højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. februar 2011 sag 53/2009 (
2. afdeling) a (advokat jan moosmand) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat anders vangsø mortensen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. januar
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: peter blok, per walsøe, lene pagter kristensen, jytte scharling og henrik waaben. påstande appellanten, a, har for højesteret gentaget sin principale påstand for landsretten om, at ind- stævnte, skatteministeriet, skal anerkende, at der ikke har været grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst og momstilsvar i årene 1993-1995 eller hans aktieindkomst i
6. skatteministeriet har påstået stadfæstelse, subsidiært at as skatteansættelser for indkomst- årene 1993-1995 og momsansættelser for afgiftsperioden 1993-1995 hjemvises til fornyet behandling i skat. anbringender vedrørende café c aps har a supplerende anført, at selskabet reelt blev styret af b, og at han ikke har modtaget de beløb, som skattemyndighederne hævder. højesterets begrundelse og resultat højesteret tiltræder, at skattemyndighederne under de foreliggende omstændigheder, hvor - 2 - fordelingen af omsætningen fra virksomheden i vestergade, odense, havde karakter af over- skudsdeling, og hvor a ikke har forklaret nærmere om regnskabsmaterialet, var berettigede til at anse ham for medejer af virksomheden. som anført af landsretten er det ubestridt, at virksomhedernes regnskabsmateriale var mangel- fuldt i et sådant omfang, at skatte- og afgiftsmyndighederne var berettigede til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedernes indkomst og moms- tilsvar. det påhviler herefter a at godtgøre, at disse skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, jf. herved højesterets dom af
7. november 2008 (ugeskrift for retsvæsen 2009 side 476/2). denne bevisbyrde indebærer, at det som anført af landsretten ikke kan tillægges betydning, at a blev frifundet i straffesagen vedrørende over- trædelse af skatte- og momslovgivningen. af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at det ikke er godtgjort, at skatte- og afgiftsmyndighedernes ansættelse af as skattepligtige indkomst og momstilsvar som ejer eller forpagter af virksomheden vestergade, odense, i 1994 og som medejer af virk- somheden vestergade, odense, er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. det bemærkes herved, at skatte- og afgiftsmyndighederne uanset de forhøjelser af virksomheder- nes omsætning, som er foretaget på grundlag af de fundne interne regnskaber, har været be- rettigede til ved indkomstopgørelsen at tage udgangspunkt i de bogførte udgifter til varekøb, og at der ved landsskatterettens kendelse er indrømmet fradrag for yderligere vareforbrug ved nedsættelse af bruttoavancen til 60 %. det må også anses for berettiget, at skattemyndig- hederne alene har anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, den pågældende medarbejder har kunnet identificeres. endvidere tiltræder højesteret af de grunde, der er anført af landsretten, at skattemyndighe- derne var berettigede til at forhøje as aktieindkomst som daværende eneanpartshaver i café c aps. højesteret stadfæster herefter dommen. ved fastsættelsen af sagsomkostninger er der taget hensyn til, at sagen er behandlet sammen med højesterets sager 51/2009 og 52/
8. thi kendes for ret: - 3 - landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal a betale 50.000 kr. til skatteministeriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.