sø- & handelsrettens dombog

‐ ldh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

1. december 2007 blev af retten i sagen f‐60‐06 hk danmark som mandatar for f (advokat jacob goldschmidt) mod materialisten amagertorv aps (advokat henrik uldal) afsagt sålydende d o m: indledning og påstande sagens hovedspørgsmål er om materialisten amagertorv aps skal betale erstatning for tort til den tidligere ansatte f for uberettiget overvågning, jf. erstatningsansvarslovens §
2. hk danmark har som mandatar for f nedlagt påstand om betaling af 30.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den
3. juli
4. materialisten amagertorv aps har påstået frifindelse. ‐2‐ materialisten nedlagde i påstandsdokument modtaget den
5. oktober 2007 påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. materialisten havde hidtil påstået frifindelse. retten afslog den
6. oktober 2007 at tage afvisningspåstanden under påkendelse. hovedfor‐ handling fandt sted den
7. november
8. parterne er med hensyn til faktum enige om at de oplysninger der fremgår af arbejdsret‐ tens dom af
9. marts 2007 i sagen a 2006.343, skal lægges til grund. arbejdsrettens sag sagen blev ført af landsorganisationen i danmark for hk/handel mod dansk arbejdsgi‐ verforening for hts handel, transport og service for matas, amagertorv, 1160 køben‐ havn k, nu materialisten amagertorv aps med påstand om bod for overtrædelse af en af‐ tale af
10. april 2001 mellem landsorganisationen i danmark og dansk arbejdsgiverfor‐ ening om kontrolforanstaltninger. aftalen lyder således:
11. arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten og under iagttagelse af bestemmel‐ serne i de kollektive overenskomster iværksætte kontrolforanstaltninger. kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål, de må ikke være krænkende over for lønmodtagerne, og de må ikke forvolde lønmodtagerne tab eller nævneværdi‐ ge ulemper.
12. arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger se‐ nest 2 uger inden de iværksættes.
13. såfremt formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes, hvis den ikke iværk‐ sættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. underretningen skal i så fald gives snarest muligt.
14. finder lønmodtagerne, efter at være blevet underrettet om en kontrolforanstaltning, at betingelserne for iværksættelse af kontrolforanstaltningen ikke er eller har været opfyldt, kan de kræve den således opståede uoverensstemmelse behandlet fagretligt.
15. uoverensstemmelser om iværksættelse af kontrolforanstaltninger behandles fag‐ retligt i overensstemmelse med hidtidig praksis ved arbejdsretten eller faglig voldgift.
16. nærværende aftale er at betragte som et protokollat til da/lo‐hovedaftalen.
17. (ikrafttrædelsesbestemmelse) endvidere har dansk handel & service og hk handel den
18. september 2004 udarbejdet ‐3‐ en skriftlig ʺfælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv‐ overvågning i butikkenʺ. af sagsfremstillingen i arbejdsrettens kendelse fremgår: ”f arbejdede i matas på amagertorv, københavn. om formiddagen den
19. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet af sin arbejdsgiver, kurt kejser nielsen, der fra sin bopæl i ho‐ bro havde direkte adgang til de optagelser som blev optaget via tv‐overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende at han i længere tid havde iagttaget hende og herefter påtalte at hun sminke‐ de sig i butikslokalet. det er ubestridt at kurt kejser nielsen, da han telefonisk kontaktede f, mindst havde overvåget hende i en halv time. tv‐overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor om kurt kejser nielsen under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage f som sket. f blev afskediget den
