette til trods overholder slipcon fortsat ikke retsforliget. det kan lægges til grund, at slipcon i tiden efter forligets indgåelse bestilte slibestrips, der var i undermål i forhold til minimumsmålene i retsforliget. senere bestilte slipcon slibe- strips i overmål, men fræsede dem efterfølgende selv, således at de slutteligt ikke overholdt retsforligets minimumsbestemmelser. slipcon har således, siden parterne indgik retsforliget systematisk og kontinuerligt krænket dette. det er særligt groft, at slipcon ved fogedforret- ningen den
  69. november 2011 forsøgte at vildlede retten ved at undlade at oplyse, at slipcon anvendte en tredje fræsemaskine, som var identisk med de to fræsemaskiner, der tidligere var bevissikret. det må lægges til grund, at slipcon har fræset slibestrips i undermål frem til i dag. slipcon medvirkede endvidere til, at der skete en overtrædelse af retsforliget, når de vidste, at slipcon i usa selv fræsede deres slibestrip. endvidere forklarede poul lundum, at slipcon i en periode på 9 måneder fræsede slibestrips for slipcon i usa. samtlige slibe- strips, der blev repræsentativt udvalgt ved fogedforretningen den
  70. april 2013, krænkede retsforliget. begge parter deltog i udvælgelsen af slibestripsne. hver part klippede et stykke af slibestripsene, som blev sendt til opmåling. slipcon har ikke tidligere bestridt teknolo- gisk instituts opmålinger, hvilket der heller ikke er grundlag for. hensigten med minimumsmålene i retsforliget var, at slipcons slibestrips ikke skulle passe ind i flex trims slibehoveder. der var enighed herom mellem parterne. retsforliget er inspireret af immaterialretten, idet flex trim har en patentret i henhold til, hvilken de kan forbyde slipcon at markedsføre slibestripsne. en krænkelse af retsforliget er således ikke blot en aftaleretlig krænkelse. slipcons adfærd er i strid med markedsføringsloven, hvorfor flex trim er berettiget til vederlag. højesteret har fastslået, at der ikke foreligger produktef- terligning, men højesteret har ikke taget stilling til, om slipcons handlinger er i strid med god markedsføringsskik. flex trim har gennem hele sagsforløbet bedt slipcon om yderligere oplysninger. slip- con har fx ikke imødekommet opfordringen under sagens forberedelse om at fremlægge dokumentation for deres produktion. de udbedte oplysninger kan ikke karakteriseres som forretningshemmeligheder, ligesom der ikke er andre beskyttelsesværdige hensyn, som kan begrunde, at slipcon ikke har fremlagt oplysningerne. på grund af de manglende oplysnin- - 49 - ger har det ikke været muligt for flex trim at udfærdige en erstatningsopgørelse. det skal tillægges processuel skadevirkning, at slipcon har værget sig ved at fremkomme med de udbedte oplysninger, som de råder over, jf. u.1984.166/
  71. dette er ensbetydende med, at det skal lægges til grund, at slipcon har krænket flex trims rettigheder i henhold til forliget fra den
  72. maj 2003 til i dag. poul lundums forklaring kan ikke ændre herved. slipcon har flere gange givet oplysninger, som viste sig ikke at være korrekte. under forligsforhandlingerne fik slipcon en frist til at ændre deres produktion, men slipcon ændrede aldrig deres pro- duktion. det er korrekt, at sagens bilag 116 ikke krænker retsforliget, men slipcon har ikke dokumenteret, at det udelukkende er dette produkt, som de sælger i dag. slipcon har erkendt, at deres slibestrips passer i flex trims slibehoveder. poul lun- dum har tilsyneladende siden 2003 været af den overbevisning, at slipcons slibestrips over- holdt retsforliget, men flex trim har adskillige gange påvist, at slipcon har krænket retsfor- liget. der er ikke grundlag for at fastslå, at slipcon loyalt har forsøgt at overholde retsforli- get. slipcon har tværtimod påtaget sig en krænkelsesrisiko. det forhold, at slipcon eventu- elt har misforstået indholdet af retsforliget, ændrer ikke herved, idet en juridisk vildfarelse ikke er en undskyldende