← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- ana udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── dom afsagt den

  1. december 2000 sag s-0001-00 a. sømændenes forbund i danmark som mandatar for 1) allan kim petersen 2) jan wild 3) kim martin pedersen b. dansk metalarbejder forbund metal søfart som mandatar for 4) peter jensen c. dansk sø-restaurations forening som mandatar for 5) jens grønbæk christensen (alle ved advokat søren søltoft madsen) mod rederiet a.p. møller (advokat henrik christrup) under denne sag har sagsøgerne på vegne mandanterne forhyret ombord på m/s mærsk puncher (i det følgende: mærsk puncher) påstået deres medlemmer tillagt bjærgeløn i - 2 - forbindelse med en slæbning af skibet m/s sky bird (i det følgende: sky bird), som mærsk puncher udførte i dagene omkring den
  2. marts
  3. sagsfremstilling: mærsk puncher er et forsyningsskib til offshore industrien, der er udstyret med stor trækkraft beregnet til at trække borerigge og lignende. det fremgår af den kronologiske redegørelse skrevet af skibsføreren, allan kjær jensen, den
  4. og
  5. marts 1999, at mærsk puncher den
  6. februar 1999 kl. 10.25 modtog et nødsignal over radioen vedrørende sky bird, der befandt sig på positionen 43.20 n - 039.15 w i atlanten. mærsk puncher satte fuld fart mod den angivne position efter anmodning fra halifax radiostation. efter forskellige samtaler over radioen modtog mærsk puncher kl. 18.15 oplysninger om, at der var besætningsmedlemmer fra sky bird i vandet, og at assistance var nødvendig. kl. 19.08 modtog mærsk puncher en telex fra ponta delgada radiostation, der anmodede alle skibe i området om at rapportere og fortsætte frem til sky bird, idet skibet var ved at synke, og at mandskabet var ved at forlade det. kl. 23.20 oplyste m/s bakar, at man forsøgte at bjærge en person i vandet. den
  7. marts 1999 kl. 04.10 ankom mærsk puncher til området og udførte sammen med andre fartøjer en redningsoperation, hvor det lykkedes at bjærge 10 af de 11 besætningsmedlemmer fra sky bird, hvoraf dog kun tre var i live. der blev foretaget en systematisk eftersøgning i en radius af 15 sømil fra uheldsstedet svarende til en times sejlads, hvori der deltog otte skibe, heriblandt slæbebåden, "tignish sea". rederiet a.p. møllers (i det følgende a.p. møller) forskellige mærsk afdelinger var løbende orienteret om redningsaktionen. - 3 - efter at have gennemført redningsaktionen ankom mærsk puncher kl. 11.55 til sky bird, der befandt sig på positionen 43.20 n - 039.10 w. mærsk puncher sejlede meget tæt på skibet for at undersøge dette. ved styrbordsside forefandtes en redningsflåde, der lå på hovedet. kl. 12.30 blev der sendt en frc (fast rescue craft) afsted for at undersøge redningsflåden for det sidste besætningsmedlem, men man kunne på grund af dønninger ikke komme tæt nok på til at undersøge redningsflåden, der syntes tom. skibsføreren besluttede at vente til følgende dags daggry med at forsøge kontakt med sky bird, således at mandskabet kunne hvile sig ovenpå den anstrengende redningsaktion, ligesom at vejrudsigten syntes gunstigere for den følgende dag. kl. 13.55 indgik a.p. møller med codan marine claims, der var forsikringsselskab for sky bird, en aftale, som blev bekræftet skriftligt ved telefax samme dag kl. 16.
  8. telefaxen angiver at vedrøre towage (slæbning) of sky bird og bekræfter de nærmere vilkår for denne slæbning med nærmere angivelse af rater pr. dag eller pro rata regnet fra den
  9. februar 1999 kl. 21.35 indtil "safe delivery" på azoerne, eller indtil man måtte opgive slæbning og kappe tovet. som certeparti angaves bimco supply time
  10. i telefaxen blev der taget følgende forbehold: "as mentioned we cannot legally waive the crew's right to claim salvage and as discussed if such becomes relevant you will have to cover such claim if indeed presented." af skibsførerens redegørelse for den
  11. marts 1999 fremgår det, at man mellem kl. 8.00 og 9.00, efter at have afholdt møde med mærsk punchers besætning, hvor dagens arbejde blev planlagt, gik tæt ind på sky bird med henblik på at kontrollere fartøjet og konstaterede, at hjælpemaskinen stadig var i gang. ved hjælp af frc'en fik man omkring kl. 9.10 to mand ombord på sky bird, der herefter flyttede lodslejderen fra agterstavnen til en bedre position på bagbordsside. efter at en tredie mand var kommet ombord, inspicerede man skibet startende fra broen og apteringen ned til maskinrummet uden at finde yderligere besætningsmedlemmer fra sky bird. - 4 - efter at man havde overskåret ankerkæden, fik man sat slæbewire til kæden omkring kl. 11.