20. december 2004.” det er oplyst at f er blevet tillagt erstatning på 15.000 kr. i henhold til hovedaftalens § 4, stk. 3, jf. afskedigelsesnævnets sag 1275/
21. forklaringer af forklaringer gengivet i arbejdsrettens kendelse fremgår: f har forklaret at hun blev ansat i 1999 i matas butikken der dengang lå på vimmelskaftet. hun kan ikke huske om hun ved ansættelsen modtog en velkomstfolder, eller om der på hendes første arbejdsdag blev gennemgået en tjekliste. hun vidste at man ikke skulle sminke sig i butikslokalet hvor kunderne kom, men de fleste ansatte gjorde det et diskret sted i butikken når der ikke var kunder. ejerne af matas ville have at de ansatte anvendte sminke, og selv var hun blevet opfordret til at anvende mere øjenskygge. i butikken på vimmelskaftet var der tv‐overvågning med ca. 8 kameraer. det var muligt at se optagelserne på en skærm på kontoret, og alle ansatte havde adgang hertil. butikken på vim‐ melskaftet skulle flyttes til nye lokaler på amagertorv i august 2004, og der blev i den anledning afholdt informationsmøde for medarbejderne den
22. juni
23. på informationsmødet fik de at vide at der var tv‐overvågning, og at der ville der blive opsat flere kameraer da forretningsarealet var større. hun ved ikke hvor mange kameraer der blev opsat i den nye butik. kameraerne var skjult, men hun tror at hele butikslokalet var overvåget. hun var derfor klar over at hun også selv blev ‐4‐ optaget når hun opholdt sig i butikslokalet. på begge butikkens indgangsdøre var der skilte der vi‐ ste at butikken var tv‐overvåget, og der var opsat skærme hvor kunderne kunne se optagelser di‐ rekte. optagelserne kunne også ses på skærme i et teknikrum i baglokalet. døren til teknikrummet stod på klem, og hun har set ind i rummet, men hun har aldrig opholdt sig i det. det var som regel butikkens daglige leder eller den vagt der var tilknyttet butikken, der anvendte rummet. hun vidste ikke at optagelserne også kunne ses af kurt kejser nielsen fra hans bopæl i ho‐ bro. det opdagede hun først den
24. december 2004 da han ringede til hende i butikken. han var meget vred. han skældte hende ud og sagde at han nu havde overvåget hende en time, og at hun ikke måtte sminke sig i arbejdstiden i butikslokalet. den dag var der 8‐10 ansatte på arbejde. der var ikke travlt, og stort set alle de ansatte sminkede sig diskret i butikken den dag. selv tog hun kun lip gloss på. det var en kollega der tog telefonen da kurt kejser nielsen ringede. han kunne ikke huske hvad hun hed, men han fortalte kollegaen hvor i butikken hun stod. kurt kejser niel‐ sen havde tidligere skældt hende ud i butikken, men det var i efteråret
25. det var ikke tidligere blevet påtalt at hun sminkede sig i arbejdstiden. efter samtalen var hun dårlig tilpas og gik hjem. næste dag blev hun sagt op. hun har haft psykiske problemer efter episoden og har som følge heraf gået til psykolog. klaus kejser nielsen har forklaret at han har det daglige ansvar for 15 matasbutikker som han ejer sammen med sin far, kurt kejser nielsen, og sin søster. i butikkerne er der 160 ansatte. han holder møder med sin far og søster om butikkerne hver morgen i hobro. butikken på vimmelskaftet blev købt i