omstændighed. det afgørende er slipcons hensigt. flex trim gør på dette grundlag gældende, at slipcon har handlet med forsæt eller i det mindste grov uagtsomhed. dette også henset til udstrækningen af det tidsrum, hvori krænkelserne har fundet sted. flex trims bevisbyrde skal i dette tilfælde, hvor der foreligger en grov krænkelse, lem- pes til fordel for flex trim, jf. fx u 1980.712/1h og u 2000.521h. slipcons overtrædelse af forligsaftalen er i strid med god markedsføringsskik, og flex trim er berettiget til ¾ af slip- cons fortjeneste, jf. u 2013.3379h. i denne sammenhæng spiller udstrækningen af den peri- ode, hvori slipcon har krænket retsforliget, også en rolle. flex trim har til brug for fastsættelsen af erstatningens størrelse gjort tre estimater gældende. det første estimat tager udgangspunkt i rapporten fra kpmg, som blev udfærdiget i forbindelse med bevissikringsforretningen den
  73. april
  74. kmpgs rapport omfattede på grund af en misforståelse ikke slipcons produktion af støtte- eller modholdsbørster, selv om parterne var enige om, at disse også var omfattet af forliget. en sammenligning med oplys- ningerne i ordrebekræftelsen fra primo danmark a/s viser, at opgørelsen fra kpmg er retvi- - 50 - sende. ved opgørelsen af erstatningen må det lægges til grund, at slipcon havde et dæk- ningsbidrag på 7-7.5 mio. kr. i perioden
  75. maj 2003 til
  76. april
  77. på dette grundlag gøres det gældende, at slipcon i perioden frem til
  78. maj 2014 har haft et samlet dækningsbidrag på 40 mio. kr. hertil kommer, at dækningsbidraget på støtte- og modholdsbørster. omsæt- ningen af krænkende strips må antages at være i størrelsesordenen 100 mio. kr. med et dæk- ningsbidrag på 60 mio. kr. det andet estimat er baseret på erklæringen fra registreret revisor bjarne leth vedrø- rende slipcons salg til kunder, som flex trim tidligere havde leveret slibemateriale til. virk- somhederne makor, delle vedove, unisand, costa, quickwood, fladder, timesaver, catti- nair og sorbini producerer maskiner med slibehoveder fra flex trim. ifølge erklæringen har slipcon i perioden
  79. maj 2003 til
  80. december 2005 leveret slibemateriel til disse kunder til en samlet værdi på 3.875.472,46 kr. hvis omsætningstallet sammenholdes med den frem- skrivning, som flex trim har beregnet for perioden, har 23 % af slipcons samlede omsæt- ning været i strid med retsforliget. dette svarer til, at slipcon i hele den for sagen relevante periode har haft et samlet dækningsbidrag i størrelsesorden 10 mio. kr. eksklusiv støtte- og modholdsbørster og 14 mio. kr. inklusiv støtte- og modholdsbørster. det tredje estimat tager udgangspunkt i slipcons salg til vestas, og at dette salg var en krænkelse af retsforliget. på grund af slipcons manglende opfyldelse af flex trims provoka- tioner om deres omsætning, må det lægges til grund, at: ”- at vestas-koncernen indtil maj 2006 anvendte flex trims slibeprodukter (ube- stridt), - at vestas-koncernen i maj 2006 standsede med at anvende flex trims slibepro- dukter, idet vestas-koncernen begyndte at anvende slipcons slibeprodukter (formentlig ubestridt), - at slipcon i perioden siden maj 2006 til vestas-koncernen leverede slibestrips, som passede i flex trims slibehoveder, hvilke strips blev leveret i strid med rets- forliget, - at slipcon i perioden siden maj 2006 til vestas-koncernen leverede slibehoveder af typen vist på eksempelvis bilag 90, og at de slibestrips, som slipcon leverede til sådanne slibehoveder, blev leveret i strid med retsforliget, - at slipcons oprindelige tilbud om leverance af sådanne retsstridige slibestrips var årsag til, at slipcon kunne fortrænge flex trim fra kunderelationen til vestas - 51 - koncernen, - at slipcon siden maj 2006 til vestas-koncernen årligt har leveret 175 km slibe- strips, og at slipcons samlede leverance siden maj 2006 således overstiger 1.300 km, og - at flex trims dækningsbidrag på leverance af blot 1.300 km ville have