  12. efter at man havde standset hjælpemaskinen og nødgeneratoren på sky bird og fået mandskabet tilbage på mærsk puncher, løsnede man i tiden fra 11.30-12.00 slæbewiren til ca. 500 meter, drejede sky bird i den rigtige retning og sejlede afsted. det fremgår af redegørelsen, at sky bird under inspektionen gav indtryk af at være i meget god stand, og at skibet var velholdt, rent og i god orden. under hele manøvren havde vinden været styrke 5, øgende til styrke 7/5-
  13. i løbet af dagen den
  14. marts 1999 var vinden taget til i følge logbogen og nået op på styrke 9-10 for derefter natten over at falde til styrke 2-3 den følgende dag. sky bird blev herefter sejlet til azoerne, og det fremgår af logbogen, at sky bird den
  15. marts 1999 flere gange tog vand over bak og luger, og at man derfor udfirede til 800 meter wire. den
  16. marts 1999 blev hele mærsk punchers besætning tilbudt krisehjælp, når de kom til ponta delgada på azoerne. slæbningen ophørte den
  17. marts 1999 kl. 12.30, hvor mærsk puncher lå langs sky bird og skubbede skibet ind til kajen, hvor det lå fast kl. 14.
  18. af faktura af
  19. marts 1999 fremgår det, at codan marine claims har betalt a.p. møller 156.634,37 usd svarende til ca. 1.253.000 kr. omregnet på grundlag af en kurs på 8 kr., hvortil kommer betaling for brændstof og olie. de sagsøgende fagforbund har på deres medlemmers vegne rejst krav over for a.p. møller om, at de får en efter sølovens beregnet andel af den bjærgeløn, som rederiet har oppebåret eller vil oppebære. dette krav har a.p. møller afvist under henvisning til, at mærsk punchers slæbning af sky bird til azoerne blev udført i henhold til en normalt indgået slæbekontrakt, og at der således på intet tidspunkt har været tale om bjærgning. - 5 - der er enighed om, at skibets værdi skal sættes til 13 mio. kr. og værdien af lasten til 7 mio. kr. der er ligeledes enighed om, at de søfolk, som de sagsøgende fagforbund repræsenterer, i givet fald er berettiget til en andel af den samlede bjærgeløn med følgende procentsatser: allan kim petersen 2,4784% jan wild 2,4794% kim martin pedersen 2,4784% peter jensen 2,5121% jens grønbæk christensen 2,0741% forklaringer: allan kjær jensen har bl.a. forklaret, at han var skibsfører på mærsk puncher, da den i sagen omhandlede episode fandt sted. i sejladsen op til sky bird havde der været en vindstyrke på 8- 9, og da de ankom til sky bird, lå skibet med en ca. 10 graders slagside til styrbord. radaren kørte stadig. alle døre til apteringen stod åbne, der var lys i lanternerne og der kom røg fra hjælpemaskinen. han havde ikke noget umiddelbart indtryk af skibets stabilitet, men dybgangen var ikke alarmerende. dækslasten, der bestod af telefonpæle, havde løsnet sig, idet nogle af stålwirene, der var spændt over pælene, var knækket. slagsiden kunne godt skyldes den løse dækslast, idet sky bird var et smalt skib, hvorfor selv en lille forskubning af dækslasten kunne medføre en stor krængning. da de gik ombord i skibet kørte pumpen til ferskvandstankene, og det så ud som om, at sky birds besætning havde forsøgt at flytte vandet fra tankene for at rette skibet op. han kender ikke årsagen til, at sky birds besætning forlod skibet, men han har hørt, at de overlevende besætningsmedlemmer har fortalt, at det skete på kaptajnens ordre. fra man ankom, til man gik ombord var der ingen ændring i sky birds situation. det farlig ste ved operationen var at sætte folk ombord i skibet, fordi man ikke kendte lejderens tilstand, men der var ikke problemer med at fastgøre slæbewiren. det var meget hårdt vejr den først nat, hvor de slæbte sky bird, men derefter forløb det stille med slæbningen. det er hans opfattelse, at sky bird ville være gået ned den nat, hvis ikke skibet var blevet undsat. hvis sky bird ikke var forlist den nat, ville skibet efter få døgn have mistet strømmen og derefter begyndt at drive om som et dødt skib til fare for andre, da alle - 6 - lanternerne ville være slukket. i sidste ende ville skibet være forlist. keld thilquist har bl.a. forklaret, at han var overstyrmand på mærsk puncher, da den i sagen omhandlede episode fandt sted. da de ankom til sky bird efter redningsaktionen, lå skibet med en slagside på ca. 8 grader. man ventede med at gå ombord til dagen efter - dels fordi mandskabet var oppe og køre over redningsaktionen, og dels fordi man ikke var klar over sky birds stabilitet og derfor