26. der var mange tyverier, og for at hjælpe besty‐ reren blev der opsat tv‐overvågning. optagelserne blev lagret på vhs‐bånd, og hver dag blev der indsat et nyt bånd. butikken havde 30 bånd, og dermed blev gamle optagelser løbende slettet. der var skærme i butikken så kunderne kunne se at de blev tv‐overvåget. hvis der var mistanke om tyveri, kunne man gense situationen i et rum i baglokalet. formålet med tv‐overvågningen var ikke at holde øje med de ansatte, men alene at forebygge tyveri og røveri. formålet var dermed også at opnå større sikkerhed for de ansatte. bestyreren i butikken havde i forbindelse med et butikstyveri været udsat for at blive truet med kniv, og bestyreren var i et andet tilfælde blevet slået ned. opta‐ gelserne kunne endvidere anvendes i situationer hvor der f.eks. under en betaling opstod tvivl om hvilken pengeseddel kunden havde betalt med. butikken på vimmelskaftet skulle flytte til nye og større lokaler på amagertorv i august
27. den
28. juni 2001 blev der afholdt informationsmøde for de ansatte om den nye butik. på mø‐ det gennemgik han bl.a. den nye butiks indretning og varesortiment. han forklarede også om bu‐ tikkens tv‐overvågning der var digital, og han er sikker på at han fortalte at optagelserne kunne ses i hobro. de ansatte fik på informationsmødet fremvist de nye lokaler, han forklarede igen under fremvisningen om tv‐overvågningen og antallet af kameraer, herunder også at optagelserne ville kunne ses i hobro. det gav ikke anledning til diskussion på mødet, og han har heller ikke efterføl‐ gende hørt noget herom. der blev opsat i alt 26 kameraer i butikslokalet. det er muligt at se kame‐ ‐5‐ raernes placering i lokalet, men ikke i hvilken retning kameraerne optager. der er opsat skærme to steder i butikken så kunderne kan se at de bliver optaget. baggrunden for den øgede overvågning var at der var sket to røverier i to andre matas butikker. der blev ansat en vagt tit den nye butik. vagten møder i butikken kl. 12 og bliver der til lukketid. i perioden fra butikken åbner kl. 10 til vagten møder kl. 12, er der derfor alene overvågning via kameraerne. man kan som ansat ikke undgå at blive optaget af tv‐kameraerne. hvis en ansat har mistan‐ ke om tyveri, kan den ansatte kontakte vagten eller en kollega, og de kan sammen se optagelserne i et teknikrum i baglokalet. eftersom optagelserne er digitale, er det muligt at se optagelserne og samtidig forsætte med at optage. optagelserne bruges ikke til at regulere de ansattes adfærd. op‐ tagelserne bliver gemt i 30 dage hvorefter de bliver slettet automatisk. det er muligt at kopiere op‐ tagelser f.eks. til brug for politimæssig efterforskning. tanken bag fjernlinjen til hobro var at det skulle være en ekstra sikkerhed. i det tidsrum hvor vagten ikke var i butikken, var det hensigtsmæssigt at kunne se butikken fra hobro, og hvis der skete et røveri, kunne der ringes til politiet. der var samme muligheder for at skifte kamera fra hobro som fra teknikrummet i baglokalet til butikken. de havde ikke drøftet opsætningen af kameraer og fjernlinjen med de ansatte eller med til‐ lidsrepræsentanterne. de syntes selv at det var en god ide, og derfor valgte de at gøre det. det er matasʹ politik at ansatte ikke må sminke sig i butikslokalet i åbningstiden. det er uden betydning om der er kunder i butikken, og f kendte til disse regler da hun flere gange tidligere havde været tilkaldt til kontoret fordi hun havde sminket sig i åbningstiden. de ansatte må sminke sig i butikslokalet før åbningstid eller i deres pauser i baglokalet når butikken er åben. den
29. december 2004 kom han ind på sin fars kontor i hobro da faderen var midt i telefon‐ samtalen med f. faderen fortalte bagefter at han mens han arbejdede, havde holdt øje med f i en halv time til tre kvarter. hun havde da stået og sminket sig i forretningen. det var udelukkende omsætningsnedgang der var grunden til at f blev sagt op dagen efter. i dag eksisterer fjernlinjen ikke længere. jan nielsen har forklaret at han har været bestyrer af en matas forretning siden