oversteget 100 millioner kr.” klingsbo havde først kontaktet flex trim for at tilbyde dem ordren, men da flex trim ikke ville sælge til en lav pris, indgik klingsbo i løbet af meget kort tid en aftale med slipcon. sa- gens bilag 116 er først kommet ind i sagen på et meget sent tidspunkt. på denne baggrund gør flex trim gældende have lidt et tab i størrelsesorden 100 mio. kr. slipcons estimat, der er illustreret ved et lagkagediagram, er i det hele udokumenteret. det er ikke oplyst, hvilken tidsperiode diagrammet omfatter. slipcon har gjort gældende, at slibestrips i undermål indstøbes i unifleks hoveder, og at der dermed ikke foreligger en krænkelse. dette er ikke korrekt, idet selve produktionen af slibestrips i undermål, også er en krænkelse af retsforliget. det fremgår af diagrammet, at 24 % af slipcons produktion var til usa. poul lundum har forklaret, at de i usa fræsede slibestripsene. slipcon har dermed medvirket til en krænkelse af retsforliget. slipcon har endvidere selv fræset slibestrips for selskabet i usa i 9 måneder. poul lundums forklaring om, at de ved ordren til vestas fra begyndelsen anvendte slibestrips, der ikke var i strid med retsforliget, er ikke samstemmen- de med poul erik jespersens forklaring om de vanskeligheder, der var forbundet med ud- skiftning af slibehoveder. hvis klingsbo har leveret slibestrips i undermål til vestas, er de so- lidarisk ansvarlige for overtrædelse af retsforliget. slipcon kunne have dokumenteret de fak- tiske oplysninger, som opgørelsen bygger på, men dette er ikke sket. bevisvurderingen bør derfor falde ud til, at hele slipcons produktion har krænket retsforliget. både slipcon, poul lundum og slipcon production er forpligtede til at betale vederlag og erstatning, jf. sh2006.v.0129.04, for de skete overtrædelser af de nedlagte fogedforbud. slipcons overtrædelser af retsforliget, blandt andet under hensyntagen til retsforligets baggrund, krænkelsernes grovhed og tidsmæssige udstrækning samt retsforligets håndhæ- velse ved fogedforbud og håndhævelsesforretninger, indebærer en adfærd i strid med god markedsføringsskik og derfor en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, hvorfor slipcon skal betale et rimeligt vederlag, jf. markedsføringslovens §
  81. ved fastsættelse af vederlagets - 52 - størrelse skal retten tage udgangspunkt i den norm, der bl.a. er fastlagt i u.2014.876.h. der bør ikke stilles store krav til bevisbyrden for vederlagets størrelse, idet flex trim ikke som led i sin virksomhed giver licenser, men det er ikke realistisk, at flex trim ville have givet en licens mod udelukkende at have fået en royalty på 2-3 %. poul erik jespersen har forklaret, at en tysk producent havde accepteret at skulle betale en royalty på 20 % af omsætningen. der bør lægges vægt på, at flex trim i 11 år har forsøgt at få slipcon til at efterleve forliget. flex trim lever af at sælge slibestrips. den konkurrence, som flex trim kan forvente at møde i markedet, er, at deres kunder har mulighed for at købe andre produkter, og ikke som tilfældet er i forhold til slipcon, hvor der er tale om kopier af flex trims produkter. det ta- ger lang tid for flex trim at vinde en kunde tilbage. ved vurderingen af, om flex trim er be- rettiget til erstatning, skal det ikke tillægges vægt, at det er usikkert, hvordan flex trims om- sætning ville have udviklet sig, hvis slipcon ikke havde været på markedet. slipcon, poul lundum og slipcon production hæfter solidarisk for det tab, som flex trim har lidt. de tre parter er hver især individuelt forpligtet af retsforliget. almindelige medvirkensregler indebærer, at slipcon og poul lundum er individuelt ansvarlige for alle de retskrænkelser, der opstår som adækvate følger af deres individuelle medvirken. efter- som slipcon er oprindeligt medvirkende til krænkelserne, så er slipcon medvirken- ansvarlig også for perioden efter, at aktiviteterne blev overdraget til slipcon production i
  82. for så vidt angår poul lundum blev han tilføjet retsforliget for at sikre, at slipcons forpligtelser ikke var begrænset til et specifikt selskab i koncernen. poul lundum må derfor identificeres både med slipcon og slipcon production. der henvises endvidere til poul lundums rolle som ejer af og direktør i selskaberne. hvis flex trim ikke får medhold heri, forbeholder flex trim sig at rette krav mod an- dre selskaber. i relation til de nedlagte påstande 4 og 9 gøres det gældende, at der skal anlægges en justifikationssag. der kan ikke herunder tages stilling til, om forbudsbetingelserne var op- fyldt. der skulle have været taget stilling hertil ved en eventuel kære af forbudskendelserne. slipcon tog bekræftende til genmæle over for forbudspåstanden i 2005, og de af forbuddet omfattede slibestrips krænker retsforliget, hvilket er ubestridt. slipcon og poul lundum bør derfor betale sagsomkostninger - 53 - i relation til påstand 5 og 10 bemærkes, at påstand 5 er affattet i overensstemmelse med sø- og handelsrettens dom, hvorfor forbuddet bør stadfæstes. slipcon production bør derfor betale sagsomkostninger. i relation til påstand 8 bemærkes, at slipcon har frafaldet justificering af bevissikrings- forretningen, og at slipcon har forholdt sig accepterende til udgifterne til kpmg på 177.727,50 kr., hvilke udgifter bør godtgøres flex trim fuldt ud. i relation til påstand 13 om straf gør flex trim gældende, at der ikke er indtrådt foræl- delse, idet slipcon fortsatte med at krænke retsforliget, herunder efter indgivelsen af stæv- ning. der løber en ny frist hver gang, der er sket en krænkelse. for så vidt angår fastlæggelsen af sagsomkostninger for de tidligere afgørelser henstil- les, at der findes en praktisk løsning, men det gøres gældende, at flex trim er berettiget til 129.087,50 kr. inkl. moms i sagsomkostninger forbundet med fogedforretningerne i 2005 og
  83. det er gjort gældende, at der overordnet set skal tildeles sagsomkostninger efter de al- mindelige regler, dog skal der i dette tilfælde tildeles fuldstændige sagsomkostninger, jf. retsplejelovens §
  84. efter hovedforhandlingen har flex trim indleveret processkrift af
  85. november 2014, hvor bl.a. er anført følgende supplerende anbringender: ”i relation til flex trims betalingspåstande 1-3 samt flex trims påstand 13 om straf bemærkes, at det under håndhævelsesforretningen fs 40-5042/2014 blev konstateret, at slipcon production og poul lundum trods erklæringer om det modsatte bevidst fortsatte krænkelserne af retsforliget og det nedlagte forbud. det kunne konstateres, at krænkelserne skete ved brug af en fræsemaskine, fo- gedretten tidligere havde plomberet, men hvor plomben var brudt, samt en fræ- semaskine, poul lundum og poul lundums advokat havde oplyst var bortskaf- fet. der henvises til fogedrettens retsbog. det kunne endog konstateres, at slipcon trods forretningen og konstateringen af de omfattende krænkelser valgte efterfølgende at sende et parti krænkende strips til fritz hansen. - 54 - under håndhævelsesforretningen den
  86. juli 2014 blev der ikke iagttaget nogen som helst færdigproducerede strips vist til venstre på figur 3 og tilsvarende i bi- lag
  87. det må derfor lægges til grund, at slipcons produktion og salg af slibestrips i he- le perioden fra den
  88. maj 2003 og frem til den
  89. juli 2014 i al væsentlighed har angået strips, som ikke overholdte minimumsmålene. det må også lægges til grund, at de skete krænkelser er foregået forsætligt. parterne har opnået enighed om, at sø- og handelsretten kan tage stilling til om- kostningerne forbundet med i flex trims påstande 4-12 identificerede rets- skridt.” slipcon har anført, at det er flex trim, der skal løfte bevisbyrden for, at erstatningsbetingel- serne er opfyldt, herunder at flex trim har lidt et tab. slipcons adfærd giver ikke grundlag for at slække på beviskravene. poul lundum underskrev retsforliget på vegne af slipcon under forudsætning af, at