ville observere skibet. han var leder af den redningsbåd, som blev sat over til sky bird. der var smidt trosser og lodslejder ud agter, som om besætningen havde haft til hensigt at vende tilbage. der var rodet på dækket. scanneren til radaren og en hjælpemotor kørte, og dørene til apteringen stod åbne. de gennemsøgte skibet efter det sidste be- sætningsmedlem og bemærkede, at ballastpumpen kørte. en oliecentrifuge i maskinrummet så ud til at have skudt olie ud i rummet. han ved ikke, om maskinen var funktionsdygtig. slæb- ningen forløb normalt. påstande: de sagsøgende fagforbund har på vegne deres mandanter nedlagt påstand om, at a.p. møller skal betale et af retten fastsat beløb til hver af mandanterne på ikke over 70.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. a.p. møller har påstået frifindelse. anbringender: de sagsøgende fagforbunds advokat har gjort gældende, at mærsk punchers assistance til sky bird var en bjærgning, jf. sølovens ⌡ 441, litra a, idet sky bird var forulykket eller stedt i fare. en egentlig nødsituation kræves ikke - der skal blot være en vis fare for forlis. sky bird havde udsendt nødsignal, var rapporteret synkende og forladt af besætningen, og mærsk puncher konstaterede ved sin ankomst til stedet, at skibet havde en slagside på 8-10 grader, samt at dækslasten havde løsnet sig, fordi surringerne var gået op. risikoen for yderligere slagside var på grund af skibets smalle konstruktion meget stor. dette sammenholdt med det meget hårde vejr natten efter undsætningen, ville efter skibsfører allan kjær jensens forklaring sandsynligvis have medført, at sky bird var forlist, havde slæbning ikke været iværksat. den udførte operation opfylder således betingelserne for en bjærgning, og sagsøgernes mandanter har derfor krav på andel i bjærgeløn. - 7 - den indgåede slæbekontrakt udelukker ikke, at der foreligger en bjærgning, da kontrakten er indgået efter, at faren opstod og derfor falder uden for undtagelsesbestemmelsen i sølovens ⌡ 450, stk.
  20. retsvirkningen af kontrakten er alene, at a.p. møller på egne vegne har givet afkald på bjærgeløn, da rederiet ikke med bindende virkning for besætningen har ret til at skønne over, hvorvidt der er tale om en bjærgning og frafalde bjærgeløn. kontrakten afskærer derfor ikke besætningens lovfæstede krav på bjærgeløn. i følge retspraksis har rederiet har eneretten til rejse krav om bjærgeløn, og ved at indgå den pågældende slæbekontrakt, har a.p. møller forskertset muligheden for overfor sky birds forsikringsselskab at rejse et egentligt krav om bjærgeløn. a.p. møller er derfor ved at at have udøvet et fejlskøn over, hvorvidt der forelå en bjærgningssituation og ved ikke som ar- bejdsgiver loyalt at have søgt besætningens krav om bjærgeløn gennemført, erstatningsansvarlig over for sagsøgernes mandanter for deres andel af bjærgelønnen. ved fastsættelsen af bjærgelønnen efter sølovens ⌡ 446 bør der lægges vægt på, at bjærgningen, der varede godt 10 dage, blev udført professionelt og lykkedes fuldt ud. sky bird var endvidere i betydelig fare for at forlise, men blev hurtigt undsat af mærsk puncher, der var særdeles velegnet til at udføre opgaven. det bjærgedes værdi andrager 20 mio. kr, og bjærgelønnen bør henset til de nævnte momenter, der alle taler entydigt for en høj bjærgeløn, fastsattes til mindst 10 % af dette be løb. a.p. møllers advokat har gjort gældende, at sky bird hverken var forulykket eller stedt i fare, og at der derfor ikke var tale om en bjærgning. det er muligt, at skibet var i fare forud for slæbekontraktens indgåelse, men det afgørende er, om faren stadig bestod på det tidspunktet, da kontrakten blev indgået. på tidspunktet for kontraktens indgåelse var sky bird hverken sprunget læk eller havde slagside af betydning, og man foretog sig intet særligt ved sky bird udover at lukke dørene til apteringen og tage skibet på slæb. sky birds tilstand var reelt uforandret i tidsrummet fra den
  21. februar til