30. han blev ansat som bestyrer i matas på vimmelskaftet i 1996 og er nu butikschef i forretningen på amagertorv. formålet med tv‐overvågningen er at forebygge røverier og have et brugbart redskab ved mistanke om tyveri. det er derfor tillige en sikkerhed for de ansatte. der blev først installeret ka‐ meraer på vimmelskaftet efter at han var blevet ansat. han har pågrebet ca. 300 butikstyve siden 1992, og han har både prøvet at blive slået ned af en butikstyv og blive truet med en kniv. da det var besluttet at forretningen skulle flyttes til amagertorv, blev der afholdt informationsmøde med de ansatte. han deltog ikke i mødet fra begyndelsen, men han hørte at klaus kejser fortalte at der ville være videoovervågning og fast vagt. der er i alt 28 kameraer i butikken. fra et teknikum i baglokalet kan man se optagelserne ‐6‐ hvis man har mistanke om tyveri. alle har adgang til teknikrummet, og f har også været med der‐ ude for at se optagelser. han var bekendt med at der var en fjernlinje, så man fra hobro kunne holde øje med butik‐ ken når der ikke var en vagt. det blev oplyst på informationsmødet, og det var hans indtryk at alle de ansatte vidste det. man talte ikke om det. optagelserne har aldrig været brugt mod de ansatte. der var ikke aftalt faste tidspunkter hvor kurt kejser nielsen skulle overvåge butikken, men det lå i luften at det skulle være når vagterne endnu ikke var mødt. det er ikke tilladt at sminke sig i butikkens åbningstid i butikslokalet, og det vidste de ansat‐ te. hvis han så en ansat sminke sig, blev det påtalt med det samme, og han har flere gange påtalt det over for f. stine presse har forklaret at hun i 2002 blev ansat som elev i butikken på vimmelskaftet og er i dag ansvarlig for helseafdelingen i butikken på amagertorv. den første dag på arbejde blev hun vist rundt. rundviseren anvendte checklisten og fortalte også om butikkens overvågning. informationsmødet den 1.. juni 2004 begyndte på vimmelskaftet, men senere blev de vist rundt i de nye lokaler. det blev fortalt at tv‐overvågningen ville kunne ses fra hobro, men det blev ikke oplyst i hvilket omfang og hvornår kurt kejser nielsen ville se optagelserne. optagelserne kan også ses i et teknikum i baglokalet som alle ansatte har adgang til. hun anvender selv optagel‐ serne mindst en gang om dagen når hun bliver opmærksom på en eventuel butikstyv. i begyndel‐ sen var det mærkeligt at vide sig overvåget, men nu er det blevet en del af hverdagen. pia olskjær har forklaret at hun begyndte som elev i en matas‐butik i 2002 og har arbejdet både på vimmelskaftet og nu på amagertorv hvor hun er salgsassistent. det var jan nielsen der viste hende rundt den første dag og bl.a. fortalte hende om tv‐overvågningen som er et godt red‐ skab til at forhindre tyveri. på informationsmødet blev det oplyst at der ville blive opsat kameraer, og at kurt kejser ville kunne se optagelserne fra sin bopæl i hobro. de ansatte talte om det i begyndelsen, men in‐ gen rettede henvendelse til forbundet. kurt kejser nielsen ville holde øje med sin butik, og når han besøgte butikken, ville han med sikkerhed påtale forskellige uregelmæssigheder f.eks. hvis de an‐ satte ikke udførte deres arbejde korrekt. det er uset at sminke sig i butikslokalet. det kan man gøre i baglokalet i pauserne. alle kender denne regel. i arbejdsrettens begrundelse hedder det: det fremgår af den mellem lo og da indgåede aftale af 24.april 2001 om kontrolforanstaltninger at aftalen skal betragtes som et protokollat til da/lo hovedaftalen. en overtrædelse af aftalen vil følgelig være at betragte som en overtrædelse af hovedaftalen. ifølge aftalen skal ʺkontrolforanstaltninger være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager ‐7‐ og have et fornuftigt formål: de må ikke være en krænkende over for lønmodtagerne...