slipcon kunne bevare sin eksisterende virksomhed med at fabri- kere slibestrips til slipcons slibekerner og fortsætte sin relation til sine eksisterende kunder. hensigten med retsforliget var ikke at begrænse slipcons adgang til markedet. formålet med retsforliget var udelukkende, at slipcons slibestrips ikke skulle passe ind i flex trims slibehoveder, således at slipcon kunne sælge løse slibetrips til disse. dette er også udeluk- kende sket i to tilfælde. slipcon production har anerkendt at være bundet af retsforliget. poul lundum tiltrådte forliget efter at have konfereret med claus dall fra mink- bürsten, som efterfølgende ved sagens behandling i sø- og handelsretten den
  90. november 2009 har forklaret, at det ikke var realistisk at overholde de tolerancer, der var angivet i rets- forliget, når man arbejdede med polyethylen. poul lundum havde ikke kendskab til begre- bet tolerancer, da han indgik retsforliget. slipcon ville ikke kunne anvende sine eksisterende slibemaskiner, hvis tolerancerne i retsforliget skulle overholdes. slipcon omlagde sin pro- duktion efter indgåelsen af retsforliget med henblik på at efterleve dette. - 55 - flex trim foretager en meget streng ordlydsfortolkning af retsforliget, når selv mini- male overskridelser af minimumsmålene er overskredet. formålet med forliget var, at flex trim og slipcon skulle differentiere sig fra hinanden. hvis slipcon overholder minimums- målerne, passer slipcon slibestrips ikke ind i flex trims slibehoveder. dette var flex trim vidende om på tidspunktet for indgåelsen af retsforliget. slipcon har ved gentagne gange at foretage kontrolmålinger gjort, hvad de kunne for at efterleve retsforliget. det viste sig også ved kontrolmåling i retten, at den opmålte slibestrip overholdt bundens minimumsmål. flex trim har angivet en række begivenheder, hvor de påstår, at slipcon har overtrådt retsforliget. det første tilfælde er tilbage i juni 2003, hvor der sad slibestrips, som ikke over- holdt retsforliget, i et slibehoved, der blev udstillet på en messe. dette påvirkede ikke flex trims omsætning. poul lundum har forklaret, at han ikke har kendskab til den anden påstå- ede krænkelse, som angiveligt skulle have fundet sted i oktober
  91. poul lundum har for- klaret, at han aldrig har talt med olaf honningdal. slipcon bestrider at have solgt slibestrips, som krænkede retsforliget, til den italienske virksomhed costa. costa havde været kunde hos slipcon i flere år, og slibestripsene kan evt. stamme fra tiden inden indgåelsen af retsfor- liget. de slibestrips, som quality machinery corporation var i besiddelse af i september 2004, var solgt sammen med et slibehoved. dette fremgår af slipcons faktura til quality ma- chinery corporation. salget af disse slibestrips har ikke haft nogen konsekvens for flex trim. quality machinery corporation og slipcon havde et mangeårigt samarbejdsforhold. salget var en del af deres almindelige samhandel. flex trim har ikke dokumenteret at have eller have haft et samhandelsforhold med quality machinery corporation. flex trim har påstået at have et samhandelsforhold til 20 forskellige virksomheder, men dette er ikke nærmere do- kumenteret. på deres lager opbevarer slipcon de slibestrips, der ikke overholder mini- mumsmålene, fordi de repræsenterer en værdi. det er udokumenteret, at slipcon krænkede retsforliget ved deres deltagelse på en messe i hannover i maj