  22. marts 1999, hvor det blev lagt til kaj på azoerne, og skibet kunne have drevet om i atlanten i flere dage uden risiko for kollision, da andre skibes radar ville have opfanget det. endvidere kunne noget tyde på, at sky birds besætning havde tænkt sig at vende tilbage til skibet for at tage hånd om det. da der således alene er tale om en slæbning i henhold til en normalt indgået kontrakt, har sagsøgernes mandanter ikke krav på bjærgeløn. - 8 - det bestrides, at a.p. møller ved at indgå slæbekontrakten har handlet erstatningspådragende overfor besætningen. der er ingen tvivl om, at ansvarsgrundlaget er culpa-reglen, og afgø- rende er derfor, om a.p. møller i den forbindelse har handlet uforsvarligt. på det tidspunkt, da kontrakten blev indgået, var det tvivlsomt, om der forelå en bjærgningssituation, og rederiet var derfor i risiko for som følge af "no cure - no pay" princippet at miste retten til vederlag for eventuel assistance. a.p. møller kunne derfor være nødsaget til at foretage en bekostelig arrestsag for at få fastslået retten til bjærgeløn, og denne økonomiske risiko var a.p. møller ikke forpligtet til at påtage sig af hensyn til besætningen. der var andre fartøjer i nærheden af sky bird, som skibets ejer eller forsikringsselskab kunne have truffet aftale med om assistance, ligesom skibets ejer kunne have nedlagt forbud mod bjærgning med henvisning til, at sky birds besætning havde til hensigt at vende tilbage til skibet, hvorved a.p. møller intet havde fået ud af en bjærgning. a.p. møller har derfor ved indgåelsen af slæbekontrakten handlet inden for rammerne af et rimeligt skøn, og er derfor ikke erstatningsansvarlig overfor sagsøgernes mandanter. hvis der skal fastsættes en bjærgeløn, bør den være meget beskeden. det bestrides ikke at operationen var vellykket og professionelt udført, men den var ukompliceret og uden risiko, og besætningen foretog sig ikke andet, end hvad man plejede at gøre, da de sædvanlige arbejdsopgaver bl.a. bestod i at foretage slæbninger. bjærgelønnen bør derfor maksimalt fastsættes til 1% af skibets og ladningens samlede værdi på 20 mio. kr. sø- og handelsrettens afgørelse: retten lægger til grund, at sky bird, da aftalen af
  23. marts 1999 mellem a.p. møller og codan marine claims blev indgået, drev rundt på den angivne position i atlanterhavet uden mand- skab, der havde fundet det nødvendigt at forlade skibet med den følge, at 8 ud af 11 besætningsmedlemmer omkom. selvom mandskabet muligvis oprindeligt havde haft til hensigt at prøve at komme tilbage til skibet og derfor havde hængt trosser og lejder ud agter, var der under disse omstændigheder ingen udsigt til, at de rent faktisk ville komme tilbage. retten finder derfor, at skibet under disse forhold må anses for forulykket som angivet i sølovens ⌡ 441, litra a. retten finder herefter, at betingelserne for bjærgning var opfyldt, og at aftalen af
  24. marts 1999 i realiteten var en bjærgningskontrakt, uanset at den i formen fremtrådte som en - 9 - kontrakt om slæbning for hvilken, der skulle ydes vederlag, selvom bjærgningen mislykkedes. det bemærkes, at a.p. møller fik en betaling svarende til ca. 10% af skibets værdi, men samtidig over for codan marine claims tog forbehold om yderligere betaling, hvis mandskabet på mærsk puncher skulle have andel i bjærgeløn. da a.p. møller således har søgt at helgardere sig ved både at få betaling for bjærgningen, selvom den mislykkedes og samtidig tage forbehold for ekstrabetaling, hvis mandskabet rejste krav om andel i bjærgelønnen, findes a.p. møller at være nærmest til at bære risikoen for at have anlagt en forkert vurdering af, om bjærgningsbetingelserne var opfyldt. retten finder på den baggrund, at bjærgelønnen må fastsættes til det mellem a.p. møller og codan marine claims aftalte beløb med tillæg af mandskabets andel, jf. sølovens ⌡ 451, stk. 2, således at den samlede bjærgeløn på det grundlag udgjorde 2.088.000 kr. der tillægges herefter allan kim petersen, jan wild, kim martin pedersen, peter jensen og jens grønbæk christensen bjærgeløn efter de procentsatser, som parterne er enige om. thi kendes for ret: rederiet a.p. møller skal til sømændenes forbund i danmark som mandatar for allan kim petersen, jan wild og kim martin pedersen betale hver af mandanterne 51.748,99 kr. til dansk metalarbejderforbund metal søfart som mandatar for peter jensen skal rederiet a.p. møller betale 52.452,65 kr. til dansk sø-restaurations foreningen som mandatar for jens grønbæk christensen skal rederiet a.p. møller betale 43.307,21 kr. beløbene med tillæg af procesrente fra den
  25. januar 2000 skal betales inden 14 dage fra denne doms afsigelse, og inden for samme frist skal rederiet a.p. møller i sagsomkostninger samlet betale 35.000 kr. - 10 - henrik amdi madsen elmer. bent rasmussen

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.