ʺ efter det oplyste om omfanget af tyverier i butikken finder arbejdsretten at tv‐overvågnin‐ gen af butikslokalet utvivlsomt er driftsmæssigt begrundet og har et fornuftigt formål. at de ansat‐ te uundgåeligt bliver omfattet af tv‐overvågningen, kan ikke anses som en krænkelse der over for de driftsmæssige hensyn kan indskrænke kontrolforanstaltningen. det er ubestridt at tv‐overvågningen ikke havde og heller ikke kunne have til formål at kon‐ trollere de ansattes almindelige adfærd. efter bevisførelsen kan det imidlertid som ubestridt lægges til grund at kurt kejser nielsen den
31. december 2004 anvendte tv‐overvågning til i hvert fald i en halv time til tre kvarter at overvåge fs adfærd i butikslokalet. fs adfærd den
32. december 2004 var ikke af en sådan karakter at den berettigede kurt kej‐ ser nielsen til at overvåge hende som sket. den længerevarende overvågning var dermed kræn‐ kende over for hende, og virksomheden har derfor klart overtrådt aftalen af
33. april 2001 om kon‐ trolforanstaltninger. arbejdsretten finder endvidere at bod klart er forskyldt. ved fastsættelsen af bodens størrelse lægger arbejdsretten vægt på at overvågningen som det må lægges til grund, alene har været rettet mod en enkelt ansat og kun i et enkelt tilfælde, men i forhold til denne ansatte har haft en ikke ubetydelig varighed. boden findes på denne baggrund passende at kunne fastsættes til 50.000 kr. argumenter hk har anført at f som fastslået af arbejdsretten blev overvåget i en halv time til tre kvar‐ ter. overvågningen der kun rettede sig mod hende, var dybt krænkende og gav hende psykiske problemer. hun har derfor krav på erstatning for tort hvis betingelserne i erstat‐ ningsansvarsloven er til stede. sagen skal vurderes uafhængigt af det kollektive arbejdsretlige system. ved ar‐ bejdsrettens dom blev der pålagt bod, hvoraf f ikke har krav på at få en andel, i anledning af episoden på grund af overtrædelsen af aftalen af
34. april 2001 mellem landsorganisa‐ tionen i danmark og dansk arbejdsgiverforening om kontrolforanstaltninger. kravet i den foreliggende sag vedrører fs individuelle krav om erstatning for den tort der er tilfø‐ jet hende, et krav som arbejdsretten ikke kan påkende. overvågningen var retsstridig. det er fastslået ved arbejdsrettens dom at overvåg‐ ningen var i strid med parternes generelle aftale om kontrolforanstaltninger. overvågnin‐ gen er omfattet af lov om tv‐overvågning som efter lovændring i 1998 også omfatter ar‐ ‐8‐ bejdspladser, og skal derfor ske inden for de grænser som denne lov sætter. overvågnin‐ gen, indsamlingen af data, var i strid med persondataloven for så vidt som der er foreta‐ get indsamling af oplysninger om f i strid med god databehandlingsskik, jf. lovens § 5, stk. 1, ligesom indsamlingen og anvendelsen gik videre end hvad formålet med overvåg‐ ningen krævede, jf. lovens § 5, stk.
35. som antaget af datatilsynet i dettes brev af
36. juni 2002 til dansk supermarked administration a/s er digital overvågning som udgangs‐ punkt omfattet af persondataloven, og billeder af ansatte må betragtes som personoplys‐ ninger. indsamling af oplysninger via tv‐overvåg‐ning kan derfor kun ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse for‐ mål. der skal endvidere ske underretning af den ansatte om overvågningen, hvis dette ik‐ ke er uforholdsmæssigt vanskeligt, og det er det ikke, jf. datatilsynets nævnte brev. det anførte er også i overensstemmelse med peter blumes artikel i juristen nr. 6, 2007 og med principperne i copland‐dommen (menneskerettighedsdomstolens dom af
37. april 2007 (