  92. slipcon har erkendt og beklaget at have solgt løse slibestrips i undermål til den tyske virksomhed papenbroock holtztechnic gmbh. der var tale om et begrænset kvantum. slibestripsene, der i marts 2006 i litauen blev konstateret ikke at opfylde minimumsmålene, hidrørte fra et udstillingssæt fra tiden inden indgåelsen af retsforliget. det kan ikke uden videre fastslås, at slibestripsne, som slipcon har indkøbt hos lynddahl i februar 2007, per definition krænker retsforliget. der vil statistisk set være nogen, der falder inden for minimumsmålene, og andre, der falder uden - 56 - for. slipcon har ikke solgt løse slibestrips til uffe odgaard. de er altid solgt sammen med et slibehoved. slipcon har derfor ikke solgt løse strips til slibehoveder fra flex trim. slipcon har erkendt til deres polske distributør rpm systemy szlifierskie at have solgt slibestrips, som krænkede retsforliget. der var alene tale om et begrænset mængde. der var intet odiøst i, at slipcon i februar 2010 orienterede sine kunder, om slipcons syn på sagen. det var mar- kedsforstyrrende for slipcon, at flex trim sendte meddelelse ud i markedet om, at slipcon ikke længere måtte levere slibestrips. fogedretten i randers lagde ikke ved nedlæggelsen af forbuddet den
  93. februar 2010 til grund, at slipcon til polen havde solgt slibestrips i strid med retsforliget. flex trim reagerede aldrig på slipcons fremsendelse af en slibestrip den
  94. april
  95. slipcon antog derfor, at flex trim havde accepteret, at slipcon solgte slibestrips med de angivne mål. christan wahle er en selvstændig forhandler, som har erkendt efter- følgende at have ændret slibestripsenes størrelse. det kan derfor ikke tilregnes slipcon, at disse slibestrips ikke overholdt de i retsforliget angivne minimumsmål. flex trim gør gæl- dende, at slipcon den
  96. februar 2010 overtrådte retsforliget på grund af oplysninger på slipcons hjemmeside og i deres brochure. flex trim har trods parternes korrespondance ik- ke tidligere reageret på disse, og på dette tidspunkt må flex trim have haft kendskab hertil i 10 år. slipcon anvender fortsat de samme billeder, idet det ikke er muligt på billederne at se, hvorvidt der er tale om slibestrips, der krænker retsforliget eller ej. poul lundum har er- kendt, at thorben lundum tidligere har været en del af slipcon, men at denne ønskede at starte sin egen virksomhed, hvorfor han fik adgang til at sælge slibestrips. ved fogedretnin- gen hos thorben lundum blev der ikke fundet slibestrip, der tilhørte slipcon. thorben lundum får produceret slibestrips i udlandet. det var ikke et repræsentativt udsnit af slibe- strips, som flex trims advokat udvalgte ved fogedforretningen den
  97. april
  98. der blev udvalgt slibestrips, der passede i flex trims slibehoved. opmålingen fra teknologisk institut bestrides. poul lundum har forklaret, at han var overrasket over, at slibestripsene ikke over- holdt minimumsmålene i retsforliget, fordi han personligt ved opmåling havde konstateret det modsatte resultat. poul lundum var ikke i besiddelse af samme måleudstyr som tekno- logisk institut. den usikkerhed, der er forbundet med opmåling af slibestripsene, medfører, at der ik- ke er grundlag for at idømme poul lundum en straf. poul lundum havde til fogedretten op- lyst, at han havde en
  99. fræsemaskine. de slibestrips, der blev fundet ved fogedforretningen - 57 - den
  100. april 2013, var beregnet til to store ordrer. der var gamle slibestrips, der lå på nogle hylder. grundlaget for den sidste bevissikring i februar 2014 var tyndt. flex trim frafaldt halvdelen af sine påstande, og den resterende del af sagen blev udsat på skriftveksling. slip- con gav ved fogedforretningen uindskrænket adgang til at kontrollere hele virksomheden. på baggrund af deres fund frafaldt flex trim deres begæring om, at sagen skulle fremmes straks. slipcon har handlet i god tro. slipcon har omlagt sin produktion fem gange – senest efter sø- og handelsrettens dom - med henblik på at efterleve retsforliget og for at kunne servicere sine kunder. slipcon har tilbudt, at der blev foretaget kontrolmålinger, men par- terne kunne ikke blive enige herom. det kan da også konstateres, at hverken sø- og handels- retten eller højesteret har fundet, at slipcon har handlet illoyalt. fra den
  101. april 2006 solgte slipcon slibehoveder og slibestrips i et andet format end det, flex trim havde solgt, til vestas. der er enighed